De danske piger. Our way to rock Af Susanne Thomasen, Fredericia Foto: Susanne Thomasen, Fredericia og Gunnar Andersen, Fyn / DPIF Mandag den 7. juni rejste vi til Damp ved den lille tyske by Kappeln, som ligger tæt ved Flensborg, for at deltage EM for politilandshold i håndbold. Vi havde været samlet en weekend midt i maj, hvor vi mødte debutanterne på holdet, og nogle af os genså hinanden fra sidste EM. Vi trænede og spillede et par træningskampe, som vi vandt begge to. Til trods for, at holdet bestod af 6 debutanter, så var det bestemt ikke nogen svækkelse. Vi stod med et rigtig godt forsvar, og var hurtige på benene. Dog lod det sig høre, at der gik en venstrehåndet A-landsholdsspiller rundt oppe i Grønland - Karen Marie Kyed. Landsholdstræner, Søren Damgård, tog straks kontakt til hende, og hun var heldigvis med på ideen om tage med til EM i Damp. Så da vi mødtes søndag den 6. juni, dagen før afrejse, mødte vi Karen Marie, og efter træning og en træningskamp, som vi også vandt, viste hun sig, at være en særdeles god forstærkning på højre back. I Damp blev vi indkvarteret på Ostsee Damp Hotel - som var et stort wellness område ud til Østersøen. Her mødte vi vo- 6
ren af Slesvig-Holstein. Alt sammen var til skue for Kappelns indbyggere. Ungarn havde i sidste øjeblik meldt afbud pga. oversvømmelse, så kampprogrammet var ændret til alle mod alle. Dette betød, at vores første modstander blev Frankrig. Vi mødte dem 2 gange ved sidste EM, hvor vi først vandt med 10 mål, men måtte sande et nederlag til dem i finalen på 21 mål. Vi havde meget stor respekt for Frankrig, og kunne konstatere, at de stillede med det samme hold som sidst. Men ikke desto mindre øgede det vores vilje til at give dem kamp til stregen, selvom vi vidste, at det ville blive en svær og fysisk hård kamp. Indmarchen res forbindelses officer, Rainer Bertelsen. Vi havde øvet på vores tyske gloser hjemmefra, og var klar til at komme med et par formuleringer, da det gik op for os, at Rainer kunne tale dansk. Rainer blev meget hurtigt en del af holdet, og han arbejde hårdt for, at vi havde det godt. Bl.a. sørgede han for, at vores spillertøj blev vasket, det var luksus. Mandag aften var der åbningsceremoni. Dette fandt sted på rådhuspladsen i Kappeln, hvor der var indmarch og hornblæseorkester, taler fra formanden for det tyske politiidrætsforbund, formanden for USPE samt indenrigsministe- Tirsdag kl. 1645. Vi var meget klar til kamp. Der var spænding på holdet og alle glædede sig til, at det snart gik løs. Alle kampe startede med indløb og nationalmelodier, som blev spillet af et tysk politiorkester. Hallens tilskuerpladser var fyldt af bl.a. elever fra den lokale politiskole i Slesvig-Holstein. Vi kunne straks mærke, da kampen gik i gang, at vi havde den største del af opbakningen i hallen, det er jo altid dejligt. Vi kom desværre hurtigt bagud, da franskmændene kom med deres hårde fysik, men vores vilje til at slå dem gjorde, at vi kun var bagud med 1 mål i halvlegen. Derfor gik vi til 2. halvleg, med en tro på, at det sagtens kunne lade sig gøre at vinde, men franskmændene havde et ekstra gear, og vi tabte 18-26. Vi var meget ærgerlige over nederlaget. Der er ikke noget værre end at tabe til en ærke fjende, men Søren Damgaard gav os en time til at hænge med hovederne, før der skulle ses frem til næste udfordring Tyskland. Nederlaget betød, at vi skulle slå Tyskland, og gik derfor til kamp klar og» 7
Kampråb før Norgeskampen Karen-Marie Kyed og Grønland var også repræsenteret overbeviste om, at vi skulle give dem hæderlig modstand. Desværre blev vi lige fra kampens start kørt over af et tysk damplokomotiv, som var svær at standse. Vores forsvar stod svagt, og i den anden ende havde de en målmand, som stod rigtig godt. Skuffede gik vi til halvleg, bagud med 9 mål, og i 2. halvleg blev vi aldrig rigtig farlige. Vi tabte kampen 17-33. Efter to kampe, uden den drømmestart vi kunne tænke os, var der stadig godt humør i blandt os. Vi indså, at vi havde mødt de hold, der var kandidater til titlen. Om aftenen mødtes vi på hotelværelserne, hvor debutanterne fik deres PI nål og Rainer udnævnte kampens spiller i de to første kampe, som uden tvivl var vores to målmænd, Lise Klit og Ditte Weslie Jensen. Men til trods for hygge med Uno, fjols og Bezzerwizzer, lurede alvoren sig. Vi vidste at Holland og Norge skulle besejres før en medalje kunne komme i betragtning. Torsdag skulle vi uden tvivl være klar. Det var vores sidste chance, og vi skulle møde Holland. De fleste af os var godt ømme i kroppen og havde været under kyndig behandling ved vores massør Katrine Juul. Kampen mod Holland blev den lette kamp, som vi havde regnet med, da de ikke rigtig havde været stærke i deres øvrige kampe. Vi vandt 24-13 og havde endelig fået vores selvtillid tilbage. Jannie Pipper, Katrine Bonne og Lone Stærk blev udnævnt som kampens spillere. Endelig så vi Norge slå Frankrig med 1 mål. Det gjorde det unægtelig mere svært for os at tro på medalje. Vi skulle uden forbehold slå Norge om lørdagen, og det vidste vi ville blive svært. Fredag var vores hviledag. Rainer havde igen stået på hovedet for os, og arrangeret en tur til Flensborg, hvor vi besøgte hans politistation. Han gav os et powerpointshow, og fortalte hvordan det tyske politi var opbygget. Efterfølgende fik vi en rundvisning på stationen. Stationen havde haft historisk betydning som hovedkvarter for englænderne under anholdelsen af de sidste nazister efter krigen. På mange måder bar stationen stadig præg af fortiden, særligt i detentionsområdet, men det havde bestemt sin charme. Efter besøget stod den på frokost i en restaurant efter Rainers valg, og igen havde han valgt rigtig. Bagefter var der tilgodeset en halvanden times shoppetur i Flensborg midtby for os tøser. Fredag aften stod igen på hygge, hvor Henrik Løring foldede sig ud med sit talent som hypnotisør, og hypnotiserede en af spillerne. Det var i første omgang meget surrealistisk, men meget underholdende og imponerende. Der skal hertil siges, at spilleren ikke gjorde noget imod sin egen vilje, og at det var meget uskyldigt. Lørdag skulle vi møde Norge. Det var sidste kamp, og vi var klar til at nyde det. Vi mødte op med rigtig højt humør og kampgejst. Med små dannebroflag tegnet på kinderne, var det ægte roliganstil. Vi havde luret nordmændene! De havde to rigtig gode bagspillere, hvoraf den ene var Riegelhut, som er bobler til Norges A-landshold. Vi startede kampen med at mandsopdække de to spillere, og det var en stor succes. Vi kom foran med 3 mål, men igen måtte vi sande, at vores ressourcer ikke rakte, og vi tabte med 8 mål. Efter kampen var vi ikke ærgerlige. Vi havde indset, at vi havde tabt til 3 rigtig gode hold. Igen blev Pipper kampens spiller sammen med Karen Marie og mig selv. Når vi skal se fremad, er der et ønske om fra holdet at blive trænet mere sammen, bl.a. for at mindske de utallige af tekniske fejl, som vi præsterede. Om aftenen stod den på banket, hvor bl.a. ALL STAR - holdet skulle udnævnes. Her kunne vi være stolte af, at Danmark blev repræsenteret ved Katrine Bonne. Vi var alle tilfredse med EM. Vi fik et godt sammenhold, og de nye blev spillet godt ind på holdet. Tyskland tog fortjent titlen, Norge tog sølv og Frankrig bronze. Vi blev nr. 4 og Holland nr. 5. EM blev fejret ved banketten i fællesskab, med højt humør og alle fjendtlige barrierer blev opløst. Men der var kun én vinder af tredje halvleg... That is our way to rock. Tak til alle omkring holdet, men en særlig tak til Rainer Bertelsen, Flensborg polizei.» 9
På tur med hjuldamperen De 5 nationer med Ditte Weslie fra Danmark yderst til venstre Af Gunnar Andersen, Fyns Politi, Odense / DPIF Foto: Gunnar Andersen, og Susanne Thomassen 13 forventningsfulde kvindelige håndboldspillere samt deres ledere, drog mandag morgen den 7. juni til de 3. Europæiske Politimesterskaber i håndbold for kvinder. Mesterskaberne var henlagt med udgangspunkt i feriecenteret i Damp i Nordtyskland, hvor alle hold var indkvarteret. Kampene blev spillet i Kappeln, hvor det lokale håndboldhold TSV Kappeln stod for den praktiske håndtering i hallen. Forældre og deres børn havde sørget for, at der under mesterskabskampene kunne købes kaffe, hjemmebagt kage og andre fornødenheder, så der blev hygget godt om spillere, ledere og tilskuere. Danmark stillede med følgende udvalgte: målmænd Lise Borg Klit Syd- og Sønderjylland/Esbjerg, Ditte Wesley Jensen Københavns Vestegn. Markspillere Jannie Pipper Rigspolitiet, Katrine B. Eriksen København/ Bellahøj, Mette Nøddekær Petersen København/Amager, Lone Borum Sydøstjylland/Horsens, Eva Pedersen København/Amager, Louise Broberg Nielsen Københavns Vestegn, Susanne Thomasen Københavns Vestegn, Line Jacobsen Midt- og Vestsjælland/Roskilde, Anja M. Hendriksen København/City, Ditte Beck Fyn/Odense og Karen-Marie Kyed Meyer Grønland/Nuuk. Træner Søren Damgaard og holdleder Henrik Ljøring samt massør Cathrine B. Juul skulle sammen sørge for at alle ydede deres optimale under mesterskaberne. Danmark var yderligere ved mesterskaberne repræsenteret ved dommerparret Jens Carl Nielsen og Anders Birch begge Nordsjælland der var de højst rangerende dommere ved mesterskaberne. 10
Det danske dommerpar, der kom i centrum i finalen godt styr på arrangementet. Efterfølgende blev der yderligere kun afholdt et enkelt teknisk møde mere, hvilket vist må være rekord af den positive slags. 1. spilledag Norge var oversidder på første kampdag og stævnet var i øvrigt blevet decimeret i deltagerantal, da Ungarn ganske få dage før mesterskaberne, havde meldt afbud på grund af store oversvømmelser i landet. Der var naturligvis forståelse for, at det kan være vanskeligt at koncentrere sig om at spille håndbold, hvis ens kælder i hjemlandet bliver fyldt med vand eller det, der er værre. Ungarns afbud ændrede mesterskaberne på den måde, at alle ville møde alle, i stedet for som oprindeligt planlagt, at holdene var inddelt i 2 puljer. Referat fra De Europæiske Politimesterskaber i håndbold for damer i Damp, Tyskland i dagene 7.-13. juni 2010 Med vanlig tysk grundighed, så var der helt styr på indkvartering, hvor alle spillere og ledere boede på det store Ostseehotel i feriecenteret, der samtidig var ramme om bespisning, ledermøder, træning og afsluttende banket. Åbningsceremonien var henlagt til byen Kappeln og foregik på rådhustorvet, hvor stævnet blev åbnet med taler og under musikledsagelse af Flensborgs Politiorkester. Vejrguderne havde i dagens løb vist en del tænder, så det var dejligt at himlen var blevet tømt for vand og endda lod solen skinne igennem enkelte skyer. Mange af byens borgere havde fundet vej til denne begivenhed, og var på den måde med til at festliggøre åbningsceremonien. Det skulle senere vise sig, at også byen Kappeln såvel som de 2 store byen på hver side Flensborg og Kiel har stor interesse for håndboldsporten, da hallen i det store og hele var fyldt op med byens borgere og politiskoleelever fra politiskolen i Schleswig-Holstein, der var praktisk arrangør af mesterskaberne. Tirsdag var der for de fleste hold lidt let træning og første tekniske møde. Det var det korteste tekniske møde, jeg har været med til ved Europæiske Politimesterskaber, hvilket ikke mindst skyldes de tyske arrangører, der havde vældig Åbningskampen mellem Tyskland og Holland var en god mulighed for Tyskland til at få spillet sig godt ind i turneringen og samtidig få alle i spil, da Holland formodentlig ikke ville byde Tyskland den helt store modstand. Dette kom også til at holde stik, da Tyskland fra start lagde et stort tryk på Holland, om end scoringstempoet var noget lavt i starten med mange tekniske fejl. En pauseføring på 15-3 til Tyskland lod ingen tvivl om, at her havde Holland ikke meget at gøre. Slutresultat med sejr på 33-12 til Tyskland gav en fornemmelse af, at Tyskland ville spille med om mesterskabet i år. Danmark havde trukket Frankrig i deres åbningsmatch, og derved var det en kopi af seneste finale for 2 år siden i Norge, hvor Frankrig ved den lejlighed slog Danmark stort. Det danske hold havde dog ikke tænkt sig, at den oplevelse skulle gentages i Tyskland, så pigerne gik frisk til opgaven og efter en lidt nervøs start, hvor de danske piger leverede en del tekniske fejl, så blev der midtvejs i halvlegen skabt kontakt ved stillingen 4-4. Det danske landshold havde især fået stabiliseret forsvarsspillet og målmand Lise Klit lukkede effektivt af bagude mellem stængerne. Danmark havde glæde af det belgiske dommerpar i denne første match, og det virkede ind i mellem som om de ikke helt var vant til håndbold i dette tempo. Flere oplagte forseelser blev overset, men ved kampens slutning, så var disse nok nogenlunde ligeligt fordelt mellem holdene.» 11
Halvlegsføring til Frankrig på 9-10 var et rigtigt godt resultat, og faktisk med Danmark i teten i slutningen i halvlegen, hvor de franske piger virkede en del rådvilde mod slutningen, da de danske pigers grønlandske våben blev sendt i aktion og hamrede 2 sikre scoringer ind bag den franske målpige. Dette resulterede straks i en mandsopdækning af Karen-Marie Kyed, hvor især så Katrine Eriksen boltrede sig i spillet 5 mod 5. 2. halvleg startede desværre lidt som kampstarten, med en del tekniske fejl af de danske spillere, hvilket de franske piger havde fået luget ud af deres spil. Frankrig bragte sig i begyndelse af halvlegen foran med 9-15 og således 5 scoringer uden nogen til Danmark. De danske piger spillede måske i denne periode i et lidt for højt tempo i håbet om at ændre på den dårlige start. Desværre resulterede det så i en del tekniske fejl, som Frankrig omgående straffede. Den 5-6 målsføring lykkedes det desværre ikke de danske piger at få ændret på, så Frankrig kunne stille og roligt gennem resten af kampen sikre sig en solid føring og dermed slutsejren på 18-26. Danske målscorere: Ditte Beck og Louise Nielsen hver 3, Katrine Eriksen 4, Eva Pedersen, Karin-Marie Kyed og Susanne Thomsen hver 2, Jannie Pipper og Line Jakobsen hver 1 mål. Norge i kamp på 2.dagen Vi var spændte på at se Norge i kamp, da de ikke havde været samlet overhovedet op til mesterskaberne med en del nye spillere fra politiskolen. Deres indledende kamp mod Holland var således også en fin mulighed for at få spillet holdet sammen uden risiko for at tabe, da det hurtigt stod klart, at Holland var turneringens svageste hold. Norge startede kampen med brask og bram og især en spiller påkaldte sig lidt ekstra opmærksomhed, idet det i Danmark kendte norske efternavn Riegelhut var tilstede på holdet, dog med fornavnet Betina. Som søsteren i FCK Håndbold, så var Betina Riegelhut også helt ekstraordinært godt skydende og dertil utroligt bevægelig. Hun lagde ud med at score de 5 første norske mål fra stort set alle vinkler, hvorefter hollænderne ofrede hende lidt mere opmærksomhed. Det gav plads til andre på holdet, og Norge spadserede sig til en sikker sejr på 34-21 uden på nogen måde at være presset og fik dermed samtidig alle i spil i kampen. Danmarks 2. kamp var mod de tyske værter, hvor pigerne håbede på, at de kunne fortsætte de gode takter fra den første halvleg mod Frankrig. Tyskland var lidt svære at vurdere med baggrund i kampen mod Holland, men dog virkede de enormt veltrænede, hvorimod man kunne sidde med en nervøs fornemmelse for, at de danske piger havde investeret for megen energi i at skabe et godt resultat mod Frankrig. På ny en lidt nervøs start af de danske piger, men dog godt forsvarsspil og dermed formåede Danmark at holde Tyskland fra at få deres spil til at flyde i den første halvdel af kampen, hvor de dog ganske vist bragte sig i føring 2-6 midtvejs i halvlegen. Tyskland spillede et uhyre sikkert spil og lavede ingen tekniske fejl overhovedet, så man sad som tilskuer med bange anelser på fortsættelsen. Det tyske landshold virkede uhyre koncentreret og bragte sig yderligere i front frem mod halvlegen, der sluttede med tysk føring 8-17 efter en meget fornem tysk opvisning i hurtigt og effektivt håndbold. Tyskland fortsatte det effektive spil og blot 2 minutter inde i 2. halvleg, havde Tyskland bragt sig i front med en 10-målsføring. Her fik Danmark en god periode efter målmandsbytte og dermed nogle gode redninger af Ditte Jensen. 4 hurtige scoringer bragte lidt håb ind i kampen, men desværre, så havde Tyskland ikke tænkt sig at slække på effektiviteten. Tyskland fortsatte ufortrødent med flot og målsøgende spil og sluttede kampen af i fornem stil med de sikre sejrscifre 15-33. Målscorere: Jannie Pipper 4, Susanne Thomassen og Louise Nielsen hver 3, Kathrine Eriksen, Ditte Beck og Line Jakobsen hver 2, Karen-Marie Kyed 1 mål. 3. spilledag Norge og Frankrigs møde om torsdagen var imødeset med spænding, da den hidtidige styrke blandt disse 2 hold samt Tyskland, havde efterladt indtrykket af, at det var blandt disse, at medaljerne nok skulle fordeles. Frankrig lagde meget sikkert og effektivt ud med at bringe sig i front med 3-4 mål. Norges eneste våben også i denne periode var netop Betina Riegelhut, men også hun blev sat lidt ud af spillet mod slutningen af halvlegen af effektivt fransk forsvarsspil. Halvlegsstillingen 10-14 til Frankrig kunne der således ikke indvendes noget imod, men Norge havde dog mod slutningen held til at få stabiliseret deres forsvarsspil, og fik samtidig gang i angrebsspillet. Således vandt Norge de sidste 5 minutter med 3-1, hvilket gav blod på tanden til 2. halvleg, hvor Norge da også fortsatte den gode stime, samtidig med at der bredte sig stor usikkerhed hos Frankrig. Efter 41 minutters kamp bragte Norge således balance i resultatet og kort derefter endda føring for første gang i kampen. Faktisk så fik de kort efter en 2-målsføring og Frankrig halsede efter herfra. Det blev så en meget hektisk afslutning på kampen, hvor stillingen 4 minutter før slutfløjt var 22-22. Herefter bølgede spillet frem og tilbage med flere afslutninger, der dog ikke resulterede i scoringer før knapt 1 minut før tid, hvor Norge satte den afgørende scoring ind til sejrscifrene 23-22. Dermed var finalespillet fortsat helt åbent da Tyskland fortsat manglede at møde både Norge og Frankrig. Danmark skulle i dagens 2. kamp møde Holland, og startede igen med en del tekniske fejl. Dog formåede holdet også at lukke effektivt af bagude, så Holland fik ikke udbytte at de mange tekniske fejl. Midtvejs i halvlegen førte Danmark med beskedne 4-1, hvorefter der kom styr på organiseringen med mere udbytte i målscoringen. Halvlegsføringen i Danmarks favør med 11-2. 2. halvleg bølgede mere lige frem og tilbage og Holland fik lejlighed til at pynte på resultatet. Sejr til Danmark på 25-14. Målscorere Jannie Pipper 7, Kathrine Eriksen og Susanne Thomassen hver 3, Lone Borum og Anja Hendriksen hver 3, Karen-Marie Kyed 2, Line Jacobsen og Louise Nielsen hver 1 mål. 12
Vor tyske guide Rainer Bertelsen støttede godt op om de danske piger 4. spilledag med Danmark som oversidder Dagens første kamp stod mellem Tyskland og Norge, hvor det for første gang skulle vise sig, om det tyske hold var så godt forberedt som 2 ugers træningslejr kunne gøre for holdet. Efter de tyske lederes opfattelse, så havde holdet spillemæssigt toppet i kampen mod Danmark, men tilsyneladende, så havde de ikke tænkt sig at stoppe ved det. Igen var det norske Betina Riegelhut, der var alene om at presse tyskernes forsvar, hvorimod de tyske piger kørte på i samme høje tempo som i de tidligere kampe. Således halvlegsføring på hele 14-8 til Tyskland, hvilket der absolut ikke kunne indvendes noget imod. Tyskland kørte ufortrødent på også i 2. halvleg og sluttede kampen med en uhyre sikker og fortjent sejr på 30-19. Dagens 2. kamp mellem Frankrig og Holland endte med fransk sejr på sikre 26-10, hvormed Holland havde udspillet sin rolle i turneringen med lutter nederlag. Sidste spilledag og finale Danmarks sidste kamp var mod vore nordiske naboer Norge, og igen startede kampen lidt usikkert med tekniske fejl, dog uden at det i denne kamp fik nogen betydning, da forsvaret og målvogter Lise Klit lukkede helt af. Danmark havde til kampen valgt at mandsopdække Norges 2 bedste skytter, hvilket stækkede det norske hold en del. Efter 22 minutters spil havde Danmark bragt sig i føring med 3 mål. Jannie Pipper spillede strålende i denne periode og styrede angrebsspillet fremragende, medens Ditte Beck spillede fremragende i den modsatte ende af banen i forsvaret. Et brændt straffekast af Danmark og et par hurtige kontrascoringer af Norge, bragte dog på ny Norge ind i kampen, og kunne således gå til pausen med føring 13-15. De sidste kræfter var tilsyneladende ved at forlade de danske spillere, og der måtte skiftes en del ud i 2. halvleg, hvilket gav nogen uro især i forsvarsspillet. Norge udnyttede denne uro og bragte sig sikkert i front og til sejr med slutcifrene 24-32. Mesterskabernes sidste kamp mellem Tyskland og Frankrig var således endt med at blive en slags finale, da Frankrig efter reglerne ville vinde mesterskabet med sejr over Tyskland. De danske dommere var endnu engang sat til at dømme en af de på papiret svære kampe. Det stod dog hurtigt klart, at Tyskland virkelig havde sat sig for at hjembringe mesterskabet til værtsnationen. Efter 8 minutter var stillingen 3-3, hvorefter Tyskland stille og roligt trak fra Frankrig efter at især den tyske målpige Celia Schneider lukkede helt af fra scoringer fra Frankrig. Tyskland øgede sit forspring frem mod halvlegen til 12-7 og først mod slutningen af halvlegen kom der lidt dramatik ind i kampen, da en af de franske piger tacklede en tysk angriber med slag i ansigtet, hvilket det danske dommerpar korrekt takserede til rødt kort og udvisning. 2. halvleg ændrede ikke ved tyskernes sikre spil og på trods af at Frankrig ihærdigt arbejdede på at komme til scoringer, så spillede det tyske landshold som sande mestre ved stævnet. Flot og effektivt håndboldspil og fortsat i et højt tempo. Frustrationerne bredte sig dog blandt de franske piger, og det slog ud i lys lue, da den franske målvogter i arrigskab signalerede et spark efter en liggende tysk spiller, hvilket også korrekt medførte rødt kort og udvisning. Det fik en af de franske spillere til at råbe sin frustration ud direkte i ansigtet på Jens Carl Nielsen, og det må man heller ikke i håndbold, så også hun måtte liste til omklædning med et rødt kort. Tyskland vandt kampen sikkert 24-15 og dermed mesterskabet i fornem og suveræn stil. Norge sikrede sig sølv og Frankrig bronze. Danmark sluttede 4. og Holland sidst. Ved den efterfølgende banket blev Danmarks repræsenteret på all star-holdet med Katrine Eriksen, der gennem hele turneringen formåede at holde et højt og stabilt niveau. Et godt mesterskab var til ende, og set lidt på afstand, så formåede det danske landshold at vise godt håndboldspil, men dog alligevel ikke tilstrækkelig fysisk styrke til at matche de 3 bedste hold. At både det tyske og franske landshold havde ligget i træningslejr, var tydeligt at se, da netop disse 2 hold formåede at holde et meget ens og stabilt niveau igennem hele turneringen. Endnu engang en god grund til at rose vore tyske værter for et fint arrangement, hvor alt klappede ned til mindste detalje. At vi så også havde den bedste guide i Rainer Bertelsen, gjorde jo ikke oplevelsen af et godt stævne mindre. Hjemturen foregik heldigvis i bedre vejr end da vi ankom, og det var trætte piger, der takkede af i København efter en uge med gode oplevelser ikke mindst på det sociale område. Tak for indsatsen piger. 13