Aalborg griber fremtiden

Transkript

1 Aalborg griber fremtiden

2 2 By- og Landskabsforvaltningen - Aalborg griber fremtiden By- og Landskabsforvaltningen - Aalborg griber fremtiden 3 Aalborg griber fremtiden Vi er Danmarks tredje største by og har de seneste år gennemgået en fantastisk udvikling med flere borgere, studerende, jobs og boliger. Politisk er vi fast besluttet på at gå videre. Vi har en vision om at være en Smart City, der bliver endnu stærkere som lokomotiv for Norddanmark. Aalborgs historie er historien om en transformation fra industri- til vidensby. Fra at være kendt som byen med de rygende skorstene er vi i dag på vej til at blive en Smart City. Og det er nøglen til vores succes. De unge aalborgensere, der udgør drivkraften for arbejdsstyrken i dag, er innovative, veluddannede og helt skarpe på, at de er i konkurrence med hele verden. En vigtig del af strategien for Aalborgs udvikling er satsningen på videnserhvervene, dvs. først og fremmest vores intelligente klynger inden for bl.a. informations- og kommunikationsteknologi samt grøn energi. Begge klynger består både af produktions- og vidensvirksomheder, så Aalborg er en by, hvor store dele af erhvervslivet er baseret på viden og know-how opbygget gennem årtier. Men skorstenene ryger ikke længere så kraftigt. Virksomhederne er omstillet til mere intelligente og grønnere produktionsmetoder, og automatisering og optimering af produktionen - et middel til at sikre konkurrenceevnen i en global kontekst - er en spidskompetence for virksomheder i Aalborg-området. Derfor blomstrer også en stor sektor baseret på rådgivnings- og konsulentydelser. Byen er præget af en kraftig befolkningstilvækst og en demografisk udvikling, der gør byen yngre og yngre. Det skyldes i høj grad Aalborg Universitet, som hvert år tiltrækker flere tusinde nye borgere fra ind- og udland. Det lykkes at fastholde mange af dem ved bl.a. at sikre en høj livskvalitet, attraktive boliger og et spændende kulturliv. Derfor er indbyggerne i Aalborg Europas mest tilfredse. Det har vi papir på. Der skal bygges boliger til de mange nye borgere og kontorer til de mange nye virksomheder. Det sker under hensyntagen til vores historiske arv, idet flere centrale områder i byen tidligere benyttet til industri bliver ombygget til boliger og kontorer. Men vi vil ikke være et mareridt i stål og glas. De rå, rustikke industribygninger bliver af visionære arkitekter nænsomt omformet til moderne rum for moderne mennesker. Aalborg har cement i blodet, og det må gerne kunne ses - også i de helt nye bygninger, der skyder op på centralt beliggende arealer. Hverken Rom eller Aalborg blev bygget på én dag. De resultater, vi høster frugterne af i dag, har krævet visionær politisk ledelse, store strategiske investeringer og et stærkt fokus på forskning og uddannelse. Og vi vil gerne samarbejde med alle, der vil være med til at fortsætte den positive udvikling. Derfor satser Aalborg Kommune massivt på investeringer og initiativer, der understøtter erhvervslivet, fremmer livskvaliteten og sundheden og højner levestandarden og uddannelsesniveauet i byen. På de følgende sider kan du læse mere om vores ideer og planer for byens fortsatte udvikling. Thomas Kastrup-Larsen Borgmester Aalborg Kommune

3 4 By- og Landskabsforvaltningen - Aalborg griber fremtiden Hans Henrik Henriksen Rådmand By- og Landsskabsforvaltningen The tough little big city Investorer kan læse mere om nøgletal på e-pages.dk/ aalborgkommune/960 Aalborg er det perfekte eksempel på en by, der har forvandlet sig fra et industrielt kraftcenter til et center for vidensbaserede, højteknologiske virksomheder indenfor software, IT, biotek og ikt-industrier. Byens arkitektur afspejler denne transformation godt. plads til op mod flere indbyggere i og omkring vækstaksen Globaliseringen har ramt Aalborg og den nye virkelighed kræver en anderledes byudvikling, anderledes infrastruktur og anderledes arkitektur end den gamle. Men Aalborg er ikke i fare for at blive et stål og glas mareridt. Der er stadig rester af fortiden som minder om, at Aalborg plejede at være en industriby med skibsværfter, cementindustri og korn- og foderstofvirksomheder. Aalborg er stadig en rå lille storby og det præger arkitekturen for de mange nye bygninger der skyder op i disse år. I Aalborg er det By og Landskabsforvaltningens opgave at sørge for, at Aalborg udvikler sig i en moderne og bæredygtig retning, og samtidig beskytter de vartegn, som er en del af byens arv. Visionen for Aalborgs fremtid er yderst holdbar. Visionen skal videreudvikle de positive ændringer, der allerede har fundet sted i Aalborg med det bedste, moderne arkitektur kan levere - men aldrig på en måde, der er ensartet eller åndsforladt. På Aalborgs havnefront er der ingen rød tråd i den nye arkitektur. Men i de seneste år er der udviklet en summende oplevelsezone med Utzon Center, tegnet af arkitekterne Kim Utzon og hans far Jørn Utzon, Nordkraft, et enestående kulturelt center, omdannet af Arkitektfirmaet Cubo, Musikkens Hus tegnet af Coop HimmelBlau, Boligforeningen Himmerlands op mod 300 ungdomsboliger i et 15 etager højt hus tegnet af Henning Larsen Architect ligesom samme tegnestue står bag Aalborg Universitets nye City Campus. På denne måde er havnen, der tidligere var domineret af værftsindustrien, blevet et perfekt eksempel på Aalborgs transformation. Og med masser af rekreative muligheder ind imellem som fx den meget populære Jomfru Ane Parken besøgt af ca. 1 million borgere hvert år. Også andre områder vokser sig til kulturelle oplevelseszoner: Gigantium, der er et sportscenter med store indendørs haller til håndbold, fodbold, ishockey og en moderne svømmehal. Det er Aalborg Kongres & Kultur Center, der arrangerer utallige koncerter, musicals og andre shows hvert år samt kongresser og messer, som tiltrækker tusindvis af besøgende fra hele verden. Målet er at de mange kulturelle tilbud vil drage fordel af hinanden og skabe nye synergier. I disse år er By- og Landskabsforvaltningen med til at transformere Eternitgrunden, til et stort attraktivt grønt boligområde lidt øst for centrum. På samme måde er store områder omkring den gamle Godsbanegård blevet forældede og er i stedet på vej til at blive en pulserende campus for en række uddannelsesinstitutioner blandet med mange ungdomsboliger. Den aktuelle udvikling præger hele byen fra syd til nord og fra øst til vest. Men den strategiske byudviklings vision er i højere og højere grad at samle byens udvikling omkring vækstaksen (se midteropslag) med en rygrad der dannes af 1. etape af letbanen. En vision der er bæredygtig fordi den gør op med tidligere tiders urban sprawl, koncentrerer byudviklingen til gavn for en bedre kollektiv trafikforbindelse og dermed en reduktion i biltrafikken og CO2 udledningen. Visionen giver mulighed for at skabe en levende by med mange flere borgere der ønsker at bo i byen og bruge dens kulturelle tilbud så at sige lige uden for døren. En moderne by / en global by, hvor der stadig er mulighed for en kvalitativ byomdannelse med plads til op mod flere indbyggere i og omkring vækstaksen.

4 7 By- og Landskabsforvaltningen - Aalborg griber fremtiden By- og Landskabsforvaltningen - Aalborg griber fremtiden 8 By- og Landskabsforvaltningen - Aalborg griber fremtiden 9 Aalborg er Norddanmarks vækstdynamo Aalborg har sammen med resten af Norddanmark potentialet til at kunne klare sig i den nationale og internationale konkurrence. Aalborg er den naturlige vækstdynamo for hele regionen. Udvikling kommer ikke af sig selv, og det ved beslutningstagerne i Norddanmark. Derfor bliver der samarbejdet målrettet om at styrke konkurrenceevnen og om at positionere Aalborg. Dertil kommer handelstilbuddene i City Syd og Midtbyens kultur-, handels- og oplevelsestilbud. Endelig er der stadig store produktionsvirksomheder i byen, der tiltrækker arbejdskraft fra et stort opland. Den globale tendens, hvor der sker vandring fra land mod by, opleves også i Aalborg. Unge mennesker søger mod de store uddannelsesbyer, de videnstunge arbejdspladser koncentreres omkring storbyregionerne og flere tiltrækkes af storbylivet med caféer, kultur, oplevelser og handel. Resultatet er, at væksten i de fire største danske byregioner - København, Århus, Odense og Aalborg har været kraftigere end i resten af landet. Aalborg er Vækstdynamoen for Norddanmark. Aalborg forpligter sig til at stille regionale uddannelses-, kultur-, handels- og servicetilbud til rådig for hele regionen og til at tiltrække og udvikle videnstunge, globalt orienterede virksomheder. Aalborg Universitet og det nye Universitetshospital er store trækplastre, sammen med kultur- og fritidstilbudene omkring Gigantium, AKKC, Nordkraft, Musikkens Hus. Oplandet har en vigtig rolle i Byregion Aalborg. Oplandet bidrager med arbejdskraft, studerende, elever og kunder til de regionalt betydende tilbud. Der erkendes et gensidigt afhængighedsforhold - et vigtigt samspil mellem Aalborg og oplandet i Byregion Aalborg. Alle interessenter i Byregion Aalborg er klar til at se virkeligheden i øjnene og arbejde strategisk med SMART mobilitet, der binder oplandet op mod Aalborg og binder Aalborg op mod verden. Ligeledes vil der blive etableret en SMART kobling mellem Lufthavnen, Østhavnen, 3. Limfjordsforbindelse, jernbanen/nærbanen og ikke mindst en kommende Letbane i Aalborg. Summen af indsatsen er udvikling og vækst med henblik på at sikre fortsat velfærd. I Aalborg og i resten af Norddanmark er der bred politisk enighed om de store linjer for at sikre regionens velfærd.

5 16 10 By- og Landskabsforvaltningen - Aalborg griber fremtiden 11 By- og Landskabsforvaltningen - Aalborg griber fremtiden By- og Landskabsforvaltningen - Aalborg griber fremtiden 13 Projekter Spritfabrikken Spritfabrikken blev i 2007 udnævnt til National Kulturarv. Spritfabrikken er siden lukket, og hele anlægget solgt videre med henblik på omdannelse til boliger, kultur og erhverv. 2 Budolfi Plads De kommunale lejemål på Budolfi Plads er ophørt, og pladsen med butiks- og parkeringsanlæg fra 1960 erne skal omdannes til nye attraktive byfunktioner og byrum. 3 Nørresundby Havnefront Vest Området Mellem Broerne er omdannet fra havnevirksomheder og svineslagteri til et attraktivt bolig- og erhvervskvarter. Der etableres højvandssikring i sammenhæng med renovering af havnepromenaden. 4 Stigsborg Havnefront Byomdannelsesområdet omfatter bl.a. en kajstrækning med grovvarevirksomheden Hedegaard Agro, den kommunale administrationsbygning, det tidligere fabriksområde Kemira samt bold-baner. Aalborg Kommune og Aalborg Havn er i gang med at etablere et fælles udviklingssel-skab der skal forestå udviklingen af området til en ny attraktiv bydel over de kommende mange år. 5 Eternitten Den tidligere eternitfabrik er under omdannelse til en bæredygtig bydel med boliger, arbejdspladser, service og butikker. Projektet realiseres i et samarbejde mellem private grundejere, udviklere, boligselskaber og Aalborg Kommune. 6 Østerå Med åbning af Østerå skabes en helt ny rekreativ forbindelse gennem de tidligere industriområder, samtidig med at der sikres en god økologisk tilstand i Østerå og byen klimasikres med en mere effektiv afledning af regnvand. Projektet handler både om byomdannelse, vandmiljø, klimatilpasning og grønne forbindelser. 7 Østre Havn Østre Havn er under omdannelse til ny bæredygtig videnbydel med fokus på kulturarv, moderne storskala-arkitektur og byliv. Midlertidige, brugerdrevne aktiviteter indgår i omdannelses-processen. Østre Havn har huset Aalborgs korn- og foderstofvirksomheder indtil Godsbanen/Håndværkerkvarteret Med omdannelsen af Godsbanearealet har ønsket været at få skabt et bæredygtigt og levende blandet byområde, hvor campus for mellemuddannelser udgør et væsentligt element, samt at styrke byens blå og grønne forbindelser. Landskab og byrum skal håndtere fremtidens nedbørsudfordringer udover at fungere som rekreative arealer og bymæssige forbindelser. 9 Tornhøjcenter/Astrupsti Realdania støtter et kickstartprojekt i Aalborg Øst. Det skal undersøges hvordan opgradering af byrum kan være en kickstart for forandring af forstaden, i et samarbejde mellem offentlige og private parter. Projektet kobles sammen med ny mobilitetstænkning, renovering og fortætning af almene boligområder samt en parkbro Østerå Områder under omdannelse Stoppesteder for letbane Letbane Vækstakse Egnsplanvej 10 Campus Øst Stigende studentertal og flytninger af uddannelser medfører en kraftig vækst i bygningsmassen i campus Øst. Aalborg Universitet og Bygningsstyrelsen arbejder på en helhedsplan og strategi for den fremtidige byudvikling. Der skal skabes synergi og gode sammenhænge mellem campus, det kommende universitetshospital og bydelen i øvrigt. 11 Universitetshospital Region Nordjylland bygger et nyt universitetshospital med tilhørende service- og erhvervsfunktioner. Forskning og klinisk hospitalsdrift kommer til at ligge dør om dør, og hospitalet vil være fundament for at udvikle samarbejdet med universitetet og virksomhederne i området. 12 Vestre Fjordpark Aalborgs populære friluftsbad og området heromkring skal fornyes og omdannes. Området åbnes mod fjorden, og med støtte fra bl.a. Lokale- og Anlægsfonden og Det Obelske Familiefond bygges et multifunktionelt bygningskompleks som skal danne ramme om alle former for vandsport. Projektet realiseres forud for DGIs landsstævne i Karolinelund Karolinelund er en af byens ældste parker der har fungeret mange år som tivoli. Karolinelund er genåbnet som midlertidigt eksperimenterende folkepark og benyttes til koncerter, kulturevents, nyttehaver, sport og mange andre brugerdrevne aktiviteter. 14 Norden Den tidligere cementfabrik Nordens område i Mølholm fungerer i dag som industripark men planlægges omdannet til boliger og bydelscenter, samtidig med at området kan fungere som endestation i forbindelse med den kommende letbane. 15 Gigantium Bydelen omkring Gigantium har særlige potentialer som mødested for et større område. Der er potentialer for bolig- og erhvervsudvikling med tilknytning til både Gigantium og universitetscampus. 16 Lufthavnen Arealer indenfor og udenfor lufthavnen til erhverv med tilknytning til lufthavnsdrift og for de erhverv som gerne vil placeres tæt på Aalborg Lufthavn. 17 Aalborg Havn A/S Aalborg Østhavn er i samarbejde med bl.a. universitetet under kraftig udvikling som den intelligente havn. Her er lokaliseringsmuligheder for erhverv ikke mindst de som har brug for havnens faciliteter. 18 Sygehus Nord Sygehus Nord flytter i 2020 til det nye Universitetshospital i Aalborg Øst. Dermed frigøres store arealer i den vestlige del af Midtbyen. Sammen med arealerne der rummede den gamle rutebilsstation, bliver der frigjort store arealer langs jernbanen til ny byudvikling. Arealerne strækker sig mod nord til den gamle Spritfabrik og er en fin buffer mellem Midtbyen og Vestbyen.

6 14 By- og Landskabsforvaltningen - Aalborg griber fremtiden By- og Landskabsforvaltningen - Aalborg griber fremtiden 15 Investorer kan læse mere om erhvervsmulighederne på aalborg.dk/business Stærke klynger skaber jobs i Aalborg Det meste af verden har indset, at vi står over for enorme klima- og miljømæssige udfordringer. Den udvikling har givet virksomheder i Aalborg-området chancen for at markere sig i de seneste år, og det har skabt arbejdspladser, ikke blot inden for ingeniør- og produktionsverdenen, men også i tertiære og relaterede erhverv. De intelligente energi-klynger omkring Aalborg arbejder med en lang række discipliner inden for energisektoren såsom solenergi, vindenergi, biomasse og fjernvarme, og mange virksomheder har et tæt samarbejde med Aalborg Universitet. Der er stor efterspørgsel på denne specialiserede viden i udlandet. Aalborg er derfor kendt i en international kontekst som et centrum for viden og know-how om bæredygtige energiløsninger. State-ofthe-art teknologier, der skal reducere energisystemets CO2-emission og minimere miljøpåvirkningen, udvikles i Aalborg. En stor gruppe af virksomheder specialiseret inden for forskellige grene af energiområdet har sammen skabt et netværk af forretnings- og forskningsinteresser i regionen, der udvikler nye, innovative opfindelser og metoder, som har tiltrukket sig stor international interesse. Den stigende interesse for grønne produkter og virksomheder fra Aalborg-området har givet byen et internationalt ry for sin unikke ekspertise i grønne teknologier og løsninger. Energi og IKT Mange energiteknologier hænger tæt sammen med informationsog kommunikationsteknologi, et andet nordjysk kompetenceområde. Selvom mange var hurtige til at erklære den nordjyske IKT-klynge for død i starten af 00 erne, så er sandheden, at klyngen lever i bedste velgående. Fokus har bare flyttet sig fra produktion af dimser til forskning og udvikling. Mange store mobil- og it-virksomheder har valgt at lægge deres udviklingsafdelinger i Aalborg på grund af den store koncentration af et helt essentielt råmateriale: viden. Siden Aalborg Universitet opfandt den integrerede mobilantenne for mere end 20 år siden, har universitetet huset nogle af verdens dygtigste forskere inden for informations- og kommunikationsteknologi. I dag huser Aalborg en af verdens stærkeste IKT-klynger med et historisk talent for samarbejde mellem forskere og virksomheder, der fører til store kommercielle succeser. Viden med tyngde Klyngen omsætter brains til business gennem innovation. Opskriften på succesen baserer sig på tre vigtige ingredienser: Forskning og uddannelse i verdensklasse Politisk opbakning og offentlige investeringer Innovative lokale virksomheder Successen kan ses på lang afstand: 17 % af væksten i området stammer fra IKT-sektoren. Det er en dansk rekord. Nordjylland er blevet en vinder-region, idet videnstunge virksomheder og arbejdspladser generelt er godt nyt set fra en økonomisk og samfundsmæssig vinkel. Ansatte i videnstunge virksomheder er højtlønnede, og virksomhederne er mere miljøbevidste, har større eksport og bringer mere tertiær forretning med sig end traditionelle erhverv. Derfor bliver pengene i lokalområdet.

7 16 By- og Landskabsforvaltningen - Aalborg griber fremtiden By- og Landskabsforvaltningen - Aalborg griber fremtiden 17 Aalborg tiltrækker flere mennesker og mere viden Antal ungdomsboliger i Aalborg, planlagt, under opførelse eller bygget Flere (ungdoms)boliger bygget Hele 69 % af alle Danmarks nybyggede almene ungdomsboliger ligger eller er på vej i Aalborg. Alene i 2013 var der kollegieværelser og studieboliger, og Aalborg planlægger at forøge antallet til i løbet af de næste par år. Ungdomsboligerne er tegnet af de bedste arkitekter, beliggende på nogle af de bedste adresser i byen, og giver 0 Aalborg et højere væksttal på arbejds pladser end i resten af landet. De faktiske indbyggertal i Aalborg Kommune samt prognosens forventninger frem til Antallet af ordinære- og gæstestuderende på Aalborg Universitet og prognose for udviklingen af STÅ (studenterårsværk) på AAU Flere mennesker i Aalborg Aalborg er Danmarks tredje største kommune med over indbyggere i 2014, og byen er stadig i vækst. Hvert år slutter tusindvis af nye studerende sig til byen, hvilket resulterer i en demografisk tendens, der gør Aalborg yngre og yngre. Det er især befolkningsgruppen fra 17 til 24 år, der er den hurtigst voksende gruppe med en årlig forøgelse på 5,3 procent; og det er især pga. byens mange uddannelsesinstitutioner, hvoraf Aalborg Universitet er den mest kendte Flere studerende på AAU For 20 år siden havde Aalborg Universitet studerende, i dag er tallet steget til , hvoraf de er internationale studerende. Væksten har presset lokalekapaciteten især i Campus Aalborg Øst, som har påbegyndt et byggeprojekt på ca m2, der forventes færdigt i år 2022, hvis alle byggeprojekter og flytninger gennemføres Folketal pr. 1/1 Prognose

8 18 By- og Landskabsforvaltningen - Aalborg griber fremtiden By- og Landskabsforvaltningen - Aalborg griber fremtiden 19 Infrastruktur på plads til fortsat udvikling Busser, cykler og letbane At fremme cyklismen har været et politisk fokusområde i Aalborg gennem mange år, og oftest er det hurtigst at komme fra A til B på cykel, hvis man bevæger sig inden for bygrænsen. Men cykeltrafikken skal suppleres med attraktiv, offentlig transport, og den leveres foreløbig af busser ejet af Nordjyllands Trafikselskab. Ved udgangen af 2025 forventer vi imidlertid, at der i kommunen er flere indbyggere, godt nye boliger og over nye arbejdspladser. Det betyder, at der blandt andet må tænkes i en ny, bæredygtig infrastruktur. Derfor er det kommunens mål at etablere en letbane mellem universitetet i øst gennem centrum til Aalborg Vestby. Letbanen forventes færdig og klar til drift i Aalborg Havn Målt på omsætning indtager Aalborg Havn en dansk 4. plads og spiller en markant rolle som vækstdriver. Havnens samlede produktionsværdi udgør 13 mia. kr. om året, og beskæftigelseseffekten er på fuldtidsstillinger. Aalborg Havn har vækstet massivt henover finanskrisen. Den samlede produktionsværdi er steget med 54 % siden 2007, mens beskæftigelseseffekten er steget med 44,5 %. Havnens omsætning er steget med 68,7 %. Aalborg Havn tager løbende markedsandele fra de øvrige danske havne og sidder bl.a. på 8 % af containertransporten. Aalborg Havn går målrettet efter en strategi om at være en intelligent havn. Det involverer bl.a. benyttelse af computerværktøjer til simulering af scenarier, som kan afdække nuværende og kommende behov på havnen. 3. limfjordsforbindelse Den trafikale belastning på Aalborgs to nordgående forbindelser over Limfjorden, nemlig den eksisterende bro og tunnel, har været stigende gennem en længere årrække. Men en aftale mellem Folketingets trafikordførere betyder, at Nordjylland har fået klarhed om en 3. Limfjordsforbindelse, som skal gå over øen Egholm. Indtil der findes statslig finansiering til det nye anlægsarbejde, vil trafikforholdene omkring den nuværende Limfjordstunnel blive forbedret, ligesom der lægges op til bedre adgangsveje til Aalborg Havn. Der er stor politisk målrettethed omkring projektet, og regionale og kommunale parter samarbejder intenst med erhvervslivet om at sikre finansieringen. Aalborg Lufthavn Med 1,5 mio. passagerer om året er Aalborg Lufthavn landets tredjestørste. Lufthavnen har de senere år nydt en imponerende succes, bl.a. takket være en offensiv satsning på udenrigsruter. Væksttallene for AAL er uden sammenligning i resten af landet. F.eks. er Aalborgs udenrigs ruteflyvninger eksploderet med en stigning på 423 % fra 2002 til Lufthavnens totale antal af udenrigsflyvninger er på 10 år steget med 245 %. Til sammenligning er Kastrups steget 39 %. Også passagertallene stiger støt, mens lufthavnen tager markedsandele. Der er fremgang på alle fronter, men særligt på udenrigstrafikken, hvor man også satser på, at væksten kommer til at ligge fremadrettet. Indenrigstrafikken er dog klart det største forretningsområde. Fra Aalborg Lufthavn er man i København på 45 min., i Amsterdam på 1 time og 25 min. og i Istanbul på ca. 5 timer med den direkte rute.

9 Du er velkommen til at kontakte stadsarkitekt Peder Baltzer Nielsen, hvis du har interesse i at være en del af Aalborgs udvikling. Er din interesse virksomheds orienteret kan du også kontakte erhvervschef Tonny S. Thorup. Peder Baltzer Nielsen Stadsarkitekt Mobil: peder.baltzer@aalborg.dk Tonny. S. Thorup Erhvervschef Mobil: tst@aalborg.dk By- og Landskabsforvaltningen Aalborg Kommune Stigsborg Brygge Nørresundby Tlf by.landskab@aalborg.dk