TIL VIRKSOMHEDER I BALLERUP KOMMUNE avisen NR. 3 SEPTEMBER 2013 El i cyklen giver vind i håret side 3 Hvad handler miljøtilsyn om? side 10
For enden af vejen - Nyvangen Ballerup Kommune og Energitjenesten inviterede i foråret 2013 grundejerforeninger i Ballerup Kommune til et For enden af vejen arrangement med temaet energirenovering og CO 2 besparelser. Her kunne bolig ejerne få rådgivning om energibesparelser tilpasset præcis deres type bolig. Af Lotte Raabo Larsen I de 17 helt ens huse fra 50 erne i Grundejerforeningen Ottabo har det gennem tiderne været muligt at genbruge døre og andre bygningsdele. Når nogle boligejere får en ny og mere energivenlig bygningsdel, tilbydes den gamle til andre i kvarteret. På den måde får alle i kvarteret hele tiden udskiftet til bedre bygningsdele. Således har Palle Nielsen overtaget en altandør fra genboen, der lige passede ind i dørhullet ved udskiftning. Så genbrug, bygningsdele og erfaringsudveksling er med til at binde beboerne i kvarteret sammen og skabe samhørighed mellem huse og mennesker i kvarteret. Nu snakkes der moderne teknologi, og der er interesse for yderligere energibesparende tiltag i kvarteret. 27. april 2013 modtog Grundejerforeningen Ottabo Energitjenestens rullende energivogn og rådgiverteam. Besøget startede i boligejernes nærmiljø - nemlig for enden af parcelhusvejen Nyvangen. Fra Energitjenestens demonstrationsvogn blev boligejerne tilbudt rådgivning og samtale om energibesparende tiltag i deres parcelhuse. Boligejerne mødte talstærkt op med interesse, hjemmebag og kaffe. Senere fik bo- Indhold side 2 side 3 side 5 side 6 side 8 For enden af vejen - Nyvangen El i cyklen giver vind i håret PCB i bygninger Elcykler - en god investering Har din virksomhed fokus på medarbejdernes trafiksikkerhed? side 8 side 9 Lovpligtig digital postkasse til virksomheder Salg af energibesparelser side 10 Hvad handler miljøtilsyn om? side 11 Ny hjælp til mindre virksomheder, der vil tjene penge på at være grønne side 12 Skal I bygge om? 2
ligejerne mulighed for et personligt energitjek af deres bolig. Besøget i udvalgte huse skulle vise typiske problemstillinger i forhold til at energirenovere hus i netop Grundejerforeningen Ottabo. Husene i Grundejerforeningen Ottabo var oprindeligt på 97 m 2 og ca. 42 m 2 i tilbygning, men flere er tilbygget yderligere. Grundene er på mellem 600 og 700 m 2. Der er ikke lavet fælles energitiltag i Grundejerforeningen, men de fleste er gået fra olie til gas. På Nyvangen bor Palle og Britt. De har en otte år gammel tilbygning, som har både gulvvarme og brændeovn, men tilbygningen opleves ofte for varm i forhold til resten af huset, så de kunne godt tænke sig en bedre transport af varmen, fx ved at flytte varmen fra tilbygningen til hovedhusets øvrige rum. Parret bruger ca. 7.000 kr. om året på varme i deres 120 m 2 store bolig. De bruger brændeovn som supplement til naturgasopvarmning, og har aldrig haft varmen tændt på 1. sal, da varmen fra stueetagen stiger opad, og taget på 1.sal er godt isoleret med 400 mm rockwool og holder på varmen. - Vi vil gerne være med til at spare CO 2. Vi har alle gjort noget, da vi fik solfangere for 18 år siden og vi fik helt nye solfangere sidste år. Huset taghældning er på 45 grader. Det er sydvendt, og passer rigtig godt til solfangere. Om sommeren er vi selvforsynende med varmt vand fra en 300 liters varmtvandsbeholder tilsluttet solfangerne, fortæller Palle Nielsen. - Vi vil også gerne spare penge, tid og plads. Vi gik fra olie til gas for 8-10 år siden. Det er dejligt at slippe for at ringe efter oliemanden, og vi har fået ekstra plads, hvor olietanken har stået. Her har vi fået plads til vaskemaskine og tørretumbler, og her har vi også energistyringsanlægget til vores solfangere, hvor vi kan aflæse de aktuelle vandtemperaturer. Vi bruger ca. 15.500 kr. om året på el. Besøget viste, at flere i grundejerforeningen allerede har arbejdet på at nedbringe deres energiforbrug ved for eksempel at øge ydervægs- og loftsisolering og udnytte solenergi til varmtvand. En enkelt har varmegenvindingsanlæg på loftet. Men der var stadig potentiale for besparelser på for eksempel strøm, som viste sig at være mere omkostningsfuld og fylde mere i det totale energiforbrug for boligen end forventet. Det kom som en overraskelse for beboerne, at for eksempel en strømforsyning til en større privat computerarbejdsplads let koster 1,5 kr. i timen at køre. Også bedre udnyttelse af varmen i huset ved varmegenvinding og varmefordeling samt skunk- og facadeisolering var på tale i forhold til kommende energitiltag. El i cyklen giver vind i håret To inkarnerede bilister bytter bilen ud med en elcykel og får øjnene op for de fordele, der følger med den ekstra motion og masser af frisk luft. Af Maria C. Winther Helene Wolff, Nordea Liv & Pension og Elise Bundgaard, Topdanmark med deres smarte elcykler. Er det muligt at omvende to bilister, med mere end 10 km mellem arbejde og hjem, til at blive cykelpendlere på blot tre måneder? Svaret er ja, og midlet er en lille elmotor på cyklen, som giver medvind i al slags vejr. Fortsættes side 4 } 3
Som et pilotprojekt mellem Ballerup Kommune, Nordea Liv & Pension og Topdanmark, har fire medarbejdere fået mulighed for at afprøve en el-cykel i en periode på tre måneder. Vi har mødt Helene Wolff og Elise Bundgaard, der er de først to el-cyklister i projektet. - Jeg kan også mærke en forbedring på humøret og energiniveauet, så jeg er virkelig positivt indstillet overfor projektet. Regn og vind ingen hindring Regn og blæst, som normalt holder folk i bilerne, er ikke en hindring på den eldrevne to-hjuler. at justere sin rute i forhold til fremkommelighed og hastighed på cyklen. - Hvis man virkelig vil op i fart, skal man vælge lange lige stræk uden snoninger og afbrydelser, og så skal man også lige undersøge, om den cykel man har, kan komme igennem de knallertbomme, som jeg efterhånden har mødt en del af, siger Helene Wolff med et smil i stemmen. I starten var jeg lidt øm i benene, men nu er der ikke noget at mærke, og så har jeg endda tabt 3 kg, kun ved at ændre vaner fra bil til elcykel Helene og Elise arbejder i henholdsvis Nordea Liv & Pension og Topdanmark, begge lokaliseret i Ballerup. De har mellem 11 og 15 km hver vej, så for dem var det ikke oplagt at tage cyklen på arbejde. Det var lige indtil tilbuddet om at afprøve en elcykel dukkede op. - Jeg var solgt allerede efter den første måned med elcyklen. Nogle gange var jeg nødt til at tage bilen, og det var vildt irriterende. Sådan havde jeg ikke troet, det ville være for mig, lyder det fra Elise Bundgaard, der før projektet tog bilen til arbejde hver dag. - Man kan godt være tilbøjelig til at vælge bilen, når det regner eller blæser kraftigt, men det har altså slet ikke været tilfældet nu, hvor jeg har en elcykel. Jeg er super glad for cykelturen og regn og blæst har altså ikke været en hindring. Det er bare så nemt med elmotoren, fastslår Elise Bundgaard. Husk at lade batteriet op og find en god rute Der har da også været udfordringer forbundet med at vælge en el-cykel i pendlingen til og fra arbejdet. For eksempel har Helene været nødt til - Cyklen er også noget tungere end en almindelig cykel, så det er en god idé at sørge for, at batteriet er ladet op, ellers bliver det nogle hårde kilometer, når man løber tør for strøm, siger Elise Bundgaard, som tog chancen en dag, hvor strømniveauet var lavt. Både Elise og Helene har planer om at anskaffe deres egen cykel, og alt i alt har de begge haft en rigtig god oplevelse med at skifte bilen ud med en elcykel flere dage om ugen. - Det har helt sikkert været spændende at prøve kræfter med en elcykel, både på godt og ondt. En af mine kollegaer har faktisk allerede købt en, efter at have prøvet min lånecykel, og jeg er i hvert fald selv blevet inspireret til også at anskaffe mig en, erklærer Helene afslutningsvis. Fra inkarneret bilist til entusiastisk cyklist - Det er helt fantastisk at kunne sidde på sin cykel og få frisk luft på vej til arbejde, når man nu er vant til at sidde i den varme bil og svede, siger Helene Wolff som samtidig føler, at hun har forøget sin muskelstyrke i benene. - Man bruger alligevel benene en del, når man kører 30 km om dagen. Det er jo ikke sådan, at man bare kan sidde stille, og lade motoren gøre hele arbejdet. Elise Bundgaard har også haft glæde af elcyklen på det motionsmæssige plan. - I starten var jeg lidt øm i benene, men nu er der ikke noget at mærke, og så har jeg endda tabt 3 kg, kun ved at ændre vaner fra bil til elcykel, siger hun og tilføjer: Det er helt fantastisk at kunne sidde på sin cykel og få frisk luft på vej til arbejde Projektets formål: at inspirere testpersonerne og andre, til at bruge cyklen til den daglige pendling Ideen med at få bilisterne op på en elcykel er, at man som enkeltperson vil kunne spare store mængder CO 2, hvilket er et vigtigt mål for Ballerup Kommune Projektet er søsat i samarbejde med Formel M, som arbejder for at nedbringe CO 2 udslip i Danmark Elcyklen er de seneste år blevet et meget populært transportmiddel. I 2012 blev der solgt ca. 20.000 elcykler i Danmark. Der findes et stort udvalg af forskellige modeller på det danske marked, med en pris på ca. 7.000-25.000 kr. Ballerup Kommune har netop fået tilsagn om, at et storstilet projekt med udlån af elcykler kan gå i luften fra næste forår. Her vil ansatte i kommunen samt i kommunens virksomheder få mulighed for at låne i alt 20 elcykler til pendling. 4
PCB i bygninger nye anvisninger fra Statens Byggeforskningsinstitut. Af Ole Lützen, Miljøavissamarbejdet PCB er efterhånden blevet et erkendt problem i bygninger. Det gælder både med hensyn til sundhedsfaren ved at opholde sig i bygninger, hvor der er PCB i luften, samt ved byggearbejder som nedrivning og renovering, hvor personer kan komme i direkte kontakt med PCB, samt hvor PCB en kan medføre, at bygge- og anlægsaffaldet ikke kan genanvendes på grund forureningsfare og risiko for sundheden. Affaldsbekendtgørelsen blev med virkning fra den 1. januar 2013 ændret, så der ved nedrivning og renovering af bygninger og anlæg skal foretages en screening for PCB og eventuelt en kortlægning, inden arbejdet påbegyndes, ligesom der skal fortages anmeldelse til kommunen. Hvad der i de enkelte tilfælde skal foretages, afhænger af, hvornår bygningen eller anlægget er opført eller eventuelt renoveret, da særligt bygninger opført eller renoveret i perioden 1950 til 1977 kan indeholde PCB. Affaldsbekendtgørelsen er imidlertid ikke særlig detaljeret og præcis med hensyn til, hvordan arbejdet konkret skal gribes an, og Statens Byggeforskningsinstitut har med de to anvisninger - SBi-anvisning 241, Undersøgelse og vurdering af PCB i bygninger, 2013, og SBi-anvisning 242, Renovering af bygninger med PCB, 2013 givet mere detaljerede anvisninger på, hvordan problemerne med PCB i bygninger og anlæg skal gribes an. De to anvisninger supplerer hinanden. Den ene, anvisning 241, beskriver blandt andet, hvordan bygninger undersøges og vurderes med hensyn til PCB. Undersøgelserne kan være foranlediget af sundhedsmæssige forhold, eller fordi bygningen skal renoveres eller rives ned. Anvisning 241 beskriver således både, hvordan bygninger - med henblik på imødegåelse af sundhedsrisici - kan gennemgås og kortlægges med hensyn til forekomsten af PCB ved at måle PCB i indeluften og undersøge byggematerialerne, og hvordan en kortlægning af PCB i byggematerialer - med henblik på PCB-renovering, eller renovering af andre årsager, eller nedrivning - skal foretages. Den anden anvisning, 242, beskriver, hvordan PCB-renovering overordnet kan forløbe, og gør rede for mulige afhjælpningsmetoder og praktiske aspekter forbundet med renoveringen, herunder affaldshåndtering og beskyttelse af mennesker og miljø. Vinduer med PCB-holdige termoruder fra renovering. Et afsnit i anvisningen beskriver renoveringsprocessen. Planlægningstrinene fra tidspunktet, hvor der er mistanke om, at bygningen indeholder PCB, til gennemførelsen af PCB-renoveringen, er beskrevet. Også bygherrens forpligtelser i forhold til sikkerhed og affaldshåndtering i en bygning med PCB er beskrevet. Anvisningerne kan findes på http://anvisninger.dk/publikationer/sider/ Renovering-af-bygninger-med-PCB.aspx/Forord#a_Toc360197514 eller kan købes som e-bøger eller som trykte udgaver. Nyt på PCB-guiden Som led i regeringens handlinsplan mod PCB i bygninger, blev PCB-guiden oprettet. Guiden er målrettet borgere, virksomheder og kommuner, og indeholder relevant information, der løbende vil blive opdateret for netop disse målgrupper. I juni blev den første del af kortlægningen af PCB i den danske bygningsmasse offentliggjort på PCB-guiden. Kortlægningen viser i hvor stor del af bygningsmassen fra 1956-1977, der er fundet PCB. Resultaterne viser bl.a., at der oftest findes PCB i elementbyggerier, hvilket typisk vil være etageejendomme, kontorbyggerier og institutionsbyggerier. Undersøgelsen viser dog også, at PCB er udbredt i en- og tofamilieshuse fra perioden. Dernæst vurderes det på baggrund af kortlægningen, at der er højere forekomst af PCB i skoler end i andre offentlige bygninger. Undersøgelsen kan læses i sin helhed på www.pcb-guiden.dk 5
4 borgere med lånte elcykler forår 2013. Elcykler - en god investering Virksomheder kan tjene penge på elcykler. Brug af elcykler giver sundhedsmæssige fordele både i form af færre sygedage og medarbejdere, der trives bedre. Af Jesper Toft, Herlev Kommune Den stigende biltrafik giver anledning til et stigende lokalt udslip af skadelige små partikler fra bilerne, skaber regionalt mere trængsel, og medfører globalt et større og større CO 2 -udslip. Samtidig oplever borgerne stigende sundhedsproblemer på grund af manglende motion. En del af løsningen kan være brug af en elcykel til og fra arbejde, da det udvider ens cykelradius op til 20 km, der med en almindelig cykel er på måske 5 km. Brug af elcykler rummer en række både økonomiske, sundhedsmæssige og miljømæssige fordele også for virksomhederne (se tabel). Samtidig er den også en fordel for medarbejderne, der for manges vedkommende er optaget af den individuelle sundhedsmæssige gevinst ved at tage (el)cyklen frem for bilen. Undersøgelser viser, at 2/3 af danskerne gerne vil bevæge sig mere og dermed undgå livsstilsrelaterede sygdomme som fx hjertekarsygdomme og flere former for kræft. (El)cykling er en nem måde for mange til at udnytte den nødvendige transport til motion. Borgere låner elcykler For at motivere daglige bilpendlere til tage en elcykel og lade bilen stå til og fra arbejde har Herlev Kommune udviklet et simpelt koncept for udlån af elcykler (Herlevkonceptet). I konceptet går miljø- og sundhedshensyn hånd i hånd med praktiske hensyn. Herlev Kommune har siden foråret 2012 udlånt 5 elcykler i 3 måneder forår FORDELE VED AF SKIFTE FRA BIL TIL ELCYKEL: Sundere medarbejdere dokumenteret fald i sygefravær på 5-7 dage/år Medarbejderne møder friske op uden at svede - øger deres fysiske og psykiske velvære Medarbejdere ser de sundhedsmæssige fordele som en individuel gevinst Sparer penge på brændstof, vedligehold og forsikring af bilerne Serviceaftale på elcykler betyder ingen problemer med vedligehold Sparer CO 2 -udslip - fra gennemsnitligt 271 g/km i bil til 22 g/km på elcykel Mindre trængsel på vejene i myldretiden Ingen parkeringsudgifter Godt alternativ til medarbejdere uden kørekort 6
og efterår til interesserede borgere, der pendler mere end 5 km til arbejde. Elcyklen leveres af Jensen cykler med fuld service og vejhælp, hvis elcyklen ikke kan køre. Vejhjælp er vigtig for at sikre, at elcyklen kan køre så meget på vejen som muligt og ikke være på cykelværksted i længere perioder. Det øger motivationen hos lånerne og sikrer en målbar sundhedseffekt. Borgerne får tilbudt at låne en elcykel mod, at de stiller bilen og tager elcyklen mindst 4 gange om ugen til og fra arbejde. Det er nødvendigt for at få en målbar sundhedseffekt ud af det. Det er også en del af Herlevkonceptet at tilbyde borgerne et sundhedstjek før og efter lånet af elcyklen. Sundhedstjekket måler borgernes kropsalder før og efter udlånet og består af vejning, blodtryksmåling og 4 fysiske test. Testene giver ikke sved på panden, men giver et billede af styrken i mave-, over-, og underkrop, samt af smidigheden. Kropsalderstesten er valgt af flere grunde: Hvad med virksomhederne? Mange kommuner har gennemført transportvaneundersøgelser blandt større arbejdspladser. De viser, at hovedparten af de daglige ture mellem hjem og arbejdsplads foregår i bil også selv om turene er 6, 8 eller 11 km. På grund af fordelene ved elcykling (se skema) har virksomhederne en fordel i at præsentere medarbejderne for elcykler for på den måde at motivere dem og lade dem erfare, at det faktisk er muligt at cykle op til 20 km til og fra arbejde, uden det er for hårdt og samtidig få en god oplevelse ud af det. Helle Scheller fra projekt Fra bil til cykel i Kræftens bekæmpelse anbefaler virksomheder at sætte mere fokus på cykelmulighederne på arbejdspladsen (herunder elcykler), at vise mulige eksisterende faciliteter frem og at ledelsen går foran og derfor selv tager (el)cyklen. Omvendt flytter tilbud fra virksomheden om udstyr og ekstra-goder som fx regntøj og cykelhjelm ikke bilister ud af bilen, men tilgodeser kun de, der cykler i forvejen. I en undersøgelse fra Skejby om transportvaner fra 2011 efterlyste de ansatte især 3 ting: Firmacykler af høj standard, herunder firmaelcykler, vil være et godt incitament for at tage (el)cyklen frem for bilen. Øget synliggørelse af (el)cykler vil gøre det nemt også for de medarbejdere, som normalt ikke ville benytte en firmacykel og som måske virkelig havde et behov for motion, at tage en (el)cykel. Brug af egen cykel i arbejdstiden vil være et incitament til at tage egen cykel frem for en bil hvis virksomhederne betaler op til 51 øre/km skattefrit til medarbejderne. det er simpelt at forstå (Chris Macdonald og flere arbejdspladser bruger det), det giver rimelig god indsigt i egen sundhed, det virker motiverende (at kunne blive yngre) og det giver mulighed for umiddelbar belønning at blive yngre! Efterspørgslen har været stor blandt Herlevs borgere, og det har også været en succes, da mere end halvdelen af deltagerne efterfølgende har købt en elcykel, og derfor bliver gode ambassadører til fordel for elcykler. Deltagere, der har cyklet mindst 3 dage om ugen, er blevet op til 3 kropsår yngre, og enkelte deltagere har også fået mod på at cykle mere end tidligere. Herlevkonceptet for udlån af elcykler er rimelig fleksibelt og kan derfor fint bruges til både kommuners udlån til borgere (og ansatte), til hospitalers udlån til medarbejdere eller i det hele taget til virksomheders udlån til medarbejdere. Konceptet bruges i dag af over 6 kommuner og flere hospitaler. Læs mere om Herlevkonceptet for elcykler her: http://www.formelm.dk/omformelm/grøntmobilitetskontor/herlev-konceptforudlånafelcykler/ Læs mere om Kræftens Bekæmpelsesprojekt fra bil til cykel her: http://www.cancer.dk/ fysisk+aktivitet+og+kost/fra+bil+til+cykel/ 7
Har din virksomhed fokus på medarbejdernes trafiksikkerhed? Der er involveret et erhvervskøretøj i hver tredje dødsulykke i trafikken. Og hvert år sker der 1.400 trafikulykker, der minimum har en sygedag som følge. Af Dorte Nejrup, Miljøavissamarbejdet Rådet for sikker Trafik har i samarbejde med Forsikring & Pension valgt at gøre opmærksom på dette område ved i år at uddele Sikker Trafik Erhverv-prisen. Målet med prisen er få mindsket antallet af trafikulykker i arbejdstiden samt til og fra arbejde ved, at virksomhederne er opmærksomme på problemerne og udarbejder en politik for området. Det kan fx dreje sig om retningslinjer for brug af mobiltelefon, sikkerhedskrav til køretøjerne, samt planlægning der mindsker stress og træthed under kørsel. Prisen vil blive uddelt til virksomheder, der med ét eller flere initiativer har sat fokus på trafiksikkerheden. Der vil blive lagt vægt på en række kriterier, men det vil ikke være nødvendigt at opfylde alle områder for at deltage, bl.a. følgende kriterier: Uddannelse af medarbejdere for at gøre dem mere trafiksikre. Virksomheden har udarbejdet en trafiksikkerhedspolitik. Virksomheden har sat konkrete mål for arbejdet med trafiksikkerhed. Virksomheden har målt en effekt på konkrete initiativer, der fremmer trafiksikkerheden. Både danske og udenlandske erfaringer viser, at der er mange gevinster for virksomhederne ved at arbejde med trafiksikkerhed som fx Færre person- og materielskader Besparelser på brændstof Færre sygedage og mindre stress Bedre image Mindre CO 2 Der er ansøgningsfrist til prisen den 20. september 2013, og prisen bliver uddelt d. 10. oktober. Ansøgningen til prisen foregår elektronisk på: http://www.sikkertrafik.dk/erhverv/erhverv/ Erhvervspris.aspx Lovpligtig digital postkasse til virksomheder Den 1. november 2013 bliver det lovpligtigt for alle med et CVR-nummer at have en postkasse til Digital Post fra det offentlige. Postkassen er gratis og kan oprettes på Virk.dk. Opret en digital postkasse, så I ikke går glip af vigtige meddelelser om fx sygedagpenge, straffeattester, bilsyn og årsregnskab. Den digitale postkasse får samme status som jeres fysiske postkasse. Det betyder, at I har ansvar for at læse den digitale post, der lander i postkassen. I skal bruge en medarbejdersignatur, når I opretter postkassen. Har I ikke en medarbejdersignatur, bør I bestille den allerede nu. Der kan være en del ventetid. Læs mere og opret postkassen på virk.dk/postkasse. Digital Post er et resultat af den fælles offentlige digitaliseringsstrategi. Postkassen til virksomheder, foreninger mv. vil spare samfundet for knap 400 mio. kr. om året til glæde for både borgere og virksomheder. Gode råd: Opret postkassen allerede nu, så I kender funktionerne, inden postkassen bliver lovpligtig. Din virksomhed skal bruge en medarbejdersignatur, når I opretter jeres postkasse. Læs mere og bestil via Virk.dk/postkasse. Udpeg en administrator, der opretter kassen og uddeler brugerrettigheder. post- Brug hjælpen på Virk.dk/postkasse. 8
Salg af energi- besparelser At energirenovere virksomhedens bygninger, inventar eller produktionsudstyr er et stort projekt. Der skal større investeringer til og tilbagebetalingstiden kan være lang. Men der er penge at hente i de energibesparelser, som virksomheden opnår. Af Christine Thorsen Din virksomhed kan nemlig sælge energibesparelserne til el-, naturgas-, og fjernvarmedistributører. Vi har samlet en række råd og fakta, som kan hjælpe dig på vej. Net- og energidistributører giver tilskud og rådgivning Alle net- og energidistributionsselskaber som DONG, HMG og Vestforbrænding er forpligtede til at bidrage til at reducere energiforbruget og energitabet i energinettet. Det gør de bl.a. ved at fremme energibesparelser i virksomheder (og hos private borgere) via rådgivning og økonomisk tilskud til realisering af virksomhedernes energibesparelser. Virksomheden kan typisk vælge imellem rådgivning eller økonomisk tilskud til at udføre konkrete energirenoveringer. Hvis du og din virksomhed vælger at få økonomisk tilskud, så får net- og energidistributørerne retten til at indberette energibesparelserne, og de giver din virksomhed et givet beløb pr. kwh. Varierende priser på energibesparelser Energidistributørerne er hver især forpligtede til at bidrage med en given andel besparelser hvert år. Derfor er der også forskel på, hvad de vil give i tilskud pr. kwh for dine energibesparelser. Samtidigt kan tilskuddet variere henover året. I januar har de ikke travlt med at få hentet energibesparelser hjem, og derfor kan prisen, de vil betale, være lav. Sidst på året er der typisk selskaber, som ikke har fået realiseret deres energibesparelser, og som derfor kan være villige til at betale mere pr. sparet kwh. Det er en god idé at hente flere tilbud hjem fra energidistributører for at få den bedste pris. Aftal med net-og energidistributøren, før håndværkeren Hvis du har planer om at lave energirenoveringer, er det vigtigt, at du indgår aftale om salg af dine estimerede energibesparelser, før du laver aftale med håndværker eller entreprenør, og går i gang med selve energirenoveringen. Aftalen går på, at du overdrager dine energibesparelser til net- eller energidistributøren, som så har ret til at indberette dem. Men har du først lavet kontrakt med en håndværker eller entreprenør, eller er gået i gang, så får du ikke noget for dine energibesparelser. Hvilke besparelser kan sælges? Der er regler for, hvilke energibesparelser der kan sælges. Det vigtigste er, at besparelserne er dokumenterbare. Det er typisk konstruktionsmæssige ændringer som isolering, udskiftning af belysning, renovering af ventilationsanlæg, som kan dokumenteres. Besparelser ved informationskampagner og opsætning af målere, der kan spotte unødvendigt energiforbrug, ligger lidt i gråzonen. Men såfremt der planlægges opfølgning på kampagner og målinger, og det kan dokumenteres, at der vil være besparelser, så kan det også give tilskud. Ved gråzonetilfælde kan det være en god idé at kontakte Energistyrelsen og høre, hvad der skal til af dokumentation, før man går i gang. Sælg også besparelser på din transport Din virksomhed kan også sælge energibesparelser fra transport. Her kan du bl.a. sælge energibesparelser på udskiftning af køretøjer til mere energivenlige typer, montering af brændstofbesparende dæk og dæktryksovervågere. Mere information Find mere information om, hvilke energidistributører der yder rådgivning og køber energibesparelser på www.energisparesiden.dk. Find information om rammerne for energispareordningen og energiselskabernes spareforpligtelser på Energistyrelsens hjemmeside: http://www.ens.dk/forbrug-besparelser/energiselskabernes-spareindsats http://www.ens.dk/forbrug-besparelser/energiselskabernes-spareindsats/dokumenter-energiselskabernes-spareindsats 9
Hvad handler miljøtilsyn om? Ballerup Kommune skal føre løbende miljøtilsyn med en række af kommunens virksomheder. Miljøtilsynet handler om at sikre, at regler på miljøområdet overholdes, samt at have en løbende dialog med virksomhederne om muligheder for at foretage forbedringer og forebygge forurening. Af Mette Henningsen, Herlev Kommune Kommunen har pligt til at føre løbende tilsyn med de virksomheder, som har en miljøgodkendelse, samt virksomheder hvis produktion kan give anledning til forurening, bl.a. jern- og metalvirksomheder, autoværksteder, maskinsnedkerier, elektrotekniske virksomheder, grafiske virksomheder etc. Kommunen fører også tilsyn med de virksomheder, som har vaskepladser, vaskehaller eller udleder spildevand fra deres produktion. Formålet med miljøtilsynet er at sikre, at regler på miljøområdet overholdes, men herudover bruges tilsynet også til at have en løbende dialog med kommunens virksomheder om alt fra nye regler til muligheder for at forebygge forurening, og arbejde aktivt med virksomhedens miljøforhold. Miljøtilsyn i praksis Ved et miljøtilsyn besøger 1-2 medarbejdere fra Center for Miljø og Teknik virksomheden. Under tilsynet vil medarbejderne fokusere på en gennemgang af bl.a. spildevand, udledning af stoffer via udsugninger til luften, støjende aktiviteter på virksomheden, sortering, opbevaring og bortskaffelse af virksomhedens affald, tømning af oliudskiller, opbevaring af farligt affald, olier og kemikalier. Virksomheden kan selv gøre mange ting i den daglige drift for at forebygge, at der sker forurening. Det sikrer de miljøregler, som virksomheden skal overholde. Fx er det vigtigt, at farligt affald håndteres og opbevares, så der ikke er risiko for, at det kan forurene jorden omkring opbevaringsstedet eller løbe til kloak eller lignende. Det kan virksomheden sikre ved at opbevare farligt affald, olier og kemikalier på spildbakker med riste og på asfalt- eller betonbelægning, som ikke har revner etc. Opbevares affaldet udendørs, skal det også være overdækket. Mange affaldsfraktioner udgør en ressource, som er vigtig at kunne udnytte. Derfor er det vigtigt, at virksomheden sorterer genanvendeligt affald som pap, papir, plast, glas, metal etc. fra, og bortskaffer det til genanvendelse. Hvis affaldet sorteres grundigt, vil virksomheden ofte kunne få penge for de genanvendelige fraktioner. Hvis virksomheden udleder stoffer til luften via udsugninger, vil kommunen gennemgå, hvilke stoffer der er tale om, samt om der er filter på udsugningen. Det er vigtigt at filtre kontrolleres og efterses jævnligt og skiftes efter behov. Virksomheden skal sørge for at have dokumentation for, at filtre er blevet vedligeholdt, som de skal. For virksomheder som udleder spildevand, udarbejder kommunen en tilladelse for udledning af vandet med en række vilkår, som virksomheden skal overholde. Ved tilsynet vil der blive fulgt op på, om der er taget prøver af spildevandet, og om en eventuel olie- eller fedtudskiller samt sandfang er blevet tømt. Derfor skal virksomheden opbevare kvitteringer for tømning og analyseresultater for spildevandsprøver, som kan fremvises til kommunen på tilsynet. Giver virksomhedens produktion anledning til støj, vil kommunen også gennemgå, om der er igangsat initiativer til at begrænse støjen. Det er vigtigt, at virksomheder, der har støjende aktiviteter, ikke har døre og vinduer stående åbne, så støjen kan genere naboer. Hvis der er udendørs installationer, som generatorer, udsugninger etc. er det også vigtigt, at støjen fra disse begrænses, eksempelvis ved at de kun kører, når virksomheden er i drift. Hvis reglerne ikke overholdes I nogle tilfælde vil der være forhold, som er nødvendige for virksomheden at rette op på for at kunne overholde miljøreglerne. I sådanne situationer vil kommunens medarbejdere fortælle Fortsættes side 11 } 10
Ny hjælp til mindre virksomheder, der vil tjene penge på at være grønne Hvordan laver jeg en grøn forretningsmodel for min virksomhed? Hvad skal der til, for at jeg kan miljømærke mit produkt? Hvordan sparer jeg på ressourcerne? Hvor meget påvirker min virksomhed miljøet og hvad kan jeg gøre for at mindske påvirkningen? Af Lene Bisgaard, Brøndby Kommune Disse og mange flere spørgsmål om, hvordan man gør miljø til en del af sin forretning, kan erhvervsdrivende nu få hjælp til at svare på, når de henvender sig til et af de fem regionale Væksthuse, der vejleder små og nystartede virksomheder rundt i Danmark. Miljøindsatsen er et vigtigt konkurrenceparameter Miljøministeriet har i samarbejde med Erhvervsog Vækstministeriet udviklet et nyt værktøj kaldet Væksthjulet til Grøn Forretning, som fremover kan hjælpe virksomheder til at skabe vækst ved at satse på grønne forretningsmuligheder. For eksempel kan I få hjælp til at finde vej til den relevante miljømærkning af lige netop jeres produkt, til at få ideer til hvordan I kan gøre jeres forretningsmodel mere grøn eller helt konkret til, hvordan I på én gang sparer penge og gavner miljøet ved at gøre IT-driften grøn. Medarbejderne på landets fem regionale Væksthuse står nu klar med hjælp og vejledning. Og de glæder sig til at inspirere virksomhederne og til at kortlægge jeres muligheder for at drive grøn forretning, der betaler sig. Yderligere oplysninger Sune Kirkegaard Rotne, AC-fuldmægtig i Miljøstyrelsen, tlf. 7254 4599, email: sukro@mst.dk } Fortsat fra side 10 ved tilsynet, hvad der skal ændres for at sikre dette. Der vil blive lavet en aftale om, hvornår kommunens medarbejdere kommer på endnu et tilsyn for at følge op på, at ændringerne er foretaget. Dialog og vejledning Et miljøtilsyn handler dog ikke kun om kontrol af virksomhedens miljøforhold, men giver også mulighed for i fællesskab at finde forbedringsmuligheder. Det kan eksempelvis være energioptimeringer eller yderligere sortering af affald. Virksomheden kan også bruge miljøtilsynet til at få afklaret eventuelle spørgsmål til kommunen, eller få råd og vejledning til hvordan de kommer videre med at arbejde med deres miljøforhold. 11
Skal I bygge om? Husk, du skal have styr på både anmeldelser og tilladelser, inden du går igang. Af Anne Adamsen, Albertslund Kommune Der er masser at holde styr på, når man skal bygge om på virksomheden. Miljømæssigt er der forskellige krav, som skal være opfyldt, inden ombygningen kan påbegyndes. omgivelser, skal man have tilladelse til midlertidige aktiviteter, der foregår i en afgrænset tidsperiode. Midlertidige aktiviteter er fx større nedrivningsarbejder, facaderensning, knusning af bygge- og anlægsmaterialer og mobile asfaltanlæg. De skal anmeldes til kommunen, senest 14 dage inden arbejdet påbegyndes. Tilladelsen indeholder vilkår, som I skal overholde. Et typisk krav er, at arbejdet kun må foregå på hverdage kl. 7-17 og de nærmeste naboer skal have en skriftlig orientering. Byggeri og byggetilladelse Der skal altid søges om byggetilladelse, hvis der skal opføres noget nyt på jeres virksomhed. Hvis der kun er der tale om enkeltstående ombygninger og andre forandringer i virksomheden på højest 150 m 2, og hvis der ikke ændres på de bærende konstruktioner eller flugtveje, skal det ikke anmeldes til kommunen. Nedrivning samt støj og støvende arbejder Nedrivning skal anmeldes til kommunen, senest 14 dage før nedrivningen påbegyndes. Nedrivning må først ske efter tilladelse fra kommunen. Nedrivninger og ombygninger giver ofte anledning til støj og støvende bygge- og anlægsarbejder. For at reducere generne for de nære Anmeldelse af byggeaffald Nedrivninger og ombygninger giver anledning til byggeaffald, som kan indeholde forskellige miljøfarlige stoffer. Der er specielt fokus på PCB, bly og asbest. Fra årsskiftet er der kommet nye regler om anmeldelse af byggeaffald. Hvis arbejdet vedrører mere end 10 m 2 af en bygning, eller hvor der opstår mere end 1 ton affald, skal affaldet anmeldes til kommunen, senest 14 dage før byggearbejdet påbegyndes. Hvis bygningen er opført eller renoveret mellem 1950 og 1977, skal der desuden foretages en screening for PCB. Læs mere på kommunens hjemmeside www. ballerup.dk Ballerup Kommunes Miljøavis udgives 4 gange årligt Redaktion: Ballerup Kommune, Center for Miljø og Teknik, www.ballerup.dk Ansvarshavende redaktør: Lill Dueholm - lid@balk.dk Miljøavisens indhold tilrettelægges i et samarbejde mellem Ballerup Kommune og Albertslund, Brøndby, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Roskilde og Solrød Kommuner. Oplag: 500 stk. Design og grafisk produktion: Kailow Graphic A/S. Kailow er certificeret under følgende internationale standarder: ISO 14001 miljøcertificering, ISO 9001 kvalitetscertificering, DS 49001 CSR-certificering (den danske udgave af ISO 26001 for social ansvarlighed) og OHSAS 18001 arbejdsmiljøcertificering. Kailow er tilsluttet Global Compact.