Juni 2006 Rapport fra komiteen vedrørende reduktion af de administrative byrder på skatteområdet
Indhold 1. Indledning...3 2. Resumé...4 3. Kommissorium...5 4. Komiteens sammensætning...6 5. Byrdekomiteens arbejde, valg og holdninger...7 6. Forslag...11 6.1 Forslag, der indstilles gennemført - evt. efter nærmere analyse...11 6.2 Forslag, der er gennemført...17 6.3 Forslag, der i forvejen er under behandling...18 6.4 Forslag, der vedrører information og service...23 6.5 Forslag, der afvises eller udgår...25 7. Indstilling om det videre arbejde handleplan frem mod 2010...30 BILAG: Skemaer med uddybende beskrivelse af 34 forslag, der indstilles gennemført - evt. efter nærmere analyse...32 2
1. Indledning AMVAB-måling Virksomhedernes administrative byrder som er pålagt dem ifølge Skatteministeriets lovgivning er blevet målt efter AMVAB metoden (Aktivitetsbaseret Måling af Virksomhedernes Administrative byrder) i 2004, idet tallene for 2004 og frem til juni 2005 netop er blevet ajourført 1. Målingen er gennemført som led i at kunne vurdere fremdriften i opfyldelse af regeringens målsætning om at nedbringe virksomhedernes administrative byrder i 2010 med op til 25 pct. Basismålingen i 2004 viste, at de administrative omkostninger for virksomhederne på Skatteministeriets område var på næsten 8 mia. kr. 2 Endvidere hidrører langt den overvejende del næsten 84 pct. af byrderne fra dansk national lovgivning. Siden regeringens tiltræden i november 2001 er der gennemført forenklinger på Skatteministeriets område svarende til 10,3 pct. 3 Skatteministeriet er således allerede næsten halvvejs med at nå regeringens 25 pct. målsætning. De væsentligste forenklinger er beskrevet i Skatteministeriets pjece 101 forenklinger og en enklere hverdag for alle 4. De samlede administrative omkostninger, herunder deres oprindelse (ABC-fordelingen), august 2004 Omkostninger i kr. (mio. kr.) Omkostninger (pct.) ABC- (pct.) 5 A B C Skattepligtig indkomst 4.441,8 55,7% 0,0% 0,1% 99,9% Løn- og A-skat 1.024,5 12,8% 0,0% 0,0% 100,0% Indirekte skatter 2.080,5 26,1% 52,7% 28,9% 18,5% Andre indeholdelses- og indberetningspligter 434,8 5,4% 0,0% 0,2% 99,8% I alt for ministeriet 7.981,5 100,0% 10,4% 5,8% 83,8% Udviklingen i de administrative omkostninger fra november 2001 og frem til primo august 2004 Omkostninger i nov. 2001 (mio. kr.) Omkostninger ved basismålingen (mio. kr.) Netto effekt kr. (mio. kr.) Udvikling (pct.) Skattepligtig indkomst 5.019,4 4.441,8-577,6-11,5% Løn- og A-skat 1.020,8 2.080,5 3,7 0,4% Indirekte skatter 2.426,3 2.080,5-345,8-14,3% Andre indeholdelses- og indberetningspligter 434,8 434,8 0,0 0,0% I alt for Skatteministeriet 8.901,2 7.981,5-919,7-10,3% 1 Rapporterne AMVAB Skatteministeriet, Juni 2005 og ajourføringen heraf indtil juni 2005 AMVAB-opdatering - Skatteministeriet, Maj 2006 findes på www.amvab.dk 2 I ajourføringen pr. juni 2005 er byrden på 9.345,5 mio. kr. Det skyldes blandt andet overflytning af opgaver fra Justitsministeriet samt byrdeoverførsel fra årsregnskabsloven (Økonomi- og Erhvervsministeriets område) 3 I ajourføringen pr. juni 2005 er lettelsen på 9,9 pct., hvilket blandt andet skyldes overførslerne nævnt under note 1 4 Pjecen 101 forenklinger og en enklere hverdag for alle, December 2005 findes på www.skm.dk 5 A-: 100 % EU/international B-: National implementering af EU/international C-: 100% national 3
Internationalisering I en stadig mere globaliseret verden vil den nationale retstilstand i høj grad være påvirket af internationale standarder og principper. Indenfor det seneste år er der på skatteområdet f.eks. blevet indført meget administrativt byrdefuld lovgivning om transfer pricing og sambeskatning, idet den danske lovgivning herved afspejler de internationale principper på området. Virkningen af denne nye lovgivning indgår ikke i den ajourførte byrdemåling pr. juni 2005, da det på dette tidspunkt var for tidligt at måle den faktiske effekt af reglerne, men målingen forventes at blive gennemført og medregnet i forbindelse med næste ajourføring. Sammenhæng mellem effektivitet i den offentlige forvaltning, administrative byrder pålagt virksomhederne og service overfor borgerne Kendetegnende for skatteområdet er, at set ud fra en samfundsøkonomisk betragtning er der et nært samspil mellem skatteforvaltning, virksomheder og borgere. Den samlede samfundsmæssige omkostning ved at opkræve 1 skattekrone afhænger af, hvor effektiv skatteforvaltningen er, hvor store administrative byrder, der er pålagt virksomhederne og hvor store administrative byrder, der er pålagt borgerne. De tre aktører er endvidere indbyrdes forbundet. Lettes virksomhederne for en administrative byrde, kan der således være risiko for at byrden ikke er helt fjernet, men blot er væltet over på borgeren. Omvendt kan en ny service overfor borgerne føre til en administrativ byrde for virksomhederne. F.eks. vil fortryk af flere oplysninger på selvangivelsen som en service for borgerne kræve, at virksomheder påføres en byrde ved at indberette disse oplysninger. En lettelse for borger og virksomheder kan også have konsekvenser for administrationen i skatteforvaltningen. F.eks. vil en lettelse eller nye services, der kræver yderligere personaleressourcer eller IT-udgifter i skatteforvaltningen kunne føre til at lettelsen er spist op set ud fra en samfundsøkonomisk betragtning. Fokus for forenklingsarbejdet bør ideelt set fokusere på at finde de win-win situationer, hvor der kan skabes administrative forenklinger til gavn for både virksomheder, borgere og skatteforvaltningen. Men der kan også være tale om, at det ud fra en samfundsøkonomisk betragtning vil være rimeligt at flytte byrden fra f.eks. borgerne til virksomhederne, hvis der samlet set kan opnås en samfundsøkonomisk besparelse. Det er dog i sidste ende en politisk beslutning, hvordan disse forskellige hensyn skal afvejes overfor hinanden. 2. Resumé Byrdekomiteen på skatteområdet har haft til opdrag at komme med konkrete forslag til forenklinger som led i Skatteministeriets bestræbelser på at opfylde regeringens målsætning om reduktion af virksomhedernes administrative byrder på op til 25 pct. i 2010. I byrdekomiteen deltog erhvervs- og brancheorganisationer, virksomhedsrepræsentanter, og repræsentanter fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Skatteministeriet og SKAT, idet told- og skattedirektøren var formand for komiteen. Komiteen har i alt vurderet 78 forenklingsforslag. Heraf er der udarbejdet detaljerede beskrivelser af 35 forslag, idet de er indstillet til gennemførelse evt. efter nærmere analyse, og de forventes at medføre mindst 406 mio. kr. i administrative lettelser årligt. Et enkelt forslag af disse forslag (udskyde indbetalingsfristen for restskat på over 40.000 kr.) har et forenklingspotentiale på ca. 200 mio. kr. årligt. To forslag er allerede gennemført med forventet administrativ lettelse på 10 mio. kr. årligt. 4
19 forslag bliver behandlet i andet regi, 7 forslag vedrørende information og service behandles af SKAT og 15 forslag er blevet afvist eller er udgået af forskellige årsager. Et enkelt afvist forslag (forenkling af virksomhedsskatteordningen forslag nr. 67) havde et forenklingspotentiale på 396 mio. kr. Med afrapporteringen afslutter komiteen sit arbejde, idet opfølgningen og dialogen om det videre forenklingsarbejde forankres i Det Centrale Virksomhedskontaktudvalg i SKAT. Rapporten forelægges endvidere skatteministeren. Skatteministeriet og SKAT fortsætter forenklingsarbejdet på såvel lokalt, nationalt og internationalt plan, idet en kommende forenklingshandleplan 2010 vil udgøre omdrejningspunktet. 3. Kommissorium Det er regeringens målsætning, at de administrative byrder for erhvervslivet skal være reduceret med op til 25 procent i 2010. Som led i Skatteministeriets bestræbelser på at nedbringe de administrative byrder er det besluttet, at der skal nedsættes en byrdekomité på skatteområdet med deltagelse af relevante erhvervs- og brancheorganisationer samt virksomheder. Byrdekomitéens opgave er at komme med konkrete forslag til forenklinger af lovgivningen, øget brug af digitalisering og bedre kommunikation mellem myndigheder og virksomheder, der kan nedbringe de administrative byrder. Byrdekomitéen skal i første omgang have fokus på hurtigt realiserbare lettelser primært indenfor området opgørelse af skattepligtig indkomst, der bl.a. omfatter følgende lovgivningsområder: Skattekontrolloven Kildeskatteloven Selskabsskatteloven Virksomhedsskatteloven Afskrivningsloven Ligningsloven Ejendomsavancebeskatningsloven Kursgevinstloven. med tilhørende bekendtgørelser, herunder mindstekravsbekendtgørelsen, og anden tilhørende materiel lovgivning, som skal følges for at kunne opgøre den skattepligtige indkomst. Byrdekomitéen er dog ikke begrænset til alene at fokusere på lettelser vedrørende opgørelse af skattepligtig indkomst, idet byrdekomitéen tillige vil kunne arbejde med hurtigt realiserbare lettelser af de administrative byrder inden for alle dele af Skatteministeriets lovområde. Byrdekomitéen skal endvidere fokusere på virksomheders administrative omkostninger i forbindelse med løbende ændringer af skattelovgivningen Under byrdekomitéens arbejde lægges det til grund, at virksomhederne har et ajourført bogholderi, og at der er afgivet årsregnskab i overensstemmelse med reglerne herom. I det omfang byrdekomi- 5
téen har forenklingsforslag vedrørende samspillet med regnskabsen oversendes disse til videre behandling i den tværministerielle byrdekomité herom. Byrdekomitéen vil dog ligeledes kunne foretage en vurdering af andre regelsæt og ordninger med administrative byrder for erhvervslivet, hvis det findes hensigtsmæssigt. Byrdekomitéen skal, i det omfang det skønnes nødvendigt, inddrage erfaringer fra andre lande. Byrdekomitéen nedsættes og påbegynder sit arbejde i december 2005. Det forventes, at byrdekomitéen har afsluttet sit arbejde i april 2006. I første omgang skal byrdekomitéen komme med forslag til konkrete lettelser, som vil kunne bidrage til at lette byrderne allerede i 2006/2007. De konkrete forslag skal foreligge marts 2006. Ved afrapporteringen skal byrdekomitéen redegøre for, hvilke dele af skattelovgivningen og tilhørende procedurer m.v., der er gennemgået med henblik på regelforenkling. Byrdekomitéens kommissorium og organisering tages op til revision i forbindelse med afrapporteringen med henblik på afklaring af, hvorledes det sikres, at der udarbejdes en samlet plan for reduktion af byrderne frem til 2010. Den samlede plan skal senest være udarbejdet ultimo 2006. 4. Komiteens sammensætning Byrdekomitéen blev ledet af told- og skattedirektøren i SKAT. Sekretariatsbetjening blev varetaget af SKAT, Hovedcentret. Følgende blev inviteret til at deltage i byrdekomitéen: Foreningen af Statsautoriserede Revisorer Foreningen af Registrerede Revisorer Dansk Industri Advokatrådet Danmarks Rederiforening Dansk Handel & Service Handel, Transport og Serviceerhvervene (HTSI) Dansk Transport og Logistik (repræsenteret ved HTSI) International Transport Danmark (repræsenteret ved HTSI) Dansk Fiskeindustri- og Eksportforening Håndværksrådet Dansk Landbrug Dansk Byggeri Dansk Skovforening Landbrugsrådet Dansk Gartneri (repræsenteret ved Landbrugsrådet) Danmarks Skibsmæglerforening Finansrådet Forsikring & Pension Investeringsforeningsrådet Morten Mikkelsen, Arla Foods amba (virksomhedsrepræsentant) 6
Søren Boas, Vallø Stifts Skovbrug (virksomhedsrepræsentant) Ann Harkjær Frederiksen (virksomhedsrepræsentant) Bente Svendsen (virksomhedsrepræsentant) Clive Baxter, A.P. Møller Mærsk A/S (virksomhedsrepræsentant) André Kowalczyk, Johny Larsen Snedkerier A/S (virksomhedsrepræsentant) Kommunernes Landsforening Skatteministeriets departement Erhvervs- og Selskabsstyrelsen De 6 virksomhedsrepræsentanter er udpeget af erhvervs- og brancheorganisationerne. 5. Byrdekomiteens arbejde, valg og holdninger Byrdekomiteen har afholdt 4 møder. På det første møde den 22. december 2005 blev byrdekomiteen præsenteret for resultatet af AMVAB målingen på Skatteministeriets område, og der var en drøftelse af de forslag til forenklingsemner, som erhvervs- og brancheorganisationerne havde fremsendt forud for mødet. På mødet blev det aftalt, at tematisere forenklingsforslagene, idet hovedforslagsstiller var tovholder og øvrige interesserede deltagere fra byrdekomitéen skulle melde sig ind i et gruppearbejde om det pågældende tema. Sekretariatet skulle yde bistand i forløbet med hensyn til opgørelse af konsekvenser for det offentlige, provenu, AMVAB-metode, historik osv., således at et standardskema kunne udfyldes for alle forslag, der skulle arbejdes videre med. På det andet og tredje møde blev der fremlagt og drøftet yderligere forenklingsforslag fra erhvervsog brancheorganisationer og virksomhedsrepræsentanter. Sekretariatet fremlagde endvidere forenklingsforslag fra virksomhedsinterviewene i AMVAB-målingen vedr. opgørelse af skattepligtig indkomst, forenklingsforslag, der var oversendt fra den finansielle byrdekomite og forenklingsforslag fra Skatteministeriets retssikkerhedsprojekt. Til yderligere inspiration blev top-ti listen over sagstyper hos Landskatteretten endvidere forelagt. Arbejdet med de enkelte forslag blev herefter prioriteret alt efter om byrdekomiteen skulle gå videre med at behandle forslaget, eller om byrdekomiteen ikke skulle beskæftige sige mere med forslagene. Der var flere forskellige grunde til at sidstnævnte kunne være tilfældet: Forslaget var allerede gennemført, forslaget var tidligere blevet afvist under nylig politisk behandling, forslaget var allerede under behandling i andet regi, forslaget var ikke tilstrækkelig konkret eller aktuel osv.) Se nærmere nedenfor under afsnit 6. Forud for fjerde og femte møde var sekretariatet i bilateral dialog med forslagsstillerne i det omfang, der var behov for yderligere konkretisering og beskrivelse af forslagene. Endvidere kom der yderligere forenklingsforslag fra erhvervs- og brancheorganisationerne. På fjerde og femte møde drøftede komiteen henholdsvis 1. og 2. udkast til afrapportering, herunder de enkelte forslag og oplæg om det videre forenklingsarbejde. - Modning af forenklingsforslag Forenklingsforslag gennemgår ofte en længere modningsproces inden de bliver formuleret som konkrete forslag. Fra det bliver konstateret, at noget er administrativt bøvlet og frem til der er formuleret et politisk/administrativt/økonomisk realisabelt forslag er der typisk flere runder med dialog mellem erhvervs- og brancheorganisationerne og deres medlemmer samt mellem disse organisationer, Skatteministeriet og SKAT. Internt i Skatteministeriet og SKAT er der tillige løbende dialog om, hvordan der kan skabes forenklinger. Endvidere foregår modningen af forenklingsforslag tillige via den almindelige politiske debat og i Folketinget. Det er således i sig selv en udfor- 7
dring at finde ud af præcis, hvor skoen trykker, præcis hvad der vil kunne gøres ved det, og det vel at mærke på en måde, der er praktisk realisabelt ud fra en række modsatrettede hensyn. En række af de forslag, som byrdekomiteen har drøftet, er ikke helt nye, idet de har været helt eller delvist igennem denne modningsproces. Flere erhvervs- og brancheorganisationer har flere år før etableringen af byrdekomiteen således løbende udarbejdet kataloger med forenklingsforslag. I det omfang organisationerne har vurderet, at forslagene stadig er relevante og kunne indgå i byrdekomiteens arbejde, er de medtaget i dette arbejde. Da der er tale om en hurtigt arbejdende byrdekomite, har flere erhvervs- og brancheorganisationer tilkendegivet, at de fortsat arbejder med forenklingsforslag, som ikke er præsenteret for byrdekomiteen, da dette ikke har kunnet nås. Forslagene vil i stedet som tidligere blive præsenteret direkte for Skatteministeriet. - Fortolkning vedrørende AMVAB relevante forslag, irritationsbyrder og andre forslag Opfyldelse af regeringens målsætning om administrative lettelser på op til 25 pct. kan kun ske via de forenklinger, der vil kunne måles efter AMVAB metoden. Efter AMVAB metoden medregnes kun de administrative byrder for virksomhederne, som relaterer sig til efterlevelse af lovgivningens krav om opfyldelse af informationsforpligtelser med tilhørende oplysningskrav overfor det offentlige eller tredjemand. Endvidere er metoden baseret på begrebet den normalt effektive virksomhed. Herved antages, at virksomheder inden for målgruppen, håndterer deres administrative opgaver på almindelig vis. Det vil med andre ord sige, at virksomhederne hverken håndterer opgaverne værre eller bedre, end det med rimelighed kan forventes. Typisk forventes det, at virksomhederne efterlever alle lovgivningens krav, herunder overholdelse af angivelses- og betalingsfrister. De byrder, der er forbundet med at en virksomhed kommer i restance, klagesagsbehandling, strafbehandling m.v. er således ikke omfattet af AMVAB. Omstillingsbyrder med at sætte sig ind i ny lovgivning, tilrette IT-systemer og ændrede administrative procedurer kan måles efter AMVAB metoden, men tæller ikke med i reduktionsmålet, da reduktionsmålet alene relaterer sig til de løbende årlige administrative byrder. Byrdekomiteen har både behandlet forenklingsforslag, der vil kunne bidrage til opfyldelse af regeringens reduktionsmål opgjort efter AMVAB metoden, og forenklingsforslag, der vedrørende andre administrative byrder, der ikke tæller med i reduktionsmålet. Sidstnævnte byrder kaldes i det følgende irritationsbyrder. Flere af forslagene har elementer af lettelse såvel efter AMVAB-metoden som irritationsbyrder, og i disse tilfælde er forslagene medtaget under kategorien AMVABrelevante forslag. Irritationsbyrder omfatter ikke alle irritationsmomenter, som f.eks. det at skulle betale skat. Byrdekomiteen har således afholdt sig fra at behandle forslag, der alene omfatter skattelettelser eller likviditetshensyn, der ikke samtidig er kombineret med et væsentligt element af forenkling af de administrative forhold. Er der derimod tale om et væsentligt element af forenkling af de administrative byrder enten efter AMVAB metoden eller som irritationsbyrde, har komiteen behandlet forslaget, selvom det måtte medføre provenu- eller likviditetsmæssige konsekvenser. - Fortolkning vedr. grænseområdet erhverv vs. privat AMVAB metoden omfatter alene de administrative byrder, som er pålagt erhvervsmæssige virksomheder. Privat personers administrative byrder indgår således ikke i AMVAB målingerne. 8
Byrdekomiteen har imidlertid konstateret, at der er flere grænseområder i relation til skiftet mellem, hvornår administrative aktiviteter hører til henholdsvis privat person sfæren og virksomhedsfæren. Dette gælder f.eks. i relation til begrebet hobby virksomhed, som utvetydigt hører under privatsfæren. Personen, der driver hobby virksomhed kan dog befinde sig i den vildfarelse, at vedkommende driver erhvervsvirksomhed, og kan have indrettet sine administrative aktiviteter på dette. Disse personer bliver ofte først revet ud af deres vildfarelse i forbindelse med skatteforvaltningens efterfølgende ligning. Forslag på dette område har byrdekomiteen medtaget i denne rapport, men de er henført til kategorien udgåede forslag, da det ligger udenfor undersøgelsens kerneområde. Et andet grænseområde vedrører forslag om tiden lige op til et selskabs stiftelse. Et af forslagene handler om at selskaber, der endnu ikke er stiftet hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen skal kunne anmode om bindende ligningssvar for at få afklaret forskellige skattespørgsmål i forbindelse med virksomhedsomdannelsen. Problemet er at få håndteret det forhold, at endnu ikke stiftede selskaber ikke har civilretlig retskraft. Forslaget på dette område har byrdekomiteen medtaget i denne rapport, men det er henført til kategorien under behandling i andet regi, da SKAT og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i forvejen er ved at analysere denne problemstilling. Endelig er der grænseområdet med forslag, der vedrører skattemæssig ligestilling af den erhvervsdrivende med lønmodtagere. Det drejer sig f.eks. om arbejdsgiver administrerede pensionsordninger, fri telefon, forsikring mod sygdom og arbejdsskade og efteruddannelse. Byrdekomiteen har valgt at medtage forslag på dette område, og indstille dem til videre behandling, da de skønnes at vil kunne forenkle virksomhedernes administrative arbejde, og de vil kunne have en AMVAB-effekt. - Forenkling via objektivering af regelsættet? Byrdekomiteen har haft en principiel drøftelse af fordele og ulemper ved at objektivere regler set i forhold til at fastholde eksisterende skønsmæssige regler. Drøftelserne resulterede i, at den forenkling, som følger af objektivering af reglerne, ofte ikke vil opveje den mangel på fleksibilitet, som er forbundet med afskaffelse af de skønsmæssige regler. At kombinere objektivering af regler med dispensationsadgang for at sikre fleksibiliteten indebærer som regel ikke en forenkling for virksomhederne, da de så skal søge om dispensation. Som udgangspunkt vil skønsmæssige regler kombineret med muligheden for bindende svar derfor kunne dække virksomhedernes behov for fleksibilitet og viden om virkningen af påtænkte dispositioner. Byrdekomiteen ønskede at følge med i udviklingen af omfanget og karakteren af de forespørgsler om bindende svar, som SKAT behandler. Da det ikke har været muligt at frembringe relevant statistik inden byrdekomiteens arbejde blev afsluttet, vil det Centrale Virksomhedskontaktudvalg blive orienteret i stedet for, når statistikkerne foreligger. - Krav om en rimelig implementeringsfrist i forbindelse med ny lovgivning m.v. Der var enighed i byrdekomiteen om at anbefale, at der så vidt muligt gives en rimelig implementeringsfrist over for virksomhederne, når der vedtages ny lovgivning. I tilknytning hertil bør der være en hurtig indsats fra myndighedernes side med henblik på at få iværksat praktiske procedurer m.v., som sikrer, at loven kan administreres som forudsat. På nogle områder fører ændringer til krav om tilpasning af f.eks. IT-systemer, og omstillingsbyrderne kan i den forbindelse være ganske store. Det gælder i sagens natur særligt områder, som lø- 9
bende er genstand for ændringer. Omstillingsbyrderne for virksomhederne beregnes og opmåles efter AMVAB metoden i forbindelse med forberedelse af ny lovgivning, men disse byrder indgår ikke i den samlede opgørelse af virksomhedernes administrative byrder, og de er derfor heller ikke omfattet af regeringens målsætning om 25 pct. reduktion af byrderne. Byrdekomiteen anbefaler alligevel, at der så vidt muligt tages hensyn til reduktion af virksomhedernes omstillingsbyrder ved forberedelsen af nye regler. - Hvilke forenklinger har størst betydning for virksomhederne? Byrdekomiteen drøftede hvilke forenklingsforslag, der har størst betydning for virksomhederne i deres hverdag. Der var generel enighed om, at forholdene for nystartede virksomheder og virksomheder med ingen eller få ansatte bør kunne forenkles. Ofte har disse virksomheder ikke særligt komplicerede forhold, men deres administrative hverdag kompliceres væsentligt i det øjeblik de får ansatte. Ikke alene aktualiseres virksomhedens pligt til lade sig registrere for og afregne A-skat m.v., men hele det komplekse regelsæt på andre ministerområder bliver tillige aktuelt. Samtidig har denne type virksomheder ingen eller ganske få medarbejdere, der beskæftiger sig med de administrative forhold som deres hovedarbejdsområde. Det betyder, at der nemt kan ske enkelte smuttere med hensyn til at overholde angivelses- og betalingsfrister f.eks. ved travlhed, ferieperioder, sygdom osv. Dette hensyn er tilgodeset ved byrdekomiteens forslag nr. 5 og 6 om at harmonisere fristerne, hvilket vil indebære en særlig stor lettelse for de små og mellemstore virksomheder. Der er lettelser på vej for så vidt angår hele lønområdet, idet loven om et indkomstregister er vedtaget. Ved indførelse af et indkomstregister opnås der en langt bedre systematisering af indsamlingen af oplysninger om indkomst og arbejdsomfang. Virksomhederne og andre, som skal indberette til indkomstregistret, indberetter således oplysninger om indkomstforhold og arbejdsomfang til et fælles offentligt register. De myndigheder mv., som bruger de oplysninger, der indberettes til indkomstregistret, kan herefter hente oplysningerne i indkomstregistret frem for selv at indhente oplysningerne hos borgerne og virksomhederne. For så vidt angår de oplysninger, som indberettes til indkomstregistret, og som myndighederne mv. henter i indkomstregistret, undgås dermed, at de samme oplysninger skal afgives flere gange til flere forskellige myndigheder. Der er etableret en følgegruppe, der skal undersøge, om der skal foretages yderligere forenklinger eller tilpasninger vedrørende indkomstregistret og erhvervs- og brancheorganisationer er repræsenteret i følgegruppen. Der bør dog herudover være opmærksomhed på at forenkle forholdene for virksomheder med få ansatte set under ét i forhold til de materielle regler på de forskellige ministerområder. I forhold til konsekvenserne af mindre forglemmelser ved afregning af skatter og afgifter er der tillige lettelser på vej med Folketingets vedtagelse af loven om opkrævning via én skattekonto. Én skattekonto bygger på saldoprincippet, dvs. at indbetalinger til told- og skatteforvaltningen og udbetalinger til virksomheden indgår i en samlet opgørelse, hvor udbetalinger til virksomheden modregnes direkte i krav på indbetalinger. Virksomheden kan følge saldoen og alle dens bevægelser online. Der skal ikke længere udsendes rykker til virksomheder, hvis saldoen er under 5.000 kr., men der betales rente heraf. Øremærkningsprincippet ophæves, da indbetalinger dækker den ældste fordring først. Morarentebestemmelserne er harmoniseret og renter beregnes fra dag til dag (virksomheder, der alene overskrider fristen med én eller ganske få dage, vil med gennemførelsen af den foreslåede dag til dag-morarentesats opnå en rentebesparelse i forhold til de gældende regler, som udløser én eller to måneders renter, blot fristen er overskredet med en enkelt dag). Skattekontoen omfatter også personligt drevne virksomheder. Vedrørende private personers forhold omfatter skattekontoen alene motorafgifter. Det er under overvejelse, om kontoen med tiden bør udvides, så den omfatter alle den 10
selvstændigt erhvervsdrivendes skatteforhold, det vil sige også den private del af den selvstændiges skattebetalinger. Virksomhedsrepræsentanterne påpegede endvidere, at ligestilling mellem den selvstændigt erhvervsdrivende og selskaber er et kardinalpunkt, hvilket flere af de forslag, som byrdekomiteen har drøftet også er udtryk for, se nedenstående forslag nr. 10-12 om fri telefon, om fradrag for at sikre sig mod sygdom eller arbejdsskade og om fradrag for udgifter til efteruddannelse. Endvidere mente såvel erhvervs- og brancheorganisationer som virksomhedsrepræsentanter, at udvidelse af muligheden for straksafskrivning bør udvides, se nedenstående forslag nr. 25 29, der alle handler om straksafskrivning. Især forslag nr. 25 om straksafskrivning på hardware blev fremhævet som en væsentlig forenkling for de mange servicevirksomheder, hvis eneste anlægsinvestering med flerårige afskrivninger vedrører IT hardware. 6. Forslag Komiteen har i alt vurderet 78 forenklingsforslag. Heraf er der udarbejdet skemaer for 35 forslag, idet de er indstillet til gennemførelse evt. efter nærmere analyse. Komiteen har således under arbejdet med de enkelte forslag foretaget en vurdering af, om komiteen skulle gå videre med at behandle forslaget, eller om byrdekomiteen ikke skulle beskæftige sige mere med det. Der var flere forskellige grunde til at sidstnævnte kunne være tilfældet: Forslaget var allerede gennemført, forslaget var tidligere blevet afvist under nylig politisk behandling, forslaget var allerede under behandling i andet regi, forslaget var ikke tilstrækkelig konkret eller aktuel osv. I de følgende afsnit er forslagene beskrevet kort, idet de forslag, der indstilles gennemført evt. efter nærmere analyser er beskrevet i detaljer i vedlagte bilag. Alle forslag er delt op i hovedområderne 1 8 Hovedområde Beskrivelse Antal forslag 6 nummer (HO nr.) 1 Angivelse og betaling 9 2 Genanvendelse af data 2 3 Den personlig erhvervsdrivende 7 4 Den finansielle sektor 16 5 Aktieavancebeskatning 5 6 Selskabsskat, udbytteskat og rentebeskatningsdirektiv 6 7 Samspil ml. myndighed og virksomhed, herunder retssikkerhed 24 8 Skatteberegning, afskrivninger m.v. 7 I alt 76 6.1 Forslag, der indstilles gennemført - evt. efter nærmere analyse Nedenstående forslag er beskrevet ganske kort, idet skemaer med forslagene og konsekvensvurdering m.v. i fuld ordlyd er vedlagt som bilag. Forslagene, der indstilles gennemført, evt. efter nærmere analyser er opdelt i 3 underkategorier: 6.1.a) AMVAB entydigt opmålt 6.1.b) AMVAB relevant, men uklart om indgår i måling/kræver særskilt opmåling 6 1 forslag faldt helt udenfor undersøgelsens område, og 1 forslag vedrørte alle kategorier, og de er derfor ikke talt med 11
6.1.c) Irritationsbyrde AMVAB entydigt opmålte forslag omfatter de forslag, hvor gennemførelse af forslaget vil kunne aflæses direkte i AMVAB målingen. Der er 4 forslag, der falder i denne kategori, og de administrative lettelser efter AMVAB metoden er skønnet til samlet at udgøre 36,3 mio. kr. Heroverfor står den næste kategori af forslag, der er AMVAB relevante, men hvor det er uklart om de indgår i AMVAB målingen eller kræver særskilt opmåling efter AMVAB metoden. Denne uklarhed skyldes, at byrderne efter AMVAB metoden opmåles efter lovgivningens informationsforpligtelser og tilhørende oplysningskrav. Det at indgive en selvangivelse er en sådan informationsforpligtelse, men det dækker f.eks. også over den tid, der er medgået til at opfylde en række bagvedliggende materielle krav til beregningen og opgørelsen af den skattepligtige indkomst, dvs. afskrivnings- og periodiseringsregler, avanceopgørelsesregler m.v. Ved forenkling af f.eks. en afskrivningsregel er det således ikke umiddelbart muligt at aflæse størrelsen af effekten heraf direkte i målingen. Formodningen må dog være for, at der vil være en AMVAB effekt ved gennemførelse af forslag i denne kategori, og at en mere præcis estimering kan kræve, at der foretages en særskilt AMVAB opmåling. Samlet er der 25 forslag i denne kategori, og de administrative lettelser efter AMVAB metoden er skønnet til samlet at udgøre 369,7 mio. kr. Irritationsbyrder er de administrative byrder, som virksomhederne oplever, er irriterende, uden at de dog kan måles via AMVAB metoden, fordi der ikke er tale om en informationsforpligtelse, eller det er timingen eller andre administrative forhold der opleves som byrdefuld. Forslag der alene omfatter skattelettelser eller likviditetshensyn, der ikke samtidig er kombineret med forenkling af de administrative forhold, er ikke medtaget i denne kategori. Som eksempel på irritationsbyrde kan nævnes udgifter til skatteplanlægning, som ikke er en del af AMVAB. Følgelig er der ingen AMVAB effekt af denne kategori, hvor der seks forslag. Samlet er der indstillet 35 forslag til gennemførelse efter kategori 6.1.a) 6.1.c), og de administrative lettelser efter AMVAB metoden for 29 af forslagene er skønnet til samlet at udgøre mindst 406 mio. kr. Det har ikke i alle tilfælde været muligt at vurdere lettelsen af de administrative byrder efter AM- VAB metoden, da det kræver nærmere analyse og udvikling af forslagenes indhold og virkning. Enkelte forslag har endvidere en så lille effekt på samfundsniveau, at effekten ikke er opgjort. Sådanne forslag er dog medtaget alligevel, for selvom forslaget kun berører ganske få virksomheder vil forslaget kunne føre til en stor lettelse for den enkelte virksomhed. 1. Forslag, der indstilles gennemført - evt. efter nærmere analyse a) AMVAB entydigt opmålt b) AMVAB relevant, men uklart om indgår i måling/kræver særskilt opmåling c) Irritationsbyrde 1. a) AMVAB entydigt opmålt Nr. HO nr. Forenklingsforslag 1 1 Forhøjelse af overgrænse for halvårsmoms fra 1 til 2 mio. kr. Effekt: AMVAB Lettelse ca. 13 mio. kr. årligt på samfundsniveau Effekt: Andet Øget likviditet Konsekvens for det offentlige Likviditetstab 2 1 Forhøjelse af overgrænsen for Lettelse ca. 11 mio. kr. årlig på Øget likviditet Likviditetstab kvartalsmoms fra 15 til 20 mio. kr. samfundsniveau 3 3 Aflønning af medarbejdende ægte- Lettelse op til 6,8 mio. kr. vedr. Skattelettelse Provenutab 12
1. Forslag, der indstilles gennemført - evt. efter nærmere analyse a) AMVAB entydigt opmålt b) AMVAB relevant, men uklart om indgår i måling/kræver særskilt opmåling c) Irritationsbyrde 1. a) AMVAB entydigt opmålt Nr. HO nr. Forenklingsforslag fælle. Når mand og hustru arbejder sammen i virksomheden, bør indkomsten fordeles ligeligt Effekt: AMVAB færre udgifter til revisionsbistand Effekt: Andet da alle betingelser forudsættes at bortfalde - - Konsekvens for det offentlige 1. Forslag, der indstilles gennemført - evt. efter nærmere analyse a) AMVAB entydigt opmålt b) AMVAB relevant, men uklart om indgår i måling/kræver særskilt opmåling c) Irritationsbyrde 1.b) AMVAB relevant, men uklart om indgår i måling/kræver særskilt opmåling Nr. HO nr. Forenklingsforslag Effekt: AMVAB Effekt: Andet 5 1 Harmonisering af betalingsfrister 8,5 mio. kr. lettelse Lettere at huske fristen Likviditetsforskydning 6 1 Forlængelse af fristen for indbetaling af A-skat og AM-bidrag og Moms 7 1 Udskyde indbetalingsfristen for restskat på over 40.000 kr. 8 1 Ændre angivelsesfristen for indbetalt pension efter 30 % ordningen til 1/7 9 3 Den selvstændige erhvervsdrivende skal kunne indskyde på en arbejdsgiverordning på lige fod med en ansat. F.eks. kunne 30% ordningen laves, således at den virkede som en arbejdsgiverordning, hvor den selvstændige erhvervsdrivende kunne indskyde uden at hæve pengene først. 10 3 Den selvstændige erhvervsdrivende skal beskattes af 3.000 kr. som fri telefon Muligvis tilgrænsende irritationsbyrde, eventuel lettelse er indeholdt i forslaget ovenfor Øget likviditet 4 7 Afskaffelse af pligt til at medbringe vejbenyttelsesafgiftsbevis Lettelse 5,5 mio. kr. årligt på samfundsniveau 1. a) AMVAB effekt i alt 36.300.000 kr. Konsekvens for det offentlige Likviditetsforskydning Likviditetstab 200 mio. kr. Øget likviditet Likviditetsog provenutab Tilgrænsende irritationsbyrde Lettelse ca. 9,6 mio. kr. Det vil lette virksomheden og revisor vedr. administrationen af hæverækkefølgen, og efterfølgende beregninger af indskud på pensionsordninger. Det vil lette revisor (eller virksomheden selv), i beregning af privat andel af telefon. Skattelettelse Skattelettelse Ingen Provenutab Det vil evt. letteskat ved kontrol Provenutab 500 mio. kr. årligt Det vil lette SKAT, hvis reglerne blev ens. 11 3 Den selvstændige erhvervsdrivende skal have fradrag for udgifter knyttet til at sikre sig mod egen sygdom eller arbejdsskade. Lettelse 13,8 mio. kr. Det vil lette revisor i kontrol af hvilke udgifter der er fradragsberettigede og hvilke der ikke er. (Det vil Skattelettelse Provenutab 13
1. Forslag, der indstilles gennemført - evt. efter nærmere analyse a) AMVAB entydigt opmålt b) AMVAB relevant, men uklart om indgår i måling/kræver særskilt opmåling c) Irritationsbyrde 1.b) AMVAB relevant, men uklart om indgår i måling/kræver særskilt opmåling Nr. HO nr. Forenklingsforslag 12 3 Selvstændige skal have fradrag for udgifter til efteruddannelse 13 4 Etablering af fælles recordbeskrivelse for samtlige pensionsprodukter m.v. (den finansielle byrdekomite 2005, nr. 26) Effekt: AMVAB Effekt: Andet Skattelettelse Konsekvens for det offentlige Provenutab også lette virksomhedens eller dennes revisor administration, i det omfang forsikringer for ansatte og den selvstændige selv kan administreres samlet) Lettelse 5,5 mio. kr vedr. virksomhedens og revisors kontrol med hvilke kurser der kan gives fradrag for. (Det vil også medvirke til at opkvalificere selvstændige erhvervsdrivende) Betydelige administrative lettelser i pengeinstitutterne. Ændringerne vil betyde en større ensartethed, færre misforståelser og fejltolkninger, hvilket bl.a. vil føre til færre dobbeltindberetninger, og dermed en reducering i antallet af indberetninger. Engangsudgifter til systemtilretning 14 4 Harmonisering af principperne for regnskabsindberetninger til Finanstilsynet og opgørelsen af pensionsafkastskat (Den finansielle byrdekomite 2004, nr. 8) Det foreslås, at 24 og 25 i regnskabsbekendtgørelsen for firmapensionskasser justeres. Endvidere foreslås det, at regnskabsindberetning til Finanstilsynet og til Told & Skat harmoniseres. Forslaget omfatter alle firmapensionskasser og skønnes at medføre en løbende administrativ besparelse på 75.000 kr. Lettelsen falder primært på Finanstilsynets område 15 5 Opgørelse og beskatning af ejerandele i investeringsselskab: Forskydning vedr. lagermetode Alle selskaber, der anvender markedsværdiprincipper for deres investeringsaktiver er berørte. Ingen Det administrative besvær består i at holde styr på en fortjeneste/tab, som vedrører et andet indkomstår, end det, der laves regnskab for. 16 6 Indhentelse af TIN-numre (rentebeskatningsdirektivet) efterfølgende ændringer I kundeforholdet bør ikke medføre, at "gamle" kunder skifter status til "ny" kunde med den konsekvens, at pengeinstituttet skal anmode kunden om yderligere oplysninger 17 6 Indberetningen af renter vedr. ej hævede udbytter forekommer at være for tungt når der alene skal Det er ikke umiddelbart muligt at vurdere besparelsen i kroner/øre Det undgås, at pengeinstitutterne skal undersøge og indberette udenlandske kunders skatteforhold hver gang, der sker ændringer I kundeforholdet. Dermed vil der alene skulle indhentes oplysninger ved etableringen af nye kundeforhold. 1 times besparelse for ganske få, dvs. ubetydelig lettelse på samfundsniveau 14
1. Forslag, der indstilles gennemført - evt. efter nærmere analyse a) AMVAB entydigt opmålt b) AMVAB relevant, men uklart om indgår i måling/kræver særskilt opmåling c) Irritationsbyrde 1.b) AMVAB relevant, men uklart om indgår i måling/kræver særskilt opmåling Nr. HO nr. Forenklingsforslag foretages et begrænset antal indberetninger blanketter udfyldes manuelt, hvilket gør det besværligt og dyrt for virksomheden 18 6 Afskaffelse af skema 05.021 Kontrollerede transaktioner 19 7 Anvendelse af urea i SCRkatalysatorer på biler (ønske om objektive regler i stedet for godtgørelsesansøgning). 20 7 Selvangivelsesblanketten fremsendes for sent af T&S, når der er 30/9-regnskab 21 7 Ved omkostningsgodtgørelse i forbindelse med skattesager, skulle der være mulighed for at lave online registrering af basisoplysninger over tidsforbrug og faktureret honorar, formålet er at undgå den nuværende lange ekspeditionstid 22 7 Selskabets skattemappe på Tast- Selv 23 8 Fuld fradrag for stiftelsesomkostninger 24 8 Ændring af regler om beskatning af løbende ydelser ved salg af goodwill Effekt: AMVAB Ca. 1 mio. kr. Ca. 1 mio. kr. 100.000 kr. Effekt: Andet Konsekvens for det offentlige 200.000 kr. Evt. engangsudgifter til systemudviling og drift 400.000 kr. Engangsudgifter til systemtilretning og drift 4,6 mio. kr. lettelse Skattelettelse Provenutab 26 8 Afskrivning af indbyrdes forbundne aktiver/samlesæt 27 8 Fjernelse af begrænsning af straksafskrivning af samhørende småaktiver 28 8 Forhøjelse af beløbsgrænsen for straksafskrivning af samhørende småaktiver En mere håndterlig ordning vil medføre administrativ lettelse og at flere anvender den. På nuværende tidspunkt anvender kun et fåtal ordningen: 8 selskaber og 9 personligt ejede virksomheder. Likviditetsfordel Likviditetstab 25 8 Straksafskrivning af hardware 75 mio. kr. i administrativ lettelse Forenklet administration for virksomhederne. Afskrivningsprofil og levetiden for hardware bliver sammenfaldende. Forslag nr. 25 29 er nærtbeslægtede Likviditetsfordel Likviditetstab Reglerne kan ikke administreres, idet det skal fastsættes via praksis. Det vil betyde en væsentlig administrativ lettelse, hvis forslaget gennemføres. Forslag nr. 25 29 er nærtbeslægtede Likviditetsfordel Likviditetstab Forslag nr. 25 29 er nærtbeslægtede Likviditetsfordel Likviditetstab Forslag nr. 25 29 er nærtbeslægtede Likviditetsfordel Likviditetstab 15
1. Forslag, der indstilles gennemført - evt. efter nærmere analyse a) AMVAB entydigt opmålt b) AMVAB relevant, men uklart om indgår i måling/kræver særskilt opmåling c) Irritationsbyrde 1.b) AMVAB relevant, men uklart om indgår i måling/kræver særskilt opmåling Nr. HO nr. Forenklingsforslag Effekt: AMVAB Effekt: Andet 29 8 Indførelse af en bagatelgrænse for afskrivning Forslag nr. 25 29 er nærtbeslægtede 1. b) AMVAB effekt i alt 369.700.000 kr. Likviditetsfordel Konsekvens for det offentlige Likviditetstab 1. Forslag, der indstilles gennemført - evt. efter nærmere analyse a) AMVAB entydigt opmålt b) AMVAB relevant, men uklart om indgår i måling/kræver særskilt opmåling c) Irritationsbyrde 1.c) Irritationsbyrde Nr. HO nr. Forenklingsforslag 30 1 Selvangivelsesfrist for selskaber med forskudt regnskabsår forlænges til rullende 6 måneder 31 5 Fastsættelse af dokumentationskrav vedr. investeringsselskaber, jf. ABL 19 32 5 Succession for aktionærer ved fusion mellem udenlandske selskaber m.v. Effekt: AMVAB Ingen Svært at lokalisere AMVAB effekt, da der er tale om et forbud, dvs. ikke typisk infopligt Ansøgningsskema skønnes at være AMVAB neutral 33 6 Frikortsordning for fonde Ingen, da AMVAB kun omfatter erhvervsdrivende fonde Effekt: Andet Irritationsbyrde, smidiggørelse af det administrative arbejde Administrativ lettelse i investeringsforeningerne Administrativ lettelse i investeringsforeningerne og fjernelse af usikkerhed og krav om beslutningstagning på ufuldstændigt grundlag ifm. årsskifteproblematik Ved at indføre en frikortsordning undgås tilbagesøgningssager. I de situationer, hvor der ikke tilbagesøges (eller kan tilbagesøges), undgås det, at fondenes likviditet systematisk Konsekvens for det offentlige Skal analyseres Selve indførelsen af en frikortsordning må skønnes at påføre fonde, forvaltningsafdelingerne (pengeinstitutterne), VP samt SKAT administrativt besvær, men som 16
1. Forslag, der indstilles gennemført - evt. efter nærmere analyse a) AMVAB entydigt opmålt b) AMVAB relevant, men uklart om indgår i måling/kræver særskilt opmåling c) Irritationsbyrde 1.c) Irritationsbyrde Nr. HO nr. Forenklingsforslag Effekt: AMVAB Effekt: Andet forringes som følge af indeholdelse af skat i situationer, hvor den endelige skat er nul. Konsekvens for det offentlige fuldt ud opvejes ved fordelene med en frikortsordning. Provenutab 34 7 Skattefri rejsegodtgørelse for vognmænd set i forhold til køre/hviletidsregler mv. Ingen 35 7 Der bør evt. indføres minimumskriterium Ingen for små virksomheder, hvor det er omsonst at de skal aflevere stor selvangivelse. Måske kunne der blot være en indtastning af enkelte relevante oplysninger på hjemmeside 1. c) AMVAB effekt i alt 0 kr. 6.2 Forslag, der er gennemført Irritationsbyrde skattelettelse irritationsbyrde Provenutab Denne gruppe omfatter forslag, der er rejst i byrdekomiteen og som er blevet gennemført under byrdekomiteens arbejdsperiode. Der er to forslag i denne kategori, hvoraf det ene forslag, forslag nr. 35 om ophævelse af årlig underretningspligt vedr. arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger, skønnes at føre til en AMVAB lettelse på 10 mio. kr. 2. Forslag, der er gennemført Nr. HO nr. Forenklingsforslag Status Effekt: AMVAB 36 4 Arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger, PBL 16, stk. 3 (fra den finansielle byrdekomité 2005, nr. 27) 37 4 Ændring af udbetalingstidspunkt for ratepensioner PBL 30 (den finansielle byrdekomite 2005, nr. 31) Forslaget om ophævelse af den årlige underretningspligt efter PBL 16, stk. 3 indgår i lovforslag L 169, som blev vedtaget den 23. maj 2006 Er gennemført 18. april 2006 LV alm.del AMVABlettelsen er skønnet til 10 mio. kr. (hele lovforslaget indebærer lettelser på 32 mio. kr.) Ingen Effekt: Andet - Der er tale om en hensigtsmæssig regelforenkling, som giver kunden større fleksibilitet i forhold til udbe- Konsekvens for det offentlige 17
2. Forslag, der er gennemført Nr. HO nr. Forenklingsforslag Status Effekt: AMVAB Effekt: Andet Konsekvens for det offentlige talingstidspunktet. 2. AMVAB effekt i alt 10.000.000 kr. 6.3 Forslag, der i forvejen er under behandling I denne kategori indgår alle de forslag, der har været oppe at vende i byrdekomiteen, og hvor komiteen har besluttet ikke at bruge tid på nærmere behandling af forslagene, fordi de allerede var under behandling i andet regi. Behandlingen kan bestå af egentlige arbejdsgrupper, følgegrupper o.lign. der beskæftiger sig med forslagene, eller der kan være en igangværende direkte dialog mellem Skatteministeriet og den pågældende erhvervs- eller brancheorganisation. Forslaget kan også være under politisk behandling i Folketinget eller der kan være igangværende administrative overvejelser i f.eks. SKAT, der omfatter det stillede forslag. Da disse forslag typisk er i modningsfasen har det ikke været muligt nærmere at konkretisere AMVAB effekten og andre effekter af forslagene. Der er i alt 19 forslag i denne kategori. 3. Forslag, der i forvejen er under behandling Nr. HO nr. Forenklingsforslag Status Effekt: AMVAB 38 1 Systematisk gennemgang af momsloven 39 2 Forbedring af eindkomst 40 2 Udenrigshandelsoplysninger Intet skema udarbejdet. Skatteministeriet og SKAT har foretaget et analysearbejde med udgangspunkt i AMVAB-målingen vedr. momsafregningen, og det videre arbejde med en række konkrete forenklingsinitiativer er sat i gang og det videre arbejde er ikke afsluttet. I det omfang angivelses- og betalingsregler er fokus, kan de dog medtages i arbejdet allerede nu. Intet skema udarbejdet. Finansministeriet har til opgave til april 2006 at udarbejde oplæg til regeringen med identifikation af yderligere forenklingsmuligheder vedrørende eindkomst. Endvidere er der nedsat følgegruppe med deltagelse af erhvervs- og brancheorganisationer som opfølgning på loven om eindkomst. Intet skema udarbejdet. Danmarks Statistik og SKAT er ved at analysere om det er muligt at kæde virksomhedernes interne behand- Effekt: Andet Konsekvens for det offentlige 18
3. Forslag, der i forvejen er under behandling Nr. HO nr. Forenklingsforslag Status Effekt: AMVAB 41 4 Digitalisering af motorrregistreringen (den finansielle byrdekomité 2005, nr. 4) ling af fakturaer i økonomisystemer sammen med udarbejdelse samt fremsendelse af indberetninger om udenrigshandel til det offentlige. Analysen forventes udarbejdet inden marts 2006. F&P er allerede inddraget i SKATs arbejde med udvikling af det nye digitale motorregister (DMR). Første møde i arbejdsgruppen med forsikringsbranchen har været holdt, og der er planlagt en møderække. Hvorvidt og i hvilket omfang branchens ønsker kan imødekommes, vil blive afklaret via møderne. Alene afskaffelsen af papirgangen ved nytegning - forsikringsbeviset - fra bilforhandleren til selskabet og ved ind-/omregistrering vil medføre væsentlige administrative lettelser og dermed besparelser i selskaberne. Det eksisterende registreringssystem med flere manuelle arbejdsgange afstedkommer adskillige fejlregistreringer. Disse vil blive elimineret, idet et digitalt system vil give mulighed for en præcis og korrekt registrering af det enkelte køretøj og data på ejer/bruger, således at der ikke vil skulle bruges ressourcer på fejlretning. Det er ikke muligt at estimere selskabernes omkostninger til udvikling af den nye teknologi, men det er selskabernes opfattelse, at der samlet set på sigt vil blive tale om betydelige besparelser. Digitalisering af den centrale motorregistrering vil forenkle mange administrative arbejdsgange i forsikringsselskaberne. Se under status. Effekt: Andet Endvidere vil det være en stor fordel for selskaberne ved bl.a. præmiefastsættelse - såvel som for myndigheder og andre brugere af systemet - hvis databasen foruden personoplysninger også omfatter alle data vedrørende et motorkøretøj, herunder oplysninger om fabrikat, model, motorvolumen, effekt, CCM (for motorcykler), vægt, brændstofforbrug og farve. Herudover vil det være en fordel, at der opbygges en historik over alle relevante ændringer f.eks. selskabsskift, ejerskifte, forsikringsophør, tyveri, genfinding, genopbygning, ophugning, omregistrering, periodiske syn og om ny ejer uden egentlig Konsekvens for det offentlige 19
3. Forslag, der i forvejen er under behandling Nr. HO nr. Forenklingsforslag Status Effekt: AMVAB 42 4 Mulighed for sumudbetaling af ratepensioner (den finansielle byrdekomite 2005, nr. 32) 43 4 Foreløbig opgørelse af pensionsafkastskat - ophævelse af blanket 07.034 44 4 Ophævelse af blanket 07.035 pensionsafkastskat 45 4 Andelsklasser (den finansielle byrdekomite 2005, nr. 33) Forslaget er blevet behandlet i Skatteministeriets AMVABforenklingsgruppe i efteråret 2005. Forslaget er stadig under overvejelse, herunder spørgsmålet om, hvordan sumudbetalinger i givet fald skulle beskattes m.v. Lettelserne må vurderes overfor risikoen for omgåelse/spekulation, en mulig administration af en værnsregel samt et eventuelt provenutab. Hertil kommer overvejelser af mere generel karakter. Skatteministeriet vil kontakte branchen om forslaget på et senere tidspunkt. Forslag 39 og 40 indeholder en væsentlig forenkling af blanketterne er henholdsvis gennemført af SKAT og er under behandling pt i Skatteministeriet Forslag 39 og 40 indeholder en væsentlig forenkling af blanketterne er henholdsvis gennemført af SKAT og er under behandling pt i Skatteministeriet Forslaget har tidligere været rejst overfor både Finanstilsynet og skattemyndighederne, men er på grund af de tidligere skatteregler ikke blevet fremmet. Finanstilsynet Det ville betyde en administrativ lettelse for pengeinstitutterne, hvis der indføres hjemmel til sumudbetaling af ratepensionsordninger, når ordningens værdi kommer under en vis minimumsgrænse svarende til de regler, der gælder for forsikringsordninger efter PBL 29, stk. 3 samt SPordninger, jf. bekendtgørelse nr. 1056 af 10. december 2003 23, stk. 2. Forslaget vil berøre samtlige PALskattepligtige selskaber m.v. Der vil være tale om en besparelse i det omfang, selskaberne ikke længere skal udfylde blanketten. Det er vanskeligt at give et skøn over besparelsen i kroner/øre. Ja, men kun mindre effekt, da indgår i administrativ procedure Effekt: Andet Konsekvens for det offentlige omregistrering - 1 mio. kr. Forslaget vil mindske antallet af afdelinger, 20