Erhvervs- og Selskabsstyrelsen:

Transkript

1 Erhvervs- og Selskabsstyrelsen: AMVAB-opdatering af Skatteministeriet Aktivitetsbaseret måling af virksomhedernes administrative byrder ved erhvervsrelateret regulering på Skatteministeriets område i perioden 1. juli 2005 til 30. juni Maj 2007 Rambøll Management Nørregade 7A DK-1165 København K Denmark Tlf:

2 Indholdsfortegnelse 1. Resumé Udviklingen i de administrative omkostninger for erhvervslivet som følge af Skatteministeriets lovgivning 1 2. Indledning Kort om AMVAB-målingerne Læsevejledning 5 3. AMVAB-metoden - hovedprincipperne i metoden Afgrænsning af målingen 7 4. Udviklingen i de administrative omkostninger De administrative konsekvenser på Skatteministeriets område fra juli 2005 til juni Udviklingen i Skatteministeriets administrative omkostninger og ABC fordeling fra 2001 til juni Gennemgang af de endeligt og foreløbigt opgjorte administrative konsekvenser ved nye regler på Skatteministeriets område Endeligt opgjorte administrative konsekvenser Foreløbigt opgjorte konsekvenser Andre initiativer English summary the development of the administrative burdens for the Ministry of Taxation from July 2005 to June Bilag 48 Bilag A. Oversigt over love og bekendtgørelser, der indgår i opdateringen 48 Bilag B. Liste over regler fra folketingsåret 05/06 der udskydes til næste opdatering 50 AMVAB-opdatering af Skatteministeriet

3 1. Resumé Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering (CKR) i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har, med assistance fra Rambøll Management, gennemført en opdatering af AMVAB-målingen på Skatteministeriets område. Erhvervslivets løbende administrative omkostninger som følge af Skatteministeriets regulering er pr. 1. juli 2006 faldet med ca. 944 mio. kr., svarende til et fald i de administrative omkostninger på Skatteministeriets område på ca. 11,5 % siden seneste AMVAB-opdatering pr. 1. juli I opdateringen indgår love og bekendtgørelser fra folketingsåret 05/06, som virksomhederne har erfaring med at efterleve 1. I disse tilfælde er de endelige konsekvenser ved reglerne blevet målt. Derudover indgår vedtagne love og bekendtgørelser fra folketingsårene 04/05 og 05/06, som virksomhederne endnu ikke har erfaring med at efterleve, men som i forbindelse med forslagenes fremsættelse er blevet ex-ante målte 2. For disse regler gælder det, at der er tale om foreløbigt opgjorte konsekvenser. I denne opdatering indgår de endeligt opgjorte administrative konsekvenser ved otte love og bekendtgørelser. De samlede løbende administrative konsekvenser ved de otte love og bekendtgørelser er administrative lettelser for ca. 340,4 mio. kr. Herudover indgår de foreløbigt opgjorte konsekvenser ved 7 love og bekendtgørelser, som tilsammen medfører løbende administrative lettelser for ca. 604 mio. kr. De ex-ante målte konsekvenser er forbundet med en vis usikkerhed, og tallet vil kunne ændre sig når de pågældende love og bekendtgørelser ex-post måles Udviklingen i de administrative omkostninger for erhvervslivet som følge af Skatteministeriets lovgivning De løbende administrative omkostninger ved ministeriets regulering var ved nulpunktsmålingen i 2001 opgjort til mio. kr. og er per 30. juni 2006 opgjort til mio. kr. Samlet set er de løbende administrative omkostninger på Skatteministeriets område således faldet med ca mio. kr. fra 2001 og frem til juni 2006, svarende til et fald på ca. 20,6 %. Af de mio. kr. er de mio. kr. endeligt opgjorte, mens 604 mio. kr. er foreløbigt opgjorte. På Skatteministeriets område er der syv love og bekendtgørelser fra Folketingsåret 05/06 med administrative konsekvenser for erhvervslivet, hvor det endnu ikke er muligt endeligt at opgøre de administrative konsekvenser, da virksomhederne ikke har erfaring med at efterleve reglerne. De foreløbige konsekvenser er opgjort for tre af disse. En oversigt over de syv love og bekendtgørelser fremgår af bilag B. Omkring 77,8 % af de endeligt opgjorte administrative omkostninger på Skatteministeriets område vedrører administrative pligter, som udelukkende er nationalt reguleret (C-regulering). Den resterende del af de administrative omkostninger stammer fra international, primært EU, regulering (A- 1 Udover nye love og bekendtgørelser fra folketingsåret 05/06 indgår også love/bekendtgørelser som blev vedtaget i folketingsåret 04/05, men som virksomhederne først nu har erfaring med at efterleve. 2 Ex-ante målinger gennemføres i løbet af et folketingsår af lovforslag eller udkast til bekendtgørelser, som forventes at have samlede administrative konsekvenser (omkostninger eller lettelser) for over timer årligt for de omfattede virksomheder. AMVAB-opdatering af Skatteministeriet 1

4 regulering) 15,1 % samt krav som delvist har deres oprindelse i international regulering (B-regulering) 7,0 %. Siden november 2001 er der sket en udvikling i de administrative omkostningers oprindelse, i 2001 var 80,8 % af de administrative omkostninger på Skatteministeriets område C-regulering, 6,2 % var B-regulering og 13,1 % var A-regulering. AMVAB-opdatering af Skatteministeriet 2

5 2. Indledning I 2004/5 blev der gennemført en AMVAB basis- og nulpunktsmåling af al erhvervsrettet regulering på Skatteministeriets område. Målingen viser de samlede administrative konsekvenser for erhvervslivet ved ministeriets regulering i såvel november 2001 (nulpunktsmåling) som i 2004 (basismåling). I 2006 blev basismålingen opdateret med de administrative konsekvenser ved den del af ministeriets erhvervsrettede regulering, som blev vedtaget i Folketingsåret 2004/05 i perioden fra primo august 2004 til 30. juni Kort om AMVAB-målingerne Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har af Folketinget fået til opgave at følge udviklingen i de administrative omkostninger ved den erhvervsrettede lovgivning. Denne opgave er en følge af regeringens ambition om at reducere de administrative omkostninger for virksomhederne med op til 25 % i 2010, jf. bl.a. regeringens vækststrategi Vækst med vilje fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen gennemfører derfor én gang årligt en opdatering af AM- VAB-målingerne for alle ministerier med erhvervsrettet lovgivning. En AM- VAB-opdatering består kort sagt af en kvantificering af såvel de administrative omkostninger som de administrative lettelser for erhvervslivet som følge af ny regulering fra det forgangne folketingsår. Derudover opdateres målingen med effekten af øvrige initiativer, eksempelvis digitaliseringstiltag og administrative forenklinger, som har betydning for virksomhedernes håndtering af deres administrative opgaver. Med AMVAB-målingerne er det muligt løbende at opgøre, hvilken effekt ministeriernes erhvervsrettede initiativer (både lovgivningsmæssige og øvrige initiativer, for eksempel digitaliseringsinitiativer) har for virksomhedernes administrative omkostninger. Målingerne skal på den måde bruges til at følge op på, hvordan det går med ministeriernes indsats for at reducere virksomhedernes administrative omkostninger med op til 25 % i Derfor er det alene forhold, som ministerierne kan gøres ansvarlige for, der indgår i opdateringen. Hvis et lovgivningsinitiativ for eksempel fritager visse grupper af virksomheder fra en pligt, reduceres populationen for den pågældende pligt og de samlede administrative omkostninger reduceres. Ligeledes reduceres virksomhedernes tidsforbrug i forbindelse med indberetning af oplysninger, hvis der er tale om, at en digital løsning som myndighederne stiller til rådighed for virksomhederne, gør det lettere at foretage den pågældende indberetning. Omvendt falder de administrative omkostninger ikke, hvis der på grund af den generelle strukturelle udvikling vil være færre virksomheder indenfor en branche. Ligeledes reduceres tidsforbruget i forbindelse med opfyldelsen af en konkret pligt heller ikke, hvis virksomhederne ad åre bliver mere effektive til at løse den pågældende opgave. Sådanne ændringer er ikke noget, som ministerierne direkte kan gøres ansvarlige for, og Erhvervsog Selskabsstyrelsen har derfor valgt at fastfryse baggrundsvariabler for at kunne isolere effekten af ministeriernes erhvervsrettede initiativer. I denne rapport præsenterer Rambøll Management opdateringen af Skatteministeriets AMVAB-måling. Opdateringen indeholder en oversigt over udviklingen i de administrative omkostninger i folketingsåret 05/06 baseret på: 1) Endeligt opgjorte/ex-post målte konsekvenser: Love og bekendtgørelser, som har haft virkning i virksomhederne, og hvor der dermed er foretaget en ex-post måling samt administrative konsekvenser, AMVAB-opdatering af Skatteministeriet 3

6 som følger af andet end regelændringer (digitalisering, bedre vejledning m.v.), hvor det er muligt at måle ændringerne. 2) Foreløbigt opgjorte/ex-ante målte konsekvenser: Love og bekendtgørelser med væsentlige administrative konsekvenser, som er blevet ex-ante målt og som er vedtaget, men som virksomhederne endnu ikke har erfaring med at efterleve, og som det derfor endnu ikke er muligt at opgøre endeligt. Konsekvenserne ved de ex-ante målte regler vil blive endeligt opgjort (og dermed blive lagt sammen med de endeligt opgjorte konsekvenser som beskrevet under punkt 1 i ovenstående), dvs. ex-post målt, når reglerne har haft virkning blandt virksomhederne. Det er først, når reglernes administrative konsekvenser er blevet endeligt opgjorte, at konsekvenserne indlæses i AMVAB-databasen. Det skyldes, at ex-ante målinger er forbundet med usikkerhed, hvilket især skyldes følgende tre forhold: at ex-ante målinger gennemføres på baggrund af et lovforslag/udkast til en bekendtgørelse. Af og til sker der ændringer i loven/bekendtgørelsen efterfølgende inden forslaget vedtages/udstedes at lovforslag ofte er ukonkrete, hvilket betyder, at det kan være vanskeligt at estimere det forventede ressourceforbrug ved at efterleve reguleringen. Dertil kommer, at den konkretiserede implementeringsløsning kan adskille sig fra den, der er målt i ex-anten. at det kan være svært for virksomhederne at vurdere deres forventede tidsforbrug og administrative omkostninger ved at efterleve en regel, som de endnu ikke har erfaringer med. Ex-post målingen af de endelige konsekvenser kan derfor være væsentlig forskelligt fra resultatet af ex-ante målingen. Derfor kan tallet for konsekvenserne ved en lov/bekendtgørelse, som tidligere er blevet ex-ante målt, ændre sig, når loven/bekendtgørelsen ex-post måles. Opdateringen viser udviklingen i Skatteministeriets administrative omkostninger siden sidste opdatering, som inkluderede regler frem til 30. juni Ligeledes viser opdateringen den samlede udvikling i ministeriets administrative omkostninger siden ministeriets nulpunktsmåling i november 2001, hvor regeringen tiltrådte. De endelige administrative konsekvenser er opgjorte efter samme fremgangsmåde som selve basismålingerne, jf. AMVAB-manualen som kan findes på Der gennemføres virksomhedsinterviews i forbindelse med helt nye eller væsentligt ændrede informationsforpligtelser og oplysningskrav. I de tilfælde, hvor det er muligt at kvantificere konsekvenserne af nye eller ændrede informationsforpligtelser og oplysningskrav samt af digitaliseringsinitiativer på baggrund af de eksisterende oplysninger om omkostninger og tidsforbrug fra basismålingen, gennemføres ikke nye virksomhedsinterviews. De foreløbigt opgjorte konsekvenser er blevet målt i løbet af folketingsåret på baggrund af udkast til love og bekendtgørelser. 3 Ex-ante målinger kan enten være baseret på virksomhedsinterview, hvor virksomhederne oplyser 3 I opdateringen indgår også foreløbigt opgjorte konsekvenser fra folketingsåret 04/05. AMVAB-opdatering af Skatteministeriet 4

7 deres forventede ressourceforbrug på at efterleve den foreslåede lov eller bekendtgørelse eller ekspertskøn. Boks 1: Faktaboks om målingen Fakta om opdateringen: Rapporten indeholder en opdatering af Skatteministeriets AMVAB-måling med lovgivning. Opdateringen er baseret på endeligt opgjorte konsekvenser ved lovgivning fra folketingsåret 05/06 (og 04/05), som har fået virkning blandt virksomhederne samt foreløbigt opgjorte konsekvenser ved love og bekendtgørelser, som er blevet ex-ante målte men hvor det endnu ikke er muligt at opgøre de endelige konsekvenser. Tidligere AMVAB-målinger (AMVAB-basismålingen og AMVAB-opdateringen af lovgivning i perioden august 2004 til juni 2005) kan læses på De administrative konsekvenser for virksomhederne ved regler som er vedtaget i perioden 1. juli 2005 til 30. juni 2006, men som endnu ikke er trådt i kraft eller som virksomhederne endnu ikke har erfaring med at efterleve, opdateres endeligt i forbindelse med næste opdatering af ministeriets erhvervsrelevante regler fra Folketingsåret En oversigt over disse regler er at finde i bilag B. Opdateringen inkluderer de endeligt opgjorte konsekvenser ved 8 love og bekendtgørelser samt de foreløbigt opgjorte konsekvenser ved 7 love og bekendtgørelser, som er vedtaget, men som virksomhederne endnu ikke har erfaring med at efterleve. Ved at sammenholde resultaterne af denne opdatering med resultaterne fra nulpunktsmålingen (opgørelse per november 2001) og den seneste opdatering afdækkes udviklingen i ministeriets administrative byrder fra november 2001, hvor regeringen tiltrådte, frem til 1. juli Der er i forbindelse med den samlede AMVAB-måling af Skatteministeriet i alt er blevet gennemført 205 interview for at afdække de administrative byrder for erhvervslivet som følge af Skatteministeriets lovgivning. De administrative omkostninger er opgjort i 2005 priser, mens hovedparten af oplysningerne omkring antal berørte virksomheder tager udgangspunkt i data fra 2004 eller de senest tilgængelige data. Organisering af målingen: Målingen er gennemført af Rambøll Management. Skatteministeriet og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har fulgt målingen og har løbende været inddraget i forbindelse med afklaring af lovmæssige, metodiske og andre problemstillinger. Følgende af erhvervslivets interesse og brancheorganisationer har haft lejlighed til at kommentere til denne rapport: XX 2.2. Læsevejledning Denne rapport indeholder en præsentation af målingens resultater. I det følgende kapitel 3 præsenteres AMVAB-metoden, mens kapitel 4 indeholder en overordnet status af de samlede administrative konsekvenser ved Skatteministeriets erhvervsrettede lovgivning per juni 2006, udviklingen i de administrative omkostninger siden november 2001, samt andre relevante resultater, herunder ABC fordeling mv. I kapitel 5 præsenteres de endeligt opgjorte konsekvenser ved ændrede/nye regler med administrative konsekvenser på Skatteministeriets område samt de foreløbigt opgjorte konsekvenser ved vedtagne love og bekendtgørelser som er blevet ex-ante målte, men som ikke har haft virkning blandt virksomhederne. Kapitel 6 indeholder et engelsk resumé. AMVAB-opdatering af Skatteministeriet 5

8 Bilaget indeholder en oversigt over love og bekendtgørelser, der indgår i opdateringen samt en oversigt over love og bekendtgørelser fra folketingsåret 05/06, som først kan opgøres endeligt i forbindelse med næste års opdatering, da reglerne endnu ikke har haft virkning blandt virksomhederne. AMVAB-opdatering af Skatteministeriet 6

9 3. AMVAB-metoden - hovedprincipperne i metoden AMVAB-metoden (Aktivitetsbaseret Måling af Virksomhedernes Administrative Byrder) indebærer, at de erhvervsrelevante regler på et område gennemgås for at finde de steder, som beskriver virksomhedernes pligt til at stille informationer til rådighed for myndigheder eller tredjepart. Hver af disse informationsforpligtelser består af en række oplysninger, som virksomhederne har pligt til at stille til rådighed disse betegnes oplysningskrav. For at kunne give de pågældende oplysninger skal virksomhederne gennemføre en række administrative aktiviteter (f.eks. indsamling af informationer i virksomheden). Disse aktiviteter kræver både et internt ressourceforbrug i form af medarbejdernes tidsforbrug og ofte også et eksternt ressourceforbrug i form af udgifter til revisorer, eksterne eksperter og lignende. Samlet set er de administrative omkostninger ved en regel de omkostninger, som er forbundet med at skulle gennemføre de forskellige administrative aktiviteter. Ressourceforbruget fastsættes dels gennem interview med berørte virksomheder, dels gennem ekspertskøn baseret på tidsforbruget ved tilsvarende opgaver. Den grundlæggende måleenhed i en AMVAB-analyse er begrebet den normalt effektive virksomhed. Herved forstås virksomheder inden for målgruppen, som håndterer deres administrative opgaver på almindelig vis. Det vil med andre ord sige, at virksomhederne hverken håndterer opgaverne værre eller bedre, end det med rimelighed kan forventes. Intentionen med AMVAB er således at identificere generelle sammenhænge, som kan føres direkte tilbage til politisk regulering. AMVAB-målingen omfatter derfor ikke virksomheder, der af forskellige årsager enten er særdeles effektive eller ineffektive. AMVAB-metoden er udførligt beskrevet i AMVAB-manualen, som kan findes på I målingen sondres mellem løbende administrative omkostninger og omstillingsomkostninger. De løbende administrative omkostninger er de omkostninger, der løbende opstår som følge af regler/regulering. Der kan være tale om omkostninger, som opstår med faste mellemrum, f.eks. indberetning af moms. Der kan også være tale om omkostninger, der opstår sjældent eller endda er en engangsomkostning for den enkelte virksomhed (fx virksomhedsregistrering), men som på samfundsplan sker løbende. Udover at opgøre de løbende administrative omkostninger for virksomhederne opgøres også omstillingsomkostningerne for virksomhederne. Omstillingsomkostninger er de engangsomkostninger, virksomhederne har i forbindelse med administrative tilpasninger mv. som følge af en ny/ændret regel, fx hvis de skal tilpasse deres edb-system. Det, at virksomhederne skal sætte sig ind i den nye regel, inkluderes som udgangspunkt ikke. Omstillingsomkostningerne omfatter heller ikke de omkostninger, som en virksomhed måtte have i forhold til at overholde eksisterende regulering for første gang, eksempelvis fordi en virksomhed vælger at gå ind på et nyt forretningsområde. Selvom sådanne omkostninger er en engangsomkostning for den enkelte virksomhed, er der tale om en løbende administrativ omkostning for samfundet. Omstillingsomkostningerne indgår ikke i ministeriernes såkaldte AMVAB-tal, som er tallet for de løbende administrative omkostninger på et ministerieområde og som er det tal, der skal reduceres med op til 25 % frem til Afgrænsning af målingen Ved en AMVAB-måling gennemføres en værdifastsættelse af de administrative omkostninger, som private danske virksomheder har ved at skulle efter- AMVAB-opdatering af Skatteministeriet 7

10 leve erhvervsrelevante danske love og bekendtgørelser. Ved erhvervsrelevant forstås i denne sammenhæng, at reglen indeholder informationsforpligtelser eller oplysningskrav, som medfører administrative omkostninger for private virksomheder. I en AMVAB-måling indgår regler efter følgende kriterier: Alle danske erhvervsrelevante love og bekendtgørelser med informationsforpligtelser og oplysningskrav indgår i målingen. Heri indgår også EU-regler samt internationale konventioner i det omfang, de er implementeret i dansk lovgivning. Alle obligatoriske regler indgår i målingen. Ligeledes indgår de frivillige regler, som vurderes at være nødvendige for virksomhederne at følge, for at være på markedet. Kun regler, der omfatter private virksomheder, indgår i målingen. Ved private virksomheder forstås enheder (fysiske personer, selskaber og andre juridiske personer), som producerer og/eller leverer varer og/eller tjenesteydelser på markedsmæssige vilkår med det formål at generere profit til ejerkredsen. Fuld efterlevelse af reglerne: Målingen af en regel ved hjælp af AMVAB-metoden tager udgangspunkt i en måling af de administrative omkostninger, som alle de virksomheder, der har pligt til at følge reglerne, har ved at leve fuldt og helt op til disse. Informationsforpligtelser der ikke indgår i målingen: Nye love og bekendtgørelser, som vurderes at medføre under 1000 timers årligt administrativt arbejde på samfundsniveau, samt ændringer til eksisterende love eller bekendtgørelser med under 100 timers årligt administrativt arbejde på samfundsniveau, indgår som udgangspunkt ikke i forbindelse med AMVAB-opdateringen. I enkelte tilfælde vil der dog indgå regler med konsekvenser for under hhv. 100 og 1000 timer. Det skyldes, at der på forhånd har været usikkerhed om reglens administrative konsekvenser for virksomhederne, hvorfor der er foretaget en måling af konsekvenserne. De opmålte konsekvenser indgår herefter i opdateringen, selv om de ligger under de ovennævnte grænser. Måling af digitale løsninger: For et stigende antal informationsforpligtelser er der stillet digitale løsninger til rådighed for virksomhederne, hvor de kan anmelde eller indberette påkrævede informationer, ansøge om tilskud eller tilladelser, osv. Ved en digital løsning forstås, at virksomhederne kan indsende de krævede oplysninger via digital kommunikation. En blanket, som virksomhederne kan finde på en hjemmeside, men som skal printes ud og sendes ind med brev eller fax, er således ikke en digital løsning. Effekten af nye digitale løsninger indgår i målingen. AMVAB-opdatering af Skatteministeriet 8

11 4. Udviklingen i de administrative omkostninger I dette kapitel præsenteres udviklingen i de administrative omkostninger på Skatteministeriets område pr. juni Herudover omfatter kapitlet en oversigt over udviklingen i Skatteministeriets administrative omkostninger fra november 2001 til juni 2006 samt udviklingen i ABC-fordelingen på området De administrative konsekvenser på Skatteministeriets område fra juli 2005 til juni 2006 Tabel 4.1 herunder viser, at der indgår i alt 15 love og bekendtgørelser i opdateringen på Skatteministeriets område. De administrative konsekvenser er opgjort endeligt for otte, mens de er opgjort foreløbigt for syv af lovene og bekendtgørelserne. Tabel 4.1: Antal love/bekendtgørelser der indgår i opdateringen 4 Antal love/bekendtgørelser i alt Antal love/bekendtgørelser hvor konsekvenserne er endeligt opgjorte Antal love/bekendtgørelser hvor konsekvenserne er foreløbigt opgjorte Skatteministeriet I tabel 4.2 nedenfor præsenteres en oversigt over de samlede administrative omstillingsomkostninger og de løbende administrative konsekvenser ved ministeriets lovgivning i perioden 1. juli 2005 til 1. juli 2006, som har fået virkning blandt virksomhederne samt lovgivning fra 04/05 og 05/06, som er blevet ex-ante målt, men som endnu ikke kan opgøres endeligt, fordi virksomhederne ikke har erfaring med at efterleve reglerne. Tabel 4.2: Oversigt over de samlede administrative omstillingsomkostninger og de løbende administrative konsekvenser ved ministeriets lovgivning i perioden 1. juli 2005 til 30. juni 2006 Foreløbigt opgjorte omstillingsomkostninger (mio. kr.) Endeligt opgjorte omstillingsomkostninger (mio. kr.) Endeligt opgjorte konsekvenser (mio. kr.) Foreløbigt opgjorte konsekvenser (mio. kr.) Netto løbende konsekvenser (mio. kr.) I alt for Skatteministeriet +155, ,4-604,2-944,6 Som det fremgår af tabel 4.2, medfører de reguleringsmæssige ændringer, der er gennemført i perioden, en nettoreduktion i de administrative omkost- 4 Der henvises endvidere til bilag A, som omfatter en liste over de erhvervsrelevante love og bekendtgørelser fra perioden, der har haft virkning blandt virksomhederne og som medfører administrative byrder henholdsvis lettelser. Bilag B indeholder en oversigt over de regler fra folketingsåret 05/06, som udskydes til næste års opdatering, fordi virksomhederne endnu ikke har erfaringer med at efterleve reglerne. AMVAB-opdatering af Skatteministeriet 9

12 ninger på 944,6 mio. kr. Dette tal dækker over endeligt opgjorte lettelser for 340,4 mio. kr. samt foreløbigt opgjorte lettelser for 604,2 mio. kr. De foreløbigt opgjorte konsekvenser er forbundet med en vis usikkerhed, hvilket vil blive uddybet i kapitel 5, 4.2. Udviklingen i Skatteministeriets administrative omkostninger og ABC fordeling fra 2001 til juni 2006 Tabel 4.3 herunder viser udviklingen i ministeriets løbende administrative omkostninger fra november 2001 til juni Tabel 4.3: Udviklingen i ministeriets løbende administrative omkostninger fra november 2001 til juni 2006 I alt for Skatteministeriet Administrative omkostninger i 2001 (mio. kr.) Administrative omkostninger i 2004 (mio. kr.) Administrative omkostninger ved per juni 2005 (mio. kr.) Administrative omkostninger ved per juni 2006 (mio. kr.) Procentvis reduktion i de administrative omkostninger i forhold til , , , ,2-20,6 % Af tabellen fremgår det, at de administrative omkostninger på Skatteministeriets område er reduceret med i alt ca. 20,6 % siden Heraf er de 14 % endeligt opgjorte. Det fremgår også af tabellen, at de reguleringsmæssige ændringer, der er gennemført i perioden 1. juli 2005 til 30. juni 2006, udgør en nettoreduktion i de administrative omkostninger på ca. 11,5 %. I nedenstående tabel 4.4 illustreres de administrative omkostningernes oprindelse på Skatteministeriets område. Af tabellen fremgår det, at andelen af omkostningerne, der har international (primært EU) oprindelse, dvs. A- og B-regulering, er steget siden nulpunktsmålingen, mens der er sket en reduktion i andelen af national regulering (C). Tabel 4.4: Hvor stammer de administrative omkostninger fra (procentvis fordeling) Basismålingen (2001) Status juni 2006 A B C A B C I alt for Skatteministeriet* 13,1% 6,2% 80,8% 15,2% 7,0% 77,8% * I tabellen indgår kun fordelingen af de endeligt opgjorte omkostninger. Tabellen herunder viser udviklingen i de administrative omkostninger for de love og bekendtgørelser, der indgik på top 10-listen for sidste måling. De love og bekendtgørelser, der indgår i tabellen er således rangordnet efter niveauet for de administrative omkostninger ved seneste måling. AMVAB-opdatering af Skatteministeriet 10

13 Tabel 4.5: Top 10 over love og bekendtgørelser for ministeriet Lov/bekendtgørelse (rangordnet efter byrdeniveau i 2005) Administrative omkostninger november 2001 Administrative omkostninger 30. juni 2006 Udvikling : Mindstekravsbekendtgørelsen (BEK nr af 17/12/1999) 2: Skattekontrolloven (LBK nr. 869 af 12/08/2004) 3: Momsloven (LBK nr. 703 af 08/08/2003) (2) Samfundsniveau (mio. kr.) (3) Samfundsniveau (mio. kr.) (4) Andel af samlede omk. (%) (5) Samfundsniveau (mio. kr.) (6) Ændring i % 3.776,7 1) 2.651,7 2) 36,68% ,0-29,79% 1.756,5 3) 1.463,2 4) 20,23% -303,3-17,26% 1.115,7 5) 1.101,3 5) 15,23% -14,4-1,29% 4: Toldloven (LBK nr. 765 af 05/07/2004) 649,5 6) 649,5 6) 8,98% 0,0 0,00% 5: Kildeskatteloven (LBK nr. 678 af 12/08/2002) 6: Pensionsbeskatningsloven (LBK nr. 816 af 30/09/2003) 7: Lov om registreringsafgift af motorkøretøjer mv. (LBK nr. 977 af 02/12/2002) 8: Færdselsloven (Nummerplader) (LBK 712 af 2/8/2001) 9: Elafgiftsloven (Lov nr. 689 af 17/9/1998) og evt. diverse andre afgiftslove 10: Bekendtgørelse af lov om afgift af vejbenyttelse (Lov nr. 246 af 1/4/2003) 541,4 7) 519,3 7) 7,18% 22,1-4,08% 119,6 8) 109,4 8) 1,19% -10,6-8,49% 100,6 9) 100,3 9) 1,38% -0,3-0,30% 107,4 10) 57,2 10) 0,79% -50,2-46,74% 56,3 11) 53,9 11) 0,75% -2,4-4,26% 46,6 12) 32,0 12) 0,44% -14,6-31,33% Top 10 i alt 8.270, ,8 93,19% ,5-16,83% 1) Omfatter omkostninger på BEK nr under LBK nr. 869 og de omkostninger, der ligger på BEK nr under LBK nr ) Omfatter de omkostninger, der ligger på BEK nr under LBK 830. De administrative lettelser udgør mio. kr. hvoraf de 583 mio. kr. er endeligt opgjorte lettelser 3) Omfatter de omkostninger, der ligger på hovedloven (LBK nr. 869) og ikke de underliggende bekendtgørelser 4) Omfatter de omkostninger, der ligger på hovedloven (LBK nr. 869). Der er ikke underliggende bekendtgørelser på 869 for opdatering De administrative lettelser udgør 31,8 mio. kr. hvoraf de 44,6 mio. kr. er endeligt opgjorte lettelser. Dertil kommer 76 mio. kr. i foreløbigt opgjorte lettelser og 84,8 mio. kr. i foreløbigt opgjorte byrder. 5) Omfatter de omkostninger, der ligger på LBK nr. 966, inkl. underliggende bekendtgørelse 6) Omfatter de omkostninger, der ligger på LBK nr. 765, inkl. underliggende bekendtgørelse 7) Omfatter omkostninger på hovedloven, der er ikke underliggende bekendtgørelser 8) Omfatter omkostninger på hovedloven og underliggende bekendtgørelse 9) Omfatter omkostninger på hovedloven, der er ikke underliggende bekendtgørelser 10) Omfatter omkostninger på LBK nr. 1079, inkl. underliggende bekendtgørelse. De administrative lettelser udgør 50,2 mio. kr. der alle er foreløbigt opgjorte 11) Omfatter omkostninger på LOV nr. 689, der er ikke underliggende bekendtgørelser 12) Omfatter omkostninger på LOV nr. 246, der er ikke underliggende bekendtgørelser AMVAB-opdatering af Skatteministeriet 11

14 5. Gennemgang af de endeligt og foreløbigt opgjorte administrative konsekvenser ved nye regler på Skatteministeriets område Der indgår i alt 15 love og bekendtgørelser i opdateringen på Skatteministeriets område. Blandt disse er konsekvenserne ved otte af reglerne endeligt opgjorte, mens de for de øvrige syv er foreløbigt opgjorte. I det følgende gennemgås i afsnit 5.1. de endeligt opgjorte konsekvenser. Dernæst gennemgås i afsnit 5.2. de foreløbigt opgjorte konsekvenser ved vedtagne love og bekendtgørelser, som er blevet ex-ante målte, men hvor det endnu ikke er muligt at opgøre de endelige konsekvenser, da reglerne endnu ikke har haft effekt blandt virksomhederne. I tabel 5.1. opsummeres de love og bekendtgørelser som gennemgås i afsnit 5.1. og 5.2. Tabel 5.1: Endeligt og foreløbigt opgjorte konsekvenser ved love og bekendtgørelser som indgår i opdateringen Endeligt opgjorte konsekvenser (mio. kr.) Foreløbigt opgjorte konsekvenser (mio. kr.) Bekendtgørelse om udloddende investeringsforeningers oplysnings- og dokumentationspligt (BEK nr. 432 af 03/05/2006) Bekendtgørelse om visse regler i pensionsafkastbeskatningsloven (BEK nr af 24/10/2005) Bekendtgørelse af lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven) (LBK nr. 835 af 29/08/2005) Lov om ændring af forskellige skatte- og afgiftslove m.v. (Lettelse af administrative byrder) (LOV nr. 509 af 07/06/2006) Lov om ændring af registreringsafgiftsloven og ligningsloven (Udenlandske firmabiler, fradrag for særligt brændstoføkonomiske brugte indførte personbiler og ophævelse af gebyret for vurdering af nye køretøjer) (LOV nr. 519 af 07/06/2006) Lov om ændring af ligningsloven (Afskaffelse af hensættelsesafgiften) (LOV nr 306 af 19/04/2006). Ændringsloven medfører ændringer af bekendtgørelse af skattekontrolloven (LBK nr. 869 af 12/08/2004) +0,052-4,788 +0,004-32,307 +0,009-0,004 Lov om ændring af ligningsloven, sel- +0,021 AMVAB-opdatering af Skatteministeriet 12

15 skabsskatteloven og andre skattelove (Justering af erhvervsbeskatningen) (LOV nr. 308 af 19/04/2006). Lov om ændring af skattekontrolloven og lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. (Digitalisering af regnskabsoplysninger, ophævelse af virksomheders underretningspligt og afskaffelse af kildeskattebøderne) (LOV nr af 22/12/2004) -303,395 Ex-ante måling af udkast til lov om ændring af skattekontrolloven, kursgevinstloven og skattestyrelsesloven (udarbejdelse af skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta) Ex-ante måling af forslag til ændring af mindstekravsbekendtgørelsen personligt drevne virksomheder Ex-ante måling af forslag til ændring af mindstekravsbekendtgørelsen selskaber Ex-ante måling af forslag til ændring af mindstekravsbekendtgørelsen opdeling i store og små virksomheder Ex-ante måling af forslag til ændring af oplysnings- og dokumentationspligt vedrørende transfer pricing Ex-ante måling af forslag til indsats mod skatte- og afgiftsunddragelse Fair Play II) Ex-ante måling af forslag om digital motorregistrering -84,0-312,7-183,4-51,1 +84,8-7,6-50, Endeligt opgjorte administrative konsekvenser I dette afsnit gennemgås de administrative konsekvenser ved love og bekendtgørelser, hvor det har været muligt at opgøre konsekvenserne endeligt. Det beskrives, hvordan de otte love og bekendtgørelser hver især har haft indflydelse på virksomhedernes administrative omkostninger ved at efterleve reguleringen Bekendtgørelse om udloddende investeringsforeningers oplysningsog dokumentationspligt (BEK nr 432 af 03/05/2006) Bekendtgørelse om udloddende investeringsforeningers oplysnings- og dokumentationspligt (BEK nr. 432 af 03/05/2006) fastsætter i medfør af ligningslovens 16 C, stk. 12 og 15, jfr. aktieavancebeskatningslovens 2 d, stk. 7, en række krav til oplysnings- og dokumentationspligten for de udloddende investeringsforeninger. Der er som led i opdateringen identificeret følgende nye informationsforpligtelser i bekendtgørelsen: AMVAB-opdatering af Skatteministeriet 13

16 Oplysningspligt til SKAT vedr. beskatning af den udloddende investeringsforenings medlem Oplysningspligt til SKAT vedr. opgørelse af minimumsudlodning efter aktieavancebeskatningslovens 23, stk. 2 Oplysningspligt til SKAT vedr. opgørelse af minimumsudlodning efter ligningslovens 16C, stk. 2 Som det fremgår, medfører de nye regler i bekendtgørelsen, at udloddende investeringsforeninger skal indsende en række oplysninger til SKAT vedr. beskatning og minimumsudlodning. Tabellen herunder viser de opgjorte administrative omkostninger for disse informationsforpligtelser: Tabel 5.2: Bekendtgørelse om udloddende investeringsforeningers oplysnings- og dokumentationspligt (BEK nr 432 af 03/05/2006) Lov/bekendtgørelse Administrative lettelser Nettokonsekvens Løbende administrative omkostninger Omstillingsomkostning Oplysningspligt til SKAT vedr. beskatning af den udloddende investeringsforenings medlem Oplysningspligt til SKAT vedr. opgørelse af minimumsudlodning efter aktieavancebeskatningslovens 23, stk Oplysningspligt til SKAT vedr. opgørelse af minimumsudlodning efter ligningslovens 16C, stk I alt Det er i AMVAB-opdateringen forudsat, at de oplysninger som foreningerne skal indsende er tilgængelige og opdaterede, således at de administrative aktiviteter for foreningerne udelukkende omfatter indsamling af informationerne, tekstbeskrivelser, kopiering, samt indsendelse af oplysninger. Det forudsættes desuden, at indsamlingen, kopieringen og indsendelsen af informationerne foregår i en manuel proces, der ikke er understøttet af særlige automatiserede eller digitale processer. Oplysningspligt til SKAT vedr. beskatning af den udloddende investeringsforenings medlem De investeringsforeninger, der er omfattet af den årlige oplysningspligt til SKAT vedr. beskatning af den udloddende investeringsforenings medlem, skal oplyse om foreningens navn, adresse, herunder hjemsted (ISO - hjemlandskode), CVR, nr. samt ISIN-fondskode. Foreningerne skal desuden indsende dens vedtægter, ligesom foreningen skal indsende oplysning om foreningens valg af skattemæssig status som udloddende investeringsforening samt indgive oplysninger om at foreningen har valgt beskatning som aktiebaseret forening eller at foreningen har valgt beskatning efter ligningsloven. AMVAB-opdatering af Skatteministeriet 14

17 SKAT har i forbindelse med denne AMVAB-opdatering oplyst, at kravene omfatter 412 udloddende investeringsforeninger. Dette gælder dog ikke for kravet om oplysning om, at foreningen har valgt beskatning efter ligningsloven, som ifølge SKAT omfatter 4 udloddende investeringsforeninger. Med anvendelse af ovenstående forudsætninger og oplysningerne fra SKAT om antallet af omfattede investeringsforeninger er de samlede årlige administrative omkostninger ved oplysningspligten til SKAT vedr. beskatning af den udloddende investeringsforenings medlem, opgjort til ca kr. på samfundsniveau, jf. tabel 5.1. Der er ikke opgjort særlige omstillingsomkostninger ved indførelsen af denne forpligtelse. Oplysningspligt til SKAT vedr. opgørelse af minimumsudlodning efter aktieavancebeskatningslovens 23, stk. 2 De investeringsforeninger, der er omfattet af oplysningspligten til SKAT vedr. opgørelse af minimumsudlodning efter aktieavancebeskatningslovens 23, stk. 2, skal oplyse om den udloddende investeringsforenings minimumsudlodning og det faktiske udloddede beløb. Foreningerne skal desuden indsende en godkendt og revideret årsrapport, ligesom foreningerne skal oplyse om antallet af cirkulerende beviser, der indgår i minimumsudlodningen. Endelig skal foreningerne oplyse om datoen for vedtagelsen af udlodningen. SKAT har i forbindelse med denne AMVAB-opdatering oplyst, at kravene omfatter 4 udloddende investeringsforeninger og at disse foreninger skal opfylde kravet på årlig basis. Med anvendelse af de tidligere omtalte forudsætninger og oplysningerne fra SKAT om antallet af omfattede investeringsforeninger, er de samlede årlige administrative omkostninger ved oplysningspligten til SKAT vedr. opgørelse af minimumsudlodning efter aktieavancebeskatningsloven, opgjort til ca. 350 kr. på samfundsniveau, jf. tabel 5.1. Der er ikke opgjort særlige omstillingsomkostninger ved indførelsen af denne forpligtelse. Oplysningspligt til SKAT vedr. opgørelse af minimumsudlodning efter ligningslovens 16C, stk. 2 De investeringsforeninger, der er omfattet af oplysningspligten til SKAT vedr. opgørelse af minimumsudlodning efter ligningslovens 16C, stk. 2, skal oplyse om størrelsen af den udloddende investeringsforenings minimumsudlodning og dens sammensætning, samt om størrelsen af den udloddende investeringsforenings faktiske udloddede beløb fordelt på indkomsttyper. Foreningerne skal desuden indsende en godkendt og revideret årsrapport, ligesom foreningerne skal oplyse om antallet af cirkulerende beviser, der indgår i minimumsudlodningen. Endelig skal foreningerne oplyse om datoen for vedtagelsen af udlodningen. SKAT har i forbindelse med denne AMVAB-opdatering oplyst, at kravene omfatter 408 udloddende investeringsforeninger og at disse foreninger skal opfylde kravet på årlig basis. Med anvendelse af tidligere omtalte forudsætninger og oplysningerne fra SKAT om antallet af omfattede investeringsforeninger, er de samlede årlige administrative omkostninger ved oplysningspligten til SKAT vedr. opgørelse af minimumsudlodning efter ligningsloven opgjort til ca kr. på samfundsniveau, jf. tabel 5.1. Der er ikke opgjort særlige omstillingsomkostninger ved indførelsen af denne forpligtelse. AMVAB-opdatering af Skatteministeriet 15

18 5.2.2 Bekendtgørelse om visse regler i pensionsafkastbeskatningsloven (BEK nr 1027 af 24/10/2005) 5 Bekendtgørelse om visse regler i pensionsafkastbeskatningsloven (BEK nr 1027 af 24/10/2005) medfører at pengeinstitutter, forsikringsselskaber og pensionskasser ved udgangen af en måned skal indsende en oversigt over negativ skat, som er modregnet i afgiften i løbet af måneden, med oplysning om de enkelte kunders navne, CPR-numre, pensionstyper, kontonumre og størrelsen af de modregnede beløb fordelt på kunderne. Bekendtgørelse om visse regler i pensionsafkastbeskatningsloven (BEK nr 1027 af 24/10/2005) ophæver således bekendtgørelse om visse regler i pensionsafkastbeskatningsloven (BEK nr 751 af 21/08/2001). Der tilføjes dog nye krav i form af indberetning af gevinst og tab på unoterede aktier og indsendelse af oversigt over negativ skat. Tabellen herunder viser de opgjorte administrative konsekvenser: Tabel 5.3: Bekendtgørelse om visse regler i pensionsafkastbeskatningsloven (BEK nr 1027 af 24/10/2005) Lov/bekendtgørelse Administrative lettelser Nettokonsekvens Løbende administrative omkostninger Omstillingsomkostning Bekendtgørelse af lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v. (LBK nr 660 af 19/10/1989) Informationsforpligtigelse: Indberetning af gevinst og tab på unoterede aktier Bekendtgørelse om visse regler i pensionsafkastbeskatningsloven (BEK nr 751 af 21/08/2001) Informationsforpligtigelse: Ansøgning om udbetaling af negativ skat (PAL) Bekendtgørelse om visse regler i pensionsafkastbeskatningsloven (BEK nr 1027 af 24/10/2005) Informationsforpligtigelse: Indsendelse af oversigt over negativ skat I alt SKAT har i forbindelse med denne AMVAB-opdatering oplyst, at kravene omfatter 20 pengeinstitutter, forsikringsselskaber og pensionskasser, samt at disse skal opfylde kravet på månedlig basis. Det er i AMVAB-opdateringen forudsat at de oplysninger som skal indsendes er tilgængelige og opdaterede, således at de administrative aktiviteter for foreningerne udelukkende omfatter indsamling af informationerne, tekstbeskrivelser, kopiering, samt indsendelse af oplysninger. Det forudsættes des- 5 Der er endvidere fortaget en korrektion på Bekendtgørelse om visse regler i pensionsafkastbeskatningsloven (BEK nr 751 af 21/08/2001) og Bekendtgørelse af lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v. (LBK nr 660 af 19/10/1989). (jf. afsnit ) AMVAB-opdatering af Skatteministeriet 16

19 uden, at indsamlingen, kopieringen og indsendelsen af informationerne foregår i en manuel proces, der ikke er understøttet af særlige automatiserede eller digitale processer. Med anvendelse af disse forudsætninger og oplysningerne fra SKAT om antallet af omfattede virksomheder, er de samlede årlige administrative omkostninger ved kravet om indsendelse af en oversigt over negativ skat opgjort til en reduktion på ca kr. på samfundsniveau, jf. tabel 5.2. Der er ikke opgjort særlige omstillingsomkostninger ved indførelsen af denne forpligtelse Bekendtgørelse af lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven) (LBK nr 835 af 29/08/2005) Sammenholdt med de gældende regler, medfører bekendtgørelse af lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven) (LBK nr 835 af 29/08/2005), at hedgeforeninger som noget nyt skal indsende oplysninger om valg af beskatning som aktiebaseret forening, samt at hedgeforeninger skal indsende oplysninger til vurdering af, om anbringelsesgrænserne overskrides i et år. Tabellen herunder viser de opgjorte administrative konsekvenser: Tabel 5.4: Bekendtgørelse af lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven) (LBK nr 835 af 29/08/2005) Lov/bekendtgørelse Løbende administrative omkostninger (kr.) Administrative lettelser Nettokonsekvens Omstillingsomkostning Indsende oplysning om valg af beskatning Indsende oplysning til vurdering af anbringelsesgrænserne I alt SKAT har i forbindelse med denne AMVAB-opdatering oplyst, at kravene omfatter 126 hedgeforeninger, samt at kravene skal opfyldes på årlig basis. Det er i AMVAB-opdateringen forudsat at de oplysninger som skal indsendes er tilgængelige og opdaterede, således at de administrative aktiviteter for foreningerne udelukkende omfatter indsamling af informationerne, tekstbeskrivelser, kopiering, samt indsendelse af oplysninger. Det forudsættes desuden, at indsamlingen, kopieringen og indsendelsen af informationerne foregår i en manuel proces, der ikke er understøttet af særlige automatiserede eller digitale processer. Med anvendelse af disse forudsætninger og oplysningerne fra SKAT om antallet af omfattede hedgeforeninger, er de samlede årlige administrative omkostninger ved kravet om indsendelse af oplysninger om valg af beskatning som aktiebaseret forening opgjort til ca. 650 kr. på samfundsniveau, mens de samlede årlige administrative omkostninger ved kravet om indsendelse af oplysninger til vurdering af, om anbringelsesgrænserne overskrides i et år, er opgjort til ca kr. på samfundsniveau. Der er ikke opgjort særlige omstillingsomkostninger ved indførelsen af disse forpligtelser. AMVAB-opdatering af Skatteministeriet 17

20 5.2.4 Lov om ændring af forskellige skatte- og afgiftslove m.v. (Lettelse af administrative byrder) (LOV nr 509 af 07/06/2006) Lov om ændring af forskellige skatte- og afgiftslove m.v. (Lettelse af administrative byrder) (LOV nr 509 af 07/06/2006), medfører at kravet om oplysning om bortseelsesberettigede beløb bortfalder. Kravet om, at selvstændige erhvervsdrivende skal anmode SKAT, om tilladelse til at anvende et forskudt indkomstår, bortfalder ligeledes. Der opstilles i stedet en række objektive kriterier, der skal gøre sig gældende, før end selvstændig erhvervsdrivende kan anvende forskudte indkomstår. Ændringerne påvirker således de administrative omkostninger, der tidligere er opmålt på bekendtgørelse af lov om beskatningen af pensionsordninger m.v. (pensionsbeskatningsloven) (LBK nr 816 af 30/09/2003) og bekendtgørelse af lov om opkrævning af indkomstskat samt kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat for personer mv. (Kildeskatteloven) (LBK nr 678 af 12/08/2002). Tabellen herunder viser de opgjorte administrative konsekvenser: Tabel 5.5: Lov om ændring af forskellige skatte- og afgiftslove m.v. (Lettelse af administrative byrder) (LOV nr 509 af 07/06/2006) Lov/bekendtgørelse Administrative lettelser Nettokonsekvens Løbende administrative omkostninger Omstillingsomkostning Bekendtgørelse af lov om beskatningen af pensionsordninger m.v. (pensionsbeskatningsloven) (LBK nr 816 af 30/09/2003) Informationsforpligtelse: Oplysningspligt til 3. part (arbejdstager), om arbejdsgiver indbetaling på kapital-/ratepension Bekendtgørelse af lov om opkrævning af indkomstskat samt kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat for personer mv. (Kildeskatteloven) (LBK nr 678 af 12/08/2002) Informationsforpligtelse: Anmodning i relation til skattepligtig indkomst, ændret indkomstår Oplysningskrav: Anmodning I alt Som det fremgår af tabellen, udgør de årlige administrative lettelser ved pensionsbeskatningsloven ca. 10 mio. kr. på samfundsniveau. Lettelsen tilfalder de virksomheder, der tidligere skulle foretage en årlig underretning til arbejdstagere om bortseelsesberettigede beløb. Populationen omfatter således det antal arbejdstagere, som forsikringsselskaber, pensionskasser, pengeinstitutter m.v. skulle informere om bortseelsesberettigede beløb. Denne population blev i den seneste AMVAB-måling opgjort til arbejdstagere. AMVAB-opdatering af Skatteministeriet 18

21 Som det fremgår af tabellen, udgør de årlige administrative lettelser ved Kildeskatteloven ca. 22,1 mio. kr. på samfundsniveau. Lettelsen tilfalder de virksomheder, der tidligere skulle ansøge om tilladelse til benyttelse af forskudt indkomstår. Populationen udgør ca virksomheder. Samlet bliver lettelsen for ændringslov nr. 509 af 07/06/2006 på ca. 32,3 mio. kr Lov om ændring af registreringsafgiftsloven og ligningsloven (Udenlandske firmabiler, fradrag for særligt brændstoføkonomiske brugte indførte personbiler og ophævelse af gebyret for vurdering af nye køretøjer) (LOV nr 519 af 07/06/2006) Lov om ændring af registreringsafgiftsloven og ligningsloven (Udenlandske firmabiler, fradrag for særligt brændstoføkonomiske brugte indførte personbiler og ophævelse af gebyret for vurdering af nye køretøjer) (LOV nr 519 af 07/06/2006) medfører ændringer af bekendtgørelse af lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v. (LBK nr 977 af 02/12/2002). Ændringen medfører at følgende informationsforpligtelser er blevet tilføjet: Ansøgning - Forudbetaling af afgift for afgiftspligtige motorkøretøjer og afgiftsberigtigelse af køretøj til SKAT Ansøgning til SKAT - godtgørelse af allerede betalt afgift for motorkøretøjer Tabellen herunder viser de opgjorte administrative konsekvenser: Tabel 5.6: Lov om ændring af registreringsafgiftsloven og ligningsloven (LOV nr 519 af 07/06/2006) Lov/bekendtgørelse Administrative lettelser Nettokonsekvens Løbende administrative omkostninger Omstillingsomkostning Ansøgning - Afgiftsberigtigelse af køretøj til SKAT Ansøgning - forudbetaling af afgift for afgiftspligtige motorkøretøjer Ansøgning til SKAT - godtgørelse af allerede betalt afgift for motorkøretøjer I alt Som det fremgår af tabellen, er de samlede årlige administrative omkostninger ved disse tre nye informationsforpligtelser opgjort til ca kr. på samfundsniveau. SKAT har i forbindelse med denne opdatering ikke haft mulighed for at oplyse om det årlige antal ansøgninger. Rambøll Management og Mortensen & Beierholm har som følge heraf skønnet, at der årligt indsendes 50 ansøgninger. Det er i opdateringen desuden vurderet, at ansøgningen indsendes manuelt dvs. uden brug af en digital indberetningsløsning. Det er tilsvarende vurde- AMVAB-opdatering af Skatteministeriet 19

22 ret, at udarbejdelsen af ansøgningen er en manuel proces, der ikke er understøttet af særlige automatiserede eller digitale løsninger. Det er desuden forudsat at de oplysninger, som skal indsendes, er tilgængelige og opdaterede, således at de administrative aktiviteter udelukkende omfatter indsamling af informationerne, tekstbeskrivelser, kopiering, samt indsendelse af oplysninger. Endelig er det antaget at der i gennemsnit ansøges om afgiftsberigtigelse eller undtagelse for 2 biler pr. ansøgning. Denne antagelse er lagt til grund for at tage højde for det forhold, at ansøgningen vil være relativt mere ressourcekrævende for den første bil, sammenlignet med den næste bil, idet der i forbindelse med ansøgning for bil nr. 2 vil kunne tages udgangspunkt i tidligere formuleringer mv. Ansøgning - Afgiftsberigtigelse af køretøj til SKAT og forudbetaling af afgift for afgiftspligtige motorkøretøjer Udenlandske virksomheder eller selvstændige erhvervsdrivende bosat i Danmark skal efter de nye regler indsende en ansøgning til SKAT om hvorvidt der skal betales fuld afgift eller nedsat afgift. Ansøgningen skal omfatte en erklæring vedr. motorkøretøjs tilknytning til et andet EU/EØS land, herunder hvilken jf. registreringsafgiftsloven motorkøretøjet skal afgiftsberigtiges efter. Der er reelt tale om en erklæring, som omfatter både den situation, hvor der søges om afgiftsfritagelse og den situation, hvor der søges om at afgiftsberigtige køretøjet løbende. Der skal desuden indsendes en ansøgning til SKAT om kvartalvis forudbetaling. Som det fremgår af tabellen ovenfor, er de samlede årlige administrative omkostninger ved kravet om ansøgning til SKAT om tilladelse til enten at blive afgiftsberigtiget eller undtaget herfor opgjort til ca kr. på samfundsniveau. De samlede årlige administrative omkostninger ved forudbetaling opgjort til ca kr. på samfundsniveau. Der er ikke opgjort særlige omstillingsomkostninger ved indførelsen af disse forpligtelser. Ansøgning - forudbetaling af afgift for afgiftspligtige motorkøretøjer Udenlandske virksomheder eller selvstændige erhvervsdrivende bosat i Danmark kan efter de nye regler indsende en ansøgning til SKAT om godtgørelse af allerede betalt afgift for motorkøretøjer som ikke i det væsentlige har været anvendt i Danmark Som det fremgår af tabellen ovenfor, er de samlede årlige administrative omkostninger opgjort til ca kr. på samfundsniveau. Der er ikke opgjort særlige omstillingsomkostninger ved indførelsen af disse forpligtelser Lov om ændring af ligningsloven (Afskaffelse af hensættelsesafgiften) (LOV nr 306 af 19/04/2006) Lov om ændring af ligningsloven (Afskaffelse af hensættelsesafgiften) (LOV nr 306 af 19/04/2006) medfører ændringer af bekendtgørelse af skattekontrolloven (LBK nr 869 af 12/08/2004). Ændringen påvirker således de administrative omkostninger, der tidligere er opmålt på skattekontrolloven. Tabellen herunder viser de opgjorte administrative konsekvenser: AMVAB-opdatering af Skatteministeriet 20

23 Tabel 5.7: Lov om ændring af ligningsloven (Afskaffelse af hensættelsesafgiften) (LOV nr 306 af 19/04/2006) Lov/bekendtgørelse Administrative lettelser Nettokonsekvens Løbende administrative omkostninger Omstillingsomkostning Informationsforpligtelse: Indberetning af skattepligtig indkomst - alle virksomheder Oplysningskrav: Specifikation af hensættelser Som det fremgår af tabellen, udgør de årlige administrative lettelser ca kr. på samfundsniveau. Lettelsen tilfalder de virksomheder, der tidligere skulle specificere hensættelser i forbindelse med indgivelsen af det skattemæssige regnskab. Ifølge AMVAB-databasen var 197 selskaber omfattet af denne forpligtelse. For det enkelte selskab, udgør den administrative lettelse dermed ca. 23. kr Lov om ændring af ligningsloven, selskabsskatteloven og andre skattelove (Justering af erhvervsbeskatningen) (LOV nr 308 af 19/04/2006) Lov om ændring af ligningsloven, selskabsskatteloven og andre skattelove (Justering af erhvervsbeskatningen) (LOV nr 308 af 19/04/2006) medfører en udvidelse af antallet af selskaber omfattet af den udvidede koncerndefinition, hvormed flere selskaber end tidligere skal oplyse om art og beløbsinterval af transaktioner. Idet selskaber omfattes af den udvidede koncerndefinition, skal disse således indlevere skema om kontrollerede transaktioner som bilag til selvangivelsen. Ændringen medfører således en udvidelse af den population, der tidligere er anvendt på bekendtgørelse af skattekontrolloven (LBK nr 869 af 12/08/2004). SKAT har i forbindelse med denne opdatering skønnet at antallet af omfattede selskaber udvides med 100. Disse er fordelt i relativt i forhold til den tidligere anvendte fordeling af de omfattede selskaber i forhold til selskabsstørrelse og outsourcing hhv. ikke-outsourcing. Tabellen herunder viser de opgjorte administrative konsekvenser: Tabel 5.8: Lov om ændring af ligningsloven, selskabsskatteloven og andre skattelove (Justering af erhvervsbeskatningen) (LOV nr 308 af 19/04/2006) Lov/bekendtgørelse Administrative lettelser Nettokonsekvens Løbende administrative omkostninger Omstillingsomkostning Informationsforpligtelse: Indberetning af skattepligtig indkomst - alle virksomheder Oplysningskrav: Art og beløbsinterval af transaktioner Som det fremgår af tabellen, medfører de ændrede regler nye administrative omkostninger på kr. på samfundsniveau. Omkostningerne påføres de selskaber, der med de nye regler omfattes af den udvidede koncerndefinition. AMVAB-opdatering af Skatteministeriet 21

24 5.2.8 Lov om ændring af skattekontrolloven og lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. (LOV nr 1441 af 22/12/2004) Lov om ændring af skattekontrolloven og lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. (Digitalisering af regnskabsoplysninger, ophævelse af virksomheders underretningspligt og afskaffelse af kildeskattebøderne) (LOV nr 1441 af 22/12/2004) medfører, at en række informationsforpligtelser under bekendtgørelse af skattekontrolloven (LBK nr 869 af 12/08/2004) udgår. Der er tale om følgende informationsforpligtelser: Indberetning af forvaltede pantebreve i depot Indberetning af forvaltede pensionsordninger Indberetning af udloddet udbytte, forvaltede aktier i depot Indberetning af udloddet udbytte, unoterede selskaber Indberetning af ydede lån Indberetning vedr. obligationer og investeringsbeviser Indberetning vedr. overdragelse af obligationer, rentekuponer, investeringsbeviser og terminskontrakter Indberetning vedr. overdragelse af obligationer, rentekuponer, investeringsbeviser og terminskontrakter (parterne) Oplysning til 3. mand (modtageren af udbytte) Indberetning af renter, bankindeståender mv. (Til kontohaver) Oplysningspligt til 3. part vedr. indberettede lønoplysninger til SKAT (årlig) Tabellen herunder viser de opgjorte administrative konsekvenser ved ophævelsen af disse informationsforpligtelser: AMVAB-opdatering af Skatteministeriet 22

25 Tabel 5.9: Lov om ændring af skattekontrolloven og lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. (LOV nr af 22/12/2004) Lov/bekendtgørelse Administrative lettelser Nettokonsekvens Løbende administrative omkostninger Omstillingsomkostning Indberetning af forvaltede pantebreve i depot Indberetning af forvaltede pensionsordninger Indberetning af udloddet udbytte, forvaltede aktier i depot Indberetning af udloddet udbytte, unoterede selskaber Indberetning af ydede lån Indberetning vedr. obligationer og investeringsbeviser Indberetning vedr. overdragelse af obligationer, rentekuponer, investeringsbeviser og terminskontrakter Indberetning vedr. overdragelse af obligationer, rentekuponer, investeringsbeviser og terminskontrakter (parterne) Oplysning til 3. mand (modtageren af udbytte) Indberetning af renter, bankindeståender mv. (Til kontohaver) Oplysningspligt til 3. part vedr. indberettede lønoplysninger til SKAT (årlig) I alt Som det fremgår af tabellen, udgør de samlede årlige administrative lettelser ca. 303,4 mio. kr. på samfundsniveau. De største administrative lettelser er opnået ved ophævelsen af kravet om Indberetning af renter, bankindeståender mv. til kontohaver, Oplysningspligt til 3. part vedr. indberettede lønoplysninger til SKAT, indberetning af udloddet udbytte for unoterede selskaber, ophævelsen af kravet om oplysning til modtageren af udbytte, samt ophævelsen af kravet om indberetning af forvaltede pantebreve i depot. Bortfaldet af kravet om indberetning af forvaltede pantebreve i depot tilfalder ifølge amvab-databasen, alle typer af finansielle virksomhed og advokater mv. Antallet af omfattede virksomheder er i databasen fastsat til virksomheder, svarende til en administrativ lettelse på ca kr. pr. virksomhed. AMVAB-opdatering af Skatteministeriet 23

26 Bortfaldet af kravet om indberetning af forvaltede pensionsordninger tilfalder ifølge amvab-databasen banker og sparekasser m.v., der forvalter pensionsordninger. Antallet af omfattede virksomheder er i databasen fastsat til 8 virksomheder, svarende til en administrativ lettelse på ca kr. pr. virksomhed. Bortfaldet af kravet om indberetning af udloddet udbytte, forvaltede aktier i depot tilfalder ifølge amvab-databasen de 12 banker der er kapitalforvaltere, svarende til en administrativ lettelse på ca kr. pr. virksomhed. Bortfaldet af kravet om indberetning af udloddet udbytte, unoterede selskaber, tilfalder i ifølge amvab-databasen halvdelen af selskaberne, svarende til selskaber. På virksomhedsniveau, svarer det til en administrativ lettelse på ca. 197 kr. pr. virksomhed. Bortfaldet af kravet om indberetning af ydede lån, tilfalder i ifølge amvabdatabasen 10 datacentraler og 10 kortudstedere. På virksomhedsniveau, svarer det til en administrativ lettelse på ca kr. pr. virksomhed. Bortfaldet af kravet om indberetning vedr. obligationer og investeringsbeviser, tilfalder i ifølge amvab-databasen 10 datacentraler. På virksomhedsniveau, svarer det til en administrativ lettelse på ca kr. pr. virksomhed. Bortfaldet af kravet om indberetning vedr. overdragelse af obligationer, rentekuponer, investeringsbeviser og terminskontrakter, samt kravet om indberetning vedr. overdragelse af obligationer, rentekuponer, investeringsbeviser og terminskontrakter (parterne), tilfalder i ifølge amvab-databasen 326 investeringsforeninger og 46 børsmæglere. På virksomhedsniveau, svarer det til en administrativ lettelse på ca kr. pr. virksomhed for de to krav. Bortfaldet af kravet om fremsendelse til kontohaver af oplysninger om indberetning af renter, bankindeståender mv. til SKAT omfatter ca. 17,8 mio oplysningssedler. SKAT kan i visse tilfælde, som f.eks. ved forsinket indberetningen til skattemyndighederne kræve, at oplysningerne fortsat fremsendes til kontohaver. Bortfaldet af kravet om fremsendelse af oplysninger til lønmodtager vedr. indberettede lønoplysninger til SKAT omfatter ca. 8. mio. oplysningssedler. SKAT kan i visse tilfælde, som f.eks. ved for sinket indberetningen til skattemyndighederne kræve, at oplysningerne fortsat fremsendes til lønmodtager Korrektioner til tidligere målinger Følgende korrektioner er foretaget på nulpunkts- og basismålingen på skatteministeriet område. AMVAB-opdatering af Skatteministeriet 24

27 Tabel 5.10 : Korrektion af skatteministeriets nulpunkts-, basis- og opdateringsmåling Love/bek. Nulpunktsmåling: Administrative omkostninger pr. nov (kr.) Basismåling: Administrative omkostninger pr. aug. 2004/ 2005 (kr.) Bekendtgørelse af lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v. (LBK nr 660 af 19/10/1989) Opdatering : Administrative omkostninger pr. juni 2006 (kr.) Informationsforpligtigelse: Indberetning af gevinst og tab på unoterede aktier Bekendtgørelse om visse regler i pensionsafkastbeskatningsloven (BEK nr 751 af 21/08/2001) Informationsforpligtigelse: Ansøgning om udbetaling af negativ skat (PAL) Bekendtgørelse om beskatningen af pensionsordninger (BEK nr. 326 af 10/5/2001) Informationsforpligtigelse: Oplysnings-pligt til 3. part i relation til oprettelse/ændringer af pensionsordninger I alt Bekendtgørelse af lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v. (LBK nr 660 af 19/10/1989) og den underliggende bekendtgørelse om visse regler i pensionsafkastbeskatningsloven (BEK nr 751 af 21/08/2001) 6 Ansøgning om udbetaling af negativ skat (PAL) og indberetning af gevinst og tab på unoterede aktier har ikke været medtaget i den originale måling. Derfor er den nu inkluderet i såvel nulpunktsmålingen, basismålingen, som i opgørelsen for 2004/2005. Omkostningerne efter korrektionen udgør kr. hvilket er en forøgelse på kr. Bekendtgørelse om beskatningen af pensionsordninger (BEK nr. 326 af 10/5/2001) Bekendtgørelsen blev korrigeret i forbindelse med opdateringen for Folketingsåret , hvor både nulpunkt, basis og opdateringsmålingen blev nedskrevet med 84,6 mio. kr. årligt. Dette skyldtes en fejl i den angivne population 7. Ved sidste opdatering blev nulpunktsmålingen ved en fejl ikke rettet som de øvrige målinger. Efter korrektionen koster informationsforpligtigelsen: Oplysnings-pligt til 3. part i relation til oprettelse/ændringer af pensionsordninger, 33 mio. kr. årligt, hvilket er en nedskrivning på 84,6 mio. kr Foreløbigt opgjorte konsekvenser I dette kapitel beskrives de foreløbigt opgjorte administrative konsekvenser ved love og bekendtgørelser, der er vedtaget senest d. 30. juni 2006, men som virksomhederne endnu ikke har erfaring med at efterleve. I kapitlet indgår vedtagne love og udstedte bekendtgørelser, som ikke er trådt i kraft, 6 Disse love indgår også under ændrede love og bekendtgørelser. (jf. afsnit 5.2.2). 7 Korrektionen beskrives mere indgående i opdateringen af Skatteministeriets AMVABmåling for Folketingsåret Rapporten kan findes på AMVAB-opdatering af Skatteministeriet 25

28 eller hvor virksomhederne af anden årsag endnu ikke har haft mulighed for at efterleve reglerne i praksis. I afsnittet indgår kun de vedtagne love og udstedte bekendtgørelser, hvor der i forbindelse med fremsættelsen/udstedelsen er udarbejdet ex-ante vurderinger af de forventede administrative konsekvenser. Generelt er det vigtigt at understrege, at der er tale om foreløbigt opgjorte konsekvenser ved reglerne og at resultaterne fra ex-ante målingerne er forbundet med usikkerhed. Det betyder, at tallene fra ex-ante målingerne kan ændre sig, når de pågældende love og bekendtgørelser ex-post måles i forbindelse med de kommende opdateringer Ex-ante vurdering af udkast til lov om ændring af skattekontrolloven, kursgevinstloven og skattestyrelsesloven (udarbejdelse af skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta) I april 2005 blev der gennemført en ex-ante vurdering af de forventede administrative konsekvenser forbundet med forslag til lov om ændring af skattekontrolloven, kursgevinstloven og skattestyrelsesloven (udarbejdelse af skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta). Formålet med lovforslaget er, at gøre det lettere for virksomheder, der bogfører i fremmed valuta, at udarbejde det skattemæssige årsregnskab. I dag skal disse virksomheder dagligt omregne de transaktioner, der er gennemført i fremmed valuta til danske kroner på baggrund af den på gennemførelsestidspunktet gældende valutakurs. Det skattemæssige årsregnskab kan alene udarbejdes i danske kroner efter lovgivningen i dag. Med forslaget skal virksomhederne ikke længere omregne hver enkelt transaktion i regnskabet (indtægter og udgifter) i løbet af året fra fremmed valuta til danske kroner. Denne løbende omregning erstattes i vidt omfang af en engangsomregning, hvor virksomhederne kan nøjes med at omregne det skattemæssige årsresultat til danske kroner. Loven gælder for alle virksomheder, der udarbejder skattemæssigt årsregnskab. Dette inkluderer de virksomheder, der foretager løbende bogføring eller internt årsregnskab i fremmed valuta. Til estimering af de berørte virksomheder er der gennemført en screeningsundersøgelse. På baggrund af undersøgelsen blev populationen i de relevante segmenter estimeret til: Antallet af virksomheder, som bogfører i udenlandsk valuta udgør Antallet af virksomheder, som udarbejder internt årsregnskab i fremmed valuta udgør virksomheder forventer at ville aflægge skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta såfremt det var muligt virksomheder bogfører i dag i fremmed valuta og/eller udarbejder internt årsregnskab i fremmed valuta. En del af disse bogfører tillige i dansk valuta. Sidstnævnte virksomheder er alle virksomheder der potentielt kan opnå besparelser som følge af lovforslaget. Kun virksomheder forventer dog at aflægge skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta. Disse vil således opleve administrative lettelser såfremt de vælger at udnytte de muligheder, der er i lovændringen. At ikke alle potentielt omfattede virksomheder forventer at udnytte disse muligheder kan skyldes, at de selv AMVAB-opdatering af Skatteministeriet 26

29 har behov for at have transaktionerne i flere valutaer, eller at de ikke har tid til at omstille deres økonomisystemer og øvrige administrative systemer. Der blev i ex-ante undersøgelsen gennemført i alt 10 dybdegående interview med virksomheder i målgruppen, dvs. virksomheder der enten bogfører i fremmed valuta eller aflægger internt årsregnskab i fremmed valuta (eller gør begge dele). Undersøgelsens validitet Det fremgår af ex-ante rapporten, at de interviewede virksomheder har forstået lovforslaget og de stillede spørgsmål. Virksomhederne har i stor udstrækning været i stand til at redegøre for hvilke administrative aktiviteter, der har været forbundet med de forskellige informationsforpligtelser og oplysningskrav. Det fremgår dog samtidigt af rapporten, at det ikke var muligt at finde præcise opgørelser over antallet virksomheder pr. segment. Det estimerede populationstal er således behæftet med en betydelig usikkerhed, hvilket indebærer, at vurderingen af de samlede administrative konsekvenser af loven ligeledes er behæftet med en betydelig usikkerhed. Administrative konsekvenser i omstillingsfasen Tabellen herunder viser de opgjorte omkostninger for de omfattede virksomheder i omstillingsfasen: Tabel 5.10: Administrative omstillingsomkostninger 8 Samfundsniveau Frafald af krav om aflevering af årsregnskab i dansk valuta 82 mio. kr. Anmeldelsespligt til SKAT ved skift af valuta i årsregnskab 2 mio. kr. Resultaterne af tabellen kan sammenfattes i følgende punkter: Omstillingsbyrder i forbindelse med omregning af aktuelle skatteregnskabsposter til ny valuta (engangsbyrde): Standard forbrug til omregning af eksisterende skatteregnskabsposter til ny valuta er 4 arbejdsdage og kr. i ekstern assistance (2 timer a 800 kr.). På samfundsniveau vil i alt virksomheder potentielt være omfattet af byrden, svarende til de berørte virksomheder. Baseret på ovenstående kan de total omkostninger i omstillingsfasen forbundet med omregning af skatteregnskabsposter estimeres til i alt ca. 410 mio. kr. Det forventes dog, at kun virksomheder vil udnytte denne mulighed, hvorfor omstillingsbyrderne kan opgøres til ca. 82 mio. Kr. Omstillingsbyrder i forbindelse med anmeldelse af skift i årsregnskab (engangsbyrde): Standard forbrug til anmeldelse til SKAT af skift af valuta i årsregnskab er 1 time til udformning og afsendelse af brev. På samfundsniveau vil i alt virksomheder potentielt være omfattet af byrden, svarende til de virksomheder, der bliver berørt af lovændringen. Det forventes dog, at kun virksomheder vil udnytte denne mulighed. 8 Denne opgørelse bygger på, at det alene er de ca virksomheder, der vil benytte muligheden for at aflægge regnskab i fremmed valuta. AMVAB-opdatering af Skatteministeriet 27

30 Baseret på ovenstående kan de total omkostninger i omstillingsfasen forbundet med anmeldelsen estimeres til i alt ca. 2 mio. kr. Administrative konsekvenser på løbende basis Virksomhedernes forventede administrative omkostninger på løbende basis er angivet i tabellen nedenfor. Tabel 5.11: Virksomhedernes løbende administrative omkostninger (pr. år) Samfundsniveau Frafald af krav om aflevering af årsregnskab i dansk valuta -84 mio. kr. Som det fremgår af tabellen er de samlede løbende administrative lettelser opgjort til ca. 84 mio. kr. på samfundsniveau 9. De samlede administrative lettelser dækker over såvel løbende administrative byrder som løbende administrative lettelser. Disse forhold er sammenfattet herunder: Løbende administrative byrder: Standard byrden til årlig opregning af det skattemæssige resultat til danske kroner er en kvart time svarende til en omkostning på 94 kr. På samfundsniveau berøres virksomheder potentielt af ændringen (svarende til de virksomheder, der bogfører og / eller udarbejder internt årsregnskab i fremmed valuta). Det forventes dog, at kun virksomheder vil udnytte denne mulighed. Baseret på ovenstående kan de løbende årlige omkostninger på samfundsniveau estimeres til i alt ca. 0,5 mio. kr. Løbende administrative lettelser: Standard besparelsen ved at undgå at indhente valutakurser er 10 minutter pr. uge (8 timer pr. år). På samfundsniveau vil i alt virksomheder potentielt opnå besparelsen svarende til de virksomheder, der enten bogfører i fremmed valuta eller aflægger internt årsregnskab i fremmed valuta. Det forventes dog, at kun virksomheder vil udnytte denne mulighed. Standard besparelsen til omregning og indtastning af valutakurser i forhold til hver enkelt transaktion er 20 minutter pr. uge (17 timer pr. år). På samfundsniveau vil i alt virksomheder potentielt opnå denne besparelse. Det forventes dog, at kun virksomheder vil udnytte denne mulighed. Standard besparelsen til at undgå omregning af årsregnskab i danske kroner er 10 timer årligt og kr. i ekstern assistance. På samfundsniveau vil virksomheder potentielt opnå denne besparelse. Det forventes dog, at kun virksomheder vil udnytte denne mulighed. Baseret på ovenstående kan de løbende lettelser på samfundsniveau estimeres til i alt ca. 420 mio. kr. årligt for de potentielt omfattede virksomheder. Lettelsen udgør dog ca. 84 mio. kr. såfremt det kun er de forventede virksomheder, der benytter muligheden for at aflægge regnskab i fremmed valuta. 9 Denne opgørelse bygger på, at det alene er de ca virksomheder, der vil benytte muligheden for at aflægge regnskab i fremmed valuta. AMVAB-opdatering af Skatteministeriet 28

31 5.3.2 Ex-ante vurdering af forslag til ændring af mindstekravsbekendtgørelsen personligt drevne virksomheder I september 2005 blev der gennemført en ex-ante vurdering af de forventede administrative konsekvenser for de personligt drevne virksomheder, der bliver berørt af Skatteministeriets forslag til ændring af bekendtgørelse om krav til det skattemæssige årsregnskab mv. (mindstekravsbekendtgørelsen). Formålet med de nye regler er at lette bl.a. personligt drevne virksomheders arbejde med at indgive oplysninger til skattemyndighederne og at effektivisere udvælgelsen til skatteligning gennem etablering af nye digitale udsøgningsfaciliteter. De nye regler omfatter alle personligt drevne virksomheder. Indførelsen af de nye regler betyder, at virksomhederne fritages for indberetning af virksomhedsskemaet, som erstattes med regnskabsoplysninger i selvangivelsen. Der laves således en udvidet selvangivelse for de personligt drevne virksomheder. Samtidig lempes kravet om indgivelse af skatteregnskab, så kun få store og specielle virksomheder skal indgive skatteregnskab sammen med selvangivelsen, mens andre virksomheder skal indgive skatteregnskab efterfølgende, hvis skattemyndighederne anmoder herom, fordi virksomheden udtages til ligning. Når omlægningen er gennemført, vil de fleste virksomheder kunne behandle deres selvangivelse digitalt, fordi afgivelsen af regnskabsoplysninger er integreret i selvangivelsen, og fordi skatteregnskab som hovedregel ikke skal sendes med. Lempelse af kravet om indgivelse af skatteregnskab sammen med selvangivelsen gennemføres dog først fra indkomståret Undersøgelsens validitet Det fremgår af ex-ante rapporten, at de interviewede revisorer har haft god indsigt i de oplysninger, der vil skulle angives på selvangivelsen. De har fået udleveret udkastet til den nye selvangivelse inden gennemførelsen af interviewene. Kortlægningen af kravene i udkastet til ændring af mindstekravsbekendtgørelsen er diskuteret og kommenteret af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, SKAT og Skatteministeriet med henblik på validering af den gennemførte kortlægning. Standardiseringen af de administrative omkostninger inden for de enkelte segmenter er dels foretaget på baggrund af oplysninger fra de gennemførte virksomhedsinterview og dels med baggrund i tidligere gennemførte AMVAB-målinger af virksomhedernes administrative processer, herunder specielt i forhold til den gennemførte undersøgelse af de administrative konsekvenser for selskaber ved ændringen af mindstekravsbekendtgørelsen. Vurdering af de administrative konsekvenser Som nævnt ovenfor betyder de nye regler, at en lang række virksomheder fritages for indgivelsen af skatteregnskabet sammen med selvangivelsen. Samtidig fritages virksomhederne for indgivelsen af virksomhedsskemaet sammen med selvangivelsen. Det er lagt til grund for undersøgelsen, at virksomhederne har outsourcet opgørelsen af skattepligtig indkomst, herunder udfyldelsen af den udvidede selvangivelse, til revisorer. Skatteregnskabet omfatter i undersøgelsen følgende: 1. Indgivelse af skattemæssigt årsregnskab til SKAT (konvertering af regnskabsoplysninger til skattepligtig indkomst) 2. Indgivelse af specifikationer til det skattemæssige årsregnskab I målingen giver de interviewede revisorer udtryk for, at skatteregnskabet fortsat vil blive udarbejdet på trods af indsendelseskravet er bortfaldet for de fleste virksomheder. Dette er bekræftet af de revisorer, der har deltaget i de dybdegående interview, som har oplyst, at de ikke forventer at kunne angive de relevante oplysninger i selvangivelsen uden først at have gennemført en række regnskabsmæssige og skattemæssige beregninger. AMVAB-opdatering af Skatteministeriet 29

32 De personligt drevne virksomheder og disses revisorer fritages dog for udarbejdelsen af tekstmæssige forklaringer til de foretagne beregninger samt for at opstille skatteregnskabet på en præsentabel måde. Opgørelsen af de administrative lettelser ved fritagelsen for indgivelse af skatteregnskabet er i målingen derfor opgjort på baggrund af virksomhedernes omkostninger til den tekst- og layoutmæssige behandling af skatteregnskabet. Tabellen herunder sammenfatter ex-ante undersøgelsens resultater i forhold til de forventede administrative konsekvenser: Tabel 5.12: Sammenfatning af de forventede administrative konsekvenser Virksomhedsordning Tidsforbrug (timer/år) Samfundsniveau Samlede omkostninger (kr./år) Oplysninger om samlede hævninger (895) Regnskabsoplysninger Fritagelse for afgivelse af regnskabsoplysninger ( ) Oplysninger om revisorbistand ( ) Oplysninger fra regnskabet ( ) Oplysninger om opgørelse af skattepligtig indkomst ( ) Oplysninger om specifikke hændelser (697) Udarbejdelse af skatteregnskab ved udtagelse til ligning Scenario 1: personligt drevne virksomheder udtages til ligning Scenario 2: personligt drevne virksomheder udtages til ligning (+ 5 %) Scenario 3: personligt drevne virksomheder udtages til ligning (+ 10 %) Samlede løbende administrative omkostninger (scenario 1, kr. pr. år.) Samlede løbende administrative omkostninger (scenario 2, kr. pr. år.) Samlede løbende administrative omkostninger (scenario 3, kr. pr. år.) Løbende administrative lettelse Internt tidsforbrug (timer) Samfundsniveau Eksterne omk. (kr.) Samlede lettelser (kr.) Afskaffelse af virksomhedsskema* Fritagelse for indgivelse af skatteregnskab med selvangivelse* Fritagelse for angivelse af øvrige virksomhedsoplysninger Samlede løbende administrative lettelser brutto (kr. pr. år.) Samlede løbende administrative lettelser netto, scenario 1 (kr. pr. år.) Samlede løbende administrative lettelser netto, scenario 2 (kr. pr. år.) Samlede løbende administrative lettelser netto, scenario 3 (kr. pr. år.) * Opgørelse af de administrative lettelser er opgjort på baggrund af AMVAB-målingen på Skatteministeriets lovgivning. Note: numrene i parentes refererer til de tilsvarende numre i det nye udkast til en udvidet selvangivelse for personligt drevne virksomheder. De forventede administrative omkostninger er opgjort netto i forhold til forslaget til ændringer i selvangivelsen. Dvs., at de administrative omkostninger dækker over virksomhedernes tidsforbrug ved de elementer af udkastet til den udvidede selvangivelse, der er ændret i forhold til den nuværende AMVAB-opdatering af Skatteministeriet 30

33 selvangivelse, og ikke over de samlede administrative omkostninger ved udarbejdelsen af selvangivelsen. Samlet set viser målingen, at nettoeffekten ved ændringerne udgør en administrativ lettelse på ca. 312,7 mio. kr. på samfundsniveau pr. år (antaget at personligt drevne virksomheder udtages til ligning årligt) Ex-ante vurdering af forslag til ændring af mindstekravsbekendtgørelsen selskaber I juli 2005 blev der gennemført en ex-ante vurdering af de forventede administrative konsekvenser for de selskaber, der bliver berørt Skatteministeriets forslag til ændring af bekendtgørelse om krav til det skattemæssige årsregnskab mv. (mindstekravsbekendtgørelsen). Formålet med de nye regler er at lette bl.a. aktie- og anpartsselskabers arbejde med at indgive oplysninger til skattemyndighederne og at effektivisere udvælgelsen til skatteligning gennem etablering af nye digitale udsøgningsfaciliteter. De nye regler omfatter således alle aktie- og anpartsselskaber. 10 Ifølge gældende lovgivning skulle den årlige selskabsselvangivelse i alle tilfælde ledsages af et skatteregnskab, ligesom selskaber med en årlig nettoomsætning over kr. med visse undtagelser tillige skal indgive et virksomhedsskema. Indførelsen af de nye regler betyder, at selskaberne fritages for indberetning af virksomhedsskemaet, som erstattes med regnskabsoplysninger i selvangivelsen. Samtidig lempes kravet om indgivelse af skatteregnskab, så kun få store og specielle selskaber fortsat skal indgive skatteregnskab sammen med selvangivelsen. Mindre virksomheder skal indgive skatteregnskab efterfølgende, hvis skattemyndighederne anmoder herom, fordi selskabet udtages til ligning. De nye regler betyder endvidere, at selskaber, der indgiver officielt regnskab til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen (årsrapport), kan undlade at indsende årsrapporten som en del af det skatteregnskab, som i visse tilfælde skal indsendes til skattemyndighederne jf. ovenfor. Når omlægningen er gennemført, vil de fleste selskaber kunne slutte deres selvangivelse digitalt, fordi afgivelse af regnskabsoplysninger er integreret i selvangivelsen, og fordi skatteregnskab som hovedregel ikke skal sendes med. De nye regler har virkning fra indkomståret Lempelse af kravet om indgivelse af skatteregnskab sammen med selvangivelsen gennemføres dog først fra indkomståret Undersøgelsens validitet Det fremgår af ex-ante rapporten, at de interviewede virksomheder og personer generelt havde god indsigt i de oplysninger, der vil skulle angives på de to udkast til selvangivelserne. De interviewede personer fik udleveret de to selvangivelsesforslag inden gennemførelsen af interviewene. Kortlægningen af kravene i udkastet til ændring af mindstekravsbekendtgørelsen er diskuteret og kommenteret af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, SKAT og Skatteministeriet med henblik på validering af den gennemførte kortlægning. Standardiseringen af de administrative omkostninger inden for de enkelte segmenter er dels foretaget på baggrund af oplysninger fra de gennemførte 10 Reglerne omfatter også foreninger mv., men undersøgelsen omfatter udelukkende private danske virksomheder. AMVAB-opdatering af Skatteministeriet 31

34 virksomhedsinterview dels med baggrund i tidligere gennemførte AMVABmålinger om virksomhedernes administrative processer, herunder om de aktiviteter virksomhederne forventeligt vil skulle gennemføre for at leve op til kravene i lovgivningen. Vurdering af de administrative konsekvenser Som nævnt ovenfor betyder de nye regler, at en lang række selskaber fritages for indgivelsen af skatteregnskabet sammen med selvangivelsen. Samtidig fritages selskaberne for indgivelsen af virksomhedsskemaet sammen med selvangivelsen. Fritagelsen for indgivelse af skatteregnskab sammen med selvangivelsen omfatter ikke årsrapporten, som disse selskaber fortsat skal indgive til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. I målingen giver de interviewede revisorer udtryk for, at skatteregnskabet fortsat vil blive udarbejdet på trods af indsendelseskravet er bortfaldet for de fleste virksomheder Dette er bekræftet af de virksomheder, der har deltaget i de dybdegående interview. Samtidig har virksomhederne oplyst, at de fortsat vil skulle foretage regnskabs- og skattemæssige beregninger for at kunne afgive de relevante oplysninger på selvangivelsen. Selskaber og revisorer fritages dog for udarbejdelsen af tekstmæssige forklaringer til de foretagne beregninger samt for at opstille skatteregnskabet på en præsentabel måde. Opgørelsen af de administrative lettelser ved fritagelsen for indgivelse af skatteregnskabet er i målingen derfor opgjort på baggrund af virksomhedernes omkostninger til den tekst- og layoutmæssige behandling af skatteregnskabet. Tabellen herunder sammenfatter ex-ante undersøgelsens resultater i forhold til de forventede administrative konsekvenser: AMVAB-opdatering af Skatteministeriet 32

35 Tabel 5.13: Sammenfatning af de forventede administrative konsekvenser Løbende administrative omkostninger Tidsforbrug (timer/år) Samfundsniveau Samlede omkostninger (kr./år) Løbende administrative lettelse Selskaber der har outsourcet skatteregnskab og selvangivelse Fritagelse for specifikation af skattefrit udbytte Udfyldelse af selvangivelse, selskaber der har outsourcet skatteregnskab og selvangivelse Forslag A Forslag B Udfyldelse af selvangivelse, selskaber der ikke har outsourcet skatteregnskab og selvangivelse Forslag A Forslag B Samlede løbende administrative omkostninger Forslag A ved udfyldelse af selvangivelse Forslag B Udarbejdelse af skatteregnskab ved udtagelse Forslag A (hvor selskaber udtages til ligning) til ligning Forslag B (hvor selskaber udtages til ligning) Samlede løbende administrative omkostninger Forslag A (hvor selskaber udtages til ligning) Forslag B (hvor selskaber udtages til ligning) Samfundsniveau Tidsbesparelse (timer/år) Lettelse i eksterne omk. (kr./år) Samlede lettelser (kr./år) Afskaffelse af virksomhedsskema* Fritagelse for indgivelse af skatteregnskab med selvangivelse* I alt Fritagelse for specifikation af skattefrit udbytte Selskaber der ikke har outsourcet skatteregnskab Afskaffelse af virksomhedsskema* og selvangivelse Fritagelse for indgivelse af skatte- regnskab med selvangivelse* I alt Samlede løbende administrative lettelser brutto Samlede løbende administrative lettelser Forslag A (hvor selskaber udtages til ligning) netto Forslag B (hvor selskaber udtages til ligning) * Opgørelse af de potentielle administrative lettelser er opgjort på baggrund af AMVAB-målingen på Skatteministeriets lovgivning. De forventede administrative omkostninger er opgjort netto i forhold til forslagene til ændringer i selskabsselvangivelsen. Dvs., at de administrative omkostninger dækker over selskabernes tidsforbrug ved de elementer af de to forslag til selvangivelsen, der er ændret i forhold til den nuværende selskabsselvangivelse. De administrative omkostninger dækker dermed ikke over de samlede administrative omkostninger ved udarbejdelsen af selvangivelsen. Forskellen i de forventede administrative omkostninger kan for begge grupper af selskaber henføres til forskellen i tidsforbruget på afgivelse af de nødvendige oplysninger om skattepligtig indkomst, hvor selskaberne ved forslag B skal afgive flere oplysninger end ved forslag A. Forskellen i de forventede administrative omkostninger på samfundsniveau mellem de to grupper skal AMVAB-opdatering af Skatteministeriet 33

36 dels henføres til antallet af selskaber inden for de to grupper dels henføres til timelønninger for revisorer. Som det også fremgår af tabellen, indgår selskabernes administrative omkostninger ved udarbejdelse af skatteregnskab i tilfælde af udtagelse til ligning i opgørelsen af forslagets nettoeffekt. SKAT har i forbindelse med denne undersøgelse vurderet, at der efterfølgende vil være behov for at indkalde ca skatteregnskaber til ligning, hvilket i udgangspunktet vil gælde for begge forslag til selskabsselvangivelsen. Undersøgelsen viser, at de samlede administrative omkostninger for de selskaber, der udtages til ligning ( efterfølgende indkaldelser) udgør ca. 38,0 mio. kr. på samfundsniveau pr. år. Selvangivelse A er blevet valgt, og det er sandsynligt, at der indkaldes flere selskaber til ligning. Samlet set viser målingen, at nettoeffekten ved ændringerne i forslag A til selskabsselvangivelsen udgør en administrative lettelse på ca. 183,4 mio. kr. på samfundsniveau pr. år (antaget at selskaber udtages til ligning årligt). Nettoeffekten ved ændringerne i forslag B til selskabsselvangivelsen udgør en administrative lettelse på ca. 184,2 mio. kr. på samfundsniveau pr. år. (antaget at selskaber udtages til ligning årligt) Ex-ante vurdering af forslag til ændring af mindstekravsbekendtgørelsen opdeling af mindstekravsbekendtgørelsen I juni 2006 blev der gennemført en ex-ante vurdering af de forventede administrative konsekvenser forbundet med Skatteministeriets forslag til ændring af bekendtgørelse om krav til det skattemæssige årsregnskab mv. (mindstekravsbekendtgørelsen, BEK nr 707 af 04/07/2005). I forlængelse af de to foregående ændringer af mindstekravsbekendtgørelsen, ønsker Skatteministeriet at opdele bekendtgørelsen i to bekendtgørelser, rettet mod hver sin gruppe af virksomheder og med forskellige krav til virksomhederne: En bekendtgørelse rettet til virksomheder mv., som skal indgive det skattemæssige årsregnskab sammen med selvangivelsen (efterfølgende benævnt som mindstekravsbekendtgørelsen for større virksomheder); samt En bekendtgørelse som er rettet til virksomheder mv., som ikke skal indgive det skattemæssige årsregnskab sammen med selvangivelsen (efterfølgende benævnt som mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder). Ændringerne er mest omfattende for så vidt angår bekendtgørelsen for mindre virksomheder, mens ændringerne i bekendtgørelsen for større virksomheder primært er rettet mod ændringer af bestemmelserne om dokumentation i forbindelse med sambeskatning. Denne opgørelse af de administrative konsekvenser omfatter dog ikke ændringerne på sambeskatningsområdet for så vidt angår bekendtgørelsen for store virksomheder. Baggrunden herfor er, at antallet af omfattede virksomheder er stærkt begrænset. Afgrænsningen af målingen på dette punkt er afklaret med Skatteministeriet og Erhvervsog Selskabsstyrelsen. For så vidt angår ændringerne i bekendtgørelsen for mindre virksomheder, omfatter disse en ændring af indholdet af selvangivelsesblanketterne for personligt drevne virksomheder og selskaber. En del af disse skal således AMVAB-opdatering af Skatteministeriet 34

37 fremover afgive en række yderligere supplerende regnskabsoplysninger i selvangivelsen (8 nye felter i selskabsselvangivelsen og 5 nye felter i selvangivelsen for personligt drevne virksomheder). Foruden ændringerne af selvangivelsesblanketterne, betyder ændringerne af mindstekravsbekendtgørelsen for de mindre virksomheder en større omlægning af skattemyndighedernes ligningsprocesser. Grundlæggende er formålet med omlægningen af ligningsprocessen at effektivisere ligningen således at færrest mulige virksomheder fremover skal fremlægge et skattemæssigt årsregnskab og andre relevante oplysninger over for skattemyndighederne. I forbindelse med afslutningen af ex-ante målingen oplyste Skatteministeriet at, virksomhederne kan fremlægge oplysningerne på sin egen adresse, såfremt det vurderes at være mest hensigtsmæssigt, eller virksomheden kan indsende materialet til SKAT. Der er således ikke krav om, at oplysningerne skal fremlægges i renskrevet form eller skal være udarbejdet af en revisor. Denne klargøring er dog indkommet så sent i forløbet, at det ikke har været muligt at tage højde for evt. forskelle i virksomhedernes administrative arbejde. Opgørelsen af de forventede administrative omkostninger er derfor baseret på en antagelse om, at samtlige omfattede virksomheder vil indsende oplysningerne til skattemyndighederne. Virksomhedernes administrative omkostninger ved at fremlægge oplysningerne på egen adresse vil blive adresseret i forbindelse med opdateringen af nærværende ex-ante måling. Udvælgelsen af de virksomheder, der anmodes om at fremlægge skatteregnskabet og andre relevante oplysninger, sker på baggrund af skattemyndighedernes behandling af de indsendte selvangivelser, der som nævnt udvides med en række supplerende regnskabsoplysninger. Såfremt skattemyndighedernes undersøgelser giver anledning hertil, kan den enkelte virksomhed således blive anmodet om efterfølgende at fremlægge skatteregnskab og relevante oplysninger, som ønskes gennemgået. Mindstekrav til det skattemæssige årsregnskab De virksomheder, der udtages til ligningen skal fremlægge et skattemæssigt årsregnskab, der som minimum indeholder hovedposterne i balance, resultatopgørelse og bevægelser i virksomhedens egenkapital samt konvertering i hovedposter, og herunder oplysning om nettoomsætning, varelager (brutto/netto) mv. Oplysningerne skal dog kun fremlægges i det omfang de ikke allerede fremgår af den årsrapport, selskaberne har indsendt til Erhvervsog Selskabsstyrelsen, eller er givet som regnskabsoplysninger i selvangivelsen. Supplerende oplysninger til skatteregnskab Samtidig med anmodningen om skatteregnskabet, eller som følge af gennemgangen af skatteregnskabet, kan virksomheden blive anmodet om at fremlægge andre relevante oplysninger. Der kan her være tale om et eller flere af følgende oplysninger: Tilgodehavender og gæld, igangværende arbejder, aktiver, hvorpå der foretages skattemæssig afskrivning og forskudsafskrivning mv., samt dokumentation for afstemningen af indberettede oplysninger om lønninger, honorarer, uddelinger, samt renteindtægter og - udgifter mv. AMVAB-opdatering af Skatteministeriet 35

38 Gennemgang af regnskabs- og bogføringsdokumentation I tilknytning til ovennævnte kan SKAT anmode virksomhederne om at fremlægge bogføringen og andre oplysninger, som allerede findes i virksomheden. Der kan eksempelvis blive tale om en eller flere af følgende: Oplysninger om omkostninger, herunder vareforbrug, lønninger mv. efter art og oplysning om omkostninger overført til anlægsformål eller privat formål Oplysning om indtægter og udgiver som hidrører fra andet en den ordinære drift. Oplysning om repræsentationsudgifter, med fuld og begrænset fradragsret samt oplysning om skattefri godtgørelse for rejse og befordring Oplysning om forfaldne renter hvis der er foretaget periodisering af renter samt oplysning om periodiseringsposter primo og ultimo. Oplysningerne kan fremlægges i den form, de findes i virksomheden, eks. i form at råbalance (omkostninger), kontospecifikationer (andre indtægter og udgifter), eller opgørelser, der er anvendt til brug for indkomstopgørelsen (repræsentationsudgifter). I tillæg til ovennævnte ændringer, betyder ændringen af mindstekravsbekendtgørelsen en ændring af de gældende krav i bogføringsloven om opbevaring af regnskabsmateriale. Kravet om opbevaring af kassestrimlerne ændres fra 5 år til 1 år. Undersøgelsens validitet Det fremgår af ex-ante rapporten, at de interviewede revisorer har haft god indsigt i de oplysninger, der vil skulle angives på selvangivelsen, ligesom de interviewede personer alle har haft stor indsigt i de gældende krav til skatteregnskabet. Interviewene med revisorerne har haft til formål at indsamle baggrundsoplysninger om de forventede administrative konsekvenser for den andel af virksomhederne, der har valgt af outsource skatteregnskabet til revisorer og for hvem skatteregnskabet kan betegnes som værende af normal kompleksitet. Modsat har interviewet med selskabet fokuseret på at indsamle baggrundsoplysninger om de forventede administrative konsekvenser for den andel af virksomhederne, der selv varetager det administrative arbejde forbundet med skatteregnskabet, og for hvem kompleksiteten af skatteregnskabet kan betegnes som værende relativ høj. Interviewene med såvel revisorer som større selskaber har derfor foregået med udgangspunkt i diskussioner om betydningen af skatteregnskabets kompleksitet i forhold til ændringerne af kravene i mindstekravsbekendtgørelsen. Kortlægningen af kravene i udkastet til ændring af mindstekravsbekendtgørelsen er diskuteret og kommenteret af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, SKAT og Skatteministeriet med henblik på validering af den gennemførte kortlægning. Vurdering af de administrative konsekvenser AMVAB-opdatering af Skatteministeriet 36

39 De interviewede revisorer giver udtryk for, at det ikke vil have indflydelse på, hvordan regnskaber og specifikationer udformes i den umiddelbare fremtid. De interviewede virksomheder giver udtryk for at betydningen af omlægningen af ligningssystemet ikke vil give udslag i umiddelbare reduktioner af det administrative arbejde hos revisorer og virksomheder. Det vil således først være i løbet af nogle år at revisorer og klienter vil være vænnet til at skattemæssige specifikationer ikke skal udarbejdes af hensyn til skattevæsenet. Når der er opnået vished for, at der ikke sker en drastisk stigning i forespørgsler efter supplerende oplysninger der skal udarbejdes og fremfindes, vil omlægningen på sigt medføre, at supplerende oplysningskrav alene foreligger som arbejdspapirer hos revisor henholdsvis, at man er indstillet på at specifikationer foreligger som en integreret del af bogføringen i virksomhederne. Den reelle lempelse for virksomheder, vil på grund af træghed i revisorernes tilgang til ændringer i det materiale der leveres til klienter, således først få effekt overfor den store masse af virksomheder om nogle år. I forhold til Skatteministeriets aktuelle forslag om ændring af den gældende mindstekravsbekendtgørelse (BEK nr. 707 af 04/07/2005) er de administrative konsekvenser som følge af omlægningen af ligningsprocesserne opgjort ved at beregne de administrative omkostninger for de virksomheder, der forventes at blive anmodet om at fremlægge det skattemæssige årsregnskab og det antal virksomheder, for de virksomheder der forventes at blive anmodet om at fremlægge supplerende oplysninger til skatteregnskabet, samt for de virksomheder, der kan forventes at blive anmodet om at fremlægge bogføringen og andre relevante oplysninger. På baggrund heraf er de samlede administrative lettelser opgjort ved at sammenholde disse administrative omkostninger med de administrative omkostninger forbundet med det eksisterende ligningssystem. Der er her anvendt de administrative omkostninger, som blev opgjort i forbindelse med ændringerne i sommeren Tabellen herunder sammenfatter ex-ante undersøgelsens resultater i forhold til de forventede administrative konsekvenser: Tabel 5.14: Sammenfatning af de forventede administrative konsekvenser ved ændring af mindstekravsbekendtgørelsen, samfundsniveau (kr./år) Selskaber Personligt drevne virksomheder Udfyldelse af nye felter på selvangivelsen Fremlæggelse af skatteregnskab Fremlæggelse af supplerende oplysninger Gennemgang af regnskabs- og bogføringsdokumentation I alt ved omlægning af ligningssystem Udarbejdelse af skatteregnskab ved udtagelse til ligning, som opgjort tidligere** I alt Total * Opgjort i forbindelse med ændringen af BEK nr af 17/12/1999 i sommeren 2005 For så vidt angår omlægningen af ligningssystemet betyder ændringerne af mindstekravsbekendtgørelsen en reduktion af de samlede administrative omkostninger sammenlignet med de gældende bestemmelser i mindstekravsbekendtgørelsen. Ved de gældende regler udgør de samlede admini- AMVAB-opdatering af Skatteministeriet 37

40 strative omkostningerne således 138,0 mio. kr./år (jf. ovenfor), mens de samlede administrative omkostninger efter de foreslåede regler udgør ca. 86,9 mio. kr./år. Beregningerne viser således en forventet administrativ lettelse på ca. 51,1 mio. kr./år på samfundsniveau. Forslaget til ændring af mindstekravsbekendtgørelsen medfører ikke nogen omstillingsomkostninger for de berørte virksomheder. Vedrørende ændringerne af kravene til opbevaring af kassestrimler, er der gennemført telefoniske interview med seks virksomheder inden for detailhandlen, som alle deltog i en tidligere gennemført undersøgelse af virksomhedernes omkostninger til opbevaring af regnskabsmateriale. Interviewene viser, at virksomhederne ikke har særskilte omkostninger til opbevaringen af kassestrimler. Dette skyldes, at de interviewede virksomheder alle benytter sig af egne lagerfaciliteter og derfor ikke har særskilte omkostninger til lager, transport mv. Samtidigt viser interviewene, at især de store virksomheder anvender kasse- og IT-systemer som giver mulighed for at opbevare kassestrimlerne elektronisk. Omkostningerne til den del af disse kassesystemer, som vil kunne henføres til opbevaringen af kassestrimlerne vurderes dog at være meget marginale. Sammenfattende viser interviewene at omkostningerne forbundet med opbevaring af regnskabsmateriale er knyttet til tidsforbruget ved de løbende omrokeringer af regnskabsår. På baggrund af interviewene, vurderes der derfor ikke at være særskilte administrative konsekvenser forbundet med ændringerne af kravene til opbevaring af kassestrimler Ex-ante vurdering af forslag til ændring oplysnings- og dokumentationspligt vedrørende transfer pricing I april 2005 blev der gennemført en ex-ante vurdering af de forventede administrative konsekvenser forbundet med Skatteministeriets forslag til ændring af skattekontrolloven, Skattestyrelsesloven, Ligningsloven og tonnageskatteloven (Ændring af oplysnings- og dokumentationspligt vedrørende transfer pricing) Formålet med lovforslaget er at sikre, at danske regler er i overensstemmelse med EU-retten. Derudover er formålet at skabe yderligere incitamenter for koncernerne til at udarbejde den lovpligtige dokumentation i forbindelse med transfer pricing, og at gøre det i den ønskede kvalitet og til rette tid. Loven gælder for alle danske koncerner, der har indenlandske og udenlandske transaktioner med forbundne parter, det vil sige parter inden for samme koncern eller koncernstruktur, f.eks. moderselskaber, datterselskaber, søsterselskaber og andre helt eller delvist ejede virksomheder (f.eks. distributionsvirksomheder). I alt vil koncernrelaterede virksomheder i Danmark bliver påvirket at lovforslaget. Til brug for beregningen af de administrative konsekvenser på samfundsniveau, er der foretaget en beregning af populationstallene for hvert af de segmenter, der anvendes i rapporten. Segmenterne er identificeret på baggrund af den effekt lovforslaget vil få for de forskellige typer koncerner. Implementering af lovforslaget kan have tre mulige effekter: 1. Koncerner lettes for dokumentationspligt som følge af lovforslaget (gælder kun for koncerner med under 250 ansatte, der har udenlandske kontrollerede transaktioner). I alt koncernvirksomheder i Danmark foretager grænseoverskridende kontrollerede transaktioner og har derfor hidtil været administrativt berørt af reglerne om transfer pricing. Heraf vedrører 44% små AMVAB-opdatering af Skatteministeriet 38

41 koncerner med under 250 medarbejdere. Disse små koncerner udgør en population på i alt 2550 koncernvirksomheder, der fremover lettes for dokumentationskravet for hovedparten af deres udenlandske transaktioner. De vil dog fortsat være omfattet af oplysningskravet. Koncernvirksomhederne udgør segment 1 i den videre analyse. 2. Koncerner får udvidet deres oplysnings-/dokumentationsforpligtelse som følge af lovforslaget (gælder for koncerner med udenlandske og indenlandske kontrollerede transaktioner). Denne gruppe udgør koncernvirksomheder, der har transaktioner med koncernforbundne virksomheder i Danmark og udlandet. Disse har hidtil været administrativt omfattet af reglerne om transfer pricing fordi de har grænseoverskridende koncerninterne transaktioner og vil alle blive administrativt omfattet af lovændringen. Af de koncernvirksomheder vedrører (98%) små koncerner med under 250 ansatte. Disse vil som noget nyt blive omfattet af oplysningspligten mht. indenlandske transaktioner men vil ikke blive omfattet af dokumentationspligten vedr. transfer pricing mht. indenlandske transaktioner. Koncernerne udgør segment 2 i den videre analyse De resterende 731 koncernvirksomheder vedrører store koncerner med minimum 250 ansatte. Disse koncerner vil blive omfattet af den udvidede oplysningspligt og dokumentationspligt mht. indenlandske transaktioner. På baggrund af forskellige byrdeforventninger opdeles gruppen i 2 segmenter: 706 af de i alt 731 koncerner har mellem 250 og 5000 ansatte. Disse udgør segment 3 i den videre analyse. 25 koncerner har over 5000 ansatte. På baggrund af deres størrelse, kompleksitet og antal af forskellige transaktionstyper vurderes disse af få særligt store konsekvenser af lovforslaget. Disse udgør segment 4 i den videre analyse. 3. Koncerner der vil blive nyomfattet af loven om transfer pricing som følge af lovforslaget (koncerner der kun har indenlandske kontrollerede transaktioner). Denne gruppe består samlet af koncernvirksomheder i Danmark, der har kontrollerede transaktioner med koncernforbundne virksomheder i Danmark, men ikke med udenlandske. Disse vil som noget nyt blive administrativt omfattet af lovforslaget vedr. transfer pricing som følge af at de har indenlandske transaktioner. Heraf vedrører (99%) små koncernvirksomheder med under 250 ansatte. Disse vil blive omfattet af oplysningspligten, men ikke af dokumentationspligten vedr. transfer pricing. De indgår som en del af segment virksomheder er store koncerner med 250 ansatte eller derover og vil som noget nyt blive omfattet af oplysningspligten og dokumentationspligten som følge af, at de har indenlandske transaktioner. De udgør segment 5 i den videre analyse Undersøgelsens validitet Det fremgår af ex-ante rapporten, at respondenterne i stor udstrækning har været i stand til at redegøre for hvilke administrative aktiviteter, de forventer at lovforslaget resulterer i som følge af de forskellige informationsforpligtelser og oplysningskrav. Det har ikke været muligt at finde præcise opgørelser over antal koncerner pr. segment. Beregningen af populationstallet for delsegmenterne baseret på KOB databasen, vurderes at være behæftet med betydelig usikkerhed, hvil- AMVAB-opdatering af Skatteministeriet 39

42 ket indebærer at vurderingen af de samlede administrative konsekvenser af loven ligeledes er behæftet med en betydelig usikkerhed. Vurdering af de administrative konsekvenser Tabellerne nedenfor sammenfatter de administrative konsekvenser, som forventes at følge direkte af lovforslaget. Konsekvenser af eventuel følgelovgivning indgår således ikke i konsekvensangivelserne. Forventet følgelovgivning med konkretisering/stramning af dokumentationsforpligtelsen følger i en senere vejledning (og er således ikke indbefattet i nedenstående resultater). Tabel 5.15: Administrative omstillingsomkostninger Samfundsniveau Oplysningspligt, indenlandske transaktioner Dokumentationspligt indenlandske transaktioner I alt 45,5 mio. kr. 34,1 mio. kr. 79,6 mio. kr. Tabel 5.16: Løbende administrative omkostninger (samfundsniveau, år) Samfundsniveau Oplysningspligt, indenlandske transaktioner Dokumentationspligt indenlandske transaktioner Fritagelse for dokumentationspligt I alt 103,4 mio. kr. 7,2 mio. kr. -25,8 mio. kr. 84,8 mio. kr Ex-ante vurdering af forslag til indsats mod skatte- og afgiftsunddragelse Fair Play II) I januar 2006 blev der gennemført en ex-ante vurdering af de forventede administrative konsekvenser forbundet med Skatteministeriets forslag til lov om ændring af forskellige skatte- og afgiftslove, lov om næringsbrev til fødevarebutikker, lov om restaurations- og hotelvirksomhed mv. og lov om miljøbeskyttelse (indsats mod skatte- og afgiftsunddragelse Fair Play II). Lovforslaget er fremsat som led i Skatteministeriets indsats mod sort arbejde og andre former for skatte- og afgiftssnyd Fair Play. Lovforslaget indeholder i hovedpunkter følgende delelementer: Skærpede regler om indberetning af udstationerede i Danmark indenfor bygge- og anlægsbranchen Bekæmpelse af momskarruseller Skærpede regler om sikkerhedsstillelse bl.a. som led i indsatsen mod momskarruseller samt mulighed for at fratage en virksomheds skatte- og afgiftsmæssige registrering. Samtidig lempes reglerne om sikkerhedsstillelse i forbindelse med registrering af selskaber Som led i bekæmpelse af ulovlig import og salg af punktafgiftspligtige varer stilles der krav om registrering af varemodtagere og derved øgede indberetningspligter Fastsættelse af større og kumulative bøder AMVAB-opdatering af Skatteministeriet 40

43 Udvidelse af næringsbrevsordningen til også at omfatte overtrædelser af pantlovgivningen Generelt er det alene de virksomheder, som ikke har ordnede forhold, der vil blive ramt af lovforslagene dog indeholder forslagene også elementer, der kan påvirke andre virksomheder. Forslagene vil samlet set influere på en række forskellige virksomheder og brancher. Af nedenstående tabel fremgår de respektive fem områder og de relevante virksomhedssegmenter: AMVAB-opdatering af Skatteministeriet 41

44 Tabel 5.17: Virksomhedssegmenter og population Emne Pkt. 1 Skærpede regler om indberetning af udstationerede i Danmark indenfor bygge- og anlægsbranchen. Pkt. 2 Bekæmpelse af momskarruseller Virksomheder, der indgår i populationen Virksomheder der indgår aftaler med udenlandske virksomheder indenfor bygge- og anlægsbranchen, der ikke har fast driftssted i Danmark. Der er primært tale om større entreprenørvirksomheder og andre virksomheder, hvor bygge- og anlægsarbejde udføres af udenlandske entreprenører. Undtaget fra måling da virksomhederne, der bliver omfattet ikke har overholdt eller overholder gældende lovgivning og derfor ikke kan betegnes som normalt effektive virksomheder. Pkt. 3 Skærpede regler om sikkerhedsstillelse bl.a. som led i indsatsen mod momskarruseller samt mulighed for at fratage en virksomheds skatte- og afgiftsmæssige registrering. Samtidig lempes reglerne om sikkerhedsstillelse i forbindelse med registrering af selskaber. Alle brancher og virksomheder Pkt. 4 Som led i bekæmpelse af ulovlig import og salg af punktafgiftspligtige varer stilles der krav om registrering af varemodtagere Virksomheder med import af emballage, chokolade- og sukkervarer samt mineralvand- og læskedrikkoncentrater Pkt. 5 Fastsættelse af større og kumulative bøder Virksomheder der ikke overholder mineralvands-, chokolade-, emballage-, øl- og vin-, spiritus- og tobaksafgiftsloven. Pkt. 6 Udvidelse af næringsbrevsordningen til også at omfatte overtrædelser af pantlovgivningen. Virksomheder med detailsalg af fødevarer Fastlæggelsen af antallet af omfattede virksomheder er hovedsageligt sket med udgangspunkt i Købmandsstandens Oplysningsbureau (KOB). For så vidt angår antallet af indberetninger af aftaler med udenlandske virksomheder har det været nødvendigt med en række skøn og antagelser over, hvor stor populationen er. Der er gennemført i alt 4 interviews med virksomheder, der er berørt af forslagene. I forbindelse med rekrutteringen af virksomheder til interview har der været taget kontakt til 152 virksomheder. Lovforslaget er drøftet med yderligere 6 virksomheder, som på denne baggrund har vurderet, at de ikke er omfattet og derfor ikke har ønsket at deltage i uddybende interview. Undersøgelsens validitet Det er den overordnede vurdering, at de anførte administrative omkostninger bygger på et forholdsvis usikkert grundlag. Dette skyldes hovedsageligt, at det har været vanskeligt at bestemme entydige populationer. Det har således været nødvendigt at foretage en række antagelser og skøn, hvorfor de administrative omkostninger på samfundsniveau skal tages med forbehold. Vurdering af de administrative konsekvenser Tabellen herunder sammenfatter undersøgelsens resultater i forhold til de forventede administrative konsekvenser. Af tabellen fremgår såvel de løben- AMVAB-opdatering af Skatteministeriet 42

45 de administrative omkostninger ved den nuværende lovgivning samt de forventede administrative omkostninger som følge af forslagene. De administrative omkostninger dækker over virksomhedernes tidsforbrug ved de elementer af lovforslaget, der er ændret i forhold til den nuværende lov. Tabel 5.18: Administrative omkostninger på løbende basis (pr. år) Samfundsniveau Samlede administrative omkostninger (kr./år) Nuværende lovgivning Forslag Punkt 1. Skærpede regler om indberetning af udstationerede i Danmark indenfor bygge- og anlægsbranchen Punkt 3. Skærpede regler om sikkerhedsstillelse bl.a. som led i indsatsen mod momskarruseller samt mulighed for at fratage en virksomheds skatteog afgiftsmæssige registrering. Samtidig lempes reglerne om sikkerhedsstillelse i forbindelse med registrering af selskaber Punkt 4. Krav om registrering af varemodtagere Total Det kan overordnet set konstateres, at: der ikke er nævneværdige forskelle mellem større henholdsvis mindre virksomheders administrative ressourceforbrug, forslagene ikke forventes at medføre omstillingsomkostninger, samt at de interviewede virksomheder generelt set ikke har væsentlige eksterne omkostninger som følge den nuværende lovgivning på området, og der forventes ikke væsentlige eksterne omkostninger som følge af lovforslaget. Sammenfattende viser undersøgelsen, at de forventede administrative omkostninger som følge af forslagene andrager ca. 1,1 mio. kr. pr. år på samfundsniveau. De administrative omkostninger ved nuværende lovgivning er opgjort til ca. 8,6 mio. kr., hvorfor den årlige administrative lempelse som følge af forslagene forventes at udgøre godt 7,5 mio. kr Ex-ante vurdering af forslag om digital motorregistrering I februar 2005 blev der gennemført en ex-ante vurdering af de forventede administrative konsekvenser forbundet med Skatteministeriets lovforslag om digital motorregistrering. Lovforslaget indebærer, at alle oplysninger vedrørende motorregistering, som hidtil har været spredt i forskellige registre, fremover samles i et fælles statsligt motorregister, og at opgaven med at registrere privatiseres. Dette betyder, at motorregistrering fremover skal ske digitalt, samt at indregistrering og udlevering af nummerplader vil kunne ske hos godkendte bilforhandlere og synsvirksomheder. Endvidere vil virksomheder og borgere i almindelighed få adgang til at omregistrere køretøjer over Internettet. Forslag til lov om digital motorregistrering indeholder 3 aspekter: AMVAB-opdatering af Skatteministeriet 43

46 A. Digital motorregistrering B. Indregistrering og udlevering af nummerplader C. Digital indberetning og anmeldelse af typegodkendelse fra importørerne af motorkøretøjer For erhvervslivet vil forslaget primært berøre importører af køretøjer, forhandlere af køretøjer og i mindre grad den øvrige del af erhvervslivet. Der er i alt foretaget 7 virksomhedsinterviews og 1 interview med en brancheorganisation. 4 af virksomhederne var bilforhandlere og 3 var bilimportører. Brancheorganisationen er tilknyttet bilimportørerne. Interviewene blev foretaget over telefonen. Der blev foretaget opringninger til i alt 16 virksomheder. Virksomhederne blev tilfældigt udvalgt på en liste over forhandlere og importører i Danmark udtaget via og brancheorganisationen de danske bilimportørers hjemmeside. Undersøgelsens validitet Undersøgelsen bygger på et lovudkast fra skatteministeriet, der kun overordnet beskriver det nye system til digital motorregistrering. En stor del af oplysningerne omkring det fremtidige systems opbygning bygger derfor på Finansministers rapport om digital motorregistrering. Alligevel har det ikke været muligt at beskrive det fremtidige system i detaljer, og derfor er virksomhedernes svar hæftet med en vis usikkerhed i forhold til det endelige systems udformning. Endvidere har det været problematisk at udskille de nuværende arbejdsgange fra den eksisterende AMVAB-måling. Populationerne bygger på statistisk materiale omkring antallet af registrerede køretøjer og antallet af genregistreringer. Antallet af genregistreringer er antaget til at udgøre 30 % af antallet af registreringer af personbiler, men det har ikke været muligt at få verificeret denne antagelse, hvorfor der kan være usikkerhed ved de 30 %. Vurdering af de administrative konsekvenser Tabellen herunder sammenfatter vurderingen af de forventede administrative konsekvenser ved forslaget om digital motorregistrering: Tabel 5.19: Administrative lettelser på løbende basis (pr. år) Samfundsniveau Digital motorregistrering Nummerplader Digital indberetning og anmeldelse af typegodkendelse fra importører af motorkøretøjer I alt 43,4 mio. kr. 5,1 mio. kr. 1,7 mio. kr. 50,2 mio. kr. Omstillingsomkostningerne kan ikke nærmere opgøres, da det digitale indberetningssystem i forbindelse med lovforslaget fra Skatteministeriet endnu ikke er nærmere defineret. AMVAB-opdatering af Skatteministeriet 44

47 5.4. Andre initiativer Der har ikke i perioden 1. juli 2005 til 30. juni 2006 været gennemført andre initiativer på Skatteministeriets område, fx digitaliseringsinitiativer, med administrative konsekvenser for virksomhederne. AMVAB-opdatering af Skatteministeriet 45

48 6. English summary the development of the administrative burdens for the Ministry of Taxation from July 2005 to June The Division for Better Business Regulation an agency under the Danish Commerce and Companies Agency has, with assistance from Rambøll Management Ltd. completed the update of the Standard Cost Model measurement on the legislation administrated by The Danish Ministry of Taxation. In 2002 the Danish Government outlined a new strategy for providing support to the private sector in Denmark named The Danish Growth strategy. The main aim of the strategy is to achieve a reduction of up to 25 pct. in the administrative burdens that Danish enterprises face by the year Key to the strategy of reducing the administrative burdens for businesses has been to gather and supply the Ministry of Taxation with measurements of the administrative costs of regulation within the ministry. These measurements are central to the ministry s further work on improving the conditions of the business community. Staff and coordinators from the ministry have throughout the analysis cooperated with the consultants on assuring the quality of the data used in the study and have also provided more general information within their specific sphere of authority. Total administrative costs The administrative costs stemming from the regulation of the Danish Ministry of Taxation has, from the update measurement in June 2005 to the update measurement ending 30th June 2006, decreased from 1,097.3 million EUR. to million EUR., equivalent to a decrease of approx. 11,5 pct. in the total administrative costs. The update measurement includes new and altered regulation which has entered into force from July 2005 until 30th of June It also includes regulation which has been passed by parliament, but which businesses have yet to experience in practice. Since 2005 this has resulted in reductions of the administrative costs of approximately 81.1 million EUR. Table 1.1 below shows the total administrative costs of new and altered regulation stemming from legislation from the Danish Ministry of Taxation. In addition the table shows the percentage of the administrative costs stemming from national and international regulation. This percentage however, does not include regulation which has been passed by parliament, but which businesses have yet to experience in practice. Table 1.1: Total administrative costs and the percentage of ABC regulation, June 2006 Total (the Danish Ministry of Taxation) Costs June 2006 (million EUR.) ABC-regulation (pct.) A B C 970,5 15,2 7,0 77,8 AMVAB-opdatering af Skatteministeriet 46

49 As shown in the table the total administrative costs for businesses stemming from regulation from the Danish Ministry of Taxation amounts to 970,5 million EUR. in June ABC-regulation The table above also illustrates that the main part of the administrative costs arise from national Acts and executive orders. 77,8 pct. of the costs from the Danish Ministry of Taxation can be related to pure national regulation (Cregulation). Furthermore 15,2 pct. of the administrative costs can be attributed to demands, which come directly from international regulation (Aregulation). The remaining 7,0 pct. of the administrative costs can be attributed to demands which are derived from international regulation (Bregulation). Development of the administrative costs Table 1.2 below shows the development in the administrative costs for businesses in the period from November 2001 (zero point-measurement) over the baseline-measurement in August 2004 to the update measurements in the middle of 2005 and Table 1.2: Development in the administrative costs from November 2001 to June 2006 Total (The Danish Ministry of Taxation) Zero pointmeasurement (2001) (million EUR.) Baseline measurement (2004) (million EUR.) Update measurement (2005) (million EUR.) Update measurement (2006) (million EUR.) Development (pct.) 1, , , ,6 As illustrated in table 1.2 the net effect for the period of is a reduction of the administrative costs of approx. 251,8 million EUR. equivalent to 20,6 pct. AMVAB-opdatering af Skatteministeriet 47

50 Bilag Bilag A. Oversigt over love og bekendtgørelser, der indgår i opdateringen Listen herunder angiver de love og bekendtgørelser, der indgår i opdateringen, hvor de administrative konsekvenser er endeligt opgjorte. Disse ændringer er blevet indlæst i AMVAB-databasen. Lov/bekendtgørelse Administrative omkostninger 2001 (mio. kr.) Administrative omkostninger juni 2006 (mio. kr.) Ændring (mio. kr.) Administrerende myndighed Procentvis ændring Departementet Departementet Departementet Departementet Departementet Bekendtgørelse om udloddende investeringsforeningers oplysningsog dokumentationspligt (BEK nr 432 af 03/05/2006) Bekendtgørelse om visse regler i pensionsafkastbeskatningsloven (BEK nr 1027 af 24/10/2005) Bekendtgørelse af lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven) (LBK nr 835 af 29/08/2005) Lov om ændring af forskellige skatte- og afgiftslove m.v. (Lettelse af administrative byrder) (LOV nr 509 af 07/06/2006) Ændringsloven medfører ændringer i bekendtgørelse af lov om beskatningen af pensionsordninger m.v. (pensionsbeskatningsloven) (LBK nr 816 af 30/09/2003) Lov om ændring af registreringsafgiftsloven og ligningsloven (Udenlandske firmabiler, fradrag for særligt brændstoføkonomiske brugte indførte personbiler og ophævelse af gebyret for vurdering af nye køretøjer) (LOV nr 519 af 07/06/2006). Ændringsloven medfører ændringer af bekendtgørelse af lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v. (LBK nr 977 af 02/12/2002) 3) - 0,1 0,1 100,0% 4,8-4,8-4,8 100,0% - 0,0 0,0 100,0% 204,2 1) 109,4 1) - 94,8-46,42% 100,6 2) 100,3 2) - 0,4-0,4% AMVAB-opdatering af Skatteministeriet 48

51 Departementet Lov om ændring af ligningsloven, selskabsskatteloven og andre skattelove (Justering af erhvervsbeskatningen) (LOV nr 308 af 19/04/2006) 4) ; Lov om ændring af ligningsloven (Afskaffelse af hensættelsesafgiften) (LOV nr 306 af 19/04/2006) 5) ; samt Lov om ændring af skattekontrolloven og lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. (Digitalisering af regnskabsoplysninger, ophævelse af virksomheders underretningspligt og afskaffelse af kildeskattebøderne) (LOV nr 1441 af 22/12/2004) 6) Ændringslovene medfører ændringer af bekendtgørelse af skattekontrolloven (LBK nr 869 af 12/08/2004) 2.180,1 7) 1.463,2 8) - 716,9-32,9% Skatteministeriet i alt 9.190, , ,5-14,8% 1) Omfatter omkostninger på 816: Bekendtgørelse af lov om beskatningen af pensionsordninger m.v. (pensionsbeskatningsloven), inkl. underliggende bekendtgørelse 2) Omfatter omkostninger på 977: Bekendtgørelse af lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v. 3) Ændringen medfører at 3 nye infopligter er blevet tilføjet: Ansøgning - Afgiftsberigtigelse af køretøj til SKAT Ansøgning - forudbetaling af afgift for afgiftspligtige motorkøretøjer Ansøgning til SKAT - godtgørelse af allerede betalt afgift for motorkøretøjer 4) Ændringsloven medfører en udvidelse af antallet af selskaber omfattet af udvidede koncerndefinition, hvormed flere selskaber skal oplyse om art og beløbsinterval af transaktioner. Ændringen er registreret på Bekendtgørelse af skattekontrolloven (LBK nr 869 af 12/08/2004). 5) Ændringsloven medfører ændringer af bekendtgørelse af skattekontrolloven (LBK nr 869 af 12/08/2004). Ændringen er håndteret ved at lade oplysningskravet "specifikation af hensættelser" udgå 6) Ændringsloven medfører at en række infopligter under bekendtgørelse af skattekontrolloven (LBK nr 869 af 12/08/2004) udgår. Der er tale om følgende informationsforpligtelser: Indberetning af forvaltede pantebreve i depot Indberetning af forvaltede pensionsordninger Indberetning af udloddet udbytte, forvaltede aktier i depot Indberetning af udloddet udbytte, unoterede selskaber Indberetning af ydede lån Indberetning vedr. obligationer og investeringsbeviser Indberetning vedr. overdragelse af obligationer, rentekuponer, investeringsbeviser og terminskontrakter Indberetning vedr. overdragelse af obligationer, rentekuponer, investeringsbeviser og terminskontrakter (parterne) Oplysning til 3. mand (modtageren af udbytte) 7) Omfatter omkostninger på 869: Bekendtgørelse af skattekontrolloven, inkl. underliggende bekendtgørelse 8) Omfatter omkostninger på 869: Bekendtgørelse af skattekontrolloven AMVAB-opdatering af Skatteministeriet 49

52 Bilag B. Liste over regler fra folketingsåret 05/06 der udskydes til næste opdatering Listen herunder indeholder love/bekendtgørelser med administrative konsekvenser, der ikke er trådt i kraft eller som af andre årsager ikke kan opdateres endeligt, selvom de er vedtaget i folketingsåret 05/06. De administrative konsekvenser ved de nævnte regler vil blive endeligt opgjorte i forbindelse med de kommende opdateringer. Administrerende myndighed (styrelse) Lov/bek. Specifikation af årsag Departementet Bekendtgørelse om krav til det skattemæssige årsregnskab mv. for mindre virksomheder (Mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder) (BEK nr 594 af 12/06/2006) Bekendtgørelsen indgår under de foreløbigt opgjorte konsekvenser. Den trådte i kraft den 1. august 2006 og har virkning for selvangivelser mv., der skal indgives for indkomståret 2006 eller senere, hvorfor virksomhederne endnu ikke har erfaring med at efterleve bestemmelserne. Departementet Bekendtgørelse om beskatningen af pensionsordninger (BEK nr 662 af 16/06/2006) Bekendtgørelsen trådte i kraft den 1. juli 2006, hvorfor virksomhederne endnu ikke har erfaring med at efterleve bestemmelserne. Departementet Bekendtgørelse om merværdiafgiftsloven (momsloven) (BEK nr 663 af 16/06/2006) Bekendtgørelsen trådte i kraft den 1. juli 2006, hvorfor virksomhederne endnu ikke har erfaring med at efterleve bestemmelserne. Departementet Lov om ændring af forskellige skatteog afgiftslove, lov om næringsbrev til fødevarebutikker, lov om restaurationsog hotelvirksomhed m.v. og lov om miljøbeskyttelse (Indsats mod skatteog afgiftsunddragelse Fairplay II) (LOV nr 408 af 08/05/2006) Loven indgår under de foreløbigt opgjorte konsekvenser. Loven trådte i kraft den 1. juli 2006, hvorfor virksomhederne endnu ikke har erfaring med at efterleve bestemmelserne. Departementet Lov om ændring af opkrævningsloven, selskabsskatteloven og forskellige andre love (Opkrævning via én skattekonto) (LOV nr 513 af 07/06/2006) Bestemmelserne trådte i kraft efter 1/7-2006, hvorfor virksomhederne endnu ikke har erfaring med efterlevelse af reglerne Departementet Lov om ændring af merværdiafgiftsloven og lov om afgift af lønsum (Ændrede momsregler for visse hjemmeplejeydelser og indsættelse af hjemmel til modregning af negative afgiftsbeløb i Loven trådte i kraft den 1. juli 2006, hvorfor virksomhederne endnu ikke har erfaring med at efterleve bestemmelserne. AMVAB-opdatering af Skatteministeriet 50

53 efterfølgende indkomstår for visse lønsumsafgiftspligtige virksomheder) (LOV nr 517 af 07/06/2006) Departementet Lov om registrering af køretøjer (LOV nr 309 af 19/04/2006) Loven indgår under de foreløbigt opgjorte konsekvenser. Den digitale motorregistrering træder først i kraft i 2008, hvorfor virksomhederne endnu ikke har erfaring med at efterleve reglerne. AMVAB-opdatering af Skatteministeriet 51