Dansk Ken nel Klub Dalmatiner Atelier
Copyright 2000 Forlaget Atelier, ISBN 978-87-7857-726-9 Udsendt som ebog 2013 Bogen er forfattet af Dansk Dalmatiner Klub, specialklub under Dansk Kennel Klub, i samarbejde med Dansk Kennel Klub Dansk Dalmatiner Klub vil gerne takke følgende personer for billeder til bogen: Medlemmer af Dansk Dalmatiner Klub Fotograf Ole Esmer Fotograf Mini Wolff Fotograf Gert Binggeli Dansk Kennel Klub Parkvej 1 2680 Solrød Strand tlf. 56 18 81 00, 56 18 81 55 Dansk Kennel Klubs hjemmeside: www.dansk-kennel-klub.dk Dansk Dalmatiner Klubs hjemmeside: http://come.to/ddk
INDHOLD Præsentation af Dalmatineren............................................ 6 Racens historie........................................................ 8 Dalmatinersind........................................................ 12 Udseende og sundhed................................................... 21 Krav til køber af Dalmatiner.............................................. 27 Krav til opdrætter af Dalmatiner.......................................... 30 Hvilken hvalp skal man vælge?............................................ 33 Hvalpen i sit nye hjem................................................... 37 Daglig pleje........................................................... 41 Fodring.............................................................. 43 Motion............................................................... 44 Hvad foregår der på en udstilling?......................................... 50 Det sociale liv omkring Dalmatineren...................................... 52 Racehunde, kennel klub og stambøger...................................... 56 Stikordsregister........................................................ 58
Dalmatineren er iøjnefaldende på grund af pletterne. PRÆSENTATION AF DALMATINEREN Forfatterne af denne bog er alle ejere af mere end én Dalmatiner og har tilsammen noget over 50 års erfaring med racen. For dem, og for de fleste andre ejere af Dalmatinere, er denne race noget helt særligt, som vi alle elsker og beundrer. Vi vil med bogen forsøge at give et indblik i, hvad det vil sige at være ejet af en Dalmatiner, som vi ynder at udtrykke det. Det kan være både krævende og besværligt at ejes af sådan en plettet hund, men til gengæld er det også fantastisk spændende og givende. Det er en hund, som til stadighed begejstrer og betager sine mennesker. Man overraskes hele tiden over dens opfindsomhed og snilde. Som eventuelt kommende ejer af en Dalmatiner må man være klar over, at karakteregenskaber som tolerance, fantasi og hu - mor er nødvendige at besidde for at leve med denne særling. Racen er i dag ret populær i forhold til tidligere med et nogenlunde stabilt årligt registreringstal på lidt over 200. Det er dog måske en smule for højt set i forhold til efterspørgslen, som også er rimelig stabil. Mange er af den opfattelse, at Dalmatineren er en modehund. Det skyldes blandt andet, at Disney producerede en ny udgave af 101 Dalmatinere nu i levende live. Dalmatineren er dog stadig en temmelig sjælden hund, trods Disneyfilmen, for den blev faktisk aldrig rigtigt en modehund. Man foretrak den plettede tøjhund frem for den rigtige vare heldigvis for det. Formålet med denne bog er at beskrive Dalmatinerens mange sider, og en hel del omkring det praktiske når man har hund, men det er lige så meget formålet, at den skal være et godt værktøj ved valg af race. Ingen er interesseret i, at Dalmatineren købes blot for dens spektakulære udseendes skyld. Det er hundens væremåde, dens psyke, som man skal leve med til daglig. Derfor er det rigtige beslutningsgrundlag så umådelig vigtigt, når det drejer sig om anskaffelse af et firbenet familiemedlem, som gerne skal være en del af familien de næste 10-12 år mindst! En plettet langdistanceløber Dalmatineren er en middelstor, plettet hund. Dens iøjnefaldende fremtoning, hvor dekorationen er runde pletter af sort eller brunt på en hvid baggrund, er unik for netop Dalmatineren. Dalmatineren er en løbehund. Det vil sige, at den er skabt til at være langdistanceløber og den elsker at løbe. Det indebærer, at den skal være stærk og give indtryk af styrke og smidighed. Men Dalmatineren skal også være elegant at se på, så den må ikke blive for grov og tung. Netop den rette balance mellem styrke og elegance er ikke så helt enkel at opnå, men når det lykkes, er det et smukt syn! Psyken Man kan med god ret hævde, at Dalmatinerens psyke er endnu mere bemærkelsesværdig end dens udseende. Og det siger jo ikke så lidt! Sikken mimik! Hunden smiler lunt af glæde over den første forårssol. 6
En Dalmatiner er en ganske særlig hund, en fantastisk personlighed og en rigtig individualist. Inden for en fælles ramme er Dalmatinerne utroligt forskellige. De har hver deres små særheder, deres særlige måde at bruge mimik på, deres særlige måde at smile på, at sætte sig på og så videre. Dalmatineren er en aktiv hund, der elsker at bevæge sig og bruge sin næse, men til alt held er den også mageligt anlagt. Det vil sige, at den er aktiv udendørs og stille og rolig indendøre, hvilket er ganske praktisk. Det er en utroligt kælen hund. Den er kompliceret, stædig, besværlig, nysgerrig, den går i vejen og blander sig i al ting. Men den er også føjelig, nem, alsidig, kærlig og hengiven. Personligheden er det, der fanger og fænger når man er Dalmatinerejer, og netop derfor vil man ofte opleve, at folk, som en gang har haft Dalmatiner, ikke kunne drømme om at lade sig nøje med mindre! Dalmatinerejere elsker at tale om deres hunde og at udveksle små historier om, hvad de foretager sig, og ikke mindst måden de gør det på. Men vi fortæller dem ikke til hvem som helst, mest til hinanden, for vi er klar over, at nogle vil synes, at vi ikke er rigtig kloge! Dalmatineren elsker at bevæge sig her i fuldt firspring. Kælen og kontaktsøgende, forenet i en magelig kombination. Nogle Dalmatinere er meget glade for vand. 7
Billedfrise af vildsvinejagt med hunde. Frisen stammer fra Athens nationale arkæologiske museums Mykenske samling fra år 1600-1300 før Kristi fødsel. I bogen»des Enseignements De La Vie«, p. 35. og p. 409, skriver den syriske prins, Usama Ibn Munqidh (1095-1188), at hans far modtog hønsehunde fra Rumernes land (Byzantinerne). Hunden var en såkaldt Zogar (zaghârî) fra Dalmatien. Var det mon Dalmatinerens forfader? Måske takket være Dalmatinerens historiske tilknytning til staldmiljøet, tiltrækkes den ofte helt instinktivt af heste. RACENS HISTORIE Dalmatineren er en meget gammel race, som ingen med sikkerhed ved, hvor kommer fra, men der er mange teorier og gætterier om, hvor racen har sin oprindelse. Racen har også haft mange forskellige navne i tidens løb. Den franske naturforsker Buffon omtaler racen som Le Braque Bengale i 1750, men racen har også været kaldt Lille Dansk Hund, Tigerhund, Coach Dog eller Carriage Dog, ja endog Hyænehund! Thomas Bewick beskriver i 1790 racen og kalder den for Dalmatiner. Det er så vidt vides første gang racen kaldes ved dette navn. Men det er ikke Bewick, der har fundet på det. Nøjagtig hvor navnet Dalmatiner stammer fra, er der lige så mange teorier og gætterier om, som der er om oprindelsesstedet. Navnet har i hvert fald været der i mindst 200 år. Om racens oprindelsessted går en af teorierne ud på, at racen stammer fra det østlige Middelhavsområde, og at den derfra spredtes mod øst til Indien og mod vest til Europa. Nogle er af den opfattelse, at da den var kommet til Indien, blev den igen spredt derfra med sigøjnerne, som tog racen til sig. I Ægypten kan man se plettede hunde i jagtscener på meget gamle vægmalerier og i fornemme folks gravkamre. Også i Grækenland, bl.a. på Kreta, kan man finde gamle vægfriser, hvor plettede hunde er afbildet. Hundene kan have sorte pletter eller brune pletter eller begge dele. Da Dalmatineren måske så tidligt som i Middelalderen kom til Europa, var det især franskmændene og englænderne, som tog racen til sig, men også Italienerne. Den ældste afbildning som vi kender af en hund af Dalmatinertype, er fra ca. år 1360 og findes i Firenze. Dalmatineren bliver en engelsk race Englænderne opdrættede Dalmatinere i staldene, og racens opgaver var meget forbundet med heste. Især kender vi den fra mange gengivelser som ledsager til hestevogne. Det var god tone at have helst flere Dalmatinere løbende under eller ved siden af vognene. Sikkert især som dekoration, men måske har de også med deres gode vagtegenskaber haft en rolle i forbindelse med at passe på vogne og oppakning, når der blev gjort holdt. I vore dage betragtes racen af de fleste som engelsk. Det har været England, man har vendt sig mod, når man skulle importere for at forbedre racen, og de engelske linier er udbredt over hele verden. Ikke mindst i de tidligere engelske kolonier. Dalmatinere af engelsk oprindelse danner således basis for langt størstedelen af Dalmatinerne i dag. Vi ved, at Dalmatineren kom tidligt til de nordamerikanske kolonier, idet den første amerikanske præsident, George Washing - ton, allerede i 1787 i breve omtaler en Coach Dog, han har sendt. Formentlig Da Dalmatineren kom til England formentlig i 1600-tallet, blev den brugt som en iøjnefaldende ledsager til hestevogne. Hundene løb under eller ved siden af vognene. Men her er vist sket en mindre misforståelse. 8
Dalmatinerens karriere som brandhund i Danmark er knap så glorværdig som i USA. Dalmatineren, Tilde, måtte nemlig have hjælp af Brandvæsenet for at blive reddet ud af en brændende bygning. opdrættede han Dalmatinere. I USA har man især gjort Dalmatineren kendt som brandstationens hund. Nu om dage er de maskotter, men i gamle dage, da brand - sprøjterne var hestetrukne, havde de flere opgaver. Blandt andet fungerede de som udrykningssignal. Når Dalmatineren kom løbende gennem gaden, vidste man, at sprøjten kom susende lige efter. Den blev også brugt til at påvise, hvor i et brændende hus der var mennesker, da den efter sigende ikke er bange for røg. I moderne tid er det Walt Disney, som har gjort racen kendt og elsket verden over i tegnefilmen om Hundrede og en Dalmatiner om Pongo og Perle. Filmen er blevet til på baggrund af en bog Hund og Hund Imellem skrevet af den engelske forfatter Dodie Smith. Dalmatineren kommer til Danmark Hvornår racen kom til Danmark vides heller ikke med bestemhed. I Den Danske Stats og Norges Pattedyr fra 1834 af E.B. Melchior er en hund beskrevet, som ganske givet er en Dalmatiner. Melchior beskriver hunden som temmelig stor, ca. 21-23 tommer, korthåret med hængende, ofte store ører, med en før krop og temmelig høje ben. Farven er sædvanligvis hvid med enkelte større brune eller sorte pletter, undertiden tigre (hvid med mange små pletter). Den er i Danmark en almindelig jagthund, som han mener bruges til at opspore agerhøns, bekkasiner og så videre. Det betyder, at racen har været her i landet i mindst 150-200 år. Men i en lang periode var Dalmatineren alt andet end almindelig. Første gang en Dalmatiner blev udstillet var i 1886, men under betegnelsen Hyænehund! Måske fordi ejeren ikke var klar over, hvad det virkelig var for en race. Et klassisk familiefoto fra omkring 1915 20, og selvfølgelig er Dalmatineren med. De første Dalmatinere, som blev registreret i Dansk Hundestambog, er født omkring 1890. De var alle født i Tyskland. Senere kommer der dog gang i lidt opdræt her i landet, og i årene 1891 til 1914 bliver der registreret i alt 48 Dalmatinere. Det er ikke ensbetydende med, at det var det antal af racen, der var i landet, da mange hunde ikke blev stambogsført. Hundeopdræt og stambogsføring, som vi kender det i dag, er en temmelig ny foreteelse. På et tidspunkt forsvandt racen tilsyneladende helt fra Danmark. I perioden fra 1915 til 1933 bliver der ikke registreret en eneste Dalmatiner i Dansk Hundestambog. Uvist af hvilken årsag. I Danmark er Dalmatineren først og fremmest et elsket familiemedlem. Skuespilleren, William Pio, med sin Dalma - tiner. Fotoet er fra 1898. 9
Dreng med sin elskede kammerat. Billedet stammer fra 1944 45. Gad vist, hvordan de har fået dem til at ligge stille, indtil værket var fuldendt? Billedet stammer formentlig fra 50erne. 10 Racens udvikling fra 1930 erne frem til 2. verdenskrig Kennel Grønlandsgården importerede i 1933 en sortplettet tæve fra Sverige, Prinssess, og kort tid efter importerede samme kennel endnu en tæve, Floradora, denne gang fra England. Også kennel Østerled importerede omkring dette tidspunkt to Dalmatinerere fra England, fra den kendte engelske kennel of the Wells, nemlig Sister Susie og Ballyhoo. I 1935 importeredes endnu en Dalmatiner fra denne kennel, nemlig Sporting Chance of the Wells. Disse importer kom til at danne grundlag for al Dalmatineravl her i landet i de næste 30 år. Ballyhoo var den første og eneste han af racen, som blev importeret i 30 år! Alle hundene blev udstillet, og Sister Su - sie blev Champion i 1939. Sporting Chance blev også Champion, og faktisk den første Dal matiner, som blev Dansk Cham pion. Det var i 1938. De to kenneler, Grønlandsgården og Østerled, fik tilsammen registreret 133 hvalpe i perioden 1935-41, og det var simpelthen al avl på Dalmatinere i den periode. Grønlandsgården stod for 101 af hvalpene, Østerled resten. Årsagen var, at kennel Østerled allerede inden 1938 var ophørt med at opdrætte. Først i 1943 kom der endnu en opdrætter til, kennel Als, som baserede sit avlsarbejde på kennel Grønlandsgårdens opdræt. Herefter kommer der flere kenneler til, så racens fremtid her i landet var sikret. Udviklingen efter krigen Først i 1962 importeres der igen nyt blod, så man kan med rette sige, at kennel Grønlandsgården og kennel Østerleds importer dannede grundstammen for den danske Dalmatiner. Ejere af hunde, som har danske aner, vil kunne finde tilbage til disse hunde ved hjælp Maiken Rasmussen med tre af kennelens hunde. Året er 1979. af en tavle, som er udarbejdet af Lise og Bjørn Hageskov, som også er forfattere til en lille bog om Dalmatineren i Danmark. Oplysningerne om Dalmatinerens historie i Danmark er hentet herfra. Bogen kan købes i Dansk Dalmatiner Klub, hvis man er nærmere interesseret i detaljer. Den første dansk opdrættede Champion blev Grønlandsgårdens Duff King, som blev Champion kort efter at importen Sporting Chance var blevet Champion. Da Ballyhoo kun blev far til 3 kuld hvalpe (fordi han på mystisk vis forsvandt!), og da der i øvrigt var mangel på avlshanner, blev Duff Kings indflydelse på avlen enorm. Duff King fik dog tid til også at stå model for Den Kongelige Porcelainsfabrik, hvor han blev gengivet i kongeligt porcelæn. Alle de her nævnte hunde var sortplettede. Faktisk skal man helt op i slutningen af 1960 erne og begyndelsen af 1970 erne for at møde de første Dalmatinere her i landet med brune pletter. Af de senere opdrættere af racen her i landet skal her især nævnes kennel Bjarke, som i årene 1947 til 1975 fik meget stor indflydelse med sit opdræt. Kennel Bjarke baserede opdrætsarbejdet på den danske stamme, men importerede også en række hunde fra England, som senere helt dannede grundlag for kennelens arbejde. Efter kennel Bjarke overtog kennel Dalmatin dennes arbejde med at præge