SUPERCYKELSTIER DEN KORTE VERSION PITCH
|
|
|
- Rune Thøgersen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 BUDSKABSKATALOG SUPERCYKELSTIER DEN KORTE VERSION PITCH Supercykelstier er et samarbejde mellem Region Hovedstaden og 22 kommuner om at skabe et net af cykelpendlerruter i høj kvalitet. Supercykelstierne skal gøre det let, fleksibelt og trygt at komme fra A til B på cykel i hele regionen og få flere til at vælge cyklen også på ture over fem kilomenter. Det gavner både den enkelte pendler og samfundet. SAMARBEJDET MÅLSÆTNINGEN PERSONLIGE GEVINSTER SAMFUNDSMÆSSIGE FORDELE 22 kommuner og Region Hovedstaden arbejder sammen i et ambitiøst fællesskab for at gøre cyklen til et seriøst transportalternativ. Et net af cykelpendlerruter i høj kvalitet skal gøre cyklen til en mere attraktiv transportform, så flere vælger cyklen frem for bilen på ture over fem kilometer. Pendling på en Supercykelsti giver mange personlige fordele. Supercykelstier giver mange samfundsmæssige gevinster. Supercykelsti-samarbejdet investerer i at gøre cyklen til et transportalternativ på linje med bil, tog og bus. Supercykelsti-samarbejdet arbejder for at sætte cykeltransport på dagsordenen både lokalt og nationalt. Alle parter i samarbejdet er enige om at prioritere forholdene for dem, der vælger at pendle på cykel. Alle parter i samarbejdet bakker op om det fælles koncept for cykelpendlerruter af høj kvalitet. Vores samarbejde om ét enkelt infrastrukturprojekt på tværs af kommunegrænser er unikt og skaber stor interesse fra udlandet. Supercykelstierne kan bruges af alle, men de er skabt til pendlere, på vej til job eller studie. De har deres egen visuelle identitet, der skal vise pendlere, hvor der er en attraktiv transportvej. Supercykelstierne skal skabe øget fremkommelighed, give et bedre flow fra A til B samt tilbyde et tilgængeligt rutenet, der binder relevante bolig-, studie- og arbejdsområder sammen. Supercykelstierne er anlæg af missing links, kvalitetsløft af eksisterende cykelstier og enkelte steder helt nye stier. De skal tilbyde høj komfort, give tryghed, holdes ved lige og leve op til en række definerede kvalitetskrav for at få betegnelsen Supercykelsti. Supercykelstierne prioriterer cyklister i signaler og kryds på Supercykelstierne. Input fra brugerne indgår som en del af planlægning, drift og evaluering af Supercykelstierne. På Supercykelstien får du frisk luft og motion, mens du transporterer dig på arbejde. Transportvaner har stor indflydelse på dit helbred, og du får hurtigt sundhedsmæssige resultater ved at skifte bilen ud med cyklen. På Supercykelstien får du din daglige dosis motion, så du sparer tiden i fitness-centeret. På Supercykelstien bestemmer du selv afgangstid, rute og endestation. På Supercykelstien slipper du for at holde i kø. Supercykelstier gør det let at kombinere turen med offentlig transport. Kommunerne prioriterer dig som cyklist. Konvertering af bilture til cykelture giver stor samfundsøkonomisk gevinst. Supercykelstier øger folkesundheden og nedbringer sundhedsomkostninger, da pendlere på cykel er sundere og mere raske end pendlere i bil. Supercykelstierne afhjælper trængsel og mindsker spildtid på vej til og fra arbejde. Cykler slider mindre på infrastrukturen. Supercykelstierne giver renere luft og sparer byerne i hovedstadsregionen for store mængder CO2. Cykelstier er den infrastruktur-investering, der giver størst forrentning.
2 SAMARBEJDET 22 kommuner og Region Hovedstaden arbejder sammen i et ambitiøst fællesskab for at gøre cyklen til et seriøst transportalternativ. Supercykelsti-samarbejdet investerer i at gøre cyklen til et transportalternativ på linje med bil, tog og bus. Supercykelsti-samarbejdet arbejder for at sætte cykeltransport på dagsordenen både lokalt og nationalt. Alle parter i samarbejdet er enige om at prioritere forholdene for dem, der vælger at pendle på cykel. Alle parter i samarbejdet bakker op om det fælles koncept for cykelpendlerruter af høj kvalitet. Vores samarbejde om ét enkelt infrastruktur-projekt på tværs af kommunegrænser er unikt og skaber stor interesse fra udlandet. 22 kommuner og Region Hovedstaden har valgt at investere indtil videre godt 200 mio. kr. i projekt Supercykelstier. I august 2012 underskrev de 22 borgmestre i Supercykelstisamarbejdet en hensigts-erklæring om at arbejde på realiseringen af et prioriteret net af Supercykelstier. Samarbejdet kom på national dagsorden i Trafikforliget om offentlig transport, juni Samarbejdet Supercykelstier er med til at skabe gode fælles løsninger for cykelfremkommelighed på tværs af kommunegrænserne. Supercykelstier har til formål at forbedre forholdene for cyklister og særligt pendlere, så flere vælger cyklen frem for bilen på de længere afstande. Derfor er drift og vedligeholdelse højt prioriteret. I samarbejde med de 22 kommuner er der udarbejdet et koncept for drift og vedligeholdelse af Supercykelstierne, der skal sikre, at brugerne kan få den samme høje standard på en rute, selvom ruten løber gennem flere kommuner. Supercykelstierne skal øge cyklens konkurrencedygtighed i forhold til andre transportmidler. Derfor prioriterer kommunerne særlige tiltag som for eksempel: o Grøn bølge på udvalgte strækninger o Brede cykelstier med plads til overhaling o Ekstra belysning på udvalgte strækninger o Fremrykkede busstoppesteder for lettere passage o Servicestationer med fx cykelpumpe o Signaler med nedtælling for cyklister Supercykelstierne har løbende haft besøg af planlæggere fra andre lande og projektet er blevet omtalt i flere udenlandske medier.
3 MÅLSÆTNINGEN Et net af cykelpendlerruter i høj kvalitet skal gøre cyklen til en mere attraktiv transportform, så flere vælger cyklen frem for bilen på ture over fem kilometer. Supercykelstierne kan bruges af alle, men de er skabt til pendlere på vej til job eller studie. De har deres egen visuelle identitet, der skal vise pendlere, hvor der er en attraktiv transportvej. Supercykelstierne skal skabe øget fremkommelighed, give et bedre flow fra A til B samt tilbyde et tilgængeligt rutenet, der binder relevante bolig-, studie- og arbejdsområder sammen. Supercykelstierne er anlæg af missing links, kvalitetsløft af eksisterende cykelstier og enkelte steder helt nye stier. De skal tilbyde høj komfort, give tryghed, holdes ved lige og leve op til en række definerede kvalitetskrav for at få betegnelsen Supercykelsti. Supercykelstierne prioriterer cyklister i signaler og kryds på Supercykelstierne. Input fra brugerne indgår som en del af planlægning, drift og evaluering af Supercykelstierne. Det nytter at forbedre f.eks. belægning, skiltning og belysning på cykelstierne for at få folk til at skifte til cyklen som transportmiddel. (kilde: Cyklistforbundet). Lange cykelstier, grønne omgivelser, få stop og få sving er øverst på listen over ting, der kan få danskere til at cykle mere og længere (kilde: Cyklistforbundet). Sekretariatet for Supercykelstier har sammen med de 22 kommuner opstillet kvalitetsmålene tilgængelighed, fremkommelighed, komfort samt sikkerhed og tryghed. o Ruterne skal være nemme at finde og bruge, give nem adgang til kollektiv trafik, samt forbinde arbejds-, bolig- og studieområder på tværs af kommunegrænserne. o Ruterne skal være så direkte som muligt og med så få stop muligt, samt have plads til at cyklister kan køre i eget tempo. o Ruterne skal have en jævn belægning og et højt vedligeholdelsesniveau året rundt. o De enkelte ruter skal gennem trafiksikkerhedsinspektion/- revision og sikre tryghed både i trafikken og på steder uden andre trafikanter (Kilde: Konceptforslag). En ideel Supercykelsti er en separat sti, hvor cyklisterne frit kan færdes uden gene fra andre trafikanter, og hvor der sikres et konstant flow. Det giver både høj fremkommelighed, komfort, sikkerhed og tryghed. Skiltning og afmærkning af ruterne sikrer genkendelighed og er især med til at sikre, at kvalitetsmålet om tilgængelighed nås. Supercykelstierne har fælles kvalitetsstandarder ift. bl.a. belægning, belysning og renhold. Kvalitetsmålene skal sikre, at Supercykelstierne gør det mere effektivt, let, behageligt og trygt at cykle længere. Brugerne inddrages bl.a. via spørgeundersøgelser, borgerhenvendelser og Facebook.
4 PERSONLIGE GEVINSTER Pendling på en Supercykelsti giver mange personlige fordele. På Supercykelstien får du frisk luft og motion, mens du transporterer dig på arbejde. Transportvaner har stor indflydelse på dit helbred, og du får hurtigt sundhedsmæssige resultater ved at skifte bilen ud med cyklen. På Supercykelstien får du din daglige dosis motion, så du sparer tiden i fitness-centeret. På Supercykelstien bestemmer du selv afgangstid, rute og endestation. På Supercykelstien slipper du for at holde i kø. Supercykelstier gør det let at kombinere turen med offentlig transport. Kommunerne prioriterer dig som cyklist. Dødeligheden er 30 % lavere for cyklister end for andre dele af befolkningen, der benytter passiv transport (kilde: Cykelviden.dk). Supercykelstiernes mobile rutevejleder Cykelplanen udregner den korteste rute på cykel gennem byen. Funktionen knæk ruten kombinerer turen på cykel med lokalbane, s-tog eller metro. Bilisterne ærgrer sig mest over den manglende motion, når de fravælger cyklen (kilde: Megafon 2012, Transportvaner i København om transportvaner i Region Hovedstaden). Cyklisterne får i gennemsnit en velfærdsgevinst på ca. 3 kr. pr. tur ved etableringen af Supercykelstierne (kilde: Incentive 2013, Samfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne). Med Supercykelstierne får cyklisterne de største gevinster i form af kortere rejsetid, forbedret sikkerhed, øget komfort og serviceniveau (kilde: Incentive 2013). Cykeludfordringen: Fem testpendlere tog cyklen frem for bilen i en måned og oplevede at: o De følte sig sundere, mere friske og afstressede. Deres kondital blev forbedret, og deres fedtprocent og Body-Age faldt. o Cyklingen gav dem en følelse af at være effektiv og selv at have kontrol over tiden. o De kunne holde et godt flow uden at skulle standse for lyskryds og andre forhindringer. o Cyklingen gav en fleksibilitet i forhold til at vælge nye ruter og gøre stop undervejs. Testpendler Kutay Kavukcu oplevede efter forsøgsmåneden, at hans kondital steg fra 36 til 44, hans fedtprocent faldt med en procent, og han blev målt tre år yngre i body age. Nu tager han cyklen de 16 km hver vej til og fra arbejde i hele sommerhalvåret. o Jeg tager cyklen, fordi det er lige så hurtigt som bilen, men til gengæld sparer jeg benzinen. Samtidig giver det mig mulighed for at bruge mere tid med min familie i stedet for i fitnesscenteret, fordi den daglige motion bliver klaret til og fra arbejde Kutay Kavukcu.
5 SAMFUNDSMÆSSIGE FORDELE Supercykelstier giver mange samfundsmæssige gevinster. Konvertering af bilture til cykelture giver stor samfundsøkonomisk gevinst. Supercykelstier øger folkesundheden og nedbringer sundhedsomkostninger, da pendlere på cykel er sundere og mere raske end pendlere i bil. Supercykelstierne afhjælper trængsel og mindsker spildtid på vej til og fra arbejde. Cykler slider mindre på infrastrukturen. Supercykelstierne giver renere luft og sparer byerne i hovedstadsregionen for store mængder CO2. Cykelstier er den infrastruktur-investering, der giver størst forrentning. Supercykelstierne giver samlet et økonomisk afkast på 19 % og et overskud på 7,3 mia. kr. Afkastet er relativt højt sammenlignet med andre investeringer i infrastrukturen, f.eks. Metro Cityring (3,1 %) og motorvejen mellem Herning og Hobro (8,2 %). Ca cyklister cykler i dag langs de fremtidige Supercykelstier på et hverdagsdøgn. Man forventer, at ca nye cyklister vil bruge de færdige Supercykelstier. Det svarer til et samlet trafikspring på 9 % på de i alt 28 planlagte ruter. Procentdelen af nye cyklister på de enkelte ruter varierer mellem 3 og 74 %. Trafikspringet på 9 % svarer til et samfundsøkonomisk overskud på ca. 4 kr. pr tur. Supercykelstierne reducerer CO2-udslippet med ca. 856 tons om året, svarende til godt 100 danskeres samlede årlige udslip. Supercykelstierne bidrager til at reducere bilkørslen med ca. 1,4 mio. bilture om året, heraf ca. 0,5 mio. pendlerture, som foregår i myldretiden og derfor har betydning for trængsel. Staten og kommunerne opnår gevinster som følge af forbedret sundhed og et øget skattegrundlag, når færre er syge. Sygefraværet falder i gennemsnit med én dag, hver gang der cykles km. Der vil årligt blive cyklet 41 mio. km ekstra som følge af Supercykelstierne. Supercykelstierne vil medføre en årlig reduktion af sygefraværet med ca sygedage i private og offentlige virksomheder. Det svarer til en reduktion på én sygedag pr. ansat i Københavns kommune. En øget brug af cykler i hovedstadsområdet har den fordel, at de hverken bidrager til luftforurening, støj eller CO2-udledning. Kilde: Incentive, 2013, Samfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne - Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal.
Supercykelstier den korte version
4. september 2014 Supercykelstier Et samarbejde mellem Region Hovedstaden og 22 kommuner om at skabe et net af cykelpendlerruter i høj kvalitet. Supercykelstierne skal gøre det let, fleksibelt og trygt
Samfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal. Sekretariat for Cykelsuperstier
Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal Sekretariat for Cykelsuperstier Incentive Holte Stationsvej 14, 1. DK-2840 Holte [email protected] / @ (+45) 2916 1223 / t incentive.dk / w
Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB
Region Hovedstaden Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Indhold 50 Forord 60 Regionale forskelle - Vi cykler i Region Hovedstaden 10 Sundhed på cykel 13 Cykling reducerer trængsel 14 Cyklen gør noget
Cykelpendlerruter i hovedstadsområdet. Vejforum 8. december 2010
Cykelpendlerruter i hovedstadsområdet Vejforum 8. december 2010 Agenda Forslag til kvalitetsmål Hvorfor cykelsuperstier? Proces og samarbejde hvad har vi lært? Hvad er en cykelsupersti Første pilotrute
Bilag 2, Frederikssundsruten
Bilag 2, Frederikssundsruten Januar 2013 Forventede effekter og evalueringsplan 1. Redegørelse for forventede effekter Realisering af ruten forventes at give en øget andel af cyklister på ruten i forhold
Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold
CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Ishøjruten Nuværende forhold Ishøjruten forbinder Ishøj, Vallensbæk, Brøndby, Hvidovre og Københavns kommuner, se figur 1 Fra Ishøj vil det være muligt
UDKAST v Det skal være nemt og sikkert at komme frem. Mobilitets- og Infrastrukturpolitik
UDKAST v. 04.04.2019 Det skal være nemt og sikkert at komme frem Mobilitets- og Infrastrukturpolitik 2018 2021 Godkendt af Byrådet den xx august 2019 En ny politik for Mobilitet og Infrastruktur Vi er
Allerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel
Tekst til ansøgningsskema: Projektet: Projektets titel: Projektets hovedformål: Allerødruten, Cykelsupersti Allerød Kommunes anlægsdel Hovedstadsregionen skal være verdens bedste cykelregion med et højklasset
Cykling og samfundsøkonomi - med resultater for cykelsuperstierne
Cykling og samfundsøkonomi - med resultater for cykelsuperstierne Incentive Holte Stationsvej 14, 1. DK-2840 Holte Incentive.dk VI FJERNER GÆTVÆRK FRA BESLUTNINGER Side 1 Hvem gavner cykelsuperstierne?
Agenda. 1. En klog investering - derfor. 2. Projekt Cykelsuperstier. 3. Albertslundruten. 4. Kommunikation og kampagner
Agenda 1. En klog investering - derfor 2. Projekt Cykelsuperstier 3. Albertslundruten 4. Kommunikation og kampagner En klog investering - derfor Ved Maria Streuli, overordnet projektleder Bedre miljø og
Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen!
1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen! Side 1/6
CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER - NOVEMBER 2012
CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER - NOVEMBER 2012 Sengeløseruten Nuværende forhold Sengeløseruten er en forlængelse af Albertslundruten og forbinder Høje-Tåstrup Kommune med kommunerne
f f: fcykelpolitikken2012-20
-20 f f: fcykelpolitikken2012-20 Forord Cykling er ikke alene godt set ud fra økonomiske og sundheds- og miljøperspektiver. Cykling er en ideel transportform, som medfører uafhængighed for den enkelte
Pendling på cykel i Københavnsområdet flytningen fra bil til cykel starter uden for København
Pendling på cykel i Københavnsområdet flytningen fra bil til cykel starter uden for København Af Civilingeniør Jimmy Valentin Lukassen, Via Trafik, og Projektleder Ulrik Djupdræt, Københavns Kommune. Manchet
Grøn transport i NRGi
Grøn transport i NRGi Mobilitetsplan for NRGi Dusager Udarbejdet af VEKSØ Mobility og NRGi i februar 2012 I NRGi leverer vi hver dag bæredygtige løsninger til vores kunder, og vi arbejder naturligvis også
En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget
Cykelpolitik En ny Cykelpolitik Det er med glæde at vi på Byrådets vegne kan præsentere Fredensborg Kommunes nye Cykelpolitik. En Cykelpolitik som fortæller, hvad vi mener om cykling i Fredensborg Kommune,
Cykelregnskab for Region Hovedstaden
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Cykelstiplan 2015. Indledning
Cykelstiplan 2015 En del af trafikplan 2015 Indledning Kommunale mål På landsplan er der i følge Transportvaneundersøgelsen 1992-2013 tendens til et generelt fald i cykelandelen af alle ture. I modsætning
INDHOLD. Hvad er ITS ITS - konkurrencen i København Fra Cyklist til Supercyklist Fra Cykelsti til Supercykelsti Fra Supercykelsti til Cykel-
ITS MERE POWER TIL PEDALERNE SUPERCYKELSTI HVEM ER VI? 2 INDHOLD Hvad er ITS ITS - konkurrencen i København Fra Cyklist til Supercyklist Fra Cykelsti til Supercykelsti Fra Supercykelsti til Cykel- Supersti
CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER
CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Voldruten og Søruten De to ruter er behandlet på et mere foreløbigt niveau end de øvrige ruter og det må forventes, at linjeføringerne tages op til
Bilag 1, Frederikssundsruten, Herlev
Bilag 1, Frederikssundsruten, Herlev Januar 2013 Beskrivelse af projektets indhold 1. Baggrund 22 kommuner og Region Hovedstaden samarbejder om at udarbejde et regionalt dækkende net af cykelpendlerruter
Cykelregnskab 2010. Udsendt i offentlig. Forslag 13.04.2011-11.05.2011. høring
Cykelregnskab 21 Forslag Udsendt i offentlig høring 13.4.211-11..211 Cykelregnskab 21 Indhold Cykelregnskab 21 Hvor meget cykler svendborggenserne? Hvorfor cykler svendborgenserne?...og hvorfor ikke? Cykling
Bilag 1: Helsingørruten fase 2 København Kommune
Marts 2015 Bilag 1: Helsingørruten fase 2 København Kommune Beskrivelse af projektets indhold For denne rute vil det være fordelagtig at de ansøgninger København, Lyngby Taarbæk, Rudersdal og Hørsholm
Cykelregnskab 2012 Solrød Kommune kommune - februar 2013
TEKNIK OG MILJØ Cykelregnskab 01 Solrød Kommune kommune - februar 013 Indholdsfortegnelse 1 Formål... 3 3 Datagrundlag... 3 Vilkår for cykeltrafikken... 4 3.1 Cykelstier... 4 3. Cykelparkering... 5 4 Cyklisters
AALBORG CYKELBY. Nordjyske Planlæggere 21/1-2010. Civilingeniør. Malene Kofod Nielsen. Teknik- og Miljøforvaltningen
AALBORG CYKELBY Nordjyske Planlæggere 21/1-2010 Civilingeniør Malene Kofod Nielsen Teknik- og Miljøforvaltningen Fakta for Aalborg 196.000 indbyggere 1.144 km2 450 km cykelsti StorAalborg: 120.000 indbyggere
KØBENHAVN CYKLERNES BY. Cykelregnskabet 2012
KØBENHAVN CYKLERNES BY Cykelregnskabet 2012 2012 FORORD Verdens bedste cykelby. Intet mindre. Det er Københavns mål for 2015. Og vi er allerede godt på vej. Hvert år tiltrækker vores unikke cykelkultur
Håndbog om supercykelstier
Håndbog om supercykelstier Henrik Grell, COWIs projektleder 1 Introduktion 2 Introduktion Baggrund og formål Supercykelstier har medvind lige nu => Vigtigt at smede mens jernet er varmt Men hvad er supercykelstier?
Cykelsuperstier på tværs af kommunegrænserne giver pendlere nye muligheder Konceptet er allerede udviklet bolden klar til at spille!
Cykelsuperstier på tværs af kommunegrænserne giver pendlere nye muligheder Rigtig mange i hovedstadsregionen bruger allerede cyklen til den daglige transport mellem bolig og job med store gevinster for
Den alternative trængselskommission. .. eller et bud på hvordan vi også kan løse trængselsproblemerne. Vibeke Forsting, COWI Economics
Den alternative trængselskommission.. eller et bud på hvordan vi også kan løse trængselsproblemerne Vibeke Forsting, COWI Economics 1 Disposition Agenda 1. Definitioner og fakta om trængsel 2. Et tanke-eksperiment
Cykel- og stipolitik. En politik for cyklisme og stier. Randers Kommune
FORSLAG Cykel- og stipolitik En politik for cyklisme og stier Randers Kommune 1 Indholdsfortegnelse En kommune i bevægelse... 3 Formål og vision... 5 Formålet med en cykel- og stipolitik... 5 Hvordan bruges
Notat. Transportvaner for Odense 2018
Notat Transportvaner for Odense 2018 DTU foretager hvert år de nationale transportvaneundersøgelser (TU), der kortlægger danskernes transportvaner efter et meget præcist system. Oplysningerne indhentes
Overraskende hurtig 1
Overraskende hurtig 1 Overblik Sammenhæng mellem Movias buskoncepter Geografi Buskoncepter Byområder A-BUS Linjer i og mellem byområder og arbejdspladser i hovedstadsområdet ALMINDELIG BUS S-BUS +WAY Linjer
KØBENHAVN CYKLERNES BY. Cykelregnskabet 2012
KØBENHAVN CYKLERNES BY Cykelregnskabet 2012 2012 FORORD København vokser. Hvert år flytter flere mennesker til byen og flere vælger at blive boende. Det giver tryk på cykelstierne. I 2012 blev der hver
Vandledningsstien CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold
CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Vandledningsstien Nuværende forhold Vandledningsstien forbinder Gladsaxe og Københavns kommuner, se figur 1 Strækningen er en nordlig forlængelse
SMART TRANSPORT I ARBEJDSTIDEN
BRUG SJÆLDENT TAXI SMART TRANSPORT I ARBEJDSTIDEN - tips og anbefalinger til grøn, sund og effektiv transport BRUG BIL BRUG BUS OG TOG BRUG CYKLEN BRUG rejsefri møder Smart transport i arbejdstiden I projektet
Det er sundt at cykle
Cykelregnskab Indholdsfortegnelse 5 Forord 6-7 Vi cykler mere 8-9 Sund på cykel 10 Hvem cykler? 12-13 Cyklen hjælper klimaet 14-15 Borgernes holdning til cykling 16-17 Potentiale for mere cykling i Favrskov
CYKELREGNSKAB 2009 1
CYKELREGNSKAB 2009 1 INTRODUKTION 3 CYKELTRAFIK I SILKEBORG 3 CYKLENS ANDEL AF TURE 3 ÅRSDØGNTRAFIK 3 INFRASTRUKTUR 4 CYKELSTINETTET 4 CYKELPARKERING 4 TRAFIKSIKKERHED 5 BORGERUNDERSØGELSE 2009 6 HVEM
CYKELPOLITIK for første gang
CYKELPOLITIK for første gang Planlægger Niels Jensen og planlægger Maria Helledi Streuli, Plankontoret, Vej&Park, Københavns Kommune. ([email protected]/[email protected]). Københavns Kommune udgav i 2002
ARCHIMEDES projektet
ARCHIMEDES projektet ARCHIMEDES projektet Aalborg er kendt som en af foregangsbyerne i Europa inden for miljø- og energirigtige løsninger på transportområdet. Med ARCHIMEDES projektet bliver denne placering
Aalborg Trafikdage 2014 Byudvikling og effektiv transport
Aalborg Trafikdage 2014 Byudvikling og effektiv transport Jesper Fønss Projektleder i Movia Trafik- og rådgivningscenter E-mail: [email protected] 1 Agenda 1. Kort om baggrunden for +Way 2. +Way er Movias
Ørestadsruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold
CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Ørestadsruten Nuværende forhold Ørestadsruten forbinder Tårnby og Københavns kommuner, se figur 1 I Københavns Kommune støder ruten til Voldruten
Vestvold øst ruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold
CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Vestvold øst ruten Nuværende forhold Vestvold øst ruten er en sydlig og østligforlængelse af Vestvoldruten, der har sit sydlige endepunkt i Hvidovre
Notat: El-cyklers potentiale i udvalgte befolkningsgrupper
Notat: El-cyklers potentiale i udvalgte befolkningsgrupper Det Økologiske Råd har netop udført en af de hidtil største undersøgelser af el-cyklers potentiale i udvalgte befolkningsgrupper. Undersøgelsen
CykelPolitik ESBJERGKOMMUNE
CykelPolitik ESBJERGKOMMUNE 2012-20 541 TRYKSAG 457 Rosendahls f f: fcykelpolitikken2012-20 Forord Cykling er ikke alene godt set ud fra økonomiske og sundheds- og miljøperspektiver. Cykling er en ideel
Den nationale cyklistundersøgelse
2016 Den nationale cyklistundersøgelse Kommunerne i Danmark Spørgsmålskatalog: Fællesspørgsmål og tilvalgsspørgsmål for undersøgelsen Fællesspørgsmål (Obligatoriske) 08.01.16 Den Nationale cyklistundersøgelse,
Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold
CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Ishøjruten Nuværende forhold Ishøjruten forbinder Ishøj, Vallensbæk, Brøndby, Hvidovre og Københavns kommuner, se figur 1 Fra Ishøj vil det være muligt
Elcykel Testpendlerforløb
Forår Sommer 2015 Sekretariatet for Supercykelstier Elcykel Testpendlerforløb Cases Forløbet I slutningen af 2014 efterlyste Sekretariatet for Supercykelstier frivillige testpendlere til et pilotelcykel-testforløb.
HOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR
HOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR SAMMENLIGNET MED 5 ANDRE NORDEUROPÆISKE REGIONER 2014 Hovedstadsregionen er en international metropol med afgørende betydning for væksten i Danmark Stor befolkningstilvækst
Pendlere vælger frivilligt bilen fra, med mobility management
Pendlere vælger frivilligt bilen fra, med mobility management Store arbejdspladser kan i høj grad bidrage til at opnå en fossilfri transportsektor og reducere trængslen på vejene i og omkring de større
BILAG 1 PROJEKTBESKRIVELSE
FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE BILAG 1 PROJEKTBESKRIVELSE SUPERCYKELSTI ÅRSLEV-ODENSE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk 1 Baggrund og formål
Bilag 1: Introduktion til Optimeringsplan KBH Cykelby 2025
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling Bilag 1: Introduktion til Optimeringsplan KBH Cykelby 2025 Optimeringsplanen består af 6 rapporter, som udgør selve optimeringsplanen, med
Faktaark om trængselsudfordringen
trængselsudfordringen Trængselsudfordringer koster milliarder Figuren viser hvor mange timer, der samlet tabes på den enkelte kilometer pr. døgn i hovedstadsområdet. Trængslen omkring hovedstaden koster
NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE
NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE INDHOLD 1. Trafikmålsætninger i Københavns Kommune 2. Trafikplanlægning og strøggader 3. Et strategisk vejnet med forskellige definitioner
Den samfundsøkonomiske værdi af kollektiv trafik
Den samfundsøkonomiske værdi af kollektiv trafik Ole Kveiborg, COWI Lise Bjørg Pedersen, DI Transport, Dansk Kollektiv Trafik 1 Formål DI Transport har bedt COWI gennemføre en analyse af: Betydning for
Cykelregnskab for Region Hovedstaden
Cykelregnskab for Region Hovedstaden Baggrundsrapport Region Hovedstaden Indholdsfortegnelse 1 Indledning 3 1.1 Gennemgående geografisk opdeling 3 1.2 Baggrundrapportens opbygning 3 2 Cykling i tal 4 2.1
Trafikken, ven og fjende
Trafikken, ven og fjende Mulighederne for mere motion og sundhed gennem den daglige transport - kommunernes rolle Medvind på sundheden Et godt udgangspunkt Eksempler Hvor batter det? Anette Enemark Tetraplan
Dragør vest ruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold
CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Dragør vest ruten Nuværende forhold Dragør vest ruten forbinder Dragør, Tårnby og Københavns kommuner, se figur 1 Ruten møder flere af de øvrige cykelsuperstier
Indkøb og transportvaner i København. Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012
Indkøb og transportvaner i København Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012 Baggrund 2 Hvad betyder cyklerne for Københavns butikker? Undersøgelser i blandt andet Holland og Sverige har udfordret
Cykelhandlingsplan 2013 for Aalborg Kommune.
Punkt 12. Cykelhandlingsplan 2013 for Aalborg Kommune. 2013-3793. Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender Cykelhandlingsplan 2013, der afløser Cykelstihandlingsplan
Samfundsøkonomiske analyser af cykeltiltag - metode og cases
Samfundsøkonomiske analyser af cykeltiltag - metode og cases Af Senior projektleder Eva Willumsen og økonom Jonas Herby, COWI Trafikdage på Aalborg Universitet 2009 ISSN 1603-9696 1 Baggrund og formål
