Teknisk forståelse af termografiske billeder - Vinduer
Teknisk forståelse af termografiske billeder - Vinduer Termografiske billeder kan, hvis de anvendes rigtigt, være gode som indikatorer for fejl Stol på byggetekniske undersøgelser Termografi kan ikke dokumentere kravet til overfladetemperatur eller generel tæthed af vinduer. Overfladetemperatur på mindst 9,3 o C (beregnet ved 0 o C ude og 20 o C inde) er ifgl. BR0 et krav til vinduer leveret efter. januar 20. Vinduers tæthed bestemmes iht. lovgivning og standarder ikke termografiske billeder. Side 2
Ved modtagelse /3 ) Kontaktoplysninger og dato Du skal naturligvis kunne se, hvem der er ansvarlig for de termografiske billeder. Det er også relevant at vide, hvornår billederne er taget, for så kan du dobbelttjekke vejret på dmi.dk 2) Vejrforhold Du skal kunne se, om termografi billederne er taget i et passende vejr. De bedste billeder opnås, når der er: - Forskel på ude/indetemperatur på mindst 0 o C - Overskyet vejr, ingen stærk vind, ingen regn (gældende ved udvendige billeder) Denne rapport giver umiddelbart fyldestgørende informationer. Side 3 2
Ved modtagelse 2/3 ) Emissivitet: Emissivitet skal fremgå og være indstillet korrekt. Generelt ligger almindelige byggematerialers (også glas) emissivitet fra 0,90 0,96 2) Atmosfærisk temperatur: Det skal fremgå, ved hvilken rum- /udetemperatur billedet er taget. Så kan du nemlig relatere den termograferede overfladetemperatur til rumtemperaturen (hvis rummet er koldt, så er vinduerne det nok også) Denne rapport giver umiddelbart fyldestgørende informationer. Side 4 2
Ved modtagelse 3/3 ) Øvrige forhold: Du skal vide, om billedet er taget i forbindelse med en trykprøvning/blowerdoor test. Hvis billedet tages i forbindelse med undertryk/blowerdoor test, vil det udover kuldebroer også vise utætheder. Man vil altså ofte kunne se flere kolde områder, når billedet er taget i forbindelse med undertryk. 2) Tolkning, vurdering, bemærkninger Der bør altid være en tolkning, vurdering eller bemærkning omkring den angivne fejl. Denne rapport giver umiddelbart fyldestgørende informationer. Side 5 2
Et normalt billede /2 ) Normal temperaturforskel ved ramme/karm: Det er normalt, at der er koldere ved rudekanten end midt på ruden. Der er også typisk koldere i bunden af ruden end i toppen. Låseblik og/eller beslag: Nogle gange kan låseblik og beslag i rammekonstruktion ses fra indvendig side på termografiske billeder. Her er intet at bemærke. Billedet ser ud til at være taget tilfredsstillende, og det indikerer ingen problemer. Side 6
Et normalt billede 2/2 ) Temperaturskala: Skalaen repræsenterer det koldeste og varmeste punkt i billedet som det skal. 2) Fotografi: Det er en stor hjælp, hvis der også vises et sammenligneligt fotografi, taget under samme forhold som det termografiske billede. Her er intet at bemærke. Temperaturskalaen er tilfredsstillende, og billedet indikerer ingen problemer. Side 7 2
En indikator for fejl ) Lavere temperatur ved sammenstilling: Temperaturforskellen i sammenstillingen er umiddelbart for stor, det er ikke normalt og bør undersøges nærmere. 2) Lavere temperatur ved tætningsliste: En temperaturforskel ved ramme/karm er ganske normalt i dette omfang døren skal jo kunne åbnes. En mulig utæthed ved sammenstillingen bør undersøges nærmere. Side 8 2
En indikator for fejl Tydelig temperaturforskel på ruderne: Det er ikke normalt, at der er så stor temperaturforskel mellem ruder, der sidder så ens. Ruden skal sikkert udskiftes, og der bør følges op på henvendelsen. Et supplerende fotografi kan være ønskeligt for at afklare situationen (om temperaturforskellen skyldes en indvendig varmekilde eller punkteret rude). Side 9
Fejlkilde: Solen snyder ) Venstre side af huset er koldere end højre 2) Det ser ud som om, at vinduet til højre har et større varmetab end det venstre. Højre vindue har ikke større varmetab end det venstre det er blot blevet opvarmet af solen! Det er tydeligt, når vi kigger på fotografiet. Men var billederne taget blot ½ time senere, ville man ikke kunne se solindfaldet på gavlen, og måske ville man fejlagtigt konkludere, at det højre vindue har større varmetab end det venstre. Vær opmærksom på at der er mange fejlkilder ved termografiske billeder, som vi ikke altid kan gennemskue. Side 0 2
Fejlkilde: Manipuleret skala ) Temperaturskalaen er tilpasset det koldeste og varmeste punkt i billedet. Billedet bør som her - altid vise lidt af den varmeste og lidt af den koldeste farve på skalaen. 2) Temperaturskalaen er meget bredere, end de temperaturer der reelt vises på billedet. Kun temperaturerne fra 0 o C 22 o C vises på billedet. Når temperaturskalaen er bred, nedtones forskellene. 3) Temperaturskalaen er smallere, end de temperaturer der reelt vises på billedet. Skalaen viser kun temperaturforskelle fra 2 20 o. Når temperaturskalaen er smal fremhæves forskelle. ) Temperaturskalaen er tilpasset tilfredsstillende. 2+3) Temperaturskalaen er ikke tilpasset tilfredsstillende. Farverne på billedet skal tilsvare skalaen. Ved grelle tilfælde sendes billederne retur, med henblik på tilpasning af skalaen. 2 Side 3
Fejlkilde: Manipuleret skala (fortsat) ) Temperaturskalaen er tilpasset det koldeste og varmeste punkt i billedet. Billedet bør som her - altid vise lidt af den varmeste og lidt af den koldeste farve på skalaen. 2) Temperaturskalaen er IKKE tilpasset det koldeste og varmeste punkt i billedet. Billedet viser ikke de kolde temperaturer på skalaen eventuelle kuldebroer skjules. 3) Temperaturskalaen er IKKE tilpasset det koldeste og varmeste punkt i billedet. Billedet viser ikke de varme temperaturer på skalaen kuldebroer fremhæves. ) Temperaturskalaen er tilpasset tilfredsstillende 2+3) Temperaturskalaen er ikke tilpasset tilfredsstillende. Farverne på billedet skal tilsvare skalaen. Ved grelle tilfælde sendes billederne retur, med henblik på tilpasning af skalaen. 2 3 Side 2
Forskellig emissivitet ) Temperaturforskelle skyldes forskellig emissivitet frem for reel kuldebro. 2) Emissiviteten er tilnærmelsesvis korrekt indstillet da glas og tape giver næsten samme temperatur. De temperaturer som vises på billedet, kan ikke altid tages for givet. På billede viser termografibilledet en temperatur, der er højere end den faktiske temperatur. Ved at sætte tape på det pågældende område, vises den reelle temperatur. Har du mistanke om, at temperaturforskelle skyldes forskellig emissivitet frem for reel temperaturforskel, så kan du tale med afsenderen om dette, og evt. bede ham teste emissiviteten ved at sætte et stykke tape på området. Side 3 Tape 2
Hvad er emissivitet Emissivitet Emissivitet er en faktor man skal være opmærksom på, når man tager og tolker termografiske billeder. Enhver overflade afgiver stråling i forskellig grad alt efter overfladematerialet. Ved termografering af uensartet overflade, dvs. overflader med forskellig emissivitet, vil termografibilledet angive temperaturforskelle, som reelt ikke forekommer. Mange byggematerialer har dog ret ens emissivitet, så ofte går det godt. I nogle tilfælde kan det dog føre til ret store misvisninger, så det kan anbefales at påsætte en tape eller lignende med kendt emissivitet, når der termograferes hen over forskellige materialer/overflader. Overflader med lav emissivitet har en høj refleksion, og det påvirker det termografiske billede. Mange metaller har en emissivitet helt ned til 0,05. Når metallet oxiderer (ruster), så stiger emissiviteten. Metaller med overfladebehandling (maling) vil normalt ligge i samme område som almindelige byggematerialer (0,90 0,96). Anodiseret aluminium dog lidt lavere: ca. 0,75. Hvis emissiviteten af en overflade er 0,2 betyder det, at der fra overfladen udstråles 20 procent af varmestrålingen i forhold til udstrålingen fra et absolut sort legeme med samme temperatur. Side 4
Side 5