World Society for the Protection of Animals WSPA NEWS Oktober 2011 / Nr. 38 Stop rabies uden drab Frygten for rabies får myndigheder til at dræbe 20 millioner hunde hvert år verden over. WSPA har bevist, at massevaccinationer er en langt mere effektiv og holdbar løsning. Læs mere på side 3. Sig nej til dyreshows WSPA vil have danskerne til at holde sig fra shows med vilde dyr, når de rejser til udlandet. Læs mere om, hvorfor det er vigtigt at sige nej.
Verdens hunde skal mærke vores støtte For få uger siden modtog jeg en video fra vores kollegaer i udlandet. Videoen viste, hvordan hunde bliver fanget og dræbt med giftsprøjter i Bangladesh. Jeg kunne ikke se videoen færdig. Så forfærdeligt er det at se på de frygtelige måder, hundene bliver slået ihjel på. Men det er vigtigt, at vi ikke bare lukker øjnene for problemet, og derfor sætter vi i WSPA nu fokus på de mange millioner hunde, der aflives hvert år uden nogen grund. Undskyldningen for masseaflivningerne er ofte rabies, men vi har allerede vist, at der findes langt bedre og mere effektive metoder til at be kæmpe sygdommen med: nemlig masse vaccinationer. Vi har vaccineret størstedelen af Balis hunde, og regeringen fortsætter arbejdet, så rabies helt kan udryddes fra øen. Nu arbejder vi for, at flere regeringer skal gøre det samme. Det kan redde millioner af hunde fra en frygtelig død, og det vil samtidig beskytte mennesker mod rabies og fjerne frygten for den forfær - de lige sygdom. På den måde kan hunde og mennesker igen leve et trygt liv sammen uden frygt og uden aflivning. Jeg tror på, at vi kan gøre det! I WSPA har vi nemlig vist, at det er muligt at opnå vidtrækkende og ambitiøse resultater, når bare vi står sammen. Vi er lige nu til stede i en lang række lande, som er ramt af katastrofer, og hvor dyrene har brug for akut hjælp. Vi redder stadig flere bjørne fra en forfærdelig tilværelse med bjørne-hundekampe i Pakistan, og vi viser regeringer rundt om i verden, at det ikke kan betale sig at mishandle dyr. I dette blad kan du både læse om vores protest mod dyreeksport i Australien og om sydkoreanernes eget opgør med hundekød. Vi ville ikke kunne gøre det uden din hjælp! Tak. Gitte Buchhave, Direktør, WSPA 4 8 INDHOLD 6 11 3 Halsbånd redder liv 4 Sig nej til dyreshows 5 Global modstand mod Australiens dyretransport 6 Bjørne finder friheden i Indien og Pakistan 8 En dag i Jallohs liv 10 Tusindvis af underskrifter mod hundekød i Sydkorea 11 Midlertidige hjem til Japans kæledyr 12 Tilmeld dig vores nyhedsbrev Ansvarshavende: Janne Bruvoll Produktion: Mifa Fundraising Layout: Preskou Grafisk ApS Tryk: Formula A/S Oplag: 40.000. Hvor intet andet er anført ved billederne, er det WSPA Adresseændringer bedes meddelt til WSPA på info@wspa.dk eller på telefon 3393 7212 Forsiden Hundene i Sri Lankas hovedstad Colombo er i dag trygge og beskyttede efter en effektiv indsats mod rabies. WSPA NORDIC Vesterbrogade 34, 1, 1620 København V, Telefon 33 93 72 12, info@wspa.dk www.wspa.dk
RABIES Vi har vaccineret over 70 procent af Balis hunde. Nu fortsætter myndighederne selv vaccinationsprogrammet, og øen forventes at være rabiesfri i 2012. WSPA/Ulet Ifansasti/Getty Images FRYGTEN ER BORTE I SRI LANKA Halsbånd redder liv 20 millioner hunde bliver hvert år aflivet på brutal vis. Det svarer til 38 hvert minut. De bliver slået, kvalt, for giftet, gasset eller får elektrisk stød. Folk tror, drabene stopper rabies, men det er helt forkert. Den eneste måde, rabies kan stoppes på, er ved at vaccinere hunde mod sygdommen. Et velfungerende vaccinationsprogram er langt mere effektivt til at beskytte både hunde og mennesker mod rabies. Faktisk er det muligt helt at udrydde sygdommen med vacciner. Derfor opfordrer WSPA alle regeringer, som kæmper med rabiesudbrud, til at stoppe masseaflivningerne og indføre vaccinationsprogrammer i stedet for. De vaccinerede hunde får et rødt halsbånd på for at vise, at både de og menneskene omkring dem er beskyttet mod rabies. I Bangladesh dræber myndighederne hunde, fordi man er bange for rabiesudbrud. Hundene fanges med en stor gribetang og bliver trukket hen til en lastbil. Her får de en sprøjte med gift og smides op i lastbilen. Ligene efterlades på lossepladsen. På vores hjemmeside kan du støtte op om vores kampagne ved at vælge en hund og give den et navn. Vi vil samle alle de hunde, som vores støtter navngiver over hele verden, og sende dem ud på en global gåtur på internettet den 24. januar 2012. I 1990 erne fik frygten for rabies - udbrud myndighederne i Sri Lankas hovedstad Colombo til at beordre, at alle hunde skulle slås ihjel, selvom befolkningen generelt betragtede hundene som kæledyr. I årene efter blev over 2.000 hunde hvert år indfanget og gasset ihjel. Hver eneste hund mistede livet bange, stresset og med store smerter. En tredjedel af byens hunde forsvandt fra gaderne i de år. Men sygdommen bestod. Tilliden genskabt I 2007 samarbejdede WSPA med den srilankanske organisation Blue Paw Trust om at påvirke myndighederne til at stoppe den grusomme, dyre og forfejlede indsats. I stedet tilbød vi at massevaccinere hundene og informere befolkningen i byen om hundes velfærdsbehov. På den måde kunne vi beskytte både hunde og mennesker mod rabies og genskabe tilliden mellem dem. Trygge og sunde hunde Efter bare et år blev rabies blandt hunde halveret. Rabiestilfældene er fortsat med at falde år efter år i takt med, at vaccinationsprogrammet er blevet udvidet. Blue Paw Trust oplyser, at Colombos omstrejfende hunde nu ikke kun er mere trygge, men også mere sunde. Meget tyder på, at lokalbefolkningen er holdt op med at frygte hundene, og de passer godt på dem og giver dem mad. De halsbånd, som hundene bærer, efter de er blevet vaccineret, er blevet et symbol for beskyttelse og håb. OKTOBER 2011 3
DYRETURISME Shannon Plummer Sig nej til dyreshows Over halvdelen af danskerne har ladet sig underholde af vilde dyr på deres ferier uden at tænke over de forfærdelige forhold, dyrene lever under. I en ny kampagne opfordrer WSPA danskerne til at sige nej til dyreshows. Elefanter, der spiller fodbold, aber, der cykler, og delfiner, der springer gennem ringe. Dyreshows kan være underholdende at se på, men bag scenen er der oftest ikke meget at grine ad. Tigre bliver bedøvet, aber holdes i små bure, og delfiner svømmer ensomme rundt i ring. Desværre er der ikke mange danskere, der tænker over, hvordan virkeligheden ser ud for dyrene, når lamperne slukkes, og publikum går hjem. En undersøgelse foretaget af analyseinstituttet YouGov for WSPA har nemlig vist, at 56 procent af danskerne har overværet shows med vilde dyr i udlandet. Jeg vidste godt, at mange danskere har oplevet vilde dyr optræde på deres ferier, men jeg er alligevel chokeret over, at så mange danskere lader sig lokke til at overvære den absurde underholdning. Når en dansk turist køber en billet til et show med vilde dyr, er han eller hun reelt med til at støtte dyremishandling, siger direktør i WSPA Gitte Buch - have. Dyrene lider på scenen I de kommende måneder sætter vi fokus på problemet med vilde dyr i underholdningsindustrien. Målet er at få danskerne til at sige nej til dyreshows, næste gang de rejser til udlandet. Vores undersøgelse viser, at op mod 90 procent af danskerne er enige med os i, at dyr kan føle smerte og blive stressede. Samtidig giver danskerne os ret i, at der er tale om dyremishandling, når dyrs naturlige adfærd ikke tilgodeses, og når de lider. Så det er tydeligt, at flertallet af danskerne ikke kunne drømme om at se vilde dyr optræde, hvis de vidste, hvordan virkeligheden ser ud for dyrene, siger Gitte Buchhave. Dyrene skal opleves i naturen Vilde dyr har brug for god plads, fri bevægelighed og mulighed for at fange føde. For eksempel svømmer en vild delfin op mod 80 kilometer om dagen. Delfinen er et af de dyr, flest danskere har set optræde, men bag dyrets brede smil gemmer sig et liv med ensomhed, traumer og stress. Delfiner i fangenskab får ofte mavesår, solskoldninger og infektioner. Som det også ses hos andre vilde dyr i fangenskab, bærer delfinernes adfærd tydeligt præg af, at de er stressede, som for eksempel når de gentagne gange svømmer rundt om sig selv. Livet både bag og på scenen kan på ingen måde leve op til de vilde dyrs mest basale behov, og det giver derfor publikum et falsk billede af dyrenes natur. Danskere, som vælger at se dyr optræde, holder jo sikkert af dyrene og vil bare gerne tæt på dem, men det er en helt misforstået kærlighedserklæring. Hvis danskerne vil dyrene det bedste, må de stoppe med at gå til dyreshows. Der er mange andre muligheder for at opleve vilde dyr end at se dem i fangenskab. WSPA anbefaler kontrollerede safarier i for eksempel nationalparker, hvor dyrene lever i naturlige omgivelser. Find flere gode råd til den dyrevenlige ferie på www.wspa.dk 4 JUNI 2011
AUSTRALIEN Global modstand mod Australiens dyretransport Over 11.000 dyrevenner verden over har indsendt et billede af dem selv for at vise deres støtte til et eksportforbud af levende dyr fra Australien. WSPA arbejder for at få stoppet landets eksport af levende dyr, og med den massive globale protest har vi kunnet vise de australske politikere, at vi ikke står alene med vores kritik. Australien er verdens største eksportør af dyr. Hvert år sender landet millioner af får og hundredetusinder af kvæg til slagtning i lande uden tilstrækkelige dyreværnslove. Men over de seneste måneder har Australiens politikere kunnet mærke den globale modstand mod dyremishandlingen. I august kunne vi overrække en kæde med over 11.000 billeder af dyrevenner, som alle beder landet om at stoppe eksporten. Også mange danskere har deltaget i protesten. Dyrene sendes ud på lange rejser, hvor de står tæt pakket uden plads til at bevæge sig. Sygdomme spreder sig, dyrene får ikke nok mad, og mange overlever ikke rejsen. Men det er ikke kun dyrene, der vil nyde godt af et stop af eksporten. Ved at skifte til eksport af frossent kød kan vi faktisk forbedre den australske nationaløkonomi, skabe flere jobs i landdistrikterne, ligesom vi vil kunne skabe mere bæredygtige og stabile markedsvilkår for producenterne, sagde Peter Cody fra V&V Walsh. Dyrene stuves sammen på overfyldte skibe i flere uger. De bliver tit syge og får skader. Omkring 40.000 dyr dør hvert år på disse rejser mange af dem af sult. Stor international opbakning WSPA's kampagneleder i Australien, Jessica Borg, er glad for den store opbakning, protesten har fået internationalt. Vi har fået en overvældende respons fra vores støtter over hele verden. De er forfærdede og overraskede over, at den australske regering vil tolerere den dyremishandling, der finder sted i forbindelse med dyreeksporterne. New Zealand forbød eksport af levende dyr allerede i 2003 og erstattede den med en både mere lønsom og etisk handel med frossent kød. Det store spørgsmål er, hvorfor Australien ikke gør det samme. Der er alternativer Under overrækkelsen af fotokæden talte en repræsentant fra den store australske kødeksportør V&V Walsh om de negative konsekvenser, eksporten af levende dyr har for jobmulighederne i landområder og den økonomiske vækst. Over 11.000 heriblandt mange danskere har deltaget i protesten mod Australiens frygtelige dyreeksport. Her overrækkes de mange billeder til repræsentanter fra det australske parlament. FORTÆL DINE VENNER OM OS! Er du aktiv online, og har du for eksempel en Facebook-profil? Vil du være med til at sprede kendskabet til vores arbejde? Så kan du hjælpe os ved at fortælle dine venner om os og vores arbejde. Selv en lille indsats vil gøre en stor forskel, for jo flere der taler dyrenes sag, jo mere bliver vi lyttet til og jo bedre kan vi hjælpe dyrene. Bliv fan af WSPA Danmark på Facebook, og du vil automatisk få vores opdateringer under dine nyheder. Så kan du nemt dele vores gode historier, resultater, opdateringer, billeder og videoer med dine venner. Find os på www.facebook.com/wspadk OKTOBER 2011 5
INDIEN Bjørneunge reddet i Indien En et år gammel bjørneunge er reddet fra et smertefuldt liv som dansebjørn i Indien. Her kan du følge den dramatiske redningsaktion dag for dag. Sidst i august fik vores partner Wild life Trust of India (WTI) et tip om, at to bjørneunger var til salg i landsbyen Pakhitola i Indien. WTI satte straks en hemmelig undersøgelse i gang for at redde de to bjørne. WTI har et hold af tidligere bjørnehandlere, der nu arbejder sammen med organisationen for at stoppe handlen med bjørne. Mandag MANDAG En tidligere bjørnehandler (hans navn holdes hemmeligt for hans egen sikkerhed) rejser til landsbyen Pakhitola som agent for WTI for at finde de to bjørneunger. Han kan straks mærke mistroen blandt byens 45 familier, men fordi han taler den lokale dialekt, tror folk til sidst på hans dæk historie om, at han er interesseret i at købe bjørnene, og han bliver præsenteret for bjørneejerne. Tirsdag TIRSDAG WTI s agent venter det meste af dagen uden at se bjørneungerne. Ventetiden bruger han på at kortlægge byen og finde gode indgange og udgange, i tilfælde af at det bliver nødvendigt med en pludselig redningsaktion. Da det begynder at blive mørkt, får han endelig lov til at se den ene bjørneunge. Ungen er cirka et år gammel og rimelig sund med en skinnende pels, men hans hjørnetænder er fjernet, og gennem et åbent hul i næsen er der trukket en grov snor. Onsdag ONSDAG Agenten får ikke lov til at se den anden bjørneunge, men på vej hjem er han heldig og møder tilfældigvis ungen og dens ejer. De diskuterer prisen på bjørneungen, før han skynder sig hjem til sin WTI Efter en dramatisk redningsaktion slap denne bjørneunge væk fra et liv som dansebjørn. base i nabolandsbyen. Her sender han straks besked til WTI om, at begge bjørneunger er fundet. WTI frygter dog, at bjørneejerne snart vil flytte og tage bjørnene med sig, og organisationen sender derfor med det samme en medarbejder med fly til området, så en redningsaktion kan gennemføres. Torsdag TORSDAG WTI-medarbejderen ankommer til nabolandsbyen tidligt om morgenen. Normalt ville de have politiopbakning og flere biler til rådighed under en redningsaktion som denne, men det er der ikke tid til at arrangere. De beslutter sig derfor for at spørge skov- og naturstyrelsen, om de kan hjælpe. Fredag FREDAG WTI-medarbejderen mødes med repræsentanter fra skov- og naturstyrelsen, mens to af WTI s agenter tager til Pakhitola for at sikre sig, at bjørneungerne ikke bliver fjernet. Kl. 15 ankommer endnu en agent sammen med to civilklædte repræsentanter fra skov- og natur - styrelsen til huset, hvor den ene bjørneunge holdes fanget. Resten af holdet venter i nærheden. De to bjørneejere mærker, at noget er galt, og de stikker af ind i skoven med den ene bjørneunge. Den anden bjørne unge står stadig bundet inde i huset. Den reddede bjørneunge er nu hos skov- og naturstyrelsen og vil blive flyttet til et reservat drevet af den indiske regering. WTI fortsætter med at lede efter den anden bjørneunge. 6 OKTOBER 2011
PAKISTAN Friheden blev kort for to bjørne i Pakistan I juli ankom tre nye bjørne, Sawan, Azad og Nita, til Balkasar-reservatet i Pakistan. Bag sig kunne de lægge en frygtelig tilværelse med bjørne-hundekampe, og de kunne nu se frem til friheden i reservatet. Men desværre blev det frie liv kort for Sawan og Azad, som begge døde i Balkasar-reservatets karantæneafdeling kort tid efter ankomsten. Heldigvis har Nita det godt og bliver passet og plejet, så hun kan trives i reservatet. Glæden over redningen af tre bjørne i Pakistan tidligere i år blev desværre kort. Bjørnene Sawan og Azad døde kort tid efter af de skader, de havde pådraget sig under deres liv i fangenskab. Omsorg i karantæne Alle nye bjørne, som kommer til Balkasar, bor i karantæneområdet efter ankomsten. Sådan sikrer man, at eventuelle sygdomme ikke spredes til de andre bjørne. BRC s personale observerer bjørnenes sundhedstilstand i en periode for at sikre, at de er raske, før de lukkes ud til de andre bjørne. Samtidig får de behandling for de skader, som de har pådraget sig i deres liv i fangenskab. Men trods behandlingen begyndte Azads og Sawans helbred at skrante. Selvom dyrlægerne gjorde deres bedste, døde begge bjørne med kun 12 dages mellemrum. BRC Snart vil Nita kunne indtage bakkerne og vandhullerne i Balkasar sammen med reservatets andre bjørne. Skader fra livet i fangenskab Dyrlægerne på Balkasar har obduceret bjørnene og sikret, at der ikke er risiko for smittespredning ikke mindst af hensyn til Nita, der blev reddet samtidigt. Den mest sandsynlige dødsårsag i Sarwars tilfælde var et hjerteanfald kombineret med leverproblemer og galdesten. I Azads tilfælde havde leverproblemer ført til alvorlige stofskifteproblemer. Bjørnenes dårlige helbred og død har sin forklaring i underernæring og den opslidende tilværelse, bjørnene har Nita overdrages fra sin tidligere ejer, som har lovet, at han fremover vil tjene sine penge på at drive en butik i stedet for at tvinge bjørne til at kæmpe mod kamptrænede hunde. haft. Azad og Sawan ligger nu begravet i jorden på reservatet. Den tragiske hændelse viser, hvor vigtigt det er, at vi når ud til bjørnene så hurtigt som muligt. Hurtig handling øger chancen for, at bjørnene overlever. Vi glæder os over, at Nita Du kan se flere billeder af bjørnene i Balkasar på vores Facebook-profil. Find os på facebook.com/wspadk er i trygge hænder og kommer til hægterne, takket være den særlige omsorg, hun får i karantænen. Snart bliver hun lukket ud til den blinde bjørn Chowti i et mindre område, før hun omsider er klar til at møde alle bjørnene i det store reservat. OKTOBER 2011 7
SIERRA LEONE En dag i Jallohs liv I Sierra Leones hovedstad Freetown arbejder vores partner Sierra Leone Animal Welfare Society (SLAWS) for at skabe et bedre liv for byens mange dyr. Dr. Abdul Gudush Jalloh fortæller om en af sine travle dage. Kl. 6.00 Jeg har ikke langt til arbejde, for jeg bor i samme bygning, som vores klinik ligger i. Jeg går en runde og kigger til alle dyrene, der er indlagt, inden mine kollegaer kommer på arbejde. Klinikken åbnede i 2005. Ud over mig der er uddannet dyrlæge er der ni ansatte. Når jeg er færdig med min runde, kigger jeg ud. Der står allerede seks i kø i morgensolen med deres dyr. Nogle af dem kender jeg godt, og de vinker til mig. Kl. 8.30 Dagens første besøgende er Joan, som er bekymret for sine to hvalpe, Pippa og Lucky. Hun græder og fortæller mig, at hun tror, de er ved at dø. De kaster op og har begge diarré. De virker begge meget svage. Jeg sender blod- og afføringsprøver til et laboratorium, som normalt tester prøver fra mennesker. Der findes ikke et veterinærlaboratorium i Freetown. Det nærmeste ligger i Makeni, næsten 200 km væk. Jeg giver hundene et drop for at få noget væske i dem, og jeg giver Joan noget medicin mod parasitter. Hun kan give dem medicinen, når hundene har fået noget mere væske i kroppen om nogle timer. Og så lover jeg at ringe til hende, når jeg har fået resultaterne på prøverne. bedste måde at undgå svulster på er ved at kastrere eller sterilisere sine hunde. Det løser samtidig problemet med de mange uønskede hvalpe. Jeg opererer svulsten væk og kastrerer samtidig hunden. Jeg vaccinerer den også mod rabies og behandler den for orme og skab. Når den vågner fra bedøvelsen, vil vi sende den hjem med dens ejer med lidt antibiotika og smertestillende. Operationen var gratis, men nogle gange beder vi om betaling for dens slags behandlinger, hvis ejeren har råd til at betale. Kl. 11.30 En hund, der er blevet alvorligt skadet i en trafikulykke, bliver bragt til klinikken. Der sker ofte ulykker i Freetown, og vi får typisk en til to kvæstede hunde ind om dagen. Ofte er det hundenes ejere, der har kørt dem over. Det er også tilfældet denne gang. Ejeren kørte sin hund over, da den kom løbende mod ham for at byde ham velkommen hjem. Jalloh vaccinerer en killing mod rabies i Freetown i Sierra Leone. Den stakkels hund lider forfærdeligt med en brækket hofte og flere brud på sit venstre ben. Ejeren græder. Jeg forklarer, at hunden er så kvæstet, at den ikke kan reddes. Det bedste for hunden vil være at få lov til at dø. Ejeren går modstræbende med til at aflive den. Kl. 12.00 Det er ikke kun hunde og katte, vi får ind på klinikken. Min næste patient er et får, som har store smerter, fordi den er helt oppustet. Jeg spørger ejeren, hvad han har givet fåret at spise. Som oftest har dyrene fået det dårligt, fordi ejerne giver dyrene det samme, som de selv spiser. Jeg er ikke overrasket, når ejeren fortæller mig, at han har givet den ris og majskorn. Jeg stikker et rør ned i fårets mave for at få luften ud derigennem. Bagefter sender jeg mælk med magnesium ned i maven for at reducere syren i vommen. Fåret får det straks meget bedre og kan snart gå hjem med sin ejer. Kl. 9.45 En tre år gammel hund bliver bragt til klinikken af sin ejer. Ejeren fortæller, at hunden bløder meget, og naboerne er begyndt at klage over den. Jeg kigger på hunden og opdager, at det stakkels dyr har en stor og smertefuld svulst på kønsorganerne. Det er en udbredt lidelse for hunde, der ikke er steriliserede. Jeg fortæller ejeren, at den SLAWS 8 OKTOBER 2011
En dreng og hans hund venter uden for en dyreklinik i Sierra Leone. Kl. 12.45 Vi får en opringning om, at nogle hvalpe er blevet efterladt af deres mor, fordi moren er blevet jaget væk af nogle børn. Jeg sender straks nogle af de ansatte ud for at hente hvalpene. De har 15 hvalpe med tilbage. Vi behandler dem for lopper og orme og kan se, at de generelt har det godt. Vi steriliserer dem og håber, at der er nogle, der vil give dem et godt hjem. Kl. 13.15 Min sidste patient denne formiddag er en fire måneder gammel hvalp. Ejeren tror, at den har slugt et ben, og klager over, at den ikke er så sød, som den plejer at være. Jeg kan se, at hvalpen savler meget, og dens kæbe hænger løst. Jeg fortæller ejeren, at jeg frygter, at det er rabies, og ejeren fortæller, at hvalpen ikke er vaccineret. Det er bekymrende. Vi har vaccineret tusindvis af hunde, men det er stadig en udbredt sygdom i Sierra Leone. Jeg forklarer ejeren, hvorfor det er så vigtigt at vaccinere hunde mod rabies, og så anbefaler jeg, at den lidende hund bliver aflivet. Kl. 14.00 Jeg følger op på morgenens sager og får svarene på Joans prøver. Det viser sig, at hvalpene både havde orme og en parasit. Joan er glad for at høre, at den medicin, hun nu har givet hvalpene, vil kurere dem. Hunden med svulsten er kommet til sig selv, og den kan tage hjem med sin ejer. Fåret er allerede taget hjem, og vores ansatte arbejder hårdt for at finde nye hjem til de 15 hvalpe, men jeg er ked af at have måttet aflive to hunde i dag. Har du overvejet at testamentere til WSPA? Mange vælger at skrive WSPA ind i deres testamente. Det kan være rart at tænke på, at man stadig gør en forskel for dyrene, når man ikke selv er mere. Der er forskellige muligheder for at tænke WSPA ind i et testamente. WSPA anbefaler, at du får en advokat til at udfærdige dit testamente, så du er sikker på, at alt bliver, som du gerne vil have det. WSPA er fritaget for arveafgift til staten. OKTOBER 2011 9
SYDKOREA Tusindvis af underskrifter mod hundekød i Sydkorea Hundene på Moran Marked i Sydkoreas hovedstad Seoul ligger i små bure og venter på at blive solgt. Moran er Sydkoreas største hundekødsmarked. Her finder 60 % af landets salg af hundekød sted, og her bliver hundene slagtet på de frygteligste måder. Det er det mest triste sted, jeg nogensinde har set, fortæller WSPA s kampagnekoordinator Lola Webber. Hun fortsætter: Jeg var ikke forberedt på at se hundene lide så forfærdeligt. Og lugtene var frygtelige mest af alt lugtede der af brændt hår efter en hund var blevet slagtet. Dens pels blev brændt af med en skærebrænder. De andre hunde sad bare og kiggede ud mellem tremmerne. Nogle peb, andre sad helt stille. Dem, der prøvede at slås med de andre hunde, blev hurtigt slået ned med en metalstang. De fleste var bare helt stille. Færre vil spise hundekød Der er ikke meget beskyttelse for hunde i Sydkorea, og markederne bliver sjældent kontrolleret, men takket være din hjælp samarbejder WSPA med koreanske dyreværns - organisationer for at ændre holdningen i Sydkoreas befolkning og regering for at øge modstanden mod avl og slagtning af hunde for deres kød. Og holdningen er ved at vende. En undersøgelse af koreanernes holdninger i 2010 viser, at kun 25,6 % af koreanerne er tilhængere af hundekød mod hele 70 % seks år tidligere. Skal kende sandheden Sammen med WSPA s partnere i Sydkorea, Coexistence for Animal Rights (CARE), Korean Animal Welfare Association (KAWA) og Korean Association for Animal Protection (KAAP), laver vi kampagner for at sætte en stopper for den frygtelige dyremishandling, der finder sted i handlen med hunde til slagtning. Won-Bok Lee, som grundlagde og nu leder KAAP, er stor modstander af handlen med hundekød. Folk fatter slet ikke de lidelser, som hundene udsættes for. De ved måske godt, at folk stadig spiser hunde, men de skal også vide, hvad der sker med dyrene, siger han. Hver weekend stiller Won-Bok Lee sig op ved indkøbscentre eller markeder i Seoul og viser billeder af hunde, som holdes i små bure, slås ihjel og slagtes, hvorefter deres kød hænges til udstilling på markeder. Han ved godt, at billederne er svære at se på, men han vil gerne vise koreanerne, hvordan hundene virkelig bliver behandlet. Nogle dage samler han over 1.000 underskrifter i protest mod industrien. I alt han har nu over 300.000 underskrifter. Hunde til salg på Moran Marked i Seoul i Sydkorea. 10 OKTOBER 2011
JAPAN Midlertidige hjem til Japans kæledyr Det er nu seks måneder siden det katastrofale jordskælv i Japan. Mange mennesker og dyr er stadig evakuerede eller venter på, at deres hjem bliver bygget op igen. WSPA har oprettet tre nødcentre, som giver husly til tusindvis af kæledyr. I to uger efter jordskælvet gik fru Shibaya rundt mellem ødelagte hjem og sammenstyrtede bygninger og råbte efter sin hund Chichan. Pludselig en dag så stod hun ved mit hus, fortæller fru Shibaya, som tog Chichan med til et nød - center, hvor hun blev undersøgt for skader. Her blev Chichan passet, mens fru Shibaya selv kom sig over chokket efter katastrofen. Jeg er så glad for, at andre har kunnet give hende kærlighed og taget sig af hende, mens jeg selv er kommet mig. Mange tak, sagde fru Chichan, da hun endelig kunne tage sin elskede hund med hjem. Fru Shibaya kan endelig tage sin hund Chichan med hjem flere måneder efter jordskælvet i Japan. Hunden Santa blev reddet efter jordskælvet i marts og bragt til et af de WSPA -finansierede nødcentre. Ankom kort efter katastrofen Chichan er kun ét af mange dyr, der har brug for et midlertidigt hjem efter katastrofen, der begyndte med et jordskælv den 11. marts i år. WSPA ankom få dage efter katastrofen for at undersøge behovet for hjælp til dyrene i de ramte områder. I et samarbejde med vores lokale partnere Japan Animal Welfare Society (JAWS) besluttede vi os for at oprette tre nødcentre for de mange kæledyr, der var blevet evakueret med deres ejere. Alle tre nødcentre er nu bygget og i brug. To år i nødcenter Det er desværre ikke kun dyrene, der kan se frem til at bo i nødcentrene i lang tid fremover. Da WSPA s udsendte medarbejdere mødte hundeejeren Yukiko flere måneder efter katastrofen, boede hun stadig i et evakueringscenter, og hun regnede med at skulle bo der i op til to år. Yukiko mistede meget i katastrofen, sit hjem, sine naboer og sin mand. Men hendes hund, Maki, overlevede. Dermed er Maki det eneste, Yukiko har tilbage fra sit tidligere liv, men hunde må ikke bo i evakueringscentrene, så i stedet bor Maki på et af de WSPA-finansierede nødcentre. Da jeg havde brug for hjælp, fik jeg det. Det er også vigtigt, at dyrene får hjælp. Derfor er det godt, at vi kan få hjælp fra WSPA, siger Yukiko. OKTOBER 2011 11
Tilmeld dig vores nyhedsbrev Kan du lide at læse om vores arbejde, og hvordan din støtte gør en forskel for verdens dyr? Og vil du gerne høre fra os lidt oftere end hvert halve år, når WSPA News udkommer? TILMELD DIG VORES E-NYHEDSBREV. DET KRÆVER BLOT, AT DU HAR EN E-MAIL-ADRESSE. Du vil cirka en gang om måneden modtage et nyhedsbrev, som fortæller om de seneste nyheder fra vores arbejde rundt om i verden. Vi vil også gøre dig opmærksom på vores kampagner og eventuelle underskriftsindsamlinger. Du kan tilmelde dig på wspa.dk/nyhedsbrev Giv bladet videre til andre Når du er færdig med at læse bladet, kan du give det videre til venner eller bekendte. Eller læg det i venteværelset hos lægen, tandlægen eller måske frisøren. Så er du med til at udbrede viden om dyr og vores arbejde for at beskytte dem.