Klimanetværksmøde >> side 2 Byggematerialer med asbest >> side 3 NR. 4 - DEC. 12 10. ÅRG. MILJØ OG TEKNIK TIL VIRKSOMHEDER I BALLERUP KOMMUNE Hop på cyklen og spar på CO 2 udledningen >> side 4 Vandfodaftryk >> side 5 Cleantech Partnerskab >> side 7 Nu er der penge i solceller >> side 9 Klimafamilie med de gode besparelser >> side 10
2 3 Klimanetværksmøde: Optimer på virksomhedens biler - spar penge og CO 2 Torsdag den 27. oktober holdt Ballerup og Albertslund Kommune inspirationsmøde om klimavenlig firmakørsel i regi af Carbon20 projektet og Ballerup Klimanetværk. Af Christine Thorsen Det var en spændende dag med mange forskellige input til virksomheder og kommuner, som gerne vil transportere sig grønnere og mere økonomisk i bil. Deltagere: Ballerup Kommune, Guldager, Post Nord, CG Jensen, Ballerup Hjemmepleje, DHL, Top Danmark, Albertslund Kommune, Gate21, GPS-location, Autotracking, Siemens, Tetrasoft, Trafikstyrelsen, Allerød Kommune, Autolog, CO 2 Guiden, Schneider Electric, Dyregaard Køreskole, E&P Service, Dansk Industri, Jaynet, Clever, VEKS, Better Place, Dansk Kabel TV, Albertslund Materielgård, Green Mobility, Atea, Arne Stubbe Automobiler, Københavns Energi, Go more, Citytrafik. Der bliver netværket og snakket forventninger til dagens program Velkomst ved borgmester Jesper Würtzen Borgmester Jesper Würtzen bød velkommen og udtrykte store forhåbninger om, at virksomheder og kommuner sammen kan løse trængselsproblemer og reducere CO 2 udslippet fra transporten på vejen. Klimavenlige produktløsninger På programmet var elleve spændende virksomheder, som bød på klimavenlige transportløsninger, der også er økonomisk rentable: Elektronisk kørebog, GPS tracking, v/autolog Elektronisk kørebog, GPS tracker til smartphone, v/ Autotracking Ruteplanlægning, kørebog, måling af dæktryk v/gps Location Ruteplanlægning, GPS tracking, v/tetrasoft KørGrønt kurser, v/dyregaard Køreskole CO 2 guiden, v/ballerup Kommune El-bilsoperatør v/better Place El-bilsoperatør, v/clever Klimakompasset, v/dansk Industri Certificeringsordninger og energimærkninger, v/ Trafikstyrelsen. Flådestrategi, v/green Mobility Klima/miljø og økonomi kan gå hånd i hånd Budskabet, om at klima/miljø og økonomi kan gå hånd i hånd, blev underbygget af Efter mødet kunne deltagerne få en tur i en af de tre el-biler, som stod klar på rådhuspladsen i Ballerup casevirksomhederne Post Nord og DHL, som begge fortalte om deres seriøse arbejde med transportoptimering. Søren Boas fra Post Nord fortalte om, hvordan de arbejder med at spare brændstof, CO 2 og penge ved at skifte til mere energivenlige biler, og integrere en række el-cykler i postomdelingen. De bruger bl.a. el-cykler, som kan køre med op til 200 kilo, og det er effektivt inde i byerne, hvor du kommer langt hurtigere rundt på cykel end i bil, som både skal holde i kø i trængslen og bruge tid på at finde en parkeringsplads. Peter Holm Westh fra DHL fortalte om, hvordan de arbejder med transportoptimering og sparer brændstof, CO 2 og penge ved både at optimere på de store linjer med ruteoptimering og udskiftning af biler til lean helt ned i de små detaljer, som at medarbejderen altid skal kunne finde sin bilnøgle på 2 sek. eller stige ind i bilen og starte den på den mest effektive måde. Sluttede af med en tur i el bil Efter mødet havde el-bilsoperatørerne Clever og Better Place medbragt el-biler, og der var flere interesserede, som fik mulighed for at køre en lille tur i rundt i Ballerup Kommune.
Byggematerialer med asbest III Skal du håndtere materialer, der indeholder asbest, skal du sørge for den korrekte behandling, så asbestfibre ikke ender i dine eller andres lunger eller i naturen. III Af Glostrup Kommune Da asbest ikke kan brænde og kan tåle temperaturer op til 900 grader, er det velegnet til armering, isolering og brandsikring og har derfor i stor udstrækning været anvendt i byggematerialer. Typisk i beklædningsplader til vægge, lofter, tage og gulvbelægning. Brugen af asbest i byggematerialer blev benyttet meget før 1984. Har du fx et eternittag fra før 1984, kan du regne med, at der er asbest i. I 1988 blev det forbudt at anvende asbest, så et nyere eternittag, indeholder ikke asbest. I perioden mellem 1984 og 1988 blev der produceret eternitplader med og uden asbest. Regler og vejledning om håndtering af asbest Arbejdstilsynet har en række regler og Brancheforeningen Dansk Asbest Forening har lavet en vejledning om håndtering af asbest. Der er regler for registrering og sikkerhedsudstyr, uddannelse og affaldshåndtering. På hjemmesiden www.asbest. dk kan Asbestvejledningen læses. Asbestaffald Asbest skal anmeldes til kommunen som farligt affald. På I/S Vestforbrænding s hjemme side www.vestfor.dk findes der et særligt skema for asbest affald, der skal udfyldes og sendes til Ballerup Kommune, Center for Miljø og Teknik. På skemaet skal følgende oplysninger gives: Navn og adresse på den virksomhed eller bygherre der står for håndtering af asbestaffaldet Adresse for hvor asbestaffaldet fremkommer Hvilken type asbestaffald og hvilken mængde der er tale om Hvem transporterer affaldet og til hvilket modtageanlæg. Transportører, der anvendes, skal være registreret i Miljøstyrelsens affaldsregister. Ballerup Kommune anviser asbestaffald til deponering på AV Miljø, Hvidovre. Asbest er farligt Når man arbejder med asbest og asbest-holdigt materiale, opstår der støv, som indeholder små fine fibre af asbest. Fibrene er så små, at du ikke kan se dem. Fibrene har en struktur, der gør, at de hele tiden kan spaltes og blive tyndere og tyndere. Det betyder, at de kan trænge langt ind i lungernes fineste forgreninger, hvor de sætter sig fast. Det kan udvikle sig til lungekræft. Asbestaffald håndteres også rundt omkring på landets genbrugsstationer
4 5 Hop på cyklen og spar på CO 2 udledningen III I Ballerup Kommune arbejder vi på at fremme cyklismen. Af cykelregnskabet for 2010 fremgår det, at 66 % af Ballerups borgere cykler mindst et par gange om ugen, og at det især er på ture under 10 km, at cyklen anvendes som transportmiddel. III Af Christine Thorsen Der opnås store gevinster ved at cykle, det er sundt og fleksibelt, og så er det godt for miljøet. Cykel og kollektiv transport For at fremme brug af cykel i kombination med kollektiv transport har kommunen gjort en indsats for at forbedre busstoppestederne. Der er bl.a.: opstillet cykelstativer ved busstoppestederne opstillet nye overdækkede cykelstativer ved Ring O4/ Klausdalsbrovej/Nordbuen og Skovvej/Egebjergvej. opsat 38 realtidsmoduler på de største stoppesteder, således at det nu er muligt at se, hvornår bussen faktisk kommer (realtid). Det betyder, at alle stoppesteder med mere end 200 påstigere (bortset fra Ballerup st.) har realtid. Cykelruter Ballerup Kommune arbejder løbende på at forbedre og udvide cykelrutenettet. Stiunderføring under Ballerup Byvej ved stiunderføringen under Ballerup Byvej fuldføres den regionale cykelrute 68 med et tilrettet ruteforløb nord og syd for Ballerup Byvej, til glæde for de rekreative cykelture. To cykelsuperstier - Ballerup Kommune samarbejder med 21 kommuner og Region Hovedstaden omkring et af net af cykelsuperstier. En cykelsupersti er en pendlerrute med høj komfort, jævn belægning og høj grad af vedligeholdelse. Det prioriteres at give cyklisterne god plads, og der tilbydes ekstra services i form af bl.a. luftpumper, grønne bølger og nedtællingssignaler. Der er planlagt 2 ruter gennem kommunen. Én rute med retning fra København gennem Ballerup og videre til Frederikssund og en tværgående rute fra Albertslund gennem Ballerup, Bagsværd, Gentofte og Hellerup til København. Cykelpendlerrute til Frederikssund - Ballerup Kommune samarbejder med kommunerne i Frederikssundsfingeren om etableringen af en cykelpendlerrute, der forbinder Byfingerens S-togs stationer og beboelsesområder med en cykelrute, som skal være et alternativ til turen i tog eller bil. Den første strækning, der etableres i Ballerup, bliver mellem Søndergård og Pederstrup. Vidste du at: At det er let at spare CO 2 på transporten til og fra arbejde. Du skal blot tage cyklen en dag om ugen i stedet for bilen. Så har du allerede sparet 20 % af din CO 2 udledning fra din pendling. Sikre skoleveje Kommunen arbejder på at forbedre trafiksikkerheden for de bløde trafikanter ved byens skoler, så det bliver endnu mere attraktivt at cykle i skole: I 2012 er der etableret sikre skoleveje ved Grantofteskolen, Rosenlundskolen og Østerhøjskolen I 2013 etableres der sikker skolevej ved Højagerskolen. Cykelstien langs Hold-an Vej i Ballerup.
Vandfodaftryk et helhedssyn på vandforbruget Vandfodaftryk er en ny måde at se på forbruget af ferskvand i et produkts livscyklus. Her opgøres både det direkte og det indirekte vandforbrug, hvor det indirekte vandforbrug er det vand, der er brugt til at producere en vare. Det får stor betydning for opgørelsen af en danskers daglige vandforbrug. Af Jesper Toft, Herlev Kommune Blåt vand Grønt vand Gråt vand Hvor stort er en gennemsnitdanskers vandforbrug? Det traditionelle svar er, at det ligger på ca. 123 liter vand/døgn. Dette vandforbrug udgør kun det direkte vandforbrug hos forbrugerne. Hvis også det indirekte vandforbrug medregnes (vandfodaftrykket) for de produkter, der bruges i hverdagen, stiger forbruget for gennemsnitsdanskeren markant til ca. 4.500 liter vand/ døgn. Det skal sammenholdes med et gennemsnitligt globalt fodaftryk pr. verdensborger på ca. 3.800 liter vand/døgn. USA har det største daglige vandfodspor per indbygger på 6.800 liter, mens Yemen med et fodaftryk på 1.700 liter per person ligger lavest. Forskelle skyldes, at vandfodaftrykket deler vandforbruget op i 3 kategorier: Mill. m 3 497 9.343 641.263 % 0,1 1,5 98,5 Vandfodaftrykket for Danmark Blåt vand er den mængde overflade- og grundvand, der forbruges og derefter enten fordamper eller bliver indeholdt i produktet Grønt vand er det (regn) vand, der findes i jorden som fugt og optages af afgrøderne fra jorden, hvor det enten fordamper eller bliver indeholdt produktet Gråt vand er et mål for den mængde vand, der skal til for at fortynde det forurenede vand fra produktionsprocesserne til et acceptabelt niveau. Hvorfor er vand vigtigt? Vand er livsvigtigt for alle former for liv på jorden. Her er vel at mærke tale om ferskvand, som kun udgør en lille del af vandforsyningen på jorden, 2,5 %. Størstedelen (97,5 %) findes i havene. Den globale efterspørgsel efter naturressourcer vokser med en faktor, som ikke kan opretholdes, og knaphed på rent vand er derfor blevet en af de vigtige globale udfordringer - helt op mod to milliarder mennesker lever med vandknaphed. Globalt set er det de tættest befolkede områder, der har knappe vandressourcer. Vand er endvidere uløseligt forbundet med klimaændringerne, der får isen på polerne til at smelte med alarmerende hastighed. Vandfodaftrykket er en me tode til at beskrive ferskvandsforbruget ud fra en livscyklusbetragtning. Fokus er kun ferskvand, og derfor indgår fx energiforbruget til håndtering af ferskvand ikke i metoden, lige som den energi, der bruges til at transportere vand som varmekilde, heller ikke indgår. Formålet med metoden er at skabe viden om fx den vandforurening, der er og sætte tal for den - ikke at bekæmpe vandforureningen. I Danmark er det i dag kun dele af det blå vand, der er i fokus i lovgivningen om vand. 84 % af det blå og grønne vandfodaftryk kan relateres til husdyr, specielt svinebrug. Ca. 98 % af det grå vandfodaftryk stammer ligeledes fra udslip fra landbruget. Datagrundlaget for vandfodaftrykket stammer primært fra landbrugssektoren, og her findes der data for 377 landbrugsprodukter. Faktisk står landbrugsprodukter for den største del af de globale vandfodaftryk hele 92 %. Industriprodukter står for 4,4 %, mens indenlandsk vandforsyning står for ca. 3,6 %. Der findes p.t. meget få data om industriprodukters vandfodaftryk. Danmark bruger ca. halvdelen af sine tilgængelige og fornybare vandressourcer, men ikke desto mindre har Danmark større vandmangel end for eksempel et land som Ægypten. Det skyldes, at Danmarks vandfodspor er større end den samlede mængde af fornybare vandressourcer i landet. Danmark importerer indirekte vandressourcer bundet i produkter i stor stil. Forbrug Borgernes forbrugsmønster og forbrugsomfang har en lang større virkning på vandfodaftrykket, end det direkte vandforbrug der kun udgør ca. 4 % af det samlede vandfodaftryk. Det indirekte vandforbrug påvirker også tilværelsen direkte for mennesker på den anden side af kloden, især
6 7 hvis de produkter, der købes, stammer fra et område med knappe vandressourcer. Med de eksisterende data er det muligt at beregne vandfodaftrykket for en række produkter, dog især landbrugsprodukter eller produkter relateret hertil som fx tøj og sko. Det er muligt, fordi metoden til at beregne vandfodaftryk er blevet mere og mere accepteret. Metoden er blevet standardiseret, og der er udgivet en egentlig Water Footprint Guide, der er en ISO-standard under udvikling. Større internationale institutioner såsom FN s miljøprogram gør brug af metoden. EU har igangsat forskning i vandfodaftrykket, og der er tanker om at implementere vandfodaftrykket i den software, der bruges til at beregne livscyklus for produkter såsom SimaPro og Gabi. Konkret betyder det, at der fx bruges mere vand til at producere en kop kaffe end til at tage et brusebad. Produkt Mængde vand i liter 1 kop te (0,2 liter) 32 1 kop kaffe (0,2 liter) 132 1 øl (0,5 liter) 170 1 glas vin 120 1 glas mælk (0,2 liter) 200 1 skive brød med ost 200 1 kg oksekød 15.415 1 kg fjerkræ 6.000 1 hamburger 2.393 1 pizza 1.216 1 chokoladebar 1.720 1 æble 82 1 T-shirt 2.495 1 par jeans 9.982 1 par sko 8.547 Eksempler på vandfodaftrykket for en række produkter De forskellige fodaftryk Der findes 3 forskellige metoder, der gør brug af fodaftryk - vandfodaftrykket, det globale fodaftryk og det økologiske fodaftryk - til at vurdere påvirkningen af (dele af) miljøet. Fælles for de 3 metoder er, at mindre påvirkninger lægges sammen og bliver præsenteret som et enkelt overordnet fodaftryk for den valgte enhed. Den største forskel er, at de fokuserer på hvert sit problem hhv. mangel på ferskvand, global opvarmning og overforbrug af naturlige ressourcer. Det betyder også, at ingen af metoderne kan stå alene ved vurdering af menneskers påvirkning af miljøet. Læs mere: www.waterfootprint.org/ downloads/thewaterfootprintassessmentmanual.pdf
Se muligheder i grøn teknologi - Cleantech Partnerskab Mange små virksomheder er endnu ikke kommet med på den grønne bølge, selvom der er store gevinster at hente, både for miljø og bundlinje. Med Cleantech Partnerskab giver Væksthus Hovedstadsregionen mindre virksomheder mulighed for at sætte gang i den grønne vækst. Af Marc Grønlund, Væksthus Hovedstadsregionen giver gevinst, siger Thomas Mardahl, som er stifter af E Optimo, og fortsætter: Laver din virksomhed også grøn teknologi? Måske har I endnu ikke set mulighederne, men det bør I overveje at gøre for det grønne tog kører derudaf, og det kan blive dyrt at indløse billet for sent. Fremtiden er grøn Alle aktører er efterhånden enige om, at potentialet er stort, hvis flere små- og mellemstore virksomheder omstiller deres eksisterende forretning i en grønnere retning. Men grøn vækst og nye job er netop ikke kun forbeholdt virksomheder, der er født grønne, eller som snævert befinder sig inden for cleantech. Grønne forretningsmodeller er for alle, lød budskabet for ganske nylig i en rapport fra Nordic Innovation og Erhvervsstyrelsen. 1 Ugebrevet Mandag Morgen henviste fornylig til en spritny undersøgelse, som dokumenterer, at grøn omstilling er vejen frem, hvis virksomheder vil bevare deres konkurrenceevne: Forskere fra Harvard og London Business School målte præstationerne i to ens grupper af virksomheder over en periode på 18 år. Første gruppe havde siden begyndelsen af 1990 erne praktiseret en omfattende miljø- og socialpolitik, mens den anden gruppe kun i begrænset omfang havde indført noget lignende. Undersøgelsen påviser, at de virksomheder, som havde gennemført en bæredygtig omstilling, kunne høste frugterne i form af et højere afkast og mindre regulering. De bæredygtige virksomheder var simpelthen de mest konkurrencedygtige. Bæredygtighed kan altså godt betale sig, for i det lange løb vinder de virksomheder, som i tide formår at omstille sig. 2 Skyd genvej med et partnerskab Her kommer Cleantech Partnerskab ind i billedet. Målet med projektet er at give mindre virksomheder sparring og understøtte de grønne forretningsidéer, som måske endnu kun er på tegnebrættet. Samtidig får deltagerne adgang til netværk med nogle af de største virksomheder indenfor cleantech, med henblik på at indgå et partnerskab og dermed få den gode idé ud over rampen. Cleantech Partnerskab er kort sagt for mindre virksomheder, der vil have sat skub i den grønne vækst, men er i tvivl om, hvordan de kommer i gang. - Det er vigtigt for alle virksomheder at gøre sig klar til den her omstilling. Og med Cleantech Partnerskab giver vi de små virksomheder mulighed for at gøre det på en hensigtsmæssig måde. Målet er at give den enkelte virksomhed et konkret udbytte, så de kan udvikle deres forretning og komme et skridt videre end det ellers ville lade sig gøre på kort sigt, siger Helle Bagger Nielsen, projektleder for Cleantech Partnerskab. Succes for mindre virksomhed En af de virksomheder, som har haft gavn af Cleantech Partnerskab er E Optimo, der rådgiver virksomheder om energibesparelser, og som på bare tre år har skabt en virksomhed med stort potentiale og internationalt sigte. - Jeg var overrasket over, at vi har kunnet få al den rådgivning. Det har tvunget os til at stille skarpt på forretningen og fokusere på, hvad der - Allerede nu kan vi se, at vi har fået stort udbytte af det. Det har i høj grad rykket på vores ambitioner, vi har både fået et projekt i Sydafrika og en forespørgsel fra Finland. E Optimo er specialiseret i at rådgive virksomheder til at opnå markante energibesparelser og dermed reducere energiforbrug og miljøpåvirkning. Investeringerne i de energibesparende tiltag er ofte tilbagebetalt på under 3 år, endnu et bevis på at det at være miljø- og klimabevidst ikke nødvendigvis betyder højere omkostninger. Anerkendelse fra førende teknologivirksomheder - Undervejs i Cleantech-programmet har vi mødt fem af Danmarks store, førende teknologivirksomheder, og vi har fået en fantastisk feedback fra dem. Vi har netop tegnet aftale med en større virksomhed, som vi skal hjælpe med at få søsat et omfattende program for energibesparelser, fortæller Thomas Mardahl. Thomas Mardahl havde i mange år drømt om at starte egen virksomhed. Finanskrisen i 2008 viste sig at blive afsættet for E Optimo, fordi erhvervslivet pludselig fik behov for at reducere energiforbruget og
8 9 dermed spare mange penge. Men deltagelsen i Cleantech Partnerskab har været det ekstra løft, som skulle til for at komme videre. - Det har været en katalysator for vores ambitioner, fordi man bliver drevet frem af partnerskabet. De ting, der er sket, kunne godt være sket alligevel, men processen kommer bare hurtigere i gang, når man får så direkte adgang til relevante partnere, slutter Thomas Mardahl. Ros fra OECD At der i netop hovedstadsområdet findes et stort potentiale understreges af en nylig OECD-rapport, som fortæller, at eksport af service og produkter inden for det grønne område er steget med 55 procent på blot fem år. Samtidig har næsten en tredjedel af cleantech-virksomhedere i Hovedstadsregionen oplevet eksportfremgang fra 2010 til 2011, mens kun 4 procent oplevede et fald. Succesen skyldes ifølge OECD ikke mindst etableringen af det regionale klyngesamarbejde Copenhagen Cleantech Cluster, som også står bag Cleantech Partnerskab. 3 1 Se mere på www.nordicinnovation.org 2 Erik Rasmussen: Den oversete konkurrencemodel. Mandag Morgen 31, 2012. 3 Politiken og Ritzau, 9. oktober 2012. Vil du vide mere om Cleantech Partnerskab? Læs om projektet og dine muligheder for at deltage på: www.cleantechpartnerskab.dk Kontakt projektleder Helle Bagger Nielsen på: 3010 8080, hn@vhhr.dk Foto: Colourbox Faktaark om regler for kemikalier Miljøstyrelsen har udarbejdet en række faktaark med informationer om regler inden for kemikalielovgivningen. Faktaarkene oplyser om, hvilke regler der gælder inden for det konkrete område, og om der er undtagelser fra reglerne. Der er faktaark for: generelle regler regulering af specifikke stoffer regulering af bestemte produkter og anvendelser Under faktaarkene er der henvisninger til mere viden om emnerne. www.mst.dk/virksomhed_og_myndighed/kemikalier/regulering_og_regler/ faktaark_kemikaliereglerne/faktaark. htm
Nu er der penge i solceller Solceller er en forureningsfri energikilde, som producerer elektricitet af solens lys. Solcellerne er blevet billigere, og de fossile brændsler bliver dyrere og dyrere. Af Lill Dueholm Solceller producerer miljøvenlig el, og er derfor en god måde at producere energi på. Efterhånden er det også økonomisk fordelagtigt, og af samme grund stiger interessen for at etablere sol celleanlæg. Ballerup Kommune får løbende henvendelser omkring solceller. Kommunen er positivt indstillet til udbredelsen af vedvarende energi. Solcelleanlæg, der etableres på bygninger, uden at det i nævneværdig grad påvirker højden på bygningen eller afstanden til skel mv., kan etableres uden byggetilladelse. Det er dog ejers ansvar at sikre, at anlægget overholder gældende lokalplan eller byplanvedtægt. Der er også mulighed for at søge dispensation, hvorefter Ballerup Kommune tager stilling til det konkrete anlæg. Mange fordele Solceller er støjfri, forurener ikke og har ingen bevægelige dele. De er derfor robuste og driftssikre med lave vedligeholdelsesomkostninger. De findes i et stort udvalg af størrelser, udseender og kvaliteter og kan foruden placering på et tag integreres i bygningens arkitektur - enten som bygningselement i tag og facader, sat i vinduer eller som solafskærmning. Solceller kan altså erstatte en del af facade- eller tagbelægningen og dermed spare udgifter til disse bygningsdele. Specielt ved en tagrenovering er det derfor en god idé at have det med i overvejelserne. Solceller producerer strøm i dagtimerne, hvor behovet er størst. Et solcelleanlæg på 10-15 kvadratmeter giver 30-40 procent selvforsyning i en gennemsnitlig husstand og en årlig reduktion på ca. ½ ton CO 2. Fra 2001 til 2010 er fremstillingsprisen på solceller faldet med ca. 40 procent, hvilket naturligt øger salget af anlæg. Støtte til solcelle-el For erhvervsbygninger gælder, at der ikke skal betales energiafgifter mv. af den producerede el, der forbruges. Virksomheder, der producerer el fra solceller, afregnes fuldstændig ligesom, hvis virksomheden har en anden type elproduktionsanlæg. Hvis virksomheden producerer mere el på solceller, end den bruger indenfor den relevante afregningsperiode, aftager Energinet.dk den overskydende elproduktion til en fast afregningspris på 60 øre/kwh i 10 år og 40 øre/kwh i de følgende 10 år. Hvis du vil vide mere om solceller, funktion, regler osv., kan du gå ind på Energistyrelsens hjemmeside www. energistyrelsen.dk.
10 11 Klimafamilie med de gode besparelser Ballerupfamilie har med fordel gennemført flere energirenoveringer på en gang. Ballerup Kommune har gennemført et projekt med energirenoveringer i to private familiehuse. Af Christine Thorsen Energirenoveringerne har generet erfaringer til gavn for andre familier i Ballerup. De to familier, har som deltagere i udviklingsprojektet fået tilskud primært i form af rådgivning om energirenovering. Den ene familie er Christin og Frank fra Buekvarteret i Ballerup Kommune, som i sommer har givet deres hus en stor energirenovering. - Vi havde besluttet os for efterisolering af loftet, primært fordi det ikke koster så meget, og effekten er forholdsvis stor. Men vi gik også i gang med at undersøge udvendig isolering af huset, udskiftning af vinduer og et genvekssystem. Vi fravalgte udvendig isolering, da denne energiforbedring er temmelig dyr til vores hus, og tilbagebetalingstiden derfor ville blive ret lang. Vi tilvalgte genvekssystemet, selv om det var forholdsvist dyrt, men det kunne give os et meget bedre indeklima, hvilket vi fandt vigtigt med en astmatiker i huset, fortæller Christin. Omfattende energirenovering mv. Ved energirenoveringen har familien bl.a. fået skiftet taget, efterisoleret loftet, opsat solceller på taget, fået nye gavle, tagrender, nedløbsrør og fået opstillet regnvandsbeholder, skiftet alle vinduer og fået etableret genvekssystem. - Vores hus er fra 70 erne, før oliekrisen og det trængte gevaldigt til en efterisolering. Vi valgte at give den hele armen, når vi alligevel skulle i gang, og vi havde nogle ekstra midler at lægge i projektet. Vores tag kunne måske have holdt 6-7 år mere, men da vi alligevel havde stillads oppe i forbindelse med udskiftningen af gavlene, og vi godt kunne tænke os solceller, kunne vi lige så godt få gjort det hele med det samme og spare omkostningerne ved at få sat stillads op på ny. Herudover slipper vi for at skulle have håndværkere gående og bo i byggerod endnu en gang. Så har man mulighed for at gøre det hele på en gang, synes jeg, det er en stor fordel. Herudover er det vigtigt med god timing, så man går i gang, når huset alligevel trænger til en renovering, fortæller Christin. God research betaler sig Selve byggeprocessen er forløbet rigtigt godt og har kun taget to måneder. Inden familien gik i gang undersøgte de markedet grundigt for at være sikre på, at de valgte den helt rigtige til at stå for processen. - Vi indhentede tre tilbud, og i to af tilbuddene var der en hovedentreprenør, det var der ikke i det tredje tilbud. Vi valgte et af tilbuddene med en hovedentreprenør, som så stod for al planlægning, selvfølgelig i samråd med os. Men det var ham som stod for at hyre de rigtige håndværkere ind og tage højde for forsinkelser grundet sygdom m.m. Det koster lidt mere, men har været godt givet ud, og vi er sluppet for en masse stress og ekstra arbejde, fortsætter Christin. Godt at lave en prioriteret ønskeliste Hvis man ikke har penge til det hele, anbefaler Christin at lave en liste over alle ønsker til forbedringer, hvorefter Huset før energirenoveringen Huset efter energirenoveringen
man prioriterer den efter, hvad man helst vil have lavet. Herefter kan man finde en god entreprenør, som kan rådgive om, hvad der er mest hensigtsmæssigt at gøre i samme omgang for at spare dobbeltudgifter. Glæder sig til at få gavn af forbedringerne - Det er svært allerede nu at vurdere, om huset er blevet mærkbart varmere. Vi har jo ikke haft en vinter endnu. Genvekssystemet skal vi også bruge tid på at lære bedre at kende, så vi kan få størst mulig udnyttelse af det. Vi kan dog se, at der ikke kommer så meget støv på vandrette flader. Vi glæder os, til vi rigtigt kan mærke forskellen, når vinteren for alvor sætter ind, slutter Christin. Energirenoveringen er i gang og solcellerne er etableret på taget Ballerups klimabutlere tilbyder borgere hjælp til at reducere CO 2 udslippet I Ballerup Kommune ser vi det som vigtigt at hjælpe borgerne med at reducere CO 2 udledningen. Af Christine Thomsen Derfor har vi ansat en række klimabutlere, som går rundt og stemmer dørklokker og tilbyder at hjælpe beboerne i lejeboliger med at spare på el, vand, varme m.m. Klimavenlig middag med butlerne Inden butlerne går ud og stemmer dørklokker, inviterer de borgerne i et udvalgt boligområde til en klimavenlig middag og informationsaften. Middagen bliver holdt i lokalmiljøet og koster 20 kr. for voksne og 10 kr. for børn. Beboerne skal selv være med til at lave maden, men bliver guidet og undervist af klimakok Birthe Brorson, der også fortæller om fordelene ved at bruge økologiske produkter. Klimabutlerne hjælper beboerne med at lave mad samtidig med, at de fortæller om deres kommende besøg. Butlerne stemmer dørklokker I weekenden efter middagen, går klimabutlerne parvis ud i boligområdet og uddeler elspareskinner og en klimavenlig kogebog lavet af Ballerups klimafamilier (et projekt kommunen tidligere har kørt). Begge dele er gratis. Butlerne har også to kurve med, hvori de har små tekniske prøveløsninger, som kan hjælpe beboerne med at spare på energien. Der er bl.a. et sparometer, LED-pærer, litermål, koldvandsvaskepulver og luftfugtighedsmåler. Alle løsningerne bliver prøvet af, mens butlerne er hos borgeren. Herudover laver klimabutlerne beregninger på, hvor mange penge der kan spares samtidig med, at de taler med borgerne om klimavenlige vaner. Lige nu stemmer klimabutlerne dørklokker hos beboerne i Bispevangen. Klimabanko Efter at butlerne har været på besøg, inviteres borgerne til en klimavenlig bankoaften. Her spilles om alt fra økologiske ænder til el-spareskinner. - Det er en sjov aften med masser af grin og snak på tværs om de nye vaner, borgerne har fået, fortæller projektleder Annette Nielsen Kol lits fra Ballerup Kommune. Vidste du: at du kan spare op til 800 kr. årligt i standbyforbrug alene på din TV-fladskærm, ved at bruge en el-spareskinne.
B Spar penge og CO 2 med CO 2 guiden IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII Ballerup Kommune har købt et program, som kan hjælpe dig til at spare både CO 2 og penge. Der er tip til besparelser inden for bl.a. madlavning, transport og forbrug af el, varme og vand. IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII Af Christine Thorsen Kernen i programmet er sms er eller e-mails sendt til dig personligt, og som støtter dig i at ændre dine klimavaner. Meld dig til på CO 2 guiden på www.co2-guide.dk På CO 2 guiden kan du bl.a. beregne dit eget CO 2 -udslip, få input til nye klimavenlige vaner og holde dig opdateret på klimaområdet. Når du registrer dig, skal du vælge Ballerup under hvor har du hørt om CO 2 -guide så er du automatisk med i konkurrencerne på siden. Som bruger af programmet er du helt anonym dine data er beskyttet af persondataloven, og Ballerup Kommune får kun dit navn, hvis du bliver udtrukket som vinder af en af konkurrencerne. Vidste du at: Du kan spare penge på varmeregningen ved at skrue ned for varmen om natten. Det er spild af energi at holde en høj rumtemperatur, når vi sover om natten og den del af dagen, hvor der alligevel ikke er nogen hjemme. For hver grad, du skruer ned for radiatoren i hus eller lejlighed, spares atmosfæren for 110 kilo CO 2 og din varmeregning for 5 %. Ballerup Kommunes Miljøavis Miljøavisen udgives 4 gange årligt - Redaktion: Ballerup Kommune, Miljø & Teknik, www.ballerup.dk - Ansvarshavende redaktør: Lill Dueholm - lid@balk.dk Miljøavisens indhold tilrettelægges i et samarbejde mellem Ballerup Kommune og Albertslund, Brøndby, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Roskilde og Solrød Kommuner. Tryk: Kailow Graphic, miljøcertificeret efter ISO 14001 og arbejdsmiljøcertificeret efter OHSAS 18001 Layout: Kailow Creative Oplag: 500 stk.