Til samtlige statsadvokater, samtlige politimestre og Politidirektøren i København. DATO 07.07.2004 JOURNAL NR. RA-2004-131-0002 BEDES ANFØRT VED SVARSKRIVELSER FREDERIKSHOLMS KANAL 16 Rigsadvokaten Informerer Nr. 36/2004 1220 KØBENHAVN K TELEFON 33 12 72 00 FAX 33 43 67 10 1. Indledning Ved lov nr. 215 af 31. marts 2004 om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love (Offentlighed i retsplejen) gennemføres en række ændringer af reglerne om aktindsigt i bl.a. straffesager. Loven træder i kraft den 1. juli 2004 og gælder som udgangspunkt for alle afgørelser, der træffes efter denne dato. Loven indeholder bl.a. en gennemgribende revision af reglerne om aktindsigt i straffesager, herunder på nogle punkter en ændret fordeling af kompetencen i sager om aktindsigt mellem politi og domstole. De nye regler vil således få stor betydning i praksis, og på denne baggrund gives der i det følgende en kort introduktion til de nye regler, idet der tillige vedlægges kopi af lovforslaget med bemærkninger. Når der forligger erfaringer med anvendelsen af de nye regler i praksis, vil jeg overveje, om der er behov for at udsende supplerende materiale. 2. Hovedelementer i de nye regler For så vidt angår straffesagerne falder de nye regler i følgende hovedpunkter:
Reglen Hvem træffer afgørelse Hvor står det? om aktindsigt? Forsvarerens aktindsigt 729 a Retten (retsbøger) Afsnit 3.1. nedenfor i verserende sager Politiet (politiets sag) Lovforslaget side 16-17 og side 63-66 Sigtedes/tiltaltes aktindsigt 729 b Politiet Afsnit 3.2. nedenfor i verserende Lovforslaget side 16-17 sager, hvor der ikke er og side 66-68 en forsvarer Sigtedes/tiltaltes aktindsigt 219 a (domme) Retten Afsnit 3.3.2. nedenfor i afsluttede sa- ger Lovforslaget side 14-15 og side 60 729 d Politiet Afsnit 3.3. nedenfor Lovforslaget side 16-17 og side 68-72 Aktindsigt i endeligt 41 d Politiet Afsnit 4.1. nedenfor afsluttede sager for Lovforslaget side 17-18 personer med individuel og side 43-50 væsentlig inte- resse og for forurettede Aktindsigt for massemedier 41 b 41 f Retten (Dog politiet efter 41 f, stk. 2) Afsnit 4.2. nedenfor Lovforslaget side 18-20, side 38-39 og side 53-56 Aktindsigt for forskere 41 b Retten Afsnit 4.3. nedenfor Lovforslaget side 38-39 Aktindsigt for enhver 41 a, Retten Afsnit 4.4. nedenfor i afsluttede sager 41 b og 41 c Lovforslaget side 13-15 og side 37-43 SIDE 2 Nedenfor i afsnit 3 redegøres for reglerne om forsvarerens og sigtedes/tiltaltes adgang til straffesagens dokumenter, mens afsnit 4 indeholder en oversigt over de nye regler om aktindsigt i retsplejelovens 41 a 41 g, som afløser de hidtil gældende regler i retsplejelovens 41 og forvaltningslovens 18. Afsnit 5 vedrører meroffentlighed, mens afsnit 6 drejer sig om ophævelse af RM 8/98. 3. Forsvarerens og den sigtedes aktindsigt 3.1. Forsvarerens adgang til aktindsigt i en verserende sag Reglerne om forsvarerens aktindsigt i en verserende sag findes i den nye bestemmelse i retsplejelovens 729 a, der i vidt omfang bygger på de hidtil gældende regler i 745 og 745 a. I 729 c videreføres den hidtil gældende bestemmelse i 745 b om adgang til at begrænse forsvarerens adgang til aktindsigt.
Som noget nyt indsættes der i 729 a, stk. 2, en bestemmelse om, at retten af egen drift skal give forsvareren kopi af retsbøger i en verserende sag. Forsvareren kan med visse nærmere angivne begrænsninger gøre den sigtede bekendt med indholdet af retsbøgerne. 729 a, stk. 3, indeholder regler om forsvarerens adgang til det materiale, som politiet har tilvejebragt til brug for en verserende sag. Bestemmelsen svarer til den hidtil gældende 745 og skal forstås på samme måde. Forsvareren har som udgangspunkt ret til at få udleveret kopi af materialet og kan med politiets samtykke udlevere det til sigtede, hvis det findes ubetænkeligt. Er der tale om et dokument omfattet af retsplejelovens 877, stk. 1, eller 877, stk. 2, nr. 5, kan politiet dog kun nægte at give samtykke, hvis særlige grunde som nævnt i 729 a, stk. 4, gør det nødvendigt. I 729 a, stk. 4, videreføres tillige den hidtil gældende regel i 745 a om forsvarerpålæg. SIDE 3 Den hidtil gældende regel i 745 b om adgangen til at begrænse forsvarerens adgang til aktindsigt findes nu i 729 c. 3.2. Sigtedes/tiltaltes adgang til aktindsigt i en verserende sag, hvor der ikke er en forsvarer Som noget nyt er der i 729 b fastsat udtrykkelige regler om sigtedes/tiltaltes adgang til aktindsigt i verserende straffesager, hvor der ikke er en forsvarer. Reglerne svarer i et vist omfang til RM 8/98, som således ikke længere finder anvendelse, jf. punkt 6 nedenfor. Det forudsættes i lovforslagets bemærkninger, at politiet vejleder en sigtet om muligheden for at søge aktindsigt senest på det tidspunkt, hvor sagen er klar til afgørelse ved bødeforlæg. Drejer det sig om en sag, hvor der rejses tiltale, skal vejledningen gives, når det er klart, at der ikke vil medvirke forsvarer ved sagens behandling i retten. En sigtet/tiltalt uden forsvarer har med visse nærmere angivne begrænsninger adgang til hos politiet at gennemlæse retsbøgerne vedrørende en verserende sag, jf. 729 b, stk. 1. Efter 729 b, stk. 2, har den sigtede/tiltalte endvidere med samme begrænsninger som nævnt i 729 b, stk. 1 ret til at gennemlæse det materiale, som politiet har tilvejebragt til brug for sagen. Et afslag på en anmodning om at måtte gennemlæse sagen kan tidsmæssigt ikke udstrækkes længere end til inden domsforhandlingen eller inden et retsmøde efter 922 eller sagens afslutning ved tiltalefrafald. Heri ligger, at sigtede/tiltalte skal have adgang til materialet i så god tid inden domsforhandlingen eller retsmødet, at sigtede/tiltalte har mulighed for at varetage sine interesser.
Aktindsigt gives således som udgangspunkt ved gennemlæsning, men politiet skal efter anmodning give den sigtede/tiltalte kopi af retsbøgerne, med mindre der er grund til at befrygte, at kopierne vil blive benyttet på retsstridig måde. Bestemmelsen i 729 c om mulighed for at begrænse aktindsigt gælder også i relation til sigtede/tiltalte uden forsvarer. 3.3. Sigtedes/tiltaltes aktindsigt i endeligt afsluttede sager 3.3.1. Hvornår er en sag endeligt afsluttet? Mens de under punkt 3.1 og 3.2 nævnte bestemmelser gælder for verserende sager, finder reglerne i 729 d om sigtedes/tiltaltes aktindsigt anvendelse på sager, der er endeligt afsluttede. Dette begreb skal efter bemærkningerne til lovforslaget forstås således, at en sag er endeligt afsluttet, når der foreligger en endelig afgørelse, dvs. en afgørelse som ikke kan anfægtes ved ordinære retsmidler. SIDE 4 Drejer det sig om sag, som slutter ved påtaleopgivelse eller tiltalefrafald, vil denne normalt være endeligt afsluttet, når fristen for omgørelse efter 724, stk. 2, er udløbet, mens sager, hvori der rejses tiltale, normalt skal anses for endeligt afsluttet, når der er afsagt dom i 1. instans, og ankefristen er udløbet, uden at der er anket eller der er afsagt dom i 2. instans. En sag, der har været endeligt afsluttet kan ophøre med at være det, f.eks. hvor der træffes beslutning om genoptagelse eller hvis Procesbevillingsnævnet giver anketilladelse. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til 729 d (lovforslaget side 68) og 41 d (lovforslaget side 45-46). 3.3.2. Tiltaltes aktindsigt i dommen Bestemmelsen i 219 a, stk. 5, er ændret således, at det fremover er retten, der giver tiltalte en kopi af dommen, ligesom det er retten, som i forbindelse med fremsendelsen eller udleveringen af dommen vejleder tiltalte om anke, hvis ikke dette allerede er sket eller sker i forbindelse med forkyndelse af en udeblivelsesdom efter 847, stk. 3. 3.3.3. Sigtedes/tiltaltes aktindsigt i de øvrige dokumenter (herunder retsbøger) i en endeligt afsluttet sag Bestemmelsen i 729 d om sigtedes/tiltaltes aktindsigt i en endeligt afsluttet sag afløser reglerne herom i retsplejelovens 41 og forvaltningslovens 18. Forvaltningslovens 18 gælder således fremover ikke i straffesager, der behandles ved politi og anklagemyndighed. Behandles en straffesag derimod hos en særmyndighed f.eks. skattemyndighederne gælder forvaltningslovens 18 fortsat. Bestemmelsen gælder for personer, der har været sigtet. Det må antages, at dette ikke blot omfatter personer, der formelt har været sigtet, men også personer, der med føje har anset sig for sigtet. Hvis efterforskningen indstilles, uden at nogen har været sigtet
(eller med føje har anset sig som sigtet), jf. retsplejelovens 749, stk. 2, 1. pkt., finder bestemmelsen således ikke anvendelse. 3.3.3.1. Hvad er omfattet af den sigtedes aktindsigt? Den sigtede har efter 729 d, stk. 1, som udgangspunkt adgang til alle dokumenter, der vedrører sagen, når denne er endeligt afsluttet. Den tidligere anvendte sondring, hvor et dokument kun var omfattet af aktindsigt, hvis det var blevet fremlagt i retten, gælder således ikke længere. For at et dokument er omfattet af retten til aktindsigt, skal det vedrøre sagen. Et dokument vedrører sagen, når det har betydning for sagens behandling. Omfattet er bl.a. retsbøger, politirapporter (og altså uanset om disse har været fremlagt i retten), anklageskrift og dokumenter, som har været benyttet som bevis. SIDE 5 Hvad angår dokumentbegrebet, så skal dette forstås bredt, og såvel papirdokumenter som elektroniske dokumenter (e-mails m.v.), tegninger, kort, billeder og lydog billedoptagelser er således omfattet af aktindsigt. I denne vidtgående adgang til aktindsigt gælder der nogle begrænsninger. Det følger af 729 d, stk. 2, at retten til aktindsigt ikke omfatter interne arbejdsdokumenter. Lovforslagets bemærkninger indeholder side 69-70 en nærmere gennemgang af, hvad der skal forstås herved. Det fremgår heraf bl.a., at dokumenter med politiets og anklagemyndighedens interne overvejelser om tiltalespørgsmål, om sagens førelse i retten eller om anke, er interne arbejdsdokumenter. Sådanne dokumenter kan udveksles mellem alle dele af politiet og anklagemyndigheden (herunder Justitsministeriet) uden at miste deres interne karakter, men overgives de til eksterne parter, kan de ikke længere betragtes som interne. Endvidere følger det af 729 d, stk. 3, at sigtedes ret til aktindsigt kan begrænses bl.a. hvor der har været truffet beslutning om begrænsning i forsvarerens og sigtedes aktindsigt efter 729 c (hidtidige 745 b) og af hensyn til statens sikkerhed m.v. Herudover videreføres de undtagelser til aktindsigt, som fremgår af forvaltningslovens 18, dvs. at retten til aktindsigt kan begrænses, hvis sigtedes interesse heri efter en konkret vurdering findes at burde vige for hensynet til forebyggelse, opklaring og forfølgning af lovovertrædelser eller for særlige hensyn til beskyttelse af medsigtede, vidner eller andre. Endelig er oplysning om de sidste fire cifre i et cpr.nr. ikke omfattet af den sigtedes ret til aktindsigt, jf. 729 d, stk. 7. Oplysning herom i et dokument skal altid således skjules, før der gives aktindsigt. Det gælder også, hvis aktindsigten gives ved gennemsyn.
3.3.3.2. Sagsbehandlingsregler Som noget nyt er det politimesteren, der med rekurs til statsadvokaten træffer afgørelse vedrørende alle anmodninger om aktindsigt fra sigtede/tiltalte i afsluttede sager, jf. 729 d, stk. 4. Anmodning om aktindsigt skal indgives til politimesteren i den kreds, hvor sagen har været behandlet. Indgives en anmodning til en anden politikreds, skal anmodningen videresendes til rette politikreds, hvis det af anmodningen kan ses, hvilken kreds, der skal behandle sagen. Aktindsigt kan gives ved gennemsyn af sagens dokumenter eller ved udlevering af kopi af materialet, jf. 729 d, stk. 6. Det forudsættes, at aktindsigt som udgangspunkt gives ved gennemsyn. SIDE 6 Der er fastsat 10-dages frist, inden for hvilken der som udgangspunkt skal være truffet afgørelse vedrørende en anmodning om aktindsigt, jf. 729 d, stk. 5. Kan 10-dages fristen ikke overholdes, skal ansøgeren underrettes om grunden hertil samt om, hvornår afgørelsen kan forventes at foreligge. 4. Regler om aktindsigt for andre end sigtede og dennes forsvarer I 41-41 g findes en række nye regler om aktindsigt for andre end sigtede og dennes forsvarer. Grundlæggende har enhver ret til hos retten at få aktindsigt i domme og kendelser m.v., jf. 41 a- 41 c, jf. punkt 4.4 nedenfor. Herudover gælder der en udvidet adgang til aktindsigt hos politiet i endeligt afsluttede sager for personer, der har en individuel, væsentlig interesse i et konkret retsspørgsmål samt for forurettede, jf. punkt 4.1. nedenfor. Der gælder endvidere særlige regler om aktindsigt for journalister og forskere, jf. punkt 4.2 og 4.3. nedenfor. Som en del af det nye regelsæt er der i retsplejeloven indsat nogle generelle regler om behandlingen af anmodninger om aktindsigt. Reglerne som i vid udstrækning svarer til de generelle regler herom i forvaltningsloven findes i 41 e, og finder anvendelse på aktindsigt efter 41 a- 41 d. Endvidere indeholder 41 g regler om meroffentlighed, jf. punkt 5 nedenfor. 4.1. Aktindsigt i endeligt afsluttede sager for personer med individuel, væsentlig interesse samt for forurettede/dennes nære pårørende I 41 d findes en ny bestemmelse, som giver forurettede og andre personer med en særlig interesse i en straffesag en videre adgang til aktindsigt hos politiet end, hvad der følger af de generelle regler i 41 a 41 c. Personer, der er omfattet af bestem-
melsen, har således både ret til aktindsigt efter de generelle regler og efter 41 d. Der er endvidere mulighed for meroffentlighed, jf. herom nedenfor under punkt 5. Reglen gælder kun i sager, som er endeligt afsluttet, jf. herom ovenfor under punkt 3.3.1. 4.1.1. Hvem kan få aktindsigt efter 41 d? 41 d gælder for forurettede, og er forurettede afgået ved døden, har forurettedes nære pårørende hvilket normalt vil sige ægtefælle, samlever, børn og forældre, men efter omstændighederne også andre, f.eks. en søster eller en bror, som har haft et særligt nært forhold til den forurettede adgang til aktindsigt. SIDE 7 Herudover har personer, som har behov for adgang til dokumentet med henblik på belysning af et konkret retsspørgsmål, adgang til aktindsigt efter 41 d. Afgrænsningen af denne gruppe må efter lovforslagets bemærkninger i det væsentlige antages at svare til afgrænsningen af, hvem der havde retlig interesse efter den hidtil gældende bestemmelse i 41. 4.1.2. Hvad er omfattet af aktindsigten? Anvendelsesområdet for bestemmelsen i 41 d om aktindsigt hos politiet er begæringer om aktindsigt i dokumenter, som ikke er omfattet af aktindsigt efter bestemmelserne om aktindsigt ved retten i 41 a 41 c, jf. om disse bestemmelser nedenfor. Det vil for det første sige dokumenter, som slet ikke er omfattet af disse bestemmelser, f.eks. andre retsbogstilførsler end kendelser m.v., processkrifter, anklageskrifter, politirapporter og dokumenter, der benyttes som bevis. Herudover finder reglen tillige anvendelse for dokumenter, som godt nok er omfattet af aktindsigt ved retten efter 41 a 41 c, men hvor dokumentet helt eller delvist er undtaget fra aktindsigt. Det kan f.eks. være en retsbogstilførsel, som indeholder en gengivelse af en forklaring, som er afgivet i et retsmøde for lukkede døre, og som derfor ikke er omfattet af aktindsigt ved retten efter 41 b. Det kan også dreje sig om en anmodning om aktindsigt i en sag, som er afsluttet for mere end 1 år siden. I sådanne tilfælde kan der eventuelt efter at der er søgt om aktindsigt ved retten og givet afslag herpå søges om aktindsigt hos politimesteren efter 41 d. For at et dokument skal være omfattet af retten til aktindsigt hos politiet efter 41 d, skal det vedrøre sagen. Dette begreb omfatter i modsætning til den hidtil gældende bestemmelse i 41 også dokumenter, som ikke er blevet fremlagt i retten. Heraf følger således bl.a., at også politirapporter, som anklagemyndigheden har valgt ikke at fremlægge i retten, er omfattet af aktindsigt.
Dokumentbegrebet i 41 d skal forstås bredt, og omfatter således ligesom ved sigtedes aktindsigt såvel papirdokumenter som elektroniske dokumenter (e-mails m.v.), tegninger, kort, billeder og lyd- og billedoptagelser. Herudover følger det af 41 d, stk. 2, at retten til aktindsigt ikke omfatter interne arbejdsdokumenter. Lovforslagets bemærkninger indeholder side 46-47 en nærmere gennemgang af, hvad der skal forstås ved interne arbejdsdokumenter. Heraf fremgår det bl.a., at politiets og anklagemyndighedens interne overvejelser om tiltalespørgsmål, om sagens førelse i retten eller om anke, er interne arbejdsdokumenter. Sådanne dokumenter kan udveksles mellem alle dele af politiet og anklagemyndigheden (herunder Justitsministeriet) uden at miste deres interne karakter, men overgives de til eksterne parter, mister de deres interne karakter, og er således ikke længere undtaget fra aktindsigt. SIDE 8 Endvidere følger det af 41 d, stk. 3, at retten til aktindsigt kan begrænses i visse tilfælde. Det gælder, hvis den sigtede i medfør af andre regler i retsplejeloven har været afskåret fra at gøre sig bekendt med oplysninger i sagen, mens den verserede. Med andre ord skal andre således ikke have en videre adgang til oplysninger i sagen end, hvad den sigtede havde. Endvidere videreføres de undtagelser til aktindsigt, som fremgår af forvaltningslovens 18, dvs. at retten til aktindsigt kan begrænses, hvis ansøgerens interesse heri efter en konkret vurdering findes at burde vige for hensynet til forebyggelse, opklaring og forfølgning af lovovertrædelser eller for særlige hensyn til beskyttelse af sigtede, vidner eller andre. Endelig er oplysning om de sidste fire cifre i et cpr.nr. ikke omfattet af retten til aktindsigt. Oplysning herom i et dokument skal altid således skjules, før der gives aktindsigt. Det gælder også, hvis aktindsigten gives ved gennemsyn. 4.1.3. Sagsbehandlingsregler Det er politimesteren, der træffer afgørelse om aktindsigt i sager efter 41 d med sædvanlig rekursadgang til statsadvokaten. Politimesteren træffer herunder afgørelse om, hvorvidt aktindsigt i givet fald skal gives ved gennemsyn af dokumenterne eller ved udlevering af kopi heraf. Som udgangspunkt gives aktindsigt ved gennemsyn. Det følger af 41 e, stk. 1, at en anmodning om aktindsigt skal angive, hvilket dokument eller hvilken sag, der ønskes aktindsigt i. Anmodninger, der har karakter af fisketure, hvor der søges om adgang til at gennemgå alle sager fra en bestemt periode for på denne måde at finde sager af interesse, skal således ikke imødekommes. Det er endvidere ikke tilstrækkeligt at søge om aktindsigt vedrørende en person, uden at det angives, hvilken sag det drejer sig om. På den anden side er det ikke noget krav, at man kender navnet på den person, som en i øvrigt tilstrækkeligt præcist angivet sag vedrører.
Det følger af 41 e, stk. 3, at en anmodning om aktindsigt skal besvares inden 10 dage efter, at den er modtaget. Kan der ikke træffes afgørelse inden udløbet af 10-dages fristen, skal ansøgeren underrettes om grunden hertil, ligesom det skal angives, hvornår afgørelsen kan forventes at foreligge. Efter 41 e, stk. 4, skal et dokument anonymiseres, hvis det indeholder oplysninger om medvirkende lægdommeres identitet. Drejer det sig om en sag vedrørende sædelighedsforbrydelser efter straffelovens kapitel 24, skal oplysninger om forurettedes identitet ligeledes fjernes. Herudover kan dokumenter anonymiseres efter beslutning fra den myndighed retten eller politiet som behandler anmodningen, hvis dokumentet indeholder oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold eller virksomheders erhvervshemmeligheder. Endelig fremgår det af 41 e, stk. 5, at de sidste fire cifre i et cpr.-nummer ikke er omfattet af aktindsigt. SIDE 9 4.2. Aktindsigt for massemedier I 41 b og 41 f findes særlige regler om aktindsigt for journalister m.v. Personer, der er omfattet af disse bestemmelser, har både ret til aktindsigt efter de generelle regler i 41 a 41 c og efter de særlige regler for journalister. En journalist (dvs. redaktører og redaktionelle medarbejdere, som er omfattet af retsplejelovens 172, stk. 1, stk. 2 eller stk. 4) kan ved retten få aktindsigt i domme i straffesager, der er endeligt afsluttet for mere end 1 år siden, hvis det sker til brug for journalistisk eller redaktionelt arbejde, jf. 41 b, stk. 1, jf. stk. 2, nr. 2. En journalist kan under de samme betingelser ligeledes få aktindsigt ved retten i kendelser i straffesager, selv om sagen endnu ikke er endeligt afsluttet, jf. 41 b, stk. 1, jf. stk. 2, nr. 3. I begge tilfælde gælder, at journalistens ret til aktindsigt kan begrænses efter 41 b, stk. 3. Det er retten, som træffer afgørelse om journalisters anmodning om aktindsigt i domme og kendelser i straffesager efter 41 b. I nogle tilfælde vil retten skulle overveje, om der er grund til at begrænse aktindsigten, f.eks. af hensyn til efterforskningen, jf. 41 b, stk. 3. Det fremgår af lovforslagets bemærkninger (side 51), at retten i sådanne tilfælde kan indhente en udtalelse fra politimesteren, men at der ikke består en pligt for retten til at gøre dette. Det er således efter lovforslagets bemærkninger op til retten ud fra en konkret vurdering at beslutte, om der er behov for at indhente en udtalelse fra politimesteren.
Herudover findes der i 41 f, stk. 1-5, en række særlige bestemmelser om journalisters adgang til aktindsigt i anklageskrifter, retsmødebegæringer m.v. Reglerne indebærer bl.a., at anklagemyndigheden efter anmodning skal udlevere kopi af anklageskrift eller retsmødebegæring til en journalist, jf. 41 f, stk. 2. Eventuelle oplysninger om de sidste fire cifre i cpr.-numre skal fjernes, og retten til aktindsigt kan begrænses, i det omfang det er nødvendigt af hensyn til beskyttelse af statens sikkerhed m.v. Endvidere skal eventuelle oplysninger om forurettedes eller vidners identitet fjernes. Under en domsforhandling eller et retsmøde til fremme af sagen efter 992 skal retten endvidere efter anmodning fra en journalist som udgangspunkt udlåne hjælpebilag og rids over gerningsstedet, som er udarbejdet af anklagemyndigheden eller forsvareren, jf. 41 f, stk. 3. SIDE 10 Fælles for reglerne i 41 f er, at journalisterne alene må bruge de oplysninger, som de får adgang til, til støtte for journalistisk og redaktionelt arbejde, og at materialet ikke må gøres tilgængeligt for andre end det pågældende massemedies journalister og redaktionsmedarbejdere, jf. 41 f, stk. 6. Ved behandlingen af anmodninger om aktindsigt fra journalister gælder i øvrigt de under punkt 4.1.3. beskrevne sagsbehandlingsregler. Endvidere er der mulighed for at give meroffentlighed efter 41 g, jf. punkt 5 nedenfor. 4.3. Aktindsigt for forskere Også forskere har en udvidet adgang til aktindsigt i forhold til, hvad der gælder for enhver. Der er således adgang til aktindsigt til brug for videnskabelig forskning i straffesager, der er endeligt afsluttet for mere end 1 år siden, jf. 41 b, stk. 1, jf. stk. 2, nr. 2. Det er retten, der træffer afgørelse om aktindsigt, og der kan også i denne situation opstå spørgsmål om høring af politimesteren, jf. punkt 4.2. ovenfor. Ved behandlingen af anmodninger om aktindsigt gælder de under punkt 4.1.3. beskrevne sagsbehandlingsregler. Endvidere er der mulighed for at give meroffentlighed efter 41 g, jf. punkt 5. 4.4. Aktindsigt for enhver i afsluttede sager Enhver har ret til aktindsigt i form af gennemsyn på dommerkontoret af en doms konklusion, når anmodning herom fremsættes inden 1 uge efter dommens afsigelse, jf. 41 a. Herudover har enhver ret til fra retten at få udleveret kopi af domme og kendelser i afsluttede straffesager, hvis sagen er endeligt afsluttet for mindre end 1 år siden, jf.
41 b, stk. 1, jf. stk.2, nr. 2. Reglen omfatter ikke kendelser i straffesager, der endnu ikke er endeligt afsluttede, jf. om dette begreb ovenfor under pkt. 3.1.1., ligesom der som udgangspunkt ikke er aktindsigt i domme eller kendelser i straffesager, som er endeligt afsluttede for mere end 1 år siden, jf. dog om den udvidede adgang til aktindsigt for journalister og forskere ovenfor. Endelig er der aktindsigt for enhver i en eventuel skriftlig forelæggelse eller procedure eller forelæggelse, hvis sagen er endeligt afsluttet for mindre end 1 år siden, med mindre dokumentet er omfattet af et forbud mod offentlig gengivelse efter retsplejelovens 31 b, jf. 41 c. Retten kan i de to sidstnævnte situationer begrænse adgangen til aktindsigt, bl.a. hvis det er nødvendigt af hensyn til statens sikkerhed m.v. eller hvis det af ganske særlige grunde er påkrævet af hensyn til forebyggelse, opklaring og forfølgning af lovovertrædelser jf. 41 b, stk. 3. Der kan opstå spørgsmål om høring af politimesteren, jf. punkt 4.2. ovenfor. SIDE 11 Ved behandlingen af anmodninger om aktindsigt gælder de under punkt 4.1.3. beskrevne sagsbehandlingsregler. Endvidere er der mulighed for at give meroffentlighed efter 41 g, jf. punkt 5. 5. Meroffentlighed Det følger af 41 g som svarer til offentlighedslovens 4, stk. 1, 2. pkt. at der kan gives aktindsigt i videre omfang end, hvad der følger af 41 a-f, med mindre andet følger af regler om tavshedspligt m.v. Af lovforslagets bemærkninger følger bl.a., at formålet med bestemmelsen er at sende et signal om, at offentlige myndigheder bør imødekomme rimeligt begrundede anmodninger om meroffentlighed. Det fremhæves navnlig, at der kan være grund til at give meroffentlighed, når det drejer sig om ansøgninger fra journalister og forskere. I bemærkningerne nævnes også, at der kan være grund til at give aktindsigt til forurettede, selv om sagen endnu ikke er endeligt afsluttet, hvis anmodningen fremsættes med henblik på at skaffe oplysninger til brug for en klage over en afgørelse om et tiltalefrafald eller en påtaleopgivelse. Anmodninger om aktindsigt gennem meroffentlighed behandles af den myndighed, som i øvrigt træffer afgørelsen om aktindsigt. Det betyder, at det i straffesager er politimesteren, der skal træffe afgørelse om meroffentlighed. Det må dog forudsættes, at en anmodning om aktindsigt i materiale, som kan være omfattet af bestemmelserne om aktindsigt hos retten i 41 a-c, i første omgang fremsættes over for den pågældende domstol. Sendes en anmodning om aktindsigt i mate-
riale, som er omfattet af 41 a 41 c, til politiet, skal anmodningen således videresendes til retten, uanset om det angives, at der søges om aktindsigt efter reglerne om meroffentlighed. 6. Ophævelse af RM 8/98 Da der nu i 729 b er fastsat udtrykkelige regler om sigtedes/tiltaltes adgang til aktindsigt i verserende straffesager, hvor der ikke er en forsvarer, ophæves Rigsadvokatens Meddelelse nr. 8/98 med virkning fra den 1. juli 2004. Henning Fode SIDE 12