Landsrettens begrundelse og resultat Forhold 1a Det lægges efter bevisførelsen, herunder de opgørelser, der er udarbejdet af Selskabet A til brug for sagen, og T1s egen forklaring, til grund, at Selskabet A (tidligere A A.M.B.A) i en periode fra maj 2010 til primo 2013 indkøbte dels fedtsyre-ethylester gennem Selskabet T2 og dels monoester fra Norge, og at den indkøbte fedtsyre-ethylester og monoester blev anvendt i produktionen af fiskeolie til konsum og solgt til kunderne, herunder til fiskefoderproducenter. Den indkøbte monoester fra Norge har lovligt kunne anvendes i produktion af fiskeolie til konsum, mens dette ikke har været tilfældet for fedtsyre-ethylesteren fra Selskabet T2, jf. nærmere herom nedenfor. En række vidner, herunder tre vidner fra det norske varemæglerfirma B og bestyrelsesformand i Selskabet A, C, har forklaret, at det efter deres vurderinger ikke er kontraktmæssigt at iblande fedtsyreethylester og monoester i fiskeolie uden at oplyse kunderne herom, og det kan efter bevisførelsen lægges til grund, at Selskabet A efter at kunderne var blevet bekendt med tilsætningen af monoester og fedtsyre-ethylester betalte kompensation til de berørte kunder med et samlet beløb på 9 mill.kr. svarende til virksomhedens egne beregninger af selskabets avance fra videresalget af fiskeolie iblandet monoesteren og fedtsyre-ethylesteren. Efter analyseresultatet af 7. april 2010 fra Selskabet As laboratorium vedrørende vareprøven fra Selskabet T2 sammenholdt med de afgivne forklaringer herom, herunder om prøvens indhold af Omega 3-fedtsyrer (EPA og DHA), kan det ikke lægges til grund, at iblanding af fedtsyre-ethylester og monoester i de skete mængder under den forudsætning, at fedtsyre-ethylesteren hidrørte fra et godkendt produktionsanlæg og dermed lovligt kunne anvendes i produktion af fiskeolie til konsum forringede fiskeoliens værdi. Der er herved lagt særlig vægt på oplysningerne om, at den fiskeolie, som Selskabet A solgte, var et blandingsprodukt, og at mængden af indkøbt fedtsyre-ethylester og monoester alene udgjorde ca. 2 % af virksomhedens samlede indkøb af fiskeolieprodukter i perioden.
Der er også lagt vægt på den baggrundsanalyse, der blev foretaget af D fra Fødevarestyrelsen vedrørende prøver af fiskeolier fra bl.a. Selskabet A og en fiskefabrik i Hanstholm, idet det ud fra analysens resultater må lægges til grund, at ethylester er naturligt forekommende i fisk og fiskeolie, herunder at den målte fiskeolie fra Peru indeholdt 2 % ethylester i henhold til analysen foretaget på Fødevarestyrelsens laboratorium og 5,7 % ethylester i henhold til analysen foretaget på AarhusKarlshamns laboratorium. Endvidere er der lagt vægt på, at Fødevarestyrelsen ved brev af 13. september 2013 med henvisning til ovennævnte baggrundsanalyse meddelte Selskabet A, at selskabets tanke med fiskeolie kunne frigives på betingelse af, at restmængden af ethylester i fiskeolien ikke oversteg grænseværdier (cut off values) på henholdsvis 2 % ved analyse foretaget på Fødevarestyrelsens laboratorium og 6 % ved analyse foretaget på AarhusKarlshamns laboratorium. Der foreligger ikke en udtalelse fra en brancheorganisation eller anden sagkyndig vurdering af, om fiskeolie iblandet fedtsyre-ethylester og monoester kan betragtes som kontraktmæssig levering. Der er heller ikke fremlagt kontrakter til belysning af det aftaleretlige grundlag mellem Selskabet A og selskabets kunder, ligesom der ikke er afgivet forklaring fra selskabets kunder herom. Endvidere kan det efter bevisførelsen ikke lægges til grund, at den fiskeolie iblandet fedtsyre-ethylester og monoester, der blev solgt til Selskabet As kunder, ikke levede op til den enkelte kundes nærmere specifikationer for fiskeoliens indhold. Ifølge vidnet E har der været drøftelser mellem denne og T1 om anvendelsen af monoester, og vidnet oplyste i den forbindelse T1 om, at monoester i princippet kan anvendes til konsum. Endelig er monoestre af propylenglycol og fedtsyre nævnt på listen over fodermidler i Kommissionens forordning (EU) Nr. 68/2013 af 16. januar 2013 om fortegnelsen over fodermidler, jf. Del C, punkt 13.11.2. På denne baggrund er det for så vidt angår den indkøbte monoester fra Norge, der lovligt har kunnet anvendes i produktion af fiskeolie til konsum, ikke bevist, at T1 ved ikke at oplyse kunderne om, at der i fiskeolien var iblandet monoester som sket retsstridigt har fremkaldt, bestyrket eller udnyttet en vildfarelse ved at sælge fiskeolie iblandet monoester.
Som følge af det anførte frifindes T1 i det hele i forhold 1a for så vidt angår den indkøbte monoester fra Norge. For så vidt angår den indkøbte fedtsyre-ethylester fremgår det af oversigten over salgsfakturaer fra T2, at T2 i perioden fra den 1. maj 2010 til den 2. januar 2013 solgte 4.922.920 kg fedtsyre-ethylester til Selskabet A. Den indkøbte fedtsyre-ethylester var et restprodukt fra selskabet P i Kalundborg, der var blevet bearbejdet hos Selskabet D. Selskabet D solgte herefter restproduktet til Selskabet T2, der videresolgte og leverede restproduktet til Selskabet A. Det er ubestridt, at Selskabet P i Kalundborg alene var godkendt til teknisk produktion, og at restproduktet derfor ikke lovligt kunne anvendes i produktion til konsum. Det er endvidere ubestridt, at hverken Selskabet P eller Selskabet D var registreret og/eller godkendt i henhold til foderhygiejneforordningen. Ved Selskabet As salg af fiskeolie bestemt for konsum iblandet fedtsyre-ethylester, der ikke lovligt kunne anvendes i produktion til konsum, er selskabets kunder der har befundet sig i en vildfarelse om, at der ikke var iblandet ulovlige produkter i den købte fiskeolie blevet påført en væsentlig risiko for formuetab, og Selskabet A opnåede en uberettiget vinding ved salget. Den objektive del af gerningsindholdet i straffelovens 279 er derfor opfyldt. Spørgsmålet er herefter, om det er bevist, at T1 havde forsæt til bedrageri som beskrevet i den principale tiltale i forhold 1a. 5 voterende udtaler (herefter flertallet): F har forklaret, at han ikke præcist husker, hvad han sagde, da han afleverede vareprøven fra Selskabet T2 til T1 i april 2010, men at han efter bedste evne videregav oplysningerne fra G om, at de ikke skulle
handle med den vare, der var i prøven. Der er ikke i F eller Gs forklaringer støtte for, at det i den forbindelse skulle være blevet oplyst, at det ville være ulovligt at anvende produktet fra Selskabet T2. T1 har heroverfor forklaret, at han ikke blev frarådet at anvende produktet fra Selskabet T2, og at han på baggrund af analyseresultatet fra vareprøven vurderede, at der var tale om et værdifuldt produkt. T1 har videre forklaret, at han havde fået oplyst, at leverancerne fra Selskabet T2 var fra Selskabet Ps produktionsanlæg i Kalundborg, og at han gik ud fra, at restprodukter fra dette anlæg lovligt kunne anvendes i produktion til konsum, ligesom det var tilfældet med restprodukter fra Selskabet Ps anlæg i Norge. Der er efter bevisførelsen ikke tilstrækkeligt sikkert grundlag for at tilsidesætte denne forklaring, hvorfor det lægges til grund, at T1 forud for samtalen med H fra Selskabet D den 5. februar 2013 ikke var bekendt med, at produktet fra Selskabet T2 kom fra Selskabet D, og at han forud for dette tidspunkt ikke var vidende om, at produktet hidrørte fra et produktionsanlæg, der alene var godkendt til teknisk produktion. Der er herved lagt vægt på, at leverancerne fra Selskabet T2 over for Selskabet A blev faktureret som fiskeolie, og det kan ikke lægges til grund, at T1 var vidende om, at leverancerne ifølge handelsdokumenterne skiftede navn fra fedtsyre-ethylester til fiskeolie under transporten fra Selskabet D til Selskabet A. Hertil kommer, at I ifølge dennes forklaring var blevet instrueret af K til ikke at oplyse hos Selskabet A, at leverancerne kom fra Selskabet D. Der er videre lagt vægt på, at den indkøbspris, som Selskabet A betalte til Selskabet T2 for restproduktet, efter vidnet Hs forklaring langt oversteg prisen for ethylester fra et teknisk anlæg, der alene kunne anvendes til brændsel, og at indkøbsprisen efter de fremlagte prisoplysninger i perioder ikke afveg væsentligt fra virksomhedens øvrige indkøbspriser på fiskeolieprodukter. Endvidere er der lagt vægt på, at Selskabet A indkøbte et tilsvarende restprodukt fra en norsk fabrik fra samme koncern som Selskabet P i Kalundborg, og at restproduktet fra Norge lovligt kunne anvendes til konsum.
Endelig kan der ikke bortses fra muligheden for, at T1s reaktion da han i februar 2013 under en telefonsamtale med H fra Selskabet D og de følgende måneder gav urigtige oplysninger om Selskabet As anvendelse af leverancerne fra Selskabet T2 har været begrundet i en frygt for konsekvenserne for Selskabet A og for hans egen stilling i selskabet, såfremt det kom frem, at leverancerne ulovligt var indgået i fiskeolieproduktionen. Efter det anførte finder vi det herefter ikke bevist, at T1 havde forsæt til bedrageri som beskrevet i den principale tiltale i forhold 1a. Vi stemmer derfor for at frifinde T1 for den rejste principale tiltale også for så vidt angår den indkøbte fedtsyre-ethylester fra Selskabet T2. 1 voterende udtaler (herefter mindretallet): Efter vidneforklaringerne fra F og G lægger jeg til grund, at Selskabet A i foråret 2010 modtog en vareprøve fra Selskabet T2, og at vareprøven blev analyseret på laboratoriet hos Selskabet A. G og F drøftede vareprøven, og G sagde i den forbindelse til F, at vareprøven indeholdt ethylester, og at det ikke var en vare, som virksomheden skulle handle med. Efter Fs vidneforklaring afleverede han analyseresultatet af vareprøven til T1 og videregav i den forbindelse oplysningerne fra G om, at de ikke skulle handle med produktet i prøven. Jeg lægger efter bevisførelsen videre til grund, at T1 som direktør med ansvar for bl.a. produktindkøb på trods af oplysningerne fra F og uden nærmere undersøgelse traf beslutning om at indkøbe restproduktet fra Selskabet T2 med det formål, at restproduktet skulle indgå i virksomhedens produktion af fiskeolie til konsum. Efter vidneforklaringerne fra H og I sammenholdt med de fremlagte handelsdokumenter lægger jeg tillige til grund, at Selskabet T2 købte fedtsyre-ethylester hos Selskabet D, men at restproduktet blev videresolgt til Selskabet A som fiskeolie.
Endelig lægger jeg efter Hs vidneforklaring til grund, at han under telefonsamtalen med T1 den 5. februar 2013 spurgte til, hvad produktet fra Selskabet D var anvendt til, hvortil T1 i strid med sandheden oplyste, at produktet alene var anvendt til rensning. T1 fulgte samtalen op med sin mail af 5. februar 2013 til H, hvori han nærmere forklarede om anvendelsen af produktet til rensning. T1 fulgte endvidere op på samtalen med en uddybende mail af 11. februar 2013, da det efter Gs vidneforklaring må lægges til grund, at vidnet skrev mailen til H efter instruktion fra T1. T1 har forklaret, at han troede, at han hos Selskabet T2 købte en fiskeoliefraktion fra Selskabet P i Kalundborg, og at han ikke havde kendskab til, at produktet kom fra Selskabet D. T1s forklaring herom støttes ikke af oplysningerne i sagen. Jeg har herved lagt vægt på, at der ikke foreligger oplysninger om, at T1 efter samtalen med H fra Selskabet D kontaktede K med henblik på at få oplysninger om det leverede restprodukt, hvilket efter T1s egen forklaring ville have været naturligt. Der foreligger heller ikke oplysninger om, at T1 efterfølgende over for Fødevarestyrelsen eller politiet skulle have forklaret, at han havde modtaget urigtige oplysninger fra K. Endelig støttes hans forklaring ikke af de oplysninger, som han gav bestyrelsen eller virksomhedens juridiske rådgiver, idet det efter de afgivne forklaringer herom ikke kan lægges til grund, at han oplyste om Ks rolle i forløbet. Tværtimod må det efter vidneforklaringerne fra F, G og L lægges til grund, at K umiddelbart inden politiets ransagning hos Selskabet A deltog i et møde hos T1, og at K under dette møde aktivt deltog i drøftelserne om, hvad de skulle gøre, herunder at det på mødet blev drøftet, om de skulle anskaffe sig mobiltelefoner med taletidskort. I har forklaret, at Ks kontaktperson hos Selskabet A var T1, og K har ifølge afhøringsrapport af 28. januar 2014 til politiet forklaret, at aftalen om køb af produktet fra Selskabet D blev indgået med T1, og at T1 var hans kontaktperson vedrørende fedtsyre-ethylesteren. Jeg finder det på denne baggrund ubetænkeligt at anse det for bevist, at T1 vidste, at restproduktet fra Selskabet T2 var et teknisk produkt, og at han ved at producere og sælge fiskeolie iblandet fedtsyreethylester, der ikke lovligt kunne anvendes i fiskeolie til konsum, havde forsæt til bedrageri af særlig grov beskaffenhed som beskrevet i den principale tiltale i forhold 1a.
Jeg stemmer derfor for at finde T1 skyldig i den rejste principale tiltale for så vidt angår den fedtsyreethylester, der blev leveret af Selskabet T2. Efter udfaldet af stemmeafgivningen frifindes T1 i det hele i den principale tiltale i forhold 1a. Samtlige voterende udtaler vedrørende den subsidiære tiltale: Som anført under den principale tiltale er T1 frifundet for den del af den subsidiære tiltale, der angår monoester fra Norge. Det lægges efter bevisførelsen, herunder vidneforklaringen fra H, til grund, at T1 i forbindelse med samtalen med H den 5. februar 2013 blev bekendt med, at den indkøbte fedtsyre-ethylester fra Selskabet T2 kom fra Selskabet D, og at T1 efter samtalen var klar over, at det ikke var lovligt at anvende restproduktet i produktion af fiskeolie til konsum. Der er herved lagt særlig vægt på, at T1 under samtalen med H i strid med sandheden oplyste, at produktet alene var anvendt til rensning, og at hans forklaring herom blev uddybet ved mails af 5. og 11. februar 2013. T1s forklaring om, at han først i forbindelse med afhøringen hos politiet blev opmærksom på, at produktet var blevet bearbejdet hos Selskabet D, må i lyset af den øvrige bevisførelse tilsidesættes som utroværdig. T1 er ifølge den subsidiære tiltale tiltalt for bedrageri ved efter at han var blevet klar over, at der hos Selskabet A var iblandet fedtsyre-ethylster i fiskeolien uretmæssigt undlod (1) dels at sørge for, at denne fiskeolie ikke fremadrettet blev solgt til kunderne, (2) dels at oplyse kunderne om, at den allerede solgte fiskeolie havde indeholdt fedtsyre-ethylester. Efter bevisførelsen henstår det som usikkert, om der i perioden fra februar til juli 2013 fortsat var fedtsyre-ethylester fra Selskabet D iblandet fiskeolien i tankene hos Selskabet A. Der er herved lagt særlig vægt på, at der ikke foreligger nærmere oplysninger om indholdet af Selskabet As tanke i starten af februar 2013 eller på tidspunktet for politiets ransagning, herunder om indholdet af henholdsvis
fedtsyre-ethylester og monoester i de enkelte tanke. Der er endvidere lagt vægt på Is vidneforklaring om, at han i den periode, hvor han kørte for Selskabet T2, ugentligt kørte 1 3 læs fra Selskabet D til Selskabet A, og at det ved gennemgang af fakturaer fra Selskabet T2 er dokumenteret, at det sidste læs fra Selskabet T2 blev leveret til Selskabet A den 2. januar 2013. Det kan således ikke med sikkerhed lægges til grund, at der i februar 2013 endnu var rester af fedtsyre-ethylester fra Selskabet D i tankene hos Selskabet A. Det er på denne baggrund ikke bevist, at T1 fra februar 2013 har handlet retsstridigt i relation til det fremadrettede salg af fiskeolie til konsum som beskrevet i den subsidiære tiltale. Om den anden del af den subsidiære tiltale lægges det efter bevisførelsen, herunder navnlig vidneforklaringerne fra F og G, til grund, at T1 efter samtalen med H fra Selskabet D fastholdt sin urigtige forklaring om, at restproduktet alene var anvendt til rensning. Vidneforklaringerne herom støttes af, at T1 den 2. juli 2013, hvor politiet foretog ransagning hos Selskabet A, ifølge afhøringsrapport af 4. juli 2013, side 3, forklarede til politiet, at virksomheden ikke havde anvendt produktet til iblanding i deres fiskeolie, og at produktet alene var blevet anvendt til rensning. Forklaringen til politiet blev ifølge afhøringsrapporten afgivet efter, at T1 var gjort bekendt med sigtelserne, herunder sigtelsen for bedrageri af særlig grov beskaffenhed. Forklaringen blev endvidere afgivet efter, at T1 ifølge sin egen forklaring havde talt med virksomhedens juridiske rådgiver. Det lægges endvidere efter vidneforklaringerne fra F og G til grund, at T1 under et møde hos G den 2. juli 2013 fastholdt, at F, G, M og O, der alle var til stede på mødet, skulle forklare til politiet, at restproduktet var anvendt til rensning, ligesom han på mødet sagde til medarbejderne, at der skulle foretages forskellige tiltag for at støtte den urigtige forklaring, herunder tiltag i form af rørføring og ændring af olierapporter/lageroptegnelser. Endelig lægges det til grund, at der umiddelbart op til politiets ransagning den 2. juli 2013 blev afholdt et møde hos T1, hvor K deltog sammen med F og G, og at der på dette møde bl.a. blev talt om bortskaffelse af det resterende fedtsyre-ethylester/monoester og anskaffelse af mobiltelefoner med taletidskort.
T1 har således efter telefonsamtalen med H den 5. februar 2013 foretaget aktive handlinger med det formål at skjule i første række for H og dernæst for myndighederne, at der i perioden fra maj 2010 til slutningen af januar 2013 var solgt fiskeolie iblandet fedtsyre-ethylester, der ikke lovligt kunne anvendes i fiskeolie til konsum. Flertallet udtaler: Der er ikke oplysninger om, at kunderne i perioden har haft viden, endsige mistanke om, at den solgte fiskeolie indeholdt fedtsyre-ethylester, der ikke lovligt kunne anvendes til konsum, eller at kunderne på anden vis har haft anledning til at overveje, om de havde et krav mod Selskabet A i anledning af leverancerne. Alene den omstændighed, at T1 ikke har oplyst kunderne om den skete sammenblanding af fiskeolie og fedtsyre-ethylester, udgør ikke en retsstridig udnyttelse af kundernes vildfarelse, som har bestemt kunderne til ikke at kræve erstatning. T1s handlinger i forsøg på at skjule den skete sammenblanding med fedtsyre-ethylester har været egnet til at hindre, at omverdenen og dermed også kunderne blev bekendt med sammenblandingen, om end handlingerne ikke direkte har virket bestemmende for kundernes dispositioner. Bestyrelsesformand C, advokat P og økonomidirektør R har forklaret, at kunderne efter deres opfattelse ikke havde lidt et tab, og at der derfor ikke var grundlag for at rejse erstatningskrav mod Selskabet A som følge af salget, men at der pr. kulance blev betalt et kompensationsbeløb svarende til virksomhedens egne beregninger af selskabets avance fra videresalget af fiskeolie iblandet monoesteren og fedtsyre-ethylesteren, og at kunderne med enkelte undtagelser accepterede dette. På denne baggrund og efter bevisførelsen i øvrigt, herunder T1s egen forklaring, kan det ikke lægges til grund, at T1 som direktør for selskabet havde indset eller overvejet, at salget af den sammenblandede fiskeolie ville give anledning til erstatningskrav fra kunderne.
Det er herefter ikke bevist, at T1 ved sin adfærd efter opringningen fra H har haft forsæt til at fratage Selskabet As kunder muligheden for at kræve erstatning. Vi stemmer derfor af de anførte grunde for at frifinde T1 i den subsidiære tiltale. Mindretallet udtaler: Efter bevisførelsen, herunder de fremlagte bestyrelsesreferater og vidneforklaringerne fra bestyrelsesformand C, advokat P og økonomidirektør R, lægger jeg til grund, at Selskabet A straks tog kontakt til de berørte kunder, da ledelsen blev bekendt med, at virksomheden gennem en længere periode havde solgt fiskeolie iblandet fedtsyre-ethylester/monoester. En række kunder fremsatte i den anledning erstatningskrav mod Selskabet A, og Selskabet A betalte som tidligere nævnt kompensation til de berørte kunder med et beløb svarende til den bøde, som selskabet har vedtaget i sagen. Det er på denne baggrund og efter sagens øvrige oplysninger ubetænkeligt at lægge til grund, at det har stået T1 klart, at Selskabet As kunder ville have fået oplysninger om indholdet af den solgte fiskeolie, hvis han havde oplyst H og myndighederne om virksomhedens anvendelse af fedtsyre-ethylester i produktionen af fiskeolie. T1 har således navnlig i forbindelse med den telefoniske henvendelse fra H og den senere henvendelse fra myndighederne haft anledning til at oplyse H fra Selskabet D og myndighederne og dermed kunderne om den faktiske anvendelse af leverancerne fra Selskabet T2. T1s adfærd må på denne baggrund og efter en samlet vurdering i det hele sidestilles med, at han uretmæssigt undlod at oplyse kunderne om, at der var solgt fiskeolie iblandet et ulovligt restprodukt. Jeg finder det herefter bevist, at T1 udnyttede den vildfarelse, at kunderne ikke kendte til de anførte problemer med det ulovlige restprodukt, og at kunderne herved blev frataget en eventuel mulighed for at kræve erstatning hos Selskabet A.
Efter de fremlagte beregninger og oplysninger om Selskabet As indkøb af fedtsyre-ethylester fra Selskabet T2 i den omhandlede periode sammenholdt med de afgivne forklaringer herom lægger jeg til grund, at Selskabet A i perioden havde en uberettiget merfortjeneste som følge af salget af fiskeolie iblandet fedtsyre-ethylester fra Selskabet T2 på mindst 7 mill.kr. Der er herved lagt vægt på Selskabet As egne beregninger af virksomhedens gennemsnitlige dækningsbidrag, og T1s forklaring om, at der ikke var fedtsyre-ethylester fra Selskabet T2 tilbage i tankene på tidspunktet for politiets ransagning. I det anførte omfang stemmer jeg herefter for at finde T1 skyldig den subsidiære tiltale i forhold 1a. Efter udfaldet af stemmeafgivningen frifindes T1 i det hele i den subsidiære tiltale i forhold 1a. Forhold 1b Det lægges efter bevisførelsen for landsretten til grund, at Selskabet A i perioden fra maj 2010 til den 2. januar 2013 indkøbte 4.922.920 kg fedtsyre-ethylester fra Selskabet T2, og at produktet hos Selskabet A blev anvendt i produktionen af fiskeolie til konsum og solgt til kunder. Det lægges efter bevisførelsen, herunder navnlig vidneforklaringen fra H til grund, at K, der var eneejer af anparterne i Selskabet T2 og direktør i selskabet, var bekendt med, at det restprodukt, der blev solgt til Selskabet A, var et produkt fra Selskabet P i Kalundborg, og at produktet var bearbejdet hos Selskabet D, der alene havde tilladelse til at sælge produktet som biodiesel til brændsel. Der er herved lagt vægt på, at produktet ifølge de fremlagte fakturaer fra Selskabet D til Selskabet T2 blev solgt til Selskabet T2 som fedtsyre-ethylester, og at det af fakturaerne klart fremgår, at der er tale om et teknisk produkt, der ikke er til konsum. På baggrund af vidneforklaringen fra I og de fremlagte handelsdokumenter lægges det til grund, at Selskabet T2 solgte den fedtsyre-ethylester, som var hentet hos Selskabet D, til Selskabet A som fiskeolie. Efter de fremlagte regnskabsoplysninger og Hs vidneforklaring lægges det videre til grund, at Selskabet T2 købte restproduktet hos Selskabet D til en pris svarende til markedsprisen på
brændselsolie, men at Selskabet T2 videresolgte restproduktet til Selskabet A til en markant højere pris, der i perioder ikke afveg væsentligt fra markedsprisen for fiskeolieprodukter. Hertil kommer, at vidnet I har forklaret, at K selv ville forestå og aflevere handelsdokumenter, hvilket var usædvanligt, da handelsdokumenter altid fulgte transporten. Vidnet har endvidere forklaret, at K sagde til ham, at han ikke måtte fortælle medarbejderne hos Selskabet A, at han havde hentet produktet hos Selskabet D, og at K i forløbet sagde, at ingen ville opdage noget. K tilbød senere i forløbet vidnet et stort pengebeløb mod, at vidnet destruerede transportpapirerne, og K overtog ifølge vidnet selv transporten af produktet fra Selskabet D til Selskabet A, da vidnet sagde fra. På baggrund af vidneforklaringerne fra F og G og til dels efter T1s forklaring lægges det videre til grund, at K deltog i et møde umiddelbart før politiets ransagning hos Selskabet A, og at K på mødet deltog i drøftelserne om, hvad de skulle gøre, herunder hvad de skulle forklare politiet om anvendelsen af produktet. Drøftelserne på mødet omhandlede bl.a. bortskaffelse af det resterende ethylester/monoester og anskaffelse af mobiltelefoner med taletidskort. Det er på denne baggrund bevist, at K var vidende om, at den indkøbte fedtsyre-ethylester fra Selskabet D ikke lovligt kunne anvendes til konsum, og at han solgte restproduktet til Selskabet A som fiskeolie velvidende, at restproduktet ville blive anvendt i selskabets produktion af fiskeolie til konsum. Selskabet T2 er herefter skyldig i bedrageri ved at have medvirket til, at Selskabet A i perioden fra maj 2010 til slutningen af januar 2013 producerede og solgte fiskeolie iblandet fedtsyre-ethylester, hvorved Selskabet As kunder blev påført en væsentlig risiko for formuetab. Efter bevisførelsen, herunder de fremlagte oplysninger om priserne på restproduktet fra Selskabet D sammenholdt med de afgivne forklaringer om priserne ved køb og salg af henholdsvis fiskeolie og biodiesel til brændsel, er det bevist, at Selskabet T2 som følge af leverancerne til Selskabet A har haft en merfortjeneste på mindst 12 mill.kr. I det anførte omfang tiltræder landsretten herefter, at Selskabet T2 er fundet skyldig i forhold 1b.
Forhold 2 T1 har for landsretten erkendt sig skyldig i ved uagtsomhed at have overtrådt biproduktforordningen for så vidt angår fedtsyre-ethylester leveret fra Selskabet T2. Anklagemyndigheden har berigtiget forhold 2, således at tiltalen alene vedrører leverancerne fra Selskabet T2. Landsretten lægger til grund, at de omhandlede overtrædelser af biproduktforordningen fandt sted i perioden fra 4. marts 2011, hvorfra biproduktforordningen finder anvendelse, og frem til slutningen af januar 2013, idet det som anført ovenfor vedrørende den subsidiære tiltale i forhold 1a efter bevisførelsen ikke kan lægges til grund, at der efter udgangen af januar 2013 fortsat blev anvendt fedtsyre-ethylester i fiskeolieproduktionen. Flertallet udtaler: T1 har forklaret, at han vidste, at restproduktet fra Selskabet T2 kom fra Selskabet P i Kalundborg, og at han troede, at der var tale om en fiskeoliefraktion, der lovligt kunne anvendes i fiskeolie. T1 burde som direktør for Selskabet A og som ansvarlig for indkøb i virksomheden have foretaget nærmere undersøgelser af, om det restprodukt, der blev leveret af Selskabet T2, lovligt kunne anvendes til konsum i henhold til biproduktforordningen. Vi finder på denne baggrund og efter bevisførelsen i øvrigt, at det er bevist, at T1 ved grov uagtsomhed har gjort sig skyldig i overtrædelse af biproduktforordningen i den anførte periode og i overensstemmelse med den berigtigede tiltale. Mindretallet udtaler:
Af de grunde, jeg har anført vedrørende den principale tiltale i forhold 1a, finder jeg det bevist, at T1 havde forsæt til at overtræde biproduktforordningen som anført i den berigtigede tiltale. Efter udfaldet af stemmeafgivningen findes T1 skyldig i ved grov uagtsomhed at have overtrådt biproduktforordningen i den anførte periode og i overensstemmelse med den berigtigede tiltale i forhold 2. Forhold 3 T1 har for landsretten erkendt sig skyldig i ved uagtsomhed at have overtrådt foderhygiejneforordningen for så vidt angår fedtsyre-ethylester leveret af Selskabet T2. Efter T1s erkendelse og bevisførelsen i øvrigt er det herefter bevist, at han i perioden fra maj 2010 til den 2. januar 2013, hvor Selskabet A fik den sidste leverance fra Selskabet T2, ved ikke at foretage nærmere undersøgelser af, hvor restproduktet kom fra, har gjort sig skyldig i overtrædelse af foderhygiejneforordningen i overensstemmelse med den berigtigede tiltale i forhold 3. Der er herved lagt vægt på, at der var tale om et restprodukt fra teknisk produktion, og at hverken Selskabet P i Kalundborg eller Selskabet D var registreret eller godkendt i henhold til foderhygiejneforordningen. Der er endvidere lagt vægt på, at det efter bevisførelsen, herunder T1s egen forklaring, må lægges til grund, at han på intet tidspunkt undersøgte, hvor restproduktet kom fra, ligesom han på intet tidspunkt ved kontakt til Selskabet P eller på anden vis forsøgte at indhente nærmere oplysninger om restproduktet. I det anførte omfang tiltrædes det, at T1 er fundet skyldig i forhold 3. Straffastsættelsen Tiltalte, T1, straffes med fængsel i 3 måneder.
Der er ved straffens fastsættelse lagt vægt på karakteren af forhold 2 og 3, herunder at forholdene er begået over en længere periode, og at Selskabet A ved overtrædelserne opnåede en betydelig økonomisk fordel. Under hensyn til, at T1 er ustraffet og har gode personlige forhold, findes det forsvarligt at gøre straffen betinget med vilkår om bl.a. udførelse af samfundstjeneste i 80 timer som bestemt nedenfor. Straffen for tiltalte T1 fastsættes i medfør af artikel 31, stk. 1, og artikel 4, stk. 1 og 2, i Europa- Parlamentets og Rådets forordning nr. 1069/2009 af 21. oktober 2009 om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter og afledte produkter, som ikke er bestemt til konsum, og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1774/2002 (forordning om animalske biprodukter), jf. 1, nr. 9, jf. nr. 1, jf. 5, nr. 2, i bekendtgørelse nr. 165 af 1. marts 2011 om straffebestemmelser for overtrædelse af visse forordninger om animalske biprodukter og afledte produkter, som ikke er bestemt til konsum, jf. straffelovens 23, og artikel 5, stk. 6, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 183/2005 af 12. januar 2005 om krav til foderstofhygiejne, jf. 19, stk. 1, nr. 7, i nugældende bekendtgørelse nr. 722 af 14. juni 2016 om foder og foderstofvirksomheder, 19, stk. 1, nr. 7, i dagældende bekendtgørelse nr. 493 af 27. maj 2016, 24, stk. 1, nr. 9, i dagældende bekendtgørelse nr. 775 af 28. juni 2011, 21, stk. 1, nr. 9, i dagældende bekendtgørelse nr. 164 af 1. marts 2011, 21, stk. 1, nr. 9, i dagældende bekendtgørelse nr.1023 af 27. august 2010, og 29, stk. 1, nr. 9, i dagældende bekendtgørelse nr. 1177 af 11. oktober 2007, jf. straffelovens 23. Det tiltrædes, at bødestraffen for Selskabet T2 er fastsat til 12.000.000 kr. Der er ved straffastsættelsen lagt vægt på, at Selskabet T2 er fundet skyldig i bedrageri af særlig grov beskaffenhed, idet der herunder er lagt vægt på størrelsen af selskabets uberettigede økonomiske vinding. Konfiskation
Efter bevisresultatet i sagens forhold 1b tiltræder landsretten, at der hos Selskabet T2 konfiskeres 12.000.000 kr., jf. straffelovens 75, stk. 1. T h i k e n d e s f o r r e t: T1 straffes med fængsel i 3 måneder, der gøres betinget, idet fuldbyrdelse af straffen udsættes og bortfalder efter en prøvetid på 1 år fra denne dom på betingelse af, at tiltalte i prøvetiden ikke begår strafbart forhold, at tiltalte i prøvetiden undergiver sig tilsyn af kriminalforsorgen, og at tiltalte udfører ulønnet samfundstjeneste i 80 timer efter kriminalforsorgens bestemmelse inden for en længstetid på 6 måneder. Prøvetiden ophører, når længstetiden er udløbet. Selskabet T2 straffes med en bøde på 12.000.000 kr. Hos Selskabet T2 konfiskeres 12.000.000 kr. Statskassen skal betale de sagsomkostninger for begge retter, der vedrører tiltalte T1, dog skal T1 betale 20.000 kr. + moms af forsvarersalæret for byretten. Selskabet T2 skal betale de sagsomkostninger for begge retter, der vedrører selskabet.