Erfaringer med rådmåling i træer En god hjælp når man vil bevare et træ trods synlige skader eller dokumentere fældningsbehov Af Iben M. Thomsen og Ole Sejr Jakobsen Siden Skov & Landskab første gang præsenterede råd- viser unormalt ved selv om forekomme måleresultater der måling med Picus - Sonic Tomograph på et uformelt semi- Måling af råd forårsaget af splinten er frisk. nar i København og senere ved lakporesvamp er præcis. Metoden kan anbefales ved angreb sidste års bytræseminar, har vi fået en del erfaring med muligheder, begrænsninger og re symptomer kan være få, tit af denne svamp, især da de yd- faldgruber. I samarbejde med blot et enkelt frugtlegeme. Slots- og Ejendomsstyrelsen, Rådmåling af kulsvamp undervurderer typisk råddet. Me- Københavns Kommune og Haven på det Biovidenskabelige toden kan kun anbefales hvis Fakultet har vi udført målinger der er synlige frugtlegemer på på træer med skader og svampeangreb og bagefter set på stedeværelse nemt overses. træet, ellers kan svampens til- de træer som blev fældet. Rådmåling ved angreb af Vi præsenterer her en række kæmpe-knippeporesvamp giver kun resultat hvis råddet er eksempler på hvordan vi har kombineret visuel vurdering nået op i stødhøjde. Da vil angrebet være langt fremskre- med rådmåling, hvad resultatet blev, og om det målte dent i rødderne. Derfor skal resultatet af rådmåling fortolkes stemte med virkeligheden. Ud fra de opnåede erfaringer med i kombination med frugtlegemer og kronesymptomer. Me- rådmåling på træer med og uden svampeangreb har vi toden kan generelt ikke anbefales ved angreb af kæmpe- draget følgende konklusioner: Rådmåling fungerer på knippeporesvamp. mange træarter. Skader i form af død eller Rådmåling af de centrale dele af stammen giver et sikkert slag ved rådmåling. manglende bark giver ikke ud- resultat. Vi har endnu ikke afprøvet Der er risiko for fejlagtige resultater for splinten. Her kan for tøndersvamp, Picus - Sonic Tomograph over- honning- svamp og arter af skælhat, og vi mangler at få bekræftet resultatet af en måling på et træ med skællet stilkporesvamp. Forventningen er dog at måling af både tøndersvamp og skællet stilkporesvamp vil være præcis. Problemet er at disse to svampe sidder højt på stammen. Derimod er det svært at vide hvordan angreb af honningsvamp og skælhat vil vise sig da begge slægter kan optræde både ved stammebasis (og rødder) og i nogle tilfælde på stammen. En rådmåling vil koste cirka 3.000 kr. (eksklusiv moms) pr. træ for abonnenter på Skov & Landskabs Videntjenester. Flere træer kan give rabat. En rapport med resultatet af visuel besigtigelse og rådmåling samt en anbefaling af nødvendige tiltag koster omtrent det samme, dvs. i alt 5-6.000 kr. For ikke-abonnenter er prisen typisk 2.000 kr. højere. Rådmåling koster altså en del penge og bør kun udføres når man vil bevare et træ på trods af synlige skader, eller hvis man har brug for at dokumentere behovet for fældning. Det kan f.eks. være over for publikum eller som argument for en ekstra bevilling til at få fjernet et træ. Der er ingen grund til at udføre rådmåling hvis de ydre symptomer er tilstrækkelige til at stille diagnosen eller opfylde de formidlingsmæssige behov. Det vil typisk være tilfældet, hvis træet er kraftigt angrebet af vednedbrydende svampe. Her vil en rådmåling bare bekræfte diagnosen om udbredt, kraftigt råd. I øvrigt tak til vores samarbejdspartnere som har været med til at betale for afprøvninger af rådmåler, sammen med projektmidler fra Nordiske Anlægsgartnerlegat / Skandinavisk Forskningsfond for Bytræer og intern finansiering fra Skov & Landskab. SKRIBENTER Iben M. Thomsen er forstkandidat seniorrådgiver på Skov & Landskab, Københavns Universitet, med speciale i speciale i sygdomme på træer. Ole Sejr Jakobsen er faglærer på Skov & Landskab, Københavns Universitet, afdelingen for erhvervsuddannelse i Nødebo. BLODBØGEN I MUREN Blodbøgen (Fagus sylvatica) står i mur omkring Haven på Det Biovidenskabelige Fakultet på Frederiksberg. Der er frugtlegemer af kæmpe-knippeporesvamp på tre sider af stammen, de to ud mod vejen og et inde i haven. Selv om der kun er begrænsede kronesymptomer, er det ikke nød- vendigt med en rådmåling. Svampen på stammen er nok til at stille diagnosen. Den vil en rådmåling ikke ændre. Træet er farligt da svampen nedbryder de øverste rødder og får træet til at vælte i fuld længde. Træejeren har det juridiske ansvar hvis træet forårsager en ulykke f.eks. på vejen. Anbefalingen er en fældning. 16 GRØNT MILJØ 3/2009
BØGEN I PARKEN En stor bøg (Fagus sylvatica) i Frederiksberg Have var angrebet af kæmpe-knippeporesvamp. Den var synlig som frugtlegemer (blå pile) og kronesymptomer. Normalt kan denne svamp ikke konstateres ved rådmåling i stammebasis med mindre angrebet er vidt fremskredent. Rådmåling blev udført 80 cm over jorden da træets størrelse og de kraftige rodudløb umuliggjorde måling længere nede. Computerbilledet viste kraftigt centralt råd (blå cirkel). Efter fældning blev råddet bekræftet. Træet var hult langt ned i roden og havde et mørkt, vanddrukkent råd i samme side som kæmpe-knippeporesvampens frugtlegemer (blå pile). Desuden sås udbredt råd af kulsvamp (grøn cirkel). Det var ikke synligt på ydersiden (ingen frugtlegemer) og blev heller ikke opdaget ved rådmålingen trods spredte grønne pletter. Røde pile peger på samme sted på stammen. Træet var også angrebet af skællet stilkporesvamp højt på stammen. Det var synligt som et frugtlegeme i det gamle beskæringsår der var svampens indfaldsvej. Lige under såret kunne man observere et kraftigt råd hvor et mindre område var helt blødt. Det ses markeret som en gul cirkel om skæftet af et stemmejern som er begravet midt i det stærkt nedbrudte ved. GRØNT MILJØ 3/2009 17
ÆREN VED KOLLEGIET En ær (Acer pseudoplatanus) i Valkendorfs Kollegiums gård i København havde et stort sår på stammen, kronesymptomer i form af døde kviste og partier med dårlig bladfylde, men der var ingen frugtlegemer af vednedbrydende svampe. I bunden af såret føltes midten af stammen rådden når der blev stukket i den. Rådmåling viste centralt råd, men også unormalt ved i den ene side af stammen ind mod muren. Efter fældning kunne man se at rådmåling havde undervurderet omfanget af centralt råd lidt (blå cirkel). Til gengæld var hele splinten sund, og de unormale områder i siden af stammen er en fejlmåling. Det kan skyldes dårlig kontakt til veddet under barken, nedsat vandtransport i splinten eller manglede signalopfangelse. Der blev ellers udført tre målinger, og alle viste de samme aftegninger i den del af stammen, i det ene tilfælde endda kraftigere end det viste computerbillede. Røde pile peger på det samme sted på stammens omkreds. Træet kunne være blevet stående på kort sigt hvis de døde grenpartier i kronen var saneret. På den anden side udgør det store sår og det centrale råd et problem, og alt efter hvor hurtigt råddet breder sig, ville træet blive ustabilt i løbet af nogle år. Her ville en årlig rådmåling give et fingerpeg om udviklingen. ASKEN I GADEN En ask (Fraxinus excelsior) ved en skole i Absalonsgade i København havde store sår på stammen, nogle kronesymptomer, men ingen frugtlegemer af vednedbrydende svampe. Rådmåling ved basis og under det øverste sår viste som ventet et større unormalt område lige bag sårene. Resten af veddet var til gengæld sundt. Pile peger på samme sted på stamme og rådmåling i 110 cm og 20 cm højde. Træet var allerede kronereduceret og vurderes som ufarligt. Området af nedbrudt ved i splint og kerne bag de store sår er indkapslet og omgivet af sundt ved. Den røde ring på rådmålingen viser hvor stor en andel der kan være påvirket. Det gør ikke træet til en risiko så længe splinten er intakt. Rådmåling kan med fordel gentages om tre år, men situationen må revurderes hvis der dukker frugtlegemer af en vednedbrydende svamp op. 110 cm målehøjde 20 cm målehøjde 18 GRØNT MILJØ 3/2009
SØJLEEGEN I HAVEN Den søjleformede eg (Quercus sp.) på en villavej i Holte havde kronesymptomer i form af døde grene, to små basale stammeskader, det ene med lidt råd. Men ingen frugtlegemer af vednedbrydende svampe. Naboer var bekymret for træets stabilitet, mens ejeren ville bevare træet. Rådmåling ved basis viste at træet som ventet havde et lille unormalt område i veddet bag det ene sår med råd (blå pil). Aftegningen kan dog også skyldes manglende signal. Resten af veddet var sundt i hele stammens tværsnit. Farvede pile peger på samme sted på stamme og rådmåling. Træet vurderes som ufarligt for omgivelserne med hensyn til at knække eller vælte. Derimod blev det anbefalet at topkappe kronen (streg) og at fjerne døde grene. Træet vurderes nemlig som lidende af vandstress fordi en jordpåfyldning har reduceret rodvæksten og skabt et dårligt rod-top forhold. Normalt ville vi ikke anbefale topkapning af løvtræer af æstetiske hensyn men grundet træets søljeform blev resultatet udmærket. HESTEKASTANIEN I PARKEN En hestekastanie (Aesculus hippocastanum) i Fredens Park i København havde et stort basalt sår på stammen samt skader på de højtliggende rødder. Der var dog ingen kronesymptomer eller frugtlegemer af vednedbrydende svampe. Rådmåling skete i to højder, dels ud for såret, dels højere oppe hvor stammebarken var intakt. Computerbillederne viser at der ikke var noget centralt råd. Der var aftegninger i splinten, men det skyldes formentlig manglende sideværts kontakt mellem måleapparatets sensorer. Bemærk, at lydbølgernes udbredelse gennem stammen ses tydeligt som en stjerne med tolv spidser. Den manglende bark giver ikke anledning til en særlig aftegning i veddet ved måling (blå cirkel). Træet vurderes som stabilt og kan bevares. Hvis der kommer frugtlegemer af en vednedbrydende svamp, må situationen revurderes. Træet står stadig. 50 cm målehøjde 12 cm målehøjde GRØNT MILJØ 3/2009 19
GIFTSUMAKKEN I PARKEN I Haven på Det Biovidenskabelige Fakultet på Frederiksberg stod en giftsumak (Rhus chinensis). Træet havde haft frugtlegemer af lakporesvamp på to sider af stammebasis i over ti år, så kraftigt råd var at forvente. Der havde også været kronesymptomer siden 2004. Træet var ikke stort, men sjældent. Det blev derfor bevaret længst muligt selv om det stod lige ved en sti. Rådmålingen, der skete på Bytræseminaret 2008, viste udbredt råd. Efter fældningen blev målingen bekræftet. Stammens midte var helt nedbrudt (blå cirkel). Der var også kraftig misfarvning i den øvrige del af stammebasis. Det indikerer at svampen var i gang med nedbrydning. Råddet gik cirka 1,5 meter op i stammen. Røde pile peger på det samme sted på stammen. Rådmåling var i princippet unødvendigt, da forekomst af frugtlegemer var nok til at stille diagnosen. BLODBØGEN I PARKEN Blodbøgen (Fagus sylvatica) i Kongens Have, København, er angrebet af lakporesvamp, men er uden væsentlige kronesymptomer. To af frugtlegemerne (grønne pile) har været til stede i mange år. I 2008 er der er kommet nye til, ud over de viste (røde pile) også ét over en stor kronegren højere oppe og et andet nede ved basis på højre side af træet. Rådmåling viser som ventet et kraftigt råd i stammen ud for svampen. På grund af frugtlegemerne ved vi at råddet er kontinuert fra jordoverfladen og hele vejen op til den første kronegren på denne side af stammen. Råddet er imidlertid ikke nået ud til den modsatte side af stammen. De gule cirkler viser minimum og maksimum af den forventede rådudbredelse på målestedet. Råddet er formentlig størst ud for det store frugtlegeme midt på stammen, mens måling er sket i højde vist med blå pil der angiver det samme sted på stamme og rådbillede. Træet er meget stort og står ved en af de mest befærdede stier ved Rosenborg Slot. Hvilken beslutning ville du tage? 20 GRØNT MILJØ 3/2009