CO-Magasinet Nr/År 01/2010 Topforhandlerne er trukket i arbejdstøjet Side 4 Usikre ansættelser i fokus i Europa Side 5 AMU er populært Side 6 Rev Revisorer som arbejdsmiljørådgivere Side 7 TOPFORHANDLERNE ER TRUKKET I ARBEJDSTØJET SIDE 4 Tillidsfolk skal sto stoppe vold i hjemmet Side 8 Få kvinder i bestyrelsen Side 9 APV fylder rundt Side 10-11 Man skal trives på arbejdet Side 12 underne kræver klima Side 14 TILLIDSFOLK SKAL STOPPE VOLD I HJEMMET SIDE 8 International fagbevægelse Side 18-19 Man skal trives på arbejdet Side 12-13 International fagbevægelse Side 18-19 AMU ER POPULÆRT SIDE 6 Aktionslæring medarbejdervalgte Side 15 Bæredygtighed i bestyrelsen Side 16 Klimaet truer danske arbejdspladser Side 1 rnational fagbevægelse Side 18-19 Danske noter Side 20 Sygdom giver ret til ny ferie g Side 21 Se hvor andre går Side 24 Topforhandlerne er tru evisorer som arbejdsmiljørådgivere skal trives p
Alle har ret til et bæredyg Det store slag om nye overenskomster for 240.000 ansatte i industrien er skudt i gang, og der er masser af emner at tage fat på ved forhandlingsbordet. Det viser de krav, som er kommet til CO-industri via medlemsforbund og tillidsrepræsentanter. Skiftehold, realløn, 50-procent regel, arbejdspladser og lærlinge er blot nogle af emnerne. Og selv om forhandlingerne kører i skyggen af den internationale finanskrise, skal der findes en langtidsholdbar eller bæredygtig løsning for de industriansatte. Det understregede CO-industris topforhandler Thorkild E. Jensen, der også er formand for Dansk Metal, på et pressemøde ved forhandlingernes start. - Det er vigtigt for os, at Danmark fortsætter med at være produktionsland, for på den måde bevarer vi arbejdspladser. Industrien er grundstenen i den danske økonomi, men hvis den fortsat skal kunne tiltrække dygtige ansatte, skal vi have en løn, der sikrer, at de søger derhen, siger Thorkild E. Jensen i artiklen på side 4. Arbejdsgivere vil ikke til lommerne På arbejdsgiversiden er antallet af elementer til forhandlingsdagsordenen ikke lige så højt. Herfra er virksomhedernes konkurrencekraft i højsædet, understreger DI s administrerende direktør Hans Skov Christensen. Og løn er en altafgørende faktor. - Løn er ikke det eneste parameter her, men det væsentligste, siger den administrerende direktør i artiklen på side 4. Og hans bagland har trukket forventningerne meget klart op for Hans Skov Christensen forud for forhandlingerne. Tilbage i september understregede en række topdirektører fra blandt andet Grundfos og Toms, at der ikke er råd til lønstigninger til indu- 01.10.januar side 2 CO Magasinet Vi sætter fokus på: Topforhandlerne er trukket i arbejdstøjet Den første onsdag i januar blev der taget hul på overenskomstforhandlingerne for de omkring 240.000 ansatte i industrien. Temaer som skiftehold, realløn, 50-procent regel, arbejdspladser og lærlinge er blandt andet på bordet. Side 4 Usikre ansættelser i fokus i Europa Den europæiske fagbevægelse er enig om at fremsætte et fælles krav over for arbejdsgiverne omkring usikre ansættelser. Det blev en realitet på et møde i EMF s eksekutivkomité i december. Emnet er blandt andet med til forhandlingsbordet ved CO-industris forhandlinger. Side 5 AMU er populært Industriens ansatte vælger først og fremmest AMU, når de søger om to ugers selvvalgt uddannelse i Industriens Kompetenceudviklingsfond. Side 6 Revisorer som arbejdsmiljørådgivere NFA har lavet et forsøgsprojekt, hvor de små virksomheders revisorer også vejleder om arbejdsmiljø. Ansatte i små virksomheder har større risiko for at komme alvorligt til skade. Side 7
l e d e r tigt arbejdsliv striens ansatte. Til gengæld er de samme topdirektører positive over for, at produktiviteten øges. Advarsler om lønstigninger Ud over topdirektørernes udmeldinger er der også kommet vurderinger eller ligefrem advarsler i forhold til størrelsen af den kommende lønvækst på industriens område fra en række andre aktører. Blandt andre fra overvismanden samt nogle af de politikere, der ellers med stolthed plejer at fortælle omverdenen om den danske model, hvor meningen er, at arbejdsmarkedets parter får fred til selv at forhandle fremtidens løn- og arbejdsvilkår uden politisk indblanding. Således har både finansminister Claus Hjort Frederiksen (V), økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen (K) samt overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen advaret mod overdrevne lønstigninger ved forhandlingerne. LO har dog regnet sig frem til, at der i år og næste år er plads i økonomien til lønstigninger på henholdsvis 2,75 og 3,0 procent. Dygtige og kvalificerede ansatte I CO-industri er der forståelse for, at virksomhedernes konkurrencekraft bevares, for dermed sikres fremtidens arbejdspladser til de industriansatte. Der er blot uenighed med DI om, hvordan konkurrencekraften sikres. - Stærk konkurrenceevne handler om meget andet end løn. Det handler om at have dygtige og velkvalificerede ansatte, og vi hverken kan eller skal konkurrere på løn med kineserne, som Thorkild E. Jensen udtrykker det. Samtidig bærer han og CO-industris næstformand Børge Frederiksen, der er gruppeformand i 3F s Industrigruppe, en række krav med til overenskomstforhandlingerne, som skal øge sammenhængen mellem familie- og arbejdslivet. Eksempelvis i form af krav om længere perioder med løn under sygdom og barsel samt forhold under barns sygdom. Dermed øges sandsynligheden for, at de industriansatte får et mere bæredygtigt arbejdsliv, fordi det kommer til at hænge endnu bedre sammen med privatlivet. Forside: CO-industris formand Thorkild E. Jensen og DI s administrerende direktør Hans Skov Christensen, København. Foto: Harry Nielsen. Tillidsfolk skal stoppe vold Et projekt uddanner tillids- og sikkerhedsrepræsentanter til at spotte kolleger, som udsættes for vold i hjemmet. Det sker, fordi tal viser, at hver fjerde voldsramte kvinde mister sit job. Side 8 Få kvinder i bestyrelsen På industriens område er kun 18 procent af de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer kvinder. Men der må gerne være flere. Side 9 APV fylder rundt Arbejdspladsvurderingen har netop fyldt rundt med sine 20 år. Side 10-11 Man skal trives på arbejdet På SCA Packaging i Grenå prioriteres sikkerhed meget højt. Side 12-13 Side 18-19 International fagbevægelse Danske noter Side 20 Sygdom giver ret til ny feriefridag Ny voldgift fastslår, at sygdom på en feriefridag kan give ret til en erstatningsfridag. Side 21 Se hvor andre går Kampagne skal stoppe faldulykker Side 24 CO-Magasinet udgives af CO-industri - Centralorganisationen af industriansatte i Danmark. Vester Søgade 12, 2. sal, 1790 København V. Tlf. 33 63 80 00, Fax 33 63 80 99 Fax - redaktionen 33 63 80 90 www.co-industri.dk, e-mail: co@co-industri.dk Redaktion: Linda Hansen (ansvarsh.) (DJ) Tlf. 33 63 80 41, e-mail: lin@co-industri.dk Journalist: Dorthe Kragh (DJ) Tlf. 33 63 80 04, e-mail: dk@co-industri.dk Administration: Lise Trampedach Tlf. 33 63 80 21, e-mail: lt@co-industri.dk CO-Magasinet udsendes til tillidsrepræsentanter, sikkerhedsrepræsentanter, medarbejdervalgte A/S-bestyrelsesmedlemmer, ESU-medlemmer og andre med tillidshverv i industrien, som alle modtager bladet via registrering i medlemsforbundene. Adresseændringer skal ikke meddeles til CO-industri, men direkte til forbundet. Bladet udkommer ni gange årligt hver måned undtagen juli, august og december. Udgivelses dagen er normalt den tredje onsdag i måneden. Oplag 24.800 Design og grafisk produktion: Kailow Graphic A/S Miljøcertificeret efter ISO 14001 og arbejdsmiljøcertificeret efter OHSAS 18001 ISSN 1395 9344 (papirudgave) ISSN 1902 3936 (elektronisk) side 3
Af Linda Hansen Foto Harry Nielsen O K 2 0 1 0 CO-industris to topforhandlere (fra højre) næstformand Børge Frederiksen og formand Thorkild E. Jensen mødtes med adm. dir. Hans Skov Christensen og direktør Kim Graugaard, begge DI, i starten af januar. OK2010: Topforhandlerne er trukket i arbejdstøjet Industriens overenskomstforhandlinger er skudt i gang Skiftehold, realløn, 50-procent regel, Dermed understreger CO-industris for- at have dygtige og velkvalificerede an- arbejdspladser og lærlinge. Det er nogle mand, at der skal være plads til forbed- satte, og vi hverken kan eller skal konkur- af de emner, som er på forhandlingsbor- ringer af både løn og arbejdsvilkår til de rere på løn med kineserne, siger Thorkild det, efter industriens parter tog hul på industriansatte. E. Jensen. fornyelsen af industriens overenskom- Han understreger, at industriens til- ster på den første onsdag i januar. Konkurrencekraft lidsrepræsentanter på en række møder Selv om forhandlingerne kører i skyggen Hos forhandlingsmodparten i DI er ho- landet over har sat en række andre te- af den internationale finanskrise, skal der vedinteressen konkurrencekraft. Derfor maer på dagsordenen til overenskomst- findes en langtidsholdbar løsning, un- bliver der heller ikke lukket op for den forhandlingerne, blandt andet en sikring derstregede CO-industris topforhandler store pengekasse til industriens ansatte, og om muligt udbedring af reallønnen, Thorkild E. Jensen, der også er formand hvis det står til administrerende direktør løn under sygdom og barsel, skiftehold, for Dansk Metal, på et pressemøde ved Hans Skov Christensen. ligeløn, 50-procent reglen, forhold for 01.10.januar side 4 CO Magasinet forhandlingernes start. - Det er vigtigt for os, at Danmark fortsætter med at være produktionsland, for på den måde bevarer vi arbejdspladser. Industrien er grundstenen i den danske økonomi, men hvis den fortsat skal kunne tiltrække dygtige ansatte, skal vi have en løn, der sikrer, at de søger der- - Vi skal sikre virksomhedernes konkurrencekraft, det er afgørende for os. Løn er ikke det eneste parameter her, men det væsentligste, siger den administrerende direktør. Og her skilles vandene, for det er COformanden uenig i: - Stærk konkurrenceevne handler om lærlinge og elever. Parterne har aftalt at arbejde for at nå et resultat senest 12. februar, så en opsigelse af overenskomsterne kan undgås. Forhandlingerne omfatter direkte 240.000 ansatte. hen, siger Thorkild E. Jensen. meget andet end løn. Det handler om
Af Linda Hansen O K 2 0 1 0 Usikre ansættelser i fokus i Europa Europæisk fagbevægelse rejser fælles overenskomstkrav i forhold til usikre ansættelser For anden gang nogensinde rejser den europæiske fagbevægelse nu et fælles krav over for arbejdsgiverne ved kommende overenskomstforhandlinger for industriansatte. Kravet handler om prekære eller usikre ansættelser, og det blev endelig besluttet i december i den europæiske metalarbejderføderation EMF s eksekutivkomité. Dermed fortsætter den europæiske fagbevægelse med at sætte fokus på de usikre ansættelser, hvor lønmodtagere i stigende grad i ly af den økonomiske krise ansættes som vikarer med dårligere vilkår end de fastansatte i form af eksempelvis lavere løn, manglende indbetaling af pension, ingen ret til barnets første sygedag eller løse ansættelser fra dag til dag. Herhjemme bliver der ved overenskomstforhandlingerne på industriens område sat fokus på de prekære ansættelsesformer ved, at parterne forholder sig til en implementering af EU s vikardirektiv fra 2008 i overenskomsterne. Direktivet slår blandt andet fast, at arbejdsgiverne ikke må give dårligere løn- og arbejdsvilkår til midlertidigt ansatte vikarer i forhold til de fastansatte. Prekære ansættelser vil også være på forhandlingsbordet ved overenskomstforhandlingerne i 2010 i blandt andet Sverige og Tyskland. Det understreger daglig leder i CO-industri Arne Sørensen. - Særligt i den nuværende økonomiske og beskæftigelsesmæssige situation, hvor det på europæisk plan kan forventes, at arbejdsgiverne vil forsøge at rulle tidligere opnåede rettigheder tilbage til et lavere niveau. Derfor er det vigtigt, at fagbevægelsen viser, at vi i Europa står sammen om at afvise et sådant krav fra arbejdsgiverne og kæmper for at forbedre rettighederne for medlemmerne, siger Arne Sørensen. Den europæiske fagbevægelse følger senere op på vedtagelsen af det fælles krav ved at høre alle tilknyttede lande, hvilke krav de har fremsat ved deres overenskomstforhandlinger, og hvilke resultater, der er kommet i hus. Det første fælleseuropæiske overenskomstkrav fra 2005 var uddannelse. Det indgik i forhandlingerne hos en række EMF-organisationer blandt andre CO-industri i 2007, hvor resultatet blev to ugers selvvalgt uddannelse. Samarbejde vigtigt Og selv om Danmark ikke i lige så høj grad som nogle af de øvrige europæiske lande har problemer med prekære ansættelser, så er det vigtigt at arbejde sammen med både de europæiske og globale lønmodtagerorganisationer for at forhindre prekære ansættelser. side 5
Af Dorthe Kragh foto arkiv AMU er populært Arbejdsmarkedsuddannelserne er populære, når industriens ansatte selv vælger uddannelse Der står arbejdsmarkedsuddannelse (AMU) på langt de fleste ansøgningsskemaer om to ugers selvvalgt uddannelse, som sendes ind til Industriens Kompetenceudviklingsfond (IKUF). Siden 1. januar 2009 har alle ansatte på industriens overenskomster haft mulighed for at søge om to ugers selvvalgt uddannelse gennem IKUF. Godt 85 procent af alle ansøgere har i løbet af 2009 søgt om at komme på en af de mange uddannelser, som landets AMU-centre tilbyder, viser nye tal fra IKUF. Langt de fleste vælger en af de mange hundrede uddannelser, som i forvejen er på listen over forhåndsgodkendte uddannelser, som fonden har udarbejdet. 492 har været kreative og søgt en arbejdsmarkedsuddannelse, som endnu ikke var at finde på listen. Af dem har 395 fået bevilget penge til uddannelsen, mens 95 har fået afslag, og to fortsat er under behandling. typisk ryge ind på listen, så sagsbehandlingen for de efterfølgende ansøgere glider lidt hurtigere. Tallene fra IKUF viser også, at 159 personer har fået bevilget støtte til forberedende voksenundervisning, som ofte er undervisning i dansk eller matematik på niende eller tiende klasses niveau eller ordblindeundervisning. 46 personer har fået bevilget støtte til en videregående uddannelse, og syv fået støtte til almen voksenuddannelse. Endelig har 362 personer fået bevilget to ugers selvvalgt uddannelse hos private udbydere, der for eksempel tilbyder specielle it-kurser, eller hos andre udbydere af uddannelse som for eksempel Teknologisk Institut. I alt har 5.438 ansatte i industrien fået bevilget støtte til selvvalgt uddannelse i 2009. Af dem var 375 funktionærer, 2.703 faglærte og 2.360 ufaglærte. 875 har fået afslag på deres ansøgning. Når der gives afslag, er det ofte fordi uddannelsen er nødvendig for, at ansøgeren kan klare sit job, og derfor er det arbejdsgiveren, der skal betale for uddannelsen. Der er i alt bevilget 18,5 millioner kroner i støtte og udbetalt 11 millioner kroner. 01.10.januar side 6 CO Magasinet Godt 18 millioner i støtte Betingelsen for at få støtte til en uddannelse, som ikke er på positivlisten, er, at den er relevant for at få beskæftigelse i industrien. For eksempel er der i årets løb blevet givet støtte til et CNC træbearbejdningskursus, som ikke var på listen over forhåndsgodkendte kurser i første omgang. Når et nyt AMU-kursus bliver godkendt, vil det
Af Dorthe Kragh Revisorer som arbejdsmiljørådgivere Revisoren kan hjælpe små virksomheder med arbejdsmiljøet, viser forsøgsprojekt Fremover kan det være virksomhedens revisor, som sikkerhedsrepræsentanten skal arbejde sammen med om at forbedre arbejdsmiljøet på den lille virksomhed. Et forsøgsprojekt, som Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) og Capacent A/S har foretaget i samarbejde med Foreningen af Statsautoriserede Revisorer (FSR) viser, at revisorerne gerne vil vejlede om arbejdsmiljø, når de alligevel er ude på virksomhederne. Og parterne melder samtidig om interesse fra virksomhedernes side. - Det kan være svært at få kontakt med små virksomheder for at tale om arbejdsmiljø. Ofte er det ejeren, som alene har ansvaret for sikkerhedsarbejdet oven i ansvaret for både driften og salget, og så er der ikke tid til arbejdsmiljø. Men alle virksomheder har en revisor, som interesserer sig for virksomhedens økonomi, og et dårligt arbejdsmiljø kan få store økonomiske konsekvenser. Et rådgivningspåbud til 50.000 kroner er dyrt for en lille virksomhed, ligesom en alvorlig ulykke kan medføre en masse omkostninger, som kan sluge en stor del af omsætningen, fortæller Peter Hasle, seniorforsker ved NFA. Mange ulykker i små virksomheder Meget tyder på, at der er behov for revisorernes hjælp. Medarbejderne i små virksomheder har nemlig langt større risiko for at komme alvorligt til skade på deres arbejde end medarbejdere i større virksomheder med mere end 50 ansatte, viser undersøgelser fra NFA. Derfor har 164 revisorer fået en miniuddannelse i arbejdsmiljø, som gør dem i stand til at spørge, om der for eksempel er styr på arbejdspladsvurdering (APV), om virksomheden lever op til diverse krav om sikkerhed, og om der vejledes korrekt om brug af farlige stoffer. - Revisorens arbejde kan på ingen måde stå alene, men det er et væsentligt bidrag til at forbedre arbejdsmiljøet i de små virksomheder. Virksomhedsejerne har brug for, at der kommer nogen udefra og stiller spørgsmål til, hvordan de gør tingene, og de har brug for, at nogen fortæller dem, hvad der er vigtigt, og hvad de skal forholde sig til, siger Peter Hasle. Erfaringerne fra forsøgsprojektet er nu lagt frem for Arbejdstilsynet og arbejdsmarkedets parter, og Peter Hasle håber, at der er opbakning til at fortsætte ordningen og udbygge uddannelsen. side 7
Af Dorthe Kragh Foto Polfoto Læs mere om Abused Women At Work-projektet på www.awaw.dk Vold i hjemmet er ikke normalt det, der bliver talt mest om i kantinerne, og mange arbejdsgivere afviser, at partnervold er noget, som vedkommer arbejdspladsen. Men med støtte fra EU er 100 tillids- og sikkerhedsrepræsentanter gennem projektet Abused Women At Work (AWAW) ved at lære, hvordan de kan bringe partnervold på dagsordenen på arbejdspladserne, så tabuet bliver brudt og flere voldsramte får hjælp til at komme ud af voldelige forhold. En undersøgelse fra Servicestyrelsen viser, at hver fjerde voldsramte kvinde mister sit job, ligesom undersøgelser foretaget af AWAW-projektet viser, Tillidsfolk skal stoppe vold i hjemmet 100 tillids- og sikkerhedsrepræsentanter uddannes til at spotte kolleger, som udsættes for vold at partnervold udløser en lang række sociale problemer, som i sidste ende kan føre til, at den voldsramte bliver marginaliseret i samfundet. - Mange kvinder skjuler, at de er udsat for vold. Men når volden bliver til sociale problemer, dårligt helbred og sygefravær, så bliver det et anliggende for arbejdspladsen. Kvinderne bliver en dårlig arbejdskraft, som i sidste ende risikerer at blive fyret. Men ofte er arbejdspladsen en af de eneste sociale kontaktflader, de voldsramte har, og de risikerer at blive helt udstødt af samfundet, hvis de mister jobbet, siger Stine Skaarup, der er projektleder på AWAWprojektet. Cirka 30.000 kvinder og omkring 10.000 mænd udsættes hvert år for fysisk vold fra deres partner, og cirka 25.000 børn oplever årligt, at deres mor bliver slået. De reelle tal er sandsynligvis større end de officielle tal, da mange voldsramte ikke anmelder volden. - Vi håber også, at de tillidsvalgte kan sætte skub i udviklingen af voldspolitikker på arbejdspladserne. Mange steder mener man, at man er godt dækket ind af en overordnet trivselspolitik, men i virkeligheden ser man ikke partnervolden. Debatten skal ud på arbejdspladsen, og det skal stå højt og tydeligt, at man kan få hjælp, hvis man er udsat for partnervold, siger Stine Skaarup. Det er fagbevægelsens tværfaglige mangfoldighedsnetværk i FIU, der står bag uddannelsen af tillidsfolkene, og projektet bliver suppleret med en håndbog, som fortæller om vold og giver råd til, hvordan sikkerheds- og tillidsrepræsentanter kan hjælpe voldsramte kolleger. Desuden vil debatteateret Rejsescenen i 2010 turnere på danske arbejdspladser med et teaterstykke om voldsramtes arbejdsliv. side 8 CO Magasinet 01.10.januar
Af Dorthe Kragh Foto Jens Bach Få kvinder i bestyrelsen Kun 18 procent af de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer i industrien er kvinder Knap hvert femte medarbejdervalgte bestyrelsesmedlem på industriens område er en kvinde. Det viser en undersøgelse, som CO-industri har foretaget. Men der må gerne være flere, mener leder på samarbejdsområdet i CO-industri Peter Rimfort. - 18 procent er godt, men det er ikke godt nok. Det er ikke, fordi vi skal have en eller anden bestemt procentdel kvinder, men andelen af kvinder i bestyrelsen bør i højere grad afspejle kønssammensætningen i industrien, siger Peter Rimfort. Han peger på, at mange af de virksomheder, der har medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer, er kendetegnet ved at befinde sig i den mandetunge, klassiske industri. Det kunne være en forklaring på, at kvinderne er underrepræsenteret i virksomhedernes bestyrelse. - Men jeg tror også, at mange kvinder lider af unødvendig beskedenhed. De tror ikke, at de er dygtige nok til arbejdet i bestyrelsen, men de kan sagtens. De, der sidder i bestyrelserne nu, klarer sig ingenlunde dårligere end mændene, fastslår Peter Rimfort. Der bliver lyttet Anette Sejbjerg, tillidsrepræsentant på Bang & Olufsen i Struer og medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem siden 2007, er en af de kvinder, der i første omgang var lidt skræmt af regnskaber og professionelle bestyrelsesmedlemmer. - Da jeg blev valgt til bestyrelsen, synes jeg selvfølgelig, at det var spændende og interessant, men jeg var også lidt usikker på, hvordan man gebærder sig i sådan en bestyrelse, om jeg kunne finde ud af de tørre regnskaber, og hvad de her dygtige, professionelle bestyrelsesmedlemmer ville synes om lille mig. Men det har været en fantastisk oplevelse, fortæller Anette Sejbjerg, der er medlem af Teknisk Landsforbund. Da hun trådte ind i bestyrelsen, fik hun et kursus i bestyrelsesarbejde og lærte at knække regnskaberne, og frygten for ikke at slå til er nu helt væk. - Jeg har lært ufatteligt meget af de andre medlemmer i bestyrelsen, og jeg oplever, at de virkelig lytter til mig. Inden jeg blev valgt ind, havde jeg lidt den forestilling, at alt var diktat ovenfra, men det er slet ikke tilfældet. Beslutningerne bliver truffet indefra i bestyrelsen, og jeg har indflydelse på beslutningerne, siger Anette Sejbjerg. Tillidsrepræsentant på Bang & Olufsen Anette Sejbjerg. side 9
Af Dorthe Kragh Foto Jens Bach APV fylder rundt Arbejdspladsvurderingen er blevet 20 år 01.10.januar side 10 CO Magasinet Arbejdspladsvurderingen, der til dagligt går under betegnelsen APV, har netop rundet det skarpe hjørne på 20 år og er blevet både hadet og elsket for sin systematiske tilgang til at vurdere arbejdsmiljøet. APV en blev født i et EU-direktiv i 1989, og med det blev alle arbejdsgivere i EU pålagt at vurdere, hvilke risici deres arbejdsplads rummede. Direktivet blev dog først implementeret i dansk lovgivning i 1992, hvor arbejdsmiljøloven blev tilføjet et krav om, at alle virksomheder skal udforme en arbejdspladsvurdering. Flere arbejdsgivere har kaldt APV endnu en unødvendig bureaukratisk byrde for erhvervslivet, mens sikkerhedsorganisationen og sikkerhedsrepræsentanterne med lovkravet i hånden har fået faste rammer om arbejdsmiljøarbejdet. Peter Hasle, der er seniorforsker ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), er ikke i tvivl om, at APV en har været et positivt bidrag til arbejdsmiljøarbejdet. - APV en har haft en positiv betydning, fordi den er et systematisk redskab, som virksomhederne kan bruge til at kigge på arbejdsmiljøet. Den giver mulighed for løbende at gå tilbage og kigge på, om virksomheden er igennem de problemer, APV en afslørede, siger han. Ikke så tosset endda Peter Hasle oplever, at mange arbejdsgivere har smidt fordommene om bureaukrati overbord og i dag bruger APV en konstruktivt i arbejdsmiljøarbejdet. - De fleste arbejdsgivere oplever, når de har arbejdet lidt med APV, at det ikke er så bureaukratisk endda, og at det ikke er så tosset at bruge den til at få styr på arbejdsmiljøet. Og i den lille virksomhed behøver en APV ikke bestå i andet, end at man sætter sig ned rundt om bordet og laver en plan for, hvordan de problemer, der er med arbejdsmiljøet, bliver løst, siger han. Alligevel mener han, at APV en har et alvorligt problem. APV en betyder, at man leder efter problemer. Derved kigger APV en principielt kun bagud. - Det smarte er jo at forhindre arbejdsmiljøproblemer i at opstå, men det er den ikke så god til. Der mangler noget i APV en, der kigger fremad og forebygger. Vi mangler i Danmark et lovkrav om at udforme en arbejdsmiljøpolitik i virksomhederne. I
[ ] APV en har haft en positiv betydning, fordi den er et systematisk redskab På støberivirksomheden Valdemar Birn i Holstebro er APV ved at blive moderniseret, fortæller sikkerhedsrepræsentant Ole Bej. både Norge og Sverige er der krav om, lig. Kollegerne kan godt synes, at APV er jøcertifikater har været med til at gøre at virksomhederne har en politik med en spild af tid, fordi de ikke kan se, hvad der arbejdsmiljøarbejdet nemmere. strategi om, hvad man gør for at undgå bliver gjort, men vi laver jo arbejdet, og - Der har da været slagsmål indimellem, problemer med arbejdsmiljøet, mener nu kommer det op på gruppetavlerne, men allerede i midten af halvfemserne Peter Hasle. så alle løbende kan følge med, fortæller meldte vores daværende direktør ud, sikkerhedsrepræsentant Ole Bej, som er at Valdemar Birn vælger at investere i Flydende APV medlem af 3F. arbejdsmiljøet. Det var en god beslut- På støberivirksomheden Valdemar Birn Når det handler om det psykiske arbejds- ning, men vi kunne da godt blive uenige i Holstebro er de ved at modernisere miljø bliver han og hans 14 sikkerheds- om hastigheden af investeringerne, gri- deres APV. I stedet for at udarbejde en repræsentantkolleger på virksomheden ner han. APV en gang hvert tredje år og så støve dog nødt til at holde APV en hemmelig. den af en gang imellem, har virksomhe- - Vi kan jo ikke have en handlingsplan den besluttet at gøre APV en til en inte- hængende, hvor der som løsningsfor- greret del af virksomhedens leanproces. slag står fyr ham, hvis der er proble- Det betyder, at APV nu kommer op på de enkelte gruppers tavler ved siden af de øvrige forslag til forbedringer i produktionen. Det betyder, at APV en bliver vurderet hver tredje måned, og det bliver kontrolleret, om de ting, som man finder, bliver forbedret. - Vi vil få APV til at virke bedre ved at flette den ind i det system, som vi har. Vores mer med en værkfører. Det må vi gøre på en lidt mere gammeldags måde. Ligesom alle kolleger i fortrolighed skal kunne komme til os, hvis de har noget, som de vil ud med. Det skal vi ikke have på en flydende APV, siger han. Ole Bej har netop haft 20 års jubilæum som sikkerhedsrepræsentant, og han er ikke i tvivl om, at APV sammen med Hvad er APV? En APV består af tre punkter: En kortlægning af arbejdsmiljøet. En prioritering af de problemer, der viser sig, samt en handleplan for, hvordan og hvornår problemerne skal være løst. APV en skal mindst udføres en gang hvert tredje år. Arbejdstilsynet kan udstede et påbud om ekstern rådgivning, hvis APV en ikke er udarbejdet. side 11 plan for forbedringer nu bliver mere syn- virksomhedens miljø- og arbejdsmil-
Af Dorthe Kragh Foto Anders Bach Man skal trives på arbejdet Alle har ret til at trives på arbejdet og komme hjem i et helt stykke, mener fuldtidssikkerhedsrepræsentant Tommy Pilgaard 01.10.januar side 12 CO Magasinet Navn: Tommy Pilgaard Alder: 56 år Født: Ålsrode uden for Grenå Bopæl: Grenå Arbejdsplads: SCA Packaging siden 1972 Uddannelse: Ufaglært Forbund: 3F Tillidshverv: Sikkerhedsrepræsentant siden 1987, på fuld tid siden 1997, formand for 3F Djurslands miljø udvalg, tovholder på erfa-gruppe blandt virksomheder i Norddjurs, medlem af netværk for 3F sikkerhedsrepræsentanter og medlem af ergonomiudvalget i Grafisk BAR Familie: Gift og har to sønner og en svigerdatter Fritidsinteresser: Bøger gerne om arbejdsmiljø hus, have og familie E-mail: tommy.jensen.pilgaard@sca.com
På SCA Packaging i Grenå arbejdes der med at synliggøre sikkerhedsarbejdet. Allerede på virksomhedens parkeringsplads fokuseres på indsatsen mod arbejdsulykker. Sikkerhed står øverst på dagsordenen, når bestyrelsen i SCA Packaging i Grenå mødes, og den prioritering driver gennem hele organisationen til stor glæde for Tommy Pilgaard, der er engageret sikkerhedsrepræsentant på 22. år. - For mig handler det om, at vi alle skal trives på vores arbejde, og så har jeg den grundlæggende holdning, at alle har krav på at komme hele hjem fra arbejde. Hvis folk bliver nedslidte, så må det kunne gøres bedre, mener han. For 12 år siden blev han fuldtidssikkerhedsrepræsentant, da hans leder var træt af, at han sjældent var ved sin maskine, men brugte arbejdstiden på sikkerhedsspørgsmål. Enten skulle han ud eller også skulle han på fuld tid som sikkerhedsrepræsentant, forlangte lederen. Og så blev der indgået en lokal aftale om, at de 14 sikkerhedsrepræsentanter hvert andet år har ret til at vælge en sikkerhedsrepræsentant, som fungerer på fuld tid. Lige siden er valget faldet på Tommy Pilgaard. Hver dag går han en tur rundt på arbejdspladsen for at tale med kollegerne og tage dagstemperaturen på både det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø. - Det er selvfølgelig ikke alle i en afdeling, som svinger godt sammen, men mit udgangspunkt er, at vi alle som minimum skal omgås hinanden i en god tone og respektere hinandens arbejde. For det gør alt andet lige livet noget lettere, forklarer han. Svære samtaler i gulvhøjde Han har oplevet, hvordan arbejdet som sikkerhedsrepræsentant har ændret sig fra at være noget, som handlede om støj, røg og møg, til nu hovedsagelig at handle om psykisk arbejdsmiljø. Hos SCA Packaging er det psykiske arbejdsmiljø nemlig ikke lagt i hænderne på en HR-afdeling, men bliver taget i gulvhøjde. Det betyder blandt andet, at han sammen med en sikkerhedsleder, tillidsmand og teamleder taler med alle medarbejdere, som har været syge i mere end 14 dage, for at finde ud af, hvordan de stille og roligt kan komme i arbejde igen. - Det, at vi tager sådan noget som arbejdsfastholdelsessamtaler på et lidt lavere niveau, tror jeg virker bedre. Vi har et meget lavt sygefravær med et korttidsfravær på 2,5 procent, og jeg oplever, at folk kommer på forkant inden en operation og gerne vil aftale, hvordan de kan komme tilbage på arbejde. Så tilliden er stor, fortæller han. Ingen ulykker i et år SCA Packaging arbejder mod nul arbejdsulykker, og da CO-Magasinet taler med Tommy Pilgaard, har virksomhedens tavle registreret 393 dage uden ulykker, der medførte sygefravær. Det er første gang i de 44 år, som virksomheden har eksisteret, at det er sket. - Vi arbejder meget systematisk med tingene. En gang om måneden mødes jeg med alle sikkerhedsrepræsentanterne, og vi ser på, hvilke problemstillinger der er, og hvad APV en siger, at vi skal arbejde med. Det betyder, at hvor sikkerhedsrepræsentanterne før har passet hver sit, så hjælper de nu hinanden. Vi kører på tværs af afdelingerne, og det har virkelig rykket på det psykiske arbejdsmiljø, fordi sikkerhedsrepræsentanterne går foran og viser, hvordan man samarbejder, siger Tommy Pilgaard. Samtlige medarbejdere har fået en lille lommebog, hvor de kan registrere alle potentielle muligheder for en arbejdsulykke, som de oplever, samt en opsang fra ledelsen om, at man ikke vil se nogen komme til skade på jobbet. - Vi har fået indrapporteret alt lige fra noget, der ligger på gulvet, til manglende sikkerhedsanordning på en maskine. I år har vi fået 551 indberetninger, og indtil videre er 543 løst. Jeg tror, at vi er nået så langt i vores arbejde, at vi har fået fat i adfærden blandt kollegerne. Folk tænker på sikkerhed i deres arbejde og gør ikke længere noget tåbeligt, selv om det er lettere, siger Tommy Pilgaard. SCA Packaging SCA Packaging er en af Europas største udbydere af emballage i bølgepap og ejet af den svenske koncern Svenska Cellulosa Aktiebolaget SCA. SCA Packaging Danmark består af seks divisioner med 1.200 medarbejdere. I Grenå er der cirka 300 ansatte. www.scapackaging.dk side 13
Aktionslæring for meda Af Ingrid Pedersen Foto Palle Peter Skov Kunderne k Klimadiskussionen vil påvirke alle virksomheder fremover Deltagerne i A/S-Topmødet i Middelfart den 18. november blev klædt godt på til de forventninger, der efter klimatopmødet i København vil tvinge både virksomheder og forbrugere til at tænke miljørigtigt. Chefkonsulent Ole Kirkelund, Center for Samfundsansvar, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, fortalte, hvordan virksomhederne kan arbejde på at blive mere miljørigtige. - Hele klimadebatten kommer til at påvirke virksomhederne, og det har stor På A/S Topmødet i Middelfart lyttede deltagerne med stor interesse. betydning for deres værdi, hvordan de tackler spørgsmålet, sagde han og nævnte, at det er noget, investorerne og kunderne ser meget på. Så både af hensyn til omdømmet og for at kunne rekruttere og fastholde medarbejdere og tiltrække kapital skal de sørge for at arbejde med at være bevidst om udledning af CO2 og andre drivhusgasser. - De virksomheder, der ikke har været gode til at tænke klimavenligt, har mistet op til 65 procent af deres markedsværdi i løbet af få år, mens andre har tjent på det. Seks ud af ti virksomheder Af Ingrid Pedersen Nyt kursus for erfarne medlemmer af A/S-bestyrelser 01.10.januar side 14 CO Magasinet Medarbejdervalgte A/S-bestyrelsesmedlemmer skal i 2010 på kursus hos hinanden. Det er Center for arbejdsliv og læring, LO-skolen, der introducerer det nye begreb Aktionslæring. Det betyder, at de erfarne A/S-bestyrelsesmedlemmer, der deltager i kurset, efter et seminar på skolen danner grupper og fortsætter lokalt. Som undervisningssted kan de vælge deres egen virksomhed. - Tanken er at gøre undervisningen mere virkelighedsnær. Det giver noget andet at være på kursus på en arbejdsplads end på et traditionelt undervisningssted, forklarer Gitte Elstrup, direktør for Center for arbejdsliv og læring. Hun understreger, at formålet er at bygge bro mellem det, kursisterne lærer på kurserne og den måde, de kan bruge det på i hverdagen. - På den måde får de mulighed for at afprøve al den lærdom, de får på kurserne, i praksis, siger hun. CSR og gennemslagskraft Indholdet af kurserne kan være alt lige fra Hvordan får jeg mere gennemslagskraft i bestyrelseslokalet? til Hvordan får jeg bragt CSR, Corporate Social Responsability, ind i bestyrelsen? I hele undervisningsforløbet får kursisterne stillet coach og eksperter til rådighed.
ræver klima har allerede mødt kundekrav om, at de viser samfundsansvar, sagde han. Ole Kirkelund opfordrede de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer til at tage initiativ til at gøre deres virksomhed mere klimavenlig. - Det kan man gøre ved at sikre sig ledelsens opbakning, udpege en klimaansvarlig og analysere virksomhedens klimapåvirkning samt opstille mål og lave en handlingsplan for, hvordan man kan nå dem, forklarede han. Center for Samfundsansvar har lavet et Klimakompas, som virksomheden kan bruge som inspiration til en mere klimabevidst adfærd. Læs mere om Klimakompasset på www.samfundsansvar.dk Vi lever af det For nogle af deltagerne er klimabevidsthed en del af dagligdagen eller hele eksistensgrundlaget. - Energibesparelser er en del af vores dagligdag på den fede måde, siger Erik Bülow Nielsen, Rockwool, og tilføjer, at han gerne havde set, at energibesparelse havde været en del af boligforbedringspakken. Hans navnebror Erik Nielsen, Dalum Papir, siger, at virksomheden i mange år har arbejdet bevidst på at få de rigtige miljømærker, så kunderne vælger Dalum papir. - Næsten hele produktionen er baseret på genbrugsfibre, forklarer han og tilføjer, at virksomheden bruger biobrændsel og gør meget for at markedsføre sin miljøvenlige produktion. Også Allan Lauersen fra E.L.M Kragelund kender til kunders krav. Virksomheden producerer blandt andet gaffeltrucks. - Blandt andet stiller Toyota visse krav om miljøbevidsthed, fremhæver han. rbejdervalgte Kurset er især tænkt som videreuddannelse for erfarne A/S-bestyrelsesmedlemmer. - Men inden for den gruppe henvender det sig til alle også dem, der måske ikke føler, de er så aktive i deres bestyrelse, fremhæver Gitte Elstrup. Jørn Sand, der er medarbejdervalgt på Cheminova, er med i gruppen, der har tilrettelagt den nye uddannelse. Han ser frem til at prøve en anden undervisningsform end det traditionelle gruppearbejde. - Jeg tror, der kan komme noget godt ud af at holde kursusdage på for eksempel B&O eller Dantherm, bruge deres erfaringer og få styrket netværket med de medarbejdervalgte der, siger han. Det første kursus har opstartsseminar 25.-27. januar, og i løbet af året er der fem kursusdage inden afslutningen i september. Alle medarbejdervalgte, der har gennemført grundkurset og fået lidt erfaring med bestyrelsesarbejdet, kan deltage. Kontakt undervisningskonsulent Ann Carina Tetschner, act@cefal.dk,eller tlf.: 4028 4991, hvis du vil med på det første kursus. side 15
Af Dorthe Kragh Foto Harry Nielsen Bæredygtighed i bestyrelsen Medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer kan bringe bæredygtighed ind på arbejdspladsen 01.10.januar side 16 CO Magasinet Fællestillidsrepræsentant på Cheminova Gunnar Krarup Andersen (t.v.) i samtale med tillidsrepræsentant samme sted Jørn Sand på Jørlunde. Mens repræsentanter fra alverdens lande i december var samlet i København for at diskutere klimaudfordringer, så var 30 medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer og fagforeningsfolk fra seks forskellige lande taget til Metalskolen Jørlunde i Nordsjælland for at snakke om, hvordan de kan påvirke deres arbejdsplads i en mere bæredygtig retning. Det tre dage lange seminar var arrangeret af Europæiske Medarbejderrepræsentanters Kompetencecenter (EWPCC), der har CO-industris formand Thorkild E. Jensen i bestyrelsen og er oprettet for at støtte medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer i europæiske selskaber. Seminaret bød blandt andet på en diskussion om bæredygtige virksomheder, social ansvarlighed (CSR), og hvordan de kan bruge virksomhedens CSR-rapport til at lægge en langsigtet, bæredygtig strategi for, hvordan virksomheden i sin drift tager hensyn til både mennesker, klima og økonomi. Tænk bæredygtighed bredt Mange medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer føler, at de er fanget mellem ønsket om at fastholde arbejdspladserne på deres virksomhed i fremtiden og ønsket om at stille større krav til socialt ansvar, arbejdsmiljø og respekt for miljøet. Men debatten gav flere lyst til at tage fat på diskussionen hjemme på arbejdspladsen. - Der er ingen tvivl om, at vi nu skal hjem og have mere indflydelse på vores CSR-rapport. Bæredygtighed rækker længere, end jeg lige havde tænkt over, siger Gunnar Krarup Andersen, fællestillidsrepræsentant og medarbejdervalgt medlem af be styrelsen på Cheminova i Harboøre og medlem af 3F. Han deltog på seminaret sammen med sin kollega Jørn Sand, der også er medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem og tillidsrepræsentant på Cheminova for elektrikerne og andre faggrupper, der bruger specialværktøj. - Vi kan høre på debatten, at vi er lidt foran udlandet med vores CSR. Men samtidig er det også tydeligt for mig, at vi i højere grad skal prøve at påvirke vores CSR. Tidligere har vi haft lidt diskussion i Samarbejdsudvalget, men vi har ikke haft direkte indflydelse på den, siger Jørn Sand. For dem begge har det været inspirerende at møde medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer fra både Tyskland, Italien, Østrig, Frankrig og Polen og diskutere de udfordringer og problemer, som klimaforandringerne stiller virksomhederne i. - Det har været spændende at høre, hvad vores udenlandske kolleger fortæller, for vi er så vant til kun at tale med danske kolleger, siger Jørn Sand.
Af Dorthe Kragh Foto Arkiv Klimaet truer danske arbejdspladser Tusindvis af danske arbejdspladser risikerer at blive nedlagt som følge af energibesparelser. Regeringen må gøre noget nu, mener LO 25-50.000 danske arbejdspladser er i fare for at blive nedlagt alene som følge af energieffektivisering og energiomlægning, hvis Danmark skal skære en tredjedel af sit energiforbrug. Derfor er det afgørende, at regeringen støtter en omstilling af arbejdsmarkedet, så de danske industriarbejdere ikke bliver ofre for klimaforandringerne, mener LO. - Vi skal sikre, at det hverken bliver fiskerne i Bangladesh, bønderne i Afrika eller industriarbejderne i vesten, der betaler prisen for at gøre noget ved klimaproblemerne. De job, der forsvinder, skal erstattes af nye fremtidssikrede job, sagde LO s formand Harald Børsting i december på konferencen Fremtidens arbejdspladser i et grønnere Danmark, som LO arrangerede i samarbejde med Berlingske Tidende i forbindelse med klimatopmødet i København. Han pegede på, at der både er behov for efteruddannelse og opkvalificering af lønmodtagerne og en langsigtet klima- og energiplan, som involverer mere forskning og udvikling af ny energiteknologi. - Hvis regeringen griber chancen og satser på nye arbejdspladser inden for grøn energi, vil vi som samfund komme stærkere ud på den anden side, fastslog Harald Børsting. Medarbejdere har de grønne ideer Men en bæredygtig fremtid afhænger ikke blot af nye grønne arbejdspladser, men også af at gøre de nuværende arbejdspladser grønnere. Og her spiller medarbejderne en central rolle, når det handler om at få ideer, fordi de ofte ved hvor der sker energispild og kan se, hvordan en proces kan gøres smartere, mener LO. - En aktiv inddragelse af de ansatte er i høj grad nøglen til et mere bæredygtigt samfund. Produktionen udvikles i fællesskab, så den bliver renere og mere omkostningseffektiv. På den måde kan vi fastholde eksisterende arbejdspladser og skabe nye, spændende og grønnere job, sagde han. På konferencen fortalte to virksomheder samt et netværk af virksomheder om, hvordan de har minimeret CO2-udslippet og gjort deres arbejdsplads grønnere. Deres erfaringer og 21 andres kan læses på LO s hjemmeside: http: //www.lo.dk/tema/klimapolitik.aspx. side 17
side 18 Klip fra forbundene International fagbevægelse Højere løn med bedriftsråd Medarbejderne i tyske virksomheder, hvor de ansatte er med i ledelsen gennem bedriftsråd, får langt højere løn end ansatte i virksomheder uden bedriftsråd. Det gælder ikke mindst de lavestlønnede og kvinderne på virksomhederne. Det viser en omfattende undersøgelse foretaget af Hans-Böckler Stiftelsen og offentliggjort af det tyske metalarbejderforbund IG Metall. Ifølge opgørelsen tjener de lavestlønnede i gennemsnit 14,0 procent mere i virksomheder med bedriftsråd. Kvinderne ligger hele 18,9 procent højere og mændene 11,0 procent. I de højeste indtægtsgrupper er lønnen i gennemsnit 8,6 procent højere i virksomheder med bedriftsråd. Hos kvinderne 12,0 og for mændenes vedkommende 6,7 procent. Ud over højere lønninger er der andre fordele i virksomheder med bedriftsråd. Arbejdstiden er generelt kortere, ligesom der er langt bedre uddannelsesmuligheder og færre arbejdskonflikter. I 2010 skal der være valg til de tyske bedriftsråd, der på mange måder svarer til den danske ordning med medarbejdervalgte i bestyrelserne. 13 fængslet i Tyrkiet Den internationale sammenslutning af fagforbund ITUC har sendt en skarp protest til Kan redde arbejdspladser Hvis de vil, kan politikerne redde flere tusinde danske arbejdspladser, der i disse måneder nedlægges eller flyttes til udlandet. Byggeriet er den eneste motor, som kan sætte gang i produktionen. Derfor efterlyser vi en massiv vækstpakke til byggeriet. Regeringen har pumpet milliarder af kroner ud i økonomien, men skattelettelser og SP-penge har ikke sat gang i den danske økonomi. Krisen slår derfor benhårdt igennem i træ- og møbelindustrien, der mister job i et omfang som aldrig før. Industrigruppeformand Flemming Andersen i Fagbladet TIB (Forbundet Træ-Industri-Byg). den tyrkiske regering over endnu et alvorligt overgreb mod de faglige rettigheder i Tyrkiet. Den lange liste af overtrædelser rejser tvivl om den tyrkiske regerings vilje til at overholde sine forpligtelser i henhold til internationale regler, mener ITUC. Baggrunden for den nye protest er anholdelsen af hele ledelsen for fagforbundet Nakliyat Is, der organiserer transportarbejdere, og en ransagning af fagforbundets kontorer. 13 af de anholdte er fortsat fængslet, heriblandt fagforbundets formand og generalsekretær. Politiet har også ransaget deres private boliger og fagforeningens lokaler i Istanbul, Konya og Gebze. Ifølge politiet er de anholdte anklaget for at have organiseret et kriminelt syndikat for at opnå finansiel profit. Og som i flere tidligere sager har de fængsledes advokater ikke fået adgang til deres klienters sagsmapper. ITUC er dybt bekymret over, at fagforeningerne bliver anklaget alene for at kæmpe for deres medlemmers rettigheder. 137 journalister dræbt i 2009 Den internationale sammenslutning af journalistforbund IFJ opfordrer regeringer og FN til at gøre væsentligt mere for at beskytte Farlig flysikkerhed Sikkerhedsniveauet er blevet farligt lavt ombord på Europas fly. En arbejdsuge på op til 60 timer som standard vil medføre dødtrætte piloter og et udmattet kabinepersonale. Efter en arbejdsdag på 14 timer i gennemsnit er flypersonalets reaktionsevne dramatisk nedsat, så begrebet flyskræk får derfor en ny og skræmmende dimension for de mange tusinde passagerer, der hver dag lægger deres liv i flypersonalets hænder. Næstformanden i Flybranchens Personale Union (FPU) Thilde Waast i Service (Serviceforbundet). FPU er med i en europæisk kampagne, der skal fokusere på, at en ny EU-lov sætter flysikkerheden over styr. medierne. Det sker på baggrund af, at der i 2009 blev dræbt 137 journalister og medieansatte. Det er det højeste antal dræbte nogensinde på et år. Filippinerne, Mexico og Somalia var i det forløbne år de farligste steder for journalister. I 2008 var antallet af dræbte journalister 109. I Irak, der i flere år har været det farligste sted i verden for journalister, blev kun fem dræbt i 2009 mod 16 året før. Filippinerne topper listen med hele 38 dræbte journalister og mediearbejdere i 2009. Heraf blev hele 31 dræbt ved en massakre i landets Maguindano-provins i november. I 2008 var Irak, Indien og Mexico de farligste lande i verden at arbejde i for journalister. Rusland kom i 2009 ind på top-fem listen med 6 dræbte efter Filippinerne 38, Mexico 13, Somalia 9 og Pakistan 7. Krisen rammer de unge i Tyskland Den økonomiske krise rammer især de unge i Tyskland, hvor nu 322.000 personer under 25 år er arbejdsløse. Ifølge den tyske faglige landsorganisation DGB har to ud af tre unge, der er ved at afslutte deres uddannelse, ikke udsigt til noget job efter uddannelsen. Og sammenlignet med året før er arbejdsløsheden for de unge steget med 0,6 procent. Ifølge det tyske Bundesagentur für Arbeit var arbejdsløsheden blandt unge under 25 år i november 2009 30.000 højere end i samme Nej til ringere uddannelse Det er udtryk for total mangel på viden, når bl.a. lederen af Viborg Ungdomsskoleklub, Jakob Rex, hævder, at mange erhvervsskoleuddannelser, herunder uddannelsen som automekaniker, har alt for høje niveauer i fx naturfag og engelsk. Og det er lige så forkert, når undervisningsminister Bertel Haarder (V) giver ham ret. Nogle elever kommer fra folkeskolen og har et niveau i de almene fag, som er alt for ringe til at kunne gennemføre en erhvervsuddannelse. Folkeskolen har simpelthen ikke kunnet løfte denne opgave. Derfor er det helt hen i vejret at påstå, at det skulle være en løsning, hvis erhvervsskolerne sænker niveauet", siger forbundssekretær i Dansk Metal Per Påskesen til www.danskmetal.dk
01.10.januar side 19 CO Magasinet måned året før, og i hele 2009 steg arbejdsløsheden blandt Tysklands unge væsentligt mere end den samlede ledighed. Israel snyder fattige gæstearbejdere Omkring 30.000 gæstearbejdere fra blandt andet Thailand, Nepal, Sri Lanka og fra palæstinensiske områder arbejder under uhyggelige forhold på landbrug i Israel. Det fremgår af en undersøgelse fra den højt respekterede arbejdsretsorganisation i Israel Kav LaOved. Mange af gæstearbejderne er blevet frataget deres pas og er reelt ofre for menneskehandel, hedder det i rapporten. Arbejdere fra Thailand skal betale 7.-8.000 dollar (mellem 36.000 og 41.000 kroner) til mellemhandlere for at få en arbejdskontrakt. Det er en enorm sum, der reelt binder dem til arbejdsgiverne. Ifølge rapporten er 90 procent af gæstearbejderne tvunget til ulovligt overarbejde, ofte syv dage om ugen. En thailandsk arbejder beretter, at han rutinemæssigt er tvunget til hårdt arbejde i 85 timer om ugen. Det er 150 procent mere end Israels lovmæssige grænse for overtid den lovmæssige ugentlige arbejdstid er 43 timer med en grænse på 12 timers overarbejde. I en kibbutz har gæstearbejderne kun en fridag pr. måned. 70 procent af gæstearbejderne beretter, at de rutinemæssigt bliver snydt for deres retmæssige løn. Thailandske gæstearbejdere Ældre mere effektive Dansk Arbejdsgiverforening og mange andre giver hele tiden efterlønnen skyld for, at ansatte forlader arbejdsmarkedet tidligt. Men i virkeligheden har arbejdsgiverne selv en betydelig del af ansvaret. Hvis de løbende uddanner deres personale, så fortsætter de længere. De kan også med fordel tilbyde ældre mindre fysisk tungt arbejde, viser ny nordisk forskning. Det er ikke så meget alderen, der afgør, hvornår folk holder op med at arbejde, som balancen mellem de krav, der stilles til dem og deres ressourcer. Forskerne kalder det arbejdsevnen. Og det viser sig, at de ældre, der bevarer arbejdsevnen, faktisk er mere effektive end deres yngre kolleger. www.fagbladet.dk (3F). får en løn på 2,99 til 3,09 dollar (op mod 16 kroner) per time, mens den officielle mindsteløn i Israel er 5,51 dollar (28,60 kroner). Endnu værre er det med overtidsbetalingen, og på nogle farme bliver lønningerne ulovligt tilbageholdt i uger eller måneder. Desuden får gæstearbejdere ikke de lovmæssige fridage og sygeorlov. På mindst en farm er gæstearbejderne blevet truet med deportation, hvis de ikke arbejdede hurtigere. Dertil kommer, at de fleste er indlogeret under uhumske og primitive forhold. Skuffelse over klimatopmødet Den internationale faglige sammenslutning ITUC er skuffet over resultatet af klimatopmødet i København i december 2009, da regeringerne opgav at nå frem til en bindende aftale for at undgå katastrofale klimaforandringer. - Det lykkedes ikke verdens ledere at bilægge deres uoverensstemmelser i København. Regeringerne må bilægge disse uoverensstemmelser og nå frem til en bindende aftale om reduktion af udledningen af drivhusgasser i 2010 som en hastesag, siger generalsekretær Guy Ryder, ITUC. Alternativet i form af uhyre tab af liv såvel som uhyre økonomiske og beskæftigelsesmæssige omkostninger er uoverskueligt. Den danske model vakler Vi vil gerne gøre op med den myte, at man som ledig får 90 procent af sin løn. Det der med, at det kan betale sig at være arbejdsløs, det gider vi ikke høre mere. Det tør svagt siges. Siden 1982 er dagpengene styrtdykket, så en elektriker i dag typisk kun får 43 procent af sin løn, hvis han er så uheldig at blive ledig. Udhulingen af dagpengene truer den danske såkaldte trebenede ordning, som udlandet ellers i så høj grad misunder os. Ordningen, der også kaldes den danske model, består af tre dele: Det skal være nemt at hyre og fyre, men til gengæld skal de ledige kompenseres økonomisk, så de ikke må gå fra hus og hjem. Næstformand Jan Jensen i Elektrikeren (Dansk El-Forbund). Mercedes-ansatte bevarer deres job Ansatte ved Mercedes-fabrikkerne i Sindelfingen i Sydtyskland bevarer tilsyneladende deres job efter voldsomme protestaktioner mod udflytning af dele af produktionen til USA. I november 2009 meddelte Daimler-koncernen, at den planlagde at flytte produktionen af Mercedes C-klasse modellen beregnet for det amerikanske marked fra Sindelfingen til en fabrik i Alabama i USA. Meddelelsen skabte voldsom uro blandt de 37.000 ansatte ved bilfabrikken i Sindelfingen. Bedriftsrådet og metalarbejderforbundet IG Metall arrangerede en række protestaktioner inden for og uden for fabrikken. Hver aktion samlede 10.000-15.000 af fabrikkens arbejdere. Som følge af presset fra bedriftsrådet og fagforbundet indgik ledelsen kort før jul en aftale med de ansatte, der udelukker ufrivillige fyringer helt frem til december 2019 omfattende den samlede arbejdsstyrke i Sindelfingen. Ifølge den internationale sammenslutning af metalarbejderforbund IMF bekræfter aftalen desuden, at fabrikken i Sindelfingen skal fremstille Daimler-gruppens luksusbiler, ligesom 2.700 job oprettes til nye produktioner. Ulovligt at fyre ansatte med syge børn Vi har i efteråret senest vundet to sager, der fastslår, at det er i strid med Forskelsbehandlingsloven at fyre en mor eller en far, der har fravær på grund af barnets alvorlige sygdom. Man er simpelthen beskyttet på samme måde som en gravid medarbejder på barsel. Mange erhvervsvirksomheder tror, at fravær på grund af et barns sygdom er gyldig fyringsgrund på samme måde som medarbejderens meget fravær på grund af sygdom men forældre har ret til at tage orlov fra arbejdet for at passe alvorligt syge børn. Og HK/Privat kan altså nu slå fast, at det er i strid med Forskelsbehandlingsloven at fyre forældre på pasningsorlov, siger juridisk konsulent Jeanette Hahnemann, HK, til www.hk.dk/ privat side 19