Offentligt møde 15. marts 2017 ORIENTERINGSMATERIALE VEDR. NYE VINDMØLLER PÅ HOLMEN Beskrivelse af projektet Projektet består af 6 møller med en totalhøjde på 149,9 m på Holmen, som er beliggende ca. 2 km vest for Hemmet ved den sydlige del af Ringkøbing Fjord. Det ansøgte betragtes som en udvidelse af den eksisterende møllepark på Holmen. Det samlede vindmølleanlæg vil herefter bestå af 12 vindmøller opstillet på to parallelle rette linjer, se fig. 1a. Området, hvor de 6 nye vindmøller ønskes opstillet ligger indenfor vindmølleområdet Holmen i kommuneplan 2013-2025. Møllerne forventes at være af mærket Vestas, og beregninger og vurderinger i miljørapporten er baseret på mølletyperne V117-3,6 MW og V126-3,6 MW. Ringkøbing-Skjern Kommune har den 24. februar 2017 offentliggjort forslag til kommuneplantillæg nr. 62 samt lokalplan nr. 400 med tilhørende miljørapport vedrørende etablering af 6 vindmøller. Fig. 1a: Placering af vindmøller (røde = eksisterende, blå = ansøgte nye vindmøller), arbejdsarealer og tilkørselsveje (grå streg). Teknikbygninger til nettilslutning samt evt. ny transformerstation med teknikbygning forventes placeret ved mølle 1 Til brug for kommunens behandling af sagen er der foretaget visualiseringer og udarbejdet beregninger af støj- og skyggekastpåvirkning af de omkringliggende ejendomme. Som bilag er der vedlagt uddrag af de relevante afsnit fra miljørapporten vedr. vindmølleprojektets påvirkning på naboer, herunder visualiseringer samt tal for støj- og skyggekastpåvirkninger. Miljørapporten i sin helhed kan findes på www.rksk.dk eller på www.lemvig-landbo.dk. 1/11
Anmeldelse af krav om erstatning for værditab (værditabsordningen) Som bilag er der vedlagt et videnblad fra Energinet.dk, der orienterer om reglerne for værditabsordningen. Værditabsordningen giver ejere af beboelsesejendomme, som bliver naboer til nye vindmøller, mulighed for at anmelde krav om erstatning, hvis de planlagte møller må forventes at påføre de pågældende ejendomme et værditab. Som supplement til videnbladet er der som bilag til dette orienteringsmateriale vedlagt et oversigtskort og en liste over de ejendomme, der har bygninger, som er helt eller delvist beliggende inden for en afstand af 6 x møllehøjden, dvs. 900 meter, fra mølleprojektet på Holmen. Oversigtskortet og listen skal hjælpe ejere af beboelsesejendomme, som bliver naboer til vindmølleprojektet, til at afgøre, hvorvidt der skal betales gebyr i forbindelse med en evt. anmeldelse af krav om erstatning for værditab for netop deres beboelsesejendom. Forudsætningen for at kunne anmelde krav for en beboelsesejendom uden at skulle betale gebyr er, at ejendommens beboelsesbygning(er) ligger helt eller delvist inden for den angivne afstand, se dog*. Det er vigtigt at være opmærksom på, at man ikke nødvendigvis kan anmelde krav gebyrfrit eller i det hele taget er berettiget til at anmelde krav selvom ens ejendom fremgår af listen. Dette skyldes, at listen indeholder alle ejendomme, der har bygninger (af enhver art), også eventuelle ikke-beboelsesbygninger, beliggende inden for den nævnte afstand. Det betyder, at der f.eks. kan være rene erhvervsejendomme på listen, som udelukkende har erhvervs-/driftsbygninger el. lign. inden for den angivne afstand. Her vil ejerne ikke være berettiget til at anmelde krav, da forudsætningen for i det hele taget at anmelde krav om værditabserstatning som nævnt er, at der er tale om en beboelsesejendom. Definitionen på en beboelsesejendom fremgår i øvrigt af det vedlagte videnblad. Derudover kan der findes ejendomme på listen, som ganske vist er beboelsesejendomme, men hvor det udelukkende er ikke-beboelsesbygninger, f.eks. driftsbygninger el. lign., der ligger inden for den angivne afstand. Ejere af denne type ejendomme er berettiget til at anmelde krav, men vil skulle betale gebyr ved anmeldelse af kravet, da beboelsesbygningerne ligger uden for afstandsgrænsen. Her er det i øvrigt vigtigt at bemærke, at det er beboelsesbygningens placering, der er afgørende for, om der er fritagelse for gebyr. Det er ikke tilstrækkeligt, at beboelsesejendommens primære udendørsarealer arealer, som vil indgå i en evt. værditabsvurdering ligger inden for den angivne afstand, hvis beboelsesbygningen ligger uden for. Ved hjælp af oversigtskortet skulle det være muligt for den enkelte ejer at afgøre, hvorvidt vedkommendes beboelsesbygninger ligger inden for afstandsgrænsen eller ej og om der derfor kan anmeldes krav uden gebyr eller ej. Ved tvivlsspørgsmål kan Energinet.dk, De Fire Vindmølleordninger, kontaktes på tlf. 70 20 13 53 eller fo@energinet.dk. *) Ringkøbing-Skjern Kommune har besluttet, at alle ejendomme inden for en afstand på 10 gange møllernes højde svarende til 1,5 km har ret til at få foretaget en værditabsvurdering. Anmelder kan derfor anmode mølleopstiller om betaling af gebyret for værditabsvurdering, hvis beboelsesbygningen ligger mellem 900 og 1.500 m fra de ansøgte møller. Anmodningen om betaling af gebyret sendes pr. mail til Uffe Christensen på mailadressen ufc@lemviglandbo.dk, Mrk. Værditabsvurdering Holmen 2. 2/11
Anmeldelsesfrist Anmeldelse af krav om værditabserstatning vedr. projektet på Holmen skal ske inden 8 uger efter det offentlige møde er afholdt, hvilket vil sige inden den 10. maj 2017 kl. 16.00. Fremgangsmåden for anmeldelse er beskrevet i vedlagte videnblad om værditabsordningen. Køb af ejerandele i vindmølleprojektet (køberetsordningen) Som bilag er vedlagt et videnblad fra Energinet.dk, som orienterer om reglerne for køberetsordningen, der giver lokale borgere mulighed for at købe ejerandele i nye vindmølleprojekter. Yderligere information Spørgsmål vedr. vindmølleprojektet kan rettes til: Lemvigegnens Landboforening, Uffe Christensen, Industrivej 53, 7620 Lemvig, 9663 0591, ufc@lemvig-landbo.dk Spørgsmål vedr. værditabsordningen eller køberetsordningen kan rettes til: Energinet.dk Att.: De Fire Vindmølleordninger Tonne Kjærsvej 65 7000 Fredericia Tlf. 70 20 13 53 E-mail: fo@energinet.dk 3/11
Bilag med uddrag af miljørapport Visualiseringer fra Hemmet, Nr. Bork og Bork Havn 4/11
5/11
Se flere visualiseringer i miljørapporten på https://www.rksk.dk/om-kommunen/planer-og-kort/vindmoelleprojekt-holmen-2 Eller på http://www.lemvig-landbo.dk/holmen 6/11
Støj og skyggekast ved naboer s. 50 i Miljørapport: støj 0-alternativ samt projektforslag beregnet med mølletype V117 og V126 Se miljørapport og plandokumenter på https://www.rksk.dk/om-kommunen/planer-og-kort/vindmoelleprojekt-holmen-2 Eller på http://www.lemvig-landbo.dk/holmen 7/11
s. 51 i Miljørapport: lavfrekvent støj 0-alternativ samt projektforslag beregnet med mølletype V117 og V126 Se miljørapport og plandokumenter på https://www.rksk.dk/om-kommunen/planer-og-kort/vindmoelleprojekt-holmen-2 Eller på http://www.lemvig-landbo.dk/holmen 8/11
s. 58 i Miljørapport: skyggekast 0-alternativ samt projektforslag beregnet med mølletype V117 og V126 Se miljørapport og plandokumenter på https://www.rksk.dk/om-kommunen/planer-og-kort/vindmoelleprojekt-holmen-2 Eller på http://www.lemvig-landbo.dk/holmen 9/11
Oversigtskort 6 gange møllehøjden (900 m) fra ansøgte møller 10/11
Ejendomme med bygninger inden for 6 gange møllehøjden Ejendoms adresse Postnr. By Bandsbølvej 34 Bandsbølvej 38 Bandsbølvej 39 Bandsbølvej 41 Bandsbølvej 41 Bandsbølvej 43 Bandsbølvej 45 Galgebjergevej 20 Holmvej 4 Holmvej 6 Holmvej 8 Houmvej 4 Houmvej 4 Houmvej 6 Houmvej 6 Houmvej 8 Svinkvej 2 Tangsigvej 1 Tangsigvej 2 Tangsigvej 3 Tangsigvej 4 Tarmvej 109 Tarmvej 162 Tarmvej 162 Ovenstående liste omfatter alle de ejendomme, der har bygninger helt eller delvist indenfor 6 x møllehøjden. Der er ikke skelnet mellem om det er beboelsesbygninger eller andre bygninger, der ligger inden for 6 x møllehøjden. Dog kan der kun anmeldes krav om erstatning for værditab på beboelsesejendomme med tilhørende udendørsarealer. Hvis beboelsesbygningen ligger længere væk end 6 x møllehøjden fra nærmeste mølle skal der betales gebyr på 4.000 kr. i forbindelse med anmeldelsen af kravet om værditabserstatning. 11/11