Orientering om etablering af cykelsti



Relaterede dokumenter
INDVARSLING TIL ÅSTEDSFORRETNING

CYKELSTI THISTED HILLERSLEV. Borgermøde den 15. juni 2017

Lov om offentlige veje m.v.

Afgørelse af klage over ekspropriation til cykelsti

EKSPROPRIATION OG TAKSATION

I N T R O D U K T I O N

Uddrag af lov om offentlige veje (Vejloven)

I brev af 24. september har klager klaget over Kommunens beslutning af 27. juni om ekspropriation til etablering af en sti.

Vedr. matr.nr. 13ii Kregme By, Kregme

I jeres brev af 5. juni 2012 har I klaget over Kommunens beslutning af 24. april om ekspropriation til etablering af en cykelsti langs T vej.

Ekspropriation af Hovedstadens Letbane

VEJLEDNING OG ALMINDELIGE VILKÅR VEDRØRENDE EKSPROPRIATIONER til vejformål i HERNING KOMMUNE

Else Helene Nielsen. Udsigtsvangen Nykøbing Sj. Den 11. juli Meddelelse om ekspropriationsbeslutning

Vores afgørelse Vi mener ikke, at der er grundlag for at tilsidesætte kommunens beslutning om at ekspropriere.

Uddrag af lov om offentlige veje (Vejloven)

Vej- og Trafikudvalget

AREALFORTEGNELSE TIL ÅSTEDS- OG FORLIGSFORRETNING. dato xx STI MELLEM DANSTRUP OG DAVIDSVÆNGE

Lov om Private Fællesveje

Byrådet har i henhold til gældende spildevandsplan vedtaget, at nykloakere Bjergvej 109.

Tilslutningsanlæg 53 ved Skanderborg Syd. Informationsmøde den 25. august 2015

UDSKRIFT. forhandlingsprotokollen. for ekspropriation i henhold til. lov om miljøbeskyttelse jfr. procedure i h.t. lov om offentlige veje.

Plads til letbanen - værd at vide om ekspropriation

EKSPROPRIATIONSPROTOKOL

Afvisning af klage over nedlæggelse af del af kommunevejen Ågabsvej

Klage over niveauforskel mellem ejendommen på V vej 2 og den offentlige vej som følge af en udvidelse af V vej

Udskrift. forhandlingsprotokollen. for O V E R T A K S A T I O N S K O M M I S S I O N E N. For Århus og Holstebro. Forretning den 9.

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 27. juni / x x x

Ekspropriationsprotokol

EKSPROPRIATION - TIL FORBEDRING AF VEJE

Ekspropriation. af arealer og ejendomme til statens veje

Etablering af cykelstier STIPLAN

Udskrift. forhandlingsprotokollen. for O V E R T A K S A T I O N S K O M M I S S I O N E N. For Århus og Holstebro. Forretning den 9.

Vi kan vurdere, om kommunen i forbindelse med sin afgørelse har fulgt vejloven, forvaltningsloven 3 og almindelige forvaltningsretlige regler.

I din af 27. april 2011 har du klaget over Kommunens afslag af 31. marts 2011 på dispensation fra vejbyggelinje.

Afgørelse af klage over Aarhus Kommunes afgørelse 11. marts 2015 om istandsættelse af Kærløkken

Protokol til åstedsforretning.

Cykelsti Hurup - Vestervig. Borgermøde den 11. juni 2015

De indkomne bemærkninger, der kommenteres nedenfor, har ikke givet anledning til at ændre den foreløbige beslutning eller udgiftsfordeling.

Udbygningsaftale. Mellem. Landbrug & Fødevarer. Århus Kommune

hvad sker hvornår - Når vi anl ægger større veje

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

EKSPROPRIATIONSPROTOKOL

EKSPROPRIATION TIL UDVIDELSE AF H VEJ OG ETABLERING AF KAOSAREAL OG CYKELSTI

Dine henvendelser vedrørende Syddjurs Kommune

Afgørelse af klage over tildeling af vejret til Hybenrosevej jeres j.nr

Vi skal derfor anmode kommunen om at genoptage sagen til fornyet behandling og træffe en ny lovlig afgørelse.

Udskrift af Bro over Grenåbanen. Vejdirektoratet etablerer en vejbro over Grenåbanen og nedlægger dermed jernbaneoverskæringen.

Velkommen til Borgermøde information og dialog

Det skyldes, at den vedrører forhold omkring faktisk forvaltningsvirksomhed, som vi som klagemyndighed ikke kan tage stilling til.

Vi har senest modtaget jeres bemærkninger af 11. august 2014 til Kommunens udtalelse af 5. august 2014.

Jernbanen og arealforhold

for behandling af budgettet

Vi har vurderet jeres indkomne bemærkninger og opretholder vores udkast til afgørelse med følgende bemærkninger:

EKSPROPRIATIONSPROTOKOL

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 29. april 2015

Transkript:

1 of 5 Orientering om etablering af cykelsti Langs Toftevej og Løgtenvej Syddjurs Kommune etablerer cykelsti støttet af statens Cykelpulje Projektet skal få flere til at cykle ved at forbedrede de fysiske forhold for cyklister. De bor langs strækningen hvor kommunen skal lave cykelsti mellem Hornslet Midtby og Løgten. De orienteres som nogle af de første, da arbejdet i større eller mindre grad vil påvirke Deres ejendom. Vi kender ikke det endelige projekt endnu, så vi kan desværre ikke give nogle konkrete svar på nuværende tidspunkt. Vi vil derimod informere lidt bredt om projektet. Støttet med 40% af Cykelpuljen Projektet er økonomisk støttet med 40% fra statens Cykelpulje. Syddjurs kommune samarbejder med Aarhus Kommune om det samlede projekt, der giver adgang for Hornslets borgere til at cykel ad sikre stier og ruter til Aarhus Midtby. Syddjurs Kommune betaler 60% af de økonomiske omkostninger mellem Hornslet Midtby og kommunegrænsen kort før krydsningen mellem jernbanen og Løgtenvej. Herefter er det samme fordeling blot mellem Aarhus Kommune og Cykelpuljen. Følgegruppe Der etableres en følgegruppe af lokale interessenter. Hornslet Distriktsråd, Hornslet skole og Hornslet Cykel Motion er inviteret til at deltage i følgegruppen. Det fysiske anlæg Stien tænkes etableret med en cykelsti i begge sider af Toftevej fra Tingvej til Løgtenvej. Langs Løgtenvej etableres der ligeledes en cykelsti i begge sider af vejen mellem Toftevej og rundkørslen ved Hornbjergvej. Mellem Rundkørslen og kommunegrænsen etableres der som udgangspunkt kun cykelsti i denne ene vejside. Hvilken side vides endnu ikke. Der er flere hensyn at tage til valget af hvilken side stien anlægges i. Det altoverskyggende hensyn er sikkerheden for cyklisterne, men nabohensyn, økonomi, natur og miljømæssige forhold tages der også hensyn til. Endeligt skal de to kommuner være enige om hvilken side vi mødes på ved kommunegrænsen. Baggrunden Siden kommunalreformen, hvor Løgtenvej overgik fra Århus Amt til Syddjurs Kommune, har der været mange opfordringer til at etablere cykelsti langs Løgtenvej. Kommunen har opnået statens Cykelpulje-støtte til projektet, ligesom det var tilfældet med de trafikale ændringer ved Hornslet Skole, hvilket giver mulighed for at etablere stien i 2014. Arealerhvervelse Toftevej og Løgtenvej er begge relativt brede veje, men det kan på nuværende tidspunkt ikke udelukkes at det bliver nødvendigt at erhverve yderligere arealer til anlæggelsen af cykelstien. Derfor vedlægges

2 of 5 beskrivelse af proceduren i forbindelse med ekspropriation. Kommunen arbejder på at anlægge cykelstien indenfor vej-matriklen, men det kan vise sig nødvendigt at erhverve mere jord for at kunne etablere cykelstien. Tidsplan Den nærmere planlægning sker i løbet af vinteren 13/ 14. Projekteringen pågår umiddelbart derefter, og forventes færdig inden sommer 2014. Det er forventeligt at det egentlige anlægsarbejde startes efter sommerferien. Efter endt projektering vil der blive taget kontakt til de relevante parter i forbindelse med en mulig arealerhvervelse. Efter endt projektering vil det endelige projekt blive hængt op til yderligere information hvor stien langs Hornslet Bæk munder ud i Toftevej. De vil således kun blive kontaktet direkte hvis det er nødvendigt at erhverve dele af Deres ejendom til etableringen af stien. Politisk, lokal og faglig forankring Politisk er projektet godkendt i udvalget for Natur, Teknik og Miljø. Kommunens egenfinansiering er en del af Syddjurs kommunes budget for 2014. Som beskrevet er der inviteret til oprettelse af følgegruppe udelukkende af lokale interessenter. Der er plads til én mere i følgegruppen, så hvis de er interesseret bedes De meddele dette til undertegnede. Fagligt er projektet forankret i Veje og Ejendommen under afdelingschef Arne Gynther. Kontakt Det er undertegnede der er projektleder på planlægning og projektering af stien. Det er således undertegnede De skal kontakte såfremt De har spørgsmål, ris/ros, ønsker at deltage i følgegruppen eller andet i relation til projektet. Denne orientering er sendt til samtlige beboere langs Toftevej og Løgtenvej i Syddjurs Kommune. Med venlig hilsen Kontakt: Peter Sandell psc@syddjurs.dk Ingeniør Dir. 8753 5112 Veje og trafik Mobil 2336 5704 Syddjurs Kommune Lidt om mig Jeg har siden august 2007 arbejdet i Veje og Trafik i Syddjurs Kommune. Her har jeg arbejdet med trafiksikkerhed, planlægning indenfor infrastruktur, skilte- og afmærkning, samt myndighedsbehandling af private fællesveje. Jeg er kommunes primære kompetenceperson indenfor trafiksikkerhed og tryghed. Jeg har været med til at harmonisere trafiksikkerhedsindsatsen efter kommunesammenlægningen. Det er først sket gennem udarbejdelsen af Trafiksikkerhedsplan 2008 2012, dennes udmøntning, og seneste revisionen til Trafiksikkerhedsplan 2013-2016. Derudover har jeg udarbejdet Trafikplan 2013, stiplan 2013 2020, hvor stien mellem Hornslet og Løgten er en del af.

3 of 5 Procedure ved ekspropriation Når der ikke er plads til et stianlæg på det eksisterende vejareal, bliver kommunen nødt til at erhverve de nødvendige arealer, fra de tilgrænsende private grunde, ved ekspropriation. Ekspropriation er tvangsmæssig afgivelse af arealer. For arealafgivelse og eventuelle ulemper betaler kommunen en erstatning til grundejeren. Indkaldelse til åstedsforretning Ekspropriationsproceduren begynder med, at de berørte grundejere indkaldes til en åstedsforretning med mindst 4 ugers varsel. Samtidig sker der en offentlig indkaldelse i avisen. Den offentlige indkaldelse sker af hensyn til andre rettighedshavere til pågældende ejendomme. Det kan være panthavere, lejer og brugere mv. Der er til indkaldelsen vedlagt en arealfortegnelse og en ekspropriationsplan. Af arealfortegnelsen fremgår, hvem der ejer den berørte ejendom ifølge tingbogen, og eventuelt lejere og brugere. Af ekspropriationsplanen fremgår, hvilket areal, der eksproprieret. Arealfortegnelse med ekspropriationsplan ligger i perioden frem til åstedsforretningen i administrationsbygningen i Hornslet. Åstedsforretning En åstedsforretning er et møde i marken, hvor grundejeren og kommunen kan tale om konsekvenserne af ekspropriationen for den enkelte ejendom. Kommunen sørger for at arealerne afsættes af landinspektør i marken. Åstedsforretningen ledes af formand for natur, teknik og miljøudvalget. Der ud over deltager den projektansvarlige og en ekspropriationsmedarbejder. Den projektansvarlige redegør for stiprojektet, og betydningen af projektet for den enkelte ejendom. Hvis projektet berører f.eks. en indkørsel til ejendommen, redegøres der for, hvorledes kommunen vil retablere indkørslen i forbindelse med anlægsarbejdet. Der kan også være tale om, at kommunen vil retablere haveanlæg mv, der berøres af projektet. Kommunen afgiver tilbud om erstatningens størrelse. Der gives en enhedspris for arealafgivelsen (kr./m 2 ) samt eventuelt en ulempeerstatning. Ulempeerstatning gives for eventuelt tab af havebeplantning eller eventulle allerede afholdte udgifter til afgrødedrift. Der kan også være tale om ulemper ved f.eks. indbliksgener mv. i forbindelse med tab af hækbeplantning. Den tilbudte erstatning udgør i princippet forskellen på ejendommens samlede markedsværdi før og efter ekspropriationsindgrebet. Kommunen tilbyder den erstatning, som man regner med, en taksationskommission eller domstolene vil komme frem til. Tilbud om erstatningens størrelse fremsættes med forbehold af, at byrådet træffer endelig ekspropriationsbeslutning og godkender de tilbudte erstatninger. Grundejeren får under åstedsforretningen mulighed for at fremkomme med bemærkninger til stianlægget, herunder eventuelle ændringsforslag. Grundejeren får endvidere mulighed for at fremføre de synspunkter, som findes at have betydning for erstatningens fastsættelse. Grundejeren har i øvrigt mulighed for at fremføre bemærkninger og synspunkter i op til 3 uger efter åstedsforretningen. Ekspropriationsmedarbejderen fører protokol over åstedsforretningen, herunder eventulle trufne aftaler.

4 of 5 Ekspropriationsbeslutning Ekspropriationsbeslutningen træffes tidligst 3 uger efter afholdelse af åstedsforretningen. Forvaltningen indstiller beslutningen til udvalget for natur, teknik og miljø (NTM-udvalget). Hvis ntm-udvalget kan tiltræde ekspropriationen, indstilles beslutningen til økonomiudvalget (ØK). Hvis ØK kan tiltræde ekspropriationen, indstilles beslutningen til byrådet. Hvis byrådet tiltræder ekspropriationen, sendes afgørelsen direkte til de berørte grundejere. I praksis vil forvaltningen først indstille ekspropriationen politisk beslutning, når overnævnte 3-ugers frist er udløbet. Da den politiske behandling i de to udvalg og byrådet normalt vil tage omkring 3 4 uger, og disses mødedage i øvrigt er fastlagt på forhånd, vil ekspropriationsbeslutningen normalt først fremsendes til de berørte grundejere 6 8 uger efter åstedsforretningen. Forvaltningen kan eventuelt fortsætte forhandling om erstatningens størrelse efter, at byrådet har truffet ekspropriationsbeslutning. Klagemuligheder Klagemulighederne er to-delte. Hvis grundejeren ønsker at få afprøvet lovligheden af kommunens ekspropriationsbeslutning, skal dette foregå ved klage over byrådets afgørelse. Hvis grundejeren ikke er enig I kommunens tilbud om erstatning, skal dette ske ved, at erstatningsspørgsmålet indbringes for taksationskommissionen. De to ting er således uafhængige af hinanden. Grundejeren skal således ikke påklage selve ekspropriationsbeslutningen, hvis spørgsmålet kun drejer sig om erstatningens størrelse. Dette spørgsmål afgøres i stedet af taksationskommissionen. Grundejeren kan derfor godt acceptere selve ekspropriationen og stianlægget, uden at accepterer den tilbudte erstatning. Vejdirektoratet påser lovligheden af kommunens ekspropriationsbeslutning Ekspropriationsbeslutningen kan påklages til Vejdirektoratet, Transportministeriet inden 4 uger efter modtagelse af afgørelsen. Vejdirektoratet kan i forbindelse med en klage tage stilling til indgrebet på den enkelte ejendom og bestemme, at ekspropriationen helt eller delvist skal ophæves. Dette vil normalt være tilfældet, hvis kommunen har truffet ekspropriationsbeslutning på et usagligt grundlag, eller hvis kommunen ikke har fulgt den foreskrevne procedure. Vejdirektoratets afgørelse kan eventuelt afprøves ved domstolene. Vejdirektoratet tager ikke stilling til erstatningens størrelse. Taksationskommissionen afgør erstatningens størrelse Hvis grundejeren er uenig i størrelsen af den tilbudte erstatning, indbringer kommunen spørgsmålet for taksationskommissionen senest 8 uger efter byrådets ekspropriationsbeslutning. Taksationskommissionen består af en formand og to kommissærer. Formanden er dommer ved byretten. Formanden vælger til den enkelte taksationsforretning to kommissærer fra en liste udpeget af retskredsens kommuner. Der må ikke vælges kommissærer fra den kommune, der forestår ekspropriationen. Taksationskommissionens afgørelse kan indbringes for overtaksationskommissionen. Overtaksationskommissionen består af en formand og 4 kommissærer. De 4 kommissærer består af 2 faste medlemmer, og 2 medlemmer udpeget fra en kommunal liste. Overtaksationskommissionens afgørelse kan indbringes for domstolene.

5 of 5 Indkaldelse til åstedsforretning Kommunen sender indkaldelse direkte til de berørte grundejere, og indkalder øvrige rettighedshavere offentlig i Adresseavisen mindst 4 uger før åstedsforretningen Arealfortegnelse med ekspropriationsplan ligger til eftersyn i administrationsbygningen i Ebeltoft Åstedsforretning Åstedsforretningen ledes af udvalgsformand for natur, teknik og miljø Kommunen påviser det eksproprierede areal Kommunen afgiver tilbud om erstatningens størrelse Grundejeren kan under åstedsforretningen, og 3 uger efter, fremkomme bemærkninger til stianlægget og fremføre de synspunkter, som findes at have betydning for erstatningens størrelse. Ekspropriationsbeslutning Natur, teknik og miljøudvalget Økonomiudvalget Byrådet Byrådets afgørelse sendes direkte til de berørte grundejere, og tinglyses på de berørte ejendomme Byrådets ekspropriationsbeslutning kan påklages til Vejdirektoratet, Transportministeriet inden 4 uger efter modtagelse af beslutningen Forhandlinger om erstatningens størrelse kan fortsætte i op til 8 uger efter ekspropriationsbeslutningen Klage over ekspropriationsbeslutning Vejdirektoratet prøver kommunens beslutning Er ekspropriationen sket på en saglig baggrund? Har kommunen fulgt den forskrevne procedure? Vejdirektoratets afgørelse kan indbringes for domstolen Klage over erstatningstilbud Hvis grundejeren ikke accepterer den tilbudte erstatning, indbringes erstatningsspørgsmålet for Taksationskommissionen Taksationskommissionens afgørelse kan indbringes for overtaksationskommissionen Overtaksationskommissionens afgørelse kan indbringes for domstolene