Modul- og fagbeskrivelser til STO Den juridiske bacheloruddannelse Bac.jur semester. Aalborg Universitet

Modul- og fagbeskrivelser til STO 2009 Den juridiske bacheloruddannelse Bac.jur. 2.- 6. semester Aalborg Universitet NOTAT: Denne modul- og fagbeskrivelser omfatter undervisnings- og eksamensudbud for ordinære studerende på følgende semestre: 2. semester: F 2010 eller senere forår 3. semester: E2010 eller senere efterår 4. semester: F 2011 eller senere forår 5. semester: E 2011 eller senere efterår 6. semester: F 2012 eller senere forår Revideret: Vinteren 2012: Timeændring Obligationsret I (fra 7 holdundervisningslektioner á 2 timer til 8 holdundervisningslektioner á 2 timer, tilføjet 2 studenterinstruktioner á 3 timer). Timeændring Indledende Tingsret (tilføjet 2 studenterinstruktioner á 2 timer). Timeændring Køberet (fra 6 holdundervisningslektioner á 2 timer til 7 holdundervisningslektioner á 2 timer, tilføjet 2 studenterinstruktioner á 2 timer). Pensumopdatering: Strafferet og straffeproces (10. udg. af Kommenteret straffelov af Vagn Greve m.fl., erstatter 9. udg.). Pensumændring: Statsforfatningsret 1

Peter Germer: Statsforfatningsret, 4. udgave, Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2007 udgår, erstattes af Jens Peter Christensen, Jørgen Albæk Jensen og Michael Hansen Jensen, Dansk Statsret, 1. udg., 2012. Erik Werlauff: Europæiske menneskerettigheder en praktisk indføring, Gjellerup/Gads Forlag 2006 erstattes af Nyt pensum: Jens Elo Rytter, Individets grundlæggende rettigheder, 2. udg., 2013. Timeændring Statsforfatningsret: 23 forelæsningslektioner af 2 timer og 5 studenterinstruktortimer af 2 timer. Ændres til 22 forelæsningslektioner af 2 timer og 9 studenterinstruktorlektioner af 2 timer. Timeændring: Erstatningsret 6 forelæsningslektioner af 2 timer ændres til 4 forelæsningslektioner af 2 timer og 2 forelæsningslektioner af 4 timer. Timeændring: Aftaleret 6 forelæsningslektioner af 2 timer, 11 holdundervisningslektioner af 2 timer og 3 studenterinstruktorlektioner af 2 timer. Ændres til: 5 forelæsningslektioner af 2 timer og 2 forelæsningslektioner af 4 timer. 4 studenterinstruktorlektioner af 2 timer, 7 holdundervisningslektioner af 2 timer. Sommeren 2012: Vinteren 2011: Sommeren 2011: Timeændring Kommunalret (fra 6*3 timer til 8*2 timer). Ny fagbeskrivelse: Alment modul og Selskabsret 1. Pensumændring i: Socialforvaltningsret, Jon Andersens Socialforvaltningsret udgår, i stedet kommer kompendium i Socialforvaltningsret, 2012. Timeændring EU-ret (fra forelæsninger 13*3 timer til 11*3 timer, studenterinstruktioner 15*2 timer til 9*2 timer holdundervisning ved ph.d. studerende og/eller studenterinstruktor). Pensumopdatering i Forvaltningsret. Pensumændring i: Strafferet. Timeændring i: Familie- og arveret (Tilføjelse af 14 studenterinstruktioner á 2 timer), Folkeret (Lektioner fra 9 timer til 15. timer) 3. semester: Forvaltningsret: Pensumopdatering og timejustering. Alment modul: Pensumændring og eksamensform ændret fra 3- døgnseksamen til 5 timers skriftlig eksamen 2 1 Se tidligere udgave af Selskabsret sidst i denne fagbeskrivelse 2 Se tidligere udgave af Forvaltningsret og Alment modul sidst i denne fagbeskrivelse. 2

Indholdsfortegnelse 1. Uddannelsens faglige profil og formål... 4 1.1. Viden... 5 1.2. Færdigheder/kompetencer... 5 2. Uddannelsens obligatoriske moduler og de enkelte fag... 6 2.1. Alment modul (5 ECTS)... 7 2.2. Det offentligretlige modul (40 ECTS)... 8 2.2.1. Statsforfatningsret (10 ECTS)... 9 2.2.2. Forvaltningsret (5 ECTS)... 10 2.2.3. Speciel forvaltningsret kommunalret og Socialforvaltningsret (5 ECTS) 12 2.2.4. Strafferet og straffeproces (10 ECTS)... 14 2.2.5. EU-ret... 16 2.3. Det formueretlige modul (75 ECTS)... 19 2.3.1. Formueret I (20 ECTS)... 20 2.3.1.1. Aftaleret (10 ECTS)... 20 2.3.1.2. Erstatningsret (10 ECTS)... 21 2.3.2. Familie- og arveret (15 ECTS)... 22 2.3.3. Formueret II (20 ECTS)... 23 2.3.3.1. Obligationsret I... 23 2.3.3.2. Indledende Tingsret... 24 2.3.3.3. International Privatret... 26 2.3.3.4. Køberet... 27 2.3.4. Formueret III (20 ECTS)... 28 2.3.4.1. Obligationsret II, konkurs/rekonstruktion, eksekution og panteret... 28 3. Uddannelsens valgfag... 30 4. Bachelorprojektet (10 ECTS)... 31 4.1. Miniprojekt på 2., 3. og 4. semester... 32 4.2. Bachelorprojekt... 33 5. Ikrafttræden og retlig status... 34 5.1. Tidligere versioner af fagbeskrivelserne... 34 5.1.1. Strafferet og straffeproces (10 ECTS) som udbudt 2008-2011... 34 5.1.2. Familie- og arveret (15 ECTS) som udbudt E2009-E2011... 36 5.1.3. Alment modul (5 ECTS) som udbudt E2009-E2011... 37 3

1. Uddannelsens faglige profil og formål Den juridiske bacheloruddannelse har to overordnede formål: den studerende skal selvstændigt kunne udføre erhvervsfunktioner med juridisk indhold i virksomheder, institutioner og organisationer såvel i det private som i det offentlige, jf. studieordningens 5, stk. 1. den studerende skal kunne optages på den juridiske kandidatuddannelse på Aalborg Universitet, jf. studieordningens 5, stk. 2. I henhold til studieordningens 6 betinger uddannelsens formål, at den studerende erhverver kundskaber og metodiske færdigheder indenfor de juridiske fagområders videnskabelige discipliner, herunder teori og metode. En bachelor i jura skal således gennem sin uddannelse opnå en bred faglig viden, samt de teoretiske og metodiske kvalifikationer, der gør den studerende i stand til, at: håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i studie- eller arbejdssammenhænge indenfor jura, og indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang, identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring i forskellige læringsmiljøer, selvstændigt kunne identificere og formulere problemstillinger indenfor de juridiske fagområder, vælge relevante løsninger og begrunde disse, fremkomme med begrundede udsagn om, hvad der er gældende ret inden for uddannelsens juridiske fagelementer, analysere og vurdere en juridisk argumentation, vurdere, fortolke og formulere kontrakter under hensyntagen til relevante retsregler, kunne formidle sin indsigt overfor både fagfæller, ikke-specialister, samarbejdspartnere og brugere i et korrekt mundtlig og skriftligt sprog. Uddannelsens faglige profil og formål realiseres gennem 3 juridiske moduler, hvor hvert modul indeholder et antal fag, der tilsammen opfylder uddannelsens målsætning for det enkelte modul. 4

I det følgende beskrives uddannelsens 3 moduler, samt de dertilhørende fagelementer, med udgangspunkt den nye danske kvalifikationsramme for videregående uddannelser. Formålet hermed er at beskrive den juridiske uddannelse ved at formulere målene for den studerendes læring i løbet af uddannelsen. Målene for den studerendes læring opdeles i en beskrivelse af henholdsvis: viden, færdigheder/kompetencer. Nedenfor beskrives, hvorledes disse begreber anvendes i denne studieordning til beskrivelse af læringsmålene, når disse særligt tilpasses henholdsvis juridiske og økonomiske discipliner. 1.1. Viden I beskrivelsen af modulerne defineres viden som: Den faglige faktuelle og teoretiske viden den studerende opnår. Ved beskrivelse af uddannelsens moduler indeholder punktet viden således de fag, som det pågældende modul omfatter. Det nærmere indhold af de fag, som der er i modulet, fremgår af fagets beskrivelse. Ved fagbeskrivelserne indeholder punktet viden en beskrivelse af de overordnende emner, som der undervises i det pågældende fag. Viden definerer således det forståelses- og refleksionsniveau, som den studerende skal opnå, vedrørende fagets begreber, teorier, metoder, praksis og videnskabelige problemstillinger. 1.2. Færdigheder/kompetencer I beskrivelsen af modulerne og fagene defineres færdigheder/kompetencer som: Den studerendes centrale kunnen eller anvendelsen af faget Ved beskrivelse af uddannelsens moduler indeholder punktet færdigheder/kompetencer, en beskrivelse af det, som den studerende forventes at kunne anvende den opnåede viden til i en konkret kontekst. Dette svarer til de færdigheder/kvalifikationer, den studerende skal demonstrere at have opnået til eksamen. Ved de juridiske fag vil punktet færdighed således typisk forudsætte korrekt anvendelse af det pågældende fags juridiske begreber og terminologi, samt kunne anvende den juridiske metode på de videnskabelige problemstillinger, der knytter sig til det enkelte fag. 5

Punktet færdigheder/kompetencer beskriver tilsammen det ønskede læringsudbytte af uddannelsen. Ved de juridiske fag vil færdigheder/kompetencer derfor kunne beskrives således, at viden og færdighederne/kompetencer udgør de byggesten af forskellig art, som den kompetente jurist bringer i spil i alle sammenhænge, hvor der er behov for juridisk bistand. 2. Uddannelsens obligatoriske moduler og de enkelte fag De obligatoriske juridiske fagelementer er i henhold til studieordningens 8 defineret således: MODUL FAG ECTS SEM EKSAMEN Alment modul Juridisk metode, 5 3. Skriftlig 5. timers eksamen retslære og retshistorie Offentligretligtmodul Statsforfatningsret 10 2. Mundtlig eksamen Forvaltningsret 10 3. Skriftlig 5-timers eksamen Strafferet/straffeproce 10 4. Skriftlig 5-timers eksamen s EU-ret/Folkeret 10 5. Skriftlig 5-timers eksamen Formueretligt- Modul Familie-/arveret 15 3. Skriftlig 5-timers eksamen Formueret 1 Erstatningsret 20 2. Skriftlig 5-timers eksamen (10 ECTS) Aftaleret Mundtlig eksamen (10 ECTS) Formueret 2 Købsret 20 4. Skriftlig 5-timers eksamen (10 ECTS) Obligationsret I Indledende tingsret International Privatret Mundtlig eksamen (10 ECTS) Formueret 3 Obligationsret II 20 5. Skriftlig 5-timers eksamen (10 ECTS) Konkursret/rekonstruk tion Eksekutionsret Mundtlig eksamen (10 ECTS) Panteret Valgfag Valgfag 10 6. Eksamensform fremgår af Valgfag 10 6. fagbeskrivelsen for det valgte fag Bachelorprojekt Miniprojekt 10 2. Bedømmes som bestået/ikke bestået og forudsættes 6

Miniprojekt 3. bestået før bachelorprojektet kan påbegyndes Miniprojekt 4. Bachelorprojekt 6. Mundtlig eksamen på baggrund af projekt. 2.1. Alment modul (5 ECTS) MODUL FAG ECTS SEM EKSAMEN Metodemodul Retshistorie, 5 3. Skriftlig 5. timers eksamen retsfilosofi og metode Det almene modul omfatter undervisning i tre fag: Retshistorie, retsfilosofi og metode, der tilsammen vægter 5 ECTS. Fagets navn: Retshistorie, retsfilosofi og metode Fagets engelske navn: History of Law, Philosophy of Law and Legal Method Formålet med det almene modul og dets fag er at give den studerende viden om: Rettens funktioner under skiftende politiske, religiøse og kulturelle forhold Grundlæggende træk af romerretten Grundlæggende erkendelsesteori Grundlæggende træk af retsvidenskabelige teorier og retsvidenskabelige metoder Retsdogmatisk metode og retskildeteorier Praktisk søgning og anvendelse af retskilder Fortolkning Hensyn og principper, der indgår i valg af retskilde, dennes fortolkning og retlig argumentation i øvrigt Pensum i faget er: Undervisningsnoter i Romerret, Carsten Munk-Hansen, downloades fra Moodle Rettens grund, bogudkast, Carsten Munk-Hansen, købes i universitetsboghandlen Undervisningen er placeret på uddannelsens 3. semester og omfatter i alt 33 undervisningstimer, fordelt på: 7

11 forelæsning lektioner á 3 timer således at den studerende opnår færdighed i at: Beskrive indholdsmæssige elementer i forskellige retsteorier og forklare sammenhænge og forskelle mellem retsteorier Redegøre for grundlæggende romerretlige institutter og begreber ogs sammenligne disse med nugældende ret Søge anvende og vurdere retskilder Fortolke skrevne regler Fortolke domme Anvende korrekt terminologi Vurdere konkrete retskilders betydning Formidle sin viden om romerret, retsvidenskabsteori og metode i et velstruktureret og klart sprog Selvstændigt vurdere udlægninger af gældende ret og anvendelse af juridisk metode Færdighederne eksamineres ved semestrets afslutning ved en 5 timers skriftlig intern eksamen. Den studerende skal således på baggrund af modulet opnå kompetence til at: Selvstændigt og kritisk anvende juridiske metode og retskilder i arbejdet med uddannelsens øvrige juridiske fag I et klart sprog og i en velstruktureret form formidle det metodiske og retskildemæssige grundlag for en retlig stillingtagen 2.2. Det offentligretlige modul (40 ECTS) MODUL FAG ECTS SEM EKSAMEN Offentligretligtmodul Statsforfatningsret 10 2. Skriftlig 5-timers eksamen Forvaltningsret 10 3. Skriftlig 5-timers eksamen Strafferet/straffeproce 10 4. Skriftlig 5-timers eksamen s EU-ret/Folkeret 10 5. Skriftlig 5-timers eksamen Det offentligretlige modul omfatter undervisning i fire fag: Statsforfatningsret, forvaltningsret, strafferet/straffeproces og EU-ret/Folkeret, der hver vægter 10 ECTS. 8

Formålet med det offentligretlige modul er at give den studerende indgående viden om: offentligretlige begreber og videnskabelige problemstillinger den almindelige forvaltningsrets principper, herunder den almindelige forvaltningsrets samspil med disciplinerne indenfor den specielle forvaltningsret de offentligretlige retskilder strafferetslovgivningen og retskilder, strafferetlige principper, begreber og videnskabelige problemstillinger således, at den studerende opnår færdighed/kompetence til ved brug af den juridiske metode at: afgøre om der er tale om en offentligretlig problemstilling anvende fagets begreber og terminologi kvalificere problemstillingens retlige indhold afgøre problemstillingen med de for område relevante retskilder formidle almene offentligretlige spørgsmål og argumentationer i et klart sprog og i velstruktureret form. 2.2.1. Statsforfatningsret (10 ECTS) Fagets navn: Statsforfatningsret Fagets engelske navn: Constitutional Law Den studerende skal i faget statsforfatningsret opnå indgående viden om: De øverste statsorganer, dvs. regeringen, folketinget og domstolenes forfatningsretlige stilling, såvel organisatorisk som funktionelt, disses beføjelser, procedurer og begrænsninger, der følger af grundloven, kompetencefordelinger og grundlovsbestemte frihedsrettigheder. Menneskerettighederne. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK). Pensum i faget er: Jens Peter Christensen, Jørgen Albæk Jensen og Michael Hansen Jensen, Dansk statsret, 1. udg., 2012, Djøf 9

Jens Elo Rytter, Individets grundlæggende rettigheder, 2. udg., 2013, Karnov Group Forlag. Undervisningen er placeret på uddannelsens 2. semester og omfatter cirka 56 undervisningstimer, fordelt på: 22 forelæsningslektioner af 2 timer 9 studenterinstruktortimer af 2 timer. Undervisningen tilrettelægges således, at den studerende opnår færdighed /kompetence til ved brug af den juridiske metode at: afgøre om der er tale om en statsforfatningsretlig problemstilling beskrive indholdet af statsforfatningsrettens regler redegøre for statsforfatningsrettens grundbegreber. kvalificere og relatere konkrete problemstillinger i forhold til statsforfatningsrettens regler og angive en relevant løsning. løse konkrete problemstillinger argumentere for og imod forskellige mulige løsninger og angive en konklusion i tilfælde af fortolkningstvivl. vurdere relevansen og betydningen af retspraksis og lovgivningspraksis i forhold til forfatningsretlige problemstillinger beskrive de vigtigste folkeretlige og menneskeretlige instrumenter redegøre for menneskerettens grundbegreber kvalificere og relatere konkrete problemstillinger til menneskerettens regler anvende juridisk metode på statsforfatningsretlige spørgsmål kvalificere og relatere juridiske problemstillinger til grundloven formulere sig klart og velstruktureret om statsforfatningsretlige spørgsmål med anvendelse af korrekt terminologi Færdighederne og kompetencerne eksamineres ved semestrets afslutning ved en 5 timers skriftlig ekstern eksamen. 2.2.2. Forvaltningsret (5 ECTS) Fagets navn: Almindelig forvaltningsret Fagets engelske navn: General Administrative Law 10

Formålet med faget almindelig forvaltningsret er at give den studerende viden om den almindelige forvaltningsrets regler og principper samt de offentligretlige retskilder. Den studerende skal således opnå viden om: Den almindelige forvaltningsrets begreber og videnskabelige problemstillinger De retsregler, der gælder for myndigheder i deres indbyrdes forhold og over for borgere og virksomheder samt dertilhørende retskilder Betydningen af forskellige regeltyper Forvaltningsorganers funktioner, organisation og opbygning Betydning af forskellige organiseringer og kompetencefordeling Sagsbehandlingsreglerne De indholdsmæssige krav til forvaltningsafgørelser Forvaltningsmyndigheders erstatningsansvar Reglerne om tilbagekaldelse af forvaltningsafgørelser Prøvelsessystemerne ved rekurs, ombudsmanden og domstolene Pensum i faget er: Almindelig forvaltningsret, Sten Bønsing, 2. udg., Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2012. Undervisningen er placeret på uddannelsens 3. semester og omfatter 69 undervisningslektioner, fordelt på: 15 forelæsningslektioner á 3 timer 12 holdundervisningslektioner á 2 timer. Undervisningen tilrettelægges således, at den studerende opnår færdighed i ved brug af den juridiske metode at: Afgøre og vurdere forvaltningsretlige spørgsmål Redegøre for forvaltningsretlige regler Analyse reglernes indhold og argumentere for valg af retskilde Identificere og afgøre om indholdsmæssige krav til forvaltningsafgørelse (hjemmel, magtfordrejning mv.) er iagttaget Afgøre om sagsbehandlingsregler konkret er overtrådt, og angive relevante argumenter af betydning for vurderingen heraf, samt de retlige følger Afgøre de retlige konsekvenser af en overtrædelse af forvaltningsregler Redegøre for relevant prøvelse. Færdighederne eksamineres ved semestrets afslutning ved en 5 timers skriftlig ekstern eksamen sammen med faget speciel forvaltningsret - kommunalret. 11

Den studerende skal således på baggrund af undervisningen og eksaminationen i faget opnå kompetence til at: Anvende juridisk metode på forvaltningsretlige spørgsmål Kvalificere og relatere juridiske problemstillinger til forvaltningsretlige regler Formulere sig klart og velstruktureret om forvaltningsretlige spørgsmål med anvendelse af korrekt forvaltningsretlig terminologi 2.2.3. Speciel forvaltningsret kommunalret og Socialforvaltningsret (5 ECTS) Fagets navn: Kommunalret og socialforvaltningsret Fagets engelske navn: Local Government Law and Social Services Law Formålet med faget speciel forvaltningsret er at give den studerende viden om den almindelige forvaltningsrets samspil med discipliner indenfor den specielle forvaltningsret samt de offentligretlige retskilder. Formålet søges opnået ved undervisning i faget kommunalret og socialforvaltningsret, som eksempler på specielle forvaltningsretlige discipliner, der fungerer i samspil med den almindelige forvaltningsret. Den studerende skal i faget kommunalret opnå viden om: Kommunalretlige begreber og videnskabelige problemstillinger Det kommunale styrelsessystem (organisationen, opbygning, mv.) Kommunalbestyrelsen, borgmesteren, udvalg og administrationen og kompetenceforholdene og navnlig afgrænsning mellem disse Kommunalfuldmagten, dens baggrund og begrundelse. Kommunaltilsynet, herunder tilsynets sanktionsmuligheder. Pensum i faget er: Kommunalret, Jens Garde og Karsten Revsbech, DJØF, seneste udgave. Kommunestyret i Danmark særtryk, 2011, Forlaget Metropol. Undervisningen er placeret på uddannelsens 3. semester og omfatter i alt 18 timers undervisning, fordelt på: 8 forelæsningslektioner á 2 timer 12

Undervisningen tilrettelægges således, at den studerende opnår færdighed i ved brug af den juridiske metode at: Afgøre hvilket organ, kommunalbestyrelsen, borgmesteren, udvalg og administrationen, der har kompetencen til at træffe en konkret afgørelse Afgøre om et kommunalt organ i en konkret situation overholder kommunalretten Afgøre om den kommunale myndighed har overholdt den almindelige forvaltningsret Afgøre om kommunaltilsynet kan anvende en eller flere sanktioner ved overtrædelse af lovgivningen. Færdighederne eksamineres ved semestrets afslutning ved en 5 timers skriftlig ekstern eksamen sammen med faget almindelig forvaltningsret og faget socialforvaltningsret. Den studerende skal dermed samlet opnå kompetence til at: Anvende juridisk metode på kommunalretlige spørgsmål Kvalificere og relatere juridiske problemstillinger til kommunalretlige regler og den almindelige forvaltningsret Formulere sig klart og velstruktureret om kommunalretlige spørgsmål med anvendelse af korrekt forvaltningsretlig terminologi Kunne vurdere, analysere og rådgive om reglernes indhold samt konsekvenserne ved reglernes overtrædelse. Den studerende skal indenfor Socialforvaltningsret opnå viden om: Socialforvaltningsretlige begreber og videnskabelige problemstillinger Socialrettens opbygning og funktion samt reglernes karakteristika Myndighedsstruktur De særlige socialretlige sagsbehandlingsregler, og forholdet til den almindelige forvaltningsret Administrativ kontrol, ombudsmandskontrol og Domstolens rolle Pensum i faget er: Kompendium i Socialforvaltningsret, 2012 Undervisningsmateriale der offentliggøres på Moodle til de enkelte undervisningsgange 13

Undervisningen er placeret på uddannelsens 3. semester og omfatter i alt 25 timers undervisning, fordelt på: 7 forelæsningslektioner á 3 timer 2 holdundervisningstimer á 2 timer Undervisningen tilrettelægges således, at den studerende opnår færdighed i ved brug af den juridiske metode at: Anvende socialforvaltningsretlige begreber og terminologi Identificere socialforvaltningsretlige problemstillinger og anvende de relevante retskilder til at løse disse Vurdere, analysere og rådgive om reglernes indhold samt konsekvenserne ved reglernes overtrædelse Færdighederne eksamineres ved semestrets afslutning ved en 5 timers skriftlig ekstern eksamen sammen med faget almindelig forvaltningsret og kommunalret. Den studerende skal dermed samlet opnå kompetence til, at: Anvende juridisk metode på socialforvaltningsretlige spørgsmål Kvalificere og relatere juridiske problemstillinger til socialforvaltningsretlige regler og den almindelige forvaltningsret Formulere sig klart og velstruktureret om socialforvaltningsretlige spørgsmål med anvendelse af korrekt forvaltningsretlig terminologi Kunne vurdere, analysere og rådgive om reglernes indhold samt konsekvenserne ved reglernes overtrædelse 2.2.4. Strafferet og straffeproces (10 ECTS) Fagets navn: Strafferet og Straffeproces Fagets engelske navn: Criminal Law and Criminal Procedure Den studerende skal i faget strafferet opnå indgående viden om: formål med at foretage kriminalisering af en given adfærd de strafferetlige reglers opbygning de grundlæggende ansvarsbetingelser, herunder legalitetsprincippet 14

forsøg, medvirken, tilregnelse, tilregnelighed, forældelse og straffrihedsgrundene virksomhedsansvar udstrækningen af dansk straffemyndighed samt anvendelsen af reglerne i tid de strafferetlige sanktioner og principperne for straffastsættelse udvalgte dele af straffelovens specielle del (de enkelte forbrydelser) grundlæggende straffeprocessuelle regler og principper de straffeprocessuelle reglers formål og funktion reglerne om tvangsindgreb, tiltalefrafald og tiltalerejsning Pensum i faget er: Gorm Toftegaard Nielsen: Strafferet 2 sanktionerne, 3. udg., 2009 fra Djøf Forlag Vagn Greve m.fl.: Kommenteret straffelov, 10. udg., 2012 fra Djøf Forlag Gorm Toftegaard Nielsen: Straffesagens gang, 5. udg., 2011 fra Djøf Forlag Knud Waaben: Strafferettens almindelige del I, ansvarslæren, 5. udg. v/lars Bo Langsted, 2011, Karnov Group Undervisningen er placeret på uddannelsens 4. semester og omfatter 96 undervisningslektioner, fordelt på: 24 forelæsningslektioner á 2 timer 24 holdundervisningslektioner á 2 timer Undervisningen tilrettelægges således, at den studerende opnår færdighed /kompetence til ved brug af den juridiske metode at: fortolke straffebestemmelser med inddragelse af alle de retskilder, som er relevante for den pågældende bestemmelse anvende straffelovens almindelige del redegøre for og reflektere over de grundlæggende betingelser for strafferetligt ansvar og de strafprocessuelle principper afgøre hvilken straffebestemmelse, der skal anvendes kvalificere og identificere straffeprocessuelle problemer finde/søge information, forholde sig kritisk og selvstændigt til strafferetten og sætte strafferetten i en bredere samfundsmæssig kontekst anvende de almindelige bestemmelser på enhver straffebestemmelse formulere sig klart og velstruktureret om strafferetlige spørgsmål anvende korrekt strafferetlig terminologi 15

2.2.5. EU-ret Fagets navn: EU-ret Fagets engelske navn: EU Law Formålet med faget EU-ret er at give den studerende viden om EU-rettens regler og principper samt de EU-retlige retskilder. Den studerende skal således opnå viden om: Institutionerne EU-rettens kilder Forholdet mellem EU-ret og national ret EU-rettens forrang Generelle fællesskabsretlige principper Diskriminationsforbuddet Restriktionsforbuddet Unionsborgerskabet Personers frie bevægelighed Varernes frie bevægelighed Etableringsretten Kapitalens frie bevægelighed Tjenesteydelsernes frie bevægelighed Domstolskontrol Introduktion til harmoniseringen Pensum i faget er: Engsig Sørensen og Runge Nielsen: EU-retten, 5. udg. (2010) Jurist- og Økonomforbundets Forlag Undervisningen er placeret på uddannelsens 5. semester og omfatter 51 undervisningslektioner, fordelt på: 11 forelæsningslektioner á 3 timer 9 holdundervisning á 2 timer ved ph.d studerende og eller studenterinstruktor Undervisningen tilrettelægges således, at den studerende opnår færdighed i ved brug af den juridiske metode at: 16

angive EU-rettens grundbegreber redegøre for indholdet af de almindelige regler i EU-retten analyse betydningen af retspraksis fra EF-domstolen diskutere forskellige løsninger på almindelige EU-retlige problemstillinger og med inddragelse af relevante teoretiske opfattelser og praksis til begrundelse for løsningen subsumere faktiske problemstillinger retligt ved anvendelse af EU-retlige regler dokumentere opfyldelse af læringsmålene ved fremstilling af de EU-retlige emner i et klart og præcist juridisk sprog. Færdighederne eksamineres ved semestrets afslutning ved en 5 timers skriftlig eksamen sammen med faget Folkeret. Den studerende skal således på baggrund af undervisningen og eksaminationen i faget opnå kompetence til at: Anvende juridisk metode på EU - retlige spørgsmål Kvalificere og relatere juridiske problemstillinger til EU-rettens regler Formulere sig klart og velstruktureret om EU-retlige spørgsmål med anvendelse af korrekt EU-retlig terminologi 2.2.5.2. Folkeret Fagets navn: Folkeret Fagets engelske navn: International Law Formålet med faget folkeret er at give den studerende viden om folkerettens regler og principper. Den studerende skal således opnå viden om: folkerettens almindelige del, herunder dens historie, retskilder, retssubjekter, begreber og grundprincipper folkeretten begreber de almindelige regler om bilæggelse af stridigheder mellem stater de vigtigste internationale institutioner folkerettens specielle del - dvs. de væsentligste materielle retsområder, herunder menneskerettighederne, krigens retsregler og praksis, havretten og miljøretten Pensum i faget er: Peter Germer, Indledning til folkeretten, 4. udg., Djøf forlag 17

Undervisningen er placeret på uddannelsens 5. semester og omfatter 15 undervisningslektioner, fordelt på: 5 forelæsninger á 3 timer Undervisningen tilrettelægges således, at den studerende opnår færdighed /kompetence til ved brug af den juridiske metode at: anvende de almindelige regler i folkeretten redegøre for indholdet af reglerne ved brug af juridisk metode argumentere for valget mellem forskellige regler forklare betydningen af praksis i folkeretten formulere sig klart og velstruktureret om folkeretlige spørgsmål anvende korrekt folkeretlig terminologi Færdighederne eksamineres ved semestrets afslutning ved en 5 timers skriftlig eksamen sammen med faget EU-ret. Den studerende skal således på baggrund af undervisningen og eksaminationen i faget opnå kompetence til at: Anvende juridisk metode på folkeretlige spørgsmål Kvalificere og relatere juridiske problemstillinger til folkerettens regler Formulere sig klart og velstruktureret om folkeretlige spørgsmål med anvendelse af korrekt terminologi 18

2.3. Det formueretlige modul (75 ECTS) Formueretligt Modul FAG ECTS SEM EKSAMEN Familie-/arveret Familie-/arveret 15 3. Skriftlig 5-timers eksamen Formueret 1 Erstatningsret 20 2. Skriftlig 5-timers eksamen (10 ECTS) Aftaleret Mundtlig eksamen (10 ECTS) Miniprojekt Formueret 2 Købsret 20 4. Skriftlig 5-timers eksamen (10 ECTS) Obligationsret I Indledende tingsret Mundtlig eksamen (10 International Privatret ECTS) Formueret 3 Obligationsret II 20 5. Skriftlig 5-timers eksamen Konkursret/Rekonstruk tionsret Eksekutionsret Panteret (10 ECTS) Mundtlig eksamen (10 ECTS) Det formueretlige modul omfatter undervisning i fire undermoduler, familie- og arveret og formueret 1-2. Tilsammen omfatter modulet og dets undermoduler 13 fag: Familieret, Arveret, Erstatningsret, aftaleret, Obligationsret I, Købsret, Obligationsret II, Indledende tingsret, International Privatret, Konkursret, Rekonstruktionsret Eksekutionsret, Panteret. Formålet med det formueretlige modul er at give den studerende viden om: formueretlige begreber og videnskabelige problemstillinger almindelige formueretlige principper de formueretlige retskilder således at den studerende opnår færdighed/kompetence til at: afgøre om der er tale om en formueretlig problemstilling kvalificere problemstillingens retlige indhold 19

afgøre problemstillingen ved anvendelse af den juridiske metode, med de for området relevante retskilder formidle almene formueretlige spørgsmål og argumentationer i et klart sprog og i velstruktureret form kunne vurdere og analysere formueretlige problemstillinger 2.3.1. Formueret I (20 ECTS) 2.3.1.1. Aftaleret (10 ECTS) Fagets navn: Aftaleret Fagets engelske navn: Law of Contract Den studerende skal i faget aftaleret opnå indgående viden om: grundlæggende elementer og tankegange i aftaleretten regler og principper for aftaleindgåelse lovbestemte og ulovbestemte ugyldighedsregler inden for formueretten formuerettens fuldmagtsregler fortolkning af aftaler Pensum i faget er: Bernhard Gomard, Hans Viggo Godsk Pedersen og Anders Ørgaard: Almindelig Kontraktsret, 4. udgave, Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2012 Undervisningen er placeret på uddannelsens 2. semester og omfatter cirka 40 undervisningstimer, fordelt på: 5 forelæsningslektioner af 2 timer + 2 forelæsningslektioner af 4 timer 7 holdundervisningslektioner af 2 timer 4 studenterinstruktorlektioner af 2 timer. Undervisningen tilrettelægges således, at den studerende opnår færdighed /kompetence til ved brug af den juridiske metode at: identificere aftaleretlige problemer kvalificere aftaleretlige problemer begrunde den juridiske løsning af aftaleretlige spørgsmål redegøre for indholdet af aftaleretlige regler formulere sig klart og velstruktureret om aftaleretlige spørgsmål 20

anvende korrekt juridisk terminologi Færdighederne og kompetencerne eksamineres ved semestrets afslutning ved både en 5 timers skriftlig ekstern eksamen sammen med faget erstatningsret og ved en mundtlig eksamen. 2.3.1.2. Erstatningsret (10 ECTS) Fagets navn: Erstatningsret Fagets engelske navn: Tort Law Den studerende skal i faget erstatningsret opnå indgående viden om: grundlæggende elementer og tankegange i erstatningsretten regler og praksis om erstatning uden for kontraktforhold betingelser, der skal opfyldes, for at skadevolder bliver ansvarlig for en skade betingelser for at blive erstatningsansvarlig for andres fejl opgørelse af erstatningskravs størrelse virkningen af skadelidtes egen skyld Pensum i faget er: Bo von Eyben og Helle Isager: Lærebog i erstatningsret, 7. udgave, Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2011 Undervisningen er placeret på uddannelsens 2. semester og omfatter cirka 40 undervisningstimer, fordelt på: 4 forelæsningslektioner af 2 timer + 2 forelæsningslektioner af 4 timer 10 holdundervisningslektioner af 2 timer 2 studenterinstruktorlektioner af 2 timer. Undervisningen tilrettelægges således, at den studerende opnår færdighed /kompetence til ved brug af den juridiske metode at: identificere erstatningsretlige problemer kvalificere erstatningsretlige problemer begrunde løsningen juridisk af erstatningsretlige spørgsmål redegøre for indholdet af erstatningsretlige regler formulere sig klart og velstruktureret om erstatningsretlige spørgsmål anvende korrekt juridisk terminologi 21

Færdighederne og kompetencerne eksamineres ved semestrets afslutning ved både en 5 timers skriftlig ekstern eksamen sammen med faget aftaleret og ved en mundtlig eksamen. 2.3.2. Familie- og arveret (15 ECTS) Fagets navn: Familie- og arveret Fagets engelske navn: Family Law and Law of Succession Den studerende skal i faget Familie- og arveret opnå indgående viden om: familieretlige og arveretlige grundbegreber reglerne om ægteskabet og registreret partnerskabs indgåelse og opløsning retsforholdet mellem ægtefæller aftaler mellem ægtefæller formueordninger og bodelingen mellem ægtefæller retsforholdet mellem ugifte samlevende forsikringer og pensionsrettigheders behandling ved skilsmisse og død børns retsstilling i relation til forældremyndighed, samvær og bopæl, børns forsørgelse og adoption reglerne om tvangsarv og den legale arveret reglerne om testationsretten reglerne om uskiftet bo, arvehenstand samt livs- og dødsgaver Pensum i faget er: Ingrid Lund-Andersen og Irene Nørgaard, Familieret, 2. udg 2012, Djøf forlag Rasmus Kristian Feldhusen og Linda Nielsen, Arveretten, 3. udg. 2012, Gjelleup forlag Undervisningen er placeret på uddannelsens 3. semester og omfatter 70 undervisningslektioner, fordelt på: 17 forelæsningslektioner á 2 timer 14 holdundervisningslektioner á 2 timer 8 studenterinstruktioner á 2 timer Undervisningen tilrettelægges således, at den studerende opnår færdighed og kompetence til ved brug af den juridiske metode at: 22

redegøre for indholdet af familie- og arveretlige regler identificere og kvalificere familie- og arveretlige spørgsmål i konkrete sagsforløb vurdere og analysere familie- og arveretlige problemer i relation til konkrete sager argumenterer, vurdere og konkludere på forskellige mulige juridiske løsninger af konkrete problemstillinger i konkrete sagsforløb formulere sig klart og velstruktureret om familie- og arveretlige spørgsmål anvende korrekt familie- og arveretlig terminologi 2.3.3. Formueret II (20 ECTS) 2.3.3.1. Obligationsret I Fagets navn: Obligationsret I Fagets engelske navn: Law of Obligations I Den studerende skal i faget Obligationsret I opnå viden om: Obligationsretlige begreber og videnskabelige problemstillinger den almindelige obligationsrets principper og samspillet mellem disse og den specielle obligationsret den obligationsretlige terminologi, således at den studerende kan videreudvikle sine evner til at kvalificere aftaler og tvister. Obligationsretlig argumentation og aftalefortolkning. Betingelserne for anvendelse af obligationsrettens misligholdelsesbeføjelser: o naturalopfyldelse o ophævelse o erstatning i kontrakt, herunder sondringen mellem positivopfyldelseserstatning og negativ kontraktinteresse. Indgåelse og fortolkning af aftaler om misligholdelse og misligholdelsesbeføjelser. Pensum i faget er: Mads Bryde Andersen og Joseph Lookofsky: Lærebog i obligationsret I, 3. udgave, 2010, Forlaget Thomson A/S. 23

Undervisningen er placeret på uddannelsens 4. semester og omfatter 30 undervisningslektioner, fordelt på: 8 forelæsningslektioner á 2 timer 8 holdundervisningslektioner á 2 timer 2 studenterinstruktioner á 3 timer Undervisningen tilrettelægges således, at den studerende opnår færdighed i ved brug af den juridiske metode at: identificere det retlige indhold af en tvist mellem to eller flere parter og beskrive denne i obligationsretlig terminologi. anvende den almindelige obligationsrets principper, i samspil med den specielle obligationsret, herunder blandt andet i samspil med køberetten. afgøre hvornår der foreligger misligholdelse i en konkret situation. afgøre hvilke misligholdelsesbeføjelser der finder anvendelse i en konkret situation. Færdighederne eksamineres ved semestrets afslutning ved en 5 timers skriftlig og en mundtlig ekstern eksamen sammen med fagene køberet, tingsret og international privatret. Den studerende skal dermed samlet opnå kompetence til: Anvende juridisk metode på obligationsretlige spørgsmål Kvalificere og relatere juridiske problemstillinger i forhold til obligationsretlige regler og principper Formulere sig klart og velstruktureret om obligationsretlige spørgsmål med anvendelse af korrekt obligationsretlig terminologi Kunne vurdere, analysere og rådgive om reglernes indhold samt konsekvenserne ved reglernes overtrædelse. 2.3.3.2. Indledende Tingsret Fagets navn: Indledende Tingsret Fagets engelske navn: Introduction to Property Law Den studerende skal i faget Indledende Tingsret opnå viden om: tinglige rettigheder tingsretlige begreber 24

løsøresælgerens beskyttelse mod kreditorer, aftaleerhververe og arvinger løsørekøberens beskyttelse mod sælgerens insolvens hovedspørgsmål vedrørende ejendomsforbehold reglerne om ejerens beskyttelse over for aftaleerhververe i god tro Pensum i faget er: Peter Mortensen, Indledning til tingsretten, 2. udg., 2009, Thomson Reuters forlag Undervisningen er placeret på uddannelsens 4. semester og omfatter 16 undervisningslektioner, fordelt på: 1 forelæsningslektion á 2 timer 7 holdundervisningslektioner á 2 timer 2 studenterinstruktioner á 2 timer Undervisningen tilrettelægges således, at den studerende opnår færdighed /kompetence til ved brug af den juridiske metode at: kvalificere grundlæggende tingsretlige problemer anvende relevante retsregler og retssætninger på fakta formidle løsning af tingsretlige spørgsmål anvende juridisk metode på tingsretlige spørgsmål håndtere samspillet mellem obligationsret og tingsret formulere sig klart og velstruktureret om tingsretlige spørgsmål anvende korrekt terminologi kunne vurdere og analysere om reglernes indhold samt konsekvenserne ved reglernes overtrædelse Færdighederne eksamineres ved semestrets afslutning ved en 5 timers skriftlig eksamen sammen med fagene køberet, obligationsret I og international privatret. Den studerende skal dermed samlet opnå kompetence til: Anvende juridisk metode på tingsretlige spørgsmål Kvalificere og relatere juridiske problemstillinger i forhold til tingsretlige regler og principper Formulere sig klart og velstruktureret om tingsretlige spørgsmål med anvendelse af korrekt tingsretlig terminologi 25

Kunne vurdere, analysere og rådgive om reglernes indhold samt konsekvenserne ved reglernes overtrædelse. 2.3.3.3. International Privatret Den studerende skal i faget International Privatret opnå viden om: IP-retlige begreber og videnskabelige problemstillinger den IP-retlige terminologi, således at den studerende kan videreudvikle sine evner til at kvalificere aftaler og tvister IP-retlig argumentation og aftalefortolkning centrale problemstillinger inden for international privatret det internationale lovvalg ved internationale kontrakter, lovvalg i erstatning uden for kontrakt det tingsretlige lovvalg Pensum i faget er: Joseph Lookofsky og Ketilbjørn Hertz: International Privatret på formuerettens område, 4. udg., 2008, Djøf forlag Undervisningen er placeret på uddannelsens 4. semester og omfatter 10 undervisningslektioner, fordelt på: 5 forelæsningslektioner á 2 timer Undervisningen tilrettelægges således, at den studerende opnår færdighed i ved brug af den juridiske metode at: identificere det retlige indhold af en tvist mellem to eller flere parter og beskrive denne i IP-retlig terminologi. anvende IP-retlige principper Færdighederne eksamineres ved semestrets afslutning ved en 5 timers skriftlig og en mundtlig ekstern eksamen sammen med fagene obligationsret I, køberet og tingsret. Den studerende skal dermed samlet opnå kompetence til: anvende juridisk metode på IP-retlige spørgsmål 26

kvalificere og relatere juridiske problemstillinger i forhold til IP-retlige regler og principper formulere sig klart og velstruktureret om IP-retlige spørgsmål med anvendelse af korrekt IP-retlig terminologi kunne vurdere, analysere og rådgive om reglernes indhold samt konsekvenserne ved reglernes overtrædelse. Undervisningen tilrettelægges således, at den studerende opnår færdighed /kompetence til ved brug af den juridiske metode at: kvalificere internationale retsforhold anvende relevante retsregler og retssætninger på fakta formidle løsning af IP-retlige spørgsmål anvende juridisk metode på IP-retlige spørgsmål formulere sig klart og velstruktureret om IP-retlige spørgsmål anvende korrekt terminologi kunne vurdere og analysere om reglernes indhold samt konsekvenserne ved reglernes overtrædelse 2.3.3.4. Køberet Fagets navn: Køberet Fagets engelske navn: Sales Law Den studerende skal i faget køberet opnå viden om køberetlige begreber og videnskabelige problemstillinger, herunder: de købsretlige grundelementer sondringen handelskøb, forbrugerkøb og civilkøb misligholdelses typer i købsaftaler misligholdelsesbeføjelser i køb misligholdelsesbeføjelsernes bortfald Pensum i faget er A. Vinding Kruse, Nis Jul Clausen, Hans Henrik Edlund og Anders Ørgaard: Købsretten, 5. udgave, 2012, Thomsons Reuters. Undervisningen er placeret på uddannelsens 4. semester og omfatter 20 undervisningslektioner, fordelt på: 27

4 forelæsningslektioner á 2 timer 7 holdundervisningslektioner á 2 timer 2 studenterinstruktioner á 2 timer Undervisningen tilrettelægges således, at den studerende opnår færdighed i ved brug af den juridiske metode at: identificere det retlige indhold af en køberetlig tvist og beskrive denne i køberetlig terminologi. anvende købelovens bestemmelser korrekt på køberetlige tvister afgøre en konkret problemstilling ved anvendelse af købelovens bestemmelser og andre relevante retskilder Færdighederne eksamineres ved semestrets afslutning ved en 5 timers skriftlig og en mundtlig ekstern eksamen sammen med fagene obligationsret I, tingsret og International Privatret. Den studerende skal dermed samlet opnå kompetence til: Anvende juridisk metode på køberetlige spørgsmål Kvalificere og relatere juridiske problemstillinger i forhold til køberettens regler og principper Formulere sig klart og velstruktureret om køberetlige spørgsmål med anvendelse af korrekt terminologi Kunne vurdere, analysere og rådgive om reglernes indhold samt konsekvenserne ved reglernes overtrædelse. 2.3.4. Formueret III (20 ECTS) 2.3.4.1. Obligationsret II, konkurs/rekonstruktion, eksekution og panteret Fagets navn: Formueret III Fagets engelske navn: Law of Property and Law of Contract III Den studerende skal i faget Formueret III opnå indgående viden om obligationsret II, konkursret/rekonstruktionsret, eksekutionsret og panteret, det vil sige: reglerne om personskifte i skyldforhold de almindelige obligationsretlige betingelser for og retsvirkninger af: personskifte i gensidigt bebyrdende retsforhold aftalens ophør ved naturalopfyldelse 28

aftalens ophør ved surrogater for fyldestgørelse, herunder eftergivelse og tvungen modregning aftalens ophør uden fyldestgørelse, herunder opgivelse, præklussion, passivitet, forældelse stiftelse af kaution og garanti kautionsformer ændring af kautionsforholdet indtræden af konkurs ligebehandlings- og urådighedsprincippet i konkurs konkursmassen kreditorgrupper konkursorden og konkursprivilegier omstødelse i konkurs forholdet til panthavere og andre særlige rettighedshavere fundamentet for eksekution parternes stilling ved eksekution genstanden for eksekution arrest og forbud samspillet mellem eksekution og øvrige formueretlige regler tinglysningssystemet sikring af tinglige rettigheder fast ejendom og løsøre indholdet af panterettigheder forholdet mellem panthaver og pantsætter tilbehørspanteret virksomhedspant underpant i løsøre håndpant ophør af panteret Pensum i faget er: Bo von Eyben, Peter Mogensen og Ivan Sørensen, Lærebog i Obligationsret II 3. udg. 2008, Thomson Reuters forlag Hans Viggo Godsk Pedersen, Kaution, 9. udg. 2011, Djøf forlag Peter Mortensen, Digital tinglysning, 4. udg. 2007, Thomson Reuters forlag Anders Ørgaard, Konkursret, 10. udg. 2011, Djøf forlag Peter Mortensen, Sikkerhed i fast ejendom, 1. udg., 2010, Pejus forlag Anders Ørgaard, Sikkerhed i løsøre, 7. udg., 2010, Thomson Reuters forlag Nils Jul Clausen og Camilla Hørby Jensen, Sikkerhed i fordringer, 6. udg., 2011, Thomson Reuters 29

Anders Ørgaard, Kompendium i eksekution Undervisningen er placeret på uddannelsens 5. semester og omfatter 124 undervisningslektioner, fordelt på: 24 forelæsningslektioner á 2 timer 38 holdundervisningslektioner á 2 timer Undervisningen tilrettelægges således, at den studerende opnår færdighed /kompetence til ved brug af den juridiske metode at: identificere formueretlige problemer kvalificere formueretlige problemer redegøre for almindelige og specielle formueretlige principper anvende relevante retsregler og retssætninger på fakta rubricering af formueretlige begreber argumentere for og imod forskellige løsninger af formueretlige spørgsmål at skelne mellem irrelevante og relevante fakta operere med flere formueretlige discipliner i et vist omfang selvstændigt at deducere løsningen på komplekse formueretlige problemer at formulere sig klart og velstruktureret om formueretlige spørgsmål at anvende korrekt formueretlig terminologi anvende juridisk metode på obligationsretlige spørgsmål kvalificere og relatere juridiske problemstillinger i forhold til obligationsretlige regler og principper 3. Uddannelsens valgfag VALGFAG FAG ECTS SEM. EKSAMEN Valgfag De for årgangen 10 6. Eksamensformen mulige valgfag i Valgfag 10 6. henhold til valgfagskatalog for det enkelte valgfag fremgår af fagbeskrivelsen. På 6. semester kan den studerende vælge et fag med henblik på specialisering, svarende til i alt 20 ECTS. Eksaminationsform og indhold af de valgfrie fagelementer fastlægges nærmere i fagbeskrivelsen for de udbudte valgfag. Fagets navn: Valgfag: indsæt navnet på det valgte fag 30

Fagets engelske navn: Elective Course: indsæt det engelske navn på det valgte fag Formålet med valgfagene er at give den studerende viden om: Et fag, der videreudbygger undervisningen på bacheloruddannelsen, herunder fagets retskilder, begreber og almene videnskabelige problemstillinger Som den studerende selv finder at have særlig interesse eller som den studerende selv finder skal tegner dennes uddannelses/erhvervsmæssige profil således, at den studerende opnår færdighed til ved brug af den juridiske metode at: anvende fagenes begreber Redegøre for sammenhæng med faget og grundlæggende juridiske fag at formulere sig klart og velstruktureret om de videnskabelige problemstillinger, der knytter sig til fagene at anvende korrekt terminologi Færdighederne eksamineres ved en mundtlig eksamen, medmindre studielederen Den studerende skal således på baggrund af faget opnå kompetence til at: Personlig og selvstændig anvendelse af de for fagene relevante retskilder og metode. Formidle almene videnskabelige spørgsmål og argumentationer i et klart sprog og i velstruktureret form. 4. Bachelorprojektet (10 ECTS) BACHELORPROJEKT FAG ECTS SEM. EKSAMEN Bachelorprojekt i jura 10 6. Mundtlig projekteksamen Den juridiske bacheloruddannelses juridiske fagelementer På 6. semester udarbejder den studerende et bachelorprojekt, der afspejler hovedvægten i uddannelsen, svarende til 10 ECTS, jf. studieordningens 12. Projektet skal udarbejdes således at det demonstrerer anvendelsen af den juridiske metode. Det er derfor et krav at den studerende for at påbegynde bachelorprojektet, har bestået miniprojekterne på 2., 3. og 4. semester 31

4.1. Miniprojekt på 2., 3. og 4. semester Miniprojekterne er en øvelse i at fremstille juridiske spørgsmål og løsningen heraf på skriftligt grundlag, således at den studerende oparbejder de færdigheder og kompetencer, der skal anvendes i forbindelse med skriftlige opgaver, herunder skriftlige eksamensopgaver og især bachelorprojektet. Emnerne og/eller spørgsmålene i miniprojektet kan være beskrivelse eller analyse af en case, en eller flere domme eller rent teoretiske spørgsmål, men emnerne er ikke begrænset hertil. Emnerne for projektet vil ligge indenfor følgende fag: Miniprojekt 2. semester: Miniprojekt 3. semester: Miniprojekt 4. semester: Formueret I og/eller Statsforfatningsret Forvaltningsret og/eller Familie/arveret Strafferet og/eller Formueret II Det forudsættes at den studerende har fulgt undervisningen i faget, som opgaven vedrører til og med det tidspunkt, hvor opgaven stilles (typisk uge 41). Miniprojekterne skal give den studerende viden om at opbygge en juridisk argumentation at anvende retskilder i overensstemmelse med den juridiske metode at udarbejde og strukturere en eller flere relevante problemstillinger inden for opgavens problemfelter. at besvare en problemstilling og opstille en konklussion Miniprojekterne skal udarbejdes af de studerende enkeltvis, og kan ikke udarbejdes i gruppe. Formkrav Opgaven skal indeholde: en forside, med angivelse af den studerendes studienummer en indholdsfortegnelse en litteraturliste Opgavens omfang skal svare til en fornuftig og grundig besvarelse af opgavens problemstilling. Typisk er en opgave, der afleveres af en enkelt studerende, 5-32

10 sider, når der skrives i den skabelon, der ligger på Moodle (under miniprojekt) i brødtekst (til almindelig tekst) og overskrifter (til overskrifter). Miniprojektet bedømmes på skriftligt grundlag som bestået eller ikke-bestået. Opstår der hos eksaminator tvivl om, hvorvidt en studerende har udarbejdet det juridiske projekt på egen hånd, kan studielederen beslutte, at den studerende skal bestå en mundtlig eksamen i projektets emne. De studerende skal ellers ikke op til en mundtlig eksamination i projektet. 4.2. Bachelorprojekt Fagets navn: Bachelorprojekt Fagets engelske navn: Bachelor Thesis in law Formålet med bachelorprojektet er at give den studerende viden om: Udarbejdelse af en juridisk fremstilling indenfor et emne/teoretisk problemstilling der har været genstand for undervisning på uddannelsen Udarbejdelse af problemformulering Anvendelse af den juridiske metode, herunder udvælge og finde relevante juridiske kilder inden for det retsområde, som vedkommende har valgt at skrive om. Udarbejdelse af en konklusion således at den studerende opnår færdighed i at: formulere, analysere og bearbejde problemstillinger indenfor et afgrænset juridisk emne/teoretisk problemstilling, herunder demonstrerer evner til at udarbejde en problemformulering, der på forståelig måde gøre rede for, hvilke retlige problemer projektet vil behandle Selvstændigt at arbejde med den juridiske metode ved på kvalificeret vis inddrage alle relevante retskilder i argumentationen, herunder skelne mellem, hvad der er væsentligt og hvad der er uvæsentligt, diskutere og konkludere på tvivlsspørgsmål Formulere sig i et klart og korrekt juridisk sprog Formkrav: Bachelorprojektet kan udarbejdes såvel individuelt som i gruppe på indtil 3 personer. 33

Projektet skal herudover indeholde et resumé på engelsk. Resumeet skal være på mindst 1 og højest 2 sider. Projektet afsluttes med en individuel eksamen under medvirken af ekstern censur. Evalueringen sker med udgangspunkt i projektet, men der kan inddrages for projektet relevante spørgsmål fra hele uddannelsens pensum. I bedømmelsen indgår en vurdering af den sproglige præstation i relation til ortografisk og grammatisk korrekthed samt stilistisk sikkerhed for så vidt angår den studerendes stave- og formuleringsevne. Dog kan projektet ikke samlet vurderes til bestået alene på grund af en god sproglig præstation, ligesom projektet heller ikke kan vurderes ikke bestået alene på grundlag af en ringe sproglig præstation. I bedømmelsen indgår endvidere en vurdering af det engelske resume Den studerende skal således på baggrund af projektet opnå kompetence til: Personlig og selvstændig anvendelse af den juridiske metode og retskilder i forbindelse med juridiske problemstillinger. Formidle almene juridiske spørgsmål og argumentationer i et klart sprog og i velstruktureret form. 5. Ikrafttræden og retlig status Denne modul og fagbeskrivelse er udarbejdet i henhold til studieordningen for den juridiske bacheloruddannelse 2009, vedtaget af Juras studienævn den 17. juni 2009, og efterfølgende godkendt af dekanen. Revideret i 2011. Modul og fagbeskrivelsen er en del af studieordningen og har fuldt ud virkning for studerende, der er indskrevet under den juridiske studieordning for 2009. 5.1. Tidligere versioner af fagbeskrivelserne 5.1.1. Strafferet og straffeproces (10 ECTS) som udbudt 2008-2011 Fagets navn: Strafferet og Straffeproces Fagets engelske navn: Criminal Law and Criminal Procedure Den studerende skal i faget strafferet opnå indgående viden om: formål med at foretage kriminalisering af en given adfærd de strafferetlige reglers opbygning de grundlæggende ansvarsbetingelser, herunder legalitetsprincippet 34

forsøg, medvirken, tilregnelse, tilregnelighed, forældelse og straffrihedsgrundene virksomhedsansvar udstrækningen af dansk straffemyndighed samt anvendelsen af reglerne i tid de strafferetlige sanktioner og principperne for straffastsættelse udvalgte dele af straffelovens specielle del (de enkelte forbrydelser) grundlæggende straffeprocessuelle regler og principper de straffeprocessuelle reglers formål og funktion reglerne om tvangsindgreb, tiltalefrafald og tiltalerejsning Pensum i faget er: Gorm Toftegaard Nielsen: Strafferet 2 sanktionerne, 3. udg., 2009 fra Djøf Forlag Vagn Greve m.fl.: Kommenteret straffelov speciel del, 9. udg., 2008 fra Djøf Forlag Undervisningen er placeret på uddannelsens 3. semester og omfatter 96 undervisningslektioner, fordelt på: 24 forelæsningslektioner á 2 timer 24 holdundervisningslektioner á 2 timer Undervisningen tilrettelægges således, at den studerende opnår færdighed /kompetence til ved brug af den juridiske metode at: fortolke straffebestemmelser med inddragelse af alle de retskilder, som er relevante for den pågældende bestemmelse anvende straffelovens almindelige del redegøre for og reflektere over de grundlæggende betingelser for strafferetligt ansvar og de strafprocessuelle principper afgøre hvilken straffebestemmelse, der skal anvendes kvalificere og identificere straffeprocessuelle problemer finde/søge information, forholde sig kritisk og selvstændigt til strafferetten og sætte strafferetten i en bredere samfundsmæssig kontekst anvende de almindelige bestemmelser på enhver straffebestemmelse formulere sig klart og velstruktureret om strafferetlige spørgsmål anvende korrekt strafferetlig terminologi 35

5.1.2. Familie- og arveret (15 ECTS) som udbudt E2009-E2011 Fagets navn: Familie- og arveret Fagets engelske navn: Family Law and Law of Succession Den studerende skal i faget Familie- og arveret opnå indgående viden om: reglerne om ægteskabs indgåelse og opløsning retsforholdet mellem ægtefæller og registreret partner familieretlige og arveretlige grundbegreber retsforholdet mellem ugifte samlevende bodelingen mellem ægtefæller børns retsstilling i relation til forældremyndighed og samvær samt forsørgelse og adoption reglerne om tvangsarv og om den legale arveret reglerne om testationsretten og reglerne om uskiftet bo, arvehenstand samt livs- og dødsgaver Pensum i faget er: Ingrid Lund-Andersen og Irene Nørgaard, Familieret, 1. udg 2009, Djøf forlag Rasmus Kristian Feldhusen og Linda Nielsen, Arveretten, 2. udg. 2010, Gjelleup forlag Undervisningen er placeret på uddannelsens 3. semester og omfatter 70 undervisningslektioner, fordelt på: 14 forelæsningslektioner á 3 timer 14 holdundervisningslektioner á 2 timer 14 studenterinstruktioner á 2 timer Undervisningen tilrettelægges således, at den studerende opnår færdighed /kompetence til ved brug af den juridiske metode at: identificere og kvalificere familie- og arveretlige spørgsmål redegøre for indholdet af familie- og arveretlige regler håndtere familie- og arveretlige problemer sammen argumenterer og konkludere på forskellige mulige juridiske løsninger af konkrete problemstillinger i sagsforløbet foretage vurderinger af komplekse bodelingsspørgsmål 36

formulere sig klart og velstruktureret om familie- og arveretlige spørgsmål anvende korrekt familie- og arveretlig terminologi 5.1.3. Alment modul (5 ECTS) som udbudt E2009-E2011 MODUL FAG ECTS SEM EKSAMEN Metodemodul Juridisk metode, 5 3. Skriftlig 5. timers eksamen (2011) retslære og 3 døgns eksamen (2009- retshistorie 2010) Det almene modul omfatter undervisning i tre fag: Retshistorie, retsfilosofi og metode, der tilsammen vægter 5 ECTS. Fagets navn: Retshistorie, retsfilosofi og metode Fagets engelske navn: History of Law, Philosophy of Law and Legal Method Formålet med det almene modul og dets fag er at give den studerende viden om: Rettens funktioner under skiftende politiske, økonomiske, sociale, religiøse og kulturelle forhold Rettens betydning for et samfund Tidligere tiders retsbegreber, retsregler og retsinstitutioner Grundlæggende retsvidenskabelige teorier, retsvidenskabens metoder og begreber Grundlæggende metodisk indsigt, herunder Identifikation af retskilder Praktisk tilgang til retskilderne Fortolkning, anvendelse og vægtning af disse som retlig argumentation Hensyn og principper, der indgår alment i vægtning, eller som kan indgå på det enkelte retsområde Pensum i faget er: Kompendium. Rettens grund af Carsten Munk-Hansen Undervisningen er placeret på uddannelsens 3. semester og omfatter i alt 33 undervisningstimer, fordelt på: 11 forelæsning lektioner á 3 timer 37

således at den studerende opnår færdighed i at: Forklare sammenhænge og forskelle mellem tidligere gældende regler og gældende ret Afgøre om der er tale om en retskilde Tage stilling til den enkelte retskildes betydning Tage stilling til den enkelte retskildes vægtning blandt flere kilder Formidle sin viden om retsvidenskab, metode og retshistorie i et velstruktureret og klart sprog Selvstændigt finde og anvende retskilder Selvstændigt vurdere andres udlægninger af gældende ret og anvendelse af juridisk metode Færdighederne eksamineres ved semestrets afslutning ved en 5 timers skriftlig intern eksamen. Den studerende skal således på baggrund af modulet opnå kompetence til: Personlig og selvstændig anvendelse af den juridiske metode og retskilder i forbindelse med uddannelsens øvrige juridiske fag, under hensyntagen til kildens retsteoretisk tankegang og tidspunktet for dens udfærdigelse. Formidle almene metodiske spørgsmål og argumentation i et klart sprog og i velstruktureret form. 38