Q&A vedr. metode under fase 1

Transkript

1 Q&A vedr. metode under fase 1 Vejledning: Q&A opdateres løbende med præciseringer og afklaringer vedr. AMVABmetoden og fremgangsmåden for målingerne. De senest indkomne/opdaterede spørgsmål og svar vil stå øverst. Så vidt muligt angives i parentes for hvilket trin spørgsmål og svar er relevant. Spørgsmål kan sendes til den måleansvarlige fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen med kopi til pbk@eogs.dk. 16/ : Håndtering af klager (afgrænsning af måling) Q: Er klager en administrativ byrde? Q: Virksomhedernes ret til at klage over afgørelser er ikke en administrativ byrde og måles derfor ikke i forbindelse med en AMVAB-måling. At det ikke kategoriseres som en administrativ byrde skyldes, at virksomhederne ikke er pålagt informationsforpligtelser i forbindelse med at klage - lovgivningen beskriver således blot, hvor man kan påklage en afgørelse og hvilke formkrav der er til den, dvs. at den skal være skriftlig og vedlagt evt. bilag. Det vil dog i nogle tilfælde være relevant at spørge til virksomhedens oplevelse af klagesystemet. Det gælder specielt, hvis det indenfor et område er almindeligt, at virksomhederne klager. Dette kan være en indikation af, at reglerne generelt er vanskelige at forstå for virksomhederne. I forbindelse med AMVAB-undersøgelse er det således muligt at spørge virksomhederne til, hvilke dele af lovgivning de har specielt vanskeligt ved at forstå. Der vil alene blive tale om en kvalitativ afrapportering, hvor der ikke vil ske nogen opregning til byrder på samfundsniveau. Det er således ikke muligt at lave en standardisering af, hvor lang tid den normalt effektive virksomhed bruger på at klage. Dertil er tidsforbruget i forbindelse med en klage for varierende. Resultaterne fra den kvalitative undersøgelse kan bruges til at gøre reglerne mere letforståelige for virksomhederne, hvilket kan bidrage til at reducere den tid, de bruger på at sætte sig ind i reglerne. Samtidig kan man også få nedbragt antallet af klager og dermed mindske presset på det offentliges klagebehandling. 16/ : Regler der medtages i AMVAB-målingen (afgrænsning af måling) Q: Er der en nedre grænse for, hvad der måles? A: Ja. Love eller bekendtgørelser som vurderes at medføre under 100 timers administrativt arbejde for alle de berørte virksomheder indgår ikke i forbindelse med AMVAB-målingen. Denne afgrænsning er opstillet ud fra et hensyn til, at omkostningerne ved at gennemføre en opmåling af den pågældende regel ofte ikke vil kunne stå mål med det evt. regelforenklings-

2 potentiale, der vil blive belyst i forbindelse med en måling. Det er dog i alle tilfælde vigtigt, at det i afrapporteringen dokumenteres, hvilke regler der på denne måde ikke er indeholdt i målingen. Afgrænsningen skal desuden forelægges følgegruppen i forbindelse med statusnotatet for fase 1. 16/ : Regler der medtages i AMVAB-målingen (trin 1) Q: Skal anordninger og tekniske forskrifter måles? A: Alle forskrifter, der har bekendtgørelsesstatus, skal indgå i AMVAB-målingen, herunder anordninger, tekniske forskrifter og bilag 6-meddelelser m.v., forudsat at de indeholder informationsforpligtelser. 16/ : Håndtering af digitaliseringsinitiativer (trin 1) Q: Hvordan sikres, at effekten af digitaliseringsinitiativer, der anvendes på tværs af regulering, kan måles? A: Det er meget vigtigt, at effekten af digitaliseringsinitiativer, der anvendes på tværs af regulering, kan måles. Et tværgående digitaliseringsinitiativ kan fx være virk.dk, LetLøn eller Told & Skats TastSelv - Erhverv. Der tilføjes derfor en stamtabel i datastrukturen til AM- VAB-databasen, hvor de tværgående digitaliseringsinitiativer oplistes. I de tilfælde hvor en digital løsning til en given informationsforpligtelse vedrør et tværgående digitaliseringsinitiativ, skal dette registreres ved at vælge et af digitaliseringsinitiativerne fra stamtabellen. Som ved de andre stamtabeller kan denne stamtabel udvides, hvis der registreres digitaliseringsinitiativer, som ikke fremgår af listen. 16/ : Afgrænsning til anden lovgivning og fordeling af byrder (trin 2) Q: Hvordan opgøres omkostningerne ved beslægtet regulering? A: Der er en række forskellige måder, hvorpå en lov eller bekendtgørelse kan være beslægtet med anden regulering. Beslægtet regulering betyder først og fremmest, at byrderne skal fordeles mellem to eller flere love og bekendtgørelser, fordi disse love/bekendtgørelser indbyrdes er beslægtet eller på anden måde hænger sammen fx ved at stille de samme krav til virksomhederne. Der vil dog også være situationer, hvor to eller flere love/bekendtgørelser skal ses i sammenhæng, fx fordi regelsættende refererer til hinanden eller på anden måde indvirker på hinanden, uden at det nødvendigvis medfører at byrden skal fordeles mellem dem. Uanset om byrden skal fordeles eller ej er det meget vigtigt at få identificeret og registreret alle former for beslægtet regulering. Dels for at få retvisende opgørelser af byrderne på lovniveau, dels for at få overblik over hvilke love/bekendtgørelser, der skal ses i sammenhæng i det efterfølgende regelforenklingsarbejde. 2

3 I det følgende beskrives forskellige eksempler på beslægtet regulering og hvordan de skal håndteres i målingerne: 1. Det samme oplysningskrav optræder i Lov A og Lov B Fx optræder en række af de helt samme oplysningskrav både i årsregnskabsloven og i skattekontrolloven. Omkostningerne ved at opfylde oplysningskravet fordeles som udgangs-punkt ligeligt, uanset om den anden lov ligger i samme styrelse, en anden styrelse eller et andet ministerium. Fordelingen skal dels sikre, at omkostningerne ved disse oplysningskrav ikke tæller dobbelt i den samlede måling, dels skabe det rette regelforenklingsincitament hos samtlige myndigheder, der gør brug af oplysningerne. I nogle tilfælde vil det dog være mere hensigtsmæssigt at anvende en marginalbetragtning. Dvs. at omkostningerne ved at opfylde oplysningskravet (sætte sig ind i reglerne, indsamle information, beregne, kontrollere mv.) tilskrives den ene lov, fx Lov A, mens at omkostningen ved at genanvende oplysningen ifht. til oplysningskravet i Lov B vil være marginal, idet den alene består i at fremfinde og evt. indberette oplysningen, som man således allerede har. Dette er fx tilfældet med en række oplysninger, som virksomhederne udarbejder i forbindelse med deres årsrapport og som også skal indberettes til Danmarks Statistik. Byrden ved indberetningen til Danmarks Statistik er således opgjort marginalt i forhold til byrden ved at efterleve oplysningskravene som følge af årsregnskabsloven. 2. Lov A forudsætter Lov B Fx forudsætter udarbejdelsen af en årsrapport eller et momsregnskab at virksomheden løbende bogfører indtægter og udgifter mv., hvilket er et krav ifølge bogføringsloven. Dvs. årsregnskabsloven (Lov A) og moms-loven (Lov B) samt evt. flere forudsætter bogføringsloven (Lov C). En andel af omkostningerne ved Lov C tildeles derfor Lov A og B samt eventuelle øvrige love, der forudsætter opfyldelsen af Lov C. Fordelingen kan først foretages, når Lov C er opmålt. 3. Lov A er reguleret af Lov B Fx er der på Finanstilsynets område en lov, der indeholder en pligt til at indsende en revisorprotokol (Lov A = informationsforpligtelse), mens de nærmere regler for, hvordan revisorprotokollen skal udarbejdes og hvilke oplysninger, den skal indeholde, fremgår af en anden lov (Lov B = oplysningskrav). Omkostningen ved at udarbejde revisorprotokollen skal i dette tilfælde tildeles Lov B, som indeholder de egentlige oplysningskrav. Det er dog vigtigt at anføre henvisningen til Lov A i databasen, så det er tydeligt, at de to love skal ses i sammenhæng. Hvis Lov A og B ikke ligger inden for samme ministerium vil det som udgangspunkt være det konsulent-firma, der måler Lov B, der forestår opgørelsen. 3

4 Hvis Lov B derimod er en bekendtgørelse med hjemmel i Lov A og begge regler hører under samme ministerium måles loven og bekendtgørelsen derimod i sammenhæng. Omkostningen tilskrives i givet fald bekendtgørelsen. Selve afgrænsningen vil desuden være mindre relevant, idet der som følge af datastrukturen altid vil være en naturlig kobling mellem love og tilhørende bekendtgørelser. 4. Lov A indeholder alene specifik og enkeltstående information til brug for opfyldelse af Lov B Fx indeholder en række dobbeltbeskatningsoverenskomster på Skatteministeriets område (Lov A) en sats (skatteprocentsats afhængig af det pågældende land), som skal anvendes i forbindelse med skatteligningen (Lov B). I dette tilfælde tildeles alene Lov B omkostningen ved at udarbejde skatteregnskab. Referencen til Lov A i datastrukturen er dog relevant ifht. at sikre overblikket over love, der hænger sammen. Q: Hvem koordinerer byrdefordelingen mellem beslægtet regulering? A: Det er konsulenternes ansvar, at lovgivning, der er beslægtet med anden regulering, altid koordineres med alle berørte myndigheder (styrelser eller ministerier). Erhvervs- og Selskabsstyrelsen vil sørge for at orientere det/de andre konsulentfirmaer, hvis fordelingen af byrder har betydning for andre målinger. Q: Hvordan håndteres beslægtet regulering i datastrukturen? A: Det er som nævnt ekstremt vigtigt for det efterfølgende regelforenklingsarbejde, at alle de forskellige former for beslægtet regulering identificeres og den rette afgrænsning og henvisning anføres i datastrukturen. Oplysningerne om beslægtet regulering skal anføres i AFGRAENSNING_TEKST, hvor referencen til den relevante lov/bekendtgørelse altid skal anføres. Desuden angives fordelingsprocenten i AFGRAENSNING_PCT, hvis der samtidig er sket en fordeling af byrden mellem de pågældende love/bekendtgørelser. 16/ : Fordeling af byrder ved delt administration ml. myndigheder (udbygget siden 4/10) (trin 2) Q: Hvem får byrden/lettelsen ved ordninger, der er udstedt af én myndighed, men administreres af en anden myndighed (Søfartsstyrelsen administrerer fx en række ordninger, som er udstedt af Socialministeriet)? A: Byrden/lettelsen fordeles som udgangspunkt ligeligt mellem myndighederne. Det forudsætter dog, at den administrerende myndighed har mulighed for at påvirke virksomhedernes byrder ved at efterleve reglerne/følge ordningen. Hensigten er, at der skabes incitament til at ændre reglerne eller administrere dem på en mere hensigtsmæssig måde. Byrden/lettelsen tilskrives dermed alene den myndighed, der har udstedt reglen, når den udstedende myndighed 4

5 er den eneste, der har beføjelse til at påvirke, hvordan reglerne skal administreres og dermed virksomhedernes byrder ved håndteringen. Alle involverede myndigheder samt Erhvervs- og Selskabsstyrelsen skal inddrages i fastlæggelsen af byrdefordelingen. Q: På hvilket tidspunkt måles byrden og af hvem? A: En regel, der er udstedt af én myndighed, men administreres af en anden myndighed, måles som udgangspunkt i forbindelse med målingen af den regeludstedende myndigheds lovgivning (det er her reglen identificeres og nedbrydes). I visse tilfælde vil det være mere hensigtsmæssigt, at reglen måles sammen med målingen af den administrerende myndigheds øvrige lovgivning. Dette aftales i givet fald med Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og det konsulentfirma, der har ansvaret for at måle den administrerende myndigheds lovgivning. 16/ : Definition af oplysningskrav om stamdata (trin 1) Q: Må et oplysningskrav om virksomhedens stamdata indeholde mere end én oplysning? A: Et oplysningskrav om virksomhedens stamdata må maksimalt indeholde fire oplysninger, nemlig: 1) navn på virksomheden, 2) adresse på virksomheden, 3) telefonnummer til virksomheden og 4) virksomhedens CVR-nummer. Øvrige oplysninger såsom , navn på indehaver mv. vil være nye oplysningskrav. Denne definition skal sikre ensartethed på tværs af målingerne samt at ABC-kategoriseringen bliver entydig for hver enkelt oplysningskrav (EU stiller fx ofte krav om ovennævnte fire oplysninger, mens oplysning om mv. kræves af den danske myndighed). 28/ : Ændringer i den redigerede ABC-vejledning. Kategoriseringen er blevet udvidet til følgende 7 kategorier: A: - A-EU-direktiv - A-EU-forordning - A-øvrig B: C: - B-EU-direktiv - B-EU-forordning - B-øvrig - C Derudover er det præciseret, at alle informationsforpligtelser i danske love og bekendtgørelser måles. Dermed måles også informationsforpligtelser, som evt. er en direkte oversættelse af en forordning. Derimod skal henvisninger/referencer til informationsforpligtelser i en forordning 5

6 ikke måles. Det vil sige, at hvis der i en lov er henvist til en paragraf i en forordning, skal det, der står i forordningens paragraf ikke måles. 4/ : Afgrænsning af nulpunktsmålingen (nulpunktsmåling) Q: Hvilke regler skal medtages i nulpunktsmålingen? A: Nulpunktsmålingen skal kun medtage love og bekendtgørelser, der er vedtaget/udstedt efter 27. november 2001, dvs. de regelændringer som den nuværende regering kan gøres ansvarlig for. Effekten af et forslag beregnes i forhold til dets ikrafttrædelsesdato. Økonomi- og Erhvervsministeriets årlige publikation Erhvervslivet og reguleringen indeholder opgørelser over nye og ændrede love og bekendtgørelser med administrative konsekvenser for erhvervslivet. Det er konsulenternes ansvar at sikre, at samtlige nye og ændrede regler medtages i nulpunktsmålingen. Hertil kommer øvrige initiativer, som har haft konsekvenser for virksomhedernes administrative byrder, men som ikke nødvendigvis har medført lovændringer (typisk digitalisering). De fleste initiativer fremgår af regeringens handlingsplaner for regelforenkling og administrative lettelser En enklere offentlig sektor (august 2002) og Færre regler flere muligheder (oktober 2003). Den næste handlingsplan udkommer ultimo november. Det er konsulenternes ansvar at sikre, at samtlige erhvervsrettede initiativer med konsekvenser for virksomhedernes administrative byrder medtages i nulpunktsmålingen. 4/ : Afvikling af regler (nulpunktsmåling) Q: Hvordan beregnes effekten af ordninger under afvikling, fx når en tilskudsordning er afskaffet, men hvor der stadigvæk er virksomheder, som modtager tilskuddet i en årrække? A: Den eventuelle lettelse ved at afskaffe/ændre reglen opgøres på det tidspunkt, hvor reglen afskaffes, dvs. den fulde effekt af ændringen opgøres på én gang. Det skal dog tydeligt fremgå af bemærkningerne til loven i databasen, at byrden afvikles over en årrække. Ligeledes skal det fremgå af afrapporteringen af nulpunktsberegningen i rapporten, så det står klart, at den samlede administrative lettelse reelt set først opnås efter en årrække. 18/1 2005: Kontrolbesøg (trin 1) Q: Måles kontrol? A: I en AMVAB-måling gennemføres der alene en måling af kontrolbesøg, hvis disse vedrører en kontrol af, hvorvidt virksomhederne har levet op til deres forpligtelser i forhold til en informationsforpligtelse. Et kontrolbesøg, der gennemføres for at kontrollere grundlaget for en ansøgning en virksomhed, indgår således. Et kontrolbesøg, der gennemføres for at sikre sig, at virksomheden lever op til arbejdsmiljøregler, hvor der ikke er tilknyttet informationsforpligtelser, måles ikke. Dette kontrolbesøg omhandler alene en kontrol af, om virksomheden følger en bestemt adfærd. 18/ : Skriftlighedskrav knyttet til informationsforpligtelser (trin 1) Q: Er der altid et skriftlighedskrav knyttet til en informationsforpligtelse? 6

7 A: I forbindelse med AMVAB-målingerne har vi nævnt at de informationsforpligtelser, der måles i AMVAB, som udgangspunkt knytter sig til "skriftlige handlinger". Det vil vi gerne præcisere. Udgangspunktet for hvorvidt en informationsforpligtelse skal måles eller ej, er om informationsforpligtelsen, afstedkommer administrative aktiviteter i virksomheden. Selvom der i lovgivningen ikke er et krav om, at den pågældende informationsforpligtelse skal videregives skriftligt, vil det altså være hensigtsmæssigt at måle den, hvis informationsforpligtelsen medfører administrative aktiviteter i virksomheden. Oxford Research og Epinion har gjort sig nogle overvejelser om situationen. I nedenstående notat er der eksempler på informationsforpligtelser, som vil blive medtaget i AMVAB-målingen. Eksempel 3, 4 og 5 vil blive medtaget, mens eksempel 1 og 2 ikke vil blive målt. Dette skyldes at de to informationsforpligtelser ikke afstedkommer administrative aktiviteter i virksomhederne. Eksempler på ikke-skriftlige o... 18/ : Populationer for tilskudsordninger (trin 7) Q: Findes der forskellige typer af tilskudsordninger A: I forbindelse med målingen af Fødevareministeriets område er vi blevet opmærksomme på, at der findes to forskellige typer af tilskudsordninger: 1. Tilskudsordninger hvor tilskuddet gives, hvis man i øvrigt lever op til nogle objektive kriterier, fx hektarstøtte. 2. Tilskudsordninger hvor tilskuddet gives på baggrund af indkommende ansøgninger. Ansøgeren kan således ikke på forhånd være sikker på at få tildelt tilskuddet, fx innovationsstøtteordninger. Målemæssigt skal de to tilskudsordninger håndteres ensartet, dvs. at det, der skal måles, er, hvor lang tid den normalt effektive virksomhed bruger på at ansøge. Opregningsmæssigt skal de dog behandles forskelligt, idet populationen for den første type kun er de virksomheder, som får del i tilskuddet, mens populationen for den anden type er alle de virksomheder, der søger. Der er redegjort nærmere for problemstillingen i nedenstående notat. Tilskud - ansøgere og modtager... 7

8 24/ : Indbetalinger Q: Skal indbetalinger måles i AMVAB? A: Det at foretage en indbetaling er en del af en informationsforpligtelse i det omfang, at indbetalingen forudsætter forudgående administrative aktiviteter. Skal man f.eks. afregne en produktionsafgift, vil det i reglen være nødvendigt først at gennemføre en række administrative aktiviteter i virksomheden for at komme frem til, hvor meget virksomheden skal betale i produktionsafgift. Disse aktiviteter er omfattet af AMVAB-målingen. I de tilfælde, hvor virksomheden får fremsendt et girokort, hvor det indbetalingspligtige beløb allerede fremgår af girokortet, vil indbetalingen ikke give anledning til nogen administrative aktiviteter i virksomheden Det er samtidigt vigtigt at understrege, at det indbetalte beløb ikke er en administrativ omkostning. Beløbet bliver således ikke medtaget i AMVAB-målingen. 24/2 2005: Population i forbindelse med tilskudsordninger Q: Hvad er populationen i forbindelse med tilskudsordninger? A: For tilskudsordninger er det antallet af tilskudsansøgere, der skal opgøres i populationsfeltet. Ved tilskudsordninger måles som udgangspunkt de virksomheder, der ansøger om et givet tilskud, ikke kun de, der modtager tilskud. Undtagelsen herfra er, hvis der er helt klare og specifikke kriterier (minimumsbetingelser) for at modtage et tilskud, og en række virksomheder ikke opfylder disse betingelser og derfor ikke modtager tilskuddet. I dette tilfælde måles kun de virksomheder, der opfylder betingelserne og derfor modtager tilskuddet. 8