Velkommen på anatomi/fysiologi Præsentationhvem er jeg og hvem er I. 1
Hvad er anatomi?. Anatomi: betyder at skærer organismer op, for at undersøge deres bestanddele og disses indbyrdes relationer. Kroppen kan, ligesom en storby inddeles i regioner, med tiden vil man blive mere fortrolig med en bestemt region. Man føler sig hjemme her. Denne form for anatomi er regionær anatomi. 2
Hvad er anatomi?. Der er dog også nogle bestanddele som går igen igennem hele kroppe (organer, blodkar, nerver og knogler), disse går under den systematiske anatomi. Kroppen er er stort set udforsket fra en anatomisk synsvinkel, og derfor kan denne videnskab være en smule ubevægelig eller statisk. 3
Hvad er fysiologi? Fysiologi er anderledes, her forsøger man at undersøge kroppens virkemåde, og derfor denne videnskab afhængig af hvilke måleredskaber man anvender. Når vi beskriver anatomien ud fra organsystemet, behøver vi også fysiologien, derfor følges disse to fag næsten altid ad. 4
Hvad er fysiologi? Fysiologi betyder naturlærer, men nu anvender man kun begrebet om levende væseners livsfunktioner. Man studere fysiologi på den sunde krop, og hvordan denne fungere i aktivitet. Men man har behov for at kende den sunde krops virkemåde, for at kunne identificerer sygdomme. 5
Hvad er ant./fys.? Anatomien derimod studeres på det inaktive legeme. Se kroppen som en maskine, man har både behov for at kende opbygningen (anatomien) og virkemåde (fysiologien) for at kunne betjene maskinen korrekt. 6
Hvad er ant./fys.? Det har altid interesseret mennesket at vide hvordan kroppen fungerer. Ved at betragte en krop, får vi viden om de overfladiske strukturer. (overfladeanatomi) Men dette var ikke nok, så allerede for mange hundrede år siden, begyndte man at kigge ind under overfladen. Herved var den ældste metode opfundet: dissektion. 7
Hvad er ant./fys.? Siden er der kommet mere avancerede teknikker så som mikroskoper og røntgenundersøgelser. Røntgen viser skelettet. Hvis man vil undersøge hulorganerkræver det kontrastvæske, men så kan man også undersøge dem i aktivitet. 8
Hvad er ant./fys.? Anatomi og fysiologi er generelt ens ved alle mennesker. Der skal dog tages forbehold for individuelle variationer. (Øjnfarve, højde, tyktarmens placering og lign.) Medfødte defekter er ikke en del af de individuelle variationer. 9
Hvad er ant./fys.? Som behandlere har vi brug for en grundviden inden for anatomi og fysiologi, for at vide hvordan det raske individ skal fungerer. Lægen der direkte manipulere eller medicinere. Fysioterapeut/kiropraktiker/massør som skal bruge viden om overflade anatomi, og bevægeapparatet. 10
Hvad er ant./fys.? En grundviden gør også at vi ikke snakker forbi hinanden, hvis man arbejder på tværs af alternative og konventionelle behandlere. Der stilles større krav til behandlerne, fordi folk interesserer sig for hvad der er godt for dem og deres krop. 11
Anatomien og fysiologiens historie. De ældste udtryk for anatomisk viden kan ses på hulemalerier, fra før vores tidsregning. Ant./fys. Opstod i antikkens Grækenland. Se bare på de græske skulpturer. De udførte også på dette tidspunkt flere operationer bla. En trepanation (operativ åbning af kraniet). Aristoteles og Hippokrates. 12
Anatomien og fysiologiens historie. Herfra opstod der lægeskoler i Ægypten, hvor man udførte offentlige dissektioner. I Roms storhedstid var der lægeskoler i byen, hvor man beskrev knogler og organer systematisk. I det 2. årh. var lægen Galen dominerende han grundlagde den europæiske viden om anatomi, der var gældende i 1400 år. 13
Anatomien og fysiologiens historie. Leonardo da Vinci (1452-1519) udførte nogle meget præcise anatomiske illustrationer. Tadig efter Galens viden. I det 16 årh. Blev verden rystet over Andreas Versaliusværk: Om menneskelegemets opbygning, som viste at Galensviden havde indeholdt talrige fejl og mangler. 14
Anatomien og fysiologiens historie. På samme tidspunkt begyndte englænderne også at dissekerer. Men længerne ville ikke nedværdigere sig til det. Det var også i det 16 årh. at kredsløbet blevet opdaget. I det 19. årh. gav den stor lyst til dissektioner, problemer, da man ikke kunne skaffe lig nok til at undersøge på. 15
Det anatomiske kompas. For at kunne navigere rundt på kroppen, bruges der et sæt begreber der beskriver strukturerne i forhold til hinanden. Disse betegnelser kan være lidt svære, men er værd at lærer, da dette letter læsningen på sigt. Det anatomiske kompas, inddeler kroppen på flere måder. 16
Det anatomiske kompas. Anatomisk normalstilling. Kroppen er stående med armene ned langs siden, og håndfladerne fremad. Det der vender fremad er anteriot. (ventralt) Det der vender bagud er posteriort. (dorsalt) 17
Kroppen inddeles i planer. Medianplanet deler kroppen i højre og venstre halvdel. (sagitalplanet) Hvis man beskriver 2 strukturer iforh. til hinanden. Den som ligger tættest på medianplanet ligger medialt. Det som ligger længst væk fra medianplanet ligger lateralt. 18
Kroppens planer. Frontalplanet deler kroppen i en forrest del og en bagerste del. Horisontalplanet deler kroppen i en øvre og en nedre halvdel. Strukturer kan også beskrives i forhold til om de ligger over og under hinanden. Den tættest på hoved ligger superiort (cranielt) 19
Det anatomiske kompas. Den der ligger tættest på fødderne ligger inferiort(kaudalt). Beskrivelser i dybden: superficiel er det der ligger yderligt. (ekstern) Profund er det der ligger dybt.(intern) 20
Hænder og fødder. Håndfladen kaldes for palmarfladen. Håndryggen kaldes for dorsalfladen. Fodsålen kaldes for plantarfladen. Fodryggen kaldes for dorsalfladen. I arme og ben kan retningsbeskrivelser, ændre navn fra medialt/lateralt til knoglernes navne. 21
Organsystemerne. Igennem forløbet skal vi ind omkring flere af kroppens forskellige organsystemer, her kommer kort en oversigt af de forskellige. 22
1. Nervesystemet. Kroppen har to overordnede styringssystemer, de endokrine kirtler og nervesystemet. Nervesystemet modtager konstant informationer fra omgivelserne i form af vores sanseindtryk, men samtidig kommer der også info fra kroppens indre, om mulige ubalancer eller infektionsangreb. 23
1. Nervesystemet. Det er ud fra disse informationer at nervesystemet, sammen de endokrine kirtler koordinerer, alle kroppens handlinger. Centralnervesystemet (CNS) udgøres af hjernen og rygmarven. Dette ligger godt beskyttet af knoglevæv. Når nerverne forlader rygmarven kaldes det de perifere nervesystem (PNS). 24
1. Nervesystemet. PNS består af sensoriske- og motoriske nerver. De sensoriske sender besked til rygmarv og hjerne. De motoriske sender besked til kroppen fra hjerne og rygmarv. Endvidere kan det inddeles i et bevidst og et ubevidst system. 25
2. De endokrine kirtler De endokrine kirtler er nødtil, sammen med nervesystemet, at skabe balance i kroppen. De samarbejde i et område i hjernen der hedder hypothalamus. De endokrine kirtler har en lidt langsommere reaktionstid, da de sender signaler ud til kroppen via hormoner der transporteres i blodbanen.. 26
2. De endokrine kirtler Hormoner er kemiske stoffer med signalevne, der kan påvirke de specifikke receptorer der sidder på cellerne. De endokrine kirtler er hypofysen, pinaelkirtlen, skjoldbruskkirtlen, biskjoldbruskkirtlen, binyrerne, noget af bugspytkirtlen, testiklerne og æggestokkene. 27
3. Kredsløbet. Kredsløbet består af blodkarsystemet, hjertet og lymferne. Et 10.000 km langt netværk der skal fører blod ud til alle kroppens dele. Arterierne fører iltet blod ud i kroppen. Venerne fører af iltet blod tilbage til hjertet. I kapillærerne sker udvekslingen af næringsstoffer/affaldsstoffer fra cellerne. 28
3. Kredsløbet. Det lille kredsløb er mellem lunger og hjerte. Det store kredsløb er i hele kroppen. Noget af det væske som blodet ikke får med tilbage efter udveksling, søger lymfesystemet for at suge op, og filtrer i lymfeknuderne. Lymfekirtlerne sidder indskudt i kroppen. Ved lysken, armhule, hals, knæhaser, albuebøjning også dybereliggende lymfeknuder v. organer. 29
4. Fordøjelsessystemet. Fordøjelsessystemet virker i flere faser, lige fra vi tager en bid mad i munden, og indtil det ikke bruge bare kommer ud igen som affaldsprodukt. Spytkirtler frigøre spyt med slimstof og fordøjelsesenzymer. Spiserøret sender maden videre til mavesækken. 30
4. Fordøjelsessystemet. Mavesækken fungere som et madlager. Herfra tommes maden ud i tolvfingertarmen, hvor det tilsættes bugspyt og galde. Gennem tyndtarmen suges næringsstofferne ud til blodet. Herefter fortsætter det over i tyktarmen, der optager overskydende væske. Tilslut føres det til endetarm og anus. 31
5. Åndedrætssystemet. Indåndingsluften som vi trækker, føres Igennem svælget og struben til de nedre luftveje. Det er når luften passere stemmebåndene i struben, at det gør det muligt at tale. Fra struben kommer det til luftrøret, der ca. 10 cm. Nede deler sig til 2 hovedbronkier, en til hver lunge. 32
5. Åndedrætssystemet. Bronkierne deler sig og bliver mindre og mindre, for til slut at ende som alveoler. Det er via alveolerne at blodet modtager den friske ilt. Den kuldioxid som udskilles fra blodet til lungerne, tager turen bagfra og udåndes. 33
6. Urinorganerne. Når kroppen omdanner næringsstoffer giver det samtidig nogle affaldsstoffer som vi skal af med. Blodet aflevere affaldsstofferne til nyrerne, som gennem et sirligt systemet af bitte små kapillærer filtrer brugbare stoffer fra og leder affaldsstofferne via urinledere til blæren. Blæren udtømmes gennem urinrøret. 34
7. sanseorganerne. Vi kender de 5 sanser som: syn, hørelse, lugt, samt og følelse. Disse sanser reagerer på indtryk både fra omverdenen, men også fra vores indre miljø. Disse indtryk føres via det sensoriske nervesystem til centre i hjernen. Der bearbejder dem. 35
8. Kønsorganerne. De kvindelige kønsorganer ligger primært nederst i bækkenet. De består af 2 ægge stokke, 2 æggeledere, livmoderen og skeden. Ved kønsmodne kvinder frigøres der hver måned et æg fra æggestokkene, det gribes af æggelederne og føres til livmoderen. Sker der ingen befrugtning af ægget i livmoderen, afstødes det. (menstruation) 36
8. Kønsorganerne. Mandens kønsorganer består af testiklerne, bitestiklerne, sædledere, sædblærerog blærehalskirtel. Penis består af svulme legemer, der når de fyldes med blod gør penis hår og stiv. Ved kvinder produceres østrogen og progesteron i æggestokkene. Mænd producerer testosteron i testiklerne. 37
9. Bevægeapparatet. Bevægeapparatet består af skelet, led og muskler. Skelettet er vores grundopbygning, for at støttet og afstive. Led udgøres af to eller flere knogler. Led er alle de steder hvor vores knogler er sat sammen. Og er med til at muliggøre bevægelser. Der er ægte og uægte led. 38
9. Bevægeapparatet. Musklerne muliggøre at vi kan bevæge to knogler over et led. Musklerne udspringer fra en knogle og fæstner på en anden. Under sit forløb fra knogle til knogle passere den et led, og kan derved bevæge dette led, når musklen trækker sig sammen. Der er bevidste og ubevidste bevægelser. 39
9. Bevægeapparatet. De bevidste er dem vi selv kan sætte i gang og kontrollere. De ubevidste er uden for viljens magt, og knytter sig til vores indre organernes bevægelser/sammentrækninger. Og hjertets evne til at aktiveres hele tiden. 40