1. Forord:...2 2. Rammer og ansvar for sundhedsberedskabet:...2 2.1. Det kommunale ansvar:...3 2.2. Sundhedsberedskabsplaner i Region Syddanmark:...4 3. Lokal risiko og sårbarhedsvurdering:...5 3.1 Risikoanalyse...5 3.2 Scenarier til behandling i sundhedsberedskabsplanen:...7 4. Sundhedsberedskabsplanen:...7 4.1. Målsætninger for sundhedsberedskabet i :...7 4.2. Ledelse, koordination og kommunikation vedrørende sundhedsberedskabet:...8 4.3. Aftaler med Region Syddanmark om sundhedsberedskabet:...10 4.4. Indsatsen over for akut udskrevne patienter fra sygehusene:...10 4.5. Indsatsen over for andre syge, tilskadekomne og smittede i eget hjem:...10 4.6. Lokale handleplaner:...11 4.7. Kvalitet og Kvalitetssikring:...12 4.8. Uddannelses og øvelsesvirksomhed:...12 5. Bilag:...14 1
1. Forord: Sundhedsberedskabet er sundhedsvæsenets evne til at udvide og omstille sin behandlings og plejekapacitet m.v. udover det daglige beredskab ved større ulykker og hændelser, herunder krig. Sundhedsberedskabet består af sygehusberedskabet, herunder det præhospitale beredskab samt lægemiddelberedskabet og beredskabet i den primære sundhedstjeneste. Sundhedsberedskabsplanlægningen er en integreret del af den samlede sundhedsplanlægning. Planlægningen skal tage udgangspunkt i det daglige beredskab og sikre en fleksibel tilpasning af dette beredskab til mulige beredskabssituationer i samarbejde med og under hensyntagen til planer for det kommunale redningsberedskab Udarbejdelse af den kommunale sundhedsberedskabsplan i er udviklet igennem en kort proces i august september 2008. Udarbejdelsen er foregået internt i et samarbejde mellem Ældreplejen, Hjemmesygeplejen og Beredskabet, for at sikre at den kommunale sundhedsberedskabsplan integreres med såvel regionens sundhedsberedskabsplan samt kommunens generelle beredskabsplan. Det interne samarbejde er i den forbindelse vigtigt ikke mindst af hensyn til ejerskabet, samarbejdet og den efterfølgende implementering af sundhedsberedskabsplanen i Ældreplejen, Hjemmesygeplejen og relevante institutioner. Det er således præciseret i lovgivningen, at der både er et ansvar for at planlægge et sundhedsberedskab og for rent faktisk at opbygge et sådant. 2. Rammer og ansvar for sundhedsberedskabet: Rammerne for det kommunale ansvar for planlægning af sundhedsberedskabet fremgår af Indenrigs og Sundhedsministeriets bekendtgørelse nr. 977 af 26.september 2006 m.v.. Sundhedsstyrelsen har medio 2007 suppleret bekendtgørelsen med en håndbog om sundhedsberedskab og bilag til håndbog om sundhedsberedskab en vejledning i sundhedsberedskabsplanlægning. Håndbog og bilag indeholder samlet godt 300 sider med en række punkter med beskrivelse af beredskabsforhold, som kommuner og regioner skal tage stilling til i udarbejdelsen af de kommende sundhedsberedskabsplaner. Sundhedsberedskabet omfatter: Sygehusberedskabet Lægemiddelberedskabet Beredskabet i den primære sundhedstjeneste I sundhedsberedskabet indgår samtidig et kriseterapeutisk beredskab, et pandemisk influenza beredskab i forbindelse med verdensomspændende epidemier og endeligt et sundheds- 2
beredskab ved CBRN hændelser (indsats i forbindelse med kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare hændelser). 2.1. Det kommunale ansvar: Det kommunale ansvar fremgår af bekendtgørelsens 6 9 i kapitel 2 Planlægning af sundhedsberedskabet og den præhospitale indsats. Kommunalbestyrelsen skal således, jf. 6 en gang i hver valgperiode, udarbejde og vedtage en plan for sundhedsberedskabet. Sundhedsberedskabsplanen skal koordineres med kommunens øvrige planlægning på beredskabsområdet, herunder planer for det kommunale redningsberedskab, med regionsrådets plan for sundhedsberedskabet og det præhospitale beredskab, samt med de omkringliggende kommuners sundhedsberedskabsplaner. Kommunerne sender sundhedsberedskabsplanerne til høring i nabokommuner, region, Sundhedsstyrelsen og Lægemiddelstyrelsen med henblik på parternes afgivelse af høringssvar. Kommunerne er forpligtet til at indhente rådgivning fra Sundhedsstyrelsen og Lægemiddelstyrelsen. Regionerne har den koordinerende rolle i forhold til planlægningen af beredskabet i den primære sundhedssektor i kommunalt regi. Sundhedsberedskabsplanen skal sikre, at beredskabet under større ulykker, hændelser, katastrofer og krigsforhold kan sikre en videreførelse af de daglige opgaver der tilpasses de ændrede krav samt varetagelse af forebyggelses-, behandlings- og omsorgsopgaver. Planlægningen skal omfatte den del af den primære sundhedstjeneste, som kommunerne har ansvaret for dvs. hjemmepleje, hjemmesygepleje, plejecentre, psykologer og sundhedspleje for børn og unge. Planen skal udarbejdes på baggrund af nationale trusselsvurderinger og en lokal risiko- og sårbarhedsanalyse, der bl.a. skal omfatte: Kortlægning af kritiske funktioner og opgaver i sundhedsvæsenet. Identifikation af trusler og hændelser, der kan hindre, at sundhedsvæsenet kan fungere eller sætte det under betydeligt pres som f.eks. pandemier og masseskader som følge af alvorlige ulykker og hændelser. Der bør i planerne foreligge klare og entydige aftaler om aktivering af kommunens sundhedsberedskab. Herunder bør det sikres, at der ved alarmering af kommunens sundhedsberedskab på hvilket som helst tidspunkt af døgnet hurtigt kan etableres beslutningskompetence. Planen skal beskrive kommunens målsætning for sundhedsberedskabet, herunder for: Indsats over for ekstraordinært udskrevne patienter samt andre syge, tilskadekomne og smittede, der opholder sig i eget hjem. Samarbejde med regionen og omkringliggende kommuner. Kommunikation mellem de personer, der deltager i sundhedsberedskabet, herunder regionens aktører. 3
Aktivering af sundhedsberedskabet, herunder samarbejde med Akut Medicinsk Koordinationscenter (AMK). Kvalitet og kvalitetssikring. Uddannelses- og øvelsesvirksomhed på sundhedsberedskabsområdet, evt. i samarbejde med region og tilgrænsende kommuner. De overordnede opgaver for beredskabet i den primære sundhedstjeneste omfatter: Modtagelse, pleje og behandling af ekstraordinært udskrevne patienter fra sygehusene samt andre syge og smittede i eget hjem. Behandling af lettere tilskadekomne til aflastning af sygehusene. Varetagelse af hygiejniske foranstaltninger, forebyggelse og behandling af infektioner og epidemiske sygdomme. Plejeopgaver i relation til en hedebølgesituation. Ydelse af anden omsorg til tilskadekomne, syge og handicappede. Herunder evt. krisehjælp. 2.2. Sundhedsberedskabsplaner i Region Syddanmark: Kommuner og region skal koordinere planarbejdet med hinanden. Der er nedsat følgende udvalg med politisk forankring i region Syddanmark: Sundhedskoordinationsudvalget er nedsat, jf. 1 i bekendtgørelse nr. 414 af 5. maj 2006 om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler. Sundhedsloven fastlægger, at Regionsrådet i samarbejde med kommunalbestyrelserne i regionen samt lægepraksis nedsætter et sundhedskoordinationsudvalg, der skal beskæftige sig med den regionale og kommunale indsats på sundhedsområdet. Sundhedsberedskabs - og Præhospitalt udvalg er nedsat af Regionsrådet i henhold til 15 i bekendtgørelse nr. 977 af 26. september 2006 om planlægning af sundhedsberedskabet og det præhospitale beredskab samt uddannelse af ambulancepersonale mv. Udvalget, der har repræsentanter fra regionens sundhedsvæsen, ambulanceberedskabet, kommunerne i regionen, politiet, det statslige regionale redningsberedskab samt private ambulanceentreprenører, har til opgave at koordinere samarbejdet om sundhedsberedskabet og den samlede præhospitale indsats mellem de repræsenterede parter. 4
3. Lokal risiko og sårbarhedsvurdering: 3.1 Risikoanalyse 5
Voldsom snefald/islag. 6
3.2 Scenarier til behandling i sundhedsberedskabsplanen: 1. Brand i bymæssig bebyggelse. 2. Brand på ældrecenter. 3. Unormalt vejrlig sne, orkan, hedebølge 4. Strømsvigt på et ældrecenter. 5. Modtagelse af akut-udskrevne patienter. 6. Pandemisk influenza. 4. Sundhedsberedskabsplanen: Sundhedsberedskabsplanen tager udgangspunkt i de overordnede opgaver for beredskabet i den primære sundhedstjeneste, der primært vedrører indsatsen overfor ekstraordinært udskrevne patienter fra sygehusene som følge af alvorlige ulykker, hændelser og katastrofer samt andre syge og smittede i eget hjem. Endeligt er der på baggrund af en lokal udarbejdet risiko og sårbarhedsvurdering udarbejdet lokale handleplaner (actioncards), der konkretiserer ansvaret, koordinationen og kommunikationen mellem de involverede sektorer i udvalgte beredskabssituationer. 4.1. Målsætninger for sundhedsberedskabet i : Formålet med sundhedsberedskabet er specifikt at sikre sundhedsvæsenets evne til at kunne udvide og omstille sin behandlings og plejekapacitet m.v. ud over det daglige beredskab, såvel ved større ulykker, katastrofer og hændelser, herunder krig. Sundhedsberedskabet skal derfor hurtigt og fleksibelt med udgangspunkt i den daglige drift og de opgaver, der løses til hverdag kunne håndtere større ulykker og katastrofer, når de indtræffer og genoprette samfundets funktioner så hurtigt som muligt, evt. i form af en midlertidig udvidelse af det daglige beredskab, såfremt det vurderes at være nødvendigt. Det betyder: At sundhedsberedskabet skal være sammenhængende med det øvrige beredskab i ; herunder i særlig grad redningsberedskabet. At sundhedsberedskabet skal sikre en entydig ledelse, koordination og kommunikation mellem de involverede sektorer. At sundhedsberedskabet skal være koordineret med Regionen og skal koordineres med omkringliggende kommuner efter behov. 7
At sundhedsberedskabet tager udgangspunkt i grundaftalen om udskrivningsforløb med tilhørende bilag, der er indgået mellem Region Syddanmark og kommunerne i regionen. At der på baggrund af en lokal risiko og sårbarhedsvurdering udarbejdes lokale handleplaner (actioncards), der konkretiserer ansvaret, koordinationen og kommunikationen mellem de involverede sektorer i en beredskabssituation. At sundhedsberedskabsplanen skal være kendt i den primære sundhedstjeneste og udgøre rammerne for det videre arbejde med de kommunale driftsenheders egne lokale overvejelser og planer for de berørte områder i sundhedsberedskabsplanen. 4.2. Ledelse, koordination og kommunikation vedrørende sundhedsberedskabet: Da sundhedsberedskabsplanen skal afspejle almindelige principper for beredskabsplanlægning, herunder en glidende overgang fra dagligdag til øget beredskab og dermed give kontinuitet med dagligdagen skal sundhedsberedskabet tage udgangspunkt i den daglige drift og de opgaver der løses til hverdag. Den der løser opgaven til daglig bør således også være den der løser tilsvarende opgaver i en beredskabssituation. Kriseberedskabet består af følgende personer: Områdeleder, plejecenter-område vest Områdeleder, hjemmeplejen-område vest Områdeleder, plejecenter-område øst Områdeleder, hjemmeplejen-område øst Kostfaglig leder, Dorit Jensen, Pleje og Omsorg, Administrationsbygningen i Ryslinge, Graabjergvej 3A, 5856 Ryslinge tlf. 72535021 Gruppeleder, hjemmesygeplejen-område vest Gruppeleder, hjemmesygeplejen-område øst Én af ovennævnte udpeges til leder af krisestaben. Ovennævntes organisatoriske indplacering fremgår af organisationsdiagrammerne nedenfor vedr. hjemmesygeplejen og ældreplejen. Vagthavende indsatsleder kontakter den vagthavende i kriseberedskabet, som underretter lederen af kriseberedskabet. Sidstnævnte orienterer kommunaldirektør og det politiske system. Lederen af kriseberedskabet tager sammen med øvrige medlemmer af kriseberedskabet sig af de spørgsmål, der skal tages stilling til ifølge udarbejdede aktions-kort. I kraft af at kriseberedskabet er en del af plejecentrene, hjemmeplejen og hjemmesygeplejen, har den et indgående kendskab til og overblik over de ressourcer, som er til stede i kommunen. 8
Organisationsmodel for Ældreplejen Direktionen Fagsekretariat Fagchef Aftaleholder Stabsfunktioner Aftaleholdere område Vest Områdeleder Aftaleholder område Vest Områdeleder Aftaleholder område Øst Områdeleder Aftaleholder område Øst Områdeleder Aftaleholder Kostforplejning Leder Aftaleholder Åløkkeparken Humlehaven Steensvang Åhaven Lykkevalg Tingager Prices have Bakkegaarden Lysbjergparken Nørrevænget Præstekærgård Egebo Organisationsmodel for Hjemmesygeplejen Ledende hjemmesygeplejerske Hjemmesygeplejen Område vest Gruppeleder Hjemmesygeplejen Område Øst Gruppeleder BROBY FAABORG GISLEV RINGE 9
4.3. Aftaler med Region Syddanmark om sundhedsberedskabet: Akut Medicinsk Koordinationscenter (AMK) har kompetencen til at koordinere den samlede indsats og uddelegere opgaver fra sygehus til lægerne mv. AMK har kompetencen til at aktivere på forhånd udpegede undersøgelses-, behandlings-, isolations- og karantænefaciliteter. AMK/Sygehuset har ansvaret for at medicinsk udstyr, lægemidler og hjælpemidler følger med borgeren til den fysiske placering af sundhedsberedskabet i ved ekstraordinært udskrevne patienter. AMK/Sygehuset har ansvaret for transporten af de ekstraordinært udskrevne patienter til den fysiske placering af sundhedsberedskabet i. Region Syddanmark har ansvaret for aktivering af almen praksis, vagtlæge og praktiserende speciallæger. Region Syddanmark har ansvaret for massevaccine. Herunder har almen praksis opgaven med massevaccine ved pandemier, hvor der vil være mange syge borgere og medarbejdere. Region Syddanmark har ansvaret for kriseterapeutisk indsats og biologisk beredskab ved større ulykker, hændelser og katastrofer. AMK, der er beliggende på OUH, Odense. 4.4. Indsatsen over for akut udskrevne patienter fra sygehusene: Ved meget store ulykker kan det blive nødvendigt at udskrive patienter fra sygehusene. Et studie i Region Syddanmark har dog vist, at det er et begrænset antal patienter, der kan udskrives før tid; måske 30 fra et stort sygehus. For vil det betyde, at der måske skal modtages mellem 0 og 1 patient. Den situation vil ikke kræve yderligere foranstaltninger. 4.5. Indsatsen over for andre syge, tilskadekomne og smittede i eget hjem: Region Syddanmark har lavet aftaler med de privat praktiserende læger om varetagelse af disse opgaver. 10
4.6. Lokale handleplaner: På baggrund af scenarierne i forbindelse med den lokale risiko og sårbarhedsvurdering, er der på baggrund heraf udarbejdet lokale handleplaner (actionscards), der konkretiserer ansvaret, koordinationen og kommunikationen mellem de involverede sektorer i en beredskabssituation. I de lokale handleplaner foreligger der således klare og entydige aftaler om aktivering af kommunens sundhedsberedskab på hvilket som helst tidspunkt af døgnet med henblik på etablering af hurtig beslutningskompetence. De lokale handleplaner er endvidere udarbejdet under hensyntagen til, at beredskabsarbejdet i alle sektorer og på alle niveauer bygger på følgende tre overordnede principper, jf. den nationale beredskabsplan: Sektoransvarsprincippet, som indebærer, at den myndighed eller organisation, der har ansvaret under normale forhold, også har ansvaret for både det forebyggende og afhjælpende beredskab på dette område. Lighedsprincippet, som indebærer, at der skal være størst mulig lighed mellem en given organisation under normale forhold og i tilfælde af ekstraordinære hændelser, således at omfanget af organisatoriske tilpasninger ikke bliver større end situationen tilsiger. Nærhedsprincippet, som indebærer, at beredskabsopgaverne bør løses så tæt på borgerne som muligt og dermed på det lavest egnede, relevante organisatoriske niveau. Endvidere fremgår det bl.a. af de generelle retningslinjer for det danske beredskab, der er beskrevet i beredskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 137 af 1. marts 2004 om beredskab med efterfølgende ændringer i henhold til 57, at: Offentlige ansatte og ansatte i offentlige og private virksomheder og institutioner skal udføre de opgaver inden for redningsberedskabet og den civile sektors beredskab, der pålægges dem. De lokale handleplaner (actioncards) udarbejdes for følgende udvalgte sandsynligt forekommende hændelser i : Brand i bymæssig bebyggelse Brand i ældrecenter Unormalt vejrlig - hedebølge, sne, orkan mv. Strømsvigt i ældrecenter Modtagelse af akut-udskrevne patienter Håndtering af pandemisk influenza (obligatorisk). De lokale handleplaner for ovennævnte hændelser indgår som særskilte bilag i afsnit 5. 11
4.7. Kvalitet og Kvalitetssikring: Sundhedsberedskabsplan Planlægningen af ns sundhedsberedskab evalueres løbende i forbindelse med sundhedsberedskabshændelser eller ved øvelser. Evalueringen varetages i disse situationer i samarbejde mellem de involverede forvaltninger samt beredskabschefen. På baggrund af den konkrete beredskabshændelse eller øvelse foretages en selvevaluering, hvor følgende spørgsmål f.eks. kan stilles: Blev sundhedsberedskabsplanen anvendt? Blev kun noget af planen anvendt?. Hvis ja, hvilke dele og hvorfor blev ikke alle dele anvendt? Var der dele i planen, der ikke kunne gennemføres i praksis og hvorfor? Virkede planen, eksempelvis i relation til den planlagte ansvarsfordeling, ledelse og koordinering? Hvad var styrkerne og svaghederne ved planen? Med henblik på opfølgning og eventuel ændring af planen, kan følgende spørgsmål f.eks. stilles: Hvordan kan sundhedsberedskabsplanen forbedres på henholdsvis kort og lang sigt? Viste beredskabshændelsen/øvelsen et særligt behov for uddannelse? Hvis ja, hvilken form for uddannelse/kompetenceudvikling? Andet der viste sig behov for ændringer af eller fokus på? 4.8. Uddannelses og øvelsesvirksomhed: Øvelses- og uddannelsesgruppen under FYNS POLITI, planlægger og iværksætter teoretiske og praktiske øvelser, som omfatter samtlige beredskaber, herunder lokale myndigheder og institutioner mv. Region Syddanmark laver en plan for uddannelses og øvelsesvirksomhed. Med mellemrum arrangerer Regionen øvelser, hvor kommunen også deltager. Regionen er bl.a. ansvarlig for at udarbejde følgende kursustilbud i samarbejde med det kommunale sundhedsberedskab: Grundkursus i sundhedsberedskab for al personale i den primære sundhedssektor. Varighed 3 4 timer. Kursus i sundhedsberedskab for praktiserende læger og kommunalt sundhedspersonale. Varighed 7 timers teori samt 6 timers øvelse (2 dage). Kursustilbud fra Region Syddanmark, formidles til relevant sundhedspersonale i Faaborg- Midtfyn Kommune. Endelig vil Kommunen selv løbende tage initiativer efter behov til relevant øvelsesvirksomhed og kompetenceudvikling af personale i håndtering af sundhedsberedskabet i den pri- 12
mære sundhedssektor. Fagforvaltningerne kan herunder i relevant omfang inddrage Beredskab som samarbejdspartner i øvelses- og kursusvirksomhed. 13
5. Bilag: Den udpegede krisestab udarbejder adresselister med telefonnumre, aktions-kort, ressourceoversigter, plan for sikker telefoni, mv. (udarbejdes når de nævnte stillinger i kriseberedskabet i afsnit 4.2 er besat). 14