Nr. 39 Aasaq sommer 2007

Nr. 39 Aasaq sommer 2007

Lars Svankjær Royal Arctic Line A/S-imi silersist. Saamerlerniit: Efraim Titssen, Clas Nielsen, Mariane Hansen, Bent Østergaard, Martha Labansen, Tage D. Lennert, Fritz Plog, Kristian Lennert aamma pisortaaneq Jens Andersen Bestyrelsen i Royal Arctic Line A/S. Fra ventre: Efraim Titssen, Clas Nielsen, Mariane Hansen, Bent Østergaard, Martha Labansen, Tage D. Lennert, Fritz Plog, Kristian Lennert og adm. direktør Jens Andersen Naqitaq Royal Arctic Royal Arctic Line A/S-imit saqqmmersinneqartarpoq. Bladet Royal Arctic dgives af Royal Arctic Line A/S Akeqanngitsmik pisartagarqarskkit marketing@ral.glimt allaannassaatit Gratis abonnement kan bestilles på marketing@ral.gl Akisssaastt aaqqissisoq / Ansvarsh. red. Ivalo Egede Aaqqiss./Red.: Ivalo Egede, Jan Boman & Naja Brøns Aaqqissineq naammassivoq / Red. afslttet 1. maj 2007 Ilsilersisoq sliarinnittorl / Layot og prodktion: Tegnesten Tita Naqiterisoq / tryk: Brix & Brix Naqiterneqartt amerlasssiat / Oplag 4.300 Saqqaa / Forside: Royal Arctic Line A/S-imi pisortaaneq Jens Andersen/ Adm. direktør i Royal Arctic Line A/S Jens Andersen Assiliisoq / Foto: Lars Svankjær. Royal Arctic Line A/S Postboks 1580 3900 Nk Oqarasaat/Telefon +299 34 91 00 Fax +299 32 35 22 marketing@ral.gl www.royalarctic.gl

Ataatsimeersarnermit ntaarsiassat - Pilersaarmmi oqariartt pingaarteqartoq tassaavoq nieqatigiiffinnik ntaanik ineriartortitsinermi kissaatigigatsig sllitatsinnt, sliffeqarfimmt kiisal nnatsinnt ilaqtaasmik nannersmill ingerlatsinissaq, ataatsimeersarnermi taamak oqarpoq silersisni silittaasoq Martha Labansen. Leiff Josefsen KANUKOKA-mi pisortaq Martha Labansen Royal Arctic Linemi immikkt ittmik ataatsimeersarnermi decembarip 20-ani 2006-imi ingerlanneqartmi silittaasnngorpoq. Royal Arctic Line A/S-imi ileqqsmik ataatsimeersarnermi sisamanngorneq apriilip 26-iat 2007 ingerlanneqartmi Martha Labansen aallarniillni nassiaavoq akileraartit ilanngaatigereerlgit sinneqartoortit ilimagisamit 20 mio. korninik amerlanerst. Nassissat assartkkat amerliartinnarnerisa llll qlikktaarlgit aallartarnermit llt arfineq-marlkkaarlgit aallartalernermt ikaarsaariarnerp naatsorstit inernerat ilorraap tngaant snniteqarfigaat. Umiarsaliveqarfiit Martha Labansen nangillni oqarpoq: - Nnatsinni miarsaliveqarfiit allisarneqarnissaat kini arlaqalersni kissaatigineqartt annertt ilagaat. Inatsisartt kiakkt 2006-imi ataatsimiinnerminni apeqqt tamatmnnga tnngasoq oqalseraat, kiisal Nmmi ntaamik miarsaliviliornissamik aalajangerneq nannaartigaarpt. Royal Arctic Line pisssissamisoortmik Nmmi miarsalivittaarnissamt asst soqtiginnippoq taassmal pilersinneqarnissaant sleqataanissamt piareersimallni. Taamatt oqareerlnga pingaar- Silersisni silittaasp Martha Labansenip nalnaartini ataraa Bestyrelsesformand Martha Labansen læser sin beretning op tvoq illoqarfinni allani nnaqarfinnilmi miarsaliviit allineqarnissaat aserfallatsaalineqarnissaall politikikkt oqalserissallgit asst pingaarteqartmmat. Sliffeqarfimmi nannaartigaarpt Danmarkimi qitismik miarsaliveqarneq pillg aalajangerneq maannakkt naammassereermat, tamannami tnngavigalg sliffeqarfiit attmassteqartt sinissaq isigalg sleqqilersinnaanngormata. Sliffeqarfiit ntaat marlk Martha Labansenip ilisimatitsisstigaa sinerissami ilaasnik angallassinerp Air Greenland sleqatigalg ingerlatilersimanera kiisal aamma nnaqarfinnik sllissinerp Assartivik A/S-imit tigneqarsimanera. Nangillnil: - Pingaarteqarpoq erseqqissassallg maannakkt nnaqarfinnt assarttitt atorneqartt amerlanersaat sivikitsinnarmik pisinnaanerat, taamaattmill ntaanik sanaartortitsinissat pillgit aalajangiinissat qanilliartinnarpt. Taamaattmill Namminersornerlltik Oqartssat inassteqarfigissavavt piaartmik eqqarsaatigeqqllg nnaqarfinnik sllissinerp taakknnngal Royal Arctic 3

Leiff Josefsen Leiff Josefsen Ineqarnermt Attaveqarnermt Aatsitassanll Naalakkersisoq Kim Kielsen aamma pisortaq Olafr P. Nielsen Landsstyremedlem for Boliger, Infrastrktr og Råstoffer Kim Kielsen og direktør Olafr P. Nielsen Silersisni silittaasoq Martha Labansen Bestyrelsesformand Martha Labansen imaatigt assartineq 2011-mi qanoq qaffasitsigismi inissisimassanersoq. Pilersaart 2015 Pilersaart 2015-imi immikkoortt ilaat marlk tassaappt miarsaateqarnermt tnngatillg pilersaart aamma nierfissanik ntaanik ineriartortitsinissaq. Silersist tnngavismik akeraat miarsarmik ntaamik Maryp assinganik sanatitsisoqarnissaa. Tamatma kingorna Martha Labansenip ntaanik nierfissanik ineriartortitsinermt tnngast nassiaateqarfigai: - Pilersaarmmi oqariartt pingaarteqartoq tassaavoq nierfinnik ntaanik ineriartortitsinermi kissaatigisarpt, tassaavoq sllittakkatsinnt, sliffeqarfimmt kiisal nnatsinnt ilaqtaallnil nannersmill ingerlatsinissaq. Ukini aggersni nierfissat ntaat tamakk pillgit misisseqqissaartoqassaaq niernissamll pilersaarsiortoqarlni. Nassissinermt akit Uliamt tapip aamma nnat allat aningaasaasa nikerartarnerannt tapip saniatigt nassissat akiinik allanngtsaaliineq sliffeqarfip angniagaasa ilagaat, tamannal eqqtsinneqartarpoq nassissat akiisa 2003-mili appartinneqarmata. Ntaanik miarsartaarniarnermi aningaasaliisstissat amerlast pisariaqartinneqarpt, taamaattorli pilersaarsiorneq pitsaasoq aamma kit ingerlaneranni aningaasanik katersaqarneq aammattaaq nassissat assartkkat taamatt annerttiginerat attatiinnarneqarpat, taava ajornanngilaq ntaanik pisaarnissamt aningaasanik naammattnik katersinissaq nassissant akigitinneqartt qaffatsinngikkalarlgit. Slinit ABC Costing, tassaasoq sliant tnngatillg aningaasarttit qanoq annerttiginerannik naatsorsineq, jlimi 2007 naammassinissaa naatsorstigineqarpoq. Slinimmi inernerit ilaatigt assartinermi najoqqtassiap pisariillisarneqarnissaant misissinermt atorneqarnissaat eqqarsaatigineqarpt. Taamatt sliaqarnissami Namminersornerlltik Oqartssat qanimt sleqatiginissaat pilersaartigineqarpoq. Ismalltit pingaarnersaat Tamatma kingorna silittaasp miarsaatileqatigiiffimmi ismalltit pingaarnersaat tikippaa: Royal Arctic Linemi slisnik smi inissisimanerat apeqqtaatinnag ilinniartitsineq, inmmt namminermt aammal sliffeqarfimmt aningaasaliinertt pitsaastt isigaarpt. Sliffeqarfissaq 2006-imi 680-inik slisoqarpoq, kill taassma ingerlanerani ilinniartt 61-it piginnaanngorsarfisni ilinniarnerminnik ingerlataqarpt. Martha Labansenip nalnaarsiani naggaserlg pisortat aamma slist slillarsimanerat pillg qtsavigai. Allanngortoqanngilaq Silersisni ilaasortat pingast qinigaasssaappt, tassal Kristian Lennert, Clas Nielsen aamma Bent Østergaard, taakkl tamarmik qinigaaqqippt. Tassal Royal Arctic Line A/S-imi silersist tassaappt silittaasoq Martha Labansen, silittaasp tllia Kristian Lennert, Bent Østergaard, Clas Nielsen, Tage D. Lennert, Efraim Tittssen, Fritz Plog aamma Mariane Hansen. n Royal Arctic

Nyt fra generalforsamlingen - Et vigtigt bdskab i strategien er, at vi ønsker at dvikle nye forretningsområder til gavn og glæde for såvel vore knder, selskabet som Grønland, sagde bestyrelsesformand Martha Labansen på generalforsamlingen. Direktør i KANUKOKA Martha Labansen overtog formandskabet for Royal Arctic Line på en ekstraordinær generalforsamling den 20. december 2006. På den ordinære generalforsamling i Royal Arctic Line A/S, der blev holdt i Kataq i Nk torsdag den 26. april 2007, indledte Martha Labansen med at forklare at overskddet før skat ligger ca. 20 mio. kr. over forventningerne. De fortsat stigende godsmængder og effekten af overgangen fra en 10 dages til 7 dages service har påvirket resltatet i positiv retning. Havneanlæggene Martha Labansen sagde videre: - Behovet for dbygning af havneanlæggene i Grønland har i flere år stået højt på ønskelisten. Landstingets behandling af spørgsmålet på efterårssamlingen i 2006, og besltningen om at etablere en ny havn i Nk er modtaget med glæde. Royal Arctic Line har natrligt stor interesse i en kommende ny havn i Nk, og deltager meget gerne aktivt i processen om tilblivelsen af denne. Når dette er sagt, er det vigtigt at dbygning og vedligeholdelse af havneanlæg i de øvrige byer og bygder fortsat sættes højt på den politiske dagsorden. Det glæder selskabet, at afgørelsen omkring basishavnen i Danmark hermed er på plads, så der igen kan arbejdes fremadrettet i de berørte selskaber. To nye selskaber Martha Labansen orienterede om overtagelsen kystpassagertrafikken i et fælles selskab med Air Greenland og om overtagelsen af bygdeserviceringen efter Assartivik A/S. Hn fortsatte: - Det er vigtigt at nderstrege, at hovedparten af den nværende bygdetonnage kn har ganske begrænset levetid, og vi står derfor overfor nødvendige besltninger omkring et kommende nybygningsprogram. Der opfordres derfor til, at Grønlands Hjemmestyre snarest mligt overvejer, hvilket servicenivea, der påtænkes omkring besejlingen af bygderne fra 2011. Strategi 2015 To af områderne i den nye Strategi 2015 er en flådestrategi og dvikling af nye forretningsområder. Bestyrelsen har principgodkendt besltningen om at påbegynde forhandlinger omkring en nybygning af samme type som Mary. Martha Labansen orienterede herefter om dviklingen af nye forretningsområder: - Et vigtigt bdskab i strategien er, at vi ønsker at dvikle nye forretningsområder til gavn og glæde for såvel vore knder, selskabet som Grønland. Der vil i det kommende år blive darbejdet analyser og forretningsplaner for disse nye områder. Fragtraterne En fastholdelse af fragtraterne, dover olie- og valtatillægget, er et af selskabets mål, som er opfyldt siden nedsættelsen af fragtraterne i 2003. Investeringen i nye skibe kræver megen kapital, men med god planlægning og opbygning af kapital over årene, samt fordsat at godsmængderne fastholdes, er det mligt at opspare tilstrækkelig kapital til nybygninger den, at dette medfører stigninger i fragtraterne. Et projekt baseret på principperne omkring ABC costing forventes afslttet i jli 2007. Resltaterne af projektet tænkes blandt andet brgt til at ndersøge mlighederne for at forenkle fragttariffen. Dette arbejde påtænkes at ske i tæt samarbejde med Grønlands Hjemmestyre. Den vigtigste ressorce Formanden kom herefter ind på den vigtigste ressorce i rederiet: - Royal Arctic Line betragter ddannelse af medarbejderne på alle niveaer som en god investering, såvel for den enkelte som for selskabet. Koncernen havde 680 ansatte i 2006, og over året har 61 elever været på en kompetencegivende ddannelse. Martha Labansen afslttede sin beretning med at takke såvel ledelsen som medarbejdere for veldført arbejde. Ingen ændringer Tre bestyrelsesmedlemmer var på valg, nemlig Kristian Lennert, Clas Nielsen og Bent Østergaard, og de blev alle tre genvalgt. Bestyrelsen i Royal Arctic Line A/S består altså af formand Martha Labansen, næstformand Kristian Lennert, Bent Østergaard, Clas Nielsen, Tage D. Lennert, Efraim Tittssen, Fritz Plog og Mariane Hansen. n Royal Arctic 5

Pilersaart 2015 Royal Arctic Line A/S-imi silersist Pilersaart 2015 akersisstigaat Oqariartt Qlarnaassavarpt Nnarpt pisisartgll pitsaanerpaamik nammillersinnaasmill angallassineq ingerlatissallg pilersorneqarneq qlakkeerniarlg. Qlarnaassavarpt piginnittt nalilitaasa kiisal aningaasaliisstaasa erniortinnissaat angniagassatt qaffasissseq aalajangerneqartoq aallaavigalg. Qlarnaassavarpt slistta slinerat slismt pissarsiffillarnissaa, kaammattineq aamma naleqartitavt qititillgit. Ilaarsppt kisimiillta ilaqarltalnniit iniaqatigiinni sllitatsinni ineriartornermt smiiffinni iniaqatigiit pingaartitaat kltriall ataqqillgit. Angniagaq Royal Arctic Line sliffeqarfissvoq assartinermik tamakkiismik ingerlatsisartoq akit eqqortt aamma pitsaassseq ajnngitsoq tnngavigalgit, kisimiillnil imalnniit allat peqatigalgit kalaallit iniaqatigiit annertmik isertitaqartissallgit. Royal Arctic Line A/S-imi silersist maanna pernaami 2007-mi akersisstigaat Royal Arctic Linemi Pilersaart 2015 tassani sammineqarltik miarsaatileqatigiiffip sinissami miarsaataant kiisal nierfisinnaasnt ntaant tnngast. Pisortaaneq Jens Andersen, kip 2007-ip ingerlanerani sapinngisamik miarsalivinnt amerlanernt tikeraarniartoq pilersaart ntaaq saqqmmittarniarlg, ima oqalttarpoq: - Pilersaarmmi qitisoq tassaavoq maannakkt Kalaallit Nnaannt imaatigt assartinerp sli pitsanngorsarnissaa agt kissaatigigatsig, tamatmali saniatigt nierfisinnaasnik ntaanik ineriartortitsersllta, taamaalillta Nnatta nnarsaq tamakkerlg sleqatigiikkiartinnarnermt qanimt peqataanissaa qlakkeerniarlg. Umiarsaatint tnngatillg pilersaart Nangipporl: - Pilersinissamt qlakkeerinissarpt pingaartipparpt ingerlaavartmill nna tamakkerlg sllissinerp pitsanngorsarnera ilarsiartornissaal slisstigiarltig. Unammillikkatta ilaat qanilliartinnartorl tassaavoq miarsaatitta soornami pisoqaliartornerat, tamatmal iltigisaanik sit assartortakkatta katillgit amerliartinnarnerat. Taamaattmik pilersaarmmi aamma ilaavoq miarsaatint pilersaarmmik taaneqartartoq. Tassa imaappoq qaqg miarsarnik ntaanik pisaarnissatsinnt pilersaart. Tamatmanil aningaasaliisstissat amerlammata pitsaasmik pilersaarsiornissaq pingaarteqarpoq. Maannakkorpiaq misissgaraarpt Mary Arctica -tt ittmik miarsaliortitsisinnaanerpt. Neritigaarpt miarsaq ntaaq 2011-mi tigsinnaassalltig aap ilmoorpoq naatsorstigineqartariaqarpoq sanatitsinissap kinik pingasniit sisamant sivisssseqarnissaa. Umiarsp ntaap Arina Arctica, taanna atornnaartssaammat, taarsissavaa. Tamatma kingorna, soornami aamma sit assartortakkatta amerlasssiisa qanoq ineriartornerat apeqqtaallni, taava Naja Arctica aamma Nka Arctica taartissarsiorneqartssaappt. Naatsorstigineqarpoq aalajangerneq tamatmnnga tnngasoq 2010 2011-mi pissasoq, kit pingast sisamat qaanginneranni naammassineqarnissaat ilimagineqarlni. Ineriartorneq nierfisinnaast ntaat Aatsitassant tnngasnik soqtiginninnerp aamma ineriartornerp nierfinnik ntaanik pilersitsinissaq ammarpaa, tamatmani pisssissamisoorpoq Royal Arcticip ntaanik misissinissaa, agt piginnaasaqarfigisatta ilani annertnersmik aningaasarsiornissamt tapertaasinnaasnik. Ineriartortitsinissamt periarfissat taksinnaasavt kini aggersni misissorneqassappt. Siariartornissaq qlakkeerniarlg ineriartortitsinermt immikkoortortaqarfik pivismik nierfissanik ntaanik misissinissamt sakkortsarneqassaaq, tamakk sinissami Royal Arctic Linemt taamaalilltill Nnatsinnt aningaasaanik ajnngitsmik isaatitsisstaasinnaappt. Nmmi miarsalivik ntaaq Jens Andersen oqalttarpoq: - Nmmi Qeqertani miarsalivissaq ntaaq 2010-mi piareernissaa neritigisarpt asst pisariaqartoq amerlasnik ntaanik periarfissiissaaq. Maannakkorpiaq Np hb -itt (katersiffittt) atorneqarsinnaanerant periarfissat naatsorsorparpt, tassnga sit tamarmik nineqartassappt tassanngaanniill miarsarnik allanik nnatta kitaata sinnerant assartorneqartassalltik. Nnatsinni aamma miarsaliviit allat allineqarnissaat aamma/imalnniit aserfallatsaalineqarnissaat pisariaqarpoq kisianni Nmmt aamma Nmmiit assartorneqartartt annertmik amerlinerat eqqarsaatigalg, Nmmi ntaamik miarsaliviliornissamik toqqaaneq pisssissamisoorpoq aamma eqqortllni. Taamaattorli miarsalivimmt ntaamt tnngatillg apeqqtit arlallit sli ilarsineqartssaappt soorl asserstigalgit piginnittnissamt tnngast. Apeqqtit tamakk Namminersornerlltik Oqartssat Np Kommnia peqatigalg ilarsiniarpaat. n Royal Arctic

Strategi 2015 Bestyrelsen i Royal Arctic Line A/S har godkendt Strategi 2015 Bestyrelsen i Royal Arctic Line A/S har her i foråret 2007 godkendt Royal Arctic Lines Strategi 2015, der tegner fremtiden for rederiets flåde og en række nye forretningsområder. Adm. direktør Jens Andersen, der i løbet af 2007 vil besøge så mange havne som mligt for at orientere om den nye strategi, fortæller: - Kernen i strategien er, at vi fortsat ønsker at optimere den nværende besejling af Grønland, men derdover også at dvikle nye forretningsområder og dermed knytte Grønland tættere til den stadigt mere globale verden. Flådestrategi Han fortsætter: - Vi tager forsyningssikkerheden alvorligt, og arbejder løbende med at forbedre og effektivisere servicen af hele landet. En af de dfordringer vi står overfor er, at vores skibe jo bliver ældre, og samtidig er de samlede godsmængder vokset. Strategien indeholder derfor en såkaldt flådestrategi, det vil sige en plan for, hvornår vi skal anskaffe nye skibe. Da der er tale om store investeringer, er det vigtigt med god planlægning. Helt konkret ndersøger vi i øjeblikket mligheden for at bygge et søsterskib til Mary Arctica. Det er vort håb, at vi kan få et nyt skib leveret i 2011 ja det er rigtigt man må påregne en leveringstid på tre til fire år. Nybygningen skal erstatte Arina Arctica, som så fases d. Efterfølgende, og ligeledes afhængig af dviklingen i godsmængderne, vil det blive Naja Arctica og Nka Arctica, som der skal findes afløsere til. En besltning herom fordses at ske i 2010 2011, med en mlig levering tre til fire år senere. Lars svankjær Pisortaaneq Jens Andersen Adm. direktør Jens Andersen Udvikling - nye forretningsområder Interessen og dviklingen indenfor råstofområdet åbner for nye forretningsområder, hvor det vil være natrligt at Royal Arctic Line ndersøger nye mligheder, hvor vores kompetencer kan bidrage til en øget indtjening. De dviklingsmligheder, vi ser, vil i de kommende år blive ndersøgt. For at sikre fremdriften bliver dviklingsafdelingen styrket med henblik på at ndersøge helt konkrete nye forretningsområder, som på sigt kan blive en god indtægtskilde for Royal Arctic Line og dermed Grønland. Ny havn i Nk Jens Andersen fortæller: - Den nye havn på Admiralitetsøerne i Nk, som vi håber kan være klar i 2010, er særdeles tiltrængt og åbner for mange nye mligheder. Vi regner i øjeblikket på mlighederne for at benytte Nk som en såkaldt hb, hvorfra alt godset landes og bliver sendt videre med feederskibe til og fra resten af Vestgrønland. Også andre havne i Grønland har behov for dvidelser og/eller vedligehold, men stigningen af godsmængderne til og fra Nk har været så væsentlig, at en ny havn i Nk er et natrligt og rigtigt valg. Der er dog fortsat en del afklarede spørgsmål i forbindelse med den nye havn blandt andet omkring ejerskab og forretningsgrndlag. Disse spørgsmål er Grønlands Hjemmestyre ved at afklare sammen med Nk kommne. n Mission Vi tilstræber at sikre Grønland og vore knder et optimalt, konkrrencedygtigt transportsystem med stor forsyningssikkerhed. Vi tilstræber at sikre ejerens værdier og en forrentning af den investerede kapital på det målsatte nivea. Vi tilstræber et meningsfyldt arbejdsliv for vore medarbejdere gennem motivation og med foks på vore værdier. Vi vil - alene eller med andre - deltage i dviklingen i de samfnd, som vi betjener, med respekt for de lokale samfnds normer og kltr. Vision Royal Arctic er en koncern, der leverer totale transportløsninger til rette pris og kvalitet, og vil alene eller sammen med andre tilføre det grønlandske samfnd væsentlige indtægter. Royal Arctic 7

Ulappttnngppt Royal Arctic Line A/S-p Nmmi qllersaqarfiani angalanermt pilersaarsiornermt immikkoortortaqarfimmi llaakkt arfineq-pingast qlingilall akornanni lappttoqartarpoq Angalanermt pilersaarsiornermt immikkoortortaqarfimmi llaakkt asst lapittarpt. Nmmi pernalersoq shipplanner Jens-Ole Nielsen oqalttarpoq: - Arina Arctica kingaattooqqalaarpoq nnaq Narsarsarmt tikitssaagami. Narsaq oqaloqatigereerpara ajnngitsmill ingerlasimavoq, maannakkll misissssavara nnaq Narsarsarmt tikinnera qanoq ingerlasimanersoq. Jens-Olep lloq aallartittarpaa miarsit Atlantikkkoortaatit smiinnerat misissorlg, tamatmani takniarlg miarsit angalanissamt pilersaartitik malinneraat ingerlaarnerinil nalnaarskkat ntaanngortittarlgit. Taamaattmik miarsit smiisstsiminnik, piffissaq tikiffissartik aallarfissartill pillgit nalnaartaat qarasaasiami aasarpai, sll tamarmik nal. 09.00 nallertinnag piareersimasssaappt. Ippassaq nnkkt Arina Arctica Narsamit aallarpoq nalnaaqtaq 19:15 pilersaartill malillgit nal. 21:30 Narsarsarmt tikittssaallni. Usingiarneqarnissaant silersorneqarnissaanll nalnaaqttap aknneri arfineq marlk naatsorstigineqarpt, Jens-Olell taksinnaavaa nal. aknneri 6½ atorneqarsimast. Taamaalillni Arina Arctica pilersaartit malillgit Nmmt arfininngornikkt llaakkt nal. 08:00 tikissaaq. Tamatmani containerit 167-it nineqassappt containerill 131-t nineqassalltik katillgit kivitsinerit 298-t nalnaaqttap aknnerisa aqqanillit ingerlaneranni. siisa containerit pillgit paasisstissat pigisaasa toqqornissaat, paasisstissat taakk aqttt annerit mailikkt ataavartmik nassissttarpaat. Ulapittoqartorjssvoq nakktigisassall allanngorartarpt paasisstissanik ntaanik tikittoqartarmat. Sivikitsnngamik nillatsiarnermi Jens-Olep tllsimaarlni AG kingllerpaaq taktippaa, tassani ilaavoq ernerata Jens Frederip assinga slorarnermi nnatsinni pissartanngorsimasp. Erngttami pingajssaata ippassaani innngortp assinga aamma taktipallassinnaavaa. Newcastlemt immikkt tikinneq Mary Arctica avannamt Aasiannt ingerlaarpoq, taavngal sisinaarlni tikissaaq, tamatmnnga pisstaavoq 14,2 knobit atorlgit ingerlaarnera, taamaattmik kitaata sika ajornartorsitaanngilaq. Jens-Ole Nielsen nangippoq: - Umiarsarmiit namminneq Aasianni miarsalivip pisortaa attaveqarfigissavaat piffissaq tikiffissartik eqqortoq pillg, taavanil slisgt aallartiaarnik aamma soraajaassappt. Tassami sapaatit aknnerata naanerivaa. Narsami miarsalivip pisortaa sianerpoq, taassma paasersinnarpaa nnaq Arina Arctica qassint Narsarsarmt tikissimanersoq, oqarasaall ileqqippaa. Paasisstissanik katersineq Nalnaaqttap qlingilanngnnginnerani Jens-Ole Nielsenip aamma miarsarnt kitaani ingerlaartnt silassaq nassitereersimasssaavaa. Naqitsinertffik, naqitsinikiffik aamma sinerissami Ukiivip aamma Np kitaani anori misissorpai nittartakkat assigiinngitst atorlgit, kiisal silassaq aamma imartatsinnt nalnaart sleqatimint mailikkt nassillgit. Sliassaq tllinngttoq tassaavoq miarsit ataasiakkaarltik Mary Arctica terfigalg, taanna kjammkarni Nmmt teqqittssaavoq, Nanortaliliartssaallnil kiisal aamma immikkt illinnartmik Tlit Nnaanni Newcastle aqqsaartssaallg, tassani silitissavaa nnnigssisst Assartivip piniarsimasaa. Tamannal pisstigalg lloq nnarl aappaa avillg sivisnersmik angalasssanngorlni. Taamaattmik Nmmi slissssineq ajornartorsiteqarnani ingerlanneqartariaqarpoq. Usilinneqartssat taassaappt 59 TEU Jens-Olel miarsalivimmt sianerpoq tsarniaallni Marymt immikkt iki- Royal Arctic

Angalanissamt pilersaarsiornermt immikkoortortaqarfimmi lapippt nakktigisassall allanngorartarpt paasisstissanik ntaanik tikittoqartarmat, Jens-Ole Nielsen oqalttarpoq Der er drøn på i operationsafdelingen, og foks skifter hele tiden, når der kommer nye informationer, fortæller Jens-Ole Nielsen Ivalo Egede sassat qanoq amerlatigist naatsorstigineqarnerst. Containerit imaqanngitst 100-t missaanni. Kiisal aamma kilisaatip sii ilanngnneqassalltik. Tamakk pineqartillgit miarsalivimmi illaqqamiit sianerpt sapaatit aknnerata naanerani slisoqassanersoq apeqqtigalg, Jens-Olell ilisimatippai sliassat snerinik: - Taamaattmik Mary Arctica piaarnerpaamik aallaqqittariaqarpoq. Sliassant pilersaart llo qeqqannginnerani tigssavarsi. Taava containerit qlingilat Nanortalimmt ingerlasssat apeqqtaalerpt. Nanortalimmi singiaanissaq silersinissarl nalnaaqttap aknneranik ataasiinnarmik sivisssseqassaaq, kisianni sikt qanoq ippat, Mary Arctica piffissaq sivisallaartoq atornag plajartorsinnaanerlni, imalnniit allamik taarsillg aqqtissarsiortoqassava, asserstigalg Angteq Ittk Qaqortoq aqqsaartillg? Jens-Ole Nanortalimmi miarsalivip pisortaant sianerpoq, nnamlli qanittnik sikorsaqanngilaq, anori avannaq kippasissmmt sammimmat. Angalanissamt pilersaarsiornermt pisortap Bo F. Sørensenip Narsarsarmi siknik alapernaarsiffik attaveqarfigaa paasiniarlg Nanortalip avannaani sikorsit qanoq innerst. Ismaqatigiisstigaat nal. aknnerata aappaa affaanik aalajangiinissaq kingartinniarlg, arlaannik tsarliisoqassanersoq taqqilaarniarlg. Nalnaaqttap aknneri marlssit qaangimmata Jens-Ole Nielsenip Nmmi Umiarsalivimmi sleqatimint llni tllittni sllissinissamt pilersaartaagallartoq nassippaa. Mary Arctica Nmmiit Nanortaliliarlni tnngavismik angalanissamt pilersaart malillg aallarpoq, taamaattmik sikorsaqarnera ajornartorsitaasssaasimanngilaq. n Royal Arctic 9

Gang i den Arbejdet i operationsafdelingen på hovedkontoret i Royal Arctic Line A/S i Nk er hektisk mellem 08:00 og 09:00. Newcastlemi nnnigssisst Mary Arcticamt kivillg ikineqartoq Landgangsfartøjet hejses ombord på Mary Arctica i Newcastle Ekstra anløb i Newcastle Mary Arctica er på vej nordover til Aasiaat, og kommer derop før tid, fordi den sejler 14,2 knob, og så er vestisen ikke noget problem. Jens-Ole Nielsen fortsætter: - Skibet kontakter selv havnechefen i Aasiaat om det nøjagtige ankomsttidspnkt, og jo hrtigere vores folk kan komme i gang, jo tidligere kan de holde fri. Det er jo weekend. Havnechefen i Narsaq ringer, han skal bare lige høre, hvornår Arina Arctica nåede frem til Narsarsaq i nat, og så løber han igen. Tilbage til Mary Arctica, der skal tilbage sydover til Nk, Na Der er gang i den i operationsafdelingen om morgenen. En forårsdag i Nk fortæller shipplanner Jens-Ole Nielsen: Vi er lidt bagefter med Arina Arctica, der sklle ind til Narsarsaq i nat. Jeg har snakket med Narsaq, og der var det gået godt, og n skal jeg lige tjekke hvordan det gik med anløbet af Narsarsaq i nat. Jens-Ole starter dagen med at tjekke de fem containerskibes positioner, for at se om de har flgt sejlplanerne, og så skal han opdatere sejlplanerne. Derfor henter han skibenes meldinger om positioner med ankomst og afgangstidpnkter frem på compteren, og alt skal være klar inden kl. 9:00. Arina Arctica afgik fra Narsaq i aftes klokken 19:15, og sklle efter planen ankomme til Narsarsaq kl. 21:30. Der var afsat syv timer til ekspeditionen, og Jens-Ole kan se, at Arina Arctica afsejlede efter 6½ time. Så Arina Arctica kommer planmæssigt til Nk lørdag morgen klokken 8:00. Denne gang skal der losses 167 containere og lastes ca. 131 containere, i alt 298 løft på 11 timer. Jette Overgaard Rasmssen I en kort pase viser Jens-Ole stolt det nyeste nmmer af AG, hvor der er et billede af hans søn Jens Frederik, der blev grønlandsmester i badminton. Et billede af det tredje barnebarn, der blev født i forgårs, er der også lige tid til at vise. Indsamling af information Inden klokken ni skal Jens-Ole Nielsen også have sendt en vejrdsigt d til de skibe, der sejler på vestkysten. Han tjekker højtryk, lavtryk og kystvind vest for Ukiivik og Nk på forskellige hjemmesider, og sender vejrdsigten og farvandsdsigten d til de relevante kolleger med mail. Næste opgave er at arkivere oplysningerne om de containere, der er ombord i lasten på de enkelte skibe, oplysninger, som overstyrmændene løbende sender ind på mail. Der er drøn på, og foks skifter hele tiden, når der kommer nye informationer. 10 Royal Arctic

nortalik, og så skal hn på vejen til Aalborg helt ekstraordinært via Newcastle i England for at hente et nyt landgangsfartøj, der oprindeligt blev bestilt af Assartivik. Det betyder halvandet døgn ekstra sejltid. Så ekspeditionen i Nk skal helst forløbe glat. Der skal lastes 59 TEU, og Jens-Ole ringer over på havnen og forhører sig om, hvor meget ekstra de regner med skal ombord på Mary. Omkring 100 tomme løft. Så kommer der også lasten fra en trawler. Meget a pro pos ringer de fra havneskret, og spørger om der skal arbejdes i weekenden, og så orienterer Jens-Ole dem om de forestående opgaver: - Og så skal Mary Arctica afsted i en pokkers fart. I får en ekspeditionsplan inden kl. 12:00. Spørgsmålet er n de ni containere, der skal til Nanortalik. Det vil kn tage en time at losse og laste i Nanortalik, men hvordan er issitationen, kan Mary Arctica komme derind den at brge for meget tid, eller skal der findes en alternativ transport, for eksempel med Angteq Ittk via Qaqortoq? Jens-Ole ringer til havnechefen i Nanortalik, men der sklle ikke være nogen storis tæt på land. Vinden ligger i nordvest. Operationschef Bo F. Sørensen kontakter n Iscentralen i Narsarsaq for at høre, hvad der ligger af is og lrer nord for Nanortalik. De aftaler at vente en halvanden times tid for at se om der dkker noget op, før de tager den endelige besltning. Et par timer senere sender Jens-Ole Nielsen den foreløbige ekspeditionsplan for Nk Havn for de næste par dage d til kollegerne. Mary Arctica afgår fra Nk til Nanortalik som planlagt i mastersejlplanen, så issitationen har været god nok. n Royal Arctic 11

Umiarsaq Maryp assinga Umiarsp Mary Arcticap assingata sananeqarnissaant pilersaarsiornera aallartereerpoq Royal Arctic Line A/S-imi silersist tnngavismik akersisstigereerpaat miarsaatileqatigiiffip containererstip Mary Arcticap Polenimi miarsaliorfimmi Remontowami sananeqarsimasp assinganik sanatitsinissaq. Ingerlatsinermt immikkoortortaqarfip miarsp ntaap sananeqarnissaata pilersaarsiornera ingerlallalereerpaa, immikkoortoqarfill Mary Arcticami kit silliit marlk inttaasimast misilittagaat ilanngttarpaat. Inttat miarsarmi ntaami misilittakkatik atakkamt, miarsarmi saqqmitinneqartmt, allattortarpaat. Sinnerstit hndredit sinnerlgit allanneqarsimappt misilittakkall pitsaast aammal pitsaannginnerit miarsp sananeqarnissaant pilersaarsiornermi ilaatinneqarpt. Ingerlatsinermt immikkoortortaqarfip ismassarsiat amerlasoorpassit ilanngtereerpai, assigiinngitsll amerlaqaat, sinnerstit annikitsmik teknikkikkt ilarsiinissamt tnngast, taakk miarsp ingerlanerant annertmik ilaqtaassappt, sinnerstit aamma ilagaat miarsarmi slinermi avatangiisint tnngast. Isernissaq ajornannginnerlissaaq Pitsanngorsaatint ajnngitsnt miarsp aqttarfiani allaffimmt isaariaq asserstigisinnaavarpt. Umiarsp miarsalivimmiinnerata nalaani allaffimmi isaast aniasll imaaginnaavittarpt, inttant plaartnll ilaattarpoq allaffimmt iserniarnerit tamaasa matorsaq savimineq aqqtigalg torssakkooqattaarneq. Tamanna miarsarmi ntaami ilarsineqassaaq, tassani allaffimmt isertarneq ajornannginnerlissaaq toqqaannarnerlerlnil. Pitsanngorsaat alla kingneqarlartssarl tassaavoq timigissartarfip aamma qarasaasiaqarfip ataatsimoortilernissaat taamaalillni solarimimt inissaqalerniassammat. Atisanll masattnt inimik panersiisarfeqalissaaq taamaattoqalerneratigt atisat masattt tamatigt panersiivimmi kaavitillgit panersertariaartissappt. Avatangiisimt pimasaqaatit ntaat Avatangiisimt aamma sillimaniarnermt pimasaqaatinik ntaanik takkttoqartartarpoq, tamakkl allannginissamt pimasaqaatinik malitseqartarltik. Tamakk ilagaat pimasaqaatit pitsaasstsimt tnngast, tamatmani pineqarltik sliffeqarfiit pitsaasstsimik pimasaqaateqartartt piffissap ingerlanerani pitsaasstsip qaffasinnernissaanik pimasaqaateqartarnerat, soorl asserstigalg ptsp akata ikallassaatip motoorinit aniatinneqartartmt tnngast. Tamakk tamarmik eqqmaffigineqartssaappt. n Lars Kieleri Mary Arcticap qaavani eqqiaasoq Lars Kieler spler agterdækket på Mary Arctica 12 Royal Arctic

Søsterskib til Mary Projekteringen af et søsterskib til Mary Arctica er i fld gang Bestyrelsen i Royal Arctic Line A/S har principgodkendt, at rederiet kan bygge et søsterskib til containerskibet Mary Arctica, der er bygget på skibsværftet Remontowa i Polen. Driftsafdelingen er i fld gang med projekteringen af det nye skib, og afdelingen inddrager besætningernes erfaringer fra de to første år ombord på Mary Arctica. Besætningen har råt for sødet skrevet deres erfaringer med det nye skib ned i en bog, som ligger fremme ombord på skibet. Langt over hndrede forslag er det blevet til, og både de gode og de mindre gode erfaringer inddrages i planlægningen af det nye skib. Driftsafdelingen har allerede indarbejdet mange af ideerne, der spænder vidt, lige fra forslag til små bitte tekniske forbedringer, der får stor betydning for skibets drift, til forslag, der kan forbedre arbejdsmiljøet ombord. Lettere adgang Et godt eksempel på en forbedring er adgangsforholdene til skibets kontor på hoveddækket. Der er tæt trafik ind og d af kontoret, når det ligger i havn, og det er belejligt at besætningsmedlemmerne og besøgende skal gennem en tng jerndør og hen af en gang, hver gang de skal ind i kontoret. Det tages der højde for på det nye skib, der får lettere og mere direkte adgang til kontoret. En anden lille forbedring med stor effekt er forslaget om, at slå træningsrmmet og pcrmmet sammen, så der bliver plads til et solarim. Der laves også et tørrerm, så vådt tøj kan tørres den at sklle i tørretmbler. Nye krav til miljø Der stilles hele tiden stilles nye krav til miljø og sikkerhed, og det kræver også ændringer. Det er de såkaldte klassekrav, hvor klassificeringsselskaberne med tiden skærper kravene, for eksempel til dledning af svovl i røggasserne fra hjælpemotorerne. Alt sammen noget, der skal tages højde for. n Mary Arcticami maskinaqarfik Maskinrmmet i Mary Arctica Royal Arctic 13

Kkksmik inniminniineq akissaqaaq Nassissassat nassinnissaat inniminnereerlg nassinneqanngitst allanik eqqisarpt Pingasnngorneq maajip llisa aappaani Naja Arctica Aalborgimit aallarpoq Narsaq, Aasiaat, Sisimit aamma Nk ornissallgit. Aallarnissaa sapaatit aknnerinik arlalinnik sioqqllg sllittakkatta nassissat 10.014 kbikmeterinik inittigist ilaatinneqartssatt inissaannik inniminniissppaat. Aallarnissaq llnik pingasnik sioqqllg kingsinnerpaamik tnnissivissaq qaangimmat, nassissassat tnninneqartt 9.042 kbikmeterinik inittigippt tassa imaappoq inniminnerneqareersnit 1.000 kbikmeterinik annikinnerst, taakkl assigaat containerit 20 fodsit 40- t likkaartt imarisinnaasaat. Ajornartorsitip timmisarttileqatigiiffiit arlalippassit ajornartorsitaat assigaa. Ilaasssat inissaminnik inniminniisarpt kisiannili takktinngitsoorltik, pisisartll allat timmisartmt tassnga ilaasinnaanerigalartik annaasarpaat. Piffissap lapaarfisp nalaani inissat pilerineqarnersarpt, taakkl takktinngitsoortt imalnniit ilaasinnaanatik nalnaarteqanngitst allanik tassa eqqisarpt. Nassissarpassit nnarsp sinneranit nnatsinnt nassinneqartarpt, taamaattmik ilaanni sllitarpt aallarnissamt tassngarpiaq ilaatitsiniaralartoq itigartittariaqartarparpt, miarsaq likkaarlg iniminniisoqarsimanera pisstigalg. Taamaattmik sllitatsinnt nassinniakkaminik ilaatitsinngittoortmt assorsaq ggornartarpoq inniminniinerp nalaani miarsarmi inissaqarsimanngippat, taamaattoqaralartoq miarsp aallarnerani inissaqarsimagalarlni. Taamaalineranil qanoq iliseqarsinnaaneq kingsinaareerlni. Ikittnngit containerit inissaannik amerlanaarlgit inniminniisartt taamak iliortarpt, tnisassatik imalnniit pisiarineqartssant tnngatillg ismallarpallaarneq tnngavigalg. Allalli taamaallaat inissaqartitsinissaq qlakkeerniartarpaat inniminniinermilli allanngortinnissaa imalnniit taamaatiinnarnissaa pigortarlg, tnngavigisassatik allanngoraangata. Taanna pillg sllitatsinnt naaggaartariarqaraangatta ajsaarnarpoq. Ajornartorsit aamma nalaapparpt Royal Arctic Line sapaatit aknneri tamaasa angalasalermat. Nerisassanik qeritinneqanngitsnik nassissisartt angalanernt tamant nassissassatik allanngortinnagit nalnaartigisarpaat, naak illoqarfinnt tamant tikittarnerit amerligalartt. Ullinnarni nerisassanik atineq annertsisanngilaq miarsit tikittarnerisa aklikillinerat pisstigiinnarlg. Qjanartmilli tamanna aamma ilarsiartorpoq, Royal Arctic Linell sllittakkant aamma sleqatigisartakkant allant saaffiginnittarnini ingerlatiinnarpaa, taamaaliortarnikkt inniminniinerit pivisorsiornerlissammata kiisal piaarnerpaamik atornnaarsinneqarsinnaammata inissatt inniminniinerit atorneqassanngippata. n 14 Royal Arctic

Forkerte bookinger koster Overbookinger skader andre knder Onsdag den 2. maj afgik Naja Arctica fra Ålborg med krs mod Narsaq, Aasiaat, Sisimit og Nk. I gerne op til afgangen havde knderne booket plads til 10.014 kbikmeter gods. Da indleveringsfristen dløb, tre dage før afgang, var der indleveret 9.042 kbikmeter gods altså næsten 1.000 kbibmeter mindre end booket, hvilket svarer til 40 fyldte 20 fods containere. Det er det samme problem, som mange flyselskaber har. Passagerne reserverer plads, men møder ikke op, og andre knder mister mligheden for at flyve med den maskine. Det er gerne i højsæsonen, at pladserne er mest eftertragtede, og at dem, der ikke møder op eller melder afbd, lader det gå d over andre. Der sejles så meget gods til Grønland fra resten af verden, at vi nogle gange må sige nej til den afgang, som knden ønsker, fordi skibet er fldt booket. Så er det ekstra ærgerligt for den knde, hvis gods ikke kommer med, fordi der ikke var plads på bookingtidspnktet, at der alligevel er plads på skibet, når det sejler. Og så er det for sent at gøre noget ved det. Det er kn en lille del af vore knder, der kommer til at booke for mange containere, og de gør det måske, fordi de er for optimistiske i forhold til en ordre eller en levering. Andre vil blot sikre sig at der er plads, og får aldrig ændret eller aflyst bookingen, når fordsætningerne ændrer sig. Og det er ærgerligt, hvis vi er nødt til at sige nej til en anden knde af den grnd. Vi så også problemet, da vi gik over til gentlige anløb. Flere afsendere af friske fødevarer angav ændrede mængder per rejse, selv om antallet af anløb af hver by blev øget. Det samlede forbrg af daglige fødevarer stiger jo ikke, fordi der kommer flere anløb. Det er der heldigvis ved at være styr på n, og Royal Arctic Line fortsætter med at følge op over for knder og andre samarbejdspartnere, så bookingerne bliver realistiske, og annlleres hrtigst mligt, hvis de ikke skal brges. n Usisarfimmi inissaq atorneqanngitsoq containerinik imaqartssaagalartoq sllitant allant akisoqaaq Tom lft i lasten i stedet for containere koster dyrt for andre knder Royal Arctic Ajs Nielsen Royal Arctic arkiv 15

Afrikamt pingasoriarlni Naja Arctica kinerani attartortinneqarnermini Vestafrikamt naatsiiaanik hvidløginill assartivoq. Utimt Eropamt kakaviliassat sigisarpai. Senegalimi Dakar, Ghanami Tema aamma Elfenbenskystenimi Abidjan. Naja Arcticami inttat kinerani tikittarsimasaat pissanganarlinnartppt. Tassami Naja Arctica miarsaatileqatigiinnt Hapag-Lloyd-imt Eropap aamma Afrikap akornanni angalanerit pingast attartortinneqarpoq. Gorm Holberg, Naja Arcticami miarsp naalagaata aappa oqalttarpoq: - Angalanerit tamarmik ataasiakkaarltik llni 33-ni sivisssseqartarpt, inttanll angalanerit tamarmik silagissiorfippt. Nassertigisariaqarpara decembarimi, janaarimi aamma febraarimi seqinnarissarmiillni silamil 30-nik kiattmiillni nannersmmat, ffa sleqatigt Atlantikorsp Avannaani piffissap ilarjssa silarlssiortt. Afrikap avataani jllimt pinnersaasiorneq Naja Arcticami inttat Afrikap avataani 30-nik kiattoq jllisiorpt: Ileqqsartt innarlerneqanngillat, naak jllerpalaarnera allaanergalartoq. Inttat tamarmik jllimt kaageeqqanik assigiinngitsnik tallimanik iffioqataappt, killitsinnarporl angssit miartortt isigalgit pebernødinik ammarlorsaast igaffeeqqami kiaqismi, kiammik kttinnaalltik, Gorm oqalttarpoq. Jlliaraq avataani nallissivarpt Temamt Ghanami tikinnitsinnit llt marlk qaangittt pilersaartill malillgit ingerlavoq, jllimi nerisassat, jllimi tnisstit tamakknnngal tnngast tamaasa, aammalmi jllisitit. Gorm Holberg 16 Royal Arctic

Oqartssaast kiffartttariaqarpavt Ingerlaarneq nannertarpoq, kisianni miarsalivimmiinnerit erloqinarnerppt: - Nalnaaqttap akknnerini 18-ini ilaannil llt pingast nnisarlta miarsalivimmiikkaangatta, smiiffinni oqartssaast pinngitsoorata pitsaasmik pisariaqartarpavt. Naatsorstigisarpaat eqqortmik oqaatigalg ajnnginnerpaamik pisariaqarpavt. Taamaaliortarpgllmi pisstsit oqinnersmik ingerlaqqllgit aamma akiliisitaanissaq pinngitsoorniarlg, akiliisitaagaanni aningaasanngorlgit tnninneqartarpt allagartalernagit. Umiarsalivinnt nalinginnaasmik tikittakkatsinnt assersnneqarsinnaanngillat. Afrikami pisstsit assorsaq allaanerppt. - Dakarimi miarsalivinnt allant sanillillg mtinerlaarpt, Gorm oqarpoq, aamma miarsaliveqarfik Tema, Ghanap namminiilernerminit kit 50-inngortorsiorlgit nallittorsinngitsiarnerani, tikippaa. Aqqsinermi nannattoqarpoq kikkll tamarmik immikkt slianik tjlaraqarpt teqqialinnill nasaqarltik nnap erfalasanik pinnersaaserskkanik. Nallittorsiornerpiaq peqataaffiginngilarpt, lloq taanna llnik marlssnnik sioqqllg aallaratta. Unammilligassat amerlappt Taamatt allanit attartgaaneq inttant immikkt misigisaqarfivoq, kisianni aamma ilinniakkamt tnngatillg nammilligassaallni. Misigileriallarparpt angerlarsimmaffitsinnit ngasissorjssarmiillta, pisstsill Kalaallit Nnaannist aamma Danmarkimist pitsaatigismik ingerlanngitst malgaltig, taakknanimi nalinginnaasmik sliassat tamaasa nalnngilagt attaveqarfissarpassaqartarltal. Pimaffigineqarpgt, tamannal ilinniarfiginngitsoorsinnaanngilarpt, naggasiivoq. n Naja Arctica kinerani Afrikap aamma Eropap akornanni angalavoq Naja Arctica sejlede mellem Afrika og Eropa i vinter Ghanami Temami sissaq Stranden ved Tema i Ghana Royal Arctic 17

Dakarimi miarsalivik tassaavoq torernerpaaq Havnen i Dakar er den mest velordnede Gorm Holberg Tre gange til Afrika Naja Arctica sejlede kartofler og hvidløg til Vestafrika nder vinterens dchartring. Retrlasten til Eropa var cacaobønner. Dakar i Senegal, Tema i Ghana og Abidjan i Elfenbenskysten. Det er spændende steder besætningerne på Naja Arctica har besøgt i vinter. Naja Arctica var nemlig chartret d til rederiet Hapag-Lloyd til tre rejser mellem Eropa og Afrika. Gorm Holberg, den ene af de to skibsførere på Naja Arctica, fortæller: - Hver rndrejse varede 33 dage, og alle besætningerne var heldige med vejret hele vejen. Jeg må godt nok indrømme, at det var dejligt at have solskin og 30 graders varme gennem hele december, janar og febrar, medens kollegerne på Nordatlanten boksede med dårligt vejr en stor del af tiden. Jleklip ved Afrika Besætningen på Naja Arctica holdt jl d for Afrika i 30 graders varme. - Det ødelagde ikke traditionerne, selv om det var svært at finde jlestemningen. Hele besætningen var med til at prodcerede fem forskellige slags jlesmåkager, og det var rørende at se de barske søfolk rlle pebernødder med sveden strømmende i den varme kabys, fortæller Gorm. Jleaften blev tilbragt på havet to dage efter anløbet af byen Tema i Ghana - og den forløb efter planen med jlemad, jlegaver og alt til faget hørende, også jlesange. 18 Royal Arctic

Myndigheder sklle opvartes Sejladsen var behagelig, men havneanløbene var mere dfordrende: - Vi sklle virkelig tage os pænt af de lokale myndigheder, når vi lå i havn mellem 18 timer og 3 døgn. De forventede - rent d sagt - at vi sklle opvarte dem. Og det gjorde vi så, for at få tingene til at glide, og for ikke at få en bøde, som sklle erlægges i kontanter den kvittering. Man kan slet ikke sammenligne det med de havne vi normalt anløber. Det var meget meget anderledes i Afrika. - Dakar virkede mere moderne end de andre havne, siger Gorm, der også nåede at få et anløb af havnebyen Tema med, nogle få dage før Ghana fejrede sin 50 års selvstændighed. Der var fest i gaderne, og alle var i anledning af jbilæet iført særlige T-shirts og kasketter med landets flag. Selve festlighederne nåede vi ikke med til, for vi sejlede et par dage før selve dagen. Masser af dfordringer Udchartringerne giver ikke kn en ekstra oplevelse til besætningerne, men også nogle faglige dfordringer. - Vi indser pldselig, at vi er meget langt hjemmefra, og at tingene ikke fngerer så godt som i Grønland og Danmark, hvor vi kender alle rtiner og har et stort netværk. Det stiller krav til os, som vi ikke kan ndgå at lære noget af, sltter han. n Naja Arctica kinerani Afrikap aamma Eropap akornanni angalavoq Naja Arctica sejlede mellem Afrika og Eropa i vinter Gorm Holberg Inttat siaasaalltik nnssiaartt Besætningen til grillaften Royal Arctic 19

Ivalo Egede Nmmi sisoqqattt Ukini tlleriinni aappassaanik Royal Arctic Line Nmmi miarsalivimmi slist pimast sisoqqatsippai, tamatmnnga pisstaavoq sisorarfinni aningaasaliissteqarsimast ilagimmatigt. Ukioq manna miarsalivimmi slist amerlast peqataasinnaasimappt llormi tassani miarsarmik tikittoqannginnera pisstigalg. Slist peqatigiiffiat marlnnik pølsillerpoq iffiaq qaqortlerlgit, aammattaaq tamant kakao tiitorfik ataaseq. n Skidag i Nk For andet år i træk holdt Royal Arctic Line i Nk skidag for alle medarbejdere på havnen, fordi vi er en af skiliftens sponsorer. I år knne ekstra mange fra havnen deltage, der var nemlig ikke skibsanløb den dag. Personaleforeningen gav to pølser og brød samt en kop kakao pr. person. n Seqinnerpoq sleqatill allatt katerisimaaqatiginissaat periarfissaallarlni. Solen skinnede, og der var mlighed for et helt anderledes kollegialt samvær. Brian Nikodemssen aamma Jens Heilmann sisoraatit allaanerst atorlgit. Brian Nikodemssen og Jens Heilmann på alternative ski. Jens Nielsen 20 Royal Arctic

Ivalo Egede Sarfaq Ittk-mt ilaallni angalaneq Sarfaq Ittk sivismik amtsivimmeereerlni Atlantikorsaq ikaarlg, llmik nnamill ataatsimik sisinaarlni tikereermat, sliffeqarfititsinni ntaami Arctic Umiaq Linemi pisortaanerp Jette Larsenip Royal Arctic Linemi Nmmi slist tamaasa ilaqtaal sapaatimmat angalaarnissamt qaaqqvai. Umiarsp naalagaata Jens Peter Berthelsen inttaasal ilaasssat tikillaqqaat taaval Sarfaq Ittk 170-inik ilaasoqarlni kangerlmmt aallarpoq, pernaarpalaarlni silageqisoq Sermitsiaq kaajallakkiartorlg. Ingerlaarnermi cafeteeriami kaffillertoqarpoq kaagillertoqarlnil. Nalnaaqttap aknneri marlssit qaangimmata Sarfaq Ittk Umiarsaaqqat talittarfiant taleqqippoq. n Sejltr med Sarfaq Ittk Da Sarfaq Ittk var vel tilbage fra sejladsen over Atlanten et døgn før tid efter et langvarigt værftsophold, inviterede adm. direktør Jette Larsen i vores nye datterselskab Arctic Umiaq Line alle kollegerne i Royal Arctic Line i Nk og deres familier på en sejltr søndag. Skibsfører Jens Peter Berthelsen og hans besætning bød velkommen ombord, og så sejlede Sarfaq Ittk af sted med 170 passagerer ind i fjorden og en tr rndt om Sermitsiaq i det flotteste forårsvejr. Undervejs blev der serveret kaffe og kage i cafeteriaet. Et par timer senere lagde Sarfaq Ittk igen til ved Skonnertkajen. n Royal Arctic 21

Royal Arctic Linep llorsitai Royal Arctic Lines kalender 2007 Marsi Lene Dørken RALIN-imi allaffimmitt marsip aappaani ilinniartnngorpoq 2007 Marts Lene Dørken blev ansat som kontorelev i RALIN i Aalborg den 2. marts Maaji Assartgalerisoq Knd Nielsen Aasiaat maajip qlingani kinik 40-nngortorsiorlni nallittorsiorpoq Maj Terminalmedarbejder Knd Nielsen i Aasiaat fejrede 40 års jbilæm den 10. maj Jni Ilinniaqarsimasoq Peter Berthelsen, Paataq Maniitsmi kinik 25-nngortorsiorlni jnip 4-ani nallittorsissaaq Assartgalerisoq Peter Josefsen, Paamit jnip 15-iani 50-inik kioqalissaaq Mekanikeri Knd Hans Lyberth, Nk jnip 19-iani 50-inik kioqalissaaq Jli Kamomilla Rasmssen Nmmi slisoqarnermt immikkoortortaqarfimmi HR-imi sllissistt jlip aallaqqaataani slilissaaq Inttaqarnermt fldmægtig Peer Foght, Nk jlip 31-ani 60-inik kioqalissaaq Aggstsi Helena Rotvig Kristiansen slisoqarnermt immikkoortortaqarfimmi ilinniartitaanermt pisortatt aggstsip aallaqqaataani atorfinippoq Karl Kasper Olsen, Nmmi aningaasaqarnermt immikkoortortaqarfimmi aggstsip aallaqqaataani atorfinippoq Jni Faglært Peter Berthelsen, Paataq i Maniitsoq knne fejre 25 års jbilæm den 4. jni Terminalarbejder Peter Josefsen Paamit fylder 50 år den 15. jni Mekaniker Knd Hans Lyberth i Nk fylder 50 år den 19. jni Jli Kamomilla Rasmssen starter som HR medarbejder i personaleafdelingen i Nk den 1. jli Bemandingsfldmægtig Peer Foght i Nk fylder 60 år den 31. jli Agst Helena Rotvig Kristiansen er ansat som ddannelsesleder i personaleafdelingen den 1. agst Karl Kasper Olsen er ansat som assistent i økonomiafdelingen i Nk den 1. agst 22 Royal Arctic

Nka Arctica / Naja Arctica Nka Arctica / Naja Arctica Imarpikkoortaatit Royal Arctic Line A/S-ip miarsaataasa anginersaat Nka Arctica Naja Arctica Atlantskibe De største skibe i Royal Arctic Line A/S Mary Arctica Arina Arctica Ukioq sanaartorfik Byggeår 1994 Angisssia Brttotonnage 11.612 t Imartsssia Nettotonnage 3.483 t Usigisinnaasai tonsinngorlgit Dødvægt/lastetonnage 9.556 t Itsernga Dybgang 8,00 m Takisssia Længde o.a. 132,92 m Silisssia Bredde 24,00 m Containerit sigisinnaasaat Containerkapacitet 782 TEU Containerit innaallagiatortt Container reeferstik 218 Kivitsisinnaassseq 2 x SWL Kran 2 x SWL 40 t/70 t Skkasssia Servicefart 16,5 knob Irena Arctica Pajttaat Johanna Kristina Angteq Ittk Aqqalk Ittk Angaj Ittk Royal Arctic arkiv Sarfaq Ittk Royal Arctic 23

Unammisaqattaarnermi peqataast tamarmik Alle deltagerne i konkrrencen Kjataani qatserisartt Apriilimi qatserisartt kjataani illoqarfinnit nnaqarfinnill makknannga aggerst Nanortalik, Narsaq, Eqalgaarsit aamma Qaqortoq namminerpassarnt assigiinngitsnt peqataappt. Ilaatigt slanngersit siaartiterlgit, rjorersartigt paarnglltik, biilit assakaasorsi atorlgit arpalltik kiisal containerit qaavint qallorltik. Unamminerit Qaqortp arsaattarfiani ingerlanneqarpt isiginnaartll amerlaqaltik takkssimappt. Qaqortmi Royal Arctic Line aaqqissssinermt pingaarnertt aningaasaliissteqartvoq. n Brandmændene i Sydgrønland I april måned deltog brandmændene fra Nanortalik, Narsaq, Eqalgaarsit og Qaqortoq i Sydgrønland i en masse konkrrencer. De lagde blandt andet slanger d, kravlede gennem rør, løb i bildæk og klatrede op på containere. Konkrrencen foregik på fodboldbanen i Qaqortoq, og tilskerne var mødt op i stort antal. Royal Arctic Line i Qaqortoq var hovedsponsor for arrangementet. n Henrik Ottosen Iligiit tngjortt ajgaast Qaqortmeerst Det blå vinderhold fra Qaqortoq Henrik Ottosen Iligiit aappalttt Qaqortmeerst norm 2-nngorpt Det røde hold fra Qaqortoq blev nmmer 2 Henrik Ottosen Iligiit Nanortalimmeerst norm 3-nngorpt Holdet fra Nanortalik blev nmmer 3 Henrik Ottosen Royal Arctic 36