Årstid: Hele året Forløbets varighed: Fire trin + Udfordringen Trin for trin Formål Formålet med dette mærke er meget oplevelsesbaseret, og udfordrer pigerne på deres iagttagelsesevner. Pigerne bringes ud på ukendt grund for derefter helt selv at skulle finde hen til et bestemt punkt, hvilket gør dem bedre til at tro på, at de selv kan. Samtidig får pigerne et praktisk kendskab til, hvilke teknikker, der historisk er blevet brugt til at dokumentere områder med og hvilke, der bruges i nutiden. 1
Indledning Dette udfordringsmærke handler om at gå i en opdagelsesrejsendes fodspor eller selv være opdagelsesrejsende! På skal pigerne lære om kendte opdagelsesrejsende i forskellige tider. Hvilke ting fandt de opdagelsesrejsende af speciel interesse, og hvordan dokumenterede man disse opdagelser på forskellige måder med de redskaber, teknologier og metoder, man havde på de pågældende tidspunkter? Hvordan kom man rundt i verden på den tid, hvordan kommunikerede man sammen, og hvordan fandt man rundt? Nogle af de spørgsmål, der skal undersøges i,, er blandt andet følgende: Hvilke kendte opdagelsesrejsende findes der, hvordan kom de frem til nye steder (transportmidler) og hvad blev de berømte for? Hvad blev der i de forskellige århundreder gået op i? Var det kortlægning af land og transportruter, var det videnskabeligt ved fx at beskrive og aftegne forskellige typer af dyr og planter, og klassificere disse dyr? Var det for at missionere med et bestemt religiøst budskab, eller var det for at finde ud af, hvor landegrænser gik? Var det for at erobre jord, kolonisere, få magt og rigdomme, føje nye landområder til riget osv.? Hvordan opkaldte man alle de nye steder og dyr var det efter sig selv eller sit land, og hvorfor gjorde man dette? Pigerne bliver udfordret på egen krop og skal ved hjælp af det, de har lært, kunne finde ud af at dokumentere fremmede egne og bane vej til noget velkendt ved hjælp af forskellige navigationsmuligheder. De skal indtage og dokumentere det ukendte ved hjælp af både ældre og moderne teknologi. Om Logbogen Logbogen er en bog, der indeholder de spørgsmål, I skal bruge på hvert trin. Det er yderligere en bog, hvor pigerne selv kan skrive og tegne i. Der er en forside til logbogen, og den næste side indeholder spørgsmålene. Der er derefter en side, som I kan printe så mange ud af, som I har lyst, så bogen hele tiden kan blive større. I kan selv sætte den sammen enten med en spiralryg, sisal eller andet. 2
Trin 1 Vikingetidens opdagelsesrejsende Slutningen af Jernalderen kaldes Vikingetiden. Det varer cirka fra omkring år 800 og frem til år 1100, hvor de skandinaviske lande satte et afgørende fingeraftryk på Europas historie. Navnet Viking blev brugt som en betegnelse for en røver eller pirat på vandet, selvom de fleste folk i Vikingetiden var bønder og handlende. Der var dog en lille del af dem, der drog ud på plyndringstogter, og det er dem, der har gjort Vikinger specielt bemærket ude i verden som røvere, der hærgede og plyndrede. Det forholdte sig nu ikke altid sådan. Det var Christoffer Columbus, der er blevet kendt for at opdage Amerika, men det er nu konstateret, at Vikingerne havde været i Amerika lang tid før Columbus ankomst. Kilder, blandt andet: http://vikingeskibsmuseet.dk/havhingsten-i-fortid-og-nutid/vikingetiden-i-skandinavien/ Vælg mellem forskellige opdagelsesrejsendes rejser Nedenfor står der forskellige forslag til, hvilke opdagelsesrejsende I kan vælge at lære mere om, og hvad de opdagede. Erik den Røde Erik den Røde (950-1007) er opvokset i Norge. På grund af nogle drabssager rejser han sammen med faderen, Thorvald til Island. Nogle år senere slår Erik to mænd ihjel og bliver dømt fredløs i tre år. Han rejser vestpå i 982 og kommer frem til Julianehåb på Grønland. Efter de tre år vender han tilbage til Island for en kortere tid, men allerede i 986 sejler han med 25 skibe og med 700 personer om bord tilbage til Grønland, hvor de grundlægger flere bygder. Disse vikinger bliver på Grønland i flere hundrede år. Hans søn, Leif den Lykkelige opdager sammen med 35 mand Amerika (Vinland) i omkring år 1000. Erik den Røde gik glip af turen, da han snublede med hesten, lige før de skulle afsted. Leif den Lykkelige Leif den Lykkelige (986-1020). I år 1000 vender Erik den Rødes søn, Leif Eriksson (Leif den Lykkelige) tilbage til Grønland fra Norge medbringende den første kristne missionær. Umiddelbart efter opføres den første kristne kirke på grønland. Samme år opdager Leif den Lykkelige sammen med 35 mand Amerika (Vinland) i omkring år 1000. De går i land på den sydlige del af Baffin Island, hvorfra de fortsætter via Labrador til Newfoundland (Vinland), hvor der er fundet rester af bosættelsen. Hans gruppe er blevet kendt for at være den første, som overvintrede i Nordamerika. På tilbageturen redder de nogle skibbrudne, og det er ved den lejlighed, at Leif får tilnavnet den Lykkelige. Gruppen vender helskindet tilbage til Grønland i foråret 1002, hvor Leif efter faderens død bliver leder af kolonien. Spørgsmålene til den opdagelsesrejsende, I har udvalgt, skal ses i logbogen og skal nedfældes i logbogen. 3
Aktivitet Man er ikke helt klar over, hvordan vikingerne kunne navigere, altså finde vej når de var ude at sejle. Man har fundet nogle redskaber, der kunne bruges dertil, men det er ikke helt fastslået. Man ved i hvert fald, at vikingerne benyttede sig af natur- eller sansenavigation. I skal her prøve nogle øvelser med at navigere, altså finde ud af hvor I er, ud fra jeres sanser. I kan tage udgangspunkt i disse øvelser, som er lånt fra Vikingeskibsmuseet i Roskilde: Natur- eller sansenavigation Øvelser En landtoning er et lille billede af en kyst, som sejleren kan bruge til at genkende, hvor han befinder sig. Tag ud i naturen; gerne til søs. Del jer op i to hold. Begge hold tegner nogle landtoninger, som det andet hold derefter skal prøve at genfinde. Et mærke er en stedlinje, der er bestemt ved, at to kendelige punkter står over ét. Det vil sige, at de ses lige på linje over hinanden. Mærker er meget nøjagtige stedlinier hvis de vel at mærke er beskrevet præcist! Denne øvelse foregår også udenfor og i hold. Find nogle gode mærker, og beskriv dem mundtligt for det andet hold, som så skal udpege dem. Laves øvelsen med to krydsende mærker, får man et observeret sted, som kan markeres på jorden med en genstand eller en kridtstreg. Solens middagshøjde kan bruges til at finde verdenshjørnerne og bestemme breddegraden. Syd er der, hvor solen står højest. Men hvor præcist kan man bestemme middag? Gem ure og mobiltelefoner væk. Prøv at bestemme middag ved at observere solhøjden; enten uden instrumenter eller med simple genstande, som findes i naturen. Hvem kan ramme mest præcist? Også på andre tidspunkter af dagen har de fleste mennesker en omtrentlig fornemmelse af verdenshjørnerne ud fra solens stilling. Udpeg verdenshjørnerne ud fra solens stilling på et vilkårligt tidspunkt af dagen. Lav øvelsen med og uden ur. Også om natten kan man bestemme verdenshjørner og breddegrad, hvis der er klar himmel og tilstrækkeligt mørkt. I denne øvelse skal man være længe oppe. Find Nordstjernen på nattehimlen. Find også andre stjerner og stjernebilleder (afhængigt af årstiden). Stednavne i land- og søkort kan ofte være budskaber om forsvundne sømærker. Find et passende kortudsnit. Udpeg disse stednavne og snak om, hvad de kan have henvist til. I dag har man instrumenter til meget nøjagtig måling af hastighed. Men nogle mennesker er meget gode til at fornemme, hvor hurtigt de bevæger sig. Denne øvelse foregår i et køretøj eller til søs i en båd. Prøv med mellemrum at gætte, hvor hurtigt du bevæger dig. Få en makker til at give dig det rigtige svar. Prøv at se, Fart er lig med distance divideret med tid Så hvis man tæller den tid, det tager for en spytklat, et træstykke eller lignende at drive fra den ene ende af skibet til den anden, kan man let udregne farten. Skibets længde er konstant, så usikkerheden ligger alene i tidsbestemmelsen, og man har sikkert brugt tælleremser eller lignende til at holde takten. http://vikingeskibsmuseet.dk/havhingsten-i-fortid-og-nutid/ sejlads-og-navigation/instrumentnavigation-i-vikingetiden/ om du bliver bedre til det. Det vel nok simpleste instrument til måling af hastighed er observation af den tid, det tager at passere en genstand. Brug formlen: Distance = fart * tid. 4
Til søs: Opmål afstanden mellem to steder for og agter i båden. Smid en pind eller lignende overbord ved det forreste og beregn farten ud fra den tid, det tager pinden at nå til det agterste. Lav øvelsen både med ur og ved at tælle sekunder i hovedet. Til lands: Prøv det samme på en bustur. Tæl hvor lang tid en lygtepæl er om at komme fra for- til bagsædet. Til fods kan du se, hvor længe du selv er om at gå en kendt distance. http://vikingeskibsmuseet.dk/havhingsten-i-fortid-og-nutid/kampen-om-england/natur-eller-sansenavigation/ Om navigation i Vikingetiden Hvis du er interesseret i at vide mere om, hvordan man navigerede i Vikingetiden, kan du læse mere om det her: http://vikingeskibsmuseet.dk/havhingsteni-fortid-og-nutid/sejlads-og-navigation/ instrumentnavigation-i-vikingetiden/ 5
Trin 2 Renæssancens opdagelsesrejsende Perioden vi her kalder renæssance ligger fra omkring 1400 tallet til 1700 tallet, da de opdagelsesrejsende, der fokuseres på, levede på dette tidspunkt. Renæssancen kan nemlig siges at være de store opdagelsesrejsendes tid. Portugiserne havde fundet søvejen syd om Afrika og Columbus opdagede de amerikanske kontinenter, da han ville finde søvejen til Indien. De europæiske lande, der tog ud og fandt nye steder, oprettede kolonier de steder, som de fandt. Det vil sige, at de etablerede handelsstationer og flyttede dertil og levede de nye steder. Nogle gange var det med voldsomme konsekvenser, hvor man ville påtvinge nye vaner, skikke og religion på de indfødte, og andre gange foregik det forholdsvis fredeligt med respekt for hinandens skikke og religioner. Handlen blev under renæssancen også meget mere udbredt end den havde været før, da der blev etableret handelsruter, og kompagnier blev oprettet til at tage sig af handlen. Kilder bl.a.: http:// www.maritime-museum.dk/videnscenter/documents/ba.pdf Vælg mellem forskellige opdagelsesrejsendes rejser Christoffer Columbus Christoffer Columbus (1451-1504) var en italiensk sømand opdagelsesrejsende, som i 1492 sejler over Atlanterhavet for at finde en vestlig rute til Indien. Han foretager i alt 4 rejser i årene 1492-1504 for det spanske kongepar, Ferdinand II og Isabella. Hans drøm er at finde en vestlig søvej til Indien. Columbus er dog ikke den første til at nå frem til Amerika, som allerede er beboet, inden han kommer frem. (Som et kuriosum kan nævnes, at der på det tidspunkt boede flere mennesker i Amerika end i Europa). Han er end ikke den første europæer, idet vikinger fra Nordeuropa flere hundrede år forinden har besøgt Nordamerika og oprettet en mindre koloni. Columbus rejser fører hurtigt til erkendelsen af, at der eksisterer en ny verden udover den velkendte gamle verden. Amerigo Vespucci Amerigo Vespucci (1454-1512) var en italiensk søfarer, der som den første indser, at Columbus har fundet et nyt kontinent og ikke blot en ukendt del af Asien, og han sikrer, at denne viden bliver udbredt til Europas befolkning. Som den første europæer når han frem til Brasiliens kyst og udforsker dens kystlinie. Han er ligeledes den første, som når frem til Columbia, Uruguay og Argentinas kyster. Han opdager to af verdens største floder, Amazon og Plata. Han kortlægger strømforholdene ved ækvator og foretager præcise stedbestemmelser på basis af astronomiske observationer. I 1507 bliver den nye verdensdel - eller rettere de to nye verdensdele - opkaldt efter Amerigo. Det sker, da den tyske kortmager, Martin Waldseemüller udgiver det første kort, som også indeholder Nord- og Sydamerika. Vasco da Gama Vasco da Gama (1469-1524)var en portugisisk søfarer, der som den første europæer sejler fra Europa til Indien neden om Kap Det gode Håb fra 1497-1499. Manuel I af Portugal udnævner Vasco da Gama til admiral af det indiske ocean for hans bedrift, som giver Portugal et afgørende forspring i krydderihandelen med Indien. Fra 1502-1503 er Vasco da Gama igen i Indien, denne gang med en større flåde. Endelig bliver han sendt til Indien for 3. gang for at rydde op i den korruption, der finder sted. Han dør juleaften 1524 af malaria, udslidt efter strabadserne i troperne. Ferdinand Magellan Ferdinand Magellan (1480-1521) var en portugisisk opdagelsesrejsende, der som den første 6
gennemfører en jordomsejling. På færden opdager han strædet mellem Atlanterhavet og Stillehavet - i dag benævnt Magellanstrædet. Han bliver dræbt under et slag med de indfødte på øen Maktan på Filippinerne. Af fem skibe når kun et hjem igen. Han realiserer den drøm, som Columbus havde om at finde en vestlig søvej til Indien og Asien. Spørgsmålene til den opdagelsesrejsende, I har udvalgt, skal ses i logbogen og skal nedfældes i logbogen. Aktivitet Kortlægning I skal nu lære lidt om, hvordan man kortlægger et område. Gå uden for jeres spejderhytte og blive enige om et område, som I skal kortlægge. Jeres kort skal være Danmark 1:25.000. Det er landets topografiske grundkort og det mest detaljerede kort du kan få. 4 cm på kortet svarer til 1 km i terrænet, hvorfor kortet populært bliver kaldt 4-cm kortet. I skal nu ud fra målinger, som I selv laver, lave et kort over det område, I er blevet enige om. I skal både beskrive afstande og højdeforskelle. Når I har regnet afstande ud mellem de forskellige objekter, skal I omregne afstandene, så det passer på et 4-cm kort. Undersøg jorden med Google Earth: http://www.google.com/earth/index.html På nettet kan I selv prøve at lave et kort, hvis I klikker på dette link: http://education.nationalgeographic.com/education/mapping/?ar_a=1&ar_r=1 Eller dette: http://www.esri.com/mapping-for-everyone/index.html 7
Trin 3 Oplysningstidens opdagelsesrejsende Oplysningstiden startede i slutningen af 1600 tallet og sluttede i slutningen af 1700 tallet. Denne epoke var præget af mange opdagelsesrejser, som England og Frankrig stod i spidsen for. På dette tidspunkt var de fleste kontinenter fundet, men de var endnu ikke blevet udforsket og undersøgt grundigt. Det var altså forskningen, det videnskabelige perspektiv, det undersøgende, beskrivende, kategoriserende, der var i fokus for opdagelsesrejsende i denne tid. http://www.skole-it.dk/laeringmedit/human/dansk/romantik/romantik/www2.nvn.dk/kultur/rousseau.htm Vælg mellem forskellige opdagelsesrejsendes rejser Carl von Linné Carl von Linné (1707-1778) er Sveriges store naturforsker og er især kendt som botaniker. Linné er bl.a. kendt for sin berømte klassificering af naturen, Systema Naturae, som han udgav første gang i 1735, og som er et forsøg på at inddele og klassificere planter og dyr ud fra katagorierne domæne, rige (fx dyreriget), række, klasse, orden, familie, slægt og art. http://www.sydsverige.dk/?pageid=182 Linnaeus rejse vakte ikke bare opmærksomhed i Uppsala, men også uden for landets grænser. Hans rejseskildring var omfattende. Han gjorde sig ikke kun observationer over naturen, men også over samernes liv og dagligdag. De botaniske skildringer blev til Flora Lapponica, som gav kendskab i vegetationen i de næsten ukendte områder. http://www.gardener.dk/2222/p/carlvonlinne.htm Carsten Niebuhr Carsten Niebuhr (1733-1815) var en landmåler og geografisk rejsende, født i Hadeln, Hannover. Carsten måtte opgive sine studier på latinskolen, da først moderen siden faderen døde. 22 år gammel tager han til Hamburg, hvor han studerer latin, almindelige skolefag og geometri, og i 1757 drager han til Göttingen for at uddanne sig til landmåler ved universitet. Han accepterer et tilbud om at deltage i den arabiske Expedition og foretage astronomiske observationer, landmålinger og tegne kort. Den 7. januar 1761 afsejler ekspeditionen fra København og tager via Konstantinopel og Alexandria til Sinai-halvøen. Herfra går turen via Suez til Yemen, som er målet for deres rejse. I det usunde klima dør først sprogvidenskabsmanden van Haven, siden naturvidenskabsmanden Peter Forskål af malaria. På skib til Bombay dør tegneren Baurenfeind og lægen Kramer. Efter ankomst dør også tjeneren Berggren, og Niebuhr, som også er ramt af malaria, er nu den eneste overlevende af de seks ekspeditionsmedlemmer. Efter 14 måneders ophold i Bombay sejler han tilbage til Arabien, ender i Maskat, Omans hovedstad, og tager over Bender Buschir og Schiraz til Persepolis pragtfulde ruiner. Herfra går hjemturen over Bagdad, Mosul, Cypern, Jaffa, Jerusalem, Damaskus, Anatolien, Konstantinopel og det europæiske fastland. Han når tilbage til København i november 1767. Han ender sin tilværelse som landskriver på sin hjemegn i Ditmarsken og dør den 26. april 1815. James Cook Historien om James Cook (1728-1779) handler om landarbejderens søn, der begyndte sit liv i det engelske samfunds laveste del, men endte det som oplysningstidens mest betydningsfulde opdagelses- og forskningsrejsende. Han fortog tre opdagelsesrejser til Oceanien for England. Han kortlagde og udforskede mange nye steder bl.a. New Zealands kyster og Australiens østkyst, og som den første konstaterede han Antarktis iskyster og optegnede dem på kort. http://www.aabne-samlinger.dk/rejsekufferten/cook/rejse_cook_all.htm 8
Spørgsmålene til den opdagelsesrejsende, I har udvalgt, skal ses i logbogen og skal nedfældes i logbogen. Aktivitet I skal ved denne aktivitet gå ud til samme sted, som I brugte til at lave et kort over ved sidste trin. Her skal I begynde at lave jeres optegnelser. Som det var kendetegnende for oplysningstidens opdagelsesrejsende var det beskrivelserne og tegningerne af de ukendte folk, planter, dyr, huse og levevis, der var i fokus. I skal derfor prøve at gennemgå stedet, som I har lavet på kortet ved hjælp af tegninger, beskrivelser osv. Hvad er mest i øjnefaldende som I synes skal laves tegninger og beskrivelser af? Udvælg jer hver især nogle af disse ting, og prøv at tegne og beskrive dem. 9
Trin 4 Kolonialismens opdagelsesrejsende I renæssancen var der to afgørende geografiske opdagelser, nemlig opdagelsen af Amerika i 1492 og opdagelsen af søvejen til Indien i 1498. De to lande der var førende indenfor opdagelsesrejser var Portugal og Spanien. For de spanske opdagelsesrejsende var det især erobring af guld der var i fokus og for de portugisiske opdagelsesrejsende var det især krydderier, der var i fokus. Både Spanien og Portugal begyndte at kolonisere de lande de opdagede på forskellig vis. Det kunne være at etablere handelsstationer, indføre andre folk, militære stationer og missionere. Andre lande såsom Frankrig, Holland, Danmark og England var også aktiv i at kolonialisere de steder, som de opdagelsesrejsende fandt, og England blev en meget dominerende kolonisator i 1800-tallet. Kilde: http://da.wikipedia.org/wiki/kolonialisme Definition af Koloni I nutidigt sprogbrug er en koloni det magtområde, en stat opretter uden for sit eget territorium. I nyere tid var kolonierne de store landområder, som de europæiske lande gjorde krav på i de oversøiske kontinenter. Kapløbet om at skaffe sig kolonier blev i første omgang vundet af Portugal og Spanien, der fik pavens godkendelse af en deling af hele den nye verden. Senere kom Nederlandene, England og Frankrig med, og til sidst blev det de nye nationalstater, Italien og Tysklands tur. Også Sverige og Danmark-Norge deltog i kapløbet, men uden større succes. Kilde: http://da.wikipedia.org/wiki/koloni Vælg mellem forskellige opdagelsesrejsendes rejser Mary Kingsley Historien om Mary Kingsley (1862 1900) er fortællingen om en ung kvinde i Victoria-tidens England, som ville rejse til Vestafrika for at studere de indfødtes kultur og den vilde natur i junglen. http://www.aabne-samlinger.dk/rejsekufferten/rejse_kingsley_2.htm Polarforskeren Knud Rasmussen Knud Rasmussen (1879 1933) er specielt kendt for sine Thule ekspeditioner, som har indbragt enorm viden og var med til at gøre, at Danmark fik anerkendt Østgrønland som en del af deres rige og ikke Norge. http://www.krh.dk/ http://da.wikipedia.org/wiki/knud_rasmussen http://www.aabne-samlinger.dk/rejsekufferten/knud_r/rejse_kr_all.htm 10
David Livingstone David Livingstone (19. marts 1813-1. maj 1873) var skotsk læge, missionær og opdagelsesrejsende, der forsøgte at finde Nilens kilder. I 1800-tallet vidste man ikke, hvor langt Afrika strakte sig, og hvorfra Nilen udsprang. http://da.wikipedia.org/wiki/david_livingstone Spørgsmålene til den opdagelsesrejsende, I har udvalgt, skal ses i logbogen og skal nedfældes i logbogen. Aktivitet Da det i 1800-tallet var koloniseringer af andre lande, der var i fokus, skal I på dette trin finde ud af, hvad jeres formål med at gå på opdagelse skal være, når I skal på Udfordringen. Skal I fx missionere et bestemt budskab? Det kan være, I vil missionere om kristendom, om De grønne pigespejderes mission, om jeres gruppes frivillige arbejde, om hvor herligt det er at være pigespejder eller kan I selv finde på andre gode og vigtige budskaber, som I gerne vil have ud? Eller skal I være handlende, der handler med lokale varer i bytte for nogle varer, I har med? Eller vil I erobre land med det formål overtage det? Når I har bestemt jer for, hvilken vinkel jeres opdagelsesrejse skal have, skal I finde ud af, hvordan I kan virkeliggøre jeres idé. Har I fx taget nogle foldere med om De grønne pigespejdere, fx Mission og Vision med, som I kan dele ud til folk på jeres vej? Eller har I taget noget med, som I kan handle med, hvis I har bestemt jer for, at det skal være handel, der er jeres fokus på rejsen? Eller skal I lave nogle forskellige små flag, som fx de små dannebrogsflag man kan putte i en lagkage, hvor jeres logo er på, så I kan plante dem rundt omkring i landet, som I gerne vil overtage. Er det mon så nemt at overtage en andens land? Udover det skal I lave et flag, som I skal have med rundt på hele Udfordringen. Flaget skal vise hvem I er og eventuelt også hvad jeres mål er med jeres opdagelsesrejsende. 11