Kvartalsnyt nr. 4, 2008 Velkommen til Finanstilsynets nyhedsbrev for fjerde kvartal 2008. Kvartalsnyt giver læserne mulighed for i kort og overskuelig form at danne sig et overblik over en række aktuelle temaer inden for Finanstilsynets område i de forløbne tre måneder. Derudover indeholder Kvartalsnyt en opgørelse over tilsynsreaktionerne i det foregående kvartal. Vi modtager meget gerne forslag, reaktioner eller anden feedback på nyhedsbrevet på e-mail: Finanstilsynet@ftnet.dk Indholdsfortegnelse Bankpakke I lov om finansiel stabilitet... side 2 Aftale om finansiel stabilitet på pensionsområdet... side 3 Udbredt brug af kursværn i pensionsselskaberne i 4. kvartal 2008... side 4 Finanstilsynet advarer små-investorer mod kursmanipulation i strakshandler... side 5 Finanstilsynet advarer mod at gøre forretning med fup-firmaer... side 6 Redegørelse om tilsynet med Roskilde Bank... side 7 Tilsynsreaktioner 3. kvartal 2008... side 8 Kort nyt fra Finanstilsynet... side 9 Regeludstedelse 4. kvartal 2008... side 11 Side 1 af 13
Bankpakke I lov om finansiel stabilitet Lov om finansiel stabilitet, senere kendt som Bankpakke I, blev til efter nogle hektiske uger i efteråret. Den direkte anledning var, at markedet for likviditet til pengeinstitutter var frosset fast efter konkursen i den amerikanske investeringsbank Lehmann Brothers. Den internationale finanskrise tog sin begyndelse i sommeren 2007, hvor der opstod store tab på amerikanske såkaldte subprime-boliglån. Grunden til, at lokale tab førte til en global krise var, at de nævnte lån var blevet samlet i obligationsudstedelser, der igen var solgt til investorer i hele verden. I takt med, at der dukkede subprime-afledte tab op hos finansielle virksomheder i hele verden, spredte der sig en mistillid i systemet, som førte til, at det blev vanskeligere at skaffe likviditet. Flere store finansielle virksomheder kom i så store vanskeligheder, at det blev nødvendigt for offentlige myndigheder at gribe ind og forhindre, at kreditorer led tab. Redningerne i de forskellige lande skete ud fra den betragtning, at tilliden til de finansielle virksomheder ville lide yderligere skade, hvis der opstod tab hos indskydere og andre kreditorer. Da den store amerikanske investeringsbank Lehmann Brothers gik konkurs, blev det for alvor klart, at indskydere og kreditorer ikke nødvendigvis var beskyttet mod tab. Her så man for første gang i løbet af krisen, at en stor finansiel virksomhed rent faktisk ikke blev reddet, men fik lov til at gå konkurs. Det medførte, at markedet for likviditet frøs fast, og i flere lande blev der hurtigt indført redningspakker, så tilliden til landenes pengeinstitutter blev genoprettet. Eller rettere, at tilliden til at staterne ville forhindre tab hos kreditorer, blev genoprettet. Også i Danmark opstod der et akut likviditetsproblem hos en lang række pengeinstitutter, og det førte til vedtagelsen af lov om finansiel stabilitet. Loven bygger på en aftale mellem regeringen, en række forligspartier og sektoren. Ifølge aftalen betaler sektoren selv op til 35 mia. kr. af de tab, der måtte opstå i forbindelse med ordningen. Der er tale om en statsgaranti mod tab hos indskydere og andre simple kreditorer. Som en del af loven er der oprettet et statsligt selskab, Afviklingsselskabet til sikring af finansiel stabilitet. Pengeinstitutter, som ikke opfylder kapitalkravene i lov om finansiel virksomhed, og som ikke kan retablere kapitalen på anden vis, skal overdrage deres virksomhed til Afviklingsselskabet. Selskabet vil overtage aktiver og passiver, bortset fra aktiekapital og anden ansvarlig kapital, og derefter afvikle pengeinstitutvirksomheden uden tab for de simple kreditorer. Afviklingsselskabet overtog i november ebh bank, som havde en solvens, der var mindre end lovens minimumskrav på 8 pct. Læs mere om Finansiel stabilitet på Finanstilsynets hjemmeside. Side 2 af 13
Aftale om finansiel stabilitet på pensionsområdet Økonomi- og Erhvervsministeriet og Forsikring & Pension indgik 31. oktober en aftale om finansiel stabilitet på pensionsområdet. Aftalen var en reaktion på markedsforholdene i efteråret 2008, hvor der var store kursfald på aktier og en unormal udvikling i spændet mellem renten på realkreditobligationer og den såkaldte euroswaprente. Euroswaprenten indgår i den rentekurve, som pensionsselskaberne anvender til at beregne deres forpligtigelser efter. Branchen gav på den baggrund udtryk for, at selskaberne kunne føle sig tvunget til at sælge ud af realkreditobligationer, med en række økonomisk uhensigtsmæssige konsekvenser for både pensionskunder og boligejere til følge. Som et led i aftalen justerede Finanstilsynet derfor midlertidigt den rentekurve, pensionsselskaberne anvender til at beregne deres forpligtigelser efter, således at realkreditrenten indgår i rentekurven frem til udgangen af 2009. Rentespændet har indsnævret sig siden oktober, hvor aftalen blev indgået. Pensionsbranchen forpligtede sig samtidig til at udvise forsigtighed og konsolidere sig. Det betyder blandt andet, at selskaberne ikke vil markedsføre sig med eksempelvis løfter om høje bonustilskrivninger. Finanstilsynet har som et led i pakken skærpet overvågningen af pensionsselskaberne. Blandt andet skal selskaberne nu indsende kvartalsregnskaber og indberette deres individuelle solvensbehov hvert kvartal. Samtidig udgik det "gule trafiklys" af selskabernes trafiklysindberetninger, fordi de individuelle solvensbehov giver et mere præcist billede af selskabernes øjeblikkelige situation. Se pressemeddelelse på Økonomi- og Erhvervsministeriets hjemmeside: www.oem.dk/sw23263.asp Side 3 af 13
Udbredt brug af kursværn i pensionsselskaberne i 4. kvartal 2008 En række af de kommercielle pensionsselskaber indførte i 4. kvartal 2008 kursværn som følge af det store fald i værdien af selskabernes aktier, obligationer og andre investeringer. Et kursværn indebærer, at kunderne ikke kan flytte deres pensionsordninger uden at betale en procentdel af deres pensionsopsparing, så længe kursværnet er i kraft. Muligheden for at indføre kursværn er reguleret i selskabernes aftaler med pensionskunderne. Det er blevet aktuelt i flere selskaber, fordi markedsværdien af selskabernes aktiver aktier og obligationer mv. er blevet mindre end værdien af de hensættelser, selskaberne har foretaget til dækning af kundernes pensioner. Selskaberne begrunder typisk kursværn med, at kursværnet beskytter de tilbageværende kunder mod at blive straffet økonomisk, når andre flytter. I forhold til reguleringen af pensionsbranchen er kursværn en del af det såkaldt tekniske grundlag, som pensionsselskaberne skal indberette til Finanstilsynet, og som kan findes på Finanstilsynets hjemmeside. På hjemmesiden er det endvidere muligt at finde informationer om kursværn for de enkelte selskaber. Se oplysninger om de kommercielle selskabers kursværn på Finanstilsynets hjemmeside. Se også Finanstilsynets register for teknisk grundlag. Side 4 af 13
Finanstilsynet advarer små-investorer mod kursmanipulation i strakshandler Finanstilsynet konstaterede i 4. kvartal 2008 flere nye sager om kursmanipulation, hvor private investorer misbruger netbankernes strakshandelssystemer til at opnå en økonomisk gevinst. På den baggrund ønsker Finanstilsynet at advare andre mod at falde for fristelsen: Investorer afsætter nemlig tydelige "elektroniske spor", og både Finanstilsynet, OMX og bankerne har automatiske overvågningssystemer, der slår alarm, når der sker forsøg på kursmanipulation. Risikoen for at blive opdaget er med andre ord meget høj, og samtidig viser retspraksis, at domstolene ser med stor alvor på overtrædelser af forbudet mod kursmanipulation. I den halve snes sager, der er afgjort siden 2005, er der i flere af tilfældene idømt ubetingede fængselsstraffe på 30-40 dage. Kursmanipulation sker som regel i mindre aktier med lav omsætning, hvor selv små ordrer kan føre til relativt store kursudsving. Et typisk eksempel er, at investoren lægger en lille købsordre ud til en kurs, der er højere end markedskursen. Umiddelbart efter sætter investoren sin egen beholdning af den samme aktie til salg, og derved "tvinger" han banken til at købe til den kunstigt høje kurs, idet strakshandelssystemet køber og sælger til de bedste kurser, der stilles i markedet. Herefter sletter investoren sin egen købsordre. Resultatet er altså, at investoren har fået solgt sine aktier til en kunstigt høj kurs problemet er bare, at det er ulovligt. Når det gælder kursmanipulation er det vigtigt at holde sig for øje, at retshåndhævelsen ikke finder sted ud fra en vurdering om størrelsen af gevinsten, men ud fra et ønske om at sikre tilliden til markederne. Investorerne skal kunne have tillid til, at information om gennemførte handler og afgivne handelsordrer giver et korrekt billede af udbud, efterspørgsel og kursen på værdipapiret. I øjeblikket er der cirka 10 sager af denne type på vej til politiet og domstolene. Side 5 af 13
Finanstilsynet advarer mod at gøre forretning med fup-firmaer Med jævne mellemrum forsøger virksomheder eller personer at sælge investeringsprodukter eller andre finansielle ydelser til danske privatpersoner eller virksomheder uden at have tilladelse hertil fra Finanstilsynet. I de fleste tilfælde er der tale om forsøg på bedrageri. Det kan være i form af, at de pågældende sælger værdipapirer, der ikke eksisterer, eller tilbyder folk at investere deres penge for dem, hvorefter pengene forsvinder. Der er desværre mange eksempler på, at folk har tabt penge på at indgå aftaler med denne type virksomheder - i nogle tilfælde store beløb. Finanstilsynet sender derfor med jævne mellemrum advarsler ud mod virksomheder eller personer, som opererer uden de nødvendige tilladelser. De forsøger at sælge investeringsprodukter eller andre finansielle ydelser til danske privatpersoner eller virksomheder. Som regel gemmer de pågældende "virksomheder" sig bag et helt sæt af falske identiteter, fx person- og virksomhedsnavne, e-mail adresser, postadresser og telefonnumre. Ofte fremstår de endda som ganske professionelle virksomheder med flotte og tillidsvækkende hjemmesider. Som regel er det desværre umuligt for Finanstilsynet at gribe effektivt ind over for denne type virksomheder. Deres identiteter er som regel falske, de kan skifte identitet meget hurtigt, og måske befinder de sig ikke engang her i landet. Når Finanstilsynet bliver opmærksom på en konkret virksomhed, der ulovligt henvender sig til privatpersoner eller virksomheder i Danmark, er den eneste mulighed ofte typisk at sende en advarsel ud til offentligheden på tilsynets hjemmeside og gennem en pressemeddelelse til nyhedsmedierne. Hvis Finanstilsynet kan få kontakt med den pågældende, bliver der udstedt et direkte forbud fra Finanstilsynet. Og hvis Finanstilsynet vurderer, at der er spor at gå efter, vil der ske en anmeldelse til politiet, der herefter kan foretage den videre efterforskning. For at øge investorbeskyttelsen udveksler de europæiske finanstilsyn advarsler med hinanden. Finanstilsynet offentliggør således alle de advarsler, der bliver modtaget på denne måde. Men da virksomhederne kan skifte identitet meget hurtigt, vil der hele tiden være nogle, der ikke fremgår af Finanstilsynets liste med advarsler. Finanstilsynet advarer derfor generelt mod at indgå aftaler om finansielle ydelser med virksomheder, der ikke har de lovpligtige tilladelser fra Finanstilsynet eller fra en udenlandsk tilsynsmyndighed. Alle virksomheder, der har en tilladelse, fremgår af Finanstilsynet database over virksomheder under tilsyn. Desuden er der en liste over alle de virksomheder, der har tilladelse i et andet EU-land og som driver virksomhed i Danmark fra hjemlandet eller via en filial her i landet. Virksomheder fra lande uden for EU skal have en særskilt dansk tilladelse og vil fremgå af listen over danske tilladelser. Se Finanstilsynets lister over advarsler Se Finanstilsynets database over virksomheder under tilsyn Side 6 af 13
Redegørelse om tilsynet med Roskilde Bank Økonomi- og erhvervsministeren gav i slutningen af november en redegørelse om Roskilde Bank til Folketingets Erhvervsudvalg. Redegørelsen beskriver blandt andet årsagerne til sammenbruddet i Roskilde Bank og Finanstilsynets rolle. Roskilde Bank forfulgte i de senere år en risikofyldt forretningsstrategi, der var kendetegnet ved kraftig udlånsvækst, et stort indlånsunderskud, lav kapitaloverdækning og en stor eksponering mod ejendomssektoren. Bankens udlån blev femdoblet på fem år fra 6,2 mia. kr. i 2002 til 32,5 mia. kr. i 2007. Den voldsomme vækst gik hånd i hånd med en betydelig satsning på ejendomssektoren, og banken havde flere store og meget risikobetonede engagementer i ejendomsbranchen. Risikovilligheden og viljen til vækst førte til en god indtjening og en stærkt stigende aktiekurs, men forudsætningen for fremgangen, nemlig et opadgående ejendomsmarked, forsvandt ved udgangen af 2006. Her begyndte priserne for især ejerlejligheder i hovedstadsområdet at falde. Problemerne på ejendomsmarkedet faldt sammen med den internationale finansuro, hvor der opstod udbredt mistro til bankerne og særligt til ejendomsfinansiering. I sommeren 2008, hvor Roskilde Bank havde fået likviditetstilsagn fra Nationalbanken og Det Private Beredskab, viste det sig da også, at det hverken var muligt at sælge bankens ejendomsengagementer, at få ny kapital eller at blive overtaget af en anden bank. Det fremgår af redegørelsen, at Finanstilsynet var bekendt med Roskilde Banks store risikovillighed. Finanstilsynet førte derfor et intensivt tilsyn med Roskilde Bank, og var på undersøgelser i banken i 2005, 2006 og 2007. Finanstilsynet gav i denne periode Roskilde Bank en række påbud og risikooplysninger om bedre styring af bankens risici. Banken blev bl.a. stillet over for et krav om at øge sit solvensbehov. Såvel Roskilde Bank som bankens revision oplyste til Finanstilsynet, at tilsynets påbud blev efterlevet. Finanstilsynet havde derfor ikke grundlag for at anfægte, at Roskilde Bank blev drevet inden for lovens rammer, og Finanstilsynet havde således ikke yderligere muligheder for at gribe ind, fremgår det af redegørelsen til Folketingets Erhvervsudvalg. Læs hele redegørelsen på Finanstilsynets hjemmeside. Side 7 af 13
Tilsynsreaktioner 3. kvartal 2008 I tredje kvartal 2008 tildelte Finanstilsynet i alt 409 tilsynsreaktioner en stigning på 18 procent i forhold til tredje kvartal 2007. 75 procent af tilsynsreaktionerne var påbud 1, jf. tabel 1. Hovedparten af stigningen skyldes, at der blev givet flere påbud på undersøgelser i skadesforsikringsselskaber. I alt 102 virksomheder eller personer modtog en tilsynsreaktion i tredje kvartal 2008 2. Heraf var 89 finansielle virksomheder. Det svarer til ca. 13 procent af de finansielle virksomheder under Finanstilsynets tilsyn. Tabel 1: Tilsynsreaktioner tildelt af Finanstilsynet i 3. kvartal 2008 Reaktionstype Graden af påbud Virksomhedstyper/antal reaktioner Total Særlige tilsynsreaktioner Risikooplysning Påtale Påbud Mindre alvorligt Almindeligt Mere alvorligt Pengeinstitutter 199 1 47 8 143 70 63 6 Realkreditinstitutter 0 0 0 0 0 0 0 0 Fondsmæglere 2 0 0 2 0 0 0 0 Investeringsforeninger 69 0 1 8 60 48 12 0 Investeringsforvaltningsselskaber 16 0 3 0 13 9 4 0 Livsforsikringsselskaber og Pensionskasser 15 0 2 2 11 4 7 0 Skadesforsikringsselskaber 73 0 5 9 59 21 38 0 Øvrige finansielle virksomheder 22 0 1 1 20 10 10 0 I alt finansielle virksomheder 396 1 59 30 306 162 134 6 I alt ikke finansielle virksomheder 13 7 0 5 1 0 1 0 Virksomheder og personer i alt 409 8 59 35 307 162 135 6 * I tidligere artikler kaldes almindelige påbud for alvorlige påbud, men herefter kaldes de i stedet almindelige, da navnet bedre afspejler påbuddenes karakter Tilsynsreaktionerne tildeles enten på baggrund af en inspektion på stedet eller på baggrund af en "skrivebordsundersøgelse". Typisk er størstedelen af tilsynsreaktionerne tildelt på baggrund af en inspektion. I tredje kvartal 2008 blev var det tilfældet for 67 procent af tilsynsreaktionerne. Når Finanstilsynet tildeler påbud i forbindelse med inspektioner tildeles typisk mere end ét påbud. I gennemsnit tildelte Finanstilsynet 4,5 påbud pr. finansiel virksomhed, der blev tildelt påbud i tredje kvartal 2008. Til sammenligning var gennemsnittet 3,8 i tredje kvartal 2007. Hovedparten af påbuddene i 3. kvartal 2008 var mindre alvorlige og almindelige påbud, mens kun 6 var mere alvorlige påbud. Alle de mere alvorlige påbud blev givet til pengeinstitutter. I 4 tilfælde vedrørte de mere alvorlige påbud ændring af årsregnskaber eller ændring af regnskabspraksis, de sidste to omhandlede markedsføring og rabat, samt aftaler mellem kunder og finansielle virksomheder. 12 ikke-finansielle virksomheder eller personer modtog i tredje kvartal i alt 13 tilsynsreaktioner, heraf var 5 politianmeldelser alle for overtrædelser af lov om værdipapirhandel. 1 Finanstilsynet sondrer mellem følgende tilsynsreaktioner: Risikooplysning, hvis Finanstilsynet f.eks. konstaterer, at en virksomhed har valgt at have en højere risiko end andre tilsvarende virksomheder. Påtale, når Finanstilsynet påpeger, at en virksomhed har overtrådt gældende lovgivning, men allerede af egen drift har bragt forholdet i orden. Påbud, når Finanstilsynet påbyder en virksomhed at ændre adfærd, så denne kommer i overensstemmelse med lovgivningen. Særlige tilsynsreaktioner, er eksempelvis politianmeldelse, inddragelse af tilladelse mv. 2 Finanstilsynet kan tildele ikke-finansielle virksomheder tilsynsreaktioner blandt andet som følge af børstilsynet. Side 8 af 13
Kort nyt fra Finanstilsynet Ny direktør: Farvel til Henrik Bjerre-Nielsen og goddag til Ulrik Nødgaard Økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen udnævnte kort før jul Ulrik Nødgaard til ny direktør for Finanstilsynet. Ulrik Nødgaard, der er cand. oecon., tiltræder stillingen 15. januar 2009. Han har siden 2005 været finansdirektør i Økonomi- og Erhvervsministeriet og har tidligere blandt andet været kontorchef i Økonomiministeriet. "Jeg glæder mig meget til at blive direktør for Finanstilsynet og bidrage til at løfte de udfordringer, der er på det finansielle område i samarbejde med medarbejderne, regeringen og Folketinget samt eksterne samarbejdspartnere," sagde Ulrik Nødgaard i forbindelse med sin udnævnelse. Ulrik Nødgaard afløser Henrik Bjerre-Nielsen, der i november fratrådte sin stilling for at blive adm. direktør i Afviklingsselskabet til sikring af finansiel stabilitet. "Jeg har været meget glad for at være direktør i Finanstilsynet igennem mere end 12 år, men ønsker efterhånden at få et andet job. Jeg ser frem til fortsat at kunne yde et bidrag til opretholdelse af finansiel stabilitet i Danmark," sagde Henrik Bjerre-Nielsen i forbindelse med jobskiftet. Direktionen i Finanstilsynet har i den mellemliggende periode varetaget ledelsen i tilsynet, med Peter Sylvest Larsen som ordførende vicedirektør. Finanstilsynet opretter specialist-enhed til finansiel overvågning Som et led i den finansielle stabilitetspakke opretter Finanstilsynet en ny specialist-enhed. Enheden skal bemandes med krediteksperter, og skal blandt andet være Finanstilsynets udrykningshold ved særlige situationer i pengeinstitutter. Etableringen af den nye enhed er en direkte konsekvens af Folketingets finansielle stabilitetspakke (Bankpakke I, omtalt på andet sted i denne udgave af Kvartalsnyt). Her fik Finanstilsynet tildelt en ekstra bevilling på 10 mio. kr. om året med henblik på at styrke tilsynet med pengeinstitutterne. Specialist-enheden får blandt sine opgaver at arbejde med krisehåndtering, kreditvurdering af konkrete udlån, opgørelse af solvensbehov, vurdering af kredit- og markedsrisici og ikke mindst udgående inspektioner i pengeinstitutterne. Enheden vil blive bemandet med en kontorchef og 4-5 specialister med stor erfaring fra det finansielle område. Finanstilsynet lukker i to dage i forbindelse med flytning til Århusgade 110 Finanstilsynet lukker i to dage - fredag den 30. januar og mandag den 2. februar 2009 - i forbindelse med flytningen til nye lokaler på Østerbro. Også Finanstilsynets mailservere vil være lukket. Dette vil allerede være fra torsdag den 29. januar efter kl. 17. Der er sendt specifik information ud til virksomhederne med nye frister for de indberetninger, som normalt har frist ultimo januar. Side 9 af 13
Fra den 3. februar 2009 åbner tilsynet dørene på den nye adresse: Kvartalsnyt 4, 2008 Århusgade 110 2100 København Ø Telefon: 33 55 82 82 Fax: 33 55 82 00 E-mail: Finanstilsynet@ftnet.dk Web: www.finanstilsynet.dk Side 10 af 13
Regeludstedelse 4. kvartal 2008 Love LOV nr. 1003 af 10/10/2008 Lov om finansiel stabilitet Bekendtgørelser BEK nr. 1390 af 22/12/2008 Bekendtgørelse om forsikringsformidleres ansvarsforsikring, garantistillelse og behandling af betroede midler BEK nr. 1389 af 22/12/2008 Bekendtgørelse om revisionsudvalg i virksomheder samt koncerner, der er underlagt tilsyn af Finanstilsynet BEK nr. 1317 af 17/12/2008 Bekendtgørelse om hvilke instrumenter der er omfattet af lov om værdipapirhandel m.v., udover dem der er nævnt i lovens 2, stk. 1 BEK nr. 1310 af 16/12/2008 Bekendtgørelse om finansielle rapporter for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser BEK nr. 1308 af 16/12/2008 Bekendtgørelse om finansielle rapporter for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring BEK nr. 1307 af 16/12/2008 Bekendtgørelse om finansielle rapporter for Arbejdsmarkedets Tillægspension, Særlig Pensionsopsparing og Supplerende Arbejdsmarkedspension for Førtidspensionister BEK nr. 1306 af 16/12/2008 Bekendtgørelse om anvendelse af internationale regnskabsstandarder for virksomheder omfattet af lov om finansiel virksomhed (IFRS-bekendtgørelsen for finansielle virksomheder) BEK nr. 1305 af 16/12/2008 Bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl. Side 11 af 13
BEK nr. 1304 af 16/12/2008 Bekendtgørelse om revisionens gennemførelse i finansielle virksomheder m.v. samt finansielle koncerner BEK nr. 1273 af 16/12/2008 Bekendtgørelse om udstederes oplysningsforpligtelser BEK nr. 1202 af 11/12/2008 Bekendtgørelse om et skibsfinansieringsinstitut BEK nr. 1019 af 22/10/2008 Bekendtgørelse om systemrevisionens gennemførelse i fælles datacentraler BEK nr. 1004 af 10/10/2008 Bekendtgørelse om short-selling Vejledninger VEJ nr. 85 af 17/12/2008 Vejledning om det tekniske grundlag for firmapensionskasser VEJ nr. 78 af 10/12/2008 Vejledning til bekendtgørelse 1097 af 7. november 2006 om betaling af visse omkostninger for livsforsikringsvirksomhed (omkostningsbekendtgørelsen) Regeludstedelse for Grønland & Færøerne Bekendtgørelser BEK nr. 1121 af 24/11/2008 Bekendtgørelse for Færøerne om anvendelse af internationale regnskabsstandarder for virksomheder omfattet af lov om finansiel virksomhed, som sat i kraft gor Færøerne ved kongelig anordning (Færøsk IFRS-bekendtgørelse for finansielle virksomheder) BEK nr. 1120 af 24/11/2008 Bekendtgørelse for Færøerne om internationale regnskabsstandarder Side 12 af 13
BEK nr. 994 af 03/10/2008 Bekendtgørelse for Færøerne om god skik for finansielle virksomheder BEK nr. 990 af 03/10/2008 Bekendtgørelse for Færøerne om information til forbrugere om priser m.v. i pengeinstitutter Side 13 af 13