Information Nr. 58 Juni 2012 Side 2-3 BESKATNING AF PERSONALEGODER: Personalegoder er ikke-kontante goder, som en medarbejder modtager som led i et ansættelsesforhold. Goderne er efter gældende ret udtryk for et løntillæg, hvorfor værdien af goderne skal beskattes. Men hvordan er reglerne egentlig? Side 5 ANSVARLIGE LÅN EN HÅNDSRÆKNING TIL VIRKSOMHEDERNE GARANTBEVISER: Siden 2008 har garantindskydere tabt over en halv mia. kr. i krakkede danske sparekasser. Senest er det Spar Salling og Sparekassen Østjylland, der er gået konkurs. Læs hvad du skal være opmærksom på, hvis du er garantindskyder. En del af regeringens 2020 plan er en udviklingspakke, der skal hjælpe små og mellemstore virksomheder med at skaffe finansiering til deres udviklingsplaner. Den samlede pakke vil forbedre lånefinansieringen for mindst 20 mia. kr. Et af hovedelementerne i regeringens udviklingsplan er at hjælpe små og mellemstore virksomheder med at opnå finan- Læs mere på side 4 siering. Banker og pengeinstitutter har lidt store tab på udlån under krisen, og er derfor blevet mere forsigtige. Et ansvarligt lån kan være en god mulighed for at supplere finansieringen i en virksomhed. Virksomheder, der har en beskeden egenkapital, kan bruge et ansvarligt lån til at sikre mod udsving i indtjeningen. Side 6 BOLIGJOBORDNINGEN: Der er ændringer i ordningen, som også kaldes servicefradraget. Fx er det slut med at få fradrag for at ansætte familiemedlemmer.
juni 2012 SIDE 2 BESKATNING AF PERSONALEGODER: NYE REGLER FOR PERSONALEGODER KAN HAVE BETYDNING FOR DIN SKAT P ersonalegoder er karakteriseret ved at være ikke-kontante goder, som en medarbejder modtager som led i et ansættelsesforhold. Goderne er efter gældende ret udtryk for et løntillæg, hvorfor værdien af goderne skal beskattes. Personalegoder kan være materielle ting af pengeværdi, sparet privatforbrug eller adgang til at benytte arbejdsgiverens formuegoder såsom sommerhus, bil, båd eller andet. SKAT har i den seneste tid taget stilling til fortolkningen af reglerne om medarbejderes beskatning af en række personalegoder. Arbejdsgiverbetalt sundhedsforsikring Sundhedsforsikringer er kun skattefri for modtageren, hvis den udelukkende indeholder ydelser, som kan forebygge eller behandle skader, der er opstået i forbindelse med arbejdet. Hvis en forsikring også indeholder ydelser, der vedrører privatsfæren, er hele den arbejdsgiverbetalte præmie skattepligtig på samme måde, som hvis forsikringen kun indeholdt ydelser, der vedrører privatsfæren, skriver SKAT. Der er altså fuld skattepligt, hvis sundhedsforsikringen dækker forhold, som ikke er arbejdsrelaterede. Stressbehandling Som udgangspunkt er det skattepligtigt for en medarbejder, når arbejdsgiveren betaler for behandling af medarbejderens stress. Dette gælder, når stress opstår som følge af forhold i både arbejdslivet og privatlivet. Hvis det kan påvises, at stressen alene skyldes medarbejderens arbejde, er det skattefrit at lade arbejdsgiveren betale for behandling af stress. Som udgangspunkt kan man sige, at hvis det ikke kan påvises, at stress skyldes arbejdet, bliver man beskattet, forklarer fuldmægtig Mie Carolina Al Jarrah fra SKAT til Morgenavisen Jyllands-Posten. Hun pointerer, at hvis man i forvejen beskattes af sin sundhedsforsikring, er der ingen problemer, men man skal være opmærksom på, at der er forskellige ordninger. Ifølge brancheorganisationen Forsikring og Pension er ca. 185.000 danskere omfattet af en ordning, hvor de vil blive beskattet, hvis de får betalt stressbehandlingen. Arbejdsrelateret stress er typisk forårsaget af konstante og længerevarende faktorer som stramme deadlines, højt pres eller mangel på kollegial støtte.
juni 2012 SIDE 3 Præciseringen af reglerne er dårligt nyt for alle stressramte, hvor arbejdsgiveren måske vil betale for medarbejderens behandling, eksempelvis til en psykolog, mener Bobby Zachariae, der er professor på Aarhus Universitetshospital og ekspert i stress. Stress er det samlede pres i livet og opstår som regel som en blanding af privat- og arbejdsliv, siger han til avisen. Fri telefon egenbetaling I en for nyligt anlagt sag for Skatterådet, blev der spurgt til beskatningen af nogle medarbejderes mobiltelefon, som var stillet til rådighed af arbejdsgiveren. Arbejdsgiveren havde interesse i, at medarbejderne havde en mobiltelefon og stillede derfor telefoner til rådighed og betalte telefonregningen. Arbejdsgiveren betalte dog kun telefonregningen op til et vist beløb. Forbrug udover den fastsatte beløbsgrænse blev betalt via træk i lønnen. Skatterådet blev spurgt om medarbejderne skulle beskattes af fri telefon og om den andel af telefonregningen, som medarbejderen selv betaler, kunne trækkes i lønnen før beregning af A-skat. Svaret var, at medarbejderne skal beskattes af fri telefon, fordi der er tale om et personalegode, som stilles til rådighed for privat brug. Da der ikke er tale om en lønnedgangsaftale, skulle medarbejdernes egenbetaling af telefonudgifter over den fastsatte grænse ske efter beregning af A-skat. Det skattepligtige beløb for fri telefon udgør 2.500 kr. Det er ikke afgørende, om telefonen faktisk benyttes til privat brug, det er muligheden for det, der udløser beskatning. Fri bil tilkaldevagt SKAT blev i en nyligt anlagt sag spurgt omkring en ansats beskatning af fri bil, når der var tale om kørsel mellem hjem og arbejdssted i arbejdsgiverens bil. Den ansatte indgik i en tilkaldevagtordning og var forpligtet til, i vagtdøgnet, at kunne møde på arbejdspladsen inden for 45 minutter. Skatterådet fandt, at det ikke var muligt for den ansatte at køre i arbejdsgiverens bil til og fra sin bopæl i vagtperioden uden at blive beskattet deraf. Begrundelsen var, at kørsel mellem hjem og arbejde ikke anses for erhvervsmæssig kørsel.
juni 2012 SIDE 4 ANSVARLIGE LÅN GIVER MULIGHED FOR UDVIKLING SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER FÅR EN HÅNDS- RÆKNING MED REGERINGENS UDVIKLINGSPAKKE En del af regeringens 2020 plan er en udviklingspakke, der skal hjælpe små og mellemstore virksomheder. Pakken indeholder blandt andet en udvidelse af vækstkapitalen med yderligere godt 550 mio. kr. til vækstkautioner og ca. 500 mio. kr. ekstra til de såkaldte ansvarlige lån, som udbydes af vækstfonden. Ansvarlige lån Ansvarlige lån er en del af regeringens udviklingspakke, der giver Vækstfonden mulighed for at udbyde lån til små og mellemstore virksomheder med sund drift og fornuftige udviklingsplaner, men som har for lidt egenkapital til at kunne optage yderligere lån i banker eller realkreditinstitutter. De ansvarlige lån fungerer som et supplement til virksomhedens egenkapital, og i modsætning til almindelige lån skal virksomheden ikke stille sikkerhed for lånet. Til gengæld er kravet til forrentningen større, da risikoen ligeledes er større. Sammen med virksomhedens eksisterende egenkapital skal et ansvarligt lån fungere som en sikkerhed over for udsving i indtjeningen. Hvorfor vælge et ansvarligt lån? Et ansvarligt lån fra Vækstfonden kan være en god mulighed for at supplere finansieringen i din virksomhed. Lånene giver din virksomhed øget likviditet og mulighed for at øge forretningsomfanget uden at ændre på virksomhedens ejerskab eller kontrol. Herudover kan et ansvarligt lån styrke din virksomheds kapitalgrundlag. Et ansvarligt lån kan også gøre det nemmere at opnå lånefinansiering fra pengeinstitutter. Erhvervs- og vækstminister Ole Sohn siger om initiativet: Med initiativerne i pakken styrker vi især små og mellemstore virksomheders adgang til vækstkapital og eksportfinansiering og drejer fokus fra afvikling til udvikling. Ansøgning om ansvarlige lån skal sendes direkte til Vækstfonden. Du kan læse nærmere på Vækstfondens hjemmeside www.vf.dk. På Dansk Revisions hjemmeside, under fanen Rådgivning kan du finde mere information omkring hvad Dansk Revision kan hjælpe dig med, hvis du overvejer at udvide din virksomhed. Du er som altid også velkommen til at kontakte dit Dansk Revision kontor. www.danskrevision.dk
juni 2012 SIDE 5 KENDER DU RISIKOEN VED GARANTBEVISER? Garantbeviser kan give fordele i sparekasserne Men der er også en risiko Siden 2008 har garantindskydere tabt over en halv mia. kr. på deres garantbeviser i krakkede danske sparekasser. Senest er det Spar Salling og Sparekassen Østjylland der er gået konkurs, og dermed har de to sparekassers kunder mistet i alt 344 mio. kr. Driften af de to sparekasser kører videre under andre former, men garanterne mister deres indskud. D er er flere ting, det er godt at være opmærksom på, når man anskaffer sig garantbeviser. En af de vigtigste ting er, at garantbeviser er risikovillig kapital. Det betyder, at indskuddet ikke er dækket af Indskydergarantifonden. Hvis uheldet er ude og den pågældende sparekasse går konkurs, mister du de indskudte penge. Økonom i Forbrugerrådet, Morten Bruun Pedersen siger: Man skal som forbruger huske, at det er dig, der stiller en garanti over for sparekassen og ikke omvendt. Ved en konkurs er garantikapitalen den første, der ryger. Som garantindskyder får man typisk en lidt højere rente, lavere gebyrer og forskellige andre fordele. Ifølge SKAT har enhver ret til at indtræde som garant i en sparekasse mod betaling af mindst 1.000 kr. Skatteregler for tab på garantbeviser En ændring i kursgevinstlovgivningen fra 2010 betyder, at personer der har anskaffet garantbeviser efter 27. januar 2010 får en lille håndsrækning til at klare et eventuelt tab på garantbeviser. De kan nemlig trække et eventuelt tab fra i skat. Hvis du er indehaver af et garantbevis, anskaffet før 27. januar 2010, kan et eventuelt tab ikke trækkes fra i skat. Generelt er det altid en god tommelfinderregel ikke at investere mere i garantbeviser, end man har råd til at tabe. Selskabers køb af garantbeviser er, som hovedregel, omfattet af kursgevinstloven, hvilket betyder, at indskud og tab er skattemæssigt fradragsberettiget hos selskabet, som er ejer af garantbeviset. Har du spørgsmål vedrørende ovenstående er du velkommen til at kontakte dit lokale Dansk Revision kontor.
juni 2012 SIDE 6 BOLIGJOBORDNINGEN: HAR DU HUSKET AT INDBERETTE FRADRAG FOR ARBEJDE UDFØRT I BOLIGEN? Vi har før i Dansk Revision Information behandlet Boligjobordningen, også kendt som håndværkerfradrag eller servicefradrag. Reglerne om fradraget trådte i kraft pr. 1. juni 2011, og er gældende indtil udgangen af 2012. De gældende regler Kort fortalt indebærer reglerne, at der er fradrag for op til 15.000 kr. for arbejdslønnen, såfremt du; afholder en udgift der er omfattet af Boligjobordningen ikke på samme tid modtager tilskud til arbejdet efter andre offentlige støtteordninger har fast bopæl i den helårsbolig hvor arbejdet udføres bor på adressen på det tidspunkt for arbejdet udføres betaler regninger digitalt, dvs. enten ved overførsel til leverandørens konto via posthus, bank eller netbank, kortbetaling via leverandørens hjemmeside eller dennes kortterminal eller ved brug af indbetalingskort (girokort) er fyldt 18 år Endelig skal du huske at indberette det fradragsberettigede beløb til SKAT, med angivelse af hvem der har udført arbejdet og dennes CVR eller CPR-nr. D. 28. december 2011 blev det præciseret, at fradrag efter Boligjobordningen ikke kan opnås for løn til en person med samme faste adresse som arbejdsgiveren, det vil f.eks. sige et familiemedlem, eller en au-pair. Derudover blev det yderligere præciseret, at hvis personen, der udfører arbejdet, ikke er skattepligtig af beløbet, så er det heller ikke muligt at opnå et fradrag for lønudgiften. På samme tidspunkt fik Boligjobordningen også et grønnere præg, idet der blev åbnet op for at fradraget kan bruges på udgifter til installation, reparation og/eller udskiftning af et biokedelanlæg og/eller en husstandsvindmølle men ikke til installation, reparation og/eller udskiftning af et oliefyr. Bruges mindre end forventet Da ordningen blev skabt skønnede SKAT, at 12,5 procent af befolkningen ville udnytte fradraget til at få en billigere nettopris på f.eks. reparationer eller rengøring i boligen. Der er imidlertid færre end ventet, der har benyttet sig af fradraget. Det kan selvfølgelig skyldes, at ikke alle har husket at indberette fradraget, men det kan også skyldes, at de afventer en lovændring, der vil lempe reglerne omkring, hvornår det fradragsberettigede arbejde er udført. Lovforslag om ændring af reglerne 25. april 2012 fremsatte skatteminister Thor Möger Pedersen et lovforslag, som bl.a. gør det muligt at få fradrag for arbejde, der er udført i 2011, men hvor regningen først er betalt senest 29. februar 2012. Lovforslaget om ændring af fradragstidspunktet er endnu ikke trådt i kraft, og har man derfor udgifter, som er betalt senest 29. februar, men vedrører arbejde i 2011, kan dette først indberettes når loven træder i kraft. Du kan følge med på vores hjemmeside www.danskrevision.dk hvor vi vil oplyse, når ændringen er trådt i kraft.
juni 2012 SIDE 7 Hurtigere og nemmere nummerplader SKAT åbner Det Digitale Motorregister, som vil gøre det muligt for bilforhandlere selv at indregistrere og omregistrere biler og sætte nummerplader på. Mange fysiske blanketter og manuelle arbejdsgange bliver overflødige. Ingen ventetid og store besparelser. Det er de to grundideer i det nye digitale motorregistreringssystem, der åbner 6. juni 2012. Med det nye system kan cirka 1.500 bilforhandlere, synsvirksomheder og leasingselskaber indregistrere køretøjer og sætte nummerplader på, uden at pladerne først skal hentes på SKATs nummerpladeekspeditioner. Det betyder, at den nybagte bilejer ikke skal vente på registreringen, men straks kan rulle ud på landevejene. Det er de autoriserede værksteder og synsvirksomheder, der kan få de administrative fordele, som Det Digitale Motorregister fører med sig. Virksomhederne i branchen bliver derfor opfordret til at søge autorisation. 26 af de nuværende 30 nummerpladeekspeditioner vil pr. 1. februar 2013 blive lukket. De fire tilbageværende vil ligge i Aalborg, Århus, Odense og Høje Taastrup. Også for private Med Det Digitale Motorregister bliver det lettere for private at klare papirarbejdet ved en bilhandel. Ejerskiftet kan foregå digitalt via skat.dk, når der ikke skal skiftes nummerplader. Hvis der er behov for pladeskift skal det ske via en synshal eller en autoforhandler, der er godkendt som nummerpladeoperatør for SKAT. Motorregistret gør det muligt at søge digitalt om autoforsikring og det er derfor ikke en nødvendighed at have indgået forhåndsaftale med et forsikringsselskab, som det tidligere var krævet. Import af brugte køretøjer Når et brugt køretøj indføres til Danmark skal det synes som hidtil. Synsvirksomheden laver et syn med den tekniske godkendelse, registrering af køretøjets udstyr og kilometerstand, samt oplysning om køretøjets vedligeholdelsestand i kategorierne over middel, middel eller under middel. Synsvirksomheden opretter køretøjet i Motorregisteret. SKAT værdi-ansætter derefter køretøjet og foretager en beregning af registreringsafgiften. Eksport af brugte køretøjer Hvis bilen skal sælges ud af Danmark er det muligt at få en del af registreringsafgiften tilbage. SKAT tilbagebetaler afgiften, hvis køretøjet er i køreklar stand, er afmeldt fra Motorregisteret og udført fra Danmark. Køretøjer der er 10 år eller ældre, skal synes, før der kan udbetales eksportgodtgørelse. Taxa er Køretøjer med lavere afgiftsbetaling skal i alle tilfælde fortsat indregistreres hos SKAT. Dette gælder fx taxaer, handicapkøretøjer og køretøjer med afgiftsnedsættelse. Toldattesten i sin nuværende form afskaffes og erstattes af en særlig anmærkning i Motorregisteret.
juni 2012 SIDE 8 Frister for betaling af skat og moms i 2012 A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, store virksomheder Juni 2012 29. juni 2012 September 2012 28. september 2012 Juli 2012 31. juli 2012 Oktober 2012 31. oktober 2012 August 2012 31. august 2012 A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, små og mellemstore virksomheder Maj 2012 11. juni 2012 August 2012 10. september 2012 Juni 2012 10. juli 2012 September 2012 10. oktober 2012 Juli 2012 10. august 2012 Oktober 2012 12. november 2012 Moms, store virksomheder (månedlig afregning) Maj 2012 25. juni 2012 August 2012 25. september 2012 Juni 2012 17. august 2012 September 2012 25. oktober 2012 Juli 2012 27. august 2012 Oktober 2012 26. november 2012 Moms, mellemstore og nyregistrerede virksomheder (kvartalsvis afregning) 2. kvartal 2012 17. august 2012 3. kvartal 2012 12. november 2012 Moms, små virksomheder (halvårlig afregning) 3. september 2012 3. september 2012 befordringsfradrag i 2012 Skatterådet har fastsat satserne for befordringsfradrag og skattefri befordringsgodtgørelse for 2012. Befordringsfradrag 2012 0-24 km pr. dag mellem hjem og arbejde: Intet fradrag Fra 24 og op til 120 km pr. dag: 2,10 kr. pr. kilometer Fra 121 km og mere pr. dag: 1,05 kr. pr. kilometer Borgere i særlige udkantskommuner kan få forhøjet befordringsfradrag; det betyder, fradragssatsen er 2,10 kr., også ud over de første 120 km. Kommunerne er: Bornholm, Læsø, Morsø, Samsø, Frederikshavn, Guldborgsund, Hjørring, Langeland, Lolland, Svendborg, Ærø, Norddjurs, Tønder, Vesthimmerland, Brønderslev-Dronninglund og Faaborg-Midtfyn. Befordringsfradrag gives til de personer, der selv betaler transport mellem hjem og arbejde, eller som alternativ til skattefri befordringsgodtgørelse. Skattefri befordringsgodtgørelse i 2012 Op til 20.000 kørte kilometer: Kørsel ud over de 20.000 kilometer: 3,80 kroner pr. kilometer 2,10 kroner pr. kilometer Godtgørelse for at bruge egen cykel, knallert, 45-knallert eller scooter er 0,50 kr. pr. kilometer. Befordringsgodtgørelse gives til de personer, der kører erhvervsmæssigt i eget køretøj, og hvor arbejdsgiveren fører kontrol med kørselsomfanget. Redaktion: Bjarne Jakobsen (Ansvarshavende) og Judith Skou, Dansk Revision; Anders Krarup, Krarup Kommunikation & Kompagni ApS, Tlf. 4016 8866 Design: Marianne Tingkov, Tingkov Design, Tlf. 4123 3934 Tryk: Handy-Print A/S, Skive Oplag: 7.885 ISSN: 1397-7105 Udgiver: Dansk Revision A/S, Rådhustorvet 1, 3520 Farum, Tlf. 4435 6100 Bladet kan frit citeres med kildeangivelse. Informationer, der er tilgængelige i denne publikation, er udarbejdet i generelle vendinger med det formål at tilbyde brugeren generel information. Informationerne dækker ikke specifikke situationer og bør ikke benyttes uden professionel rådgivning. Dansk Revision påtager sig ikke tab foranlediget af en gennemført handling, eller undladelse af en handling, på baggrund af informationerne i denne publikation. HER ER DANSK REVISION Aalborg Sofiendalsvej 85, 9200 Aalborg SV T: 9818 3344 / e: aalborg@danskrevision.dk aarhus Tomsagervej 2, 8230 Åbyhøj T: 8936 1212 / e: aarhus@danskrevision.dk Esbjerg Smedevej 33, 6710 Esbjerg V T: 7515 1733 / e: esbjerg@danskrevision.dk Frederikssund Havnegade 2-4, P. Boks 48, 3600 Frederikssund T: 4731 7000 / e: frederikssund@danskrevision.dk Hadsten Vesselbjergvej 3, 8370 Hadsten T: 8698 3455 / e: hadsten@danskrevision.dk Hadsund Aalborgvej 51, 9560 Hadsund T: 9857 3944 / e: mariagerfjord@danskrevision.dk Hjørring Vandværksvej 10, 9800 Hjørring T: 9892 8111 / e: hjoerring@danskrevision.dk Holbæk Gl. Ringstedvej 61, 4300 Holbæk T: 5945 4800 / e: holbaek@danskrevision.dk Kalundborg Banegårdspladsen 1, 2. sal, 4400 Kalundborg t: 5956 3543 / e: kalundborg@danskrevision.dk Kolding Kokholm 3A, 2. sal, 6000 Kolding T: 7555 3211 / e: kolding@danskrevision.dk Korsør Jens Baggesens Gade 35, 4220 Korsør T: 5837 3424 / e: korsoer@danskrevision.dk Mors Havnegade 2, 1. sal, 7900 Nykøbing Mors T: 7213 3300 / e: mors@danskrevision.dk nykøbing F Toldbodgade 11, 4800 Nykøbing Falster T: 5485 1133 / e: info@lourevision.dk nykøbing Sj. Svanestræde 9, 4500 Nykøbing Sj. T: 5945 4800 / e: odsherred@danskrevision.dk Odder Torvet 10, 8300 Odder T: 8654 1544 / e: odder@danskrevision.dk Odense Hjallesevej 126, 5230 Odense M T: 6613 0730 / e: hunderup@danskrevision.dk Langelinie 79, 5230 Odense M T: 6613 0331 / e: odense@danskrevision.dk Randers Tronholmen 5, P. Boks 199, 8960 Randers SØ T: 8912 5000 / e: randers@danskrevision.dk Roskilde Ny Østergade 11, 4., 4000 Roskilde T: 4453 7744 / e: roskilde@danskrevision.dk Silkeborg Hagemannsvej 4, 8600 Silkeborg T: 8682 9922 / e: silkeborg@danskrevision.dk Skive Resenvej 79, 7800 Skive T: 9614 4060 / e: skive@danskrevision.dk Slagelse Tjørne Allé 2, 4200 Slagelse T: 5858 1800 / e: slagelse@danskrevision.dk Sorø Feldskovvej 9, 4180 Sorø T: 5858 1800 / e: soroe@danskrevision.dk svendborg Norgesvej 2, 5700 Svendborg T: 6220 1818 / e: svendborg@danskrevision.dk Sønderborg Grundtvigs Allé 196, 6400 Sønderborg T: 7442 8498 / e: soenderborg@danskrevision.dk tønder Alexandrinevej 1, 6270 Tønder T: 7472 3737 / E: toender@danskrevision.dk Viborg Agerlandsvej 16, 8800 Viborg T: 8725 5300 / e: viborg@danskrevision.dk