Kirkeblad juni - august 2016 NR. 2 Se konfirmandbilleder Læs om sommerens udendørsgudstjeneste Læs om babysalmesang NEBSAGER, BJERRE OG STENDERUP KIRKER
Præstens skriver Åndens komme. Den har vi lige fejret med pinsen. En kollega fortalte om en samtale med to døtre til en afdød mor. De havde ikke været særlig tætte i deres liv, heller ikke langt fra hinanden. Og religion havde de aldrig talt om. Da moderen lå der og skulle dø, sad de på hver side af hende. Jeg er ikke bange for at dø, sagde den gamle mor. Jeg går til Gud, og så lukkede hun øjnene; og der blev pause. Gud velsigne jer, sagde hun så. Og de sad tavse. Her kom hendes kærlighed, som de måske havde higet efter hele deres liv, udtrykt gennem Guds velsignelse. Ånden bar ordene, og det blev en gave midt i døden. Ånden kan gøre sit i det skjulte. Den gør det levende brød, som Jesus er, til en virkelighed nu. Den situation blev levende brød for de to døtre. Helligånden gør Jesus og hans ord til vores virkelighed hen over grænser af alle slags: Fysiske grænser, sproglige grænser, aldersmæssige grænser, kønsbestemte grænser. Vores fællesskab i Ånden taler ud af kærlighed fra Gud. I kender det med en god Ånd mellem mennesker. Det er ikke altid sådan, at det er godt. Man kan blive mobbet og drillet, og så lukker verden sig. En pige, jeg kender, sagde det så fint: Når de driller mig, så er det som alt om mig bliver småt, men når vi leger bliver alt stort. - Gud vil, at vi skal have det stort omkring os. Det var den samme pige, der spurgte mig: Hvorfor har en elefant røde øjne? Bum bum bum.det ved jeg ikke, svarede jeg. Fordi den så bedre kan gemme sig i et kirsebærtræ!, sagde hun og lo. Og pludselig kunne jeg se elefanten i kirsebærtræet! Da blev verden stor. Det samme vil Gud Helligånd. Gøre verden stor - og gøre vores grænser mindre. Var det af dem selv? Fik døtrene ved sygelejet den gave, fordi de selv kunne? Guds Ånd virker, gennem os og gennem vort modersmål. Guds Ånd og sproget forenes. Det har altid været sådan, at når man læser og fortolker en tekst, så får man hjælp fra den ånd, der i teksten. Når vi læser i Biblen, kunne man sige, at Helligånden er i teksten og hjælper os med at forstå og at finde ord for vores forståelse. I Salme 119 i GT står der: Dine ord lyser, når de åbner sig. Guds ord lyser. Bibelens ord omfavner, beskytter og glæder dermed bli- 2
ver ordene evangelium, et glad budskab, så vi kan se hinanden, tale med hinanden, være på samme tid. Vi skal være samtidige med hinanden. Det er det, Ånden vil. Vi skal give det levende brød videre også i form af ord, nærvær - ja, lade ordene lyse, åbne sig, omfavne, tilskynde, opmuntre, vække eftertanke, trøste. Med ønsket om en god sommer, Helle Glerup Tænk over, hvad du siger, og tænk på den anden. Tænk mindre på dig selv, som moderen, der lå for døden: Gud velsigne jer! Sådan er det, når kærlighedens Ånd slår ned i vores liv, og ord man ikke vidste, at man havde adgang til, kommer over ens læber. Vi er elsket og skal elske. Sig de store ord ind imellem til hinanden! Over morgenkaffen. Til frokost i en SMS. Giv livet videre og nyd det! Det er stort, og alle de grænser, vi har skabt, bliver mindre. Sådan kan fællesskabet vokse, fordi vi deler samme større virkelighed. 3
Konfirmander i Stenderup og Bjerre kirker 2016 4 Hjertelig tillykke til årets konfirmander! V
Konfirmander i Nebsager kirke 2016 i ønsker jer al held og glæde på jeres vej! 5
Siden sidst Et nyt hold konfirmander er sendt videre ud i deres liv. Konfirmationerne lå traditionen tro de to første søndage efter påske, og 46 håbefulde unge mennesker sagde ja til at være elsket af Gud alle dage, lige netop som hver og en af dem er, også med de fejl og mangler, som vi alle har. Det var gode og glade dage. Og nu har der også været blå mandag - så nu kan sommerferien bare komme an. Al held og glæde på jeres vej! Minikonfirmanderne har leget sig ind i Guds virkelighed med hinanden og har snuset til mangfoldigheden i liv og gudstjeneste. Vi har haft pastor emeritus Jens Arne Skjøtt på besøg en foredragsaften, og han fortalte humoristisk og eftertænksomhedsskabende om sit liv for en tid i Afganistan. Vi har sunget sammen i konfirmandstuen med Erna og Runa - og vi har siddet til meditativ musik, påskesalmer eller hørt negro spirituals om aftenen i kirken til Skibet er ladet med - ved Vitalija og Runa. Fra Skibet er ladet med i april Dameklubben og mandeklubben har nydt at komme her til en kop kaffe og en god historie og snak hen over bordene. Og måske en udflugt i ny og næ. Der har været afholdt menighedsrådsmøder, og præsterne har med organist og kirkesanger stået for gudstjenester i kirke og på plejehjem. Et forår er godt gået, selvom det syntes at vente lidt på sig. 6
Nyt fra menighedsrådet Opstilling til menighedsrådet Enhver, der bor i Nebsager, Bjerre eller Stenderup sogne og er medlem af folkekirken, kan stille op til et menighedsrådsvalg. Der er valg til menighedsrådet hver fjerde år, og næste valg finder sted i efteråret 2016. Læs mere om datoer m.m. i vores næste kirkeblad, der udkommer omkring den 1. september. Går nogen med lyst til at være med til at styre økonomi, kirkegårde, personale og aktiviteter i vores kirker/sogne sammen med præsterne, så er menighedsrådsarbejde lige noget for dig. Hvis du vil høre nærmere, så kontakt Sonja på telefon 75 68 76 32.. Menighedsrådsformand Sonja Hill Christiansen MobilePay Vores kirker har fået MobilePay, så nu kan du lettere betale i forbindelse med arrangementer. Mobilnummeret, der skal bruges, er 21 31 80 03.. Kasserer Anne-Marie Lolk Madsen Stort og småt Sommerens udendørsgudstjeneste Det er meget snart, at vi vover os udenfor igen og flytter ud i vor Herres natur. Der bliver stillet stole op foran udendørsalteret med det store kors og stormlys. Det sørger vores gravere for i samarbejde med Borgerforeningen. Tak til dem. Årets sommergudstjeneste i Engparken i Hornsyld er den 19. juni kl. 11.00, hvor Lars Motzfeldt prædiker. Der er efterfølgende kaffe/te til de voksne og en vand til børnene. 7
Indskrivning til Konfirmation 2017 Vi planlægger indskrivning i begyndelsen af efteråret og vender tilbage om dette i det næste kirkeblad, som udkommer omkring den 1. september. Konfirmationsdagene i 2017 bliver, for de unge mennesker der skal konfirmeres i Nebsager kirke, søndag den 23. april. Og for dem, der skal konfirmeres i Stenderup kirke og Bjerre kirke, søndag den 30. april. Det er traditionen tro lige efter påske. Vi hører en fortælling eller tager emner op, som interesserer. Og råhygger. Ring og hør nærmere. Babysalmesang Der er babysalmesang i Nebsager Kirke hver torsdag i ulige uger. Vi mødes kl. 10. Sådan ville vi gerne skrive - for vi har virkelig lyst til at give dig og din baby nogle gode stunder. I vore tre sogne burde der være mange nok til at kunne starte et nyt hold op efter sommeren. Mandeklubben Lars Motzfeldt glæder sig til at starte op efter sommeren til hyggeligt samvær onsdag den 3. august. Det er kl. 10.30 til kl. 12.00 og på den første onsdag i måneden. Vi hygger og hører en fortælling eller tager på tur ud i vores nære opland. Ring og hør mere. Dameklubben Dameklubben mødes igen mandag den 5. september og er ved Helle Glerup. Det er to gange om måneden kl. 13.45 til kl. 15.30. Af hensyn til bustransporten bedes der givet evt. afbud. 8
Der vil blive spillet musik, mens vi synger salmer mm. - eller leger med fjer - eller danser rundt i kirken. Det varer en 45 minutters tid. Præsten sørger for kaffe/the og brød. Er du mor eller far eller bedsteforælder til en baby i alderen 3 mdr. til 1 år og har du lyst til at give din baby en fredfyldt stund og en anderledes sansestimulans, må du komme og være med. Ring og hør nærmere hos Lars Motzfeldt. På facebook Vores kirker er igen på facebook. Siden hedder: Nebsager, Bjerre og Stenderup kirker og hvis du synes, kan du gå ind og like siden og har dermed mulighed for at få opdateringer automatisk. Der vil blive skrevet om særlige begivenheder i vores kirker. Kirkebladet giver stadig overblikket over kommende gudstjenester. Med i nye aktiviteter!? Er der nogen i vores sogne, som godt kunne tænke sig at være mere aktiv i kirken? Det har præsterne og menighedsrådet længe haft lyst til at spørge om. Vi vil spørge, om du har lyst til være med til at skabe fællesskaber med kirkens budskab som ramme. Vores tid er rig på meget, men fattigere på fællesskaber. Er det ikke en god ide at involvere så mange som muligt i de kirkelige aktiviteter? - og det er ikke, for at præsterne skal lave mindst muligt, men primært fordi kirken er menighedens kirke. Så kunne du tænke dig at læse en tekst fra biblen under en gudstjeneste, så kontakt Helle Glerup. Til hver søndag og helligdag er teksterne givne på forhånd, så man har god tid til at øve sig. Men man kunne aftale en uges tid før, hvem der gerne vil læse. Tænk, hvis vi havde en gruppe af mennesker, der fra tid til anden læste tekster! Vi hjælper gerne med at forberede på en god måde. Eller hvis du kunne tænke dig at hjælpe til med at lave spaghetti med kødsauce efter din egen bedste opskrift, så tag kontakt! Vi vil gerne, at vores kirke vokser og også gør noget for den travle børnefamilie. Så en eftermiddags familiegudstjeneste og bagefter fællesspisning med spaghetti - måske starten på en ny tradition! Forsiden Konfirmation i Bjerre kirke ved Lars Motzfeldt søndag den 3. april af 17 glade unge mennesker. 9
Kirkens nærhed Husk at kirken ikke er længere væk end et telefonopkald til Juelsminde bilen (70 26 00 27) - hvis du ellers ville være forhindret i at komme til gudstjeneste. Bestilling af bil er inden kl. 16 fredag før en søndagsgudstjeneste. Ved deltagelse i andre af kirkens handlinger eller arrangementer: Kontakt kirkekontoret en onsdag inden - i god tid! Sommertid Efter de kirkelige højtider med påske, pinse og konfirmationer går vi nu en mere stille tid i møde. Det vil kunne aflæses på gudstjenesteplanen, hvor antallet af gudstjenester vil være færre. De færre gudstjenester har også sin forklaring deri, at Helle og jeg, som noget nyt er kommet i et arbejdsfællesskab med to andre sognepræster fra vores provsti. Det betyder, at der nogle søndage kun er en enkelt gudstjeneste i vore sogne. Det sker, fordi Helle og/eller jeg har en gudstjeneste i et andet sogn. Vi håber, at disse søndage bliver så få som muligt. Det betyder også, at de to sognepræster, vi er kommet i arbejdsfællesskab med, Michael Hesselund Larsen fra Rårup/Skjold/Klejs samt Poul Erik Aandstad Sørensen fra Stouby/Hornum, kan komme og forrette tjenester i vores kirker under særlige omstændigheder. Beslutningen om den nye struktur er taget på provstiplan. 10
11
Børnenes spalte Løsningen indsendes til sognepræst Helle Glerup, Nebsager kirkevej 10, 8783 Hornsyld. Sidste indleveringsfrist er den 1. august 2016 Navn: Adresse: Alder: Den heldige vinder fra kirkeblad nr. 1 er: Frida Juhl, Søndergade 21 M, 8783 Hornsyld. Hjertelig til lykke! Præmien kan hentes ved Købmand Yding hos Spar i Bråskov. En stor tak til ham for at give præmien. 12
Døbte - viede - begravede Døbte 130316 Oliver Grüner Lindved Sørensen - Nebsager Kirke 200316 Rasmus Gramvad Petersson - Nebsager Kirke 080516 Laura Majgaard Vinderslev - Bjerre Kirke Vielser 140516 Maria Kølleskov og Lars Kurt Jacobsen - 14052016 Nebsager Kirke Bisættelser/begravelser 290216 Kirstine Pedersen - Nebsager Kirke 110316 Astrid Petrine Elisabeth Iversen - 11032016 Vestre Kirkegård Horsens 110316 Lis Kjærulff Møller - Bjerre Kirke 160316 Inger Lise Jørgensen - Nebsager Kirke 160316 Bjarne Madsen - Rårup Kirke 290316 Niels Christian Bjerregaard Rasmussen - Hedensted Kirke 260316 Martha Kristensen Larsen - Klejs Kirke 090416 Gustav Andersen - Nebsager Kirke 160416 Frederik Ruby Hansen - Nebsager Kirke 230416 Sven Zacho - Bjerre Kirke 230416 Oskar Vilhelm Larsen - Stenderup Kirke 260416 Poul Skibsted - Torsted Kirke 13
Nebsager-Bjerre-Stenderup kirker Kirkekontoret Præstesekretær Runa Østrup Nebsager Kirkevej 10 8783 Hornsyld Onsdage 8-14 75687057 roe@km.dk Kirkegårdskontorerne Nebsager Ledende graver Peter Jakob Jensen Nebsager Kirkevej 12K 8783 Hornsyld 75688036 nebsagerkirke@mail.dk Stenderup Graver Evy Juel Nielsen Hedenstedvej 1K 8781 Stenderup 20963121 (mob) stenderupkirke@outlook.com 14 Præsterne Helle Glerup (kbf) Nebsager Kirkevej 10 8783 Hornsyld 75688957 hgle@km.dk Lars Motzfeldt Nielsen Nebsager Kirkevej 10 8783 Hornsyld Træffes efter aftale 28251866 (mob) lmn@km.dk Organisten Vitalija Gurviciute Træffes efter aftale 30965096 (mob) vitalija_gurviciute@hotmail.com Kirkesangere Nebsager og Stenderup Runa Østrup 60705206 (mob) Bjerre Inge Ditlevsen 75681880/30821587 Formand for menighedsrådet Sonja Hill Christiansen Apotekerbakken 26 8783 Hornsyld 75687632
Kalender Juni: 19 11.00 Søndag Friluftsgudstjeneste i Engparken August: 3 10.30 Onsdag Formiddagsmøde i Mandeklubben Torsdagsgudstjenester på Kildevældet kl. 10.30 og Møllevang kl. 14.00 30. juni - 25. august. Oplæsninger på Kildevældet kl. 10.30 9. august - 6. september Information om kirkelige handlinger Fødsel: Ugifte forældre skal inden 14 dage efter fødslen sende en omsorgs- og ansvarserklæring til kirkekontoret. Blanketten findes på borgerservice.dk Dåb: Forældre henvender sig til præsten og aftaler kirke og tidspunkt for dåben. Vi taler om dåbshandling, barnets navn og faddere (mindst 2) ved dåbssamtalen. Navngivelse: Blanket findes på borgerservice.dk. Og sendes efterfølgende til kirkekontoret. NB! Et barn skal have et navn senest 6 måneder efter fødslen. Vielse: Vielsesdato aftales i god tid forinden med sognepræsten. Derpå kontaktes vielseskontoret i bopælskommunen, som udsteder en prøvelsesattest. Prøvelsesattest sendes til kirkekontoret senest 1 måned før vielsen. Begravelse/ bisættelse: Anmeldelsen af dødsfald skal ske til sognepræsten i afdødes bopælssogn senest 2 hverdage efter dødsfaldet. Ved kirkelige begravelser/ bisættelser aftales tidspunkt, salmer m.m med præsten. Aftale vedrørende gravsted, pyntning af kirke træffes med graveren. Begravelse eller ligbrænding skal normalt ske senest 8 dage efter dødsfaldet. 15
Gudstjenester Nebsager Bjerre Stenderup JUNI 5. LM ingen 10.30 9.00 2. s.e. trin. 12 HG 9.00 ingen 10.30 3. s. e. trin. 19 LM 11.00 i Engparken ingen ingen 4. s. e. trin. 26 LM ingen 10.30 ingen 5. s. e. trin. JULI 3 HG ingen ingen 10.30 6. s. e. trin. 10 HG 10.30 ingen ingen 7. s. e. trin. 17 HG ingen 10.30* ingen 8. s. e. trin. 24 HG ingen ingen 10.30 9. s. e. trin. 31 LM 10.30 ingen ingen 10. s. e. trin. AUGUST 7 LM ingen 10.30 ingen 11. s. e. trin. 14 LM 9.00 ingen 10.30* 12. s. e. trin. 21 HG 10.30* 9.00 ingen 13. s. e. trin. 28 HG ingen 10.30 ingen 14. s. e. trin. SEPTEMBER 4 LM 9.00 ingen 10.30 14. s. e. trin. *Kirkekaffe efter gudstjeneste Nebsager - Bjerre - Stenderup kirker Nebsager Kirkevej 10, 8783 Hornsyld, 7568 7057, nebsager.sogn@km.dk GraphicCo - Give tlf. 75 73 22 44