Svampebekæmpelse. i hvede... Vinterraps har potentiale til højt udbytte... 9. Klokkeklare resultater. i majs... Flere foderenheder. i majs...

Svampebekæmpelse i hvede... 6 Vinterraps har potentiale til højt udbytte... 9 Klokkeklare resultater i majs... 13 Flere foderenheder i majs... 14-15

Indhold Heldigvis er priserne på vej op 2 Beskyt kornet til maksimal produktion 3 Det mener planteavlskonsulenterne om indsatsen mod svamp i hvede og vårbyg 4/5 Svampebekæmpelse i hvede 6/7 Cantus + Roller sikrer topudbytte i raps 8 Vinterraps har potentiale til højt udbytte 9 Det betaler sig at forebygge svampe i sukkerroer 10 AgCelence fordele der er til at få øje på 11 Der er betaling for Opera i majs 12 Klokkeklare resultater af svampebekæmpelse i majs 13 Majs giver flere og bedre foderenheder med Opera 14 /15 Brug Bell til rajgræs lige før blomstring 16 Vækstregulering giver ofte merudbytte i frøgræs 17 Alternaria slår hårdt i kartofler 18 Høstede du lejesæd i byg i 2011 19 Indsatsen er sat efter højt udbytte 20/21 Fremtiden ligger i Letland 22/23 Hvor farlige er pesticer? 24 BASF magasinet / Vinter 2012. Redaktionen er afsluttet 3. februar. Oplag: 19.000 eksemplarer. Udgiver: BASF A/S Ved Stadsgraven 15, 2300 København S Tlf. 32 66 07 00, cropprotection@basf.com www.agro.basf.dk Redaktion: Per Hedegaard. Artiklerne er redigeret / skrevet af Niels Damsgaard Hansen, ndhtxtfoto. Layout: Torben Pedersen. Tryk: Kailow Graphic. Foto: BASFs arkiv, Agrofoto og ndhtxtfoto. BASF tilstræber, at oplysningerne i dette magasin er korrekte og retvisende, men påtager sig ikke ansvar for, at de er nøjagtige og fyldestgørende. BASF påtager sig intet ansvar for eventuelle beslutninger, der foretages på baggrund af oplysningerne i dette magasin. BASF ønsker ligeledes at takke de mange medvirkende for deres deltagelse i dette magasin. Læs altid etiketten før brug. BASF er medlem af Dansk Planteværn. Heldigvis er priserne på vej op Af Anders Fjendbo, anders.fjendbo@basf.com Hvornår runder kornprisen 300 kroner pr. hkg og svinekødet 30 kroner pr. kg? Det var perspektivet, Jens Schjerning fra Acura præsenterede for en gruppe landmænd og BASF for på et møde i december. Vi nåede bunden i 2007, og de næste 15 år får vi fremgang, sagde han. Tillad mig at citere Palle Jakobsen, AgroCom, for Gammel top er ny bund. Det betyder, at vi fortsat vil se udsving i afgrødepriserne, bare på et højere niveau end vi levede med indtil 2008. Heldigvis ser det ud til, at prisen på svinekød fortsætter op i 2012, så både planteavlere og svineproducenter kan opnå positive dækningsbidrag af primærdriften. For mælkeproducenterne ser det ud til, at det nuværende prisniveau fortsætter et stykke ind i 2012, men det er usikkert om deres økonomi får et tiltrængt løft. Bagsiden er de ellers positive tendenser er, at der er en række stramninger og danske forringelser under opsejling. Det gælder således en ændret vurdering af pesticiderne, som skal danne basis for en ny måde til at belægge dem med afgift. Den forrige regering varslede dette skifte, og den nuværende regering er nu ved at gøre alvor af den. Og det ser ud til at blive fastholdt, at der skal hentes yderligere 150 millioner kroner i provenu af pesticidafgifterne. Vandmiljøplanerne, der blev fremsat af den nuværende regering kort før julen 2011, ligner dem, den forrige regering havde varslet. Alle andre end netop landbruget ser således ud til at være enige om, at erhvervet skal have forringede rammebetingelser i forhold til vores nabolande. Men selv i dårligt vejr gør dygtige landmænd deres bedste for at høste mest muligt og tilsyneladende er det på disse områder med politik som med vejret: mulighederne for at påvirke er ret begrænsede. Nyt til sæsonen Planteværn er med til at stabilisere og øge udbytterne af afgrøderne. Dermed sikres en bedre udnyttelse af lys, luft, vand, såsæd, gødning og markarbejdet. Inde i bladet kan du læse mere om, hvordan Bell også øger udbyttet i frøgræs og om de helt nye muligheder, Opera giver i majs. AgCelence er et nyt begreb, som gælder for planteværnsmidler, der leverer noget ekstra. I forbindelse med EU-registreringen af aktivstoffet blev der tilføjet, at en behandling i nogle tilfælde kan have en positiv indflydelse på udbyttet og/eller kvaliteten af den høstede afgrøde, selvom der ikke er synlige angreb af svampesygdomme. I Danmark er Opera det eneste middel, som har den egenskab på etiketten: Det betyder så også, at det fra officiel side er accepteret, at der er en ekstra virkning udover den, vi normalt forventer af et svampemiddel, og det kalder vi hos BASF for AgCelence. Inde i dette magasin kan du læse meget mere om de muligheder, der er for at få mere ud af planteavlen i den vækstsæson, der startede i efteråret 2011. Den er lidt anderledes end de foregående år, fordi det var så svært at få etableret vinterafgrøderne i det meget våde efterår 2011. Især arealet med vinterraps blev endda noget mindre end forventet. I stedet vil der blive sået mere vårbyg til foråret. For nogle vil det være en oplagt mulighed at dyrke maltbyg, mens andre med fordel kan satse på de højtydende fodersorter. Nogle aktører i markedet hævder, at byg vil blive mere efterspurgt til foder og dermed give en højere pris end hvede. Sandheden af det udsagn må vise sig, når avlen sælges. Med disse ord ønsker vi: God læselyst! 2 BASF magasinet Vinter 2012

Beskyt kornet til maksimal produktion Kornet kan kun producere maksimalt udbytte, hvis det opretholder den maksimale fotosyntese helt frem til det tidspunkt, hvor kerneindlejringen er slut og svampe er oftest årsagen til, at fotosyntesen nedsættes eller helt ophører. Derfor kan der være grund til at anvende en pæn dosering i den afsluttende beskyttelse Af Niels Damsgaard Hansen, ndhtxtfoto Merudbytte (hkg/ha) 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 0,375 Bell Brutto Netto Hvedemark fra Sydsjælland hvor farveforskellen i marken indikerer, at marken i baggrunden ikke har er aksbeskyttet i samme omfang som marken i forgrunden. En lang og sikker indlejring i kornets kerner er den bedste vej til et højt udbytte. Der er en del faktorer, som kan påvirke fotosyntesen, der skaber kerneindlejringen tre af de vigtigste faktorer er: vejret gødskningen angribende svampe Vejret kan der ikke gøres meget ved, mens såvel gødskning samt beskyttelse mod svampeangreb er en del af et godt management. I en tør og meget varm sommer modner korn meget hurtigt. Omvendt tager det længere tid for kornet at blive mejetærsker modent, når vejret er køligt hvilket ofte betyder, at det også er vådt. Køligt og vådt vejr giver ofte kraftige angreb af svampe. Med stramme gødningsnormer er det ikke nemt at rokke ved N-tildelingen i positiv retning. Men der er ikke på samme måde restriktioner på brugen af svampemidlerne til korn og andre afgrøder. - Derfor bør man også gøre sig en række overvejelser om, hvordan strategien for beskyttelsen mod angreb af skadevoldende svampe bør være, siger Klaus Nielsen fra BASF. Han peger på, at det dels drejer sig om at sikre et højt udbytte og dels en høj kvalitet af den høstede afgrøde.,, Bladsvampe i hvede Vejret kan der ikke gøres meget ved, mens såvel gødskning som beskyttelse mod svampeangreb er en del af et godt management Jo større dosis jo længere beskyttelse Det er kendt viden, at der er en direkte sammenhæng mellem den valgte dosis og den tid, en kornafgrøde er beskyttet mod angreb af skadevoldende svampeangreb. - Jo lavere dosis, jo kortere tid er kornet beskyttet mod angreb af de svampe, som det anvendte middel beskytter mod, siger Stefan Ellinger fra BASF. Han fremhæver derfor, at i en kølig og 0,75 Bell 1,125 Bell 1,5 Bell LSD mellem behandlinger (merudbytte) = 1,7 hkg/ha Landsforsøg 2011 (n=8). Udbytte i ubehandlet 75,9 hkg/ha. Forsøgsserie 0908111. Alle led sprøjtet i st. 32 med 0,3 Ceando og i st. 45-51. våd sommer er der brug for at beskytte kornet i længere tid end i en varm og tør sommer, hvor kornet kan have tendens til at tvangsmodne. - Vi ved selvfølgelig ikke, hvordan vejret bliver, fastslår han. - Men det kan være økonomisk optimalt at sikre sig en god beskyttelse ved at anvende en passende høj dosering til den afsluttende aksbeskyttelse i korn. Det kan også i nogle tilfælde give et mere fleksibelt høsttidspunkt. Forsøgene taler for beskyttelse I Landsforsøgene, serie 0908111, i hvede er der målt store merudbytter efter svampebeskyttelse med Bell. - Disse forsøg viste, at der var et merudbytte på 6,6 hkg pr. hektar ved at bruge halv dosis, mens fuld dosis gav 8,6 hkg pr. hektar, forklarer Klaus Nielsen. Der var således 2,0 hkg mere pr. hektar ved at øge doseringen og det var nok til at gøre indsatsen omkostnings-neutral. Eller med andre ord viste forsøget, at der ikke var en meromkostning ved at øge doseringen fra halv til hel dosis. - Men forsøgene fortæller ikke så meget om, hvorvidt der er opnået en bedre kvalitet. Vi får kun at vide, at mængden var større. Som jeg ser det, får vi en større sikkerhed for både et højt udbytte og en bedre kvalitet ved at bruge den større dosering uden, at det koster noget, påpeger Klaus Nielsen. Han vil derfor ikke tøve med at anbefale, at der til den afsluttende aksbeskyttelse af korn bruges en dosis, der kan sikre fuld produktion helt frem til, at kerneindlejringen er afsluttet. BASF magasinet Vinter 2012 3

Det mener planteavlskonsulenterne...om Af Niels Damsgaard Hansen, ndh@ndhtxtfoto.dk Meldug er en trussel mod hveden på let jord Niels Andreasen, selvstændig planteavlsrådgiver i NA Plant ApS., mener, at erfaringerne fra 2011 og de foregående år har vist, at meldug smittetrykket er højt i vinterhveden på de lettere jorde. Han anbefaler derfor at sørge for at forebygge betydende angreb tidligt Ingen ved selvfølgelig, hvad prisen på vinterhvede og de øvrige salgsafgrøder bliver til høst 2012. Men et bud fra Niels Andreasen er, at prisen havner omkring 125 kroner pr. hkg og det er ud fra det niveau, han baserer sin rådgivning omkring svampebeskyttelsen i vinterhvede og vårbyg. - Min anbefaling på nuværende tidspunkt er løbende at tjekke markerne gennem sæsonen. Afhængig af vejret til foråret vil jeg sætte ind med en bekæmpelse af meldug i vinterhvede på de lettere jorder i slutningen af april eller starten af maj, forklarer han. Ved at køre tidligt mod meldug kan der ved rette valg af middel også opnås en bekæmpelse af eventuelt forekomst af septoria. - Det er nemlig sådan, at de mest dyrkede sorter vinterhvede også er temmelig modtagelige for den sygdom, påpeger han. Bortset fra den tidlige meldug, som kan blive kraftig, hvis der ikke gøres noget, er det septoria, som er hovedudfordringen. - Det gælder om ikke at komme bagud og blive fanget på det forkerte ben, fordi der kommer en periode med dårligt sprøjtevejr, tilråder han. Men pludselige angreb af hvedebladplet skal der også holdes øje med de kom bag på mange i 2011. Juster dosis efter flere forhold Niels Andreasen mener, at der skal ske en passende forebyggelse mod angreb af septoria i alle sorter af vinterhvede. - Ingen af dem har en resistens, så de kan klare sig uden beskyttelse, pointerer han. Men doseringen og intervallerne mellem sprøjtningerne bør justeres i forhold til vejret og sorternes egenskaber. - Jo dårligere vejr og jo ringere resistens, desto større dosering vil jeg anbefale. - Desuden skal intervallerne være så korte, at der hele tiden er beskyttet mod angreb af septoria, siger Niels Andreasen. Ved de normalt anvendte lave doseringer skal man ikke regne med at være dækket i mere end to eller to en halv uge pr. sprøjtning. Ingen ved, hvornår tidspunktet for høst indtræffer. I 2011 så det ud til at blive en tidlig høst, men med massiv regn fra starten af august blev høsten en sen og meget træls affære på mange brug. - Det er svært at planlægge ud fra, men er man meget nervøs for en sen høst, kan det være en idé at justere beskyttelsen ud fra det, mener han. Pas godt på vårbyggen Desværre var der mange, som ikke fik etableret al den vintersæd, de ønskede i 2011. Det betyder, at der i flere områder af Danmark bliver sået mere vårbyg i 2012 end de tidligere år. - En del vil nok forsøge sig med maltbyg, som jeg forventer når op på omkring 150 kroner pr. hkg. - Så skal man passe godt på den, og foderbyggen skal selvfølgelig også beskyttes fornuftigt, mener Niels Andreasen. Overordnet anbefaler han en to-delt indsats. Første sprøjtning bør ske ved begyndende strækning, mens anden sprøjtning skal ske ved begyndende skridning. - Det er især sortens modtagelighed for rust samt det aktuelle smittetryk, der skal afgøre indsatsens intensitet, forklarer han. Han påpeger, at flere af de mest dyrkede sorter er meget modtagelige for rust, som er nem at bekæmpe ved en rettidig indsats med en passende dosering af et effektivt middel. Skoldplet og bladplet kan også være et problem, mens de fleste af de mest dyrkede sorter har god resistens mod meldug. - Lejesæd bør man helt undgå. Det samme gælder nedknækning og afknækning af aks, mener han. - Så ofte vil det være en god forsikring at vækstregulere, konkluderer han. Slå de forskellige sprøjtninger sammen Rune Munch-Andersen, planteavlskonsulent hos Patriotisk Selskab, vil starte med at beskytte vinterhveden mod svampesygdomme fra begyndelsen af maj. Her er det også aktuelt at lave en opfølgende bekæmpelse af eventuelt ukrudt Antageligvis vil der være ukrudt at bekæmpe i vinterhveden fra 5.-10. maj. Samtidig kan det også være en god idé at gøre noget ved de svampeangreb, der eventuelt er. For det er bedre at forebygge end at bekæmpe svamp herunder også tidlig meldug. - Burresnerre spirer ved den tid. Så kan man køre med en tankblanding af et middel mod burresnerre og bruge 0,1-0,2 liter Ceando pr. hektar mod svamp, forklarer Rune Munch- Andersen. Det spurgte vi om: Hvordan vil du tilrettelægge og begrunde svampebeskyttelsen i vinterhvede og vårbyg (til malt og foder) i den kommende sæson? Herunder tidspunkter for sprøjtninger og doseringer i relation til den forventede afgrødepris og høsttidspunkt - set i lyset af de erfaringer, der blev hentet i 2011? Hvordan skal der tages hensyn til den dyrkede sort? Er det vigtigt at gennemføre sprøjtningerne med bestemte intervaller? Har sen såning (af vinterhvede) indflydelse på eventuelle angreb af meldug - og i givet fald, hvad betyder det så for den forventede indsats? Hvis der forventes en sen og besværlig høst, kan det så give anledning til ændring af strategien? Hvor der forventes lejesæd (i vårbyg), vil det da være en fordel at anvende Terpal? 4 BASF magasinet Vinter 2012

indsatsen mod svamp i hvede og vårbyg Hvis det er på en lettere jord efter sen såning og en modtagelig sort, kan det komme på tale at skifte over til 0,1 liter Ceando plus 0,05 liter Flexity pr. hektar. - Den næste indsats bør ligge senest tre uger senere. Det vil sige omkring 25. maj, mener han. Her foreslår han at bruge 0,2-0,25 liter Bell blandet med 0,05 liter Comet pr. hektar tankblandet med MCPA, hvis tidsler og padderokker forekommer. Hvis pileurter forekommer, skal der bruges Starane mod dem. Den sidste sprøjtning midt i juni Ikke senere end tre uger efter sprøjtningen i slutningen af maj skal den afsluttende sprøjtning foretages. - Det bliver cirka 15. juni, og til 2012 har vi valgt en anden strategi end i 2011, siger Rune Munch-Andersen. Her anbefaler han at bruge 0,2 liter Proline plus 0,1 liter Comet pr. hektar eller 0,3 liter Prosaro plus 0,1 liter Comet pr. hektar. - Vores strategi er sådan, fordi vi ønsker at skifte mellem midler for at forebygge resistens hos svampene, forklarer han. Hvis det ikke skal være en blanding, kan der bruges 0,4 liter Prosaro pr. hektar. Sørg for ikke at komme for sent Vejret er en modspiller til den planlagte strategi og kan derfor gribe ret forstyrrende ind. - Vi kører med lave doseringer, og det betyder, at der højst må være tre uger mellem sprøjtningerne, pointerer Rune Munch- Andersen. Varmt og fugtigt vejr kan betyde, at der bør være mindre end tre uger mellem indsatserne. - Bliver det sådan, at der er kortere tid mellem sprøjtningerne, kan der eventuelt lægges en senere sprøjtning ind, foreslår han. Han peger også på, at Proline klarede sig godt i 2011, og er der angreb af hvedens bladplet, klarer den sig bedre end en blanding af Bell og Comet. - Selvfølgelig skal man tage hensyn til sorternes forskellige resistens, men det flytter ikke så meget i vores anbefalinger. - Det er mere vejret, som er afgørende, og en eventuel sen høst er svær at tage højde for, fastslår han. Forebyg mod rust i vårbyg For Rune Munch-Andersen og hans kollegaer i Patriotisk Selskab er vårbyg ikke en afgrøde, de ser så meget. - De fleste af vores medlemmer har langt mere hvede. Men det betyder ikke, at vårbyggen skal lades i stikken, forklarer han. Flere fik dog ikke sået den hvede, de gerne ville, så der bliver mere vårbyg i 2012. - Her vil vi se mest maltbyg, og mange sorter er meget modtagelige overfor rust, påpeger han. Derfor skal man i sin plan være på vagt overfor de udfordringer, det giver. En strategi kan være at iblande 0,1 liter Folicur pr. hektar sammen med den første indsats mod ukrudt eller 0,1 liter Ceando, hvis sorten er modtagelig for meldug. - Så undgår man eventuelt at skulle køre særskilt med et svampemiddel en uge senere, mener han. Den første egentlige sprøjtning mod svamp i vårbyg bør ske i slutningen af maj med 0,1 liter Bell og 0,03 liter Comet pr. hektar. Her kan eventuelle tidsler og padderokker med flere også tages. Samtidig kan der også sprøjtes med et insekticid mod eventuelle larver af kornbladbillen. Til den afsluttende indsats midt i juni foreslår Rune Munch-Andersen at bruge 0,15 liter Bell og 0.05 liter Comet pr. hektar i tankblanding med et lusemiddel. Det gør ikke noget, hvis der kun er omkring to uger mellem de to sprøjtninger. I den sidste sprøjtning kan der også bruges Terpal, men her skal man passe på, at sprøjtefristen kan overholdes. Desuden skal man være opmærksom på, at eksempelvis MCPA ikke må blandes sammen med Terpal. Hvedebladplet kan blive jokeren i 2012 Ditte Clausen, planteavlskonsulent hos Kolding Herreds Landboforening, påpeger, at det kom bag på alle, at der også var angreb af hvedens bladplet på pløjede arealer i 2011. Derfor anbefaler hun en strategi, der tager højde for den situation, hvis den gentager sig i 2012 Normalt har det de senere år været septoria, som har været i fokus i forbindelse med aksbeskyttelsen af vinterhveden. Det var også den tabsvoldende sygdom, som var i fokus i 2011, indtil det blev opdaget, at hvedens bladplet havde fat i mange pløjede marker. - Normalt har der kun været betydende angreb af den sygdom i marker med pløjefri dyrkning, hvor hvede er fulgt efter hvede, forklarer hun. Hvordan det vil gå i 2012, ved ingen men erfaringerne fra 2011 dikterer nogle ændringer i den strategi, som hun vil anbefale til den kommende sæson. Men først skal hveden i gang med sin vækst efter vinteren, og så er det tiden at komme i marken for at se, hvordan den har det. En anden joker i 2012 kan blive gulrust. I efteråret er der set gulrust i flere marker, og det er noget, man skal være opmærksom på, så snart der kommer vækst i afgrøden i foråret. I starten af maj kan det blive aktuelt at bekæmpe meldug i modtagelige sorter, og det gælder især efter sen såning på de lettere jorde. - Nogle sorter er modtagelige, og her vil jeg anbefale 0,1-0,125 liter Flexity eller en nedsat dosis af Ceando blandet sammen med en nedsat dosis af Flexity, lyder Ditte Clausens råd. Til beskyttelse af faneblad og aks anbefaler hun to sprøjtninger. Bell og Comet stadig på toppen Hvor der er pløjet, foreslår Ditte Clausen at bruge en blanding af Bell og Comet til beskyttelsen af såvel faneblad som aks. - Set over en 3-årig periode udgør Bell og Comet i en tankblanding stadig en bedre løsning end de øvrige produkter til hvede i et pløjet system, siger hun. Alternativt køres med ren Bell. Hvor der køres pløjefrit, er anbefalingen at tilsætte Bumper 25 EC til Bell og Comet i den første sprøjtning, og i den sidste sprøjtning skifte Bell ud med et middel, der har en større effekt på hvedens bladplet. Her anbefales Proline. - Men det bør komme an på en konkret vurdering ud fra truslen om hvedens bladplet, fastslår hun. Dosis efter kornpris og smittetryk Den første sprøjtning skal ske, når fanebladet er fuldt udviklet det vil sige omkring 25. maj. Anden sprøjtning skal ske to til tre uger senere, når akset er skredet igennem det er omkring 15. juni. Det er vigtigt ikke at overskride de to-tre uger mellem sprøjtningerne, for hveden skal være beskyttet mod angreb af svamp i denne periode. - Hellere være for tidligt end for sent ude, og pas på vejret, som kan ødelægge timingen, pointerer Ditte Clausen. Dosis bør justeres ud fra kornprisen og det aktuelle smittetryk, og Ditte Clausen forventer en pris på 100-160 kroner pr. hkg. - Det betyder, at ud fra forsøgene er det mest lønsomt at bruge halvdelen af en normaldosis til de to afsluttende sprøjtninger. - Hvis man forventer meget regn efter den sidste og afsluttende sprøjtning kan doseringen øges, forklarer hun. Til den første sprøjtning mod eventuel meldug anbefaler hun at bruge 20-25 procent af en normaldosis. Strategi efter vårbyggens anvendelse Ifølge Ditte Clausen er de fleste sorter af vårbyg resistente overfor meldug, så indsatsen skal have fokus på rust. - Foderbyg vil jeg kun svampebeskytte en gang, mens jeg vil dele indsatsen på to sprøjtninger i maltbyg, siger hun. Det betyder, at foderbyg sprøjtes ved skridning med en kvart dosis af en tankblanding af Comet og Folicur eller alternativt Bell. - Når der ingen risiko er for meldug i vårbyggen, kan Bell være en løsning, siger hun. Hun påpeger også, at der kan være grund til at køre med samme midler i hvede og byg for at få et enklere system at håndtere. Maltbyg sprøjtes med en kvart dosis Folicur i første sprøjtning, når den er under strækning. Anden sprøjtning gennemføres ved gennemskridning med en tankblanding af kvart dosis Comet og Folicur. Normalt vil første sprøjtning ligge omkring 15. maj og sidste sprøjtning omkring 5. juni. - I 2011 anbefalede jeg ikke vækstregulering, men det er en god forsikring i kraftige marker. Så i 2012 vil jeg foreslå, at der bruges Terpal til dem, tilråder Ditte Clausen. BASF magasinet Vinter 2012 5

Svampebekæmpelse i hvede Det gælder om at minimere risikoen for udbyttetab og anvende sin sunde fornuft, når årets strategi skal fastlægges og gennemføres Af Stefan Ellinger, stefan.ellinger@basf.com I den rationelle hvededyrkning er planlægning en afgørende faktor for succes, og det er altid vigtigt at have den nødvendige information til rådighed. Opdateret information om sorternes modtagelighed kan for eksempel findes på SortInfo, og det er vigtigt at bemærke, at modtageligheden overfor eksempelvis meldug kan ændre sig over tid.,, Har man først valgt de rigtige produkter, så består opgaven»kun«i at beslutte dosering, antal sprøjtninger og sprøjtetidspunktet Herudover skal der selvfølgelig tages hensyn til de lokale faktorer omkring såtidspunkt, jordtype, sædskifte og jordbearbejdning på markniveau. Det er som altid også nyttigt at inddrage såvel egne som naboers erfaringer fra den seneste vækstsæson. Septoria viser sig på bladene som små brune pletter, der efterhånden afbleges i midten. Pletterne vokser og flyder ved kraftige angreb sammen til større områder. De fleste tager vel udgangspunkt i sidste års sprøjteplan og de svampemidler, man er fortrolig med at anvende - og allerede har gode erfaringer med. Der er til sæson 2012 ikke udsigt til nye svampemidler på markedet. Har man først valgt de rigtige produkter, så består resten af opgaven kun i at beslutte dosering, antal sprøjtninger og sprøjtetidspunkt. Det er selvfølgelig ikke praktisk muligt at sprøjte alle arealer på en gang. Så her er der også behov for prioritering og korrektion; for eksempel med hensyn til doseringen. Husk i den forbindelse også på, at de forsøg, som hele rådgivningen hviler på, er udført i småparceller, er sprøjtet på det optimale tidspunkt og med en sprøjteteknik, der ofte ligger langt fra praksis med hensyn til dyser og væskemængder. Den forventede kornpris har selvfølgelig også indflydelse på sprøjteplanen, da der er en nøje sammenhæng mellem indsats og risiko. Alt andet lige bør en høj kornpris medføre en lavere risikovillighed - også når det gælder svampesygdomme. Pluk de lavthængende frugter I planlægningsfasen er det en god ide at tænke over, om der eventuelt skulle være et par lavthængende frugter, som man endnu ikke har høstet. Det kunne måske være omkring sprøjteteknik og vandmængde. Forsøg har vist, at der kan høstes 1,5 hkg pr. hektar i merudbytte ved at øge vandmængden fra 100 til 200 liter vand pr. hektar ved aksbeskyttelsen. Det kan være let tjente penge, hvis det er praktisk muligt. Der kunne måske også ligge en rationaliseringsgevinst ved at reducere antallet af svampemidler i sprøjteplanen, på lageret og på indkøbssedlen. Det kan for eksempel ske ved at anvende de samme midler i alt korn og blot tilpasse dosering og antal sprøjtninger efter behov. Ved opfodring af høsten på bedriften kan det også være en ide at regne ikke bare på udbytte som hkg kerne pr. hektar, men også på kvalitetsparametre som foderværdi (FEsv). Her kan der ligge en ekstra gevinst på flere hundrede kroner pr. hektar. Som udgangspunkt bør der planlægges to-tre svampesprøjtninger med mulighed for at korrigere for vejrlig og sygdomstryk. Med tre sprøjtninger opnår man en systematisk og effektiv dækning af de øvre bladetager og akset med sprøjtevæske netop de dele af planten som skal levere kernefyldning og derfor holdes fri for svampesygdomme længst muligt. Det er altid vigtigt at komme godt fra start En sprøjtning i det tidlige forår - når væksten for alvor er ved at komme i gang - sigter primært på at få kontrol over de svampesygdomme, som kan sprede sig meget hurtigt i modtagelige sorter; nemlig meldug og gulrust. Er der set angreb allerede om efteråret, er der særlig grund til at være på vagt. Også hvedebladplet (DTR) kan spredes hurtigt i ensidige sædskifter uden pløjning, hvor smitten sker fra stub- og halmrester på jordoverfladen. Det anbefales altid at vælge en såkaldt bredspektret løsning det vil sige en løsning som samtidig giver en god forebyggende effekt mod septoria. Septoria spreder sig relativt langsomt fra de nedre til øvre plantedele. En tidlig sprøjtning giver mere ro og sikkerhed omkring Blad med septoria angreb hvori de sorte, knappenålstore frugtlegemer (pyknidier) kan ses med det blotte øje. 6 BASF magasinet Vinter 2012

Forslag til fordeling af doseringerne Den vejledende dosering af svampemiddel i en modtagelig sort bør med en forventet kornpris på 135 kroner pr. hkg eller mere være pr. behandling (i procent af normaldoseringen): I efteråret 2011 blev der på mange lokaliteter og i flere forskellige hvedesorter observeret kraftige angreb af rust. På billedet er det angreb i efteråret af gulrust i sorten Taureg. Det bliver interessant at se om der efter den milde vinter, som det indtil nu i skrivende stund har været, vil være angreb af gulrust i hveden til foråret. st. 30-32 st. 39 st. 59-61 20-25 % 40-50 % 30-35 % Ovenstående vejledende doseringer skal selvfølgelig tilpasses den aktuelle situation, men kan anvendes som udgangspunkt i sprøjteplanen. denne vigtige svampesygdom, som kan udvikle sig i alle sorter, hvis vejret er til det. Især på store bedrifter, hvor sprøjtekapaciteten kan være en begrænsende faktor, og planlægningen af de forskellige opgaver i marken er vigtig, kan en tidlig sprøjtning betragtes som risikostyring selv om der ikke er synlige angreb på sprøjtetidspunktet. Ceando indeholder to aktive stoffer og giver en effektiv og bred bekæmpelse af alle aktuelle svampesygdomme inklusiv gulrust. Kun hvor der er risiko for angreb af hvedens bladplet (DTR), er det nødvendigt at tankblande Ceando med et andet svampemiddel. Den vigtigste sprøjtning Fanebladet skal levere det meste af fotosyntesen i de seks-syv uger hvor kerneindlejringen finder sted. Man bør derfor naturligvis være særlig opmærksom på at få beskyttet dette blad effektivt og langvarigt. Der går cirka tre uger fra infektion med septoria til de første symptomer viser sig. Selv 8-10 dage efter infektion kan man stadig stoppe latente angreb med de mest effektive midler. Hveden bør sprøjtes lige så snart, fanebladet er foldet ud, og der bør anvendes 200 liter sprøjtevæske pr. hektar. En god dækning og nedtrængning sikrer, at også det andet blad bliver dækket med sprøjtevæske. På denne måde holdes også dette blad sundt i længere tid, og man forsinker spredningen af septoria til fanebladet og akset. Har man udført en tidlig sprøjtning som beskrevet ovenfor og fået beskyttet det første og andet blad effektivt, så er man rigtig godt på vej til et højt udbytte og en god kvalitet. Bell giver cirka en uges ekstra virkningstid i forhold til Opus, og tilsætningen af Comet løfter netto-merudbyttet. Denne løsning har været den foretrukne de seneste par år på tusindvis af hektar. Kombinationen af tre aktive stoffer, der arbejder sammen, leverer et godt resultat under alle forhold også når forholdene er mindre gunstige. Sidste sprøjtning - kronen på værket 10-14 dage efter sprøjtningen af fanebladet når akset er kommet helt frem er det tid til den afsluttende sprøjtning. Igen bør der vælges en sprøjeteknik, så også fanebladet og det andet blad dækkes. Forslag til sprøjteplan 2012 Der tilsættes et insektmiddel mod bladlus og/eller hvedegalmyg, hvis sprøjtetærsklen er overskredet på sprøjtetidspunktet. Selv sene angreb af bladlus kan koste dyrt. I 2009 blev der således i Landsforsøgene høstet op til 1,6 ton merudbytte pr. hektar for en behandling mod bladlus. Der vil altid være nogen usikkerhed omkring den nødvendige dosering til sidste sprøjtning, da ingen jo kender vejret frem til høst og den endelige dato for tærskning. Der er en ret lineær sammenhæng mellem dosering og virkningstid på dette tidspunkt, hvor der ikke længere er nogen fortyndingseffekt fra nyvækst. Hvor der er risiko for infektion af aksfusarium, kan den sidste sprøjtning eventuelt trækkes til st. 63-65, og Bell udskiftes med Osiris. Pløjning, vekslende sædskifte st. 30-32 0,3-0,4 Ceando (inkl. sorter modtagelige for meldug og rust) Ingen pløjning, ensidigt sædskifte (hvede) 0,3 Ceando + Den første sprøjtning kan i mange tilfælde propiconazol fint kombineres med vækstregulering (CCC) og/eller ukrudtsbekæmpelsen. Til beskyttelse af fanbladet st. 39 0,5 Bell + 0,15 Comet 10-14 dage senere når akset er st. 59-61 0,4 Bell + 0,1 Comet kommet helt frem eller 0,5 Bell BASF magasinet Vinter 2012 7

Cantus + Roller sikrer topudbytte i raps Tilsætning af 0,1 liter Roller pr. hektar til Cantus øger effekten af svampesprøjtningen i vinterrapsen Af Jakob Skodborg Jensen, jakob.skodborg-jensen@basf.com Behovet for svampesprøjtning i raps har man gennem nogle år forsøgt at forudsige, men erfaringerne er meget dårlige. Modellerne, som man har forsøgt anvendt som guideline for behovet, virker ikke. Det har ikke været muligt at give noget fornuftigt bud på, hvornår man bør behandle - eller eventuelt undlade en indsats. Eller jo har man en god rapsmark, så bør den svampesprøjtes for at sikre et højt udbytte. Raps uden stress og sygdomme Med priser omkring tre kroner pr. kg raps er det en rigtig god forretning at avle raps hvis man kan producere et godt udbytte. Mange landmænd avler fire-seks ton raps pr. hektar, og her er man ikke i tvivl om, at rapsen skal svampesprøjtes. Rapsen skal have gode vækstbetingelser til at producere skulper og til at fylde frøene så godt som muligt. Angreb af sygdomme og insekter med videre kan ødelægge rapsens mulighed Efilor - nyt svampemiddel til raps BASF arbejder pt. på at få godkendt et nyt svampemiddel til raps. Efilor hedder produktet, og det indeholder to aktivstoffer Boscalid (Cantus) og Metconazol (Juventus). Efilor forventes godkendt i løbet af 2012, og markedsføringen starter i 2013. Efilor er et flydende produkt og er afprøvet i en række europæiske forsøg hvor det er endnu mere effektivt mod svampesygdomme end Cantus. Fordelen ved to aktivstoffer er, at svampene bekæmpes med flere forskellige virkemekanismer, hvorved der opnås større effekt og mindre risiko for udvikling af resistens. for at vokse optimalt. Sker det, mistes både udbytte, kvalitet og ensartetheden i marken. Målet er en ensartet afgrøde, der er i god produktion så længe som muligt. Høst kun raps når den er moden Hos mange landmænd ligger det på rygmarven, at vinterraps skal høstes før hvede. Og det resulterer nogen gange i, at rapsen høstes, inden de nederste skulper er modne, og de ryger derfor bagud af mejetærskeren. Her skal man altså have tålmodighed til at vente og eventuelt høste noget hvede først. Alternativt kan rapsen nedvisnes med glyphosat 14-16 dage før høst.,, Har man en god rapsmark, så bør den svampesprøjtes for at sikre et højt udbytte Cantus + Roller har fået anerkendelse Svampemidlet Cantus er det mest effektive middel i raps. Det kan bl.a. ses i den»rating«, Videncenter For Landbrug giver midlet. Cantus har samlet højeste effekt mod alle tre betydelige sygdomme i raps, nemlig knoldbægersvamp, skulpesvamp og gråskimmel. Det er primært sygdommen storknoldet knoldbægersvamp, der er varslet imod, da denne sygdom er meget udbyttekrævende. Men på grund af hyppigheden af skulpesvamp og gråskimmel bør disse tages lige så alvorligt. Flere års forsøg har vist, at man kan forbedre effekten og udbytterne med Cantus ved at tilsætte 0,1 liter pr. hektar af additivet Roller. Det er vist i figur 1. Derfor er det vores anbefaling at behandle rapsen i fuld blomst med 0,35-0,5 kg Cantus pr. hektar tilsat 0,1 liter Roller pr. hektar. Hertil skal det nævnes at forsøg og praksis ofte kan være langt fra hinanden. Forsøg udføres i små parceller, og praksis helt anderledes. I parcellerne har man normalt en ensartet afgrøde, Cantus er særdeles effektiv mod knoldbægersvamp, skulpesvamp og gråskimmel, som er de mest udbyttekrævende svampesygdomme i rapsen om foråret. på en god lokalitet. I praksis skal man opnå en ensartet og god afgrøde over et stort areal, og her er Cantus et rigtig godt værktøj. Landmænd med udbyttemåler på mejetærskeren refererer ofte til 400-800 kg i merudbytte med Cantus. Anbefaling til optimal anvendelse Cantus + Roller anvendes fleksibelt i blomstringsperioden med optimal anvendelse i fuld blomst (st. 65). Ved sprøjtning ved begyndende blomstring (st. 59) anbefales 0,5 kg pr. hektar for at opnå langtidseffekt på skulpesvamp. I fuld blomst (st. 65) bør doseringen være 0,35-0,50 kg pr. hektar. Cantus kan blandes med 0,15 liter Fastac 50 pr. hektar mod skulpesnudebiller og galmyg. Merudbytte (kg/ha) 200 180 160 140 120 100 80 60 40 20 0 0,35 Amistar + 0,35 Folicur 0,35 Cantus 0,35 Cantus + 0,1 Roller LSD ns Figur 1. Landsforsøgene 2010-2011 (n=14) Udbytte i ubehandlet 3.927 kg pr. ha (standardkvalitet). Uddrag. Uden efterårsbehandling. Behandlet i st. 65. 8 BASF magasinet Vinter 2012

Vinterraps har potentiale til højt udbytte Hele 10 spændende rapssorter afprøves i storskala på sydfynske Egeskov Landbrug og der afprøves forskellige strategier med hensyn til gødskning og plantebeskyttelse Af Niels Damsgaard Hansen, ndh@ndhtxtfoto.dk I samarbejde med Egeskov Landbrug har BASF, Monsanto, Nordic Seed og Yara etableret en cirka 10 hektar stor mark med vinterraps på Egeskov Landbrug på Sydfyn. Marken skal bruges til at screene de kommende rapssorter til det danske marked med forskellige strategier for tildeling af gødning og anvendelse af planteværn. - Vi vil også bruge arealet til at vise landmænd, at vinterraps er en meget spændende afgrøde med potentiale til at give et højt udbytte, fortæller Klaus Nielsen fra BASF.,, Vinterraps er en højværdiafgrøde. I de bedste år er der høstet over fem ton pr. hektar i gennemsnit Og med et skarpt fokus i marken er det således også muligt at høst endnu højere udbytter på fem-seks ton pr. hektar eller endda mere. Raps er ikke bare raps Vinterraps skal sås rettidigt i de første to-tre uger af august måned - dog er nogle sorter mere tolerante overfor en sen såning end andre. Få sorter kan anvendes til mere specifikke formål - eksempelvis har Monsanto indgået samarbejde med DLG om dyrkning af Vistive raps. Det er en ny serie af vinterrapssorter, med et højt indhold af oliesyre og et lavt indhold af linolensyre. Rapsolien er unik,den kan tåle høje temperaturer og er velegnet fritering, holde længe og smager rigtig godt. Også på andre områder sker der en udvikling inden for dyrkning og anvendelse af raps, og demonstrationsmarken på Egeskov skal være med til at fortælle den historie. Klaus Nielsen viser fra demonstrationsmarken en rapsplante (til venstre) der er vækstreguleret og (til højre) en rapsplante der ikke er behandlet. Den behandlede plante er tydeligt mere kraftig og tæt i væksten. Vejret gav sen såning For at opnå topudbytte skal fundamentet for raps lægges allerede i august måned. Målet på Egeskov var at så rapsen først i august. Men regn og atter regn betød, at der ikke blev sået før 26. august i et ikke helt optimalt såbed. Strategien blev næsten fulgt til punkt og prikke herefter - dog lykkes det ikke at få udført ukrudtbehandling med Command CS og Stomp. I stedet blev anvendt en kombination af Focus Ultra + Dash til bekæmpelse af spildkorn, fulgt op af Kerb 400 til bekæmpelse af specielt rajgræsser. Der blev tilstræbt etableret cirka 40 planter pr. kvadratmeter. Samtidig med såningen blev tilført 60 kg kvælstof pr. hektar i en speciel Yara NPKS gødning, som er tilpasset rapsens behov for alle næringsstoffer fra vækststart. Fremspiringen var meget fin, hurtig og ensartet. For at styre og holde vækstpunktet tæt ved jordoverfladen blev der udført en vækstregulerende sprøjtning med Juventus 90, da rapsen havde udviklet fem blade. På hjemmesiden www.agro.basf.dk kan du se video fra marken på Egeskov - med fokus på sprøjtningerne af spildkorn og græsukrudt samt vækstregulering. Derfor er vinterraps en god afgrøde Han påpeger, at dyrkning af raps er særdeles interessant på grund af: stabilt høje afregningspriser at det er en af de bedste vekselafgrøder muligheden for højt udbytte og ikke mindst et højt dækningsbidrag Den opfattelse er driftsleder Bo Jensen på Egeskov Landbrug enig i. - Vi har i mange år dyrket mest muligt raps, og vi har vores egen rapsmølle, hvor vi laver rapsolie til fødevarebrug, forklarer han. Dermed siger han også, at for Egeskov Landbrug er vinterraps en højværdiafgrøde, der passes godt på lige fra etablering til høst. I de bedste år er der derfor høstet over fem ton pr. hektar i gennemsnit. BASF magasinet Vinter 2012 9

Det betaler sig at forebygge svampe i sukkerroer Et ordsprog siger Det er bedre at forebygge end at helbrede, og det gælder også mod de svampesygdomme, der angriber bladene på roerne i hele vækstsæsonen Medarbejdere fra BASF besigtiger sprøjteforsøget hos Nordic Beet Research 13. oktober 2010. Af Klaus Nielsen klaus.nielsen@basf.com Året 2011 vil af mange landmænd blive husket for et meget vanskeligt år med hensyn til at få udført svampesprøjtningerne i sukkerroer på grund af regn og atter regn. Det kunne være gjort anderledes Set i et helikopter-perspektiv skulle den første svampesprøjtning have været udført ultimo juli måned som en forebyggende sprøjtning - og den skulle være fulgt op cirka tre-fire uger senere. Anbefalingen i dag er, at første svampesprøjtning udføres ved begyndende angreb og senest, når 10 procent af planterne er angrebet - eller når der udsendes en varsling fra planteavlskonsulenterne. Det var i 2011 først i august måned samtidig med, at regnen satte ind, hvilket efterfølgende gjorde det særdeles vanskeligt at færdes i marken. Etableret angreb kræver højere dosering Der kan både være for og imod strategiplanlægning mod svampesygdomme. Det er et faktum, at såfremt der er et etableret svampeangreb på planterne, skal doseringen af svampemidlerne øges med op til det dobbelte for både at bekæmpe angrebet og efterfølgende holde planterne sunde i op til fire uger. Ud fra et perspektiv om dosering er det altid bedst at forebygge, hvor der samtidig kan anvendes tilpassede doseringer. Indsatsen er særdeles lønsom BASF gennemførte i samarbejde med Nordic Beet Research i 2011 forsøg med forskellige strategier, der med al tydelighed viste, at svampesprøjtninger er særdeles lønsomme. Ved en behandling med to gange 0,5 liter Opera pr. hektar er der opnået et merudbytte på 1,65 ton sukker pr. hektar og et nettomerudbytte på 1.700 kroner pr. hektar i DB kvoteroer. I forsøget var der også indlagt en strategi med to gange 0,25 liter Opera pr. hektar (landmandspraksis), hvor sidste sprøjtning er udført to uger for sent. Her blev der et tab af sukker på 0,63 ton pr. hektar i forhold til den førnævnte strategi. Der er angreb af svamp hvert år Alle svampesygdomme (meldug, bederust, ramularia og cercospora) optræder mere eller mindre hvert år. Kombinationen af vejret gennem sæsonen - tørt/varmt, fugt/regn, høj luftfugtighed/høj temperatur - med udsving fra 10 til 30 grader C gør, at alle typer svampe Strategi i sukkerroer 2012 Optagning sept. Optagning okt./nov. Optagning nov./dec. opnår ideelle betingelser for udvikling af deres sporer, som kan angribe bladene på sukkerroerne i hele vækstperioden. Derfor anbefales en strategi baseret på to til tre sprøjtninger med Opera afhængig af forventet tidspunkt for at tage sukkerroerne op. På den måde bliver mest mulig rod, sukker og dermed udbytte for roedyrkeren. Strategi for svampebekæmpelse i 2012 BASF strategiforsøgene (2010-2011) har i begge år vist, at de bedste udbytter opnås ved anvendelse af to gange 0,5 liter Opera pr. hektar. Doseringen afhænger af optagelsestidspunktet og det aktuelle sygdomstryk. Opera har en sprøjtefrist på fire uger. 4 ugers behandlingsfrist Max. 1,0 liter pr. hektar Juli August September 15 20 25 31 5 10 15 20 25 31 5 10 15 20 25 30 Opera 0,50 l/ha Opera 0,50 l/ha Opera 0,50 l/ha Opera 0,50 l/ha Opera 0,25 l/ha Opera 0,25 l/ha Anvend min. 200 liter vand pr. hektar. Ved mildt vejr og sen optagelse, kan der være behov for en tredje sprøjtning for at sikre optimale vækstbetingelser for sukkerroerne. 10 BASF magasinet Vinter 2012

AgCelence...fordele der er til at få øje på Udover et forventeligt højere udbytte fra svampebekæmpelse kommer også fordele i form af bedre kvalitet, opbevaring og fodring. AgCelence effekt opnået i forbindelse med behandling med Opera i henholdsvis majs til kvægfoder og sukkerroer til fabrik. Af Jakob Willas Jensen, jakob-willas.jensen@basf.com Svampemidlet Opera har gennem mange år været det mest effektive middel overfor svampesygdomme i sukkerroer, og er i flere års forsøg det middel, som har givet sukkerroeavleren det højeste udbytte samt netto dækningsbidrag pr. hektar. Opera har nu også været afprøvet i Landsforsøg med majs i tre år og er det første og eneste godkendte middel, der kan anvendes i majs. Udover højere udbytter viser årets resultater i Landsforsøgene også, at der er mere grønt bladareal i ensilage- og kernemajs efter behandling med Opera. Ved Aarhus Universitet har man i forsøg med kernemajs blandt andet påvist større kolber efter behandling med Opera.,, Hvor der var anvendt Opera, havde planterne helt frem til høst fordelen af de grønne blade og dermed den optimale kolbeudvikling Derfor virker AgCelence Opera indeholder to velkendte aktivstoffer (epoxiconazol og pyraclostrobin), der begge er kendt fra Opus og Comet. Pyraclostrobin hører til gruppen af strobiluriner, der bekæmper svampen ved at hæmme dens ånding og energiopbygning. Men Opera kan mere end det, for Opera kan også have en positiv indflydelse på udbytte og kvalitet, selvom der ikke er synlige angreb af svampesygdomme. Det skyldes dels, at fotosyntesen og produktionsevnen forbliver intakt i planten under vækstsæsonen og dels, at dannelsen af ethylen i planterne reduceres, hvorved man ser de såkaldte forgrønnende effekter. Derfor sikrer man sig fordelene af maksimalt udbytte og sunde planter frem mod høst. AgCelence - øger både udbytte og kvalitet Hos Herman Nielsen (se side 14-15 i dette magasin) var effekterne af Opera to uger før forventet høst af ensilagemajs helt tydelige i marken. I den halvdel af marken, hvor der var anvendt Opera, havde planterne helt frem til høst fordelen af de grønne blade og dermed den optimale kolbeudvikling. I den ubehandlede del af marken var majsen tydeligt nedvisnet, og væksten stoppet. Resultatet var mere energi (Nel20) og højere fordøjelighed (mindre tørstof til en FE) i de analyserede prøver fra den behandlede del af marken. Lignende erfaring er opnået i to forsøg (se side 13 i dette magasin) gennemført af Institut for Agroøkologi - Pesticidforskning og Miljøkemi, Aarhus Universitet. Her startede sygdomsangrebene i kernemajs tidligt. I september måned var den ubehandlede majs visnet helt ned, mens de behandlede stadig stod med grønne blade. Udover merudbytter på over 50 procent i disse forsøg undersøgte man også hvilke udbytteparametre, der bidrager til Fakta om Opera Opera er et svampemiddel med en særdeles god effekt mod en lang række sygdomme i flere forskellige afgrøder. Opera kan have en positiv indflydelse på udbyttet og/eller kvaliteten af den høstede afgrøde, selv om der ikke er synlige angreb af svampesygdomme. Opera er godkendt til majs i stadie 32-51 med 0,75-1,5 liter pr. hektar. Opera er godkendt til sukkerroer med 0,5-1,0 liter pr. hektar. merudbytterne. Kolbelængde, kolbediameter, kolbevægt og kernevægt og kolbefyldning var signifikant forbedrede, hvor der var anvendt Opera. Mere for pengene med AgCelence Men fordelene med Opera begrænser sig ikke kun til effekterne i marken. Der er nemlig større indtjening når man fodrer med den optimale kvalitet. Dertil kommer muligheden for at hæve foderoptagelsen, når foderet har den ønskede struktur, optimal pakning i siloen, og derfor bedre mælkesyregæring - blandt andet når man opnår den ønskede struktur/snitlængde i majsensilagen, fordi majsen er mere frisk ved høst. En behandling med Opera har altså ikke bare givet grønnere blade og større kolber i majs - også i stalden kan man sige, at der er fordele, der er til at få øje på. Komprimeringen af stakken er vigtig for at opretholde kvalitet og mindske tabet ved opbevaring af majsensilagen. Der skal være fokus på kvaliteten i majs hele vejen gennem værdikæden frem til foderbordet. BASF magasinet Vinter 2012 11

Der er betaling for Opera i majs Udover betydelige merudbytter, viser friskanalyser af ensilagemajs, at svampebehandlede majs har mere energi (Nel20) og bedre fordøjelighed (kg ts/ FE) end ubehandlet majs. Der kan komme endnu mere fokus på de effekter man får når man anvender Opera i majs Af Jakob Willas Jensen, jakob-willas.jensen@basf.com Årets erfaringer fra majsmarkerne viser igen, at der er behov for øget fokus på bekæmpelse af svampesygdommene i majs. For der er mange fordele at hente ved de effekter, Opera har på svampesygdommene, der nedsætter såvel kvaliteten som kvantiteten af udbytterne. De senere års erfaringer har nemlig tydeligt dokumenteret, at bladsygdommene majs-øjeplet (Kabatiella) og majsbladplet (Helminthosporium) forekommer stadig mere udbredt. Intet tyder på, at problemet er blevet mindre de senere år tværtimod. Allerede i begyndelsen af juli rapporterede BASF om de første sygdomsangreb i markerne i Sønderjylland. Det skulle vise sig kun at være startskuddet til uhørt tidlige og kraftige angreb af øjeplet over hele landet i såvel ensilagemajs som kernemajs. Høst op til 900 FE mere pr. hektar I årets forsøg med både kerne- og ensilage-majs, er der opnået statistisk sikre merudbytter på svampebehandlingerne - også efter omkostningerne er betalt. I majssædskifter uden pløjning er der høstet helt op til 900 FE i netto-merudbytte til majshelsæd. Praktisk erfaring gennem flere år viser, at behandlingen når majsen har omkring 8 blade og er 110-120 cm, fungerer optimalt for langt de fleste. Anbefalingen er derfor at man skal i majsen for at se udvikling fra begyndelsen af juli måned og frem. Forsøgene danner baggrund for en anbefaling af 1 l Opera i 250-300 l vand. Anvender man 1,0 l Opera i første behandling, er der altså mulighed for en opfølgning med 0,5 l Opera, da der må anvendes i alt 1,5 l Opera i majs. Mange erfaringer i hele landet I årets forsøg har det været bemærkelsesværdigt at se, hvordan Opera giver 30-40% mere grønt bladareal i majsen, helt frem til høst i oktober. Forsøgene bekræfter en række erfaringer BASF har høstet i samarbejde med landmænd og konsulenter rundt i landet. Udover resultater fra forsøgene, er der analyseret ensilage-kvalitet fra 30 behandlede og ubehandlede marker i hele landet. Konklusionerne herfra er, at Opera kunne påvirke kvaliteten af den høstede majs. Friskanalyserne viser, at de svampebehandlede majs har mere energi (Nel20) og højere fordøjelighed (lavere kg ts/ FE). Resultaterne var 1,16 kg tørstof/ FE i ubehandlet og 1,13 kg tørstof/fe hvor der var anvendt Opera. Tilsvarende var energiindholdet henholdsvis 6.52 MJ/kg tørstof i ubehandlet og 6.64 MJ/kg tørstof når der var anvendt Opera. Når udbytte og kvalitet er afgørende Ser man på betydningen for den enkelte landmand, er de to første ting mange nævner forsyningssikkerhed (foderenheder pr. ha) og ikke mindst fokus på kvalitet for at optimere ydelsen. Oveni kunne man så lægge at højere udbytte og bedre kvalitet i majs også giver mulighed for at tilpasse sammensætningen i sædskifte. Det kunne f.eks være en fordel hvor man ønsker at tilpasse sammensætning af foderrationen, eller have en større andel af salgsafgrøder i sit sædskifte. Der er gode erfaringer med at behandle med Opera,når majsen har cirka otte blade og er 110-120 cm høj. 12 BASF magasinet Vinter 2012

Klokkeklare resultater af svampebekæmpelse i majs Kolberne blev markant større, og tusindkornsvægten steg ligeledes markant i de forsøg, som Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet gennemførte i 2011 med svampebeskyttelse af kernemajs med Opera Af Niels Damsgaard Hansen, ndh@ndhtxtfoto.dk - Det er sjældent, at vi gennemfører forsøg, hvor der er så store udslag for en indsats, siger Lise Nistrup Jørgensen. Hun er seniorforsker ved Institut for Agroøkologi - Pesticidforskning og Miljøkemi, Aarhus Universitet og har gennem mange år arbejdet med markforsøg. Forsøgene, hun taler om, var designet til at måle effekten af at beskytte majs mod svampesygdomme med forskellige svampemidler. Disse var blandt andet Opera, som i 2010 blev godkendt til formålet i Danmark. Resultatet af behandlingerne med Opera i forsøgene var, at tusindkornsvægt, kolbelængde, kolbediameter, kolbevægt og kolbefyldning var signifikant forbedret efter sprøjtning. - Derfor høstede vi også betragtelige merudbytter i 2011 i disse forsøg, fastslår hun. I det ubehandlede led var der et udbytte på 56,8 hkg pr. hektar, mens der i leddet med to sprøjtninger med hver 0,75 liter Opera pr. hektar i henholdsvis stadie 39 og stadie 60 var et merudbytte på 37,1 hkg pr. hektar. Det svarer til en forøgelse på hele 65 procent. 16 15,8 15,6 15,4 15,2 15 14,8 14,6 14,4 Kolbelængde (cm) Ubehandlet 1,5 (39-51) 0,75 + 0,75 (39-60) 40 35 30 25 20 15 10 5 0 Merudbytte (hkg/ha) i majs Opera 1,5 Opera 0,75 Forskningen mangler mere viden Forsøgene er gennemført i majs efter majs uden pløjning, men med overfladisk jordbearbejdning. - Man kan sige, at forsøgene var placeret i et worst case scenarie, da der kun blev set mindre kraftige angreb i pløjede marker, og hvor man ikke havde majs efter majs, forklarer Lise Nistrup Jørgensen. Forskningen har endnu ikke afdækket, hvordan risikoen og smittespredningen sker for de forskellige svampe, der kan angribe majs. - Vi ved at vejr og vind, jordbearbejdning og sædskifte har betydning for angrebene, men vil gerne blive bedre til at kunne forudsige, hvornår der er behov for at sprøjte, konstaterer hun. Navnene på svampene er der også uklarhed om, men der er flere svampe, som angriber majs i Danmark. 200 175 150 125 100 vs 39 vs 51-60 split Kolbevægt (g) Ubehandlet 1,5 (39-51) 0,75 + 0,75 (39-60) Signifikant forskel mellem ubehandlet majs og majs med Opera (0,75 l/ha). Eskebjerg og Flakkebjerg 2011 (n=2) Figur 1 Merudbytte (hkg/ha) for sprøjtning med Opera i to forsøg 2011 med kraftige angreb af majs-øjeplet. Der er sprøjtet på to tidspunkter og med to doseringer af hvert produkt. LSD værdien = 8,9 hkg/ha. Meget tidlige angreb i 2011 I 2011 var der allerede i juli gang i angrebene af majs-øjeplet, og angrebene udviklede sig kraftigt især i marker med majs efter majs uden pløjning. Tidlige behandlinger mellem stadie 33 og 51 (fra majsen er cirka en meter høj) klarede sig visuelt godt i forsøgene,mens senere behandlinger generelt gav dårligere effekt. Splitbehandling med to gange halv dosering gav generelt de bedste effekter. I september måned var de ubehandlede parceller visnet helt ned, mens de behandlede stadig stod grønne. Ved høsten i oktober 2011 blev der høstet store merudbytter for alle behandlinger. Bedste resultat blev opnået efter en splitbehandling. Doseringsresponsen ved sygdomsbekæmpelsen var forholdsvis begrænset, men merudbytterne var i 2011 klart bedst for de høje doseringer. Tidlig indsats giver mest Danske forsøg i majs udført de seneste tre år har vist, at der kan forekomme udbyttereducerende angreb af bladsygdomme i majs, og kemisk bekæmpelses har været lønsom i flere forsøg. Tidlige angreb har vist sig at have stor betydning for kolbestørrelsen og kerneindlejringen. Opera har vist gode effekter og merudbytter. - Vi så også, at tidlig indsats gav de sikreste effekter og merudbytter, men både tidlige og sene sprøjtninger har givet store merudbytter i 2011, siger Lise Nistrup Jørgensen. Her er vist de effekter, der blev opnået i forsøgene med hensyn til egenskaber ved majskolberne og kernevægten. BASF magasinet Vinter 2012 13

Majs giver flere og bedre foder Herman Nielsen, Vellevgaard, har 850 køer i staldene og 200 hektar majs i markerne, og han har erfaret, at der er mange fordele at hente ved at beskytte majsen mod svamp Af Niels Damsgaard Hansen, ndh@ndhtxtfoto.dk Alt skal optimeres for at få en sund økonomi. - Vi skal have mest muligt ud af vores indsats, og i år har jeg blandt andet erfaret, at svampebeskyttelse af majsen er et punkt, hvor vi kan hente en del fordele, konstaterer Herman Nielsen. Med udgangspunkt fra Vellevgaard ved Ulstrup driver han sammen med 13 medarbejdere fem bedrifter, hvor der er i alt 850 køer og 550 hektar plus pasning af 370 hektar. Han er næsten lige kommet hjem fra en rejse til USA med halvdelen af hans medarbejdere, der gennem året har ydet en stor indsats for at nå det bedst tænkelige driftsresultat. - De er mine daglige sparringspartnere, og de bidrager alle til vores gode resultater, forklarer han. Hele øvelsen handler om at optimere og ad den vej forbedre resultaterne samtidig med, at omkostningerne sænkes.,, Hos BASF hedder det AgCelence, når der på den måde kan hentes en række fordele udover et øget udbytte Mindre tab og større udbytte Derfor har Herman Nielsen heller ikke brugt Opera i blinde til svampebeskyttelse af hans majs. - Mine erfaringer og de analyser, der er foretaget, viser, at der er god økonomi i at foretage svampesprøjtningerne, fastslår han. Hos BASF hedder det AgCelence, når der på den måde kan hentes en række fordele udover et øget udbytte. - Vi har fået flere foderenheder i stakken, som er pakket bedre, og det giver et mindre tab. Herman Nielsen i hans majs, der er sprøjtet med Opera. Billedet er taget 3. oktober - Samtidig giver det nok færre toksiner i majsensilagen, og det er også en stor fordel, siger Hermann Nielsen. Hans konklusion er: 1. Større udbytte 2. Bedre kvalitet af ensilagen 3. Mere mælk 4. Ekstra indtægt på bundlinjen Større fleksibilitet ved ensileringen Med et majsareal på 200 hektar tager det mange dage at gennemføre ensileringen. - Vi kan ikke påregne at komme til at snitte det hele på den optimale dag, så vi både får størst muligt udbytte og bedst mulig kvalitet, konstaterer Herman Nielsen. Med stadig større udbredelse af bladsvampe i de danske majsmarker er det dermed en god forsikring at kunne beskytte den. - Vi får større fleksibilitet med hensyn til høsttidspunktet, når angrebene af svamp er slået tilbage, påpeger han. I 2011 erfarede han også, at det ikke er noget problem at lade noget af majsen stå og høste den som kolbemajs når den er beskyttet med Opera mod svamp. I stalden med en del af jerseykøerne, som kvitterer med højere mælkeydelse og bedre sundhed, når de får et koncentreret foder uden svampe. Nemmere at pakke i stakken Det synlige resultat af at sprøjte mod svamp er, at majsplanterne forbliver grønnere, når bladene ikke ødelægges og dermed visner som følge af svampeangreb. - Det er sværere at snitte den visne majs, og hjemme i stakken er det sværere at få den kørt ordentligt sammen, forklarer Herman Nielsen. Når stakken ikke er komprimeret godt nok, bliver kvaliteten af ensilagen ringere, og der er større risiko for gæringstab ved udtagningen. - Jeg har også en idé om, at svampesporer i stakken er med til at danne toksiner, som er negative for vores køers sundhed, uddyber han. Alle mælkeproducenter ved, at syge køer koster en masse både tid til pleje og i form af en mindre ydelse. 14 BASF magasinet Vinter 2012

nheder med Opera Forsøgene viser nettomerudbytter Tilbage i 2009 viste Landsforsøgene, at der var store merudbytter ved at beskytte majs til ensilering og modenhed med Opera. I 2010 var resultaterne ikke så overbevisende. I 2011 blev der hentet særdeles pæne merudbytter ved at bekæmpe svamp i majs og desuden blev der hentet en hel del andre fordele ved indsatsen såsom en bedre foderværdi. Det er alle disse indlysende fordele, Herman Nielsen ønsker at hente til sin bedrift. Derfor var han også interesseret i at være med i en afprøvning af Opera i en del af hans 200 hektar majs i 2011 sammen med BASF. - Vi bruger tid på at hente inspiration til forbedring af vores driftsresultater, og her var en oplagt mulighed for at blive bedre, siger Herman Nielsen om baggrunden for at være med. Mindre tørstof pr. foderenhed Med en høj ydelse i besætningerne er det også påkrævet, at foderet har en så høj kvalitet, så køerne kan få tilstrækkelig energi. - Hvis vi kan opnå, at der skal mindre tørstof til en foderenhed ved at beskytte vores majs mod svamp, er det en meget stor fordel, fastslår Herman Nielsen. En hjemmeavlet foderenhed er billigere end en indkøbt i kraftfoder og her er der rigtig mange penge at hente. - Desuden kan vi uden problemer gå tættere på grænsen for køernes maksimale ydelse, når vi har det bedst tænkelige foder til dem, påpeger han. Bruger traktor og trailersprøjte Kort fortalt bliver majsen på Vellevgaard tildelt gylle før såningen. Efter såning er der de tidligere år sprøjtet to gange mod ukrudt. - Men i 2012 overvejer vi at radrense for at spare den ene ukrudtssprøjtning. - I stedet vil vi så bruge Opera på omkring to tredjedele af arealet med majs, fortæller Herman Nielsen. Baggrunden for denne fremgangsmåde er, at hans konsulent ønsker at holde behandlingsindekset lavt. - Men det kan godt være, at jeg sprøjter hele arealet mod svamp, siger han. Til den ene sprøjtning med Opera omkring 10. juli kører han med sin traktor og trailersprøjte. Bommen kan hæves langt nok op til at få en dækkende sprøjtning og majsplanterne i køresporene tager ikke skade af at blive bøjet ned af traktoren og sprøjten. - Det var ikke til at se, at vi havde kørt i dem så sent, forklarer Herman Nielsen. Dermed er de fleste i stand til at udføre sprøjtningen med egne marksprøjter. En sund plante med en stor kolbe, som danner udgangspunkt for en super ensilage. Sådan ser usprøjtet majs ud billedet er taget 3. oktober 2011. Fakta om Vellevgaard Fem ejendomme 850 køer 550 jerseykøer yder 8.900 kg EKM 300 krydsningskøer yder 10.500 kg EKM Ca. 1.700 dyr i alt 900 hektar inklusiv pasningsaftaler 13 medarbejdere Majsen bliver ensileret udenfor i store stakke, og der er store værdier her, som danner basis for en effektiv produktion af mælk. BASF magasinet Vinter 2012 15

Brug Bell til rajgræs lige før blomstring 1 Der er pænt store, signifikante merudbytter at hente ved at bekæmpe svamp i alle typer af rajgræs, viser FrøavlsFORSØG 2011 udført af DLF Af Niels Damsgaard Hansen, ndh@ndhtxtfoto.dk - Et lidt højere N-niveau, vækstregulering, svampebekæmpelse og eventuel skårlægning af afgrøder, som ikke er gået i leje ved modenhed. Det er indsatsområderne, frøavlerne bør se nærmere på for at få høstet hele udbyttet i alm. rajgræs. Det påpegede Birte Boelt, forskningsleder ved Institut for Genetik og Bioteknologi, Forskningscenter Flakkebjerg i BASF magasinet fra maj 2011.,, Det er bemærkelsesværdigt så store udbytter, der er opnået med svampemidlet Bell i rajgræs At der blandt andet er en del at hente ved at bekæmpe svamp i rajgræs understreges nu af de markforsøg, som DLF har gennemført i 2011. - Vi fandt, at der er bemærkelsesværdigt store merudbytter ved at bruge svampemidlet Bell i rajgræs, fastslår Erling Christoffersen, avlschef i Vestdanmark hos DLF. Han henviser til de resultater, der er opnået i FrøavlsFORSØG 2011, som DLF står bag. Behandling skal ske i juni DLF har udført forsøg med svampebekæmpelse i rajgræs de seneste par år, og det er i disse forsøg, der er fundet store merudbytter. - I gennemsnit af tre forsøg i 2010 var der mellem 234 og 582 kg pr. hektar i merudbytte for forskellige svampestrategier, forklarer Erling Christoffersen. I 2011 er der ligeledes udført tre forsøg. - Her er det også bemærkelsesværdigt så store merudbytter, der er opnået med Bell, konstaterer han. I forsøgene er der for en enkelt behandling med 0,75 liter Bell opnået sikre merudbytter på mellem 249 og 543 kg pr. hektar. Det svarer til et nettomerudbytte på 3.400 kroner pr. hektar for det højeste udbytte. I alle tre forsøg var merudbytterne signifikante. Der er en tendens til, at jo senere sorten er, jo senere skal der behandles. - På den baggrund kan vi kun anbefale en strategi, hvor der som minimum sprøjtes med Bell i juni, siger Erling Christoffersen. Merudbytte selvom svamp ikke ses I forsøgene i 2011 blev der observeret angreb af svampe i rajgræsset i to ud af de tre forsøg. Alle tre forsøg blev behandlet ens, og sorterne var Mathilde, Turandot og Navarra, hvor Navarra er den sildige sort. I forsøget med Turandot blev der ikke fundet angreb af svampe men alligevel blev der fundet signifikant merudbytte ved at bruge Bell. I forsøget med Mathilde blev der observeret både kronrust og bladpletsvampe. I det ubehandlede led var der 5,0 procent dækning med bladplet og 22,5 procent dækning med kronrust. I Navarra var angrebsgraden noget mindre med 4,0 procent bladplet og 2,5 procent kronrust. I de tre led, hvor Bell enten er anvendt alene eller sammen med et andet produkt, er der opnået en god bekæmpelse. Det viser den lave dækning, der var i disse parceller og det er også i disse parceller, at merudbytterne var størst. Følg afgrøden tæt i maj og juni Ud fra forsøgsresultaterne har DLF følgende anbefalinger til avlerne i 2012: Følg afgrøden tæt i maj og juni måned Er der angreb af kronrust i maj, kan Folicur anvendes sammen med eventuel vækstregulering ved begyndende skridning. Uanset hvad, der er behandlet med i maj, skal afgrøden behandles i første halvdel af juni, og her anvendes Bell. 1A 2 Foto 1 og foto 1A (1A udlånt af DLF) Her ses kronrust i rajgræs. Foto 2 - Her er det sortrust, som har angrebet ubehandlet rajgræs. Foto udlånt af DLF. Foto 3 - Her er det en sund mark med rajgræs. Men selvom der ikke ses svamp lige før blomstring, er der alligevel merudbytte for en behandling med Bell. Foto 4 - Et par af de mange parceller, der blev anvendt i 2011 til forsøg med bekæmpelse af svamp i rajgræs. Foto udlånt af DLF. 3 16 BASF magasinet Vinter 2012 4

Vækstregulering giver ofte merudbytte i frøgræs Kraftig lejesæd i rødsvingel reducerer frøudbyttet. Ved god forsyning med kvælstof og vand bør der vækstreguleres i frøgræs, som kvitterer med et pænt økonomisk merudbytte. Medax Top er et nyt og effektivt middel til vækstregulering i frøgræs Af Niels Damsgaard Hansen, ndh@ndhtxtfoto.dk Danmark er førende i produktion og eksport af græsfrø i høj kvalitet. Både anvendelsen af effektive svampemidler som eksempelvis Bell og vækstregulering indgår som vigtige driftsmidler til optimering af udbytte og kvalitet. Erfaringerne fra forsøgene med frøavl dokumenterer således, at der er god økonomi i at kombinere tildelingen af mere kvælstof med en efterfølgende vækstregulering. Det er specielt vigtigt at undgå tidlig lejesæd i frøgræsmarken. I marker, der er velforsynede med kvælstof og med god vandforsyning, kan vækstregulering derfor anbefales.,, Medax Top forventes i første omgang godkendt i rød- og strandsvingel samt hundegræs Der er mange fordele Ifølge Miljøstyrelsens Bekæmpelsesmiddelstatistik 2010 kunne cirka 35.000 hektar med frøgræs teoretisk behandles med den solgte mængde vækstreguleringsmidler. Det er i dag primært rødsvingel, som vækstreguleres. Men forsøg fra de seneste år viser, at der er et stort potentiale i at vækstregulere rajgræs. Vækstreguleringen medvirker til en bedre bestøvning, til udvikling flere frø pr. småaks og til en højere tusindkornvægt. Frøstanden bliver eksponeret for mere lys, og der opnås dermed bedre kernefyldning gennem fotosyntesen. Samtidig kan en vækstregulering lette høstarbejdet. Især vekselvirkningen mellem kvælstof, svampemidlet Bell og vækstregulering har givet lovende merudbytter. Dermed er Medax Top sammen med svampemidlet Bell en vigtig fremtidig faktor til at sikre en økonomisk optimering af frøgræsproduktionen i Danmark. MedaxTop forventes i første omgang godkendt i rød- og strandsvingel samt hundegræs. Godkendelsen vil efterfølgende blive udvidet med blandt andet rajgræs. Det nye aktivstof prohexadione-ca Prohexadione-Ca virker i planten ved at hæmme biosyntesen af plantehormonet gibberellin. Gibberellin har en central rolle som en slags regulator af andre vigtige plantehormoner som eksempelvis auxin og cytokininer. Dermed har niveauet af gibberellin stor betydning for plantens vækst og udvikling. Også chlormequat-chlorid og mepiquat-chlorid hæmmer dannelsen af gibberellin, men på et andet og tidligere trin i syntesen. Prohexadione-Ca reducerer cellernes strækningsvækst og stimulerer samtidig udviklingen af rødder og sideskud. I nogle planter stimuleres også blomsterdannelsen. Kan også anvendes i korn Medax Top forventes også godkendt til brug i de gængse kornarter vinterhvede, vinterbyg, rug, triticale, vårbyg og havre i en dosering på 0,75 til 1,5 liter pr. hektar. Medax Top anvendes normalt fra begyndende strækningsvækst og frem til fanebladet er fuldt udviklet. Ved anvendelse tidligt i strækningsvæksten opnås maksimal stimulering af sideskud og roddannelse samt afkortning af de nedre internodier (stængelstykker). Ved anvendelse senere i strækningsvæksten er det hovedsagelig de midterste stængelstykker, som forkortes. Når Medax Top blandes med moderne svampemidler såsom Bell, Comet, Ceando og Osiris kan doseringen reduceres med cirka 25 procent - men dog ikke til mindre end 0,5 liter pr. hektar. De højteknologiske formuleringstyper booster også optagelsen og virkningen af Medax Top. Fakta om Medax Top Medax Top indeholder 50 g/l prohexadione-ca i blanding med 300 g/l mepiquat-chlorid og er formuleret som et suspensionskoncentrat (SC). Mepiquat-chlorid kendes allerede fra Terpal. De to aktivstoffer kompletterer hinanden, giver god fleksibilitet med hensyn til tidspunkt for anvendelse og har en sikker effekt under alle forhold. En af fordelene ved Medax Top er, at afhængigheden af temperaturen er forholdsvis begrænset med et optimum fra otte til 20 grader. Prohexadione-Ca aktiveres så snart, det hældes i sprøjtevæsken og kræver ikke nogen anden form for omdannelse i planten - effekten indtræder derfor meget hurtigt efter udsprøjtning. Efter optagelse i bladene transporteres det aktive stof systemisk. Med en forventet godkendelse af Medax Top til sæson 2012 bliver der nye, fleksible muligheder for effektiv vækstregulering af frøgræs og korn. BASF magasinet Vinter 2012 17

Alternaria slår hårdt i kartofler De senere år har Alternaria slået meget hårdt til, så alle blade på de angrebne planter bliver smittet. Det gør bekæmpelse nødvendig på samme måde, som vi i dag bekæmper kartoffelskimmel Af Søren Pagh, soeren.pagh@basf.com Hvorfor forekommer Alternaria oftere i dag end tidligere? Svaret er, at vi har fået nye midler mod kartoffelskimmel, som ingen effekt har på Alternaria. De er til gengæld mere effektive mod kartoffelskimmel. Da vi tidligere stort set kun brugte mancozeb til bekæmpelse af kartoffelskimmel, havde vi en sideeffekt mod Alternaria. Det er dog ikke den eneste forklaring på, at vi i dag ser mere Alternaria i kartoffelmarkerne. Der anvendes mindre kvælstof nu end tidligere, og det betyder, at Alternaria oftere ses, hvor kartoflerne lider af N- mangel. Således kan man se, hvordan Alternaria udvikler sig året efter, at man har spredt staldgødning ujævnt på marken. Optræder tidligt i sæsonen På engelsk hedder Alternaria Early blight. Det fortæller, at sygdommen forekommer tidligt på sæsonen. Nærbillede af alternaria på kartoffelblad. I mange år har vi i forsøgene haft svært ved at finde det optimale tidspunkt for en bekæmpelse. En af årsagerne er, at når Alternaria ses i marken, er det for sent at foretage en effektiv bekæmpelse. I dag arbejder vi med prognose-modeller for at finde det bedste tidspunkt til bekæmpelse, og i forsøgene har disse modeller givet gode resultater og været til stor hjælp.,, Alternaria skal bekæmpes tidligt, 35-50 dage efter fremspring, afhængigt af året, forfrugt og sortens modtagelighed Eftersom Alternaria er en svaghedssvamp, ses forøgede angreb som følge af vandmangel, insektangreb, vinderosion, skader fra vandingsanlæg og andre køreskader i marken. Sådan bekæmpes Alternaria Erfaringer siger os, at vi skal forsøge at få et behandlingsvindue, der strækker sig fra slutningen af juni og indtil begyndelsen af august. Signum har vist sig at være meget effektiv til bekæmpelse af Alternaria sammen med Acrobat WG. Doseringen kan være 0,25 kg Signum + 2,0 kg Acrobat WG pr. hektar maksimalt fire gange om året. Første behandling udføres 40 dage efter fremspiring, eller når prognosemodellen har varslet første angreb. Signum anvendes sammen med et skimmelprodukt. De følgende to uger anvendes Acrobat WG, overfor både kartoffelskimmel og Alternaria. Ødelagt kartoffeltop efter angreb af alternaria, ubehendlet parcel i det sydlige Sverige. I midten af juli udføres anden bekæmpelse med Signum, efterfulgt af Acrobat WG alene ugen derefter og der afsluttes med Signum inden for de kommende to uger antageligvis i slutningen af juli/starten af august. Efter en periode på seks-syv uger er den mest kritiske periode for kartoflerne overstået. Behandlingerne holder gang i væksten Ved at udføre en målrettet bekæmpelse som skitseret, får man kartofler, der er i produktion, indtil de sprøjtes ned. Udbyttet af stivelse påvirkes, idet stivelsesprocenten stiger. Signum består af to aktivstoffer, som både har en beskyttende og det, vi i BASF kalder en AgCelence virkning. Helt konkret betyder det, at kartoflerne er mere stresstolerante, udnytter kvælstoffet bedre, holder sig længere grønne. Alt dette er fordele, som kartoffelavlerne drager fordel af, når de anvender Signum. Kraftige angreb af alternaria i ubehandlet parcel i det sydlige Sverige. 18 BASF magasinet Vinter 2012

Høstede du lejesæd i byg i 2011? Læs så her, hvad du skal gøre for at undgå tab.. eller tager du chancen igen? Af Jakob Skodborg Jensen, jakob.skodborg-jensen@basf.com Vi glemmer ikke sådan lige den besværlige høst både i 2010 og 2011, hvor afgrøderne sejlede rundt i regnen i flere uger. Mange steder var bygmarker slået helt til jorden eller knækket ned på grund af regn. Det gav nogle uoverskuelige udfordringer at få høstet disse marker, fordi de ikke tørrer, når de ligger ned, og høstkapaciteten er meget lav på grund af lejesæd. Vårbyg med lejesæd er nok en af de værste afgrøder at samle op med mejetærskeren langt mere besværlig at høste end eksempelvis hvede, der ligger ned. Vårbyg er meget blødere i strået og sætter sig omkring akshævere, indføringstromle og skubbes ofte foran skærebordet. Når marken er høstet, kan man se de mange aks, der er klippet af og ligger tilbage på jorden. Lejesæd i byg skal undgås! Tør du undvære vækstregulering Lejesæd i vårbyg er besværligt - men også udbytte og kvalitet reduceres. Kvaliteten er en meget vigtig faktor både til malt og foder. Specielt maltbyg skal høstes straks, det er modent for at undgå sprækkede kerner, spiring med videre. Derfor skal der sikres høj tærskerkapacitet uden lejesæd. Alternativt kan det betyde, at afgrøden kasseres med store tab til følge. To aktivstoffer er bedst beskyttelse Terpal indeholder to aktivstoffer, ethephon og mepiquatchlorid, der optages gennem planternes blade. Fordelen med et blandingsprodukt med to virkemekanismer er, at der opnås en bredere virkning på afgrøden. Ethephon omdannes i planten til ethylen, som bl.a. hæmmer dannelsen af auxin. Ethaphon virker bedst når temperaturen er over 15 C. Det reducerer hastigheden af celledelingen, hvilket giver nedsat strækningsvækst, men en kraftigere stængeltykkelse. Ethephon virker i den øvre del af planten. Det vil sige, at I afgrøder, der er stressede af eksempelvis tørke, bør vækstregulering dog undlades.terpal er også godkendt i rug og frøgræs. det sikrer mest mod aks- og strånedknækning. Mepiquatchlorid hæmmer syntesen af gibberellin, som har indflydelse på celledeling og strækningsvækst. Derved reduceres de internodier (strådelen imellem to knæ), der dannes omkring tidspunktet for behandling. Strået bliver så kortere og kraftigere, hvilket giver afgrøden bedre stråstyrke. Mepiquatchlorid virker bedst i den nedre del af planten det vil sige, at det sikrer mest mod lejesæd. Mepiquatchlorid virker allerede når temperaturen er 5-8 C. Populært sagt: Terpal giver en mere sikker effekt mod lejesæd, end hvis der var anvendt ren ethephon. Hele tre fordele ved Terpal For byg kan fordelene deles sådan op, idet du undgår: Lejesæd hvor afgrøden lægger sig hen af jorden Strånedknækning strået knækker sammen midt på lige inden høst Aksnedknækning strået knækker som et sugerør lige inden akset Behandlingsforslag for Terpal i vår- og vinterbyg Lejesæd I bygmarker med kraftig vækst tidlig i foråret vil risikoen for lejesæd være stor. Lejesæd reducerer udbytte og kvalitet,og høstkapaciteten nedsættes markant. Vækstregulering med Terpal reducerer risikoen for lejesæd, og ønsker du mest mulig effekt i bunden af planterne, skal der behandles tidligt i stadie 32-35. Strånedknækning Strånedknækning kendetegnes ved, at afgrøden knækker midt på strået, og aksene hænger nedad. Dette sker, hvis bygafgrøden står længe efter, den er moden og ofte kombineret med nedbør. Det er ikke ualmindeligt, at der ved høst af afgrøden klippes en masse aks af under skærebordet, og disse lander på jorden i stedet for at komme ind i mejetærskeren.timingen for behandling mod strånedknækning er også stadie 37. Aksnedknækning Flere bygsorter, specielt vinterbyg, har stor tendens til aksnedknækning. Det vil sige, at strået knækker sammen og lukker/reducerer for safttransporten ud i akset og kernerne. En lidt senere behandling med Terpal i stadie 37 styrker stråets øverste del lige under akset. Afgrøde Behandling Dosering Bemærkninger Vinterbyg 2-radede sorter Vækststadium 32-37 1,0 l/ha Sprøjtefrist 60 dage 6-radede sorter Vækststadium 32-37 1,5-2,0 l/ha Sprøjtefrist 60 dage Vårbyg Vækststadium 32-37 0,5-1,0 l/ha Sprøjtefrist 60 dage BASF magasinet Vinter 2012 19

Indsatsen er sat efter højt udbytte Asmus Fromm-Christiansen er kendt som en særdeles dygtig planteavler, der både prøver nyt og stræber efter bedst mulig økonomi ved optimal pasning af afgrøderne fra etablering til høst Af Niels Damsgaard Hansen, ndh@ndhtxtfoto.dk Der er mange måder at gå efter god økonomi i planteavlen. Satse på det sikre, satse på nye metoder, satse på lavt input, satse på højt input og mange andre fremgangsmåder. Fakta er, at de fleste planteavlere har hver sin måde at gribe tingene an på. Fælles for flertallet af dem er dog, at de forsøger at lære af egne og måske andres fejl for på den måde at blive bedre år for år. En af dem, der helt bestemt også har sine egne fremgangsmåder, som hele tiden bliver raffineret på baggrund af erfaringer, er Asmus Fromm-Christiansen, Ultang ved Haderslev. Her er der 271 hektar i marken og forpagtet yderligere 86 hektar, så det totale areal med afgrøder er 357 hektar. Han er kendt af mange i det sønderjyske, og i hans marker er der anlagt temmelig mange forsøgsparceller med vinterraps, vinterhvede, vinterbyg og vårbyg. - Dem lærer jeg også noget af, konstaterer han.,, Når vi skal så vinterraps efter 20. august 2012, vil jeg prøve grubbesåning med placering af N-gødning som noget nyt Med i konkurrence om vinterhvede Udefra betragtet er der ingen tvivl om, at hans fremgangsmåde er høj indsats efter et højt udbytte som skal kvittere med en god bundlinje. Derfor er detaljerne vigtige, og nye metoder, midler og fremgangsmåder bliver afprøvet. Men et står dog fast, og det er, at Asmus Fromm-Christiansen hører til dem, der fortsat holder fast i ploven som omdrejningspunkt for jordbearbejdningen. - Men når vi skal så vinterraps efter 20. august her i 2012, vil jeg prøve grubbesåning med placering af N-gødning som noget nyt, fortæller han. Vinterrapsen er ved at forsvinde i sneen i slutningen af januar, men der står 40-50 planter pr. kvadratmeter og venter på, at foråret kommer og væksten starter. I 2011 blev han bedt om at være den ene af de to, som kæmper om at høste det største udbytte i vinterhvede i en dyst, hvor der er frit slag til at bruge løs fra alle hylder. Den konkurrence kører i regi af fagbladet Agrologisk. Omhyggelighed ned i detaljerne Asmus Fromm-Christiansen er vant til at høste forholdsvis høje udbytter i sine afgrøder inden for rammerne af de miljøbetingelser, der gælder for såvel ham som alle andre danske planteavlere. - Det er ikke til at forstå, at vi skal have så anderledes betingelser end vores nordtyske kollegaer, når det gælder brugen af især kvælstof til vores afgrøder. - Hvorfor skal der være den forskel, spørger han. For han har svært ved at se den faglige baggrund for at have så stor forskel i rammebetingelserne for landmænd, der har det samme omgivende vandmiljø. Men uanset denne forskel i rammebetingelser, hvor det er umuligt at gøde tilstrækkeligt, stræber han efter at få mest muligt ud af de muligheder, der så er. Det sker blandt andet ved at være nøje med at få tildelt gødningen på de rigtige tidspunkter og ved at bruge de bedst tænkelige midler til plantebeskyttelse. Ny afgift giver ikke forandring - Jeg tror ikke, at den nye pesticidafgift vil ændre min adfærd ret meget. - Det handler jo om at få bedst mulig bundlinje og bestemt også om at undgå at skabe resistens hos såvel ukrudt som skadedyr, forklarer Asmus Fromm- Christiansen. I den mark, hvor han nu er i gang med at dyste om størst muligt udbytte i vinterhvede, har han høstet op til 12 ton pr. hektar i gennemsnit af hele marken vel at mærke. - Nu er målet 14 ton, når vi kan bruge det, vi kun kan drømme om i de øvrige marker, fastslår han. N-gødningen til dysten tager han fra de øvrige marker, for det er den eneste lovlige måde at gøre det på. I sin svampebeskyttelse af vinterhveden i 2012 vil han bruge Ceando, Opus, Flexity, Bell og Comet enten alene eller i forskellige blandinger i mindst fire svampesprøjtninger. 20 BASF magasinet Vinter 2012