AMU-uddannelsen Vejen som arbejdsplads Interview med underviser ifm. testkursus i projektet Easy AMU



Relaterede dokumenter
Gør en forskel for en ung - bliv mentor

Vejledning til Uddannelsesplan for elever i 9. klasse, der søger ind på ungdomsuddannelse mv.

Tid til refleksion. - at opdage dét du tror, du ikke ved...

Det vi gør godt og gerne vil kendes på

Viden, DER skaber Værdi

Find værdierne og prioriteringer i dit liv

Lær at tackle jobsøgningsstress 2!

Bliv bedre til arbejdet med børn og unge. Praktiske råd og personlige erfaringer til pædagog medhjælpere og deres ledere om kompetenceudvikling

AT-EKSAMEN: HVAD ER ET TALEPAPIR?

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm

Det vi skal gøre, og det vi kan gøre

Idékatalog. Praksisorienteret

Hvis din hest er død - så stå af

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Hvorfor gør man det man gør?

Hvordan skaber vi som ledere engagement? Hvordan anerkender vi, at medarbejderne tager imod forandringen i forskellige hastigheder?

Nye kommunikationsformer og deres effekt

Hvordan høre Gud tale?

PERSONLIG OG FAGLIG UDVIKLING FOR BØRN OG UNGE

Hvordan gør de professionelle?

Spørgeskemaundersøgelser man selv står for

projekt mere tid lær at leve med kronisk sygdom

Når mor eller far har en rygmarvsskade

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde

Hvad er vigtigt for os på jobbet? resultat af undersøgelse

Den svære anden bølge

MIG SELV MIG SELV MIG SELV MIG SELV

DIALOG # 2 ELEVERNE HØRER IKKE EFTER HVAD SKAL LÆREREN GØRE?

Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning

Transkript:

AMU-uddannelsen Vejen som arbejdsplads Interview med underviser ifm. testkursus i projektet Easy AMU Interview med faglærer Stig Bieling, VIA Erhvervsuddannelser, Vejlevej 150, 8700 Horsens. Interviewet blevet gennemført i Second Life med brug af voiceknappen, chatfunktionen, og de 4 piletaster til at bevæge Avataren med. Interviewet blev gennemført som en walk and talk på de virtuelle veje, hvor Stig Bieling har gennemført det første testkursus i Vejen som arbejdsplads som et bidrag i projektet Easy AMU. Hvordan gennemførte du som faglærer AMU-uddannelsen Vejen som arbejdsplads? Jeg startede introduktion til AMU-uddannelsen Vejen som arbejdsplads her ved traileren (foto 1). Uddannelsen har en varighed af 2 dage. Jeg bevægede min Avatar med de 4 piletaster, og de 7 deltagere fulgte med på projektoren i det fysiske faglokale på Erhvervsskolen. Jeg fortalte om formålet med uddannelsen, og derefter gik jeg en rundtur og introducerede nogle af de trafikale udfordringer, de skulle være opmærksom på, når de selv skulle til at lave en virtuel afmærkningsplan i 3D med brug af deres personlige Avatar. Jeg gik derefter frem til en sandbunke på vejen lige bag en lastbil, og spurgte deltagerne om, hvordan de vil lave en skilteafmærkning, så trafikken kan gennemføres forsvarligt, og dermed var dialogen med deltagerne etableret. Sådan gennemgik jeg hele det trafikale miljø, der indgik i uddannelsen. Jeg omtalte også en række udfordringer, som ikke er synlige, hverken i det virtuelle 3D miljø eller i den virkelige verden, hvor deltagerne skal lave en fysisk skilteplan forud for igangsætning af arbejdsopgaver på danske veje. Udfordringer, som deltagerne skal lære at se, vurdere, og tage højde for i udarbejdelsen af afmærkningen. Den virtuelle verden er meget virkelighedstro for både mig som underviser og for deltagerne. Det var tydeligt, at deltagerne tænkte og handlede som specialarbejdere, der skulle arbejde på vejen, hvilket er godt, men de skulle også lære at tænke på, hvordan f.eks. bilisten tænker, når bilisten møder den afmærkning, de selv har lavet her i det virtuelle miljø. Som metode og værktøj er 3D miljøet meget anvendelig til understøtning af undervisning.

Kan du uddybe den påstand? F. eks. er det praktisk, at deltagerne kan gå op i helikopterperspektiv og se ned på et trafikalt knudepunkt, det er en situation, som deltagerne ikke kan gøre i den virkelige verden. Her er den virtuelle 3D verden bedre til træning. I andre situationer gjorde det et stort indtryk at gå rundt i den virtuelle verden og snakke om de udfordringer, som var synlige, men måske især de udfordringer, der kun er synlig for den erfarne. Hvordan planlagde du som faglærer AMU-uddannelsen Vejen som arbejdsplads? Min plan var at bruge dag 1 til teori og lovstof, og give introduktion til hvordan deltagerne skulle arbejde virtuelt på dag 2. Da uddannelsen er en del af en større uddannelse var omdrejningspunktet mig som underviser med et minimum af administrationen på Erhvervsskolen. Jeg havde nogle test, som deltagerne skulle gennemføre efter hver opgave. Det skriftlige arbejde med testen skulle foregå på mail mellem deltagerne og mig som underviser. Hvilke erfaringer gjorde du dig som faglærer AMU-uddannelsen Vejen som arbejdsplads? Dag 1 gik hurtigere end jeg havde regnet med. Vi kom hurtigere til pensum for dag 2 end planlagt, hvilket gav mig mulighed for god instruktion til den virtuelle del af uddannelsen. Deltagerne var positive fra starten, de kun straks sætte sig ind i det virkelighedstro virtuelle miljø, der var designet til uddannelsen som en del af projektet Easy AMU. Jeg fandt bl.a. ud af, at jeg har brug for flere opgaver til deltagerne i form af flere skilte ved de virtuelle veje, fordi når flere deltagere skal lave opgaverne samtidig, så opstod der slåskampe om brug af de samme skilte. Men problemet kan fremover nemt løses ved at indsætte flere skilte. Jeg vil også gerne have mulighed for at kaste en joker ind i vurderingen af trafikforholdene. F.eks. ved at simulere en trafikulykke eller begyndende snevejr og glatteveje. Jeg bliver også nød til at lave en tidsplan for det virtuelle arbejde og samarbejde med deltagerne. En tidsplan bruger jeg også ved almindelig fysisk undervisning i et fysisk undervisningslokale. Jeg har brug for mere struktur i min virtuelle undervisning og jeg skal også have fundet ud af, hvordan jeg kan følge kursisterne, når de er online, der er hvis nogle funktioner jeg skal have lært at bruge til det.

Når du går rundt i det trafikale miljø, kunne det være interessant for dig og kursisterne, at I kunne sætte jer ind i de virtuelle biler, og så se jeres skilte fra bilistens synsvinkel? Ja, det kunne være rigtig sjovt - og fagligt meget vigtig, fordi deltagerne har meget brug for også at kunne se skiltene, som en bilist ser skiltene. Når man sidder i den virtuelle bil, så kommer der realistisk fokus på blinde vinkler, hastighed, oversigtforhold mv. Det er godt, at der er i det virtuelle 3D miljø er en særlig mulighed for overblik, fordi deltagerne kan flyve med deres personlige Avatar, og deltagerne kan således se trafikken i et helikopterperspektiv. Det hjælper godt til en samlet indsigt, og forøger deltagernes kompetencer til konkret vurdering af, hvor de enkelte skilte skal stilles op. Deltagerne levede sig meget ind i situationerne, og samtidig fik jeg deltagerne til at reflektere over deres egne vurderinger og skilteplan. Selvom meget gik rigtig nemt, så opdagede jeg, at kommunikationen med deltagerne er meget vigtig. Når jeg så nogle af deltagernes handlinger, måtte jeg konstatere, at deltagerne havde opfattet noget andet end det jeg troede, og det jeg havde sagt og skrevet i min instruktion. Du omtalte, at du har brug for mere struktur, og det behov bliver formodentlig endnu større, hvis du har mere end 7 deltagere online samtidig. Kan det i den forbindelse være en ide, at du får grupperne til at vurdere hinandens arbejde? Ja, det kan helt sikkert være en god ide. Det vil jeg prøve næste gang. Og jeg er som underviser ikke flaskehals hele tiden, jeg kan være lidt mere tilbagetrukket og arbejde mere som vejleder og coach for deltagerne. Det er sikkert lærende for alle deltagerne. Dermed nærmer vi os virkeligheden, og det giver en anden rollefordeling i undervisningen. Jeg synes, selve kurset har været kanon, men der er opstået behov for flere forbedringer både af tekniske og pædagogisk karakter. Herunder implementering af deltagertests til brug direkte i 3D miljøet.