Forslag til målgruppe for og hovedemner i ældrepolitikken 2017 1. Indledning En vigtig del af visionen for Norddjurs Kommune er: Et liv med muligheder og Alle med. Et af hovedformålene med Norddjurs kommunes ældrepolitik er således at sikre, at alle borgere i kommunen fortsat har mulighed for at leve et godt, trygt og værdigt liv, når de bliver ældre. I den første fase af udarbejdelsen af ældrepolitikken har der været afholdt tre offentlige møder under overskriften "Hvad er det gode ældreliv?". Møderne, som har haft til formål at give input til det videre arbejde med ældrepolitikken, har været velbesøgte og debatterne har givet mange gode input til arbejdet med politikken. En af de holdninger, der har været lagt vægt på er, at det først og fremmest er den enkeltes eget ansvar, at man har et godt ældreliv. Når der så opstår et behov for hjælp og pleje ligger der et medansvar hos kommunen. Familie og venner spiller en særlig rolle i forhold til den ældres sociale velfærd og aktiviteter. Nøglen til det gode ældreliv skal således ses i et samspil mellem borger, kommune og familie og venner. Der er i det følgende opstillet tre kategorier af målgrupper, som kan lægges til grund for en beslutning om i hvilket omfang, ældrepolitikken fortrinsvis henvender sig til de borgere, som modtager ydelser fra kommunen, eller skal omfatte alle ældre borgere i Norddjurs Kommune. Ældrepolitikken skal ses i relation til kommunens øvrige overordnede politikker, blandt andet sundhedspolitikken, socialpolitikken og handicappolitikken. Snitfladerne er nærmere beskrevet i drejebogen for udarbejdelsen af ældrepolitikken. 1
2. Målgruppe På dialogmøderne i fase 1 for udarbejdelsen af ældrepolitikken var der en tilbagevendende drøftelse af, hvem der er omfattet af politikken. I det ene ende af diskussionen er der en holdning at ældrepolitikken bør henvende sig til alle borgere i Norddjurs Kommune, uanset om man modtager hjælp eller ej. I den anden ende er der den holdning, at ældrepolitikken bør fokusere på de ældre, som har et plejebehov fra kommunen. Valget af målgruppe spiller en rolle for, hvilket fokus kommunens ældrepolitik vil have. Jo bredere målgruppen er, jo mere vil den have et overordnet fokus på, hvordan borgerne trygt skal kunne leve deres ældreliv med eller uden involvering fra kommunen. En snævrere målgruppe vil have mere fokus på, hvad det er for en hjælp, som kommunen leverer til de borgere, der har behov for hjælp. De mulige målgrupper for ældrepolitikken inddeles her i tre kategorier. Perifære målgrupper Sekundære målgrupper Kernemålgruppe Kernemålgruppen: Kernemålgruppen er den gruppe af borgere, som modtager de ydelser, som loven foreskriver, at kommunen skal levere. Der er primært tale om ældre borgere, men også yngre borgere som pga. sygdom midlertidig eller varigt har behov for pleje, behandling, træning, støtte og hjælp. Samlet set kan målgruppen defineres som: "Borgere med behov for pleje, behandling, træning, hjælp og/eller støtte på grund af sygdom eller nedsat funktionsniveau." Den dækker over følgende: Borgere, der bor på plejecenter eller i ældrebolig Borgere, der modtager hjemmehjælp og/eller hjemmesygepleje 2
Borgere med demens eller andre alvorlige sygdomme Borgere som er syge eller sundhedstruede Borgere, der har et fysisk, psykisk eller social nedsat funktionsniveau, som har mulighed for at fremme og udvikle færdigheder Borgere, der har behov for træning enten på grund af et varigt nedsat fysisk, psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer, eller efter udskrivelse fra sygehuset. Borgere med varigt nedsat funktionsevne, der kan afhjælpes med hjælpemidler Borgere i livets afslutning Borgere med handicap eller psykiatriske lidelser Borgere med mulighed for et løft via forebyggende indsats Sekundære målgrupper De sekundære målgrupper omfatter brugere af de kommunale servicetilbud, der ligger udover lovkravene, samt borgere der kan opnå øget livskvalitet gennem en forebyggende eller støttende indsats. Det drejer sig om: Ensomme ældre Brugere af kommunens åbne aktivitetstilbud Brugere af selvtræning Brugere af åbne cafeer Pårørendetilbud o Sorggrupper o Demens Perifere målgrupper De perifere grupper dækker over selvhjulpne og aktive ældre. Det er den store gruppe af borgere over 65 år, som stort set ikke har kontakt med den kommunale pleje og omsorg, og som muligvis ikke engang betragter sig selv som 'ældre'. Det dækker over: Alle borgere over 65 år, der ikke har behov for hjælp eller pleje. Frivillige 3
3. Kerneværdier Kerneværdierne er de holdninger og principper, som kommunen har for ældreområdet og den enkelte ældres liv. De spiller en rolle på tværs af de mange forskellige emner, der indgår i politikken. Kerneværdierne udspringer i høj grad til Norddjurs Kommunes vision om: Et liv med muligheder og Alle med. Selvbestemmelse: Retten til og muligheden for at bestemme over eget liv og træffe egne beslutning har stor betydning for den enkeltes livskvalitet og værdighed. Norddjurs Kommune understøtter, at borgeren længst muligt kan og skal tage ansvar for eget liv. Selvstændighed Det at kunne klare sig selv længst muligt er med til at understøtte et liv med muligheder. Rehabilitering og forebyggelse er et væsentlig element i at støtte borgerne i at kunne klare sig selv længst muligt. Tryghed: Borgerne skal kunne stole på, at de aftaler, der indgås med Norddjurs Kommune, bliver overholdt, og at de får den hjælp, de er blevet lovet. Dette har stor betydning for, at den enkelte kan planlægge sit eget liv. Borgeren skal være tryg ved, at hjælpen altid er af høj kvalitet. Værdighed: Alle borgere har en selvstændig værdi, og de skal mærke, at Norddjurs Kommune tager afsæt i deres personlige og individuelle situation. Borgeren skal opleve, at den enkeltes beslutninger respekteres og gør en forskel. Mødet: Denne enkelte borger skal opleve at blive mødt med respekt og forståelse i samarbejdet med medarbejderne fra Norddjurs Kommune. Borgeren skal opleve, at medarbejderne ser og hører det enkelte menneske, og at dette danner afsæt for de konkrete handlinger. 4
4. Hovedemner Der er en række emner, som er centrale i forbindelse med udarbejdelsen af ældrepolitikken. Der er tale om emner, der skal belyses nærmere, og som i et vist omfang skal behandles i politikken. Hverdagslivet Muligheden for at leve et liv med almindelige hverdagsaktiviteter med afsæt i borgerens personlige og individuelle livsførelse. Det drejer sig om f.eks. personlig hygiejne, påklædning, måltider og huslige opgaver i hjemmet. Forebyggelse Målet med den forebyggende indsats er, at det enkelte menneske kan bevare sin funktionsevne og leve et selvstændigt og meningsfuldt liv længst muligt. Rehabilitering og træning Det er prioriterede indsatser, som skal understøtte borgernes evne til at mestre eget liv. Sammenhængende indsatser Den stigende kompleksitet i det nære sundhedsvæsen betyder, at borgeren nemt kan blive kastebold mellem systemer. Det er vigtigt, at borgerne bliver mødt af et samarbejdende sundhedsvæsen, så den enkeltes indsats opleves koordineret og kvalificeret. Boliger Boligen sætter både de fysiske rammer for et godt liv og danner grundlag for en stor del af vores sociale liv. Boligændringer kan understøtte, at borger kan blive i sit eget hjem længst muligt. Borgere, der ikke kan, skal have tilbud om plejebolig eller ældrebolig, der svarer til de individuelle behov og ønsker. Velfærdsteknologi og hjælpemidler God brug af velfærdsteknologi og hjælpemidler giver mulighed for at understøtte borgernes livskvalitet og selvbestemmelse, med effektive løsninger, der tager afsæt i den enkeltes behov. Frivillige Frivillige skal supplere de kommunale tilbud - ikke træde i stedet for. Frivillige udfører en kæmpe indsats på de områder, som kommunens tilbud ikke dækker. Ensomhed Ensomhed er en af de store trusler mod og årsag til sygdom og mistrivsel. Gode sociale relationer og en aktiv tilværelse danner grundlag for et godt ældreliv. Aktiviteter og fællesskaber Aktiviteter og fællesskaber skal afspejle og favne den mangfoldighed, der er blandt kommunens ældre borgere. Helbred Den enkeltes helbred afspejler et vidt spektrum fra mindre sygdomme til komplekse kroniske sygdomme og dødsfald. Oplevelsen af helbredstilstanden og evnen til at håndtere sygdom og svækkelse er individuel. Derfor skal der tages afsæt i den enkeltes forståelse af egen situation. 5
Hverdagslivet Forebyggelse Rehabilitering og træning Mad og ernæring Sammenhængende forløb Den sidste levetid Demens Demens er en sygdom, som er voldsomt invaliderende. Antallet af tilfælde er stadig stigende. Familien Familien og venner spiller en afgørende rolle for den enkeltes trivsel og livskvalitet. I tilfælde af alvorlig sygdom, som demens, eller når livet er ved at rinde ud, er det svært at være de nærmeste, og der er i høj grad brug for støtte og aflastning. Mad og ernæring God ernæringsrig kost er med til at forebygge sygdomme og hjælper borgerne med at bevare et godt helbred. Selve måltidet danner for mange rammen om en vigtig social relation. Maden og måltiden afspejler desuden en kulturel dimension i borgerens liv. Den sidste levetid Tryghed og lindring danner grundlag for en god og værdig afslutning på livet. Borgerne mødes i den sidste tid med respekt, åbenhed og dialog. Forløbet har betydning for selve livsafslutningen, men også de næres muligheder for at være til stede i forløbet og bearbejde sorgen efterfølgende.......... Selvbestemmelse Selvstændighed Tryghed Værdighed Mødet Figur 1. Illustration af sammenhængen mellem kerneværdierne og emnerne. 6