LØS JORD OG BLADGØDSKNING GIVER SUCCES I KARTOFLER. Frontløber: 19/ 42/ 30/ 40 kg N under blomstringen øger udbyttet med 3 hkg pr.

Transkript

1 NR. 5 // MAJ 2016 Konsulenten Følg septoria med spraymaling Engelske rapsforsøg: 40 kg N under blomstringen øger udbyttet med 3 hkg pr. hektar Ny udbyttefremgang: Høj N-tildeling gav ikke stor udvaskning Frontløber: LØS JORD OG BLADGØDSKNING GIVER SUCCES I KARTOFLER 19/ Sådan bliver du en bedre leder 30/ Prøvekørt: Valtra N174 Versu 42/ Discharven er markens multikunstner

2 JAGTEN PÅ VERDENSREKORDEN i VINTERRAPS Bladgødskning af raps kan ske over en forholdsvis lang periode under blomstringen. Foto: Agrofoto. Overvej sengødskning af vinterrapsen Sengødskning: Tilførsel af 40 kg N under rapsens blomstring har i engelske forsøg øget udbyttet med cirka tre hkg pr. hektar. Af Lars Kelstrup»Rapsens udbyttepotiale er betydeligt større, end de udbytter vi høster. Rapsen kan sagtens give syv til otte ton pr. hektar, men når vi høster, er det ikke usædvanligt, at udbyttet varierer fra to til seks ton pr. hektar på en mark,«siger Finn Poulsen, planteavlskonsulent hos Jysk Landbrugsrådgivning. Han understreger, at en god etablering er det suverænt vigtigste i forhold til at avle stabilt høje udbytter i vinterraps, 36 men en ændret gødningsstrategi kan også øge udbyttet, og med en øget N-kvote mener han, at det kan være interessant at tilføre en del af kvælstoffet som en bladgødskning under rapsens blomstring. Ændret strategi»tidligere har vi færdiggødsket vinterrapsen i begyndelsen af april. Målet har været, at rapsen blev så kraftig, at den kunne bære en kat, men den strategi er vi på vej væk fra, da forsøg fra blandt andet England har vist, at det kan være en fordel at udskyde en del af kvælstoftildelingen til helt hen omkring blomstringen,«siger Finn Poulsen. Han tilføjer, at årsagen er, at en tidlig gødskning giver en kraftig vegetativ vækst, som kan forårsage udbyttereducerende lejesæd, Samtidig er der ved tidlig gødskning risiko for, at rapsen løber tør for kvælstof i frøfyldningsfasen. Vinterraps er nemlig dårlig til at fl ytte kvælstof rundt i planten.»antallet af frø er meget afgørende for udbyttet i raps, men et tykt skulpelag er ikke ensbetydende med mange frø og et højt udbytte. Et tykt skulpelag vil nemlig skygge for Jagten på verdensrekorden I løbet af vækstsæsonen vil fire danske landmænd dyste om at slå verdensrekorden for udbytte i vinterraps. For at slå verdensrekorden skal de høste mere end 7,2 ton raps pr. hektar på et areal på minimum otte hektar. Jagten på verdensrekorden er alene et spørgsmål om at høste et så højt udbytte som muligt. Det handler således ikke om, hvad der er økonomisk optimalt under danske forhold.

3 bladene, som er mere effektive til at lave fotosyntese end skulperne. Det vil give en ringere udnyttelse af fotosyntesen og føre til, at en større del af skulperne aborteres,«siger Finn Poulsen. Yara anbefaler Gødskning af vinterraps i blomstringsperioden har været et omdiskuteret emne i løbet af vinteren. I England har der siden 2004 været lavet forsøg med gødskning af vinterraps i blomstringsperioden. Forsøgene har vist, at den største udbytterespons opnås ved 50 kg kvælstof pr. hektar, hvorefter kurven er meget flad. Forsøgene, som blev udført af Yara og ADAS i perioden 2004 til 2014 (27 forsøg), viste et gennemsnitlig merudbytte på 260 kg pr. hektar frø ved brug af 250 liter Yara Nufol pr. hektar. For at sådan en gødskning er rentabel, kræver det, at der er planlagt en svampesprøjtning, da køreskader vil reducere nettogevinsten. Det er dog i denne sammenhæng vigtigt at sørge for, at rapsen er velforsynet med alle næringsstoffer inden blomstring, da kvælstofeffektiviteten er størst i dette tidsrum. Effekt af bladgødskning I engelske forsøg fra ADAS er der opnået et merudbytte på cirka tre hkg frø pr. hektar for tilførsel af 40 kg N i form af urea midt i blomstringsfasen, mens olieindholdet i frøet faldt med 0,7 procentenheder. Merudbyttet er derfor beregnet til 2,6 hkg pr. hektar, når der korrigeres for det lavere olieindhold. Forsøgene har også vist, at der blev opnået et merudbytte på cirka et hkg pr. hektar ved at flytte 40 kg N fra den normale gødskning til bladgødskning i blomstringsfasen.»bladgødskning kan ske over en forholdsvis lang periode fra midt i blomstringen frem til cirka 14 dage efter afblomstring. Hvis man har besluttet at sprøjte rapsen mod svampesygdomme, kan bladgødskningen ske sammen med svampesprøjtningen. Man skal dog være meget opmærksom på, at bladgødskningen kan give svidninger,«siger Finn Poulsen. Kræver tørre planter Bladgødskning: Ved bladgødskning er der risisko for svidninger. Risikoen kan dog minimeres ved at følge simple retningslinjer. Af Lars Kelstrup»I Danmark er der ikke erfaringer fra forsøg med udbringning af kvælstof sammen med svampebekæmpelse under blomstring. Fra udlandet ved man, at flydende gødning og svampemidler kan tankblandes, men det er ikke uden risiko for bladsvidning og jo større kvælstofmængde, jo større er risikoen for svidning,«siger Torkild Birkmose, landskonsulent hos Seges. Han tilføjer, at der i England er erfaring for, at der kan udbringes op til 40 kg kvælstof pr. hektar i form af urea uden risiko for svidning - og, at mindre svidningsskader er uden betydning for høstudbyttet. Undgå svidning For at minimere risikoen for svidning opfordrer Torkild Birkmose til at følgende retningslinjer følges: Anvend en urea-baseret gødning uden ammonium og nitrat. Udsprøjt på tørre planter om morgenen eller om formiddagen. Udsprøjt ikke med udsigt til regn inden for de kommende par dage. Foretag udsprøjtning ved temperatur under cirka 15 grader. Undgå udsprøjtning i direkte sollys. Undgå udsprøjtning på stressede planter (før/efter nattefrost, tørke) liter vand pr. hektar for at opnå en god dækning af hele planten. Hvis gødningen blandes med vand, skal man være opmærksom på, at vægtfylden på blandingen ændrer sig, da flydende gødning typisk har en vægtfylde på 1,1-1,3 kg pr. liter, mens vand har en vægtfylde på 1,0. Ved sengødskning i forbindelse med svampebekæmpelse bør der bruges dyser, som sikrer en god dækning af hele rapsplanten. Foto: Hans Thostrup, LMO. Valg af dyser Udbringning af gødningen kan ske med gødningsdyser eller almindelige dyser, hvis der ikke skal iblandes svampemiddel. Der opnås dog lettest et forbedret nettomerudbytte, hvis sengødskningen udføres i forbindelse med svampebekæmpelse i rapsen. Dysevalget afpasses efter den ønskede væskemængde. Ved svampesprøjtning er det vigtigt at køre langsomt og 37

4 JAGTEN PÅ VERDENS- REKORDEN i VINTERRAPS 4 LANDMÆND JAGTER Svenstrup & Giesegaard Landbrug I/S Fionia Agro I/S Henrik Severin, driftsleder. Sengødsker kun rekordrapsen»rekordrapsen står rigtig godt, og har udviklet mange sideskud,«fortæller Henrik Severin. I rekordrapsen og det tidligst såede Explicit sprøjtede han med 110 gram Matrigon og 0,5 liter Orius pr. hektar 18. april.»temperaturen var stadig til den lave side til at der kunne opnås god effekt af Matrigon, men jeg turde ikke vente, da vejrudsigten på det tidspunkt ikke lovede varmere vejr,«siger Henrik Severin. Han tilføjer, at han generelt ikke har haft problemer med lys bladplet i rapsen, men, at han valgte at tage Orius med i rekordrapsen og den tidligst såede Explicit for at være på forkant. I rekordrapsen planlægger han at sprøjte mod svampesygdomme yderligere to gange, mens han i resten af rapsen regner med at sprøjte en enkelt gang mod svampesygdomme. Rekordrapsen får 15 kg flydende N i forbindelse med begge svampesprøjtninger i blomstringen. De øvrige marker blev gødet færdig midt i april.»jeg er ikke sikker på, at en sengødskning øger udbyttet så meget, at det kan betale sig. Jeg håber dog, at de forsøg, der bliver lavet i år, kan gøre os klogere på, om det er noget, vi skal praktisere i fremtiden,«siger Henrik Severin. Lars Langskov Nielsen. Kan ikke se om Einstein står bedre end Exception»Jeg kan stadig ikke afgøre, om rapsen på marken med Einstein står bedre end rapsen på marken med Exception. Derfor satser jeg stadig på begge marker i forsøget på at slå verdensrekorden,«siger Lars Langskov Nielsen. Han tilføjer, at hans planteavlskonsulent mener, at marken med Exception står bedst, da der er færre planter pr. kvadratmeter. Selv synes han dog, at Einstein ser bedst ud, når man kigger hen over marken. Begge marker blev vækstreguleret med 0,7 liter Caryx 4. april. Ved samme lejlighed fik rapsen BioBor og BioCrop. 19. april sprøjtede Lars Langskov Nielsen med Matrigon. Han er dog usikker på virkningen, da det var køligt. Få dage senere spredte han 70 kg flydende N pr. hektar. Rekordrapsen har således fået 290 kg N pr. hektar og tilføres yderligere to gange 10 kg N pr. hektar i forbindelse med de to sprøjtninger, han har planlagt under blomstringen. Dermed får rekordrapsen i alt 310 kg N pr. hektar og bliver sprøjtet mod svampesygdomme tre gange. 21. april sprøjtede han den nemlig med 0,7 liter Orius pr. hektar mod lys bladplet. Det er et betydeligt højere input end på de øvrige rapsmarker hos Lars Langskov Nielsen. De får cirka 200 kg N pr. hektar og bliver sprøjtet mod svampe to gange. Første gang mod lys bladplet, og anden gang med 0,4 liter Orius og 0,35 liter Amistar pr. hektar under blomstringen. 38 Rapsen havde allerede udviklet mange sideskud 20. april. Centrovice og 30 landmænd på besøg i rekordrapsen.

5 VERDENSREKORDEN Gammeleje I/S Kalsbøl Gods Sten Sigersted, driftsleder. Rekordrapsen får i alt 258 kg N pr. hektar»rapsen står rigtig godt. Svanerne har været hårde ved rapsen i år, men jeg mener godt, at jeg kan finde otte sammenhængende hektar, som de ikke har gnavet i,«siger Sten Sigersted. 10. april sprøjtede han rekordrapsen med 0,7 liter Caryx og 0,3 liter Orius pr. hektar. Ved samme lejlighed blev foragrene sprøjtet med Matrigon. Da cirka 30 procent af rapsen sidst i april blomstrede, sprøjtede han med 0,5 liter Efilor og 0,25 liter Amistar pr. hektar mod svampesygdomme. Efter planen vil han gentage svampesprøjtningen med samme dosering to uger efter første sprøjtning. Ved begge svampesprøjtninger tilsætter han mikronæring i form af BioCrop Opti samt 15 kg kvælstof pr. hektar i form af flydende NS Resten af rapsen på Gammeleje bliver også sprøjtet mod svampesygdomme to gange, men med en lavere dosis og uden tilsætning af mikronæringsstoffer.»jeg ved ikke, om jeg får betaling for at tilføre al rapsen 15 kg N pr. hektar ved begge svampesprøjtninger, men vi kæmper for at få tungere frø, og det håber jeg, at bladgødskningen kan sikre,«siger Sten Sigersted. Marken med rekordrapsen får dermed tilført i alt 258 kg N pr. hektar. Det er ifølge Sten Sigersted formentlig rigeligt, men så er der lidt tilbage til den hvede, som skal sås efter rapsen, og med en beliggenhed i et område, hvor der ikke falder så megen nedbør og med god JB 7 jord, er han ikke nervøs for udvaskning af kvælstof fra rekordmarken. Michael og Johan (fraværende) Levy. Bruger mikronæringsstoffer i al rapsen»rapsen står rigtig godt, og potentialet til et godt udbytte er der,«siger Michael Levy. Sidst i april sprøjtede han al rapsen med 0,6 liter Orius og 110 gram Matrigon pr. hektar. Ved samme lejlighed kørte han med mikronæringsstoffer i form af YaraVita Brassitrel Pro.»Jeg trak sprøjtningen for at sikre en god virkning mod lys bladplet, da det kun er det bladvæv, der rammes, der er beskyttet. Når rapsen står i fuld blomst, følger jeg op med 0,5 liter Elifor og 0,25-0,30 liter Amistar pr. hektar,«siger Michael Levy. Han håber, at han kan nøjes med de to sprøjtninger mod svampesygdomme i rapsen. I rekordrapsen regner han dog med at sprøjte mod svampesygdomme tre gange. Ved svampesprøjtningen under blomstringen iblander han med kg N pr. hektar i form af en flydende NS For at sikre en god dækning af svampemidlerne kører han med 250 liter vand pr. hektar.»jeg sprøjtede også rapsen mod svampesygdomme under blomstringen sidste år. Det er en forsikringssprøjtning, som i nogle år betaler sig, og i andre år ikke betaler sig. På samme måde er jeg heller ikke sikker på, at jeg får betaling for at køre med mikronæringsstoffer samt at sengødske rapsen under blomstringen, men jo højere udbyttepotentialet er i rapsen, jo mere interessant er det at foretage forsikringssprøjtninger,«siger Michael Levy. En plantesaftanalyse i april viste, at Sten Sigersteds rekordraps var velforsynet. Matrigon har virket, selvom temperaturen ikke var for høj. 39

6 Få fagmagasinet Mark ind ad døren og følg med i alt, hvad der sker indenfor planteavl I fagmagasinet Mark bliver der sat fokus på alt fra gødning, love og regler til, hvordan andre landmænd vælger at drive deres marker. Køb dit abonnement på Mark på eller ring