Aalborg tough little big city

Aalborg tough little big city

2-3 AALBORG TOUGH LITTLE BIG CITY Aalborg griber fremtiden Vi er Danmarks tredje største kommune og har de seneste år gennemgået en fantastisk udvikling med flere borgere, studerende, jobs og boliger. Politisk er vi fast besluttet på at gå videre. Vi har en vision om at være en Smart City, der bliver endnu stærkere som lokomotiv for Norddanmark. Aalborgs historie er historien om en transformation til moderne videns- og industriby. Fra at være kendt som byen med de rygende skorstene er vi i dag på vej til at blive en Smart City. Og det er nøglen til vores succes. De unge aalborgensere, der udgør drivkraften for arbejdsstyrken i dag, er innovative, veluddannede og helt skarpe på, at de er i konkurrence med hele verden. En vigtig del af strategien for Aalborgs udvikling er satsningen på videnserhvervene, dvs. først og fremmest vores intelligente klynger inden for bl.a. informations- og kommunikationsteknologi samt grøn energi. Begge klynger består både af produktions- og vidensvirksomheder, så Aalborg er en by, hvor store dele af erhvervslivet er baseret på viden og know-how opbygget gennem årtier. Skorstenene ryger ikke længere så kraftigt. Virksomhederne har omstillet til mere intelligente og grønnere produktionsmetoder, og automatisering og optimering af produktionen et middel til at sikre konkurrenceevnen i en global kontekst er en spidskompetence for virksomheder i Aalborgområdet. Derfor blomstrer også en stor sektor baseret på rådgivnings- og konsulentydelser. Byen er præget af en kraftig befolkningstilvækst og en demo grafisk udvikling, der gør kommunen yngre og yngre. Det skyldes i høj grad Aalborg Universitet, som hvert år tiltrækker flere tusinde nye borgere fra ind- og udland. Det lykkes at fastholde mange af dem ved bl.a. at skabe rammerne for et godt liv, attrak tive boliger og et spændende kulturliv. Derfor er indbyggerne i Aalborg Europas mest tilfredse. Det har vi papir på. Der skal bygges boliger til de mange nye borgere og kontorer til de mange nye virksomheder. Det sker under hensyntagen til vores historiske arv, idet flere centrale områder i byen tidligere benyttet til industri bliver ombygget til boliger og kontorer. Men vi vil ikke være et mareridt i stål og glas. De rå, rustikke industribygninger bliver af visionære arkitekter nænsomt omformet til moderne rum for moderne mennesker. Aalborg har cement i blodet, og det må gerne kunne ses også i de helt nye bygninger, der skyder op på centralt beliggende arealer. Hverken Rom eller Aalborg blev bygget på én dag. De resultater, vi høster frugterne af i dag, har krævet visionær politisk ledelse, store strategiske investeringer og et stærkt fokus på forskning og uddannelse. Og vi vil gerne samarbejde med alle, der vil være med til at fortsætte den positive udvikling. Foto: Christian Ankerstjerne Derfor satser Aalborg Kommune massivt på investeringer og initiativer, der understøtter erhvervslivet, fremmer livskvaliteten og sundheden og højner levestandarden og uddannelsesniveauet i byen. På de følgende sider kan du læse mere om vores ideer og planer for byens fortsatte udvikling. Thomas Kastrup-Larsen Borgmester. Aalborg Kommune

4-5 AALBORG TOUGH LITTLE BIG CITY The tough little big city Aalborg er det perfekte eksempel på en by, der har forvandlet sig fra et industrielt kraftcenter til et center for vidensbaserede, højteknologiske virksomheder inden for software, IT, biotek. Byens arkitektur afspejler denne transformation godt. Globaliseringen har ramt Aalborg og den nye virkelighed kræver en anderledes byudvikling, anderledes infrastruktur og anderledes arkitektur end den gamle. Men Aalborg er ikke i fare for at blive et stål og glas mareridt. Der er stadig rester af fortiden som minder om, at Aalborg tidligere var en industriby med skibsværfter, cementindustri og korn- og foderstofvirksomheder. Aalborg er stadig en rå, lille storby, og det præger arkitekturen for de mange nye bygninger, der skyder op i disse år. I Aalborg er det By- og Landskabsforvaltningens opgave at sørge for, at Aalborg udvikler sig i en moderne og bæredygtig retning, og samtidig beskytter de vartegn, som er en del af byens arv. Visionen for Aalborgs fremtid er yderst holdbar. Visionen skal videreudvikle de positive ændringer, der allerede har fundet sted i Aalborg med det bedste, moderne arkitektur kan levere. På Aalborgs havnefront er der ingen rød tråd i den nye arkitektur. Men i de seneste år er der udviklet en summende oplevelseszone med Utzon Center, tegnet af arkitekterne Kim Utzon og hans far Jørn Utzon, Nordkraft, et enestående kulturelt center, omdannet af Arkitektfirmaet Cubo, Musikkens Hus tegnet af Coop Himmel(b)lau, Boligforeningen Himmerlands op mod 300 ungdomsboliger i et 15 etager højt hus tegnet af Henning Larsen Architect ligesom samme tegnestue står bag Aalborg Universitets nye City Campus. På denne måde er havnen, der tidligere var domineret af værftsindustrien, blevet et perfekt eksempel på Aalborgs transformation. Og med masser af rekreative muligheder ind imellem, som fx den meget populære Jomfru Ane Parken besøgt af 1.4 mill. borgere hvert år. Ungdomsboliger, der ligger side om side med dyre ejerboliger, som det blandt andet er tilfældet på Aalborg Havnefront, er et eksempel på, hvordan vi i Aalborg arbejder strategisk og konkret med at skabe det gode byliv ved at blande forskellige boformer. Variationen i boligtyperne skaber liv og værditilvækst. Det skaber en by, hvor der er plads til alle selv på de allermest attraktive adresser som fx på Aalborg Havnefront. Også andre områder vokser sig til kulturelle oplevelseszoner: Gigantium, der er et sportscenter med store indendørs haller til håndbold, fodbold, ishockey og en moderne svømmehal. Det er Aalborg Kongres & Kultur Center, der arrangerer utallige koncerter, musicals og andre shows hvert år samt kongresser og messer, der tiltrækker tusindvis af besøgende fra hele verden. Målet er, at de mange kulturelle tilbud vil drage fordel af hinanden og skabe nye synergier. I disse år er By- og Landskabsforvaltningen med til at transformere Eternitgrunden, til et stort attraktivt grønt boligområde lidt øst for centrum. På samme måde er store områder omkring den gamle Godsbanegård blevet forældede og er i stedet på vej til at blive en pulserende campus for en række uddannelsesinstitutioner blandet med mange ungdomsboliger. Den aktuelle udvikling præger hele byen fra syd til nord og fra øst til vest. Men den strategiske byudviklings vision er i højere og højere grad at samle byens udvikling omkring vækstaksen (se side 12-13) med en rygrad, der dannes af 1. etape af +BUS. En vision der er bæredygtig, fordi den gør op med tidligere tiders urban sprawl, koncentrerer byudviklingen til gavn for en bedre kollektiv trafikforbindelse og dermed en reduktion i biltrafikken og CO2-udledningen. Visionen giver mulighed for at skabe en levende by med mange flere borgere, der ønsker at bo i byen og bruge dens kulturelle tilbud så at sige lige uden for døren. En moderne og global by, hvor der stadig er mulighed for en kvalitativ byomdannelse med plads til op mod 20.000 flere indbyggere i og omkring vækstasken. 250.000 200.000 150.000 100.000 50.000 0 20.000 15.000 10.000 5.000 0 2012 15.945 2010 197.426 2013 203.448 2013 18.747 210.316 2016 2014 20.065 2019 215.568 219.944 2022 2015 20.656 2025 224.214 228.295 2028 2016 20.506 De faktiske indbyggertal i Aalborg Kommune 2010-2016 samt prognosens forventninger frem til 2028 Flere mennesker i Aalborg Aalborg er Danmarks tredje største kommune med over 210.000 indbyggere i 2017, og byen er stadig i vækst. Hvert år slutter tusindvis af nye studerende sig til byen, hvilket resulterer i en demografisk tendens, der gør Aalborg yngre og yngre. Med en årlig vækst på 5,2% er befolkningsgruppen fra 20 til 29 år vokset særligt meget. Det skyldes især byens mange uddannelsesinstitutioner, hvoraf Aalborg Universitet er den mest kendte. Folketal pr. 1/1 Prognose 2017-2028 Antallet af ordinære studerende på Aalborg Universitet Flere studerende på AAU Siden 2011 har Aalborg Universitet oplevet en stigning i antal studerende på 50%, så der i dag er knap 21.000 studerende (inkl. campus i Esbjerg og København). Væksten har betydet, at universitetet har taget et nybyggeri på mere end 20.000 m² i brug på Campus Aalborg C og ca. 23.000 m² på universitets hovedcampus i Aalborg Øst.

6-7 AALBORG TOUGH LITTLE BIG CITY Aalborg er Norddanmarks vækstdynamo Aalborg har sammen med resten af Norddanmark potentialet til at kunne klare sig i den nationale og internationale konkurrence. Aalborg er den naturlige vækstdynamo for hele regionen. Udvikling kommer ikke af sig selv, og det ved beslutningstager ne i Norddanmark. Derfor bliver der samarbejdet målrettet om at styrke konkurrenceevnen og om at positionere Aalborg. Den globale tendens, hvor der sker vandring fra land mod by, opleves også i Aalborg. Unge mennesker søger mod de store uddannelsesbyer, de videnstunge arbejdspladser koncentreres omkring storbyregionerne og flere tiltrækkes af storbylivet med caféer, kultur, oplevelser og handel. Resultatet er, at væksten i de fire største danske byregioner København, Aarhus, Odense og Aalborg har været kraftigere end i resten af landet. Aalborg er vækstdynamoen for Norddanmark. Aalborg for pligter sig til at stille regionale uddannelses-, kultur-, handels- og servicetilbud til rådighed for hele regionen og til at tiltrække og udvikle videnstunge, globalt orienterede virksomheder. Aalborg Universitet og det nye Universitetshospital er store trækplastre, sammen med kultur- og fritidstilbudene omkring Gigantium, AKKC, Nordkraft og Musikkens Hus. Dertil kommer handelstilbuddene i City Syd og Midtbyens kultur-, handels- og oplevelsestilbud. Endelig er der stadig store arbejdspladser i byen, der tiltrækker arbejdskraft fra et stort opland. Oplandet har en vigtig rolle i Byregion Aalborg. Oplandet bidrager med arbejdskraft, studerende, elever og kunder til de regionalt betydende tilbud. Der erkendes et gensidigt afhængighedsforhold et vigtigt samspil mellem Aalborg og oplandet i Byregion Aalborg. Alle interessenter i Byregion Aalborg er klar til at se virkeligheden i øjnene og arbejde strategisk med SMART mobilitet, der binder oplandet op mod Aalborg, og binder Aalborg op mod verden. Ligeledes vil der blive etableret en SMART kobling mellem Lufthavnen, Østhavnen, 3. Limfjordsforbindelse, jernbanen/nærbanen og ikke mindst en kommende +BUS i Aalborg. Summen af indsatsen er udvikling og vækst med henblik på at sikre fortsat velfærd. I Aalborg og i resten af Norddanmark er der bred politisk enighed om de store linjer for at sikre regionens velfærd.

8-9 AALBORG TOUGH LITTLE BIG CITY Stærke klynger skaber jobs i Aalborg Det meste af verden har indset, at vi står over for enorme klima- og miljømæssige udfordringer. Den udvikling har givet virksom heder i Aalborg-området muligheden for at markere sig i de seneste år, og det har skabt arbejdspladser navnlig inden for ingeniør- og produktionsverdenen. Energi De intelligente energi-klynger omkring Aalborg har en mange årig tradition for at tænke i alternative energiløsninger. Det gælder vind, sol, biomasse, overskudsvarme, affald mv., hvor Aalborg har stærke kompetencer. Samtidig er Aalborg hjemsted for globalt førende virksomheder inden for energieffektivisering, herunder anvendelse af kedler i varme produktion on- og offshore. Mange af virksomhederne har et tæt samarbejde med Aalborg Universitet. Der er stor efterspørgsel på denne specialiserede viden i udlandet. Aalborg er kendt i en international kontekst som et centrum for viden og know-how om bæredygtige energiløsninger. State-of-the-art teknologier, der skal reducere energisystemets CO 2 -emission og minimere miljøpåvirkningen, udvikles i Aalborg. En stor gruppe af virksomheder, specialiseret inden for forskellige grene af energiområdet, har sammen skabt et netværk af forretnings- og forskningsinteresser, der udvikler nye, innovative løsninger og metoder, som har tiltrukket sig stor international interesse. Den stigende interesse for grønne produkter og virksomheder fra Aalborg-området har givet byen et internationalt ry for sin unikke ekspertise i grønne teknologier og løsninger. Informations- og Kommunikationsteknologi / IKT IKT-sektoren i Aalborg står stærkt med mange virksomheder og høj forskningsstandard. Virksomhederne er innovative, beskæftiger mange personer og markerer sig globalt med produkter og teknologi i særklasse. Aalborgs IKT-sektor er karakteriseret ved sin bredde. Sektoren favner mange områder og har kompetencer i særklasse inden for lige så mange, heriblandt sundhedsteknologi, digitale medier og telekommunikation. Mange store mobil- og it-virksomheder har valgt at lægge deres udviklingsafdelinger i Aalborg på grund af den store koncentration af et helt essentielt råmateriale: Viden. På Aalborg Universitet står forskningen inden for IKT-området i sin fulde bredde med veletablerede aktiviteter inden for data logi, humanistisk informatik, elektroniske systemer, power- elektronik, produktion, energi, materialer, robotteknologi, bioinformatik og transport som de største indsatsområder. I dag huser Aalborg en guldcertificeret IKT-klynge, Brains- Business, med et historisk talent for samarbejde mellem forskere og virksomheder, der fører til store kommercielle succeser. Viden med tyngde Klyngerne omsætter viden og kompetencer til forretning gennem innovation og samarbejde. Opskriften på succesen baserer sig på tre vigtige ingredienser: Forskning og uddannelse i verdensklasse Politisk opbakning og offentlige investeringer Innovative lokale virksomheder Transport og logistik Et afgørende konkurrenceparameter for fremtidens erhverv er god infrastruktur og effektive logistikløsninger. Aalborg har mange stærke virksomheder, der arbejder med transport og logistik, og klyngen er voksende. Store aktører som Aalborg Havn og Aalborg Lufthavn står stærkere end nogensinde, og inden for intelligent logistik vokser et nyt område i Aalborg frem. Aalborg Universitets forskning inden for intelligent logistik er en væsentlig drivkraft for dette område. 2.000 1.900 1.800 1.700 1.600 1.500 1.400 1.300 1.200 1.100 1.344 1.435 1.534 1.921 1.984 2012 2013 2014 2015 2016 110.000 109.000 108.000 107.000 106.000 105.000 104.000 103.000 102.000 101.000 100.000 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 Positiv udvikling i antal nye virksomheder Flere nye virksomheder og iværksættere Siden 2012 har Aalborg oplevet en stigning i antallet af nye virksomheder. Tallene er målt som nye CVR registreringer, der angiver antallet af registrerede virksomheder inden for markedsmæssige erhverv hos Erhvervsstyrelsen. Udviklingen kommer også tydeligt til udtryk i en stigende iværksætterlyst, da antallet af personer, der modtager iværksætterrådgivning i Aalborg Kommune er steget markant. Udvikling i antal arbejdspladser (inkl. mål om 7.500 flere) 7.500 flere arbejdspladser Aalborg Kommunes Erhvervsplan har et mål om at skabe vækst og arbejdspladser. Målet er at skabe 7.500 flere arbejdspladser i Aalborg og Nordjylland, så der i alt vil være 109.000 arbejdspladser i 2018. Det forventes, at beskæftigelsen vil stige markant frem mod 2020.

10-11 AALBORG TOUGH LITTLE BIG CITY Infrastruktur på plads til fortsat udvikling +BUS og cykler Aalborg planlægger et 12 km langt tracé til en kommende +BUSløsning. +BUSsen skal forbinde det nye super sygehus i Aalborg Øst med centrum og den vestlige del af byen. En mangeårig politisk satsning på cyklisme og miljø-skånsomme busser betyder, at Aalborg er parat til den øgede trafik, som væksten vil give. Investeringer i infrastruktur er dog fortsat nødvendige med udsigten til, at der i Aalborg bliver 8.000 flere indbyggere og målsætningen om 5.000 nye arbejdspladser allerede i 2018. Aalborg Lufthavn Med 1,52 mio. passagerer om året er Aalborg Lufthavn landets tredjestørste. Lufthavnen har de senere år nydt en imponerende succes, bl.a. takket være en offensiv satsning på udenrigsruter. Væksttallene for Aalborg Lufthavn er uden sammenligning i resten af landet. F.eks. er Aalborgs udenrigs- og charter-flyvninger eksploderet med en stigning på 403% fra 2006 til 2016. Fra Aalborg Lufthavn er antallet af rejsemål siden 2008 steget fra 13 til over 40. Aalborg Havn Målt på omsætning indtager Aalborg Havn en 4. plads blandt danske havne og spiller en markant rolle som vækstdriver. Havnens samlede produktionsværdi udgør 13 mia. kr. om året, og beskæftigelseseffekten er på 9.145 fuldtidsstillinger. Aalborg Havn har vækstet massivt henover finanskrisen. Den samlede produktionsværdi er steget med 54% siden 2007, mens beskæftigelseseffekten er steget med 44,5%. Havnens omsætning er steget med 68,7%. Aalborg Havn tager løbende markedsandele fra de øvrige danske havne og sidder bl.a. på 8% af container transporten. Aalborg Havn går målrettet efter en strategi om at være en intelligent havn. Det involverer bl.a. benyttelse af computerværktøjer til simulering af scenarier, som kan afdække nuværende og kommende behov på havnen. Egnsplanvej Egnsplanvej er en større vejforbindelse, som anlægges i det sydøstlige Aalborg. Vejen skal forbinde Nordjyske Motorvej (E45) i vest ved Mariendals Mølle Motorvejen (afkørsel 28) med Hadsund Landevej i øst nord for Gistrup. Etableringen sker med henblik på at kunne betjene opførelsen og driften af det nye Aalborg Universitetshospital i det østlige Aalborg, og for at afhjælpe de problemer, der ellers ville forekomme ved vækst i dette område. Egnsplanvej forventes færdig i 2018. 3. Limfjordsforbindelse Den trafikale belastning på Aalborgs to nordgående forbindelser over Limfjorden, nemlig den eksisterende bro og tunnel, har været stigende gennem en længere årrække, og trængslen er ved at være kritisk. Men en aftale mellem Folketingets trafikordførere betyder, at Nordjylland har fået klarhed om en 3. Limfjordsforbindelse, som skal gå via øen Egholm. Indtil der findes statslig finansiering til det nye anlægsarbejde, vil trafikforholdene omkring den nuværende Limfjordstunnel blive forbedret, ligesom der lægges op til bedre adgangsveje til Aalborg Havn. Der er stor politisk målrettethed omkring projektet, og regionale og kommunale parter samarbejder intenst med erhvervslivet om at sikre finansieringen. Digital vej En veludviklet og dækkende digital infrastruktur, såsom bredbånd, fibernet, mobilt internet, er en afgørende forudsætning for, at borgere og virksomheder kan udnytte de teknologiske muligheder optimalt. Indsatsen er en del af SMART Aalborg-indsatsen, og har til hensigt at sikre bedre digitale muligheder og tilgængelighed til virksomheder og borgere i Aalborg. Ved at øge den digitale tilgængelighed vil det blive muligt at fremme vækst, udvikling og kulturelle tiltag til gavn for både borgere og erhvervsliv i Aalborg. Tranholmvej Tranholmvej udgør en del af forbindelsen fra Aalborg Havn til motorvejsnettet og er adgangsvej for mange virksomheder og for boligområderne i Aalborg Øst. I 2016 fik Aalborg Kommune tilsagn fra Staten om en med-financiering på 37,5 mio. kr. til en udvidelse af Tranholmvej fra de nuværende 2 spor til 4 spor. Udvidelsen sker på en 3,6 km lang strækning for at sikre optimale adgangsforhold til såvel Aalborg Havn som erhvervsområderne. Udvidelsen af Tranholmvej forventes færdig i 2019, med udlægning af slidlag i 2020.

12-13 AALBORG TOUGH LITTLE BIG CITY 1 4 2 3 5 6 7 8 19 9 10 Projekter 11 12 13 20 1. Lufthavnen 2. Nørresundby Havnefront Vest 3. Stigsborg Havnefront 4. Vestre Fjordpark 5. Spritfabrikken 6. Sygehus Nord 7. Budolfi Plads 8. Østre Havn 9. Karolinelund 10. Godsbanen/Håndværkerkvarteret 11. Sygehus Syd 12. Østeraa 13. Eternitten 14. Universitetsboulevarden 15. Gigantium 16. Campus Øst 17. Universitetshospitalet 18. Tornhøjcenter / Astrupsti 19. Aalborg Havn A/S 20. Sofiendal Enge 14 15 16 17 18 Egnsplanvej / Tranholmvej Østerå +BUSbane Astrupstien Vækstakse

14-15 AALBORG TOUGH LITTLE BIG CITY Stigsborg Havnefront Stigsborg Havnefront er Aalborgs største byudviklingsområde i nyere tid. Det ca. 55 ha store område strækker sig mellem Limfjordsbroen i vest og Limfjordstunnellen i øst med kun få minutter til Nørresundby og Aalborg centrum. Stigsborg Havnefront skal omdannes til et nyt attraktivt by kvarter til både boliger og kontorerhverv, samtidig med at der bliver rigeligt med plads til rekreativ udfoldelse i de sammen hængende grønne områder med Limfjorden og landskabet som baggrund. Den unikke beliggenhed vil også skabe rig mulighed for søsportsaktiviteter på fjorden. Aalborg Kommune og Aalborg Havn A/S er i gang med at finde investorer til et udviklingsselskab, der skal forestå udviklingen af området til en ny attraktiv bydel over de kommende mange år. Udviklingsstrategien for Stigsborg Havnefront samt udviklingsplanen for 1. etape er ved at være klar. Hensigten er, at udviklingsstrategien sammen med den detaljerede plan for 1. etape skal skabe grundlag for afsøgning af investorer til dannelse af et udviklingsselskab, samt være afsættet for udarbejdelsen af kommuneplantillæg og lokalplan for områdets 1. etape. FAKTA En helt ny bydel tæt på Aalborg Centrum 5 til 10 minutters kørsel til motor vej og lufthavn 55 ha Ca. 400.000 etagemeter 3000-4000 boliger 7000-8000 indbyggere

16-17 AALBORG TOUGH LITTLE BIG CITY Sygehus Nord & Gåsepigen Med etableringen af det nye Aalborg Universitetshospital, flytter hospitalet sine aktiviteter væk fra Sygehus Nord i Aalborgs centrum i 2020-21. Sammen med parkeringspladsen ved Gåsepigen, udgør området et areal på mere end 3 hektar i hjertet af Aalborg, der kan omdannes til et tæt og levende byområde. Reberbansgadekvarteret bliver en attraktiv bydel med under 500 meter til fire stationer på ruten for den kommende +BUS gennem Aalborgs centrum, er kvarteret særdeles godt forsynet med kollektiv trafik. Her er potentiale for en tæt bydel med et varieret boligudbud af høj kvalitet. Sygehusets bygninger kan transformeres eller erstattes af nybyggeri, og mellem husene vil attraktive byrum og små parker kunne danne ramme om det gode byliv. Det tætte bykvarter vil styrke den pulserende storbyatmosfære, der alle rede kendes fra Reberbansgade, og danne ramme om livet for fremtidens beboere i den seje lille storby. FAKTA Central beliggenhed 3 ha i forlængelse af Aalborgs absolutte midtby Nabo til en lang række uddannelsesinstitutioner (universitet, handelsskole, gymnasier mv.) Et fantastisk projekt med stort potentiale

18-19 AALBORG TOUGH LITTLE BIG CITY Universitetsboulevarden Langs Universitetsboulevarden er det visionen at fortætte byen med en moderne og markant byfront langs det nye +BUS-tracé. Med Universitetsboulevarden rykkes Aalborgs bygrænse mod øst. Universitetsboulevarden ligger i kanten af en af byens største parker, Sohngårdsholmsparken, så der bydes på unikke landskabskvaliteter kombineret med et urbant udtryk. Området har sammen med arealer langs Sohngårdsholmsvej været en del af en arkitektkonkurrence som Tegnestuen Transform vandt. I Transforms konkurrenceforslag foreslås en bebyggelsesprocent på 110, en blanding af undervisnings-, erhvervs- og boligbyggeri (40-50.000 m 2 ). FAKTA Unik beliggenhed i kantens af byens største park Mulighed for fortættet urbanitet langs +BUS tracé, ved station Tæt på motorvej og overordnede veje, kun 5 km fra centrum Tæt på universitetscampus og det nye Universitetssygehus Mulighed for at bygge 40-50.000 m 2 med kig ud på unikt landskab og åbne vidder

20-21 AALBORG TOUGH LITTLE BIG CITY Sofiendal Enge Bydelen Sofiendal Enge ligger i den vestlige del af Aalborg, som er et meget attraktivt område for bosætning. I Sofiendal Enge skal der udvikles et nyt boligkvarter med ca. 1.200 nye attraktive familieboliger, som udnytter den landskabelige beliggenhed. Kvarteret kommer til at udgøre Aalborgs byafrunding mod vest, og området skal skabe kontakt mellem byens grønne struktur og det åbne land. En strukturplan for udbygningen af Sofiendal Enge skal sikre den visuelle kontakt og rekreative sammenhæng mellem englandskabet og den bagvedliggende by. Der arbejdes med et grundprincip, som består af to bykvarterer med hver deres centrale grønning. De to bykvarterer adskilles af en grøn kile, som friholdes for bebyggelse. Den grønne struktur i Sofiendal Enge skal imødekomme forskellige funktioner. Ud over at den skal opfylde beboernes rekreative behov, er der også landskabelige, biologiske, klimatiske og miljømæssige hensyn, der opfyldes. I Sofiendal Enge tænkes den grønne struktur som det, der samler bebyggelsen til en helhed og giver området sin særlige identitet. FAKTA Området udgør ca. 50 ha og giver mulighed for 1200 boliger fordelt på 4 typologier: Kanthuse 2-4 etager/bygningshøjde 14 m Rækkehuse op til 3 etager/bygningshøjde 12 m Kilehuse 2½ etage/bygningshøjde 12 m Enghuse 2½ etage/bygningshøjde 9 m

22-23 AALBORG TOUGH LITTLE BIG CITY Hotelstrategi Hotelbranchen i Aalborg oplever en fornyet vækst i antal overnatninger, og generelt på landsplan skaber branchen positive økonomiske resultater. Aalborg vokser og udvikler sig såvel indbyggermæssigt som erhvervs- og uddannelsesmæssigt. Herudover oplever Aalborg Universitet en kraftig vækst, og det nye universitetshospital står klar ultimo 2020. Aalborg står efter alt at dømme over for et vækstspring i turismen, som afspejler byens erhvervsudvikling, kulturambitioner og byudvikling i øvrigt. Aalborg er i transformation fra traditionel regional industriby til moderne internationalt orienteret videnby. Byen befinder sig i en strukturel væksttrend blandt Europas storbyer og har gode kort på hånden til at få del i fremtidens vækstmuligheder. Aalborg Lufthavn er et uhyre vigtigt aktiv for Aalborgs turisme og byen som helhed. Alt sammen indikatorer på, at Aalborg udvikler sig kraftigt og vil gøre det de kommende mange år. Samtidig oplever og forventer VisitAalborg også vækst i såvel storbyturismen som erhvervsturismen. VisitAalborg vurderer, at Aalborgs turisme i 2020 samlet set bliver knap en fjerdedel større end i 2015 svarende til en gennemsnitlig årlig vækst i underkanten af 4,5%. I absolutte tal vil antallet af overnatninger være ca. 1,2 millioner i 2020. Bag denne udvikling ligge en underliggende strukturel betinget vækst i byens erhvervsudvikling, bosætning og lufttrafik. Skønsmæssigt vil væksten skabe op mod 1.000 nye jobs. Hotelkapaciteten og -kvaliteten skal derfor kunne matche det, der efterspørges fra nuværende og kommende hotelgæster i Aalborg. Fotos: Michael Damsgaard FAKTA Turister i Aalborg i perioden 2015-2020 forventes øget med 25% 2009-2015 vækst på 22,6% i antal overnatninger 2011-2014 udvikling i kapacitetsudnyttelsen på ca. 47% Målet er at antal hotelværelser øges med 100 værelser årligt, og den gennemsnitlige belægningsprocent øges til 60%

Aalborg Kommune By- og Landskabsforvaltningen Stigsborg Brygge 5 9400 Nørresundby Tlf. +45 9931 2000 by.landskab@aalborg.dk www.aalborg.dk