SORTEDAMGRUPPENS ÅRSBERETNING FOR 2014

SORTEDAMGRUPPENS ÅRSBERETNING FOR 2014 v/ formanden for bestyrelsen. Det har været et meget livligt år, hvor helvede på mange måder brød løs med etableringen af byggepladsen og igangsættelsen af arbejder hen over sommeren og fra efteråret med døgnarbejde og meget andet på Østerbro og Frederiksberg. I Sortedamgruppen har det øgede pres fra igangsættelsen af byggepladsen skabt et voldsomt stort arbejdspres for bestyrelsen Men lad mig gå tilbage til generalforsamlingen for et 1 år siden og starte dér. Vores formand igennem 4 år, Jørgen Christensen gik af som formand efter eget ønske, fordi han var svækket alvorligt af sin kræftsygdom. Kun ganske kort tid efter, ved påsketid døde Jørgen på Bispebjerg Hospital efter en kort indlæggelse. Vi skrev mindeord om Jørgen i Østerbro Avis om den betydning Jørgen har haft for at Sortedamgruppen kunne bestå fra 2009, hvor den blev dannet. Vi fik en forening op at stå og formandsskabet blev varetaget på bedste måde af Jørgen i gennem årene. Jeg vil derfor bede jer om at mindes Jørgen med 15 sekunders stilhed i dag. Lad os mindes Jørgen for hans store og ihærdige indsats for Sortedamgruppen. Tak. Hovedpunkter i beretningen 1. Der er kommet flere medlemmer især blandt ejer- og andelsforeninger, hvilket har været et mål for vort arbejde i 2013 a. Indmeldelse af naboer ved Godthåbs have og Poul Henningsens plads b. Ekstraordinær generalforsamling i september 2. Kontakt med andre naboer til metrobyggepladser 3. Kontakt med og lobbyvirksomhed overfor politikere, embedsmænd og metro a. Politikermøder i. Mygind ii. Kabell b. Teknik- og dialogmøder med Metro c. Teknik-møder d. Dialog-møder 4. Udvidelse af arbejdstiden til døgnarbejde a. Ekspropriationskommissionen

b. Erstatninger 5. Kontakt med lokaludvalgene a. Indre by Lokaludvalg b. Østerbro Lokaludvalg 6. Arbejde med trafiksikkerhed 7. Arbejde med sikring af berørte ejendomme (Ejendomsværnsudvalget) -- 1. Der er kommet flere medlemmer især blandt ejer- og andelsforeninger, hvilket har været et mål for vort arbejde i 2013 o Indmeldelse af naboer ved Godthåbs have og Poul Henningsens plads o Ekstraordinær generalforsamling i september En vedtægtsændring sikrede at vores bestyrelse kunne udvides på generalforsamlingen. Vi udvidede med 3 ekstra medlemmer på generalforsamlingen i februar 2013. På den ekstraordinære generalforsamling i september måned stadfæstede vi igennem endnu en vedtægtsændring, at det blev muligt at få naborepræsentanter fra andre byggepladser ind i bestyrelsen. Dette skete efter at nabogrupperinger ved byggepladerne ved Aksel Møllers Have og Poul Henningsens Plads havde meldt sig ind i foreningen. Vedtægtsændringen afstedkom en enkelt kommentar om manglende øvre grænse for bestyrelsesmedlemmernes antal samt fraværet af en klar valgprocedure for valg til bestyrelsen forhold vi efterfølgende i bestyrelsen har skønnet ikke har den store betydning i en forening af vor type. Viser der sig et problem vil vi prøve at løse det. Vi vil herefter finde naturligt primært på Østerbro at indlemme andre byggeplads naboer i foreningen Krauses Plads, Trianglen, Østerport. Ved udgangen af 2013 omfattede foreningen 35 personlige medlemmer, 22 pensionister, 17 ejendomme/boligforeninger samt 1 sponsor, hvilket bringer os op på ca. 900 naboer. Dette gør Sortedamgruppen til en udsædvanlig naboforening på følgende områder: Vi er den ene af de to første naboforeninger, der organiserede sig så tidligt som i 2009 - den anden er Gl. Strand Vi er den bredeste, idet vi tæller beboere, lejere og ejere og har derfor også et både beboer-gener, bygningsskader og ejerinteresser som fokuspunkter Vi er store Vi har formuleret vores egen proaktive strategi, hvor vi søger konstruktiv dialog med myndigheder, politikere og Metroselskab. Med denne proaktive politik kan vi påvirke

beslutningstagerne inden og mens de tager beslutningerne, frem for klage efterfølgende Vi fører strategien ud i livet igennem en udtalt lobbyvirksomhed, hvorved vi har kunnet påvirke beslutningstagerne mere direkte 2. Kontakt med andre nabogrupperinger Vi har i 2013 været i kontakt med Godthåbs Have, naboer til byggeriet ved Poul Henningsens Plads, naboer ved Nørrebroparken, Gammel Strand, Marmorkirken. Godthåbs Have har meldt sig ind i foreningen ved Ole Møller, formand for ejerforeningen Godthåbs Have, der også har været medlem i bestyrelsen. I bestyrelsen har vi desuden fået Flemming Olsen, der som beboerformand for den almennyttige boligforening Øbrohus ved Poul Henningsens Plads har gjort en stor indsats for at samle og motivere ejer-, andels- og almennyttige boligforeningerne til at melde sig ind i Sortedamgruppen. I løbet af efteråret udsprang en forening, Metronabo af en gruppering omkring Metromonitor ved Nørrebroparken. Metromonitor har målt lyd og udført undersøgelser af nabostøjpåvirkning. Metronabo har villet fremstå som en fælles paraplyorganisation for alle metrobyggepladser i København. Uagtet det ædle mål, har vi i bestyrelsen i Sortedamgruppen valgt ikke at melde os ind, da vi mener vores egen strategi har vist sig mere resultatgivende, og fordi vi ikke kun ønsker at fokusere på støjproblemer, men også på bygningsskader, grundvand, mv. hvor vi besidder optimal kompetence. Arbejdsbyrden kunne desuden let fordobles for bestyrelsen. Det skal nævnes at vi flere gange har indbudt Nørrebroparkens mest fremtræden talsmænd at melde sig ind i Sortedamgruppen. 3. Kontakt med og lobbyvirksomhed overfor politikere, embedsmænd og metro Den 12. april havde Sortedamgruppen møde med medlem i bestyrelsen af Metroselskabet og medlem af Borgerrepræsentationen, Klaus Mygind. Her præsenterede vi Sortedamgruppens ønsker i forhold til den politiske ledelse af miljøforvaltning og Metroselskab: Sortedamgruppen ønsker at blive accepteret som en formel part i forhold til Metroselskab, Entreprenør og Københavns Kommune. o Dette er sket i f.t. Københavns Kommune, hvor vi anvendes som direkte høringspart i metrospørgsmål. Sortedamgruppen har løbende dialog og møder med Københavns Kommunes Miljøafdeling. Sortedamgruppen ønsker at opbygge en platform for dialog og kommunikation direkte med de forvaltningsmæssige og politisk ansvarlige beslutningstagere.

o Dette er sket via opbygningen af et samarbejde med Klaus Mygind, teknikere i Metroselskabet og nøglepersoner i miljøkontrollen i kommunen Sortedamgruppen ønsker at der udarbejdes en handlingsplan for håndtering af de forskellige naboaspekter i forhold til Metrobyggeriet. Risikovurderinger og handlingsplan skal udarbejdes i samarbejde med Sortedamgruppen. o Når der ikke er udarbejdet handlingsplaner fra Metro eller Københavns Kommunes side, har vi trukket det røde kort og stilet forslag her om - sidst og helt aktuelt i forhold til Metroselskabets første udspil til grundvandshåndteringen ultimo 2013. Sortedamgruppen ønsker direkte adgang til data der er relevante for dokumentation af bygningsforhold. Med data menes ikke blot data for de enkelte ejendomme, men data der er gældende for dokumentation for hele området omkring Metrobyggepladsen. o o o Her har ikke mindst Bjarne Pedersen indsats for at få adgang til såvel støjdata som data om bygningsforhold båret frugt, så Metroselskabet i løbet af 2013 er kommet med flere indrømmelser, så det nu er muligt at følge med i Metros målinger for offentligheden. På grund af målingernes diskutable kvalitet har Sortedamgruppen sat de tilsynsførende myndigheder og Metroselskabet i arbejde med at styrke datakvalitet og tilgængelighed, så den enkelte borger eller naboforening kan undgå at investere i dyre målinger (som vi fx har set det i Godthåbs Have i Frederiksberg Kommune). Metroselskabet og Københavns kommune bør udføre deres arbejde ordentligt. Vi er den forbindelse kede af, at der ikke har opnået det samme samarbejde med Frederiksberg Kommune, som Godthåbs Have døjer meget med. Politikermøder Sommeren 2013 har vi haft foretræde for miljøudvalg og økonomiudvalg incl. overborgmester Frank Jensen i forbindelse med forberedelsen af døgnarbejdet og påpeget de negative miljø- og sundhedskonsekvenser af denne arbejdsudvidelse. Relationen mellem Godthåbs have og politikerne i Frederiksberg Kommune er ikke præget af samarbejde, men af konflikt og modstand fra kommunens side overfor borgerkrav om anstændig behandling og overholdelse af miljøloven Ud over den næsten daglige dialog vi har haft i 2013 med især Klaus Mygind, har vi for nylig i København haft møde med den ny teknik- og miljøborgmester Morten Kabell samt Myginds efterfølger i Metroselskabets bestyrelse, Signe Færch. Mødet var en form for given stafet videre hvor Mygind indskærpede værdien af samarbejdet med os overfor Kabell og Færch.

Teknik- og dialogmøder med Metro Fra efteråret 2013 er der igangsat månedlige teknikmøder på byggepladserne i København. På disse teknikermøder gennemgås alle tekniske forhold af relevans for at dokumentere eventulle skader på ejendomme eller forhold der angår støj- og miljø. Tilsvarende er igangsat månedlige dialogmøder om nabokommunikationen til og fra Metroselskabet. Her mødes med ledende kommunikationsfolk fra Metro og diskuterer problemstillinger i håndteringen af nabospørgsmål. Forskellige temaer såsom BAT (Best Avaible Technology), støjmålinger, nabotilfredshed mm har været på agendaen. Vi tror ikke at vi gennem denne kanal påvirker Metroselskabet i særlig høj grad, men vi bliver klogere og får indsigt i Metroselskabets prioriteringer af teknik, miljø og naboskab. Vi har i dette forum fået vort forslag om brug af nabopuljemidler til ekstra støjdæmpning af Metrobyggepladsen i Sortedamssøen over mod Sortedam Dossering igennem. 4.Udvidelse af arbejdstiden til døgnarbejde Den største enkelthændelse hvor metroselskabet har skruet tommelskruerne på overfor naboerne har 2013 nok været indførelsen af døgnarbejde i Sortedamssøen, pga. Metroselskabets eget smøl og manglende styring af byggeforløbet. På den måde kunne Metroselskabets direktører forsøge at sikre sig deres store bonus for at overholde tidsplanen. Alle har fulgt med i dette forløb, som er endt med lidt højere tåletærskler for støj end anbefalet af WHO, før der udløses en erstatning. Fra oktober 2013 har vi måtte leve med denne faktor. Sortedamgruppen har været aktiv med foretræde for miljøudvalg og økonomiudvalg i Kommunen i forår og sommer 2013. Det er bl.a. med Sortedamgruppens indsats, at der er skærpet fokus på støj og helbredsproblemer. Vi valgte at trække vores klage til Miljøankenævnet tilbage, da vore krav på visse områder var blevet imødekommet af kommunen, og det stod os klart, at vi ikke ville kunne påvirke erstatningsudbetalingerne fra ekspropriationskommissionen herigennem. De overskridelser af miljøloven, som der var lagt op til, ville blive kompenseret via ekspropriationskommissionens afgørelse. Eftersom Metroselskabet på Sortedamssøens byggeplads balancerede på kanten af det sundhedsmæssige forsvarlige i sine støjniveauer, mente vi heller ikke at vi havde en stor miljøsag, da der ikke var tale om grove overskridelser. Sortedamgruppen ønskede til gengæld at beregningsgrundlaget for støjmålingerne blev revideret og pegede på, at dette blev gennemført af det uvildige lyd-ingeniørfima Delta. Delta gennemgik efterfølgende Metroselskabets støjestimater og fandt dem acceptable.

Vi har også reageret på, at den fremsendte aftale af nabokompensation var uklar på visse punkter og reageret via Klaus Mygind på den sendrægtighed Metroselskabet udviste med udsende information om de ændrede vilkår i oktober hvilket satte skub i selskabet. Støj ved de andre byggepladser i Sortedamgruppen Poul Henningsens plads som har dagarbejde og ikke natarbejde - slås også med høj støj i dagtimerne, som bla. har bevirket lejerflugt fra Øbrohus og opsigelse af erhvervslejemål i bygningskomplekset. Det er ved at blive undersøgt, om man har overskredet værdierne. Øbrohus har brugt 1/4 mio på egne undersøgelser, hvilket viste sig forgæves fordi Metroselskabet ikke startede byggeriet som lovet, så der blev målt på ingenting. Øbrohus har også haft en del udfordringer med de nabo-samarbejdsaftaler som MS har initieret, men ikke altid overholder. Mht Godthåbs Have: Her har ekspropriationskommissionen indvilget i, at genoptage vurderingen af kompensationstildeling til naboerne. Baggrunden er forskelle i støjmålinger foretaget af EF Godthåbshave og CMT, ligesom byggepladsen i Aksel Møllers Have ikke er indrettet som angivet i beregning af støjudbredelse. Der blev afholdt møde med ekspropriationskommissionen d. 12-11- 2013. Ekspropriationskommissionen har foreløbigt udskudt afgørelsen, idet hverken Frederiksberg Kommune eller Metroselskabet beklageligvis har medvirket til at redegøre for forskellene i støjmålinger. 5.Kontakt med lokaludvalgene Vi har igennem 4 år haft Peter Raben som medlem i indre by Lokaludvalg for at indvirke på, at Københavns Kommunes Miljø og Teknik stiller skarpt på nabokrav til Metroselskabet. Indre By Lokaludvalg har udført en nyttig rolle som kritisk, konstruktiv opposition til Rådhuset og har meget loyalt søgt at få vores vurderinger og holdninger igennem. Peter Raben har valgt ikke at lade sig genopstille til valget i lokaludvalget (ultimo januar), således at det nu bliver Anthon Skovle, der stiller op til lokaludvalget i Indre By. Mht Østerbro Lokaludvalg stiller sagen sig derimod lidt anderledes, idet man mener at Sortedamgruppen hører hjemme i Indre By Lokaludvalg, pga. beliggenheden af Sortedamssøen byggeplads. Uagtet at vi har medlemmer der bor i det område, som Østerbro Lokaludvalg dækker, fx hele Poul Henningsens Plads. Vi har stillet op og præsenteret os flere gange overfor lokaludvalget, uden at dette har ført til andet end at vi var velkomne til at deltage i teknikudvalgets møder (under lokaludvalget). Det står derfor åbent om vi og det vil især sige for folkene fra PH plads om vi skal fortsætte bestræbelserne for at påvirke Østerbro Lokaludvalg eller konkludere, at det ikke er umagen værd. Vi mener at vi får mere igennem vor egen lobbyvirksomhed.

6. Arbejde med trafiksikkerhed Bestyrelsesmedlemmerne Peter Raben og Jørgen Thomsen har barslet med oplæg til en bedring af de på en del områder farlige trafikforhold ved til- og frakørslen til byggepladsen. Det er især de bløde trafikanter, som vi ser en fare for, specielt ved Lille Triangel pga den utilstrækkelige lysregulering og højsvingsordning, men de store lastbilers kørsel imod ensretningen i Øster Søgade udgør også et risikomoment. Oplægget vil blive præsenteret for Københavns Kommune snarest, så en sanering kan tages op. 7.Arbejde med sikring af berørte ejendomme (Ejendomsværnsudvalget) I 2012 nedsatte vi et underudvalg i Sortedamgruppen til at arbejde med sikring af berørte ejendomme. På dette område har vi især haft vibrationer på tapetet, da flere ejendomme har været berørt af vibrationer og rystelser fra byggepladsen. Nogle har oplevet af få revner i vægge og lofter, hvilket vi har fået Metroselskabet til at besigtige og vurdere. Hændelser er registreret, og baggrundsdata i form af nivellementer og vibrationsmålinger for de aktuelle hændelsesdatoer er registrerede. Ejendomsejere er således sikret dokumentation til brug for evt. senere krav mod Metroselskabet. De tidligere omtalte teknikermøder med Metroselskabet er et godt forum til at fremskynde og iagttage bedre sikringsforanstaltninger. Grundvandsproblematikken Fra slutningen af 2013 har øjnene rettet sig mod grundvandsreguleringen, som er dybt problematisk set fra et ejer-synspunkt. Som det er fremlagt for Sortedamgruppen på diverse møder, er de geologiske forhold sammenholdt med de historiske bygningstyper på store dele af Østerbro af en sådan karakter, at ændring af grundvandsforholdene i området kan medføre store risici for bygninger og terræn i området. På en række møder med Metroselskabet har Sortedamgruppen anbefalet en vurdering af de samlede konsekvenser for påvirkningen af grundvandsforholdene for alle metrobyggepladserne på Østerbro. Vores hovedanbefaling er som følgende: Risiko for ejendomme ved grundvandsænkning skal anerkendes og beskrives Der skal gennemføres en samlet overvågning af det bygningsrelevante grundvandsspejl i hele området. Der skal udarbejdes detaljerede handlingsplaner der klart beskriver risici og varsling og handlinger ved konstateringer af kritiske grundvandspåvirkninger. Det skal i denne forbindelse understreges, at risici ikke blot omhandler sænkning af grundvandet, men at der i et vist omfang også kan opstå risiko for overbelastning af

kloak og afløbssystemer og opfugtning og oversvømmelser af kældre hvis kontrollen med reinfiltrationen af grundvand svigter. På dette grundlag har Københavns Kommune efter møder med Sortedamgruppen afvist Metroselskabets første ansøgning om tilladelse til sænkning af grundvand fra byggepladsen i Sortedamssøen. Ansøgningen om tilladelse til grundvandssænkninger på Poul Henningsens Plads er netop indkommet, og vurderes pt. 2014 vil blive et år i grundvandets tegn. -- Afslutningsvist vil jeg blot pege på, at vi i Sortedamgruppen først og fremmest ser os som en kanal til kontakt med Metroselskab og Københavns Kommune, hvor igennem problemer vil kunne tages op og blive afklaret hurtigere end hvis man skal den bureaukratiske vej. Vi værner om vore gode netværk og den tillid der er opbygget til nøglepersoner i de besluttende lag, hvorfor vi også har valgt at nedspille vor synlighed i pressen og medierne. Det mener vi at vi får mest ud af på den lange bane og med de få ressourcer vi råder over.