Nr. 10 December 2014



Relaterede dokumenter
TUREN GÅR TIL RENAULT TRÆF I SVERIGE.

Den første sluse var der kun os,meget rart når man er nybegynder,men det gik rigtigt godt næste

Turen til Sverige. Vejen derop var enten op til Frederikshavn og over med færgen til Göteborg eller over med broerne eller bro/færgerne ved Helsingør.

Sommerens tur til Finland

Jeugdtour van Assen 1996

Årets ungdomstur gik til Hanstholm i Thy.

Brian Bak, Lise Nielsen og jeg havde gennem flere år talt om at prøve at løbe 78 km i bjergene i Schweiz Swiss Alpine.

2016 Sidste tur. en halv time foran og ARGO var også på vej. 24 sømil blev logget.

4. klasses avis maj 2010

På turene havde alle et sæt tørt cykeltøj med og ét fælles ekstra dæk (hvem tror i, der kørte rundt med det ekstra dæk hele ugen?)

Emilies sommerferieeventyr 2006

På ski med Talent Team Dagbog fra vor skiferie i Østrig Af Josefine Bjørn Knudsen (BK)

De 5 GTC er på togt i Norge.

Jule frokost bag tremmer????

Jagttur den 16. maj 2012

Harzen Mixholdet 6 personer Leo, John, Christen, Jette, Kirsten og Tove

Lejrskole tur. Derefter kørte vi til Gottrop slot som ligger i Tyskalnd.

Overnatning i Buerup d august 2013

Klubnyt efterår 2014.

Men Mikkel sagde bare vi skal ud i den brand varme og tørre ørken Din idiot. efter vi havde spist morgen mad tog vi vores kameler Og red videre.

Deltagerere: Lisbeth Møllerhøj, Erling Allerup, Arne Petersen, Karin Nielsen og Bent Blomquist.

Grisejagt i Sverige september Onsdag den 19. september

3-9. Udsigt fra pladsen

Helenenyt. Nr. 10 (oktober - årgang 24) Plejehjemmet Helenesminde Lersø Parkallé København Ø Tlf

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

Galsklint Camping 2010

Light Island! Skovtur!

Fladjerns Nyt. Nr.9 juni 2014

Rovfisken. Jack Jönsson. Galskaben er som tyngdekraften. Det eneste der kræves. Er et lille skub. - Jokeren i filmen: The Dark Knight.

Sommerferie Jeg vil gerne fortælle om vores sommerferie. Det var spændende i år, fordi vi skulle på ferie i vores nye Cabby 620.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

Helenenyt. Nr. 9 (september - årgang 24) Plejehjemmet Helenesminde Lersø Parkallé København Ø Tlf

Så står sommeren for døren, juni måned er kommet godt i gang, og det tegner til den bliver solrig, varm og aktiv her i Sokkehuset.

historien om Jonas og hvalen.

Så er min årlige ferietur med min datter forbi, vi er hjemme igen. Turen gik i år til Tönning som ligger ved Ejderen, Danmarks gamle grænse.

til Dalen hvor vi lige skulle forbi det berømte meget gamle (1894) historiske hotel midt i byen, hvor der står en del gamle biler og blive flittig

Her boede Anna, Anne, Karin, Laila, Line, Maja, Mads og Pernille der fulgtes af Kent O., Helle E., Lena, Gerd og Stig.

VELKOMMEN TIL WINNIE.

Brugerbladet. Atkærcenteret. April - Maj. Brugerbladet. Sommer og vinter vi mødes på. Glædelig påske

Fredag tog begge. afsted kl fra hotellet. hold 1 til Eiffeltårnet. meste af vejen og

Sommerferie 2014 Den August

4. april Starter fra Nørresundby kl efter en travl morgen med at få det sidste der skal i vognen, mad, drikkevarer og elektronik.

MCC-Nordsjælland Bikernyt...

Et besøg i Kalbarri nationalpark den 18. december 2006 / af Stine.

Dagens kørsel: 513 km fra Engvej i Hinnerup til Erholungspark Camping ved Irenensee nær Celle

Ferietur Slettestrand uge ooo 0 ooo ---

3. kvartal NØDEBO NIMBUS NYT

MiniThai - En rejse tilbage

På Læsø april 2007

Fjordager Cyklings tur til Bornholm 2018

Sommerferie Sarau

En lille hurtig tur til Sverige/Norge.

Helenenyt. Nr. 7 (juli - årgang 24) Plejehjemmet Helenesminde Lersø Parkallé København Ø Tlf

FREDAGSNYT. FJALTRING FRI - OG UDESKOLE FREDAG DEN 17. juni 2016

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere )

Rejsebrev nr. 1 fra JC1 i Legnica Polen

Julen nærmer sig! Klik her

Morgenmaden sådan cirka: Æg, bacon og pølser Forskellige slags brød Yoghurt Müsli Havregrød Frugt

Lejrskole til Svendborg. - Slotte og natur på Sydfyn. Karina, Simon, Janni, Lea, Kasper, Louise og Mette. Sus, Karina, Lisa Ann og Lisbeth

Turen til Berlin 13. juni juni 2012

CYPERN 2012 Coral Beach

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Program. Byfest for. Bjerregrav Den juni. Byfest i Ø. Bjerregrav 19., 20., 21. og 22. juni

Mandag d. 1. oktober.

Klik for at tilføje et foto. En uge I juni 2016

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald

PROVENCE, Fréjus

Kursusmappe. HippHopp. Uge 30. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1

24 timer du aldrig glemmer, stort arrangement for klasse

Strandgården s Affalds-uge 2009

Dus Mellervang. Årets Karneval i Aalborg Øst

De mange fine billeder er fra FACEBOOK Nok flest af Olle Thorup og Nicolas Kjerulf

FORÅRS-OG EFTERÅRSSÆSONEN Løst og fast fra vores færden ombord på det gode skib Freja

Lørdag den 1. august Kører hjemmefra ved 8-tiden, efter en tankning på Jet-stationen i Nørresundby. Vejret er fint med sol, men nogen blæst.

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Mörrum 29/5-1/6 2014

Her ligger jeg så og filosoferer over hvor heldig jeg egentlig var - det kunne være gået grueligt galt! Vi går i fare hvor vi går.

Grammatik Pronominer (fortsat) og præpositioner

September September 2011

Ernæring og sundheds tutorteam præsenterer. Årets Rusprogram. Ernæring og Sundhedsuddannelsen VIA Campus Aarhus N Hedeager 2, 8200 Aarhus N

Med Rimo på Bornholm 2013.

K E N D E L S E. i sag nr. 210/04. afsagt den ******************************

NØDEBO NIMBUS NYT 3. kvartal 2011

Den grønne have. Wivi Leth, 1998 (4,8 ns)

Interviews og observationer fra MOT-sammen Da du startede i MOT-sammen, havde du så aftalt at tage af sted sammen med andre?

Vi holdt en lege pause, i en hule og der blev fisket i et vandhul. Diverse blade, grene og svampe blev samlet, til at tage med hjem.

Rikke. - på tur i skoven

Dag 54 Motorhome d. 24/9-2016, Icefields Parksway - Jasper

Junior Rulleski Camp 2012

Stensnæsskolen. Vi ønsker jer alle en rigtig dejlig sommer, og glæder os til vi ses igen mandag den 12. august 2013 kl Juli 2013.

SPEJDERNYT. September spejdere og en oplevelse for livet, det var hvad der mødte flere spejdere fra Esbønderup gruppe i sommers.

Billedet fortæller historier

GRIBBEN VI TRODSEDE REGNEN! Mandag d. 19. August, blev der holdt Stor ipad dag på Gribskov efterskole.

Cabbytur til Ingolstadt Efterårsferien 2013.

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang.

Klubtur til Færøerne. Mandag morgen startede for nogle med morgenbadning i havet, fælles morgenmad og afsted i kajakkerne.

Turbo tur til Nordkap 2016.

Jørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5

Det var en søndag formiddag i august. Batman sad og kedede sig. Der var ingen skurke, han kunne ordne, for dem havde han ordnet om lørdagen.

Transkript:

Nr. 10 December 2014

Fladjerns Nyt Fladjerns Nyt er et blad for dem, som kan lide at komme ud at køre Nimbus. Bladet bliver sendt på e-mail, så kan man selv printe bladet ud. Vi vil meget gerne have stof til bladet om ture, løb, træf og Nimbus-historie. Fladjernsnyt@nimbusabc.dk Redaktion: Arnth Mørk (reklamer) & Ole K. Sommer (redaktør) Indhold Forsidebillede 3. Nordkapp tur på nimbusrør. Er fra det første Fladjernstræf, 25. Skagen Sne Rally 2015. hvor vi kørte til Glænø og 26. Fladjernstræf 2015. spiste vores madpakker. 28. Nimbus på speedwaybane. Foto: Ole K. Sommer På den anden side... Så er det tid igen for et blad. Denne gang er vi landet på 32 sider. Undskyld, at det kun bliver tre blade i år, jeg har været lidt meget væk hjemmefra i år. En af de ture, jeg har været på, kan I læse om på side 3. Nordkapptur på nimbusrør. Der er også lidt Nimbus på speedwaybane på side 28. På side 25 er der Skagen Sne Rally 2015, som køres anden weekend i januar. På side 26 er vores Fladjernstræf 2015. som er flyttet til Bisserup, da hytten i Sorø er sat til salg. Så derfor er træffet flyttet til en ny hytte. Hytten ligger meget flot, opad en skov og lige ud til vandet. Arnth og jeg glæder os til at se jer til Fladjernstræffet. 2 Ole K. Sommer Redaktør

Nordkapp på Nimbus-rør Af Ole K. Sommer Fredag d. 4/7 Jeg kørte ned til Henning fra arbejde. Vi fik gjort det sidste på rørene klar. Efter vi havde spist, kørte vi ud til Erik, hvor bilen og campingvognen stod. Lidt efter kom de andre. Vi fik pakket bilen og campingvognen, og nogle fik lavet noget strøm. Det blev mørkt, og vi kørte til Køge, hvor jeg overnattede hos Henning og Bente. Lørdag d. 5/7 Vi stod op lidt over 6. Vi fik noget morgenmad. Steen og Edward (Steens far) kom kl. 7.20. Vi kom af sted ca. 7.45 ind mod København, hvor min far mødte os på sin BMW. Vi kom ind til Peter Bangsvej, hvor der var nok 25 personer, som ville ønske os en god tur. Ekstra Bladet var også til stede. 3

Vi fik snakket og kom af sted ved 9.30-tiden. Vi kørte ud og kom på Strandvejen ved Tuborg og kørte nordpå. Min far stod oppe ved Knud Rasmussen statuen og tog billeder af os. Vi var i Helsingør ved 11-tiden, tog færgen og var i Helsingborg en time efter. Vi mødte Erik et lille stykke inde i Sverige. Vi skiltes igen. Erik kørte en anden vej end os. Vi havde aftalt at mødes lidt nord for Jönköping i en lille flække som hed Habo, hvor Erik havde fundet en fin plads i enden af en parkeringsplads, hvor der var borde og bænke. Vi fik rigget pladsen til. Henning og Egon fik varmet en gryderet, som Kirsten havde lavet derhjemme. Steen og jeg rodede med noget pc. Steens datter havde lavet en hjemmeside med en blog. Så gik aftenen med at hygge og komme på plads. I alt fik vi kørt ca. 360 km. Søndag d. 6/7 Vi kom op og fik morgenmad, fik pakket og kom af sted kl. 9. Så gik det nordpå igen. Fra 9 til 13 fik vi kørt lidt over 200 km. Erik havde fundet en parkeringsplads ved et firma, som lå ved en sø. Efter en times frokost så var det på rørene igen. På et tidspunkt havde Henning og jeg svært ved at starte. Lige pludselig under 4

kørsel stoppede min. Ind til siden. Henning og jeg fandt værktøjet frem. Det var platinet, der var knækket helt af. Vi skiftede klumpen, som platinerne sidder fast på, og så kunne vi køre videre. Senere måtte vi skifte Hennings tændrør. Han kørte kun på tre cylindre. Vi fandt en lejrplads ved en sø ca. 20 km nord for Mora. Erik varmede noget mad, mens vi servicerede rørene. Hennings platiner var heller ikke i orden. De blev skiftet. Så kunne den igen. Steen havde en udstødningsventil, som skulle justeres. Efter maden en tur i søen, så var der hygge for resten. Vi havde kørt 435 km. Mandag d. 7/7 I dag kom vi af sted kl. 9. Så kom vi ud på noget af en tur, der gik meget opad. Vi kørte forbi et par skisportssteder. På et tidspunkt måtte Egon og jeg holde en pause, så vores maskiner kunne køle af. Det viste sig, at Egon måtte skifte klumpen med platiner, og jeg skulle have et nyt tændrør. Så kunne vi køre 5

igen. Henning måtte skubbes i gang, hver gang vi stoppede. Da vi kom frem til Erik lidt uden for Strömsund, var turboen gået på bilen. Vi havde kørt 405 km. Henning måtte skifte magneten. Under maden talte vi om, hvad vi skulle gøre i morgen. Erik måtte på værksted med bilen, og vi snakkede om at pakke en lille taske, så vi kunne køre nordpå på rørene. Så måtte Erik indhente os i bilen, når bilen var køreklar igen. Tirsdag d. 8/7 Steen og Erik skulle ind til byen med bilen, men der var ikke strøm på. Vi var så heldige, at der kom et par servicemontører fra Vestas (danskere), der havde et par startkabler. Steen og Erik kørte ind til byen. Ingen værksteder kunne hjælpe. Tilbage til hvor vi var. Erik fik fat i SOS. De ville komme senere, så vi kørte med det samme. 6

Efter frokost begyndte Egons rør at køre dårligt. Den ene ventiljustering var gået løs. Den blev spændt fast. Vi kørte et stykke tid, så kunne Egon ikke køre opad. Det viste sig, at han havde to udstødningsventiler, som ikke kunne justeres. Vi var lige kørt ud af Storuman. Tilbage til byen for at finde et værksted, hvor vi kunne låne en slibesten. Egon og Henning gik i gang med at skille røret, mens Steen og jeg fandt byens campingplads og fik lejet en hytte. Her fik vi turens første brusebad, det var godt. Egon og Henning kom hen til campingpladsen, og Egon var glad igen. Vi andre fik lavet service af vores rør, og så ud at spise. Vi fik at vide, at bilen var færdig i løbet af i morgen. Vi kørte ca. 213 km i dag. Onsdag d. 9/7 I dag kom vi først af sted ca. 9.30. Steen havde bøvl med det værksted i Danmark, som havde skiftet turboen på bilen, lige inden vi kørte fra Danmark. De mente ikke, de skulle betale, når den blev lavet på et andet værksted. Hvis de skulle dække turboen, ville de have den gamle tilbage, så de kunne få den undersøgt, men det ville koste 10.000 sv.kr. yderligere. Det lykkedes Steen at få en aftale med dem. På et tidspunkt måtte Egon have nye tændrør. Så kunne vi køre igen. Det blev sen frokost i dag på et lille jernbanemuseum. 7

Der fik vi rensdyr. Det smagte godt. Senere krydsede vi polarcirklen, og derefter kørte vi til Gällivare, hvor vi fik en hytte. Vi kørte 401 km i dag. Vi kom først frem ca. kl. 20. Vi smed vores taske ind i hytten, så gik vi ca. en km ind til et pizzeria. Mens vi spiste, ringede Erik og spurgte, hvor vi var. Han var kommet til byen. Bilen var blevet færdig i formiddags, og så havde Erik kørt, indtil han mødte os. Torsdag d. 10/7 I dag kom vi af sted kl. 9. Vi skulle køre ca. 120 km op og se en gammel jernmine i Kiruna. Vi kom ved middagstid, kørte op til turistinformationen, hvor der blev købt billetter til at komme ind og se minen. Men vi skulle først med bussen kl. 15.00, så vi hev bord og stole frem, og der kom mad på bordet. Der var flere med campere, der gjorde noget lignende. 8

Vi kom med bussen, kørte ind på området og ned i minen, ca. 540 m ned, hvor de havde lavet et museum med maskine og plancher. Der var to guider, en på svensk og en på engelsk. Hele turen tog små 3 timer: Omkring 1700 opdagede man, at der var magnetit i undergrunden, men først i 1880 kom prøveboringerne i gang. Kiruna by blev grundlagt af mineselskabets første disponent, Hjalmar Lundbohm (1855-1926), i forbindelse med, at der kom en jernbane. Jernbanen blev gradvis udbygget, sådan at den i 1902 nåede Narvik. Malmforekomsterne har siden 1976 været ejet af den svenske stat gennem selskabet LKAB. Gennem tiden har mineselskabet været kritiseret, dels for salg til Tyskland under 2. Verdenskrig, dels for dårligt arbejdsmiljø, der førte til strejker i 1960 erne. Nu står LKAB solidt på markedet på grund af deres nye måder at udvinde jernmalm på, men mens minen tidligere gav arbejde til en stor del af byens indbyggere, er meget nu så automatiseret, at det er langt færre. Indtil 1952 foregik brydningen i et åbent brud, men nu foregår det i et stort tunnelsystem, som går ca. 15 m længere ned hvert år, nu ca. 1000 m under den oprindelige overflade. Centrale dele af byen risikerer at blive ødelagt på grund af, at der er risiko for sammenstyrtning af minegangene. Derfor skal dele af byen flyttes. 9

Da vi kom tilbage til Nimbusserne, stod der nogle danskere, som kendte nogle, som kørte Nimbus hjemme i Danmark (familien Grønhøj). Dem vidste vi godt, hvem var. På vej til campingpladsen kørte vi forbi en trækirke. Ude på campingpladsen var der ikke brug for lamper mere. Solen stod flot oppe på himlen. Fredag 11/7 I dag kørte vi ned i byen kl. 8.30 og fik tanket. Så kom vi godt af sted, men lige ved den finske grænse fik vi den første regnbyge. Vi havde lige fået frokosten på bordet under markisen på campingvognen. Så kom der ellers vind og derefter en haglbyge, så vi holdt ca. 2 timers frokost. Det regnede lidt igen i Finland. 10

Så blev det ellers meget flot vejr, da vi kørte ind i Norge. Da vi kom til Kautainen, indlogerede vi os på campingpladsen. Jeg fik skiftet min magnet. Min reservemagnet virkede ikke, så jeg måtte låne en af Henning, som hjalp mig med at skifte den. Hennings magnet virkede fint. Der var mindst 1000 myg. Vi havde kørt ca. 330 km. Lørdag 12/7 I dag kom vi meget godt af sted. Vi havde kørt et stykke tid, da Egon fik en ikke så god lyd fra motoren. Ind til siden, og han byttede maskine. Vi kørte videre. På en tank fik vi fyldt noget luft i mit baghjul. Vi kørte et stykke tid. Henning sagde over hjelmen, at jeg skulle have luft i. Erik kom med vores elpumpe, og der kom luft igen. Vi kørte lidt, så var der ikke luft i. Jeg måtte motorbremse, for det hjælper ikke meget at bremse, når fælgen bremser inde i dækket, og dækket stadig løber rundt udenom. Da jeg holdt stille, var det på et sted, hvor der kun var vej og ingen grøftekant og 1000 myg. Hvis vi skulle nå et stykke vej, så måtte mit rør ind i bilen ved siden af Egons rør. Vi kom af sted og kom op til campingpladsen ca. 30 km fra Nordkapp. Jeg fik skiftet dæk og justeret min bremse, da jeg var i gang 11

alligevel. Efter aftensmad kørte vi det sidste stykke op til Nordkapp. Da jeg var ved betalingslugen, kom Henning og Egon, men ingen Steen. Han kom sammen med Erik i bilen. Nu havde hans rør også en dum lyd. Vi kom til globen sammen med en masse andre mennesker ved midnat. 12

Vi kom i snak med et par, som kørte i en gammel lyseblå Volvo fra 1964 med Atomkraft, nej tak i bagruden. De sad og fik sig et glas champagne og grinede af os, mens vi skulle have taget billeder. Vi fik en snak og kørte ned til campingpladsen. Så lige en aftentur på ca. 60 km efter en dagsetape på 342 km. I alt 402 km. Søndag d. 13/7 I dag er en overliggerdag. Egon og Steen måtte en tur ind i motoren på deres rør, og Henning måtte en tur til lægen. Han havde fået et insektbid for et par dage siden. I går var han lidt hævet, men i dag var hele højre side hævet i ansigtet og det ene øje næsten lukket. Egon og Steen fik hældt olie og benzin af og lagt røret op på et bordbænkesæt. Det blev konstateret, at det var plejlstang nr. 3 på Egons rør, som 13

havde smidt hvidmetallet. Så var det Steens rør, som blev lagt op på den anden side af bordet, bunden kom af, og det blev konstateret, at det var plejlstang nr. 2. Så fandt Steen en pakke tudekiks frem til en kop te. Dem ville Egon også have nogle af. Henning og Erik kom tilbage fra lægen. Henning var blevet undersøgt, fik et par sprøjter og nogle piller, og man kunne allerede se, at højre side ikke var så hævet mere. Der blev sat noget frokost frem. Under maden blev der snakket om, hvad der skulle ske. Egon havde to plejlstænger med. Det viste sig, at den ene passede til Egons rør, men den anden passede desværre ikke på Steens rør. Vi snakkede om, at hvis der var en i Danmark, som kunne lave en plejlstang, så kunne den blive fløjet op til en flyveplads i Norge. Steen ringede til Frank Hansen, som er formand i Nimbusklubben (rørklubben). Han ville gå i gang med det samme. Steen begyndte med at rense sin motor for hvidmetal, mens Egon og Henning begyndte at tilpasse plejlstangen på Egons. 14

Henning fik tilpasset hvidmetallet med en skarp kniv, mens Egon fik taget sin cylinder af. Imens der blev skruet, kom der flere af pladsens campister forbi for at se, hvad der skete ovre på bordet. Deriblandt var der en dansker, som havde set os på tv2lorry, inden han tog på ferie. Han havde tænkt, at det kunne være, at han stødte ind i os på sin ferie, og ja, det gjorde han. Verden er stor, men kan også være lille. Mandag d 14/7 Ned til Honningsvåg. Henning skulle på apoteket efter medicin, inden vi satte kursen sydover ind gennem flere tunneller, hvor den ene, som gik under vandet, havde en stigning på 9%. Så kørte vi langs de norske fjelde, et meget smukt syn, nu hvor solen var kommet frem igen. På et tidspunkt skulle vi også op i fjeldet. Det var ikke noget for vores rør. De blev varme. Der var også et tidspunkt, hvor det var så stejlt, at vi måtte i første gear. Så kunne rørene køre ca. 30 km i timen. Vi kom frem til Fosseleven Campingplads, hvor Erik havde fået sat campingvognen, og grillen var startet. 15

Imens grillen blev varm, måtte jeg skifte min a-karburator, for min korksvømmer kunne ikke mere. På med humlebikarburatoren, en prøveopstart, og så var det spisetid. Tirsdag d. 15/7 I dag kunne vi sidde ude og spise morgenmad nede i fjordkanten. En flot dag at komme i gang med. Vi kom godt af sted. Jeg kunne godt mærke, at der var kommet en anden karburator på. Benzinforbruget faldt markant, og nu skulle jeg ikke rense tændrør mere. Den gik flot på alle fire cylindre, trak flot opad igen. Nu kunne jeg køre i tredje gear på de fleste stigninger og omkring 50 km i timen. Vi kom frem til Narvik og ind på campingpladsen. Vi fik placeret os. Efter at vi havde fået noget koldt at drikke, gik Henning i gang med at åbne nogle dåser med cocktailpølser, løg, kød i tern samt kartoffelmos og lidt majs og ikke at forglemme ketchup. Efter aftensmaden kom kaffen og Steens te på bordet. Der kom mørke skyer over fjeldet, og vi kunne høre det lyne i det fjerne. Vi fik en smule regn. Så var det heldigt, at vi havde markise både på bilen og campingvognen. Onsdag d. 16/7 Vi kunne sove helt til kl. 8 i dag. Vi fik sen morgenmad, og ved 10-tiden kom der en pakke fra Danmark med Steens plejlstang. Røret kom op på en stabel europaller. Henning og Steen gik straks i gang med at se, om plejlstangen passede. Det gjorde den. Henning havde kun en skydelære til at måle med. Det var godt, at Frank Hansen (formand for Rørklubben) kunne hjælpe med at lave en plejlstang til Steens rør. Plejlstangen blev monteret, den inderste oliebakke, 16

som plejlstængerne bliver smurt i, blev monteret, og flyderen, så man kan se, hvor meget olie der er på, blev også sat i. Derefter blev bundkarret monteret. Røret kom ned fra europallerne, cylinderen blev monteret samt indsugningsmanifold, og karburatoren blev monteret. Derefter blev der indstillet ventiler. Imens Steen stillede ventiler, sleb Henning nogle platiner til og monterede dem på klumpen. Steen fik startet sit rør. Der blev stille i hele flokken, da vi ikke kunne se, om oliepumpen kørte! Røret blev stoppet. Steen fik fat med en lang spidstang i det lille oliestempel, der blev hevet lidt frem og tilbage. Så var der opstart igen. Vi så spændte til. Efter kort tid kunne vi se oliestemplet køre frem og tilbage. Nu var vi alle glade. Så var det en tur ind til byen, ind at se blandt andet museet om 2. Verdenskrig: Da Norge blev besat af tyskerne i april 1940, blev der kæmpet heftigt om Narvik. Byen havde betydning for tyskerne, fordi den var udskibningshavn for jernmalm, blandt andet fra Kiruna, og tyskerne havde brug for forsyning af jernmalm. Narvik blev erobret af tyskerne den 9. april, derefter blev den generobret af de allierede og norske styrker den 28. maj. Efter heftige kampe, hvor byen blev bombarderet og befolkningen evakueret, blev den dog igen erobret af tyskerne 9. Juni 1940. Lidt uden for Narvik lå under 2. Verdenskrig en koncentrationslejr. Fangerne var russere og jugoslaver. De var i lejren i ca. seks måneder. Da blev hovedparten af dem henrettet, og de overlevende blev flyttet til andre lejre. Ud på en bænk, se lidt om, hvad der skete her i Narvik. Aftensmad på Pepps Pizza, den dyreste pizza jeg nogen sinde har spist, hvis den så bare havde været god. 17

Torsdag d. 17/7 Det havde regnet hele natten, så vi kom først af sted ved ca. 10-tiden. Nu støvregnede det kun. Da vi havde kørt et stykke tid, skulle vi sejle med en færge. Så kom vi ellers til at køre gennem diverse tunneller. Det var også spændende for Steen med den nye plejlstang, om det holdt. Det gjorde det. Vi kom frem til campingpladsen, som ligger i Rognan. Vi havde kørt ca. 260 km i dag. Fredag d. 18/7 Sikke en morgen i dag. Vi var kommet i tøjet. Så ville bilen ikke starte. Det blev konstateret, at bilbatteriet var faldet sammen. Steen kørte op i byen på sit rør og kom kørende tilbage med batteriet under armen. Det brugte vi desværre 1 ½ time på. VI kom af sted i flot solskin. I dag kørte det bare med vores rør. Da vi kom til den campingplads, vi havde sigtet mod, var den lukket, og der var et godt stykke til den næste campingplads. Hvad så nu? Vi kørte ca. 15. km mere, så var der en rasteplads med wc, som også var grænsen til Nordnorge. 18

I dag har vi kørt ca. 333 km. Henning havde regnet ud, at vi manglede 19 km i at have kørt 4000 km, fra vi kørte fra Køge lørdag d. 5/7 Lørdag d. 19/7 I dag kom vi af sted ved 9-tiden. Det var 27 grader på Steens termometer. Vi kom hurtigt til at køre i et andet landskab. Nu var der marker med køer og andre med korn. Der var ikke mere sne på toppen af fjeldet, men træer. Der var også flere huse, tankstationer, butikker, også en MacD. På en tankstation var der et par lokale norske mc-folk, som vidste, at der var et rør ca. 2 km fra tankstationen. Steen fik telefonnummer, men ingen svarede. Vi kørte videre ad E6, og på et tidspunkt drejede vi af på vej nr. 30, hvor vi kørte ca. 30 km til en rasteplads, hvor Erik havde slået lejr. Det var min tur til at lave mad. Det blev bacon med cocktailpølser og bløde løg en tur på panden med en omgang madfløde + en omgang spaghetti. Derefter lavede vi service på rørene. I dag har vi kørt ca. 369 km. Søndag d. 20/7 I dag startede vi med lidt klatvask på rastepladsens wc. Vi kom af sted i fornuftig tid til en køretur på ca. 75 km til Røros, som er en meget berømt by, som kun er lavet af træ: 19

I 1644 blev der fundet malm i Røros, og i 1646 gav Christian 4. privilegier til Røros Kobberværk. De producerede kobber og svovlkis indtil 1977. Omkring minen voksede byen op, og store dele af de gamle anlæg og træbygninger er bevaret. De blev i 1982 sat på UNESCOs Verdensarvliste. Byen er dermed erklæret bevaringsværdig. Det må jeg sige ja til, og hvis jeg kommer forbi en anden gang, så vil jeg ind og kigge på byen igen. Her brugte vi ca. 3 timer. Vi kørte ca. 120 km mere, så kom vi til Koppang. Egon måtte have cylinder 1 og 2 af og lægge 4 pakninger under hver, og Henning måtte file ventilerne, så meget han turde. Så var der lidt spillerum, så udstødningsventilen kunne lukke igen. 20

I dag har vi kørt ca. 225 km, og vi har rundet 4500, siden vi startede. Mandag d. 21/7 I dag ville vi prøve at køre over 400 km og komme ind i Sverige igen, så vi kom af sted i meget god tid. Nu var der ikke så mange buler i landskabet, så vi kunne køre med en fornuftig hastighed. Efter ca. 180 km havde Erik fundet en rasteplads, og bordet var dækket til frokost. Vi kom godt af sted. På et tidspunkt fik Steen et problem med, at røret ikke gik på alle fire. Ind til siden, kigge platiner og rotor. Det så fornuftigt ud. Så blev der kigget tændrør. De så fornuftige ud. Det viste sig, at det ene tændrørskabel havde gnedet sig op ad den ene ventilfjeder, så kablet havde det ikke så godt. Det kom væk fra ventilfjederen. Så kunne vi køre igen. Men der gik et stykke tid, så var den gal igen. Der blev skiftet 4 tændrør. Nu lød den, som den skulle. Vi om godt derudad. Ind på en campingplads (Ragnerudssjöns Camping), laks til aftensmad, en omgang service af rørene. I dag har vi rundet 5000 km på turen. 444 km i dag. Tirsdag d. 22/7 Op til en helt blå himmel, og solen var ved at stå op over træerne. Ja, nu går solen ned om natten igen. Lidt vand i hovedet, lidt mad i maven, og så kunne vi køre. Det blev en lille tur på ca. 61 km, så var vi i Trollhättan. Nu var det tid til at være turister. Ind til byen langs Götakanalen: I 1700-tallet begyndte Christopher Polhem at anlægge en kanal med sluser. Der var dog mangel på penge, så først i år1800 kunne man indvie det første kanal- og slusesystem. I dag kan man sejle fra Göteborg til syd for Stockholm via kanalen. Vi kom forbi jernbanebroen, som gik op, da vi kom forbi. 21

Der var ca. 10 sejlskibe, som skulle under. Ja, for broen blev hejst lige op i luften. Inde ved byen gik vi på en arbejdercafé, hvor vi fik buffet med vand og kaffe til 85 svenske kr., og det var godt. Efter maden gik vi hen og så Saabmuseet, et meget fint museum. Så tog vi en svævebane over til elværkets sluse, som blev åbnet i ca. 7 minutter for os turister. 22

Derefter var vi på en rundvisning på Sveriges første vandkraftværk. Værket blev åbnet ca. 1910. Så var det en tur tilbage til den udmærkede café for at få aftensmad. Da vi kom tilbage til campingpladsen, var der kommet et par DVM-folk, Birgit og Lennert. Onsdag d. 23/7 Her den næstsidste dag kom vi godt af sted. Det var en ren køredag ned til Halmstad, så vi kunne være i fornuftig afstand til Helsingborg. Vi ville bestræbe os på at lande inde på Peter Bangsvej 30 mellem 15 og 16. (samme sted, hvor vi startede den 5. juli). Her sidste dag var grillen kommet frem. Torsdag d. 24/7 Så var det mod København. En flot blå himmel. Steen skulle have tørret sit telt, mens vi andre begyndte at pakke vores tasker og sengetøj. Det sidste morgenmåltid blev indtaget, og vi kom af sted. Vi var næsten kommet ud af campingpladsen, så stod det svenske polis der. Det var en spritrazzia. Alle, som skulle gennem det kryds, skulle blæse i et alkometer. 23

Vi kom ned til Helsingborg, igennem byen, hen til færgen. Den sejlede kort efter. Vi fandt en plads midt i færgens café. Vi fik et par røde pølser, lidt melon, nogle fik en øl, andre en danskvand. Henning skulle lige på det lille hus, inden vi skulle i land. Egon, Steen og jeg blev ved bordet. Vi snakkede, men alle andre rejste sig og gik. Jeg kiggede ud ad vinduet og sagde: Sikke stille vi sejler. Derefter kiggede vi ud til den anden side og så, at vi var i Helsingør. Så havde vi travlt med at komme ned på vogndækket. Idet vi passerede en matros, hørte vi, at han snakkede i sin radio: De er vågnet. Henning sad parat på sit rør. Vi fik klædt os på i en fart og kørte som de sidste. Lige efter vi kom på Strandvejen, kom mine forældre og Fritz os i møde i min fars Skoda. Vi holdt ind i Vedbæk Havn. Nogle ville have sig en hjemmelavet is. Vi kørte ind til Grøndalscentret, hvor vi skulle møde Erik. Han var kørt over broen. Derfra kørte vi i samlet flok til Peter Bangsvej 30. Der var en lille flok på ca. 15 personer. Der var en masse flag som Hans fra GFforsikring havde med. Der var champagne, øl og vand. Efter en masse fotografering og snakken om turen måtte vi hjem til hver sit. Vi havde kørt i alt 5550 km. Jeg vil meget gerne takke, Henning Petersen, Steen Jørgensen, Egon Nielsen og Erik Kristoffersen for en kanon god tur. Jeg vil også gerne takke Frits Bruun Pedersen, Helle Jørgensen, Finn Olsen, Frank Hansen, Carsten Sommer, Camilla Bækkelund, Camilla S Jørgensen blandt mange andre, som har hjulpet os med forskellige ting. 24

I samarbejde med D.N.T. afholdes 38 udgave af: Skagen Snerally den 9-10-11 januar 2015 i Mc.Scavenius klubhus på Vølund Nielsensvej i Skagen. Rallyet køres som et orienteringsløb. Man kan også tage turen til Skagen blot som en køretur. Skriv dig ind i historien som barsk vinterkører i lighed med Joseph Koch og mange nulevende nimbus legender. Info: www.snerally.dk Frits 40966270/Steen 26845000 25

Fladjernstræf Den 24.-26. april 2015. Sted: Bisseruplejren Gl. Strandvej 135, Bisserup, 4243 Rude. Fladjernstræf er et træf for Nimbusser. ( A/B og C-modeller ). Træffet åbner fredag kl.16.00 og lukker søndag kl.11.00. Det koster 375,- kr. for træffet med mad lørdag og søndag. Børn mellem 7-18 år 200,- kr. Der er rum med køjesenge til max 67 personer. (Husk sovepose). Der er mulighed for at ligge i eget telt. Fredag aften vil der være sat en grill op, som man kan bruge, Husk, I skal selv medbringe mad til fredag aften. Der kan købes drikkevarer på stedet. Lørdag vil der være morgenmad mellem kl.7.30-9.30. Under morgenmaden er der mulighed for at smøre en madpakke. Fællesturen starter kl.11.00, og ca. kl.12.00 vil vi holde et sted, hvor vi kan spise vores madpakker. Vi forventer at være tilbage på træfpladsen ca. kl. 13.30. Lørdag aften vil der være mad fra kl. 18.00 ( grill med mere). Søndag er der morgenmad fra kl. 7.00. Tilmelding senest 20. april. Ole K. Sommer, tlf. 2534 3136 Arnth Mørk, tlf. 4050 8189 tilmelding@nimbusabc.dk 26 betaling på konto: 4420-4420710232. Danske Bank Herlev afd. (husk navn ved betaling). Tilmeldingen er først gyldig ved betaling. www.nimbusabc.dk

27

Nimbus på speedway bane Af & Foto Ole K. Sommer Foto Carsten Sommer Lørdag den 28. juni skulle der være speedway i Parken i København, og det sidste i København. Jeg var selv med ved det første, der blev kørt i Parken, hvor vi snakkede om, at det kunne være en flot start, hvis det var Nimbusser, som kom ind med køreren på bagsædet. Det blev virkelighed her i det 12. grandprix og det sidste. Der var blevet forespurgt om Danmark Nimbus Touring kunne stille med 22. Nimbusser, svaret var ja. Vi skulle være der ved 12-tiden, så vi kunne køre et par prøveture på speedwaybanen. Den første gang på banen, lignede vi nok en flok turister, som var inde på Strøget i København. Der blev snakket lidt om, hvad der skulle ændres, så ind en gang til. Det gik, som det skulle. Vi skulle først være klar sidst på eftermiddagen. En tur ud og spise, derefter en tur hen til JC Nimbus tidligere værkstedslokaler. De stod som den dag, JC Nimbus flyttede ud. Tilbage til Parken og se på de udstillede speedwaycykler, og publikum var også ved at komme. 28

Så mødtes vi igen i ryttergården, hvor vi fik skilt på vores Nimbus, hvor der stod, hvem vi skulle havde på bagsædet. Efter et stykke tid fik vi besked på at køre frem til, hvor speedwaykørerne skulle på vores Nimbusser. Vi holdt et lille stykke tid, inden de kom ud til os. Nogle satte sig op på bagsædet, andre ventede og lavede strækøvelser. De sidste satte sig op. Nu var det tid, vi kørte ind på banen. Da vi kom rundt om banen og hen til startlinjen, stoppede vi. Der stod kørerne af. Vi kørte tilbage til ryttergården med vores cykler og gik op til vores sidepladser. Løbet blev kørt, og det var Iversen fra Danmark, der vandt det sidste speedwayløb i Parken. De tre, som havde været på podiet, blev kørt ud af banen på Nimbus-Kakkelovnsrør. 29

30

31