2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne i skoven

Transkript

1 Indskoling (0.-3. klasse) Skoven 1) Overordnet formål At børnene kommer tæt på dyrene og planterne i skoven At børnene får indsigt i naturens kredsløb i skoven omkring Skovly og forstår, at kredsløbet er organiseret i nedbrydning og opbygning At børnene får mulighed for at tage udgangspunkt i egne erfaringer om skoven for derigennem at lære at iagttage og beskrive dyr og planter At børnene tager stilling til dyreetiske problemstillinger, samt opnår forståelse for interessekonflikter i forbindelse med skovdrift og jagt 2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne i skoven Den nære omverden Skoven ved Skovly er en blandet skov, og indeholder derfor mange forskellige planter og dyr. Den er let tilgængelig, idet den ligger få meter fra gården. Det betyder, at der er gode muligheder for at anvende skoven i undervisningen. Ophold på Skovly vil kunne finde sted på alle årstider, hvilket er ideelt set i forhold til praktisk udførsel af et undervisningsforløb. Skoven ligger som baggrund for Skovly og vil derfor hele tiden være at beskue, uanset vejr og årstid. Den fjerne omverden Der er rig lejlighed til at inddrage solens vandring over himlen i løbet af et lejrskoleophold, eller betragte stjernerne på en klar aftenhimmel. Desuden kan årstiderne også være et tema som indgår i en del af undervisningen. Menneskets samspil med naturen Det er her muligt at inddrage etiske og moralske overvejelser om, hvordan mennesket behandler naturen. Med særlig fokus på skoven og hvordan man færdes i en skov samt hvad der sker med affald, der smides i skoven. Arbejdsmåder og tankegange Børnene vil naturligvis stille en masse spørgsmål, når de går rundt i skoven. Disse spørgsmål kan ligge til grund for forsøg og opklarende undersøgelser omkring skovens dynamik. Det vil være oplagt, at børnene anvender udstyr til at indsamle og dokumentere forskelle og ligheder på forskellige områder i skoven (i buskadset, i lysningen, ved søen, på legepladsens sand osv.). Formidling af resultater ud fra indsamlet data og materialer samt brug af faglige begreber og benævnelser af planter og dyr er naturlige områder, der skal berøres i forbindelse med undervisning i skoven.

2 3) Fælles mål i Natur/Teknik, som kan dækkes ved arbejdet med skoven på Skovly Efter 2. klassetrin Den nære omverden Beskrive udvalgte dyr og planter Kende de naturområder, hvor navngivne planter og dyr lever Kende forhold, der karakteriserer de forskellige årstider Undersøge enkle forhold vedrørende vejret Den fjerne omverden Fortælle om årstider, sol og måne samt ændringer i længden på dag og nat Menneskets samspil med naturen Tage hensyn til planter, dyr og natur og vise det gennem egen adfærd Give eksempler på livsnødvendige ressourcer, der indgår i deres dagligdag Fortælle om, hvordan samfundet håndterer nødvendige ressourcer, herunder vand og affald

3 Arbejdsmåder og tankegange Stille enkle spørgsmål og forudsige forløb ud fra iagttagelser, oplevelser og mindre undersøgelser Udføre enkle forsøg og eksperimenter i klassen, laboratoriet, naturen og lokalsamfundet Beskrive enkle fænomener, bl.a. et frø der spirer og lys i en pære Bygge enkle modeller af konkrete genstande Anvende enkelt udstyr, herunder termometer, lup og ketcher Bruge værktøj som hammer og skruetrækker Indsamle, ordne og kategorisere efter enkle iagttagelser Kende vigtige navne og enkle grundlæggende faglige begreber Formidle egne resultater og erfaringer, bl.a. gennem tegning, fortælling og dramatisering Indtaste og ordne enkle data

4 4) Børnenes forventede forhåndskendskab til skoven Det forventes, at børnene har hørt om forskellige skovtyper, samt leget og gået i en alm. dansk skov. Derfor har børnene allerede inden et forløbs påbegyndelse en begrebs-erfaring, som kan ligge til grund for en opstarts-diskussion på klassen ved f.eks. at spørge: Hvad ved I om skoven? Stil åbne, afklarende spørgsmål. Et spændende aspekt vil være, hvis man klarlagde MI (mange intelligenser) hos børnene og dermed havde større mulighed for differentiering i undervisningen. Mange af aktiviteterne kan nemt kategoriseres under de 7 (måske 8) intelligenser. 5) Forslag til undervisningens tilrettelæggelse a) Før: Begynd med at orientere om formålet med aktiviteterne i skoven og lad børnene arbejde med. Her kan inddrages trin-målenes sætninger. Dem kan børnene godt forstå, og måske formulere i egne sætninger. Det vil gøre aktiviteten mere nærværende for børnene, og de vil have en medbestemmende rolle i forløbet. Desuden vil der heraf kunne klarlægges eventuelle spørgsmål. Brug mange hvorfor og hvordan spørgsmål. Hvordan får træerne vand? Hvorfor har træerne blade? Hvad bruger vi skoven til? Hvilke træarter kender I? Hvor bliver dyrene af, når de dør i skoven? Hvad er en skov? Hvad bruger vi træ til? Osv. Fortællinger/historier om skoven vil vække produktive spørgsmål som stimulerer børnenes nysgerrighed. Det vil være en fordel at arbejde teoretisk med emnet i klassen, ved relevante media og litteratur. Herved vil børnenes vidensbank kunne danne grundlag for spørgsmål, der kan videreføres til undersøgelse og eksperimenter. Hvis man har mulighed for at få en skovarbejder ud i klassen og fortælle, vil børnenes forhåndskendskab blive forøget væsentligt. Selve opholdet planlægges. Hvor mange aktiviteter, der skal planlægges afhænger af tema og antal dage på Skovly. Få idéer til aktiviteter under afsnittet Oversigt over aktiviteter. b) Under: De planlagte aktiviteter gennemføres c) Efter: Evaluering er en vigtig del af al god undervisning. Derfor er det oplagt, at hele forløbet dokumenteres og samles, så en evaluering kan udarbejdes. Denne evaluering skal naturligvis være reflekterende. Hvad ved I nu, som I ikke vidste da vi startede? Kan du vise mig et billede af og forklare, hvad der er på billedet? Osv.

5 6) En faglig beskrivelse af skoven Træer o Der findes generelt to typer af træer: de løvfældende og de stedsegrønne. (tryk på hyperlink for at få en mere detaljeret beskrivelse af de nedenfor, nævnte træer) De løvfældende træer, man kan finde i Favrholt skoven vil typisk være ahorn, eg, bøg, ask, birk, elm, lind, el, og sali. De stedsegrønne træer man kan finde i Favrholt skoven vil typisk være grandis, lærk, og rødgran. Andre træsorter vil naturligvis også forekomme. Se desuden (en rigtig god bog i *.pdf. I bogen er der fortællinger om træer i fabler fra vikingetiden. Bogen har også en kort fakta beskrivelse med eksempler på, hvor vi bruger træet i hverdagen.) o Træernes mange roller i skoven Træets vigtigste rolle er nok, at det er her energien til skoven som økosystem kommer fra. Det sker gennem fotosyntesen: træernes omsætning af sollys til sukkerstoffer. Det foregår i bladenes (nålenes) grønne farve (grønkornene). I grønkornene omsættes energien i lyset sammen med vand og kuldioid til sukkerstoffer og ilt. Under et kaldet fotosyntesen. Det er forskelligt, hvor træarterne kan vokse, fordi der ikke er lige meget lys overalt i skoven. Løvtræer skygger mindre end stedsegrønne træer. Derfor vil man også se en forskel på skovbunden i de to slags skove. Der er færre planter/urter i en skov med stedsegrønne træer, end en skov med løvtræer. Det er årstidsbestemt om der er meget lys i en løvskov, men det er også bestemt af, hvilke løvtræer der vokser der. I en bøgeskov vil der være mindre lys end i en egeskov. Før løvspringet (når løvskoven springer ud) er der meget lys i skoven. Derfor blomstrer mange af skovens planter/urter i det tidlige forår. Når bladene folder sig ud, vil planterne/urterne på skovbunden ændre sammensætning, fordi lysmængden falder, og de planter, der er tilpasset mindre lys, nu har en fordel. Nogle planter/urter er derfor tilpasset til at vokse inden løvspringet, mens andre bedre udnytter det svage lys efter løvspringet. Træerne er også levested for mange af skovens andre levende organismer. F.eks. insekter der gemmer sig under barken, svampe, der lever på træet og giver træet næring og træet giver svampen næring tilbage af en anden slags (symbiose = sameksistens). Fugle, der finder beskyttelse til at bygge deres reder i skjul for rovdyrene.

6 Urter o Urterne kaldes sådan fordi de, til forskel fra træer, ikke er forveddet til en stamme men bibeholder en stængel hele livet. Begge er dog planter. Urterne er ofte et-årige. Det betyder, at de kun spirer 1 gang på et år, for derefter at visne. Men inden de visner, oplagrer de næring til næste års spiring i deres knolde. De sætter ofte frø, som vil spire inden næste løvspring. Urterne danner fødegrundlag for mange insekter og dyr i skoven og er derfor en del af skovens kredløb af næring. Mange af insekterne, der lever i mulden i skoven er afhængig af de et-årige urter, når de visner. Det er tydeligt at observere forskel mellem løvskov og stedsegrøn skov mht. antal insekter i jorden. Det skyldes bl.a., at der i løvskoven er et bedre fødegrundlag og dermed flere insekter, som nedbryder døde plantedele, herunder urter. o Her er nogle navne på urter, der findes i de danske skove. Nogle af dem vil også findes i Favrholt skov: Hvid anemone: Vorterod: Krat-viol og Skovsyre: Kodriver: Skovstjerne: Lærkespore: Bingelurt: Nellikerod: Storkenæb: Skovmærke og Majblomst: Fladstjerne: Gederams: Følg dette link: koven.htm for at vide mere om hver urt.

7 Dyr i skoven. Her følger beskrivelser af de dyr, man typisk kan finde i o skovlysningen (et åbent område inde i skoven). En skovlysning er et område, hvor nye plantearter har mulighed for at etablere sig. Det betyder, at mange arter vil konkurrere og samtidig danne fødegrundlag for mange dyrearter. Det er ligeledes et godt jagtområde for rovdyrene, idet der er gode muligheder for at få øje på byttet. Derfor er det også sandsynligt, at de dyr man finder her er gennemstrejfende. Det kan være hjorte, dådyr, spurvehøg. Skovduen er også en gæst, man kan observere i en skovlysning, idet den spiser frø og planter nede på skovbunden, så som bog, agern, korn, bær, frugter, ærter og grønne plantedele, som der vil være et varieret udvalg af her. o skovbrynet (udkanten af skoven, randzone) Skovbrynet er nok det sted i skoven, hvor der er den største variation af alle organismer. Det er et grænseland mellem åbent land og beskyttet krat. Det er også her, at skoven udvider sig, fordi der ikke er det samme konkurrence-tryk, som inde i skoven, hvor der er mange etablerede arter, som kan være svære at udkonkurrere. Til gengæld er der et andet slags konkurrence-tryk, nemlig inden for hver art. Det ekstra store udvalg betyder, at der er en stor variation af planter og urter, som prøver at etablere sig ved formering (frø og bær), og insekter, der drager nytte af det store udvalg. Både fugle, gnavere og rovdyr holder til ved skovbrynet. For insekt og bær/frø ædere er det et godt spisekammer, og for rovdyr et nemt jagtområde idet skovbrynet ikke er etableret med høje træer og buske. I fagsprog kaldes skovbrynet en spredningskorridor. Altså en åbning, som kan bruges til udbredelse til nye levesteder. o Løvskoven og stedsegrønne skove kan indeholde disse dyr: Admiral, Almindelig birketæge, Almindelig gedehams, Almindelig guldøje, Almindelig oldenborre, Almindelig skolopender, Almindelig spidsmus, Almindeligt firben, Bananflue, Birkemåler, Bogfinke, Broget fluesnapper, Brud, Dompap, Glat bænkebider, Gransanger, Grævling, Grå krage, Havesnegl, Husmår, Jernspurv, Korsedderkop, Kvækerfinke, Løvsanger, Rød Skov Myre, Muldvarp, Musvit, Musvåge, Natugle, Ravn, regnorm, Ræv, Rådyr, Råge, Sangdrossel, Skovflåt, Skovsneppe, Skrubtudse, Solsort, Sort skovsnegl, Spidssnudet frø, Spurvehøg, Stillids, Stor flagspætte, Stålorm, Sumpmejse, Træløber Svampe o Svampe er skovens nedbrydere. De er uafhængige af lys, og de omsætter både plantermateriale og døde dyr til jord og lettilgængelige næringsstoffer som herefter kan optages i skovens kredsløb igen. Svampe forbinder man ofte med champignon og lignende. Den spiselige del af disse svampe er kun en del af hele svampens frugtlegeme. Det svarer til blomster på planter. Den anden del af svampen kaldes myceliet. Det er den, del der typisk er indvævet i næringsmediet -eksempelvis et dødt dyr eller en træstamme.

8 Svampe kan inddeles i kategorier, alt efter hvordan de får deres næring. Nedbrydere: nedbryder døde organismer Parasitter: Svækker eller dræber levende værter Predatorer: fanger aktivt deres bytte Mutalister: indgår i symbiose (samspil) med fotosyntetiserende organismer. (planter, alger) Nogen svampe er giftige, derfor LAD VÆRE MED AT SMAGE PÅ SVAMPE, HVIS I IKKE VED OM DE KAN SPISES. Der findes ikke nogen svampe i Danmark som er så giftige, at man ikke kan røre ved dem. Derfor kan man godt indsamle dem, hvis man tager nogle forbehold. Husk f.eks.at vaske fingrene efter indsamling. Dette er en god hjemmeside om svampe, med mange links til relevante websider. Søen o Søen er skovens drikkekar for mange dyr. Søen består af ferskvand. Ferskvand er i konstant bevægelse. Det fordamper og fortættes. Man har beregnet, at vand i en sø kan have en omløbs-cyklus på år. Det fordamper, bliver til en sky, regner på en mark, siver ned i undergrunden, her siver det meget langsomt ud til havet, det fordamper fra havet, fortættes i en sky, regner ned i en sø. Det er blot en af de mange kredsløbsveje som vand kan transporteres igennem. En anden er gennem levende organismer. Det er derfor oplagt at bruge dette til formidling af vandets kredsløb. Det vil være for omfattende at beskrive alle aktiviteter man kan lave ved en sø her. Derfor henvises til følgende websites: dyrelivet i søen o Man skal have net og fotobakke med ud til søen for at bestemme dyrene derude. Ellers skal man have en håndfuld syltetøjsglas med ud for at kunne hælde det opsamlede materiale ned i. hvis man vælger at dyrene skal med hjem, skal man hælde vandet fra prøven og bruge husholdnings sprit i syltetøjsglassene. Herefter hældes prøven med i spritten. Grunden til at man skal bruge sprit er dels for at dyrene ikke æder hinanden. Og dels fordi de er nemmere at se på når de ikke bevæger sig. vandets kredsløb

9 temperatur o temperaturen skal måles i a) overfladen b) 2 cm under overfladen c) en arms dybde under overfladen. Med fordel kan man finde nord og syd siden af søen og lave målinger. Temperaturen kan sige noget om aktiviteten af dyr og mikroorganismer. Des højere, des mere aktivitet. Desuden vil temperaturen fortælle noget om vandets iltindhold. Des højere temperatur, des mindre ilt kan der være bundet i vandet, og visa versa. 7) Oversigt over aktiviteter Solsystemet o Lave et solur. o Arbejde med en simpel model af jorden, solen og månen. o Længden af dag og nat. o Årstiderne. o Lave iagttagelser og forsøg i forbindelse med tyngdekraften. o Stjernebilleder Skoven o Indsamle og sortere materialer. o Lave min egen urte bog o Udstille materiale. o Indretning af terrarium med smådyr. o Tage gipsafstøbning af dyrespor. o Træs egenskaber (flyde, brænde, bøje, mv.). o Træerne omkring skolen. o Skovmad o Lære nogle få træsorter at kende (bøg, eg, ahorn, rødgran, fyr). o Skovens dyr karakterdyr (f ræv, rådyr, spætte, grævling, mv.). o Smådyr i skoven. o Spor efter mennesker og dyr i skoven. o Skoven og de fire årstider. o Tag et stykke skovbund ind i klassen om foråret og se det spire og gro. o Samle svampe o Indsamling af vanddyr til akvarium, forår og efterår. o Planter i en skov Årstiderne og vejret o Lave papirflyvere. o Lave papirvindmøller. o Tegneserie med vindstyrker. o Sejle med sejlbåde. o Begyndelse læring om klima- og plantebælter. o Vejr-observationer.

10 8) Forslag til øvrige materialer Internetadresser Bøger (litteraturliste) o Bios A,B og C fra Gyldendal + lærervejledning o Ferskvand en biotop, Bering Peter, gyldendal o Træer og buske i landskabet, forlaget Politiken Natur 9) Forslag til evaluering Mindmap som evalueringsredskab Faglig test Rapporter Fremlæggelse