PLASTINDUSTRIENS MILJØPOLITIK 2002 PLASTINDUSTRIEN I DANMARK

PLASTINDUSTRIENS MILJØPOLITIK 2002 PLASTINDUSTRIEN I DANMARK

Plastindustrien vedtog i 1991, som den første brancheforening i Danmark, en miljøpolitik. Siden da har vi gennemført flere brancheprojekter til styring af produktion og sikring af miljø. Via en løbende indsats og åben dialog vil vi fortsat leve op til vores ansvar for miljøet over for såvel befolkningen, myndigheder og internationale interessenter. Blandt andet ved at efterleve vores miljøpolitik, som er baseret på de overordnede principper om bæredygtig udvikling dvs. en balance mellem miljø, økonomi og sociale forhold. Plastindustriens Miljøpolitik, der senest blev revideret i 1996, er baseret på høringer og dialog med medlemsvirksomhederne. På trods af vores forskellige udgangspunkt, behov og muligheder, vil vi sammen og hver for sig tilstræbe at arbejde frem mod målene i vores miljøpolitik. Plastindustrien i Danmark fabrikant hans ulrich, formand for plastindustriens miljøudvalg bearbejdning af tekst: vivian skovbjerg grafik: montagebureauet tryk: kailow graphic papir: offset stora fine 2

PLASTINDUSTRIENS MILJØPOLITIK foto: lars grunwald Vi erkender det ansvar, vi som virksomheder har for det omgivende miljø og vi vil leve op til vores ansvar. Vi tilslutter os de overordnede principper om bæredygtighed og forsigtighed, baseret på en balance mellem saglig viden, miljøbeskyttelse, økonomisk vækst og sociale fremskridt. Vi anlægger en helhedsbetragtning, når vi vurderer plastprodukters miljøaspekter. Det betyder, at vi anskuer miljø ud fra en bred synsvinkel, hvor produktets egenskaber, samfundsnytte, levetid og vedligehold indgår som en naturlig og vigtig del. Vi arbejder løbende på at gøre plastprodukter mere miljøvenlige i alle faser af deres livscyklus. bunde til hormonpiller (ulstrup plast a/s) 3

D ANSKE PLASTVIRKSOM- HEDER ER OFTE UNDER- LEVERANDØRER PLASTINDUSTRIEN I DANMARK En stor del af de danske plastvirksom- del af kompositbro (fiberline composites a/s) I Danmark findes omkring 500 plastvirksomheder, der i alt beskæftiger ca. 30.000 medarbejdere. Hovedparten af virksomhederne er organiseret i Plastindustrien i Danmark. Medlemsvirksomhederne omfatter både store internationale koncerner og mindre plastforarbejdende virksomheder, leverandører af råvarer og maskiner samt institutioner med tilknytning til plast. Branchen omsætter for ca. 30 mia. kroner om året, og eksportandelen udgør mere end halvdelen. Der findes ingen producenter af plastråvarer i Danmark. Danske plastvirksomheder importerer alle deres råvarer fra udlandet og er derfor stærkt afhængige af den internationale viden om og udvikling af plastråvarer samt miljøkravene i de store aftagerlande. Det danske marked for plastråvarer er lille i forhold til det globale marked og vores efterspørgsel og særlige danske miljøkrav har kun lille indflydelse. Hvis vi ønsker væsentlige ændringer af plastmaterialer og produktionsprocesser, skal det derfor ske gennem saglig dialog og samarbejde med råvareleverandørerne. heder er underleverandører, der udfører arbejdet efter faste kravspecifikationer fra industrielle kunder. Det betyder, at de danske plastvirksomheder har begrænsede muligheder for at påvirke materialevalg og udformning af plastprodukter. Hvis en plastvirksomhed inddrages som samarbejdspartner allerede i udviklingen af et nyt produkt, kan virksomheden rådgive om udformning og valg af råvare også ud fra et miljømæssigt synspunkt. I Danmark anvendes årligt over 600.000 tons plast, hvilket svarer til ca. 110 kg pr. dansker. Til sammenligning var det i 1960 kun 2,5 kg. Den kraftige udvikling skyldes, at plast med fordel kan erstatte andre materialer og at man med plast kan fremstille en række produkter, som tidligere slet ikke var mulige. Det er ingen overdrivelse at sige, at der findes plast til alle formål. 4

DERFOR ER PLAST EN SUCCES Plast har gennem de seneste 50 år fået en stadig stigende betydning både for industrien og for private menneskers hverdag. Plastens store succes hænger sammen med materialets: Fleksibilitet: Plast findes i alle hårdhedsgrader fra det blødeste til det stenhårde. Holdbarhed: Plast er særdeles robust, kræver kun lidt vedligeholdelse og er tilmed hygiejnisk. Plast kan hverken ruste eller rådne. Barriereegenskaber: Plast er god til at beskytte mod påvirkninger fra det omgivende miljø. Plast er desuden meget modstandsdygtig og har en god isoleringsevne. Vægt: Plast er let og sparer muskelkraft og energi ved transport. Design: Kun fantasien sætter grænser for, hvordan plast kan formes. Plast kan desuden være klar som glas eller stråle i alle regnbuens farver. At plast giver flere muligheder med færre ressourcer kommer til udtryk i talemåden mere med mindre. Eller sagt på en anden måde: Plast er i mange sammenhænge det optimale materialevalg ud fra en samlet vurdering. vindmølle (vestas wind systems a/s) 5

Princippet om at forureneren betaler Plastindustriens miljøpolitik Princippet om bæredygtig udvikling Proportionalitetsprincippet Forsigtighedsprincippet FIRE PRINCIPPER ER GRUNDLAGET FOR VORES MILJØPOLITIK ergomat superelastic måtte (ergomat a/s, tinby) Princippet om bæredygtig udvikling, som beskriver en udvikling, hvor man arbejder hen imod at udnyttelsen af ressourcerne, styringen af investeringerne og retningen for den teknologiske udvikling kommer i overensstemmelse med fremtidige såvel som nutidige generationers behov. Forsigtighedsprincippet, som kan anvendes i situationer, hvor man har at gøre med en potentiel risiko, der ikke er 100% videnskabeligt bevis for. Proportionalitetsprincippet, som udtrykker, at der skal være balance mellem miljøeffekten ved et indgreb og kostprisen for både forbrugere og virksomheder. Med andre ord: Miljøindsatsen skal give mest miljøforbedring for pengene. Princippet om at forureneren skal betale, som indebærer et fælles ansvar, hvor alle aktører i produktets livscyklus bærer sin del af ansvaret. 6

SÅDAN VIL VI LEVE OP TIL VORES ANSVAR Vi vil efterleve vores overordnede miljøpolitik ved at anskue miljøforhold ud fra en helhedsbetragtning leve op til vores ansvar for en bæredygtig udvikling i respekt for det fremtidige miljø gøre vores miljøpolitik til en integreret del af vores daglige arbejde og involvere relevante medarbejdere i arbejdet tage alle miljøforhold i betragtning i vores plastprodukters livsforløb fra udvikling og produktion til genanvendelse og endelig bortskaffelse optimere vores forbrug af ressourcer og nedbringe miljøbelastninger fra plastprodukter og produktion ved brug af renere teknologi, livscyklusbaserede værktøjer og helhedsorienterede principper for ledelse kommunikere åbent med omverdenen om vores miljø foto: lars grunwald ensemble stol fra fritz hansen a/s, design alfred homann, sædeskal fra schrøder-plast a/s 7

foto: lars grunwald NYE OG MERE MILJØVENLIGE PRODUKTER MINDRE RESSOURCEFOR- B RUG TIL EMBALLERING AF DIN MAD Emballage af plasttypen opskummet fleksibelt telerør (uponor a/s) MINDRE ENERGI TIL TRANS- PORT AF DIN SODAVAND Øl og vand i plastflasker sparer energi til transport. Hvis man sammenligner en lastvogn fyldt med sodavand i plastflasker med en tilsvarende lastvogn fyldt med sodavand i glasflasker kører vognen i det første tilfælde med 7% emballage og 93% sodavand, mens den i sidste tilfælde med glasflasker transporterer 43% emballage og kun 57% sodavand. Det betyder en benzinbesparelse på 39%, hvis samme mængde sodavand skal transporteres. MERE GODS OG MINDRE S TØJ MED NY PLASTFJEDER En nyudviklet lastvognstrailerfjeder af glasfiberforstærket polyester, produceret af EM Fiberglas A/S, er et eksempel på et nyt plastprodukt, der er mere miljøvenligt end et eksisterende produkt med samme funktion. Den nye lastvognstrailerfjeder har bedre fjederegenskaber end en traditionel stålfjeder, og den vejer kun omkring 8 kg. En traditionel stålfjeder vejer 40 kg. For en stor lastvognstrailer giver det en vægtbesparelse på knap 200 kg., som i stedet kan bruges til at transportere mere gods. Derudover har den nye plastfjeder mange andre fordele, bl.a. støjer den mindre, dæmper stødene bedre og slider derfor mindre på vejene. CPET, der er udviklet af firmaet Færch Plast A/S, nedsætter ressourceforbruget markant og opfylder hermed det stadig stigende krav om emballageminimering. Udover en råmateriale- og energibesparelse på 30-40% bibeholder CPET de gode produktegenskaber og kan tåle en temperatur på op til 220 ºC. Det betyder, at de emballerede fødevarer kan opvarmes i emballagen, såvel i en mikrobølgeovn som i en konventionel ovn. 8

foto: lars grunwald DET HANDLER OGSÅ OM HOLDNINGER... At beskytte miljøet handler ikke kun Miljøstyring, livscyklusanalyser og andre om teknik. Med baggrund i de generelle livscyklusorienterede værktøjer er særdeles nyttige til at gøre vores produk- principper og vores overordnede politik har vi indenfor konkrete miljøområder tion mere bæredygtig og miljøansvarlig. udmøntet seks grundlæggende holdninger: disse værktøjer i plastindustrien og for Vi vil arbejde for at sprede brugen af udvikling af mere enkle metoder til optimering af egne produkter. Vi tror på nytten af miljøstyring og livscyklusanalyser Livscyklusanalyser og andre værktøjer Alle branchens virksomheder har vilje og evne kun om miljøforhold. En helhedsbe- drejer sig efter vores opfattelse ikke til systematisk styring og tragtning er nødvendig, hvilket omfatter andre forhold som f.eks. produktets optimering af eget miljø. Det er op til den enkelte kvalitet, samfundsnytte, levetid, enkel virksomhed efter behov at vedligeholdelse, sund økonomi og et opbygge et ledelses- og godt arbejdsmiljø. styringssystem, til at kontrollere og i videst mulige Produktforbedringer omfang begrænse sin er en del af vores ansvar miljøbelastning. Vi vil løbende overvåge alle miljøaspekter, som er knyttet til plastprodukter. Mulige produktforbedringer i udviklingsfasen vil få betydning for hele produktets livscyklus fra produktion over brug til den efterfølgende genanvendelse og bortskaffelse. Som underleverandører vil vi gøre brug af vores specialviden og rådgive vores kunder om en produktudvikling, der inddrager miljøhensyn. Et udvidet producentansvar hvor producenten gøres ansvarlig for produktet i hele dets levetid kan vi acceptere, såfremt der er lige konkurrencevilkår for alle. Dette vil være tilfældet, hvis kravet indføres som et generelt princip uanset materiale inden for en afgrænset produktkategori. emballage med in-mould-labeling (superfos packaging a/s) 9

D ANSKE VIRKSOMHEDER HAR ERSTATTET B RUGEN AF BLY I PLAST foto: lars grunwald Byggeprodukter og andre produkter af hård PVC, der skal bruges udendørs, skal tilsættes særlige stabilisatorer for at opnå lang holdbarhed. Til dette formål har man indtil for nylig anvendt tungmetaller. Tidligere brugte man cadmiumforbindelser, men de blev i begyndelsen af 90 erne afløst af blyholdige stabilisatorer. Herhjemme har brugen af tungmetaller generelt været uønsket, men erstatningsstoffer har ikke været tilgængelige fra de udenlandske leverandører. isposer (schur consumer products a/s) Det fik danske producenter af PVC byggeprodukter i god dialog og samarbejde med myndighederne til at igangsætte et omfattende og kostbart udviklingsarbejde for at finde erstatningsstoffer for de tungmetalholdige stabilisatorer. Det er nu lykkedes og bly er blevet erstattet af især calcium/zinkforbindelser, som ikke giver anledning til miljøproblemer. Afprøvninger har godtgjort, at PVC-plast med de nye stabilisatorer giver produkter med den ønskede holdbarhed. VI ER OMGIVET AF KEMISKE STOFFER Vores gode levestandard og høje levealder skyldes den teknologiske udvik- plastindustri, som bruger mange kemimenter. Det rammer også den danske ling generelt og i høj grad udviklingen ske stoffer i fremstillingen af plastprodukter. inden for den kemiske industri. I det daglige skænker vi dog ikke mange tanker på de goder, som kemien bibringer os. Vi mennesker tager dem for koste industrien mange penge til yder- Selvom EU s nye kemikaliestrategi vil givet og fokuserer i stedet på kemiske ligere undersøgelser af gamle og nye stoffer som roden til mange problemer. kemiske stoffer, støtter Plastindustrien Området kemiske stoffer er blevet et de fælles krav, der skal sikre, at vi alle politisk følsomt emne, som ofte er kan have tillid til anvendelsen af godkendte præget af meget følelsesladede argu- kemikalier. B RUG AF FORSIGTIGHEDS- PRINCIPPET Vedtagelsen af Montreal-protokollen, hvor man med en international aftale udfasede de CFC-stoffer, der giver huller i ozon-laget, er et eksempel på en fornuftig brug af forsigtighedsprincippet. CFC-stoffer anvendtes tidligere bl.a. i køleskabe både som kølemiddel og som blæsemiddel i køleskabets isolerende plastskum. Det internationale krav om udfasning blev skærpet i EU og endnu mere i Danmark, hvilket umiddelbart skabte problemer for danske producenter. Selvom problemerne var store, var de dog midlertidige. Den internationale aftale sikrede, at de danske virksomheders konkurrenter blev mødt med samme krav i løbet af en kort årrække. Og de danske virksomheders udviklingsomkostninger blev tjent ind igen. 10

... HOLDNINGER diablo 302 toiletsæde (pressalit a/s) Kemikaliepolitikken er international Problemer, der knytter sig til brugen af kemiske stoffer og materialer, er grænseoverskridende og kan kun løses internationalt. Det kræver en større international harmonisering. Rene nationale initiativer løser ikke globale miljøproblemer, men risikerer blot at forringe danske virksomheders konkurrenceevne. Der kan naturligvis være et behov for at begrænse visse emissioner og udledninger af kemiske stoffer på lokalt plan. Sådanne tiltag kan afhjælpe lokale miljøproblemer, men har kun lille betydning for den generelle påvirkning fra brug af kemiske stoffer. Der er et behov for større tillid til brugen af kemiske stoffer gennem et mere effektivt europæisk system for registrering og risikostyring af kemiske stoffer. Branchen vil sikre, at alle medlemmerne løbende holdes informeret om den seneste udvikling og vi vil deltage aktivt i diskussionen om mulige alternativer til uønskede stoffer. Tvivlen skal komme miljøet til gode Selvom kravet om nul-risiko ikke kan opfyldes, er vi alle blevet meget bevid- 11 ste om eventuelle risici for uønskede påvirkninger af sundhed og miljø og kræver dem minimeret mest muligt. Vi støtter brugen af forsigtighedsprincippet. Vi accepterer, at det ikke er nødvendigt med et 100% videnskabeligt bevis for en eventuel miljøpåvirkning, førend der bør sættes ind for at nedbringe risikoen for skade. Anvendelsen af forsigtighedsprincippet forudsætter dog: Vurderingen af de miljømæssige risici skal være baseret på objektiv forskning En efterfølgende risikohåndtering og fastlæggelse af afpassede tiltag må bygge på en prioritering og valg af omkostningseffektive løsninger på kort og langt sigt Anvendelsen af forsigtighedsprincippet må nødvendigvis være af midlertidig karakter. Den videnskabelige forskning leverer løbende resultater, og ny viden vil kunne skærpe eller overflødiggøre vedtagne beslutninger. foto: lars grunwald

GENANVENDELSE OG BORTSKAFFELSE AF PLAST: D ANMARK ER I FRONT PLASTAFFALD BLIVER TIL NYE KEMIKALIER OG foto: lars grunwald kuglepen med floating action og acrylnøgleskilt (eskesen a/s) GAMMELT LEGETØJ B LIVER TIL NYE KLODSER LEGO System A/S har etableret et nyt anlæg, der kan sortere deres plastaffald til en kvalitet, som gør, at det kan anvendes igen i produktionen af nye LEGO klodser. Anlægget er unikt, idet der endnu ikke findes andre anlæg, der udsorterer og oparbejder et enkelt plastmateriale fra en blanding af op til 20 forskellige plasttyper. Sorteringsmetoden gør brug af, at de forskellige plastmaterialer har forskellig vægtfylde. Efter sorteringen bliver plasten indfarvet og genanvendt i LEGO s produktion på lige fod med nyt materiale. LEGO har stillet deres anlæg til rådighed for andre danske plastvirksomheder, der ønsker at få klarlagt evt. muligheder for at genanvende deres plastaffald. GAMLE RØR BLIVER TIL NYE Branchen for producenter og importører af byggeprodukter af hård PVC har taget initiativ til en indsamlings- og genanvendelsesordning, WUPPI-ordningen, for rør, tagrender, vinduer, kabelkanaler med mere af PVC. Affaldet regenereres og bruges til fremstilling af bl.a. nye rør. Ordningen er blevet så stor en succes, at WUPPI A/S i dag samarbejder med ca. 200 af landets kommuner og 500 byggeaktører, der har opstillet mere end 1.000 opsamlingscontainere på blandt andet de kommunale genbrugspladser. Målet er, at ordningen skal kunne modtage op mod 80% af den tilgængelige affaldsmængde. GØDNING Kun en del af PVC-affaldet kan med fordel genanvendes direkte til nye PVC produkter. I Danmark har to virksomheder, NKT Cables A/S og RGS90 A/S, længe arbejdet på at udvikle anlæg, der kemisk og termisk omdanner PVC-affald til produkter, som efterfølgende kan anvendes industrielt uden at skabe problemer med nye restprodukter. NKT-processen omdanner klorindholdet i affaldet til kalciumklorid, der enten kan anvendes som vejsalt eller i den kemiske industri. Tilbage er et produkt, der kan anvendes som brændstof samt en tungmetal fraktion. RGS90 s anlæg omdanner klorindholdet til almindeligt salt og skiller tungmetallerne fra. Tilbage bliver en fraktion, der bl.a. kan benyttes til fremstilling af ammoniak, som anvendes i produktion af gødning. 12

... HOLDNINGER lego technic (lego system a/s) Vi støtter fornuftig genanvendelse Vi mener, at plast i videst mulig udstrækning skal genanvendes. Afhængig af kvaliteten af plastaffaldet kan dette ske ved: At genanvende plastmaterialerne til produktion af nye plastprodukter At genanvende plastmaterialerne kemisk til stoffer og materialer, der kan anvendes andre steder i industrien At udnytte plastens energi til produktion af varme og elektricitet Hvilken teknik, der skal foretrækkes, vil afhænge af en helhedsvurdering i det enkelte tilfælde. Vi støtter princippet om at forureneren skal betale, hvilket indebærer et delt ansvar mellem alle aktører i produktets livscyklus. Vi har som plastvirksomheder således et direkte ansvar for udvikling og produktion af plastprodukter, hvor det er os, der tager de beslutninger, som efterfølgende får konsekvenser for brugen, genanvendelsen og bortskaffelsen af produktet. Miljøafgifter må ikke blive en skattekilde Vi kan acceptere miljøafgifter, hvis: Det er dokumenteret, at miljøafgiften er det bedste værktøj til at løse et specifikt miljøproblem Afgiften ikke forvrider konkurrencen mellem materialer og forringer vores konkurrenceevne internationalt. Miljøafgifter bør ikke misbruges som en kilde til at finansiere offentligt forbrug. Hvor der er indført grønne afgifter, bør det sikres, at afgiftsprovenuet anvendes til at finansiere de miljøopgaver, som politikerne ønsker løst ved hjælp af afgiften. 13 foto: lars grunwald

DET HAR VI GJORT 1989-1992 Projekt om kvalitetsstyring gennemføres og mange plastvirksomheder bliver kvalitetscertificeret. 1991 Som den første branche i Danmark offentliggør Plastindustrien en miljøpolitik. 1993-1995 Brancheenergianalyse i Plastindustrien gennemføres. 1993-1996 Projekt Renere teknologi i Plastindustrien gennemføres. Projektet beskriver mulighederne for at anvende renere og mindre forurenende teknologi på delbrancheniveau. 1996 Plastindustrien opdaterer sin Miljøpolitik. 1995-2001 Projekterne Miljøstyring i Plastindustrien I og II gennemføres. Godt halvdelen af de deltagende virksomheder miljøcertificeres. I dag er plastbranchen blandt de brancher, der har relativt flest miljøcertificerede virksomheder. 2002 Plastindustrien iværksætter en brancheindsats om produktion af mere miljøvenlige produkter. 2002 Plastindustrien vedtager en opdateret Miljøpolitik (denne brochure). foto: lars grunwald urostomipose (coloplast a/s) MILJØSTYRING I PLASTINDUSTRIEN ER EN SUCCES Siden 1995 har Plastindustrien, med udledning af CO2 og spildevand samt støtte fra Miljøstyrelsen og Erhvervsfremmestyrelsen, gennemført projek- medført en øget genanvendelse. forbedret affaldssortering, hvilket har terne Miljøstyring i Plastindustrien I og II. De synlige resultater er, at halvdelen af de 30 virksomheder, som del- interesser er miljøstyring et middel til Ud over at tjene virksomhedens egne tog, er blevet miljøcertificeret. Og virksomhederne har gennemført konkrete Både over for interesserede kunder, troværdig information til omverdenen. miljøforbedringer såsom reduceret ressource- og energiforbrug, formindsket investorer og långivere og over for myndighederne. 14

BRANCHENS MILJØINDSATS FORTSÆTTER Vi har i begyndelsen af 2002 igangsat en større brancheindsats, der på sigt skal ruste os til at fremstille endnu mere miljøvenlige plastprodukter. Brancheindsatsen består af tre forskellige projekter, som indbyrdes supplerer og forstærker hinanden. De tre projekter omhandler: Bedre udnyttelse af procesmaterialer Anvendelse af ecodesign i produktudvikling Forbedret kendskab til kemiske stoffer i plastprodukter og -processer Inden for disse områder har vi, på baggrund af seks forenklede livscyklusanalyser af typiske plastprodukter, identificeret, at der er potentiale for miljøforbedringer. De enkelte projekter har forskellige tidsperspektiver. Projektet vedrørende en bedre udnyttelse af procesmaterialer sigter mod resultater inden for nogle få år, mens de to øvrige projekter er mere langsigtede. Deres effekt vil formentlig først kunne registreres efter flere år. Mange miljøforbedringer med ecodesign Miljøpåvirkningerne af et produkt i hele dets livsforløb fastlægges for størstedelens vedkommende allerede i designfasen af produktet. Hvis man i produkters designfase indarbejder miljøhensyn i hele produktets livscyklus, også kaldet ecodesign, vil man kunne udvikle mere miljøvenlige produkter. Ecodesign kan også anvendes til at ændre på designet af eksisterende produkter således, at de bliver mere miljøvenlige i hele deres livsforløb. Brug af ecodesign kan således føre til mange produktændringer, og dermed miljøforbedringer, på nye og eksisterende produkter, uden at produkternes kvalitet og nytteværdi forringes. foto: lars grunwald 15 mavesonde med røntgenstribe (maersk medical a/s)

PLASTINDUSTRIENS MILJØPOLITIK 2002 Vi erkender det ansvar, vi som virksomheder har for det omgivende miljø og vi vil leve op til vores ansvar. Vi tilslutter os de overordnede principper om bæredygtighed og forsigtighed, baseret på en balance mellem saglig viden, miljøbeskyttelse, økonomisk vækst og sociale fremskridt. Vi anlægger en helhedsbetragtning, når vi vurderer plastprodukters miljøaspekter. Det betyder, at vi anskuer miljø ud fra en bred synsvinkel, hvor produktets egenskaber, samfundsnytte, levetid og vedligehold indgår som en naturlig og vigtig del. PLASTINDUSTRIEN I DANMARK Nørre Voldgade 48 1358 København K tlf.: 33 30 86 30 fax: 33 30 86 31 www.plast.dk pd@plast.dk