Problemtræ At lave et problemtræ går først og fremmest ud på i fællesskab at identificere, hvad projektgruppen forstår som det centrale problem i projektet. Dernæst skal de problemer, der er associeret med det centrale problem, identificeres, hvormed projektets årsagssammenhænge kommer til at stå tydeligt frem for alle i projektgruppen. Et problemtræ er altså et redskab til at få overblik over de antagelser og sammenhænge, som udgør hele problemkomplekset i et projekt. Problemtræet kan også åbne op for en vurdering af, om det nu også er det centrale problem, man diskuterer, eller om det er noget mere grundlæggende, der skal adresseres. Nedenfor gives en vejledning til, hvordan metoden kan bruges samt tips og kilder til videre inspiration. Til sidst gives to eksempler på, hvordan et problemtræ kan se ud. Hvordan udføres metoden? 1. Start med en brainstorm for at identificere projektets centrale problem. Når der er enighed om formuleringen af det centrale problem, skrives det på en Post-it og sættes midt på plakaten. 2. Brainstorm derefter på de problemer, der relaterer sig til det centrale problem og skriv dem på hver deres Post-it. 3. Opdel problemerne i årsager og effekter og lav et hierarki: problemer, der direkte forårsager det centrale problem, placeres under det centrale problem; problemer, der er effekter af det centrale problem, placeres over det centrale problem. 4. For hvert problem stilles spørgsmålet: Hvad forårsager dette problem?. Skriv årsagerne på separate Post-it s og placér dem under det problem, som de forårsager. Hvis der er mere end én årsag, der forårsager et problem, placeres de på samme niveau under problemet. 5. Kontroller logikken i problemtræet og forbind problemerne med årsags-effekt pile, der viser sammenhængen. Materialer En plakat eller et white board hvorpå problemtræet kan tegnes Tusser Post-it s Tid ½-1 time eller mere, afhængig af hvor langt man er i processen. 1
Tips Man kan også bruge en lignende metode til at teste kvaliteten af ideer og løsninger i stedet for karakteren af problemer. Man sætter ideen i centrum på plakaten og spørger, hvorfor er det en god idé? igen og igen. Hver gang skriver man svaret på en Post-It og sætter det på plakaten. Man bliver ved med at spørge indtil man føler, at man har fået et tilstrækkeligt godt (fundamentalt) svar. Når man ikke længere kan spørge, hvorfor er det en god idé, så er ideen nok god! Det er en god idé at tage et billede af det færdige problemtræ eller gemme plakaten, så træet kan tages frem senere i projektforløbet om nødvendigt. Inspiration MDF Tool: Problem tree analysis (pdf fil) Bason, Christian, Sune Knudsen & Søren Toft: 2009 Fokusér: Gør målet I: Sæt borgeren i spil. Sådan involverer du borgere og virksomheder i offentlig innovation. Gyldendal Public Kilde: Innovationsguiden.dk 2
Eksempel 1: Problemtræ identifikation af problemer Lav økonomisk vækst Lavere velfærd, solidaritet og social sammenhængskraft Effekt Ineffektiv brug af ressourcer Dårligere offentlig sundhed Mindre tilfredshed hos patienter og personale Centralt problem: Utilstrækkelig kvalitet og tryghed i hospitalsbehandling Utilstrækkelige kvalitets- og vejledningsprogrammer Mangelfulde kvalitetssystemer Årsag For lidt involvering af personale Utilstrækkelig bemyndigelse af patienter Kulturel diversitet hos personalet 3
Eksempel 2: Problemtræ ideer/løsninger (måltræ) Højere økonomisk vækst Mere velfærd, solidaritet og social sammenhængskraft Resultater/ impact Mere effektiv brug af ressourcer Bedre offentlig sundhed Forbedre patienters og personales tilfredshed Overordnet mål: Forbedret kvalitet og tryghed i hospitalsbehandling Specifikke mål/ aktiviteter Forbedret kvalitets- og vejledningsprogrammer Øget involvering af personale Forbedret kvalitetssystemer Øget bemyndigelse af patienter Tilpasset kulturel diversitet 4