Når sport giver smerter Gode råd om, hvorledes du tackler smerter efter sport
Smertestillende medicin hører ikke hjemme i sportstasken Sport og smertestillende medicin er generelt en dårlig kombination, som i værste fald kan give kroniske skader og alvorlige bivirkninger. Hvis træningen giver smerter, som alligevel gør det nødvendigt at anvende medicin, bør du være opmærksom på de tre gode råd på modstående side. Rådene gælder ligeledes ved anvendelse af håndkøbsmedicin, som ikke kræver lægekonsultation og recept.
Tre vigtige råd, når du anvender smertestillende medicin 1. Hold pause fra træningen Hold pause fra al sportsaktivitet, så længe du anvender smertestillende medicin. Husk, at smerte er kroppens signal om, at den har brug for hvile. Pas på med at ignorere advarslen og overbelaste kroppen. 2. Spørg lægen Kontakt din læge eller en anden specialist, hvis du har mistanke om en skade, eller hvis smerten tiltager eller vedbliver i mere end en uge. 3. Hold øje med dit forbrug Pas på med at anvende medicin regelmæssigt gennem længere perioder. Smertestillende medicin skal kun anvendes, når det er nødvendigt, og i kortest mulig tid ad gangen af hensyn til risikoen for bivirkninger. Nogle medicintyper medfører større risiko for bivirkninger end andre, jf. side 5 (Hvilken medicin kan jeg vælge?).
Medicin er et supplement Smertestillende medicin må ikke betragtes som et middel til at behandle sportsskader. Medicinen kan dæmpe symptomerne ved at lindre smerterne, men den udgør kun et supplement til selve skadesbehandlingen. Dette vigtige princip gælder ligeledes i tilfælde af overtræning, som kan give ømme muskler eller smerter. Her bør du først og fremmest holde dig i ro og undgå yderligere fysisk belastning. Grundlæggende principper, når skaden er sket Hvis du pådrager dig en akut sportsskade (fibersprængning, forstuvning eller slag), bør du hurtigst muligt påbegynde RICE-M behandling. Genoptræning kan som regel følge efter 1-2 døgn. Rest (ro) idrætsaktivitet afbrydes straks Ice (is) der lægges hurtigst muligt noget koldt på det skadede sted Compression (kompression) der lægges en komprimerende forbinding Elevation (løft) det skadede område holdes om muligt højere end hjertehøjde Mobilisation (mobilisering) - Efter 1-2 døgn bevæges det skadede område forsigtigt inden for smertegrænsen Mange sportsskader skyldes overbelastning forårsaget af forkert (genop)træning. Hvis
du bliver skadet og ikke ændrer træningsmængde og -intensitet, kan skaden i værste fald blive kronisk. Lyt til kroppens signaler og hold træningen under smertegrænsen. Opsøg en læge, fysioterapeut el. lign., hvis du kommer i tvivl om, hvorvidt du har fået en skade. Hvilken medicin kan jeg vælge? Almindelig smertestillende håndkøbsmedicin giver ofte tilstrækkelig smertelindring ved akutte skader såsom forstuvninger og ledbåndsskader, der ikke skyldes overbelastning. Ved ønske om smertelindring bør dit første valg være håndkøbsmedicin med indholdsstoffet paracetamol. Såkaldte nonsteroide antiinflammatoriske lægemidler (NSAID) kan anvendes ved overbelastningsskader, men NSAID bør ikke anvendes til behandling af akutte skader. NSAID bør generelt anvendes i så lav dosis som muligt og så kortvarigt som muligt, helst kun få dage, på grund af risikoen for bivirkninger. Herudover bør personer med mavesår og hjerte-kar-sygdomme være særlig forsigtige ved anvendelse af NSAID. Spørg lægen eller apoteket, hvis du er i tvivl om, hvilken medicin du bør vælge.
Smertelindring uden risiko for varige skader Hård træning eller fejltrin på sportsbanen kan give smerter i kroppens led og muskler. Mange motionister døjer fra tid til anden med forskellig grad af ømhed, fordi de eksempelvis vrikker om eller træner hårdere, end de plejer. Indimellem kan smerten gøre det svært at håndtere dagligdags-aktiviteter, som at gå op af trappen eller løfte indkøbsposen. I de tilfælde kan det være fristende at gå i medicinskabet efter lindring. Men det er vigtigt at huske, at medicin og sport generelt er en dårlig kombination. Denne folder giver en række gode råd om smertelindring efter sport. Du lærer at tackle akutte smerter uden at risikere varige skader. Panodil Zapp (paracetamol). Anvendelse: Mod svage smerter f.eks. hovedpine, tandpine, muskel- og ledsmerter og menstruationssmerter. Virker febernedsættende. Dosering: Voksne og børn over 12 år (40 kg): 1 g 3-4 gange dagligt, dog højst 4 g pr. døgn. I enkelte tilfælde kan g 3-4 gange dagligt være tilstrækkeligt. Højere doser end anbefalet giver ingen ekstra effekt og kan medføre skader, der ikke kan helbredes. Paracetamol i doser over ca. 7,5 g indebærer risiko for leverskade, evt. livstruende leversvigt. Forsigtighedsregler: Bør ikke anvendes uden lægens anvisning af personer med nedsat lever-, nyre- eller hjertefunktion eller ved natrium- eller saltfattig diæt, svækket ernæringstilstand, hyppige hovedpineanfald, overfølsomhed overfor paracetamol eller hjælpestofferne samt ved samtidig behandling med anden paracetamolholdig medicin, warfarin, metoclopramid, domperidon, colestyramin, lægemidler med enzyminducerende effekt (f.eks. fenytoin, carbamazepin), probenecid, chloramphenicol. Pakningsstr. og priser 03.04.2009: Filmovertrukne tabletter 500 mg: 10 stk. kr. 18,00 (vejl.) - 20 stk. kr. 21,35-60 stk. kr. 38,50-100 stk. kr. 44,25. Se dagsaktuel pris på medicinpriser.dk. Læs omhyggeligt vejledningen i indlægssedlen eller på emballagen. Panodil er et varemærke tilhørende GlaxoSmithKline-gruppen af firmaer. GlaxoSmithKline Consumer Healtcare A/S Arne Jacobsens Allé 15 2300 København S Tlf.: +45 44 86 86 86 C 30015