Aktivering og den aktive indsats

2 7 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Aktivering og den aktive indsats 3.1 Sammenfatning... side 113 3.2 Indsatsen for job et overblik... side 114 3.3 Kontakten med ledige... side 116 3.4 Aktivering... side 128 3.5 Gode erfaringer fra bedre jobcentre... side 14

3.1 Sammenfatning Stor gruppe af ledige har sjældent kontakt Store forskelle mellem jobcentrene Mere end en tredjedel af ledige har ikke haft en kontaktsamtale med jobcenteret inden for de seneste 13 uger. Det mønster gælder også for ledige med kompetencer inden for mangelområder. Der er stor variation mellem jobcentrene. I Varde er der i gennemsnit 1 uger mellem kontakten til ledige. I Furesø går der 18 uger, før jobcenteret igen er i kontakt med den ledige. Graden af kontakt til ledige har betydning for, hvor hurtigt ledige kommer tilbage i job. Ringe kontakt til ledige indebærer, at det tager længere tid, at komme i arbejde, og virksomhederne går dermed glip af arbejdskraft til at besætte nogle af de mange ubesatte job. Meget aktivering virker ikke Mere end 5 pct. af aktiverede står ikke til rådighed Mere uddannelse til højtuddannede Kun 2 pct. af jobplanerne er målrettede Aktivering af ledige kostede i 21 samfundet 3 mia. kr. mere, end hvis ledige ikke var blevet aktiveret. Det skyldes, at ledige ofte bliver fastholdt i aktivering. Især uddannelsesaktivering er en underskudsforretning for samfundet. En af grundene til at ledige fastholdes i aktivering er, at hver anden, der deltager i aktivering, ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet. Det til trods for, at de typisk har pligt hertil. En anden grund til, at aktivering er en underskudsforretning for samfundet, er, at det i højere grad er personer, der allerede har en uddannelse, der får yderligere uddannelse gennem aktiveringssystemet, end det er ledige uden forudgående uddannelse, som bliver kvalificeret til et konkret job. En tredje grund er, at mange af lediges jobplaner stadig ikke retter sig mod der, hvor mulighederne på arbejdsmarkedet er. Kun 2 pct. af jobplanerne retter sig mod områder med mangel på arbejdskraft og lav ledighed. 113

3.2 Indsatsen for job et overblik Indsats skal understøtte jobsøgning og teste rådighed Indsatsens 3 søjler Den aktive indsats for ledige er et af nøgleelementerne i den danske flexicurity-model. Den skal understøtte lediges jobsøgning, opkvalificere ledige og sikre, at ledige står til rådighed for arbejdsmarkedet. Ledige har altså nogle pligter og nogle rettigheder. Indsatsen for, at ledige får et job, er delt i tre søjler: Lediges egen indsats, løbende kontakt med ledige og aktiveringsindsatsen, jf. figur 3.1. Figur 3.1 Jobsøgningens tre ben Egen indsats Løbende kontakt Aktivering Krav om aktiv jobsøgning Tilmelding til jobnet Påtage anviste jobs Rådighedssanktioner Cv-samtaler Kontaktforløb Jobplaner Jobmesser Privat og offentlig jobtræning Virksomhedspraktik Vejledning og afklaringsforløb Uddannelse og opkvalificering Særligt tilrettelagte uddannelsesforløb Særligt tilrettelagte projekter Der er fire forskellige effekter, når ledige deltager i aktive tilbud: sorterings-, motivations-, fastholdelses- og opkvalificeringseffekten, jf. boks 3.1. 114

Boks 3.1 Effekter af aktiviteter og aktivering Sorteringseffekten viser sig ved, at personer i beskæftigelse eller uden for arbejdsstyrken helt fravælger at melde sig ledige, fordi de krav og pligter, der stilles i forbindelse med ledighed, gør det mindre attraktivt at melde sig ledig. Motivationseffekten viser sig før aktiviteten ved, at den enkelte ledige har viden om og udsigt til at skulle gennemføre denne aktivitet eller aktiveringsforløb. At have udsigt til dette kan i sig selv motivere ledige til at finde et arbejde. Fastholdelseseffekten viser sig under forløbet ved, at ledige ikke søger beskæftigelse i særlig omfang, mens denne er i aktivering, fordi den enkeltes fokus er et andet sted. Opkvalificeringseffekten viser sig efter aktiviteten eller forløbet ved, at ledige har tilegnet sig nogle kompetencer, som øger muligheden for at finde beskæftigelse. 115

3.3 Kontakten med ledige Inden for den første måneds ledighed skal jobcenteret have afholdt en samtale med ledige om CV. Derefter skal jobcenteret afholde kontaktsamtaler med ledige mindst hver tredje måned. Med arbejdsmarkedsreformen Flere i Arbejde, som trådte i kraft i 23, fik beskæftigelsesindsatsen mere fokus på regelmæssig og tæt kontakt til ledige. Trods mangel på arbejdskraft ikke hyppigere kontakt Omfanget af kontaktsamtaler har de senere år ligget nogenlunde konstant på omkring 4 pct. af ledigheden for forsikrede ledige og knap 3 pct. for ikke-forsikrede ledige. Kontakten til ledige er altså ikke blevet mere intensiv trods omfattende mangel på arbejdskraft, jf. figur 3.2. Figur 3.2 Ikke hyppigere kontakt med ledige 6 5 4 3 2 1 Antal kontaktsamtaler i forhold til antal fuldtidsledige, pct. Forsikrede Ikke-forsikrede 26 27 6 5 4 3 2 1 ANM.: Det kraftige fald for forsikrede ledige i starten af 27 skyldes etableringen af de nye jobcentre. KILDE: Jobindsats.dk og egne beregninger. Erfaringerne fra projekt hurtigt i gang i de to gamle AFregioner, Storstrøm og Sønderjylland, viser, at et forløb med tæt kontakt, afklarings- og jobsøgningskursus samt tidligere aktivering øger lediges chancer for at finde job, jf. boks 3.2. 116

Boks 3.2 Projekt Hurtigt i gang Ledige blev tilfældigt delt i en deltagergruppe og en kontrolgruppe ud fra deres fødselsdato, så de to grupper var sammenlignelige. Deltagergruppen fik en fremrykket og mere intensiv indsats, mens kontrolgruppen fik den almindelige indsats. Den særlige indsats omfattede: Brev til deltagerne om, at de var omfattet af en særlig indsats Et to-ugers afklarings- og jobsøgningsforløb efter 5-6 ugers ledighed Kontaktsamtaler hver eller hver anden uge Aktivering i minimum tre måneder efter senest 4 måneders ledighed Hurtigere og mere intensiv indsats giver hurtigere job Deltagerne i projekt hurtigt i gang fandt hurtigere arbejde. 28 pct. af ledige, der deltog i projektet, og 37 pct. af ledige, der ikke deltog i projektet, var fortsat ledige efter 2 uger. Der var således 9 pct.point færre i deltagergruppen, der fortsat var ledige efter 2 uger, jf. figur 3.3. Figur 3.3 Hurtigt i gang giver hurtigere job 1 Andel ledige, der fortsat er i ledighed, pct., Kontrol Deltager 1 8 8 6 6 4 4 2 2 5 1 15 2 25 3 35 4 Uger efter start af ledighedsperioden ANM.: Projektet blev gennemført november 25 til og med februar 26. KILDE: Graversen (27). 117

Effekten af hurtigt i gang svarer til, at beskæftigelsesomfanget blev øget med 2 uger for hver deltager inden for de første 3 uger, jf. Graversen (27). Motivationseffekt altafgørende Tilbagefald samme som andre De positive effekter af hurtigt i gang skyldes, at nogle ledige, med udsigten til et mere intensivt forløb, intensiverer jobsøgningen, allerede inden de skal deltage i de konkrete aktiviteter. Som for de egentlige aktiveringsforløb er motivationseffekten fremherskende, når der er en tættere kontakt med ledige. Sandsynligheden for at blive ledig igen er den samme for dem, der deltog i projektet, og dem, der ikke deltog. En mere intensiv indsats giver således ikke et dårligere jobmatch mellem arbejdstager og arbejdsgiver. Jobcentrene overholder ikke lovfastsat rettidighed Godt en tredjedel af alle ledige har ikke haft en kontaktsamtale inden for de seneste 3 måneder, jf. figur 3.4. Figur 3.4 Hver tredje ikke talt med jobcenteret i 3 mdr. 5 Andel af ledige, sidste kontaktsamtale med jobcenteret, pct., uge 24, 27 5 4 4 3 3 2 2 1 1 1-4 uger 5-13 uger 14-39 uger Over 39 uger KILDE: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM og egne beregninger. 118

Jobcentrene bryder loven Stort fald i aktivitetsniveauet i statslig del af jobcentre Ledige skal som minimum have en kontakt med jobcenteret hver 3. måned, hvor indholdet blandt andet er at tilbyde job og fastlægge, hvordan pågældende kommer tilbage i arbejde. Aktivitetsniveauet er faldet meget det seneste år. Den statslige del afholdt ca. 67. kontaktsamtaler i april 26. Det tal var i april 27 faldet til 41., jf. tabel 3.1. Tabel 3.1 Fald i aktivitetsniveau for forsikrede ledige Antal samtaler, 1. April 26 April 27 Forsikrede ledige 66,8 41,4 Ikke-forsikrede ledige 12,6 1,4 I alt 79,4 51,8 KILDE: Jobindsats.dk og egne beregninger. En af årsagerne til aktivitetsfaldet for forsikrede ledige er givetvis etableringen af jobcentrene i begyndelsen af 27. Kvalifikationer giver ikke hyppigere forløb Efterspurgte ledige kontaktes ikke hyppigere Ledige med kvalifikationer inden for områder med mangel på arbejdskraft skal hyppigere have kontakt med jobcenteret end de tre måneder, som gælder som minimum for øvrige ledige. Det er ikke tilfældet. For ledige på mangelområder går der gennemsnitligt 13-14 uger mellem kontakterne til jobcentrene. Det vil sige i gennemsnit længere tid, end der højst må gå for ledige, der ikke er på et mangelområde, jf. tabel 3.2. 119

Tabel 3.2 Efterspurgte ledige ikke oftere kontakt Gennemsnitligt antal 27 uger mellem samtaler Malere 13,2 Tømrere og snedkere 13,3 Elektrikere 13,4 Sygeplejersker 13,5 Gas og VVS 13,7 Lærere 13,7 Bagere, slagtere m.v. 13,8 Pædagoger 13,9 Smede 14,1 Ingeniører 14,8 Alle ledige 14,5 KILDE: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM, Specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Et hyppigere kontaktforløb for ledige inden for mangelområder vil resultere i hurtigere match mellem arbejdstager og arbejdsgiver og dermed give et bidrag til at løse manglen på arbejdskraft. Indsatsen i jobcentrene meget forskellig Ingen fælles indsats i jobcentrene På trods af at beskæftigelsesindsatsen fra begyndelsen af 27 blev samlet i fælles jobcentre for forsikrede og ikkeforsikrede ledige, er der typisk ikke sammenhæng mellem indsatsen for forsikrede og ikke-forsikrede ledige i de enkelte jobcentre, jf. figur 3.5. 12

Figur 3.5 Mange samtaler afholdes ikke rettidigt Andel rettidige kontaktsamtaler ikke-forsikrede ledige og forsikrede april/maj 27 1 1 Ringsted Forsikrede 8 6 4 2 8 6 4 2 2 4 6 8 1 Ikke-forsikrede KILDE: Jobindsats.dk. Der er større variation i jobcentrenes evne til at holde kontaktsamtalerne rettidigt for ikke-forsikrede ledige, end der er for forsikrede ledige. Generelt bliver samtalerne for forsikrede ledige i højere grad holdt til tiden end for ikkeforsikrede ledige Et af formålene med at sammentænke beskæftigelsesindsatsen for forsikrede og ikke-forsikrede ledige var, at ledige uafhængig af ydelse skulle have den samme indsats, og at den statslige og kommunale del af jobcentrene skulle lære af hinanden. Mange jobcentre har endnu ikke har sammentænkt indsatsen. F.eks. afholder Ringsted jobcenter en relativt høj andel af samtalerne rettidigt for forsikrede ledige, mens en lille andel bliver afholdt til tiden for ikke-forsikrede ledige. Nogle jobcentre taler meget sjældent med ledige På trods af at en hyppig og mere intensiv indsats medfører, at ledige hurtigere kommer i job, er der jobcentre, der holder kontaktsamtalerne langt mere sjældent end minimumskravene i lovgivningen kræver. Således går der i Furesø, der er det jobcenter med længst tid mellem kontaktsamtaler, i gennemsnit knap 18 uger mellem to kontaktsamtaler, jf. tabel 3.3. 121

Tabel 3.3 Kontaktsamtalernes top 5 og bund 5 Antal uger mellem to kontaktsamtaler, 1. halvår 27 Forsikrede Top 5 Ikkeforsikrede ledige I alt Varde 9,9 1,8 1, Esbjerg/Fanø 1,2 11,6 1,3 Solrød 1,5 11, 1,6 Thisted 1,7 1,3 1,6 Lejre 1,5 11,9 1,7 Bund 5 Rødovre 18,2 12,1 17,3 Ishøj/Vallensbæk 16,9 25,5 17,6 Høje Tåstrup 17,1 2,4 17,7 København 18,7 14,7 17,8 Furesø 17,4 2,5 17,9 KILDE: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM og egne beregninger. Selv mellem jobcentre med sammenlignelige rammevilkår er der væsentlige forskelle mellem hyppigheden af samtalerne. Esbjerg/Fanø jobcenter afholder kontaktsamtalerne med godt 1 ugers mellemrum, mens Rødovre jobcenter afholder dem med mere end 17 ugers mellemrum. Én uge kortere giver 7.3 flere i beskæftigelse En mere tæt og intensiv indsats vil kunne medføre et væsentligt fald i ledigheden. Hvis alle 38. ledighedsforløb i 26 over 4 ugers varighed var én uge kortere i gennemsnit, hvilket er det halve af den beskæftigelseseffekt, der var i projekt hurtigt i gang, ville det svare til 7.3 flere helårspersoner i beskæftigelse, jf. tabel 3.4. 122

Tabel 3.4 Én uge giver 7.3 flere i beskæftigelse Afsluttede ledighedsforløb over 4 ugers varighed 38. Halv beskæftigelseffekt fra hurtigt i gang 1 uge Samlet beskæftigelseseffekt, helårspersoner 7.3 KILDE: Jobindsats.dk og egne beregninger. Indsatsen i pilotjobcentre Som led i reformen af beskæftigelsessystemet blev der oprettet 14 pilotjobcentre, hvor kommunerne overtog hele beskæftigelsesopgaven i forhold til forsikrede ledige, ud over opgaven for ikke-forsikrede, der allerede var en kommunal opgave. Formålet med pilotjobcentrene er at teste en model af, hvor kommunerne varetager indsatsen over for alle ledige. Pilotjobcentrene har i etableringsfasen ikke haft udfordringerne med delt ledelse og uklare kompetencestrukturer, da indsatsen har været samlet ét sted. Desuden har pilotjobcentrene en tilskyndelse til at skabe gode resultater, fordi det kan bidrage til, at hele beskæftigelsesindsatsen på sigt alene bliver en kommunal opgave. Pilotjobcentrene er bedre til at holde samtaler til tiden end andre jobcentre, jf. figur 3.6. 123

Figur 3.6 Pilotjobcentre bedre end resten af landet 1 8 6 4 2 Rettidighed af kontaktsamtaler, pct., april 27 Gennemsnit resten af landet 1 8 6 4 2 Høje-Tåstrup Næstved Odense Helsingør Sønderborg Vejle Brønderslev Skanderborg Herning Rudersdal Rebild Esbjerg/Fanø Holbæk Thisted ANM.: Rettidighed for forsikrede og ikke-forsikrede ledige. KILDE: Jobindsats.dk og egne beregninger. Høje-Tåstrup dårligst, Thisted bedst København trækker gennemsnittet ned Ingen tendens til ensretning i piloterne Høje-Tåstrup er det pilotjobcenter, der klarer sig dårligst, hvor kun halvdelen af samtalerne bliver afholdt til tiden. Thisted klarer sig bedst. Her bliver 9 pct. af samtalerne afholdt til tiden. Hvis ikke København var indregnet i gennemsnittet for resten af landet, ville pilotjobcentrene ikke være tydeligt bedre end resten af landet, idet kun 55 pct. af kontaktsamtalerne foregår til tiden i København. Samtidig udgør København en væsentlig del af samtalerne i hele landet, idet antallet af rettidige og ikke-rettidige kontaktsamtaler i København udgør 14 pct. af hele landets samtaler. Som for de øvrige jobcentre er der ikke en sammenhæng i, hvorvidt forsikrede og ikke-forsikrede ledige får samtaler til tiden, jf. figur 3.7. 124

Figur 3.7 Ingen ensretning i pilotjobcentre Kontaktsamtaler til tiden, pct., 27 1 1 8 8 Forsikrede 6 4 6 4 2 2 2 4 6 8 1 Ikke-forsikrede KILDE: Jobindsats.dk. A-kasserne ikke bedre end AF A-kasserne overtog pr. 1. januar 27 afholdelsen af CVsamtalerne med de ledige. Efter senest 4 ugers ledighed skal A-kasserne afholde en CV-samtale med ledige. Efter at afholdelsen i det gamle AF havde ligget på omkring 9 pct. til tiden, faldt den kraftigt ved udgangen af 26. Efter at a-kasserne overtog ansvaret for CV-samtalerne, er rettidigheden fortsat på godt 9 pct., og der afholdes dermed fortsat ikke en rettidig CV-samtale for alle ledige, jf. figur 3.8. 125

Figur 3.8 A-kasserne ikke bedre end AF 1 CV-samtaler til tiden, pct. AF A-kasserne 1 9 9 8 8 7 7 6 6 5 5 4 26 27 4 KILDE: Jobindsats.dk. El-fagets a-kasse mindst til tiden El-fagets A-kasse afholder kun 74 pct. af CV-samtalerne til tiden. I den anden ende ligger A-kassen for selvstændige, DANA, og Business Danmarks A-kasse, hvor alle ledige får CV-samtalen til tiden, jf. figur 3.9. 126

Figur 3.9 El-fagets a-kasse svigter oftest Andel rettidige CV-samtaler, ledige medlemmer af en a-kasse, pct., juni 27 DANA Business Ingeniører ASE Danske Sundhedsorg. Danske Lønmodtagere Ledere FTF-A Metalarbejdere HK Akademikere Danmarks Lærerforening Blik og Rør Stats- og Teleansatte Funktionærer og Servicefag Socialpædagoger Økonomer (CA) Alle forsikrede FOA Træ-Industri-Byg Journ., Komm & Sprog 3F Malerfagets og Maritim Teknikere Frie Funktionærer Kristelig Magistre BUPL IT-faget og Merkonomer NNF El-faget 2 4 6 8 1 KILDE: Jobindsats.dk. Ledigheden i El-fagets A-kasse udgør,6 pct., og der er udbredt mangel på elektrikere, jf. kapitel 1. A-kassernes kontakt til ledige har væsentlig betydning for, hvor hurtigt ledige kommer tilbage i arbejde. El-fagets A-kasses mangel på kontakt til medlemmerne øger dermed virksomhedernes mangel på elektrikere. 127

Halvdelen af de berørte forsikrede i uddannelse 3.4 Aktivering Der er stor forskel på aktiveringen af forsikrede og ikkeforsikrede ledige. 47 pct. af forsikrede aktiverede var i uddannelsesaktivering i 4. kvartal 26, mens det var knap 6 pct. af ikke-forsikrede ledige, jf. tabel 3.5. Tabel 3.5 Fordeling og varighed af aktivering Afsluttede forløb, 4. kvartal 26 Forsikrede ledige Pct. Gennemsnitlig varighed, uger Vejledning og afklaring 26,7 3,4 Uddannelse 47,4 11,3 Løntilskud 17,1 25,6 Virksomhedspraktik 8,8 3,5 Ikke-forsikrede ledige Vejledning og afklaring 3,3 7,9 Uddannelse 5,6 18,6 Løntilskud 8,4 2, Virksomhedspraktik 18,6 12,5 Anden aktivering 37, 13, ANM.: Anden aktivering dækker hovedsageligt over særligt tilrettelagte projekter. Uddannelse omfatter også særligt tilrettelagte uddannelsesforløb. KILDE: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM og egne beregninger. Redskaberne bruges ikke ens Kommunal fokus på omkostninger Der er også forskel på, hvordan redskaberne bliver brugt. I gennemsnit varer et vejlednings- og afklaringsforløb 3,4 uger for forsikrede, men mere end det dobbelte for ikkeforsikrede ledige. Det samme gælder for virksomhedspraktik. I gennemsnit varer det 3,5 uger for forsikrede, men 12,5 uger for ikke-forsikrede ledige. Den forskellige brug af aktivering kan skyldes forskellig tradition blandt sagsbehandlerne, som medfører, at redskaberne bruges forskelligt. Yderligere kan kommunerne være fokuseret på omkostninger og derfor være tilbageholdende med brug af uddannelsesaktivering, da det er dyrt. 128

Højtuddannede får mest uddannelsesaktivering Højest uddannede oftere i uddannelsesaktivering Flere ledige med længerevarende uddannelser deltager i uddannelsesaktivering end ledige, der har en grundskole som højest fuldførte uddannelse, jf. figur 3.1. Figur 3.1 Højtuddannede får mere uddannelse 14 12 1 8 6 4 2 Andel af berørte ledige i uddannelsesaktivering, pct., 4. kvartal 26 Grundskole Gymnasial Erhvervsfaglig KVU MVU LVU 14 12 1 8 6 4 2 KILDE: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM, specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Kunstnerisk uddannede oftest i uddannelsesaktivering Det er oftest ledige med kunstneriske uddannelser, der deltager i uddannelsesaktivering. 17 pct. af kunstnere, der har en kort videregående uddannelse, og knap 15 pct. af kunstnere med mellemlang videregående uddannelse bliver aktiveret i uddannelsesaktivering, jf. tabel 3.6. 129

Tabel 3.6 Kunstnerisk uddannede oftest i uddannelse Andel ledige i uddannelsesaktivering, 26 Pct. Kunstnerisk KVU 17,1 Formidling og erhvervssprog KVU 15,1 Kunstnerisk MVU 14,5 Gymnasiet 14,5 Humanistisk og teologisk LVU 14, ANM.: Berørte af uddannelsesaktivering 4. kvartal 26. Der indgår kun uddannelser med mindst 1 berørte af uddannelsesaktivering i kvartalet. KILDE: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM, specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Er beskæftigelsesindsatsen målrettet Lediges jobsplaner indeholder et konkret mål for, hvilken type job jobplanens aktiviteter efterfølgende skal føre til. Mange jobplaner har ikke fokus på ledige job Nogle af de mest benyttede beskæftigelsesmål er job rettet mod områder, hvor der enten ikke er mangel på arbejdskraft, og/eller hvor der i forvejen er ledige. Inden for det mest benyttede beskæftigelsesmål, kontorassistent, er der i forvejen ledige, og det er ikke et mangelområde i alle beskæftigelsesregioner, jf. tabel 3.7. 13

Tabel 3.7 Top 15 mest benyttede beskæftigelsesmål Handlingsplaner Andel af alle Efterspørgsel (1=lav, 5=høj) Kontorassistent 6,2 2,5 Pædagogmedhjælper 3,9 3, Social- og sundhedshjælper 3,4 4,8 Pædagog 3,4 3,5 Lagerarbejder 2,9 3,5 Fabriksarbejder 2,7 2,5 Rengøringsassistent 2,5 3,5 Lastbilchauffør 2,3 5, Akademisk medarbejder 2, 2,5 Køkkenmedhjælper 2, 3,5 Servicemedarbejder 1,9 2, Salgsassistent 1,9 4,5 Kontormedhjælper 1,7 2, Folkeskolelærer 1,5 3,5 Butiksmedhjælper 1,5 3,5 I alt 39,9 3,3 ANM.: Graden af efterspørgsel er opgjort med udgangspunkt i arbejdsmarkedsbalanceopgørelserne som simpelt gennemsnit for de 4 beskæftigelsesregioner. Hver kategori i arbejdsmarkedsbalancen har fået en værdi, således at tværgående strukturel mangel på arbejdskraft har fået værdien 5 (høj efterspørgsel) og mindre gode beskæftigelsesmuligheder har fået værdien 1 (lav efterspørgsel). KILDE: Arbejdsmarkedsstyrelsen (27), Beskæftigelsesregionerne (27). Megen aktivering giver ikke job derfor er aktivering en underskudsforretning Kun værdier på fire og derover er udtryk for udpræget mangel på arbejdskraft, og at der ikke er ledige i nævneværdigt omfang. Er værdien mindre end fire, er der i mindst én region enten ledig arbejdskraft eller ingen mangel på arbejdskraft. Kun inden for 3 ud af de 15 mest benyttede beskæftigelsesmål for lediges jobplaner er efterspørgslen fire eller derover. Det store omfang af aktivering, som ikke retter sig mod der, hvor jobbene er, udgør en væsentlig forklaring på, hvorfor aktiveringsindsatsen er en samfundsmæssig underskudsforretning. 131

43 skuespillere fastholdt i ledighed Indsatsen dækker slet ikke behovet Et eksempel på, at målet med aktiviteten fastholder ledige uden for beskæftigelse, er, at der i det første halve år af 27 blev udarbejdet 43 jobplaner, hvor skuespiller var beskæftigelsesmålet. Det til trods for at skuespillere har dårlige beskæftigelsesmuligheder, og ledigheden for skuespillere er meget høj, jf. kapitel 2. Der er langt færre jobplaner, der er rettet mod den aktuelle mangel på arbejdskraft end det aktuelle antal af ledige stillinger. Antallet af beskæftigelsesmål inden for de 5 største mangelområder udgør 1.1. Det svarer kun til 1 pct. af antallet af forgæves rekrutteringer, jf. tabel 3.8. Tabel 3.8 Plads til mere målretning 5 største mangelområder, forår 27 Antal forgæves rekrutteringer Antal beskæftigelsesmål Chauffør 2.918 634 Elektrikere 2.248 3 Salgsassistenter 2.216 36 Ingeniører 1.888 118 Smede og metalarbejdere 1.777 11 I alt 11.47 1.91 ANM.: I opgørelsen indgår kun stillinger, hvor omfanget af manglende rekruttering på landsplan udgør mere end 5. Voksenlærlinge fremgår ikke af opgørelsen over beskæftigelsesmål. Antallet af forgæves rekrutteringer er opgjort for 2 måneder i foråret 27, mens antallet af beskæftigelsesmål dækker hele første halvår af 27. KILDE: Arbejdsmarkedsstyrelsen 27 og egne beregninger. På nogle af mangelområderne vil aktiveringsindsatsen ikke være egnet til at erhverve et helt uddannelsesforløb, men indsatsen kan være starten på et uddannelsesforløb eller bidrage til at friske forældede kompetencer op. 132

Få jobplaner rettet mod et job som chauffør På chaufførområdet kan jobcenteret igangsætte målrettede aktiviteter for at dække efterspørgslen. Det er dog kun sjældent tilfældet. Antallet af beskæftigelsesmål som chauffør udgør blot en femtedel af antallet af forgæves rekrutteringer. Aktivering er en dårlig forretning Aktivering har ikke øget chancen for at få job Under aktivering fastholdes ledige Den måde, aktivering i 21 blev afviklet på, forværrede lediges chancer for at få job, jf. Det Økonomiske Råd (27). Sandsynligheden for, at ledige finder beskæftigelse, falder i det første halve år efter påbegyndt aktivering i forhold til ledige, der ikke deltager i aktivering. Dette kaldes også fastholdelseseffekten. Efter 6 til 9 måneders aktivering er sandsynligheden for at komme i job godt 2 pct. lavere for de fleste aktiverede end for ledige, der ikke er i aktivering, jf. figur 3.11. Figur 3.11 3 Ledige fastholdes i aktivering Forskel i sandsynlighed for beskæftigelse, aktiverede sammenlignet med ikkeaktiverede, pct. point, 21 Offentlig jobtræning Privat jobtræning Uddannelse Anden aktivering 3 2 1-1 -2-3 1 2 3 4 5 År efter start af aktivering 2 1-1 -2-3 ANM.: Effekter for forsikrede ledige. KILDE: Det Økonomiske Råd (27). 133

Effekt af opkvalificering ved privat jobtræning 5 pct. aktiverede ikke til rådighed Kun privat og offentlig jobtræning medfører, at ledige på et tidspunkt i femårsperioden efter aktivering har større beskæftigelseschancer. Denne effekt kaldes også opkvalificeringseffekten. Ledige, der har deltaget i anden aktivering og uddannelsesaktivering, har inden for en 5 års horisont efter starten af aktiveringsforløbet ikke på noget tidspunkt en større sandsynlighed for at komme i beskæftigelse end ledige, der ikke har været aktiverede. Fastholdelseseffekten skyldes blandt andet, at mange ledige ikke aktivt søger job, mens de deltager i aktivering. Godt 5 pct. af ledige, der deltager i aktivering, står ikke reelt til rådighed for arbejdsmarkedet, jf. figur 3.12. Figur 3.12 Hver anden i aktivering står ikke til rådighed 8 Andel, der står reelt til rådighed for arbejdsmarkedet, pct., 26 8 6 6 4 4 2 2 Aktiverede ledige Registrerede ledige ANM.: For definition af rådighed se kapitel 2 om ledighed. KILDE: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM, specialkørsel fra Danmarks Statistik, AKU, og egne beregninger. Mangel på rådighedskontrol for aktivered Manglende rådighedskontrol har bidraget til at fastholde ledige i offentlig forsørgelse, fordi de i praksis ikke har stået til rådighed for arbejdsmarkedet på trods af, at lovgivningen foreskriver, at det er en forudsætning for at modtage en ydelse i tilfælde af ledighed. 134

Ledige fastholdes mere end de opkvalificeres Ofte er fastholdelseseffekten så stor, at den opvejer eventuelle positive effekter ved opkvalificering. Samlet forværrer uddannelsesaktivering lediges chancer for at komme i job med 7 pct. i forhold til slet ikke at have været aktiveret. Kun ved ansættelse med løntilskud i en privat virksomhed er den samlede effekt af at deltage i aktivering ikke signifikant negativ set over 5 år, jf. tabel 3.9. Tabel 3.9 Kun motivationseffekten virker Aktiveringsredskab Effekt ved deltagelse Privat jobtræning (-2,) pct. Offentlig jobtræning -5,2 pct. Uddannelse -6,9 pct. Anden aktivering -4,1 pct. Motivationseffekt ¾ uger ANM.: Angiver den procentvise ændring i beskæftigelsen i forhold til ikke at have deltaget i aktivering. Samlet effekt angiver den gennemsnitlige effekt over de første 5 år efter påbegyndelsen af aktiveringsforløbet. Parentes betyder, at effekten ikke er forskellig fra nul på et 5 pct. signifikansniveau. KILDE: Det Økonomiske Råd (27). Udsigt til aktivering reducerer ledighed med én uge Aktivering skal målrettes job Blot udsigten til at deltage i aktivering får ledige i job inden deltagelse i aktivering. Denne effekt kaldes også motivationseffekten. Ledige skal deltage i møder med jobcenteret, deltage i aktivering og tage imod tilbud om arbejde. Det indebærer blandt andet tab af fritid for ledige. Udsigten til aktivering reducerer den gennemsnitlige længde af ledighedsperioden med knap én uge, jf. Det Økonomiske Råd (27). Motivationseffekten er den eneste effekt, der positivt bidrager til, at ledige kommer hurtigere i job. Den måde, aktiveringsindsatsen tidligere har været tilrettelagt på, har derfor ikke været hensigtsmæssig. 135

Videre uddannede fastholdes i uddannelsesaktivering Faglærte og videregående uddannede lavest effekt Effekten af uddannelsesaktivering afhænger af lediges uddannelse. Ledige med videregående uddannelse bliver fastholdt længere tid i uddannelsesaktivering end andre ledige. Ledige med faglærte uddannelser har den laveste opkvalificeringseffekt. Samlet set opnår ledige med faglært uddannelse eller videregående uddannelse den laveste effekt af at deltage i uddannelsesaktivering, jf. figur 3.13. Figur 3.13 1 Dårligste effekter for faglærte og videregående Forskel i sandsynlighed for beskæftigelse, aktiverede sammenlignet med ikkeaktiverede, forsikrede ledige, pct. point, 21 Gymnasial Grundskole Faglært Videregående 1-1 -1-2 -2-3 -3 1 2 3 4 5 År efter start af aktivering KILDE: Det Økonomiske Råd (27). 136

Aktivering har ændret karakter fra 21 Varigheden af uddannelsesforløbene er faldet Uddannelsesaktivering har ændret karakter siden 21. Fra 21 til 26 er varigheden af uddannelsesforløbene blevet kortere for alle uddannelseskategorier, jf. figur 3.14. Figur 3.14 Uddannelsesforløbene er blevet kortere 2 Afsluttede uddannelsesforløb, uger 21 26 2 15 15 1 1 5 5 Grundskole Gymnasial Erhvervsfag KVU MVU LVU Aktivering har ændret karakter siden 21 De kortere uddannelsesforløb kan være et udtryk for, at aktiveringsforløbene har ændret karakter siden 21. Især for ledige med længerevarende uddannelser er varigheden faldet. Effekten af fastholdelse i aktivering kan derfor være reduceret siden 21. Aktivering er dyrt for samfundet ANM.: Perioderne dækker over uge 47 2 til uge 46 21 samt uge 47 25 til uge 46 26. Lang videregående uddannelse indeholder også bachelor- og forskeruddannelser. Indeholder både forsikrede og ikke-forsikrede ledige. KILDE: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM, specialkørsel fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Beskæftigelsesområdet koster 6 mia. kr. om året De offentlige udgifter på beskæftigelsesområdet udgør ca. 6 mia. kr. Heraf udgør driftsudgifterne til aktivering 4,4 mia. kr., jf. Finansministeriet (27d). 137

Aktivering koster samfundet 82. kr. pr. forløb Hvert aktiveringsforløb koster samfundet 82. kr., når der tages højde for udgifterne til aktivering, forsørgelse og effekterne af aktivering. Når udgifter og indtægter er gjort op, så koster det samfundet 118. kr. at aktivere en ledig i uddannelsesaktivering. Det giver derimod en gevinst på 61. kr. at aktivere en ledig i privat jobtræning, jf. tabel 3.1. Tabel 3.1 Privat jobtræning giver positivt afkast Afkast pr. forløb, 21 Nettoafkast, 1. kr. Privat jobtræning 61 Offentlig jobtræning (36) Uddannelse -118 Anden aktivering -54 Gennemsnit -82 ANM.: 25-priser. Parentes angiver, at værdien for offentlig jobtræning ikke er signifikant på 1 pct. niveau. KILDE: Det Økonomiske Råd (27). Samfundet taber 3 mia. om året på aktivering Samlet er aktivering derfor en underskudsforretning for samfundet. Gevinsten ved, at nogle ledige kommer i job som følge af aktiveringen, kan ikke opveje udgifterne til selve aktiveringsforløbet og til, at ledige bliver fastholdt i ledighed under aktiveringsforløbene. Samlet taber samfundet 3 mia. kr. om året på at aktivere ledige frem for at lade være. Privat og offentlig jobtræning bidrager begge med et overskud på 2 mio. kr., mens uddannelsesaktivering koster samfundet knap 5 mia. kr., jf. tabel 3.11 138

Tabel 3.11 Aktivering koster samfundet 3 mia. kr. årligt Mia. kr., 21 Overskud Privat jobtræning,2 Offentlig jobtræning,2 Uddannelsesaktivering -4,9 Anden aktivering -,4 Motivationseffekt 1,8 I alt -3, ANM.: 25-priser. KILDE: Det Økonomiske Råd (27). Mere vægt på motivation kan vende underskud Faldende aktiveringsomfang godt for fælles økonomi Mere aktivering koster samfundet penge Det eneste markant positive afkast ved aktivering er, at lediges motivation til at søge ud af offentlig forsørgelse bliver større. En større bevidst brug af denne effekt vil kunne bidrage til at vende aktivering fra at være en underskudsforretning til overskudsforretning. Med den måde aktivering har været tilrettelagt på, har det påvirket samfundsøkonomien positivt, at aktiveringsomfanget har været faldende de senere år. Alligevel er det med velfærdsaftalen fra juni 26 besluttet at fremrykke det seneste tidspunkt for første aktiveringstilbud fra 12 til 9 måneder. Fremrykningen kan medføre, at flere ledige aktiveres. Det vil på grund af de ringe effekter og høje omkostninger give flere offentlige udgifter og færre i beskæftigelse. Det bliver yderlige forstærket af, at reglen om, at maksimalt halvdelen af aktiveringen af forsikrede ledige må være under uddannelsesaktivering, bliver fjernet. Mere aktivering kan altså ske i form af uddannelse, hvor omkostningerne for samfundet er store. 139

3.5 Gode erfaringer fra jobcentre DA har gennemført interviewundersøgelse DA har gennemført en interviewundersøgelse i 5 jobcentre, der på baggrund af et sæt af nøgleindikatorer klarer sig bedre end de fleste andre jobcentre. De 5 jobcentre er: Allerød, Greve, Hedensted, Varde og Horsens, jf. appendiks 3.1. Ifølge de kommunale chefer i jobcentrene, der klarer sig godt, er det karakteristisk, at: Fællestræk for jobcentre, der klarer sig godt Der er fokus på beskæftigelse både hos alle medarbejdere og politisk Tæt kontakt med de ledige Økonomi er styrende for indsatsen Job i fokus giver gode resultater Ifølge jobcentercheferne i de 5 interviewede jobcentre er en af årsagerne til det relativt gode resultat i deres jobcentre, at omdrejningspunktet er beskæftigelse, og at det gælder både politisk, hos medarbejderne og i de aktiviteter, der bliver sat i gang for ledige, jf. boks 3.3. Boks 3.3 Det handler om job Jeg opfatter fokus på beskæftigelse som grundlaget for det image, kommunen har. Det skinner igennem på alle ledder og kanter. Citat jobcenterchef. Ikke tegn på sammentænkt indsats Et af formålene med etableringen af jobcentrene var, at ledige med samme problemer skulle have den samme indsats. Der er store forskelle på, hvor integreret statslige og kommunale medarbejdere er i de 5 jobcentre. 14

Ønsker fælles indsats Årsager til manglende fælles indsats Jobcentre, der ikke har integreret indsatsen, ønsker en mere fælles indsats. At de ikke har en fælles indsats skyldes ifølge jobcentercheferne: Forskellige styringsvilkår for kommunal og statslig indsats IT-systemer ikke integrerede Politisk vilje, men ikke ressourcer Hurtig og begrænset indsat giver hurtigt job Ledige vendes i døren Et koncept med succes I 4 ud af de 5 interviewede jobcentre bliver ledige vendt i døren, hvilket dækker over, at ledige hurtigst muligt skal tilbage i job med en begrænset, men effektiv indsats. I to af jobcentrene er der opstillet en egentlig model for, hvordan ledige hurtigst muligt skal tilbage i job, jf. boks 3.4. Boks 3.4 Hurtigt tilbage i job Når en borger henvender sig, afdækker jobcenteret, om borgeren er arbejdsmarkedsparat eller ej. Arbejdsmarkedsparate bliver derefter præsenteret for et antal konkrete job, som de skal søge inden for et par dage. Hvis ikke det lykkes at finde job, kan borgeren komme tilbage til jobcenteret, hvor en samtale skal afdække, hvorfor det ikke er lykkedes at få job. Først herefter bliver ledige registreret og overgår til den ordinære indsats med kontakt- jobsøgnings- og afklaringsforløb m.v. En del af borgerne, der henvender sig i disse jobcentre på grund af ledighed, bliver straks præsenteret for en række job. Mere end halvdelen heraf vender ikke tilbage til jobcenteret for at modtage en offentlig ydelse, jf. boks 3.5. 141

Boks 3.5 Mere end 5 pct. vendes i døren Det har vist sig, at rigtig mange bliver vendt i døren, når de bliver stillet over for krav om, at de skal søge job. Der bliver ikke trykket på nogle knapper, før end folk har gjort en indsats. Der skal også være en god forklaring, når de kommer tilbage, altså hvis de kommer tilbage. 5 pct. ser vi ikke igen. 75-8 pct. af dem, der kommer ind af døren, ser vi aldrig igen. Citater jobcenterchefer. Tæt kontakt og straksaktivering Flere kontaktsamtaler til tiden De fleste af de fem jobcentre har en højere rettidighed for kontaktsamtaler end landsgennemsnittet, jf. tabel 3.12. Tabel 3.12 Kontaktsamtaler til tiden Rettidighed af kontaktsamtaler, pct., april 27 Ikke-forsikrede ledige Forsikrede ledige Hedensted 8 93 Greve 61 66 Horsens 72 9 Allerød 94 82 Varde 73 87 Gennemsnit hele landet 6 72 KILDE: Jobindsats.dk. Alle interviewede nævner den tætte kontakt til ledige som en af vejene til at komme hurtigere i job. Tæt kontakt både samtaler og forløb Den tætte kontakt skabes dog ikke af kontaktforløbet alene. En del af den vedvarende kontakt med ledige bliver ifølge jobcentercheferne også skabt gennem aktivering, jf. boks 3.6. 142

Boks 3.6 Stress ledige Hvis du stresser de ledige og har en hyppigere kontakt, så får du også flere i job. Det er også erfaringerne fra den kommunale straksaktivering. Citat jobcenterchef Vigtigt at der også vises en vej ud af ledighed Kontakten har også til hensigt at motivere ledige til at søge job. Det kan være, at ledige ikke søger bredt nok og på den baggrund har for dårlige muligheder for at finde beskæftigelse, jf. boks 3.7. Boks 3.7 Vis ledige mulighederne Selvfølgelig skal de også vises nogle tilbud og gøres opmærksomme på jobmuligheder, som de ikke selv har set. Citat jobcenterchef Straksaktivering rettet mod jobsøgning Straksaktivering i Hedensted og Horsens Der er megen fokus på forskellige former for straksaktivering. Som straksaktiveringsforløb bruger jobcentrene typisk vejlednings- og afklaringsforløb, hvor jobsøgning er en væsentlig del af indholdet. Der er stor forskel på, hvornår ledige kontanthjælpsmodtagere bliver aktiveret første gang i deres ledighedsforløb. De interviewede jobcentre aktiverer tidligere end i jobcentrene i resten af landet. F.eks. aktiverer jobcenteret i Hedensted nyledige i gennemsnit efter godt 6 ugers ledighed, jf. tabel 3.13. 143

Tabel 3.13 Ledighedsuger inden første aktivering Varighed før første aktiveringsforløb, ikkeforsikrede ledige, nyledige, 26. Uger Hedensted 6,2 Greve 15,9 Horsens 6,8 Allerød 22, Varde 16,5 Hele landet 19,5 ANM.: Der er et krav om, at personen er gået direkte fra selvforsørgelse til ledighed til aktivering. Nyledige er defineret som ledige, der op til ledighedsforløbet har haft mindst ét års selvforsørgelse. KILDE: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM og egne beregninger. Aktivering rettet mod job Ud over vejlednings- og afklaringsforløbene nævner de 5 jobcenterchefer, at de ofte bruger mentorordninger og privat jobtræning som aktive tilbud til ledige. Der er derfor sammenhæng mellem jobcentrenes generelle fokus på beskæftigelse og de tiltag, der konkret bliver sat i værk. Kommunerne styrer på økonomi Udgifterne til kontanthjælp var 11,8 mia. kr. i 26. Heraf udgjorde de kommunale udgifter 6,8 mia. kr., mens staten betalte resten af udgifterne. Økonomien er styrende for indsatsen Alle de interviewede jobcenterchefer siger, at hensynet til kommunens økonomi er styrende for indsatsen og en væsentlig ramme for prioriteringerne i jobcenteret. Flere bemærker, at antallet af personer på offentlige overførsler har en væsentlig indflydelse på den kommunale økonomi, jf. boks 3.8. 144

Boks 3.8 Færre udgifter til overførsler giver mere service Vores politikere har i mange år været meget bevidste om, at lavere udgifter til kontanthjælp, sygedagpenge m.v. har bidraget, at kommunen har kunnet bygge en skole, lave en vej eller noget andet. Vi får kun refusion for en andel, af det vi bruger. Jo lavere udgifter vi har, jo flere penge har vi til at yde service for. Citat jobcenterchef Besparelsespotentiale på 42 mio. kr. på kontanthjælp Refusion er målepunkt Der er et betydeligt besparelsespotentiale, hvis jobcentrene kan nedbringe varigheden af kontanthjælpsforløb. Hvis afsluttede kontanthjælpsforløb i 26, der var længere end gennemsnittet, havde været på niveau med gennemsnittet for de sammenlignelige jobcentre, ville kommunerne og staten samlet kunne spare 42 mio. kr. De fem jobcenterchefer er opmærksomme på, at den statslige refusion er en styringsmekanisme for kommunernes indsats. Ændringer i refusionen i forhold til indsatsen skaber opmærksomhed på at nå de lovpligtige mål. Den statslige refusionen er ikke afhængig af om jobcenteret når de lovfastsatte mål om bl.a. kontaktsamtaler hver 13. uge. Det gør den på sygedagpengeområdet, hvor kommunerne risikerer at miste den statslige refusion i sygedagpengesager, hvor kommunen ikke har gennemført den lovpligtige opfølgning. Boks 3.9 Rettidighed for refusionens skyld Hvis den statslige del af jobcenteret ikke opfylder rettigheden, bliver de hængt vi andre skal betale. Det er jo mål, som politikerne kan forstå. Når man i den kommunale verden er optaget af rettighed, er det ikke for processens skyld, så er det for refusionens skyld. Citat jobcenterchef 145

Appendiks 3.1 Formål Udvælgelseskriterier Interview med jobcenterchefer DA har interviewet 5 kommunale jobcenterchefer, som alle er ansatte i jobcentre, som har nedbragt ledigheden relativt meget. Ved tre af interviewene havde den kommunale jobcenterchef enten medtaget sin statslige kollega, beskæftigelsesdirektøren i kommunen eller medarbejdere. 2 af interviewene er gennemført med jobcenterchefen alene. Interviewene er gennemført i august 27. Formålet med interviewene er at gå bag om tallene og få nogle forklaringer og vurderinger af, hvorfor ledigheden har udviklet sig, som den har gjort i jobcenteret, og hvordan sammenhængen er mellem de opstillede indsatsmål og udviklingen i ledigheden. I de udvalgte jobcentre er ledigheden faldet mest inden for gruppen af jobcentre med samme rammevilkår. Der er således set bort fra, at udviklingen i andre offentlige ydelser også har betydning for, hvor mange der i den enkelte kommune modtager kontanthjælp. DA har rangordnet jobcentrene ud fra fire forskellige mål for udviklingen i ledigheden, jf. tabel 3.14. Ændring i andelen af forsikrede ledige af arbejdsstyrken (marts 26-marts 27) Ændring i andelen af kontanthjælpsmodtagere af arbejdsstyrken (april 26-april 27) Ændring i antallet af forsikrede ledige med mere end 13 ugers ledighed (februar 26-februar 27) Ændring i antallet af kontanthjælpsmodtagere med mere end 13 ugers på kontanthjælp (marts 26- marts 27) 146

Inden for en række af sammenlignelige jobcentre er det jobcenter udvalgt, der har det største fald i de 4 ovenstående mål. Hvor det ikke har været muligt at etablere aftale om interview, er det næstbedste i klyngen valgt. Der er stor forskel på, hvor meget antallet af kontanthjælpsmodtagere er reduceret med. Det gælder også inden for den enkelte klynge, jf. figur 3.15. Figur 3.15 Stor variation ml. sammenlignelige jobcentre Procentvis ændring fra april 26 til april 27-1 -1-2 -3 Horsens Varde Greve Hedensted -2-3 Allerød -4-4 -5 1 2 3 4 5 6 7 8 9 1-5 ANM.: Ændring i antal kontanthjælpsmodtagere og aktiverede, fuldtidspersoner, som andel af arbejdsstyrken. April 26 - april 27. Klyngerne angiver sammenlignelige jobcentre. KILDE: Jobindsats.dk. Metode Semistrukturerede interview Undersøgelsens metode er en såkaldt kvalitativ metode. Fordelen herved er, at man kan komme i dybden med den interviewedes egen opfattelse af situationen. Ulempen ved metoden er, at man ikke kan sige noget om, hvor repræsentative svarerne fra de interviewede er. Interviewene er gennemført som semistrukturerede interview, dvs. at der er taget udgangspunkt i en spørgeguide med de temaer, der skulle behandles under interviewet. Selve interviewet er foregået som en samtale, hvor den interviewede har fået lov til med egne ord at fortælle om sine erfaringer. 147

Anonymitet For at sikre de interviewede frie rammer at svare i er interviewene anonyme. Tabel 3.14 Ændringer 26-27, sorteret efter samlet placering Kontanthjælpsmodtagere, registrerede Forsikrede, registrerede Længerevarende kontant- Forsikredes længerevarende Pct. og aktivereddtagere ledighed og aktiverehjælpsmod- Klynge Hedensted 9-25, -44,7-24,4-5, Sorø 8-25, -43,6-26,2-48,4 Horsens 3-26,1-42,2-24,7-49, Allerød 1-33,3-4, -25,4-43,3 Egedal 1-22,2-41,4-27,9-41,3 Hørsholm 1-41,7-4, -41,2-36,6 Ringkøbing-Skjern 9-18,8-45,9-21,8-43,9 Skive 4-23,1-43,9-17,3-41,4 Varde 6-21,7-42,1-15, -48,2 Struer 4-27,3-34,7-24,1-46,4 Viborg 8-2, -4,9-18,5-43,4 Greve 8-2, -39, -2,1-45,4 Fr.værk-Hundested 7-2,5-42,2-16, -42,5 Gladsaxe 8-22, -37,2-25,5-39,8 Solrød 1-28,6-41,5-27, -32,3 Sønderborg 4-17,9-39,5-21,3-4,6 Herning 8-25, -35,6-25,5-37,6 Mariagerfjord 4-22,6-37,5-2,9-38,2 Skanderborg 9-21,4-37, -27,1-36,8 Ikast-Brande 4-25, -38,6-18, -37,1 Lyngby-Taarbæk 1-21,7-35,3-26,8-36, Favrskov 9-2, -39,6-15,2-39, Frederikssund 8-28,6-35,3-24,3-33,7 Kolding 8-2, -34,1-2,8-4,4 Vejen 6-15,8-41,5-12,9-46,7 Vesthimmerland 7-17,9-38,7-17,4-38,8 148

Lemvig 6-22,2-37,3-24,3-32,5 Thisted 6-16,7-37,5-14,1-44, Randers 1-22,7-35,4-18,3-34,6 Gribskov 9-19, -43,2-11,1-36,1 Rebild 4-35,3-29,4-33,7-33,7 Kalundborg 1-21,7-34,5-19,3-33,6 Fredensborg 8-17,1-4, -12,3-38,8 Middelfart 7-17,4-35,2-13,8-4,4 Næstved 6-15,8-36,5-17,7-35,2 Esbjerg/Fanø 3-14,3-38, -12,4-4,3 Vejle 5-15,6-36,4-11,9-4, Odder 9-14,3-4,4-4, -43,4 Rudersdal 1-31,3-25,8-27,3-28,6 Stevns 9-17,4-34, -23,8-31,6 Fredericia 2-12,5-36,7-1,6-42,3 Holstebro 8-17,2-35,7-8,2-39,9 Århus/Samsø 2-21,2-3,5-19,8-32,9 Lejre 1-12,5-39,4-4,2-43, Guldborgsund 1-14,6-33,3-12,6-41,9 Haderslev 1-15,6-33,9-14,9-36,6 Brøndby 2-14,8-36,1-13, -34,6 Køge 6-19,4-34,1-13,4-32,1 Lolland 1-14,1-32,9-13, -4,7 Helsingør 3-11,1-39,5-9,1-38,9 Vordingborg 1-17,4-31,7-13,2-37,3 Odsherred 4-11,4-39, -7,5-39,5 Sv.borg/Langel./Ærø 1-19, -32,9-14,3-31,4 Hvidovre 3-15, -34, -13,8-33,6 Nyborg 1-18,8-33,3-13,4-31,7 Brønderslev 7-17,6-31,4-19,2-31,2 Aalborg 2-15,2-34,1-12, -34,2 Tårnby/Dragør 9-17,9-33,3-11,2-32,3 Herlev 3-16,9-33,3-16,8-3,3 Nordfyns 7-14,8-32,4-16,2-33,7 Morsø 7-5,4-41,4-4,4-38,9 Glostrup 8-7,5-41,7-5, -35,2 149

Gentofte 1-16,7-27,8-17,2-33, Syddjurs 4-13,6-36,6-8,8-33,9 Hjørring 4-18,9-31,6-15,9-29,2 Silkeborg 4-6,9-37,7-5,9-38,3 Tønder 7-8,3-34,9-8,7-39,6 Jammerbugt 7-15,8-3,4-17,6-3,2 Assens 7-16,1-32,8-1,5-32,5 Ballerup 8-11,4-35,9, -34,5 Albertslund 2-14,5-32,8-9,7-33,1 Slagelse 1-14,5-3,8-1,2-34,5 Holbæk 8-11,9-33,3-9,2-33,4 Rødovre 3-16, -32,7-1,7-29,9 Roskilde 8-12, -33,3-8,9-32,5 Faxe 6-1,7-32,6-16,1-29,1 Kerteminde 7-11,5-28,8-15,3-31,2 Ringsted 5-13,5-25, -15,8-3,8 Aabenraa 5-11,4-31, -12,6-32,1 Billund 7, -33,3 -,6-34,6 Frederiksberg 5-1,5-32,7-1,7-3,8 Faaborg-Midtfyn 7-12,5-31,3-1,6-25,7 Høje-Tåstrup 5-6,3-33,3-4,7-31,4 Odense 2-11,8-26,9-11,1-25,2 Hillerød 8-7,4-31,3 -,2-31,6 København 2-11,1-25,4-8,7-27, Norddjurs 1-8,5-32,1 2,2-27, Frederikshavn/Læsø 1-1,8-25,3-8,3-23,6 Furesø 8-6,9-22,9-6,5-3,2 Bornholm 1-8,5-22,4-6,6-26,3 Vallensbæk/Ishøj 5-6,5-28,1-4,9-26,2 ANM.: Ikke-forsikrede, registrerede og aktiverede dækker ændring i andel fuldtidspersoner af arbejdsstyrken for april, mens forsikrede, registrerede og aktiverede dækker ændring for marts. Ikke-forsikredes længerevarende ledighed dækker ændring i antal forløb for marts, mens Forsikredes længerevarende ledighed dækker ændring for februar. Jobcentrene er sorteret efter samlet placering (sum af placeringer for hver kategori), hvor det øverste jobcenter repræsenterer bedste samlede placering. KILDE: Jobindsats.dk og egne beregninger. 15