Natur/teknik som profilområde
Arnborg Skole 2011 / 2012 2
Vi har i det følgende ønsket at beskrive vore mål og ønsker med faget natur/teknik på Arnborg Skole. Initiativet er taget bl.a. på baggrund af, at skolen siden skoleåret 2004/2005 har natur/teknik som indsatsområde. Faget Vi ønsker et fag, der har helt sine egne ben at stå på. Ikke en mini-fysik eller lightgeografi ; men et fag, der er helt sit eget. Undervisningsministeriets Fælles mål for faget rummer en række mål og undervisningsforslag, som vi også vil komme lidt ind på her, men udover disse ønsker vi også at sætte vores eget kraftige fingeraftryk på faget. Skal vi med ét ord beskrive vores syn på natur/teknik, er det: Omverdensforståelse Som basis for vores natur/teknik undervisning (som for den øvrige undervisning med udgangspunkt i skolens værdigrundlag), har vi udarbejdet 4 hjørnesten : Oplevelse Fællesskab Glæde Tryghed Det er vigtigt, at der er mulighed for, at børnene selv sanser. Natur/teknik kan ikke formidles udelukkende mundtlig og skriftligt; der skal sanses - børnene skal have fingrene i. Når de har det, mener vi, det er rigtigt at indføre relevante ord og begreber. Vi mener, at det er utrolig vigtigt, at børnene selv danner sig erfaring og indsamler førstehåndsviden. 3
Lærerne Vi er som lærere i N/T ekstra forpligtede til at give - tid og mulighed for forundring - tid og plads til eksperimenteren - tid og ro til fordybelse Vi ønsker, at alle natur/tekniklærere i størst mulig udstrækning benytter sig af vores eget lokalområde. Vi er beriget med noget af det mest varierede og smukke naturlandskab i Danmark, som vi ønsker skal inddrages meget i den daglige undervisning. Vi tror, det giver mening for børnene at lære om naturen i deres egen natur. Desuden har vi i hjemstavnshuset en unik mulighed for at bringe undervisningen ud i naturen, og i rammer, som er inspirerende for børnene. Mening og sammenhæng Og netop mening er en hjertesag for os. Vi tror på, at børn, jf. Steen Larsen, har et instinkt for at lære, og det mener vi, de gør, hvis undervisningen giver mening for dem. Ved at der i videst mulig udstrækning undervises i helheder, i f.eks. emne- og projektarbejde, mener vi, at undervisningen, ikke mindst i natur/teknik, bliver meningsfuld for børnene. Kontinuitet (og få-lærer princip) Ligeledes finder vi det vigtigt, at der er kontinuitet i undervisningen gennem årene. Natur/teknik er et fag, hvor det er af stor betydning at kunne lave fangarme tilbage til et forløb, man har haft tidligere. Og da emnerne i natur/teknik er utallige, vil de emner, klassen er blevet undervist i, altid være et valg, natur/tekniklæreren har foretaget. 4
Natur/teknik som dannelsesfag Jvf. Faghæftets signalement af faget, ønsker vi at fremhæve, at CKF erne giver børnene mulighed for: * undre sig og bruge deres forestillinger og nysgerrighed som udgangspunkt for oplevelser, undersøgelser og eksperimenter i deres nære og fjerne omverden. * forstå og opleve, hvorledes naturfaglig viden fremkommer som et samspil mellem menneskers iagttagelser, undersøgelser, læsning, tanker og eksperimenter * udvikle sprog, faglige begreber og evne til at argumentere, vurdere og reflektere. Alle disse punkter kan og vil vi gerne leve op til, og dermed giver vi børnene en god ballast til at være kritiske stillingtagere i et demokratisk samfund. Mange mener, at dannelse er noget man udelukkende gør for sin egen skyld, og som ikke er nyttigt. Vi vil gerne understrege, at vi mener det er overordentligt menneskeligt dannende at beskæftige sig med - og forholde sig kritisk til - sin omverden, og i særdeleshed til forholdet mellem kultur og natur. Og som et yderligere mål for hele vores skole ønsker vi at: Det bør tilstræbes i al samvær med børn at gribe de daglige, spontane naturoplevelser - når de er der. Emnekasser og emne/idémapper i N/T. 5
Emnekasser: Vand med opgaver til 1.-2. klasse Cyklen Øjet og lys med opgaver El med opgaver Magnetisme med opgaver Lyd Undersøg forskellige materialer med opgaver til 1.-2. klasse Solenergi Vejret Desuden er der bl.a. forskellige ting til forsøg: Frø til planteforsøg Signalflag Forskellige ting til forsøg med kræfter Flise og sten til forsøg med naturkatastrofer/flodbølger Kasser til forsøg med solenergi 6
Emne/idémapper i glasskabet i N/T lokalet: Cyklen Vinter - tværfagligt - N/T, matematik og dansk Bø.ha.- 2. klasse El Farver Lyd Øjet - lys Vand (flere mapper til forskellige klassetrin) forsøg til bl.a. vandforbrug vands kredsløb vands udnyttelse 1.-2. klasse Jord - luft - ild - vand Luft De nordiske lande Danmark med forsøg til vejret Kræfter Fugle på foderbræt Mig selv Bø.ha.-2. klasse Botanik Kartoflen Broer og tårne Energi-kørekort Energiuglekursus Danmark Verdenshjørner Danske forsteninger 7
Havet Marken Kartoflen Skov og krat - Det åbne land Bøgen og egen Klassens træ Åen - søen Åen - søen Åen - søen vandplanter fisk fugle Vandhullets smådyr Snegle Sommerfugle Edderkop Smådyr - biller m.m. nedbrydning Regnorm Bænkebider Myrer Dyrespor i sne og materialer Rend og hop, brug din krop 8
Forslag til emner i N/T: Natur/teknik som indsatsområde Danmark, Norden, Europa, Asien m.m. Mapper i N/T Fordyb dig i et land: Brug Atlassets muligheder. Kortlære Verdenshjørner Klima/vejret Mappe i N/T Emnekasse i N/T Geologi - landskabsdannelse Astronomi/rummet Solenergi Kræfter Isolering - dyr - mennesker - planter El-lære Magnetisme Undersøg forskellige materialer Mennesket Sanserne Øjet Lys Farver Lyd Vand på mange måder Å - sø : Smådyr, vandplanter, fugle og fisk Havet Hvaler Mappe i N/T Mappe i N/T Mappe ved Kaskelotternes sang 9
Marken og dens dyr Kartoflen Mappe i N/T Bondegårdens dyr Skoven Skoven og dens dyr Vilde dyr Luft El Mappe i N/T Prøv at inddrage vores lokalområde i N/T. Der er mange muligheder, hvor vi kan bruge sanserne, vække nysgerrigheden, lade os forundre, foretage kvalificerede gæt/hypoteser, lave eksperimenter, for at se, om det er rigtigt osv. Lav tværfaglige forløb, hvor der vægtes bl.a. på etik, æstetik og kreativitet. 10
Forslag til emner, hvor lokalområdet kan bruges: Spætten, spættehuller/værksteder Insektjagt/småkryb:myrer, skovmyrer, bladlus, mariehøns, ørentvist, bænkebidere, skolopender m.m. I forbindelse med jagten, undersøg en træstub/nedbrydning af en træstub. Edderkopper Sommerfugle Regnorme Undersøg vandhul/bæk - smådyr - planter - større dyr Haletudser - frøer Skoven som spisekammer for dyr og mennesker Sporjagt af dyr og mennesker Træer Anemoner Mælkebøtter Naturens former og figurer Svampe Årstiderne i naturen Årets gang Lyde/høre dufte/lugte føle/se/smage naturen Mit træ Levende hegn - De grønne motorveje Vejret - temperatur - nedbør - vind Sten Naturløb Lav ting af naturens materialer 11
Oversigt over udstoppede dyr i Arnborg Skoles samling. Opgørelse over udstoppede dyr Arnborg Skole 2011 Nr. Antal Navn Art Gruppe Andet 38 1 agerhøne 41 1 allike 64 1 am. ryle 31 1 blishøne 70 1 bogfinke 14 1 brud 9 1 brun rotte 63 1 dobbelt bekkasin 67 1 dompap 51 1 due 21 1 duehøg 20 1 egern 75 1 engpiber 56 1 fasan 6 1 firben 57 1 fiskehejre 1 1 flagermus 83 1 fuglekonge 1 + 2 18 1 grævling 32 1 grønbenet rørhøne 69 1 grønirisk 54 1 grønspætte 34 1 gråand 80 1 gråspurv 68 1 gulspurv gulværling 26 1 gøg 13 1 hare 33 1 hjejle 5 1 hugorm 10 1 hundehvalp 16 1 husmår 43 1 husskade 78 1 hvid vipstjert 36 1 hættemåge 15 1 ilder 65 1 isfugl 79 1 jernspurv 11 1 kat 66 1 kernebider 61 1 kirkeugle 55 1 krage 29 1 krikand 74 1 landsvale 12 1 lækat 84 1 løvsanger 39 1 måge? 3 1 muldvarp 77 1 musvit 12
22 1 musvåge 59 1 natugle 47 1 nøddekrige 37 1 pibeand 4 1 pindsvin 30 1 ride 8 1 rotte 17 1 ræv 86 1 rødhals 19 1 rålam 52 1 sangdrossel 85 1 sanglærke 71 1 silkehale 49 1 sjagger 87 1 skarv 45 1 skovdue 81 1 skovpiber 44 1 skovskade 46 1 skovsneppe 73 1 skovspurv 62 1 skovugle 7 1 skrubtudse 48 1 solsort 82 1 sortmejse 23 1 spurvehøg Med solsort som byttedyr 35 1 stormmåge 50 1 stær 58 1 sule 76 1 sumpmejse 88 1 svane 28 1 svartbag 27 1 sølvmåge 72 1 tornirisk 24 1 tårnfalk 60 1 ugle? 40 1 urfugl 2 1 vandrotte 42 1 vibe 53 1 vindrossel 25 1 ørn 13