Efterisolering af terrændæk. Fordele. Lavere CO 2



Relaterede dokumenter
Efterisolering af terrændæk. Fordele. Lavere CO 2

Efterisolering af terrændæk. Fordele. Lavere CO 2. Kantisolering min. 20 mm. Fugtspærre / radonspærre. Terrændæk med. trægulv.

Efterisolering af kældergulv. Fordele

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn

Efterisolering af gulv over uopvarmet kælder. Fordele. Lavere CO 2. Bræddegulv Indskudsler Efterisolering 75 mm

Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering. Drænende fyld. Dræn

Efterisolering af terrændæk ved opbygning af nyt terrændæk. Terrændæk, før. Beton. Nyt terændæk

Efterisolering af rør, ventiler m.m. i bryggers/kælderrum. Fordele

Udvendig efterisolering af letbetonvægge

Efterisolering af hulrum i etageadskillelser

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering. Drænende fyld. Dræn

Dæk over krybekælder ændres til nyt terrændæk. Nyt terændæk

Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer

Fordele. Lavere CO₂-udledning. Vindpap. Afstandsliste for ventilation Bræddebeklædning. Sokkelpuds. Dræn

Udvendig efterisolering af massive murede vægge

Efterisolering af rør, ventiler m.m. i forbindelse med varmekilde. Fordele. Lavere CO 2 -udledning

Udvendig efterisolering af letbetonvægge

Sådan efterisoleres med kvalitet

Isolering af rørinstallation til centralvarme og varmt brugsvand

Efterisolering af fladt tag

Indvendig efterisolering af tung ydervæg. Eksisterende isoleringstykkelse. Eksisterende isoleringstykkelse

Sådan findes kuldebroerne. og andre konstruktioner med stort varmetab

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering. Drænende fyld. Dræn

ENERGILØSNINGER. til klimaskærm. Videncenter for energibesparelser i bygninger opdateret december 2011

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering. Drænende fyld. Dræn

Udskiftning af varmtvandsbeholder

Udvendig efterisolering af massive murede vægge

Energiforbedring af vinduer med forsatsrammer. Fordele. Kitfals. Kitfals. Kitfals. Ramme. Karm. Lufttæt fuge Bagstop. Mørtelfuge

Beholderstørrelse. 60 liter 110 liter 160 liter 200 liter

Udskiftning af termoruder. Fordele. Monteringsbånd (udvendig regnskærm) Monteringsbånd (indvendig lufttætning) Afstandsprofil. Glasfals.

Energiforbedring af vinduer med koblede rammer. Fordele. Kitfals. Sprosse. Kitfals. Kitfals. Ramme. Karm Lufttæt fuge Mørtelfuge. Mørtelfuge.

Beholderstørrelse. 60 liter 110 liter 160 liter 200 liter

Efterisolering af mansardtag - indefra. Eksisterende isoleringstykkelse. Figur 1

Eksisterende isoleringstykkelse. 0 mm 50 mm 100 mm 125 mm 150 mm 175 mm 200 mm. Afstandsliste min. 25 mm høj. Tæt undertag. Eksisterende isolering

God isolering. En investering i godt indeklima og lavere varmeregning.

Ofte rentable konstruktioner

energiløsninger til renovering af eksisterende bygninger Videncenter for energibesparelser i bygninger opdateret november 2010

ENERGILØSNINGER. til klimaskærm. Videncenter for energibesparelser i bygninger opdateret december 2013

Udskiftning af radiatorventiler/ termostatstyringer

Udskiftning af vinduer med ét lag glas. Fordele

Energiforbedring af vinduer med forsatsrammer. Fordele. Kitfals. Kitfals. Kitfals. Ramme. Karm. Lufttæt fuge Bagstop. Mørtelfuge

Forbedring af 70 er huse

Udskiftning af vinduer med termoruder. Fordele. 2 lags energirude Afstandsprofil Pakning / tætningsliste

Energimærke. Adresse: Banevænget 5 Postnr./by:

Indvendig efterisolering af massive murede vægge

Udskiftning af vinduer med ét lag glas. Fordele

Udskiftning af radiatorventiler. Fordele. Lavere CO 2 -udledning

Beholderstørrelse. 60 liter 110 liter 160 liter 200 liter

Solvarmeanlæg til store bygninger

Solvarmeanlæg til store bygninger

Nye energikrav. Murværksdag 7. november Ingeniør, sektionsleder Keld Egholm Murværkscentret

(Bolig 18) Plan, Stueetage

(Bolig 20) Plan, Stueetage

Efterisolering af mansardtag - indefra

Terrændækket er betegnelsen for husets gulvkonstruktion, når denne opbygges direkte på bæredygtig jord.

Eurofloor - gulvisolering

Videncenter for energibesparelser i Bygninger er sparringspartneren for håndværkeren, rådgiveren, brugere og bygningsejere

ENERGILØSNINGER. til etageejendomme. Videncenter for energibesparelser i bygninger opdateret juli 2015

Valg af isoleringsmaterialer

Energirigtig er huset

Bondehuset. Energirigtig

Efterisolering af skråvæg


energiløsninger til installationer Videncenter for energibesparelser i bygninger opdateret december 2011

Energiløsning Ventilationsanlæg med varmegenvinding

Aalborg Universitet Guide: Sådan efterisoleres med kvalitet General rights Take down policy

Solvarmeanlæg til store bygninger

Energiløsning. Konvertering til luft-vandvarmepumpe. Anbefaling til luft-vandvarmepumpe. Fordele

Marts Forstå dit energimærke. Inspiration til energibesparelser, Hvem er vi? Bornholm: 2 medarbejdere Kontor i Gudhjem Mølle

God energirådgivning - klimaskærmen

ENERGIREDEGØRELSE. -Status og mulige tiltag for energioptimeringer. Odensevej Svendborg

50% på varmeregningen OP TIL. Din autoriserede Papiruldsisolatør:

BR15 høringsudkast. Ombygning. Niels Hørby, EnergiTjenesten

Energiløsning. Efterisolering af loft. Energiløsning. Anbefaling til samlet isoleringstykkelse efter efterisolering. Fordele.

PROJEKTERING LECA PRODUKTER BÆREDYGTIG JORD

RC Mammutblok. rc-beton.dk

Aalborg Universitet. Guide: Sådan fjernes kuldebroerne Kragh, Jesper. Publication date: Document Version Pre-print (ofte en tidlig version)

Fig Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig tykkelse ved toppunkterne

Sådan får du det bedste terrændæk

Kvik-tjek af husets energitilstand

6. Energibesparelser ved renovering på klimaskærm

Tekniske faldgruber ved bygningsgennemgangen. Hvad skal man som bygningssagkyndig se efter?

Bygge og Energi EUC-syd HTX Y/X

Energitjenesten Bornholm. Energirenovering A-Z. I Johan Lorentzen, Energivejleder

U-værdi før Samlet isolering i m SV W/m²⁰C 0,2 0,25 0,3 kwh/m² Trægulv på jord/beton 0, SV. 34 Baggrundsberegninger, Bilag f 2

Transkript:

Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2011 Efterisolering af terrændæk Terrændæk, som er isoleret med mindre end 100 mm isolering i alt over og under betonen, skal efterisoleres, hvis gulvet alligevel skal fjernes fx i forbindelse med installation af gulvvarme, ødelagte gulve efter oversvømmelse eller renovering af badeværelser (jf. BR10). Isoleringen bør være til nedenstående minimumsanbefaling eller til et mere fremtidssikret lavenerginiveau. Efterisolering til lavenerginiveau giver den bedste økonomi på lang sigt. Anbefaling til isoleringstykkelse Terrændæk med gulvvarme Minimum: 300 mm isolering Lavenergi: 400 mm isolering Fordele Mindre varmetab gennem gulvet Bedre økonomi pga. lavere varmeregning Varmere overflader og dermed mindre træk Øget komfort og bedre indeklima Lavere CO 2 -udledning Nyt gulv forøger husets værdi Terrændæk uden gulvvarme Minimum: 250 mm isolering Lavenergi: 300 mm isolering Kantisolering min. 20 mm Gulvbrædder på strøer Isolering Fugtspærre / radonspærre Beton Trykfast isolering Terrændæk med trægulv. Se tegning af terrændæk med klinkegulv side 3. Kapillarbrydende lag 1

Energibesparelse Terrændæk med gulvvarme Eksisterende gulve Minimum 300 mm isolering, U = 0,10 Lavenergi 400 mm isolering, U = 0,08 Energibesparelse i kwh/m 2 pr. år Uisoleret 50 mm isolering 100 mm isolering 43 21 12 45 23 14 Terrændæk uden gulvvarme Eksisterende gulve Minimum 250 mm isolering, U = 0,12 Lavenergi 300 mm isolering, U = 0,10 Energibesparelse i kwh/m 2 pr. år Uisoleret 50 mm isolering 100 mm isolering 41 19 10 43 21 12 Forudsætning Efterisoleringen udføres med et til konstruktionen egnet isoleringsmateriale med en lambda-værdi på 37-38 mw/mk. 1 liter olie = 8-10 kwh. 1 m³ naturgas = 9-11 kwh. (højest for nye kedler) CO 2 -udledning for forskellige opvarmningsformer: Naturgas: 0,205 kg CO 2 pr. kwh Fyringsolie: 0,265 kg CO 2 pr. kwh Fjernvarme: 0,137 kg CO 2 pr. KWh El: 0,567 kg CO 2 pr. kwh Eksempel på energibesparelse Forudsætninger I et parcelhus i et plan med et gulvareal på 130 m 2 ønsker husejeren at etablere gulvvarme i hele huset. Det vil sige, at det eksisterende terrændæk brydes op, og der graves ud, så der er plads til 150 mm kapillarbrydende lag, 400 mm isolering (lavenergi), 100 mm betonplade med indlagt gulvvarme samt gulvbelægning. Der var 50 mm isolering i den eksisterende terrændækskonstruktion. Naturgaspris: 8 kr. pr m 3. Gasfyret er nyt og kondenserende. Årlig energibesparelse kwh/m 2 Årlig energibesparelse kwh Årlig energibesparelse m 3 naturgas Årlig økonomisk besparelse kr. Årlig CO 2 -besparelse kg 23 kwh/m 2 23 kwh/m 2 x 130 m 2 = 2.990 kwh 2.990 kwh/11 kwh/m 3 = 272 m 3 8 kr./m 3 x 272 m 3 = 2.176 kr. 0,205 kg/kwh x 2.990 kwh = 613 kg 2

Udførelse De anbefalede isoleringstykkelser kan kun opnås ved at bryde det eksisterende terrændæk op. Ved at udskifte terrændækket nedsættes ikke kun varmetabet; eventuelle problemer med fugt under gulvene kan sandsynligvis også afhjælpes. Fugt i vægge skal dog behandles særskilt. For mere information herom, se punkt 3 i tjeklisten. Alle installationer i det eksisterende terrændæk afinstalleres. Inden opbrydningsarbejdet påbegyndes, udføres en lufttæt afdækning (plastfolie eller lign.) for alle døre og åbninger til rum, der ikke skal renoveres. Det eksisterende terrændæk brydes op, og der udgraves til den ønskede isoleringstykkelse kan opnås. Såfremt indvendige vægge står på det eksisterende terrændæk, undermures disse med 2 skifter letklinkerblokke, der igen understøbes med et betonfundament. Dette skal gøres meget omhyggeligt i små bidder af gangen. Der skal nu udføres et terrændæk - som til et nyt hus. Al muld skal fjernes, og der afrettes med et plant kapillarbrydende lag til underlag for isoleringslaget. Underlaget skal være stabilt (vibreret), så sætningsskader undgås. For at hindre opstigende jordfugt skal der udføres et kapillarbrydende lag på minimum 150 mm. Det kan være i form af letklinker eller sten med min. kornstørrelse 4 mm. Isoleringen udlægges i mindst 2 lag med forskudte samlinger. Inden betonpladen støbes, skal der langs fundamentet udføres en kantisolering på mindst 20 mm. Denne mindsker kuldebroen fra fundamentet. Hvis den færdige gulvbelægning er et klinkegulv, udlægges radonsikring under betonpladen. Denne føres langs kantisoleringen og afsluttes ved klæbning bag fodpanel eller med en elastisk fuge langs væg. Skal der indstøbes gulvvarmerør i betonpladen, udføres dette efter producentens montagevejledning. Andre installationer i terrændækket udlægges ligeledes, inden betonpladen støbes. Den støbte betonplade udføres med svindarmering, fx Ø 5 mm rundstål pr. 150 mm i begge retninger. For at reducere udtørringstiden anbefales det at anvende selvudtørrende beton (vand/cement tal 0,4). Dette betyder en øget betonstyrke, hvorved betonpladens tykkelse kan reduceres til 80 mm. Såfremt den færdige gulvbelægning er et trægulv, placeres fugtspærre/radonspærre på overside af betongulv inden udlægning af trægulv. Denne afsluttes ved klæbning bag fodpanel. Skal der udføres gulvvarme over betonpladen i form af gulvvarmeslanger nedlagt i varmefordelingsplader, udføres dette efter producentens anvisninger. Ved ny gulvbelægning af træ skal der bl.a. tages højde for, at træet skal have tilpasset sig lokalets fugtniveau inden udlægningen. Gulvbelægninger af træ skal derfor udlægges efter producentens anvisninger. Der skal udvises stor omhyggelighed ved tætning omkring gennemføringer i radonspærren. Fuge Kantisolering min. 20 mm Klinker Beton Fugtspærre / radonspærre Trykfast isolering Kapillarbrydende lag Terrændæk med klinkegulv. Se tegning af terrændæk med trægulv side 1. 3

Tjekliste Undersøg Spørgsmål Svar Løsning Efterisolering på eksisterende terrændæk Er der plads til merisoleringen over det eksisterende terrændæk? Hvis ja: se 1 Skimmelsvamp Er gulvkonstruktionen angrebet af skimmelsvamp? Hvis ja: se 2 Opstigende grundfugt Har den eksisterende gulvkonstruktion tegn på opstigende grundfugt? Hvis ja: se 3 Installationer Er der i terrændækket ført installationer til varme, brugsvand el, antenne, kloak eller andet? Hvis ja: se 4 Adgangsforhold Er der direkte og uhindret adgang til lokalet, der skal renoveres? Hvis nej: se 5 Gulvvarme Ønsker ejeren, at det nye terrændæk udføres med gulvvarme? Hvis ja: se 6 1. Efterisolering på eksisterende terrændæk Hvis der er plads til efterisolering over betonen i det eksisterende terrændæk, uden det giver problemer ved døre og elinstallationer etc., kan det gøres under følgende forudsætninger: På uisolerede terrændæk uden dampspærre skal dækket afrenses for organisk materiale, og der udlægges en dampspærre, hvorpå der lægges op til 50 mm mineraluld eller tilsvarende (75 mm, hvis fundamentet er isoleret og fx består af letklinkerblokke). For isolerede terrændæk gælder det, at der maksimalt kan lægges halvt så meget isolering over eksisterende betondæk som under. Ønsker man at lægge mere isolering over det eksisterende betondæk, skal der over isoleringen lægges en tæt dampspærre (med tapede samlinger). 3. Opstigende grundfugt Hvis der er problemer med opstigende grundfugt, skal årsagen afklares. Et nyt effektivt omfangsdræn kan være løsningen. Se Videncentrets energiløsning: Efterisolering af kældervægge. En anden mulighed kan være etablering af vandret fugtspærre i ydermuren. 4. Installationer Eksisterende installationer i terrændækket skal afinstalleres, inden det eksisterende betondæk brydes op. Kontakt evt. fagfolk. 5. Adgangsforhold Det skal aftales med ejeren, hvilken adgangsvej der skal anvendes under arbejdet. Gulve, der skal bibeholdes og som skal anvendes som adgangsvej, skal beskyttes med fx plader. 2. Skimmelsvamp Hvis gulvkonstruktionen eller det nederste af ydervæggene har tegn på angreb af skimmelsvamp, skal dette fjernes, og årsagen til problemet skal afklares. Kontakt derfor fagfolk. 6. Gulvvarme Hvis der skal etableres et terrændæk med gulvvarme, skal det sikres, at gulvvarmen efterfølgende vil kunne dække varmebehovet i kolde perioder. I dårligt isolerede huse kan det være et problem. Kontakt evt. fagfolk. 4

Yderligere information VIF: VarmeisoleringsForeningens Produktoversigt www.vif-isolering.dk SBi-anvisninger: SBi-anvisning 221: Efterisolering af etageboliger SBi-anvisning 224: Fugt i bygninger www.sbi.dk Scan koden og TILMELD dig vores NYHEDSBREV Hent ScanLife: SMS Scan til 1220 eller hent gratis i App Store eller Android Market BYG-ERFA erfaringsblade: (13) 04 08 03 Terrændæk kuldebroer ved indervægge og rørgennemføringer (19) 04 07 30 Fugtopstigning i ydermure efter renovering af terrændæk i ældre bygninger www.byg-erfa.dk Bygningsreglement BR10 Virksomhedens stempel og logo: Kontakt Videncenter for energibesparelser i bygninger Du kan ringe til os på tlf. 7220 2255, hvis du har spørgsmål. Eller gå ind på hjemmesiden: www.byggeriogenergi.dk 5