Karen Blixens gardiner Karen Blixen museet ved Rungsted Kyst har til huse i forfatterens private hjem på Rungstedlund. Stuerne står som i forfatterens tid, og de er blandt andet kendt for de altid smukke friske blomsterarrangementer i Karen Blixens ånd. Den store lyse dagligstue var det rum, hvor Karen Blixen holdt kaminpassiar blandt andet med Karl Bjarnhof. Her hænger de ikoniske hvide blondegardiner, med en længde i overflod der under vinduerne er arrangeret i en let vifteform på gulvet. Disse ekstra lange transparente blondegardiner medvirker til at give rummet det lette luftige indtryk, og den ekstra længde giver et indtryk af, at vinduer og gulv flyder sammen. Desværre var gardinerne, der er af tyl med tamburerede blomstermønstre, efterhånden stærkt medtagne af lys, fugt og Uv-stråling og de hvide gardiner var blevet stærkt gulnede og misfarvede. Tiden havde tæret, og gardinerne var bogstavelig talt begyndt at hænge i laser. Ikke at gardinerne har været af dårlig kvalitet, tværtimod for normalt regner man med, at blondegardiner skal udskiftes efter 10-20 år. Det var slemt på gardindelen liggende på gulvet, der var medtaget af slid fra møbler og gulvrengøring, men værst var det i lysåbningen lige ved vindueskarmen. Her var der forsøgt med en nødtørftig reparation. I marts indledte konservatorer fra Nationalmuseets tekstilkonservering en konservering af disse gardiner. Det første hold af de efterhånden øjensynligt skrøbelige gardiner blev nedtaget. Som følge af rummenes højde og gardinernes sarte tilstand havde en betragtelig mængde støv med tiden fået lov til at aflejre sig, især på den højtsiddende gardinkappe, hvilket kunne konstateres under nedtagningen. Tilbage på værkstedet kunne gardinerne efter en forsigtig afstøvning behandles med borhydrid. En behandling der både virker blegende på misfarvninger og styrker de nedbrudte tekstilfibre. Efterfølgende blev gardinerne forsigtigt vasket. Inden vådbehandlingerne blev gardinerne lagt ud i deres fulde længde og bredde og indsyet mellem to lag net, som kunne understøtte det nedbrudte stof. Ellers ville det våde gardin trække sig selv i stykker under vægten af vandet og de ødelagte tekstilfibre og tråde simpelthen svømme væk under vasken. Efter behandlingen blev gardinerne dubleret ved møjsommelig nedsyning til bomuldstyl i samme maskestørrelse som originalgardinet. Men først måtte gamle reparationer fjernes fra gardinerne. Der var forsøgt at holde det lasede gardin sammen med tape, englehud, hvilket kan ikke anbefales. Selve plasten i tapen var skadet af lyset, så det krakelerede, mens limen stadig hæftede alt for godt til de nedbrudte tekstiler og var meget vanskelig at fjerne. Desuden var der ældre sammenrimpninger, der blev pillet op, mens deciderede stopninger fik lov til at blive. Derefter blev gardinerne omhyggeligt lagt ud på det nye bomuldstyl, der først var udvasket, for at det ikke senere skulle krympe og for at fjerne tilsætninger/appretur, der kunne have uønskede virkninger på længere sigt. Herefter kunne syarbejdet med at sammenhæfte de to lag kunne begynde. Efter mange timers syning på de godt 20 meter gardinstof kunne de første to af de fem fag hænges op på plads, hvor de atter fremstod som lette, luftige, hvide gardiner. Og resultatet af konserveringsarbejdet kunne nydes af de indbudte til overrækkelsen af Rungstedlundprisen den 28. april i år. Konserveringsarbejdet er støttet af 15. juni Fonden, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond samt Dronning Margrethes og prins Henriks Fond. 1
Fig. 1 Gardinerne i Karen Blixens dagligstue på Rungstedlund. (foto Nationalmuseet) Fig. 2 a og b Gardinerne var bogstavelig talt begyndt at hænge i laser, og visse steder var der forsøgt at holde sammen på dem med tape. (foto Nationalmuseet, M.R) 2
Fig.3 Gardinerne blev taget ned og med på konserveringsværkstedet i Brede (foto Nationalmuseet, AHP) Fig. 4 Gardiner og gardinkappe var blevet støvede, misfarvede og gulnede i årenes løb. (foto Nationalmuseet, M.R) 3
Fig. 5 Efter rengøring og stabilisering blev gardinerne dubleret ved nedsyning til bomuldstyl i samme maskestørrelse som originalgardinet. (foto Nationalmuseet, M.R) Fig. 6 Et gulvtæppe med et par slidhuller, blev repareret på stedet. Det slidte parti var selvfølgelig midt på det store gulvtæppe, hvilket gav en lidt akavet arbejdsstilling under syarbejdet. (foto Nationalmuseet) 4
Fig. 7 Dronningen kunne tage de nyrestaurerede gardiner i øjesyn i forbindelse med overrækkelsen af Rungstedlundprisen. Her ses dronningen foran gardinerne sammen med museets direktør Catherine Lefebvre (foto Hasse Ferrold) 5