12. Mandag Nervesystemet del 3

Transkript

1 12. Mandag Nervesystemet del 3 Vi skal få et begreb om nervesystemets motoriske (efferente) og sensoriske (afferente) systemer, både i forhold til det viljesstyrede somatiske system og det selvstyrende autonome system. Vi kan hjælpe os selv ved at sætte det lidt i system. Når vi lærer om f.eks. åndedrættet og kredsløbet, vil vi blive klogere på autonome systemer; indtil videre udfyldes en oversigt med den viden vi har og så kan vi altid udbygge oversigt. Det autonome efferente system kan vi godt dog godt udtale os om efter i dag

2 Nervesystemets motoriske og sensoriske system (efferent/afferent) Sensorisk/afferent: overalt i organismen findes sensoriske sanseceller, der alle reagerer (dvs. starter nerveimpulser) på forskellige typer af stimuli, f.eks. tryk, - eller varmefølsomme sanseceller på hud eller indre sanceceller/receptorer, der reagerer på f.eks. en øgning af CO 2 indholdet i blodet, som følge af muskelarbejde. Kendetegnet for det sensoriske system er, at det bringer information fra ydre/indre krop til CNS. Der er et afferent system knyttet til både det somatiske og det autonome nervesystem. Det autonome system er vigtig i den homeostatiske kontrol af kroppens indre miljø, f.eks. holdes kropstemperatur, blodtryk og puls indenfor fastlagte grænser. Det autonome afferente systems har opgaven, at informere CNS om f.eks. kropstemperatur, blodtryk og puls, således at det autonome efferente system kan igangsætte et respons i overensstemmelse med den information, der gives fra afferente system. Motorisk/efferent: der er et efferent system knyttet til både det somatiske og det autonome nervesystem. Der er autonome efferente nerveforbindelser (sympatisk/parasympatisk) som styrer glat muskulatur, hjerte og kirtler. Som hovedregel reguleres disse både af det parasympatiske og sympatiske system, (dobbelt styring) dog med få undtagelser: hudens svedkirtler/kar kun sympatisk styring og tårekirtler kun parasympatisk styring. Men som regel findes både en speeder og en bremse. Det efferente somatiske system er det system, der aktiverer vores tværstribede skelletmuskler. Det somatiske efferente system får sine sensoriske input fra øjne, næse, ører, samt fra sanceceller på kropsoverflader og fra det man kalder muskelsansen (sensorisk information fra bevægeapparatet: sener, led, ligamenter og muskler)

3 Hjernebarkens motoriske og sensoriske hjernevindinger gyrus præcentralis gyrus postcentralis Disse områder er en vigtig del af det somatiske efferente og afferente system, dvs. startsted for efferente nervebaner og slutsted for meget (men ikke alt) afferent input.

4 Vi genopfrisker lige det lidt tunge punkt fra pensumbeskrivelsen, som dog ikke forventes at være paratviden: Beskriv de somatisk afferente, de somatisk efferente, de autonome afferente og de autonome efferente (sympatiske og parasympatiske) nervetrådes begyndelsespunkter, endepunkter og funktion Det lyder selvfølgelig meget værre end det er. Det er kun opgaven at begribe det hele på et meget overordnet plan, der viser overblik og så vi ikke fortaber os i detaljen. Dette kan opnås ved at opstille skemaer Næste dias er netop skemaoversigt over det somatiske/autonome efferente/afferente system, i forhold til funktion og start/slut steder anatomisk. Der vil være enkelte dele i skema (specielt autonome afferente) vi forstår bedre, efterhånden som vi har de mere fysiologiske dele af pensum.

5 * mere om dette under åndedræt og kredsløb. $ Dermed bliver hypo - thalamus det overordnede kontrolcenter i det autonome nervesystem. Nervesystemet Start Ende Funktion Somatiske (viljes styrede) Efferent (motorisk) Afferent (sensorisk) gyrus præcentralis (motoriske hjernebark) kroppens overflade: smerte, berøring, tryk, kulde, varme, muskelsansen øjne (syn), ører (hørelse), næse (lugt) skelletmuskler gyrus postcentralis (sensoriske hjernebark) andre områder i hjernebarken (de respektive centre) spændingsudvikling i tværstribede skelletmuskler bringe sensoriske input fra kroppens overflade + muskelsansen videre til storhjernen bringe synsindtryk + høreindtryk + lugteindtryk videre til storhjernen Autonome (selv styrende) Efferent (motorisk) Sympatisk (kamp/flugt) Parasympatisk (hvile/fordøje) rygmarven T1 L2 (S) + sakralmarven S2 S4 og hjernestammen (P) Disse områder modtager input fra $ hypothalamus og forlængede rygmarv f.eks. øjets pupiller spytkirtler hjertet bronkierne fordøjelseskanalen urinblæren svedkirtler (S) tårekirtler (P) regulation af: lysmængde ind i øjet spytdannelsen hjertefrekvensen iltoptagelsen peristaltikken tømning af blæren svedproduktion tåreproduktion Afferent (sensorisk) sanseceller/receptorer i kroppens indre miljø * (kan være både perifere og centrale receptorer) CNS, derfra videre til $ hypothalamus bringe information om kroppens homeostase ind til CNS

6 Hypothalamus er et af hjernens mest travle områder: Sensoriske information vedrørende kroppens øjeblikkelige homeostase, f.eks. blodtryk, hvor udspilet er maven, hudtemperatur eller indhold i cerebrospinalvæsken og en række andre forhold viderebringes til hypothalamus, der på den måde kommer til at virke som den vigtige centrale regulator/termostat for kroppens balance. Hypothalamus kan ikke alene omsætte modtaget information til et respons via det sympatiske/parasympatiske efferente system; hypothalamus kan også sende information til alle endokrine kirtlers moder, nemlig hypofysen. Dermed sikres et stærkt samarbejde mellem kroppens kraftigste styringssystemer, nemlig nervesystemet og det hormonelle system. Denne kobling varetages altså af hypothalamus, der både kan omsætte sensorisk information om kroppens tilstand til et autonomt efferent respons og et hormonelt respons via hypofysen. Dette giver hypothalamus flere strenge at spille på. Dette vil vi lære mere om under afsnittet endokrine kirtler. Det somatiske og autonome system samarbejder: Det efferente autonome system kan godt aktiveres som svar på afferent somatisk input; det ses f.eks. ved temperaturregulering. Somatiske afferente sanseceller på hudoverfladen reagerer på kuldepåvirkninger og denne besked om kulde sendes til CNS, som så svarer ved at hudens små blodkar, via efferente autonome nerver, trækker sig sammen for at spare på varmen.

7 De perifere efferente sympatiske og parasympatiske nerver forlader CNS som vist på denne figur Øjets pupiller Spytkirtler Hjertet Bronkierne Fordøjelsen Urinblæren

8 Hvordan kan vi tænke på det autonome system? Bogen lægger meget op til at vi skal tænke på det autonome system som en del af det perifere nervestem (PNS); det er på sin vis også rigtigt, blot skal vi huske at der findes flere autonome center i centralnervesystemet (CNS), f.eks. helt oppe i mellemhjernen hvor hypothalamus er beliggende. Disse centre påvirker de autonome nerver, der hvor de udgår fra CNS, dvs. fra rygmarven, hjernestammen og sakralmarven. Det er kun det somatiske system, der har centre helt øverst i CNS, nemlig storhjernen og det er netop grundlaget for at systemet betegnes som det bevidste/viljesstyrede; vi kan med tankens kraft bøje i albueleddet, men vi kan ikke få pulsen til at stige 30 slag/min med tankens kraft. Her er det nødvendigt med en løbetur i fælledparken, hvor der så vil ske en autonom tilpasning, så pulsen stiger i takt med det øgede behov for ilt til musklerne. Opsamling: det efferente nervesystem er effektorisk, dvs. udvikler spænding i skelletmuskler, påvirker glat muskulatur, påvirker hjertet eller kirtler, mens det afferente kan opfattes som den strøm af sensorisk information der løbende leveres til det efferente system.

9 Der er 12 par hjernenerver knyttet til PNS: Lad os holde os konkret til de hjernenerver der alle udspringer fra hjernestammen (5, 7 og 10) der er pensum: 5. n. trigeminus: Motorisk: nerver til tyggemuskler Sensorisk: nerver fra bl.a. pande, øjenhuler og næse 7. n. facialis: Motorisk: nerver til mimiske muskler og tåre, - og spytkirtler Sensorisk: smagsnerver fra tungens forreste del Motorisk: musklerne i struben (talenerven) 10. n. vagus Parasympatisk: organer i thorax og bughulen Sensorisk: smagsnerver fra bagerste del af tungen Hjernenerver på tæerne!

10 Der er 31par spinalnerver knyttet til PNS: ATTENTION: Rygmarven. Til eksamen forventes det at I kan tegne og angive de forskellige dele, samt funktion. Dertil kommer de 3 hinder omkring rygmarven. Bagtil Sensorisk En spinalnerve deler sig hurtigt i en forreste og bagerste gren. Disse er blandet motorisk/sensorisk. Det er den forreste gren der danner nervefletværk = plexer Fortil Motorisk

11 Det er pensum at kende de 4 plexer: Plexus Cervicalis (C1 C5): nerver til hals og øreregion, n. phrenicus til m. diaphagma Brachialis (C5 T1): n. radialis, n. ulnaris og n. medianus til overarm, underarm og fingre Lumbalis (T12 L4): n. femoralis og n. obturatorius til forside og medialside af lår Sacralis (L4 S4): n. ischiadicus til lårets bagside og underben (n. tibialis og n. peroneus)

12 Eksempel på autonome afferente nervebaner