GUIDEN / TILGÆNGELIGHED TIL NYBYGGERI OG OMBYGNING VÆRKTØJET TIL FYSISK TILGÆNGELIGHED CENTER FOR LIGEBEHANDLING AF HANDICAPPEDE
INDHOLD / MAINSTREAMING AF HANDICAPOMRÅDET INTRODUKTION Betydningen af tilgængelighed Guidens fokus Guidens målgruppe GODE RÅD OM FYSISK TILGÆNGELIGHED I FORBINDELSE MED NYBYGGERI OG OMBYGNING God tilgængelighed for alle Bygningsreglementet indeholder krav til tilgængeligheden Lovgivningen omfatter ikke alle tilgængelighedsmæssige forhold Fysisk tilgængelighed handler om mere end adgangsforhold for kørestolsbrugere VEJEN MOD TILGÆNGELIGE BYGNINGER Tilgængelighed til byggeri kræver specialviden Om brug af tilgængelighedsrådgivning Kan en kørestolsbruger teste et byggeri? Viden er let tilgængelig Rådgivning fra den lokale DH afdeling Byggeprocessens kompleksitet Interessenter der varetager handicappede borgeres interesser LINKS 03 03 03 03 04 04 04 07 07 08 08 08 11 11 11 12 12 16
INTRODUKTION Betydningen af tilgængelighed Tilgængelighed er altafgørende for mennesker, som har en nedsat funktionsevne. Fysiske barrierer forhindrer borgere med nedsat funktionsevne i at deltage i samfundslivet på lige fod med borgere uden handicap. For samfundet kan det være økonomisk dyrt at rette op på utilgængeligt byggeri, når først skaden er sket. Derfor bør kommunerne sikre god tilgængelighed, når der skal bygges nyt eller eksisterende byggeri skal renoveres/ombygges. Det gælder både, når det er kommunen selv, der er bygherre og ved byggesagsbehandling af alle byggerier. Guidens fokus Denne guide sætter fokus på den fysiske tilgængelighed ved nybyggeri og ombygninger. Guiden giver gode råd om, hvordan kommunerne kan sikre god tilgængelighed ved nybyggeri og ombygninger. I guiden Baggrundsviden om handicap og handicappets betydning i forhold til fysisk tilgængelighed, kan du læse en kort introduktion til, hvad tilgængelighed betyder for forskellige grupper af handicappede. Guidens målgruppe Guiden henvender sig til medarbejdere i kommunen, som deltager i byggeprojekter. Det kan være medarbejdere med eller uden byggesagkyndig viden. Guidens formål er at give medarbejderne en kort introduktion til emnet tilgængelighed og handicap samt en række gode råd til, hvordan de som deltagere i en byggeproces kan bidrage til, at der er fokus på tilgængeligheden for mennesker med handicap. Guiden kan også læses af andre med interesse for emnet tilgængelighed og handicap. 2 3
GODE RÅD OM FYSISK TILGÆNGELIGHED I FORBINDELSE MED NYBYGGERI OG OMBYGNING God tilgængelighed for alle God tilgængelighed er alfa og omega for, at borgere med handicap kan bevæge sig rundt i det offentlige rum på lige fod med andre. Men ikke kun borgere med handicap har glæde af god tilgængelighed. Også mange borgere uden handicap oplever situationer, hvor de fysiske rammer skaber hindringer og barrierer for deres færden, f.eks. forældre med barnevogn eller klapvogn, gravide kvinder, personer med bagage eller andre tunge byrder og personer med midlertidige funktionsnedsættelser. De er alle eksempler på borgere, der også vil nyde godt af god fysisk tilgængelighed. På samme måde vil alle borgere have glæde af god skiltning og logisk opbyggede udearealer og bygninger, for det gør det nemmere for alle at bevæge sig rundt og orientere sig i en bygning. God tilgængelighed for mennesker med handicap giver således større tilgængelighed for alle. På Statens Byggeforskningsinstitut SBi s hjemmeside kan man finde anvisninger på gode tilgængelighedsløsninger: SBi anvisning 216 Anvisning om Bygningsreglement 2008. SBi Anvisning 222 Tilgængelige boliger (Erstatter SBi anvisning 195). Desuden findes der tjeklister om Bygningsreglementets tilgængelighedskrav, link til Byggeloven, Bygningsreglementet og Vejledning til kommunerne om byggesagsbehandling af tilgængelighedsbestemmelserne, herunder ombygningsbestemmelserne. Bygningsreglementet indeholder krav til tilgængeligheden men sikrer ikke god tilgængelighed for alle handicapgrupper Bygningsreglementet 2008 (BR08) indeholder krav til tilgængeligheden ved nybyggeri og ombygninger. Tilgængelighedsbestemmelserne vedrører krav om niveaufri adgang, handicapegnede toiletter, elevatorer, handicapparkeringspladser, ledelinjer, markering af trapper, teleslyngeanlæg og publikumspladser for kørestolsbrugere. Vejledningsteksten til BR08 indeholder henvisninger bl.a. til tilgængelighedsstandarden DS 3028 Tilgængelighed for alle og DS 105 Udearealer for alle. 4 5
Lovgivningen omfatter ikke alle tilgængelighedsmæssige forhold De lovgivningsmæssige bestemmelser om tilgængelighed er relativt få og på et minimumsniveau. Desuden retter kravene i bygningsreglementet sig mod de behov, mennesker med bevægelseshandicap, synshandicap og hørehandicap har til den fysiske tilgængelighed. Kravene omfatter således ikke andre behov, som kunne optimere tilgængeligheden for disse handicapgrupper. Bygningsreglementet omfatter heller krav til tilgængelighed, som mennesker med kognitive handicap, læsehandicap eller mennesker med psykisk sygdom har. Der er dog i SBi Anvisning 216 Anvisning om Bygningsreglement 2008 indført kvalitetsniveauer for tilgængelighed. Fysisk tilgængelighed handler om mere end adgangsforhold for kørestolsbrugere Mange mennesker forbinder tilgængelighed for handicappede med adgangsforholdene for kørestolsbrugere. Men andre handicapgrupper har også behov for, at bygninger og udearealer indrettes tilgængeligt. Manglende kendskab til de forskellige handicapgruppers behov for fysisk tilgængelighed er årsag til, at der skabes barrierer, som hindrer dem i at deltage på lige vilkår med andre borgere. Gode tilgængelighedsløsninger skabes, når alle handicapgruppers krav er indarbejdet fra starten af et byggeprojekt og realiseres. 6 7
VEJEN MOD TILGÆNGELIGE BYGNINGER Fysisk tilgængelighed for mennesker med handicap er et vidensområde, som kræver uddannelse og fagkundskab. Der er tale om et komplekst område, som er i konstant udvikling, og hvor de rigtige løsninger kræver viden om både de enkelte handicapgruppers behov, det mest gennemtænkte design og de nyeste tekniske løsninger. Tilgængelighed til byggeri kræver specialviden søg råd hos professionelle tilgængelighedsrådgivere Byggerådgivere vil ofte hævde, at de har kompetencer på området. Men det er ikke en garanti for, at der skabes gode tilgængelighedsløsninger, med mindre rådgiverne kan dokumentere, at de har en egentlig ekspertviden på området. Forskning og erfaringer fra praksis viser, at mange ting kan gå galt i byggeprocessen, også selv om byggeriet på tegningerne lever op til bygningsreglementets krav til tilgængelighed. Mange forhindringer skabes i byggeprocessen, hvor f.eks. håndværkerne vælger kendte løsninger frem for de i udbudsmaterialet beskrevne løsninger. Om brug af tilgængelighedsrådgivning Tilgængelighedsrådgivning udføres af Statens Byggeforskningsinstitut SBi samt private rådgivningsfirmaer. Rådgivere har ofte en baggrund som arkitekt, ingeniør eller anden byggefaglig uddannelse med speciale inden for tilgængelighed for handicappede. Der eksisterer ikke en decideret uddannelse som tilgængelighedsrådgiver. Specialviden opbygges via indgående kendskab til standarder, vejledninger og anvisninger på området, kendskab til de forskellige handicapgrupper og deres funktionsmæssige behov samt erfaringsbaseret viden fra byggeprojekter om, hvad der virker i bestemte situationer, og hvilke løsninger der er de bedst egnede og billigste. På vejområdet eksisterer en særlig uddannelse til tilgængelighedsrevisor. Uddannelsen udbydes af vejsektorens efteruddannelse. Det er derfor en god ide at søge råd hos professionelle tilgængelighedsrådgivere eller at ansætte en tilgængelighedsrådgiver i kommunen med ansvar for området. De bedste og mest optimale løsninger skabes, når tilgængelighedsrådgiveren følger hele byggeprocessen fra initiativfasen til den endelige ibrugtagning af byggeriet. På vejområdet kan kommunen hente rådgivning fra tilgængelighedsrevisorer. Nogle kommuner har ansat en tilgængelighedsrevisor, og andre kan få rådgivning fra private firmaer med kompetence i tilgænge-lighed til veje for mennesker med handicap. 8 9
Kan en kørestolsbruger teste et byggeri? Nogle kommuner vælger at lade en kørestolsbruger gennemse tegningerne til en bygning eller gennemgå det færdige byggeri for at teste tilgængeligheden. Her skal kommunen være ekstra opmærksom på, at kørestolsbrugeren ikke kan godkende eller på anden vis give nogen garanti for, at tegningerne eller den færdige bygning er tilgængelig for alle kørestolsbrugere eller andre handicapgrupper. Kørestolsbrugeren bruger sin egen viden om, hvad der fungerer for ham/hende og rådgiver ud fra egne erfaringer. Viden er let tilgængelig Der eksisterer en lang række hjemmesider og publikationer, som formidler viden om tilgængelighed for mennesker med handicap. Nogle hjemmesider og publikationer er målrettet arkitekter, ingeniører og andre med byggefaglig baggrund og kan anvendes af disse faggrupper i byggeprocessen. Andre er målrettet andre fag- og erhvervsgrupper og formidler viden om tilgængelighed for mennesker med handicap på en mindre fagteknisk måde. Rådgivning fra den lokale DH afdeling Danske Handicaporganisationer (DH) har en lokalafdeling i kommunen, som kan inddrages i byggeprojekter. Handicaporganisationerne kan bl.a. trække på handicaporganisationernes tilgængelighedskonsulenter. Inddragelse af repræsentanter fra handicaporganisationerne i byggeprocessen vil dog ikke kunne erstatte en professionel tilgængelighedsrådgivning, men vil kunne tilføre synspunkter og erfaringer om, hvad der er god tilgængelighed, set fra de pågældende repræsentanters synsvinkel. 10 11
Byggeprocessens kompleksitet Et byggeprojekt er en kompliceret proces med mange forskellige aktører og interesser. Aktørerne i en byggesag omfatter bygherren, som er ansvarlig og ordreafgivende for byggeriet, bygherrens rådgivere (arkitekter, ingeniører m.fl.), entreprenører, håndværkere, teknikere, leverandører, den kommunale myndighed og brugerne. Når kommunen bygger, er kommunen både bygherre og den byggesagsbehandlende myndighed i forhold til byggeprojektet. Brugerne er de personer, som siden hen skal bruge bygningen. Ved bygning af en ny daginstitution vil brugerne for eksempel være personalet, børnene og i et vist omfang forældrene. Brugerne vil typisk blive inddraget i de indledende faser af byggeprocessen, hvor der først udvikles et ideoplæg, og hvor brugerne siden hen giver input til dispositionsforslaget. Interessenter der varetager handicappede borgeres interesser Det kommunale handicapråd og den lokale afdeling af Danske Handicaporganisationer DH interesserer sig for tilgængeligheden til nybyggeri og ombygninger. Handicaprådet er rådgivende over for kommunalbestyrelsen. Det indebærer, at kommunalbestyrelsen hører handicaprådet over alle initiativer, som har betydning for mennesker med handicap. Handicap-rådet er sammensat af et ligeligt antal medlemmer fra handicaporganisationerne, udpeget efter indstilling af den lokale DH afdeling, og repræsentanter fra kommunalbestyrelsen, heraf et antal af kommunalbestyrelsens medlemmer. Der er mange interesser og faglige hensyn, som skal tilgodeses i et byggeprojekt, og derfor er der risiko for, at tilgængeligheden for borgere med handicap overses eller nedprioriteres på bekostning af andre interesser og krav. Det er derfor ekstra vigtigt, at der i byggeprocessen er deltagere, som har et særligt ansvar for at sikre, at tilgængeligheden for mennesker med handicap tilgodeses. Kravene om tilgængelighed for mennesker med handicap bør derfor også komme ind tidligt i byggeprocessen, og den professionelle tilgængelighedsrådgiver bør inddrages. Såfremt der ikke tilknyttes en tilgængelighedsrådgiver i hele byggeprocessen, bør der være kommunalt ansatte eller brugerrepræsentanter fra for eksempel handicaporganisationerne, som løbende holder fokus på, at tilgængeligheden for mennesker med handicap tilgodeses. 12 13
Kommunalbestyrelsen beslutter, hvilke sager der sendes til høring i handicaprådet. Handicaprådet vil primært rådgive om mere generelle forhold ud fra principielle handicappolitiske synspunkter. Handicaprådet kan også drøfte konkrete byggesager, der har en generel karakter, eller hvor handicaprådet mener, at der kan rejses mere generelle spørgsmål til kommunens tilgængelighedspolitik. Handicaprådet kan på ingen måde godkende et byggeprojekt, men alene udtale sig vejledende om generelle temaer. Repræsentanter fra brugersiden i handicaprådet såvel som repræsentanter fra f.eks. den lokale DH afdeling kan inddrages i konkrete byggeprojekter, f.eks. som brugerrepræsentanter i en brugergruppe, der følger og giver input til byggeriet. 14 15
LINKS Læs mere om tilgængelighed til nyggeri og byggeprocessen på www.handicapmainstreaming.dk under Værktøjet til fysisk tilgængelighed. Læs mere: Om fysisk tilgængelighed på SB s hjemmeside: www.sbi.dk Om registrering af tilgængelighed på: www.godadgang.dk Om vejrevisorer og tilgængelighed til veje på: www.vejsektoren.dk Om tilgængelighed til biblioteker på: www.e17.dk Om tilgængelighed til kirker på: www.tilgaengelighed.km.dk Om tilgængelighed på: www.ebst.dk og www.ebst.dk/den_gode_tilgaengelighedshistorie Om tilgængeliglighed på: www.handicap.dk Udgiver: Center for Ligebehandling af Handicappede Tekst: Inge Storgaard Bonfils / Layout: Designbolaget Folderen kan hentes på www.handicapmainstreaming.dk og www.clh.dk 16
CENTER FOR LIGEBEHANDLING AF HANDICAPPEDE Bredgade 25F, 4. sal 1260 København K Tlf.: 33 11 10 44 Mail: clh@clh.dk Web: www.clh.dk