Dine rettigheder til social sikring i Irland
Oplysningerne i denne vejledning er udformet og opdateret i tæt samarbejde med de nationale repræsentanter, der er tilknyttet MISSOC (Mutual Information System on Social Protection). Flere oplysninger om MISSOC findes på: http://ec.europa.eu/social/main.jsp?langid=da&catid=815. Denne vejledning indeholder en generel beskrivelse af de sociale sikringsordninger i de respektive lande. Du kan få nærmere oplysninger i andre MISSOC-publikationer, som alle er tilgængelige via ovennævnte link. Du kan også kontakte de kompetente myndigheder og institutioner, der er nævnt i bilag til denne vejledning. Hverken Europa-Kommissionen eller personer, der handler på Kommissionens vegne, kan drages til ansvar for brugen af oplysninger i dette dokument. Den Europæiske Union, 2012 Eftertryk tilladt med kildeangivelse Juli 2012 2
Indholdsfortegnelse Kapitel I: Indledning, tilrettelæggelse og finansiering... 4 Indledning... 4 Tilrettelæggelse af den sociale beskyttelse... 5 Finansiering... 5 Kapitel II: Sygehjælp... 7 Hvornår har du ret til sygehjælp?... 7 Hvad dækker ordningen?... 7 Hvordan får du adgang til sygehjælp?... 8 Kapitel III: Kontantydelser ved sygdom sygedagpenge... 9 Hvornår har du ret til sygedagpenge?... 9 Hvad dækker ordningen?... 9 Hvordan får du adgang til sygedagpenge?... 9 Kapitel IV: Ydelser ved barsel...10 Hvornår har du ret til barselsydelser?...10 Hvad dækker ordningen?...10 Hvordan får du adgang til barselsydelser?...11 Kapitel V: Ydelser ved invaliditet...12 Hvornår har du ret til invaliditetsydelser?...12 Hvad dækker ordningen?...12 Hvordan får du adgang til invaliditetsydelser?...12 Kapitel VI: Alderspension og -ydelser...13 Hvornår har du ret til aldersydelser?...13 Hvad dækker ordningen?...14 Hvordan får du adgang til aldersydelser?...14 Kapitel VII: Efterladteydelser...15 Hvornår har du ret til efterladteydelser?...15 Hvad dækker ordningen?...16 Hvordan får du adgang til efterladteydelser?...17 Kapitel VIII: Ydelser ved arbejdsulykker og erhvervssygdomme...18 Hvornår har du ret til ydelser ved arbejdsulykker og erhvervssygdomme?...18 Hvad dækker ordningen?...18 Hvordan får du adgang til ydelser ved arbejdsulykker og erhvervssygdomme?...19 Kapitel IX: Familieydelser...20 Hvornår har du ret til familieydelser?...20 Hvad dækker ordningen?...20 Hvordan får du adgang til familieydelser?...21 Kapitel X: Arbejdsløshed...22 Hvornår har du ret til arbejdsløshedsunderstøttelse?...22 Hvad dækker ordningen?...23 Hvordan får du adgang til arbejdsløshedsunderstøttelse?...23 Kapitel XI: Forsørgelseshjælp...24 Hvornår har du ret til forsørgelseshjælp?...24 Hvad dækker ordningen?...25 Hvordan får du adgang til forsørgelseshjælp?...25 Kapitel XII: Langtidspleje...26 Hvornår har du ret til langtidspleje?...26 Hvad dækker ordningen?...27 Hvordan får du adgang til langtidspleje?...28 Bilag : Kontaktoplysninger for institutioner og relevante internetsider...29 Juli 2012 3
Kapitel I: Indledning, tilrettelæggelse og finansiering Indledning De irske sociale sikringsydelser (social welfare benefits) kan inddeles i tre hovedgrupper: bidragspligtige ydelser (socialsikring), som er baseret på det antal PRSI-bidrag (Pay-Related Social Insurance indkomstbestemt socialforsikring), der er indbetalt i løbet af en given periode ikke-bidragspligtige ydelser (social bistand), der tilkendes personer, som ikke har ret til sociale forsikringsydelser, på grundlag af en trangsvurdering generelle ydelser såsom børnetilskud og gratis transport (Free Travel), som hverken afhænger af modtagerens indtægter eller socialforsikringsbidrag. Der findes dog ikke mange generelle ydelser. Du skal opfylde betingelserne i den ordning, du anmoder om ydelser fra. Ud over de betingelser, der er knyttet til PRSI-bidrag eller til en trangsvurdering, kræves det i forbindelse med nogle udbetalinger, at andre betingelser er opfyldt. Hvis du f.eks. ansøger om arbejdsløshedsunderstøttelse, skal du stå til rådighed på arbejdsmarkedet og være arbejdssøgende. Har du ikke ret til ydelser fra en forsikringsordning, kan du være berettiget til ydelser fra de ikke-bidragspligtige ordninger, der eksisterer parallelt med næsten alle forsikringsordninger. Der findes ingen særlige sociale sikringsordninger for bestemte kategorier af arbejdstagere i henhold til den irske lovgivning. Arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende er alle forsikret under den samme almindelige sociale sikringsordning. I almindelighed er alle arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende, der er over 16 år, men ikke har nået pensionsalderen (66 år), forsikret. Arbejdstagere, som tjener mindre end 38 EUR om ugen (i alt), eller som er fyldt 66 år, er kun forsikret efter ordningen for arbejdsulykker og erhvervssygdomme. Alle personer, der har sædvanligt opholdssted i Irland, har ret til visse sundhedsydelser. Sådan bliver du optaget i forsikringen Når du første gang får arbejde i Irland, skal du straks henvende dig til det lokale socialsikringskontor (Social Welfare Local Office) for at få et personnummer (Personal Public Service Number PPS). Det er et personligt nummer, som anvendes i forbindelse med alle henvendelser til den offentlige sektor, herunder for at få ret til socialsikringsydelser, sundhedsydelser og i forbindelse med indkomstskat. Når du har fået et PPS-nummer, skal du henvende dig til det lokale skattekontor, som tager sig af dine skatteforhold. Du skal kontrollere, at du er blevet optaget i forsikringen, og at din arbejdsgiver kender dit PPS-nummer. I modsat fald risikerer du, at dine PRSI-bidrag ikke registreres korrekt. Du skal altid oplyse PPS-nummeret, når du ansøger om ydelser, og ved enhver henvendelse til socialministeriet. Dette nummer gør det muligt hurtigt at finde frem til Juli 2012 4
din sagsmappe og sikrer, at de pågældende ydelser kan udbetales uden unødig forsinkelse. Tilrettelæggelse af den sociale beskyttelse Socialministeriets (Department of Social Protection) hovedkontorer ligger i Buncrana, Carrick-on-Shannon, Dublin, Dundalk, Letterkenny, Longford, Roscommon, Sligo og Waterford. Lokalt leveres ydelserne via et netværk af knap 125 lokalkontorer/afdelinger fordelt på tre regioner. Det sociale ankenævn (Social Welfare Appeals Office) er et uafhængigt ministerielt organ, der behandler klager over afgørelser om sociale rettigheder og om adgang til forsikring i kraft af beskæftigelse. Ministeriet for sundhed (Department of Health and Children) er ansvarligt for udarbejdelse og evaluering af den overordnede sundhedspolitik, ressourcer, kvalitetsmåling og forvaltning af det generelle leveringssystem. Ministeriet er i øjeblikket i gang med en omstrukturering og reform af sundhedsvæsenet. Sundhedsstyrelsen (HSE) står ifølge sundhedsloven fra 2004 for forvaltning og levering af sundhedsydelser og sociale ydelser til borgerne. HSE, der er den største statslige myndighed i Irland og leverer tusinder af ydelser i og uden for sygehusene over hele landet, blev oprettet som led i det største reformprogram, der nogensinde er iværksat inden for den irske forvaltning. Ydelserne leveres gennem fire HSE-regioner Dublin Mid-Leinster, Dublin North-East, West og South. Der findes 32 lokale sundhedskontorer, som er hovedansvarlige for de ydelser, der tilbydes borgerne på lokalt plan, dvs. primære sundhedsydelser, lokale sundhedsydelser og personlige sociale ydelser samt ophold på plejeinstitutioner og plejeydelser. Finansiering Arbejdstager- og arbejdsgiverbidragene indbetales til socialforsikringsfonden (Social Insurance Fund), som staten ligeledes yder tilskud til. Socialforsikringsordningerne finansieres af denne fond, der administreres af socialministeriet. De ikkebidragspligtige ydelser og børnetilskuddet (child benefit) finansieres derimod over skatten. Sygebehandling efter sygesikringsordningen finansieres hovedsageligt over de almindelige skatteindtægter. Sygesikringsordningen administreres af sundhedsnævnet (Health Service Executive HSE) via dets regionale kontorer under almindeligt tilsyn af ministeriet for sundhed (Department of Health). Din arbejdsgiver er forpligtet til at indbetale hele PRSI-bidraget. Den pågældende skal dog tilbageholde arbejdstagerens andel i din løn. Der findes to forskellige bidragssatser afhængigt af beskæftigelsens art. Disse kaldes bidragsgrupper (Contribution Classes). Normalt betaler arbejdstageren også det almene socialbidrag, der opkræves samtidig med PRSI-bidraget, men uafhængigt af dette. Der skal ikke indbetales alment socialbidrag, når: Juli 2012 5
din årsindtægt er mindre end 10 036 EUR du modtager socialsikringsydelser Generelle bidrag til socialforsikringen (ekskl. bidraget for naturalydelser ved sygdom og barsel): For arbejdstageren: 4,0 %. De første 127 EUR af den ugentlige indtægt indgår ikke i beregningsgrundlaget. Arbejdstagere, der ikke tjener mere end 352 EUR om ugen, er ikke bidragspligtige. Årligt loft: 75 036 EUR. For arbejdsgiveren: 8,5 % (inkl. en afgift på 0,7 % til den nationale uddannelsesfond) af ugentlige indtægter på op til 356 EUR. 10,75 % (inkl. en afgift på 0,7 % til den nationale uddannelsesfond) af alle ugentlige indtægter på over 356 EUR. Intet loft. Juli 2012 6
Kapitel II: Sygehjælp Hvornår har du ret til sygehjælp? Som hovedregel er retten til sygebehandling (health services) i Irland bopæls- og indtægtsbestemt. Alle personer, uanset nationalitet, der af sundhedsnævnet anses for at have sædvanligt opholdssted i Irland, har enten fuld ret til ydelser (gruppe 1, dvs. de har et sygehjælpskort) eller begrænset ret til sundhedsydelser (gruppe 2). Retten til et sygehjælpskort (medical card) er især indtægtsbestemt. Kortet kan ligeledes udstedes i tilfælde af "tunge byrder" (Undue hardship), selv når indtægtsgrænsen er overskredet. Der er fastsat særlige indtægtsgrænser for personer over 70 år, som søger om et sygehjælpskort. Alle andre personer, der "har sædvanligt opholdsted" i Irland, har begrænset ret til ydelser. Oplysninger om sygehjælpskortet findes på http://www.hse.ie. Hvad dækker ordningen? Alle, der har sædvanligt opholdssted i Irland, har vederlagsfrit ret til følgende ydelser: sygehusbehandling af børn, der lider af nærmere fastsatte langvarige sygdomme lægemidler og medicin til personer, der er ramt af nærmere fastsatte lidelser sygehusbehandling samt diagnostiske og forebyggende foranstaltninger ved smitsomme sygdomme. Gruppe 1 fuld ret til ydelser: indehavere af sygehjælpskort Gruppe 1 omfatter personer, der af sundhedsnævnet anses for at være ude af stand til selv at betale for almindelig lægehjælp til sig selv og deres familiemedlemmer. Personer i denne gruppe kaldes ofte indehavere af sygehjælpskort (medical card holders), da de får udstedt et sygehjælpskort, som beviser, at de er berettiget til ydelser. Der er fastsat indtægtsgrænser (Income Guidelines), som danner grundlag for en afgørelse af, om en person opfylder de kravene. Indehaverne af et sygehjælpskort kan modtage følgende ydelser: almindelig lægehjælp al behandling på offentlige sygehuse speciallægebehandling på ambulatorier visse former for tandlægebehandling og behandling hos øjen- og ørelæge samt proteser receptpligtig medicin, hjælpemidler og medicinske og kirurgiske proteser fødselshjælp og spædbørnspleje en kontant barselsydelse (maternity cash grant) for hvert nyfødt barn gratis behandling på skadestue og akut behandling. Juli 2012 7
Hvis man har ret til et sygehjælpskort, medfører det en lang række andre fordele: fritagelse for at betale sygesikringsbidrag, fritagelse for at betale eksamensgebyrer i sekundærskolerne, hjælp til køb af skolebøger og gratis skoletransport for visse børn. Gruppe 2 begrænset ret til ydelser Hvis man ikke har fuld ret til sygebehandling, har man begrænset ret hertil: behandling på offentlige sygehuse mod betaling af det lovpligtige bidrag speciallægebehandling (med undtagelse af tandlægebehandling og rutinemæssige undersøgelser hos øjen- og ørelæger) på ambulatorier fødselshjælp og spædbørnspleje, herunder undersøgelse hos den alment praktiserende læge under graviditeten og almindelig lægehjælp til mor og barn op til seks uger efter fødslen refusion af udgifter til lægemidler over en nærmere fastsat grænse (i 2012 132 EUR/måned) lægemidler til behandling af visse nærmere fastsatte sygdomme, der hører under ordningen for langvarig sygdom (long-term illness scheme). Personer, hvis indtægter er for høje til, at de kan opnå fuld ret til ydelser, kan afhængigt af deres indtægt få tildelt et lægekonsultationskort (GP visit card), der giver adgang til gratis ydelser hos deres alment praktiserende læge. Tandlægebehandling og rutinemæssige undersøgelser hos øjen- og ørelæge på ambulatorier er ikke omfattet, men børn, der henvises fra en børneklinik (Child Health Clinic) eller kommer til undersøgelse hos skolelægen, har ret til disse ydelser. Der ydes fødselshjælp og spædbørnspleje til mor og barn under graviditeten og indtil 6 uger efter fødslen. Der skal betales for behandling på skadestue eller akut behandling, medmindre patienten henvises af sin læge. Hvordan får du adgang til sygehjælp? Hvis du har fuld adgang til ydelser, skal du vælge en lokal læge fra listen over alment praktiserende læger, der har indgået aftale med HSE om at levere ydelser under den almindelige sygesikringsordning. Hvis du har begrænset adgang til ydelser, kan du selv vælge, hvilken alment praktiserende læge du ønsker at konsultere på dennes egen klinik. Har du et lægekonsultationskort, skal du vælge en læge fra listen over læger, der har indgået aftale med HSE om at levere ydelser under den almindelige sygesikringsordning. Henvisning til speciallæger fås hos den alment praktiserende læge. Juli 2012 8
Kapitel III: Kontantydelser ved sygdom sygedagpenge Hvornår har du ret til sygedagpenge? Sygedagpenge (Illness Benefit) udbetales hver uge til forsikringstagere i den periode, hvor de er uarbejdsdygtige. Hvis uarbejdsdygtigheden skyldes en arbejdsulykke eller erhvervssygdom, kan der i stedet udbetales dagpenge ved arbejdsskade. For at være berettiget til sygedagpenge skal du: være uarbejdsdygtig og opfylde bidragsbetingelserne: have indbetalt bidrag i 104 uger, siden du begyndte at arbejde, og have indbetalt eller fået godskrevet bidrag i 39 uger i referencebidragsåret (relevant contribution year) og have indbetalt bidrag i mindst 13 uger i det pågældende år eller i andre bidragsår eller have indbetalt bidrag i 26 uger i hvert af de to relevante bidragsår, som går forud for det år, hvor ydelserne udbetales. Hvad dækker ordningen? Sygedagpengene udgør 188 EUR om ugen. Berettigede voksne og børn får udbetalt henholdsvis 124,80 og 29,80 EUR om ugen. Sygedagpengene udbetales normalt fra den fjerde sygedag. Du har ret til dagpenge, så længe du er uarbejdsdygtig, hvis du har indbetalt PRSI-bidrag i mindst 260 uger, men du kan ikke modtage dagpenge i mere end to år. Når du har betalt PRSI-bidrag i mindre end 260 uger, bortfalder dagpengene efter 52 ugers uarbejdsdygtighed. Hvordan får du adgang til sygedagpenge? Du skal ansøge om sygedagpenge inden 7 dage efter, at du er blevet uarbejdsdygtig. Du skal indsende en uarbejdsdygtighedsattest (certificate of incapacity for work) fra din læge til socialministeriet. Normalt skal du indsende en attest til social- og familieministeriet hver uge, så længe du er uarbejdsdygtig. Sygedagpenge samt forsørgertillæg for voksne og børn, som opfylder betingelserne, udbetales hver uge ved direkte overførsel til din bankkonto eller pr. check, der sendes med posten. Juli 2012 9
Kapitel IV: Ydelser ved barsel Hvornår har du ret til barselsydelser? Naturalydelser Alle kvinder har ret til naturalydelser i forbindelse med graviditet og fødsel. Barselsdagpenge (Maternity Benefit) Der kan udbetales barselsdagpenge (Maternity Benefit) til kvinder, som har en beskæftigelse, der er omfattet af Maternity Protection of Employees Act, 1994 (lov om beskyttelse af kvindelige arbejdstagere ved svangerskab og barsel), umiddelbart før den første dag af deres barselsorlov. For at være berettiget til barselsdagpenge skal du: have indbetalt PRSI-bidrag i mindst 39 uger i de 12 måneder, der går forud for den første dag af barselsorloven, eller have indbetalt PRSI-bidrag i mindst 39 uger, siden du begyndte at arbejde, og have indbetalt PRSI-bidrag i mindst 39 uger i referenceskatteåret (relevant tax year) eller i løbet af året efter referenceskatteåret eller have indbetalt PRSI-bidrag i mindst 26 uger i referenceskatteåret og PRSI-bidrag i mindst 26 uger i det år, der går umiddelbart forud for referenceskatteåret. Kvinder, der driver selvstændigt erhverv, skal have indbetalt bidrag i mindst 52 uger i løbet af det sidste eller næstsidste hele skatteår forud for det år, hvor der anmodes om ydelser. Adoptionsydelse (Adoptive Benefit) Adoptionsydelsen udbetales til en person, som adopterer et barn. Ydelsen tildeles, beregnes og udbetales på samme måde som barselsdagpenge. Hvad dækker ordningen? Naturalydelser Ydelser før og efter fødslen og pleje af spædbørn på under seks uger på sygehuset er gratis. Se også afsnittet om sygehjælp. Barselsdagpenge til moderen Der udbetales barselsdagpenge i sammenlagt 26 uger, og du skal tage barselsorlov mindst 2 uger før den forventede fødsel og 4 uger efter fødslen. Dagpengene svarer til det højeste af følgende beløb: 80 % af din indtægt i referenceskatteåret, dog med en nedre og øvre grænse pr. uge, eller de sygedagpenge, inkl. tillæg for voksne og børn, som opfylder betingelserne, som du ville være berettiget til, hvis du ikke kunne arbejde på grund af sygdom. Datoen for barselsorlovens start er afgørende for, hvilket år der er referenceskatteår. Juli 2012 10
Hvordan får du adgang til barselsydelser? Barselsdagpenge til moderen Du skal ansøge om barselsdagpenge (maternity benefit) seks uger inden barselsorlovens start (12 uger, hvis du er selvstændig erhvervsdrivende). Du kan få en ansøgningsblanket på det lokale socialsikringskontor (Social Welfare Local Office). Blanketten udfyldes af din læge og din arbejdsgiver og indsendes til socialministeriet. Barselsdagpengene udbetales hver uge via overførsel til en bankkonto eller pr. check, som du modtager med posten. Juli 2012 11
Kapitel V: Ydelser ved invaliditet Hvornår har du ret til invaliditetsydelser? Invalidepension udbetales hver uge i stedet for sygedagpenge til forsikrede, som er erklæret varigt uarbejdsdygtige, og som opfylder PRSI-bidragsbetingelserne. For at være berettiget til invalidepension skal du: have indbetalt PRSI-bidrag efter den gældende sats i mindst 260 uger, siden du blev forsikret, og have indbetalt eller fået godskrevet PRSI-bidrag i mindst 48 uger i referencebidragsåret. For at være berettiget til invalidepension skal du have modtaget sygedagpenge i mindst 12 måneder. I nogle tilfælde er det dog muligt at få udbetalt invalidepension tidligere. Hvad dækker ordningen? Invalidepensionen er en fast ydelse, der fastsættes ud fra den forsikredes alder. Den udgør 193,50 EUR om ugen for personer under 65 år og 230,30 EUR om ugen for personer, der er fyldt 65 år. Der udbetales tillæg for voksne og børn, som opfylder betingelserne. Modtagerne har på visse betingelser også ret til brændselstilskud, eltilskud, betalt tvlicens, tilskud til leje af telefon og fri transport, og pensionister, der bor alene, får et tilskud til enlige på 7,70 EUR om ugen. Hvordan får du adgang til invaliditetsydelser? Invalidepension samt forsørgertillæg for voksne og børn, der opfylder betingelserne, indbetales direkte på din bankkonto, hvis du har bopæl i Irland. Hvis du bor i et andet land, overføres pengene som regel til din konto hver måned i den lokale valuta. Juli 2012 12
Kapitel VI: Alderspension og -ydelser Hvornår har du ret til aldersydelser? Alle arbejdstagere og lærlinge, der er fyldt 16 år, er med få undtagelser forsikringspligtige. Der gælder tilsvarende regler for selvstændige erhvervsdrivende. Midlertidig statspension Den midlertidige statspension (state pension (transition)) udbetales til personer, som er fyldt 65 år, har trukket sig tilbage fra et fuldtidsarbejde og opfylder PRSIbidragsbetingelserne. Hvis du er forsikret og mellem 65 og 66 år, anses du for at være pensionist, forudsat at din indtægt ikke overstiger 38 EUR pr. uge som arbejdstager eller 3 174,35 EUR om året som selvstændig erhvervsdrivende. PRSI-bidragsbetingelserne er følgende: Du skal være blevet forsikret, før du fyldte 55 år have indbetalt mindst 520 bidrag efter den gældende sats have indbetalt eller fået godskrevet PRSI-bidrag i gennemsnitligt mindst 24 uger pr. år siden 1953 eller siden det tidspunkt, hvor du fik et arbejde, der er omfattet af forsikringsordningen. Midlertidig statspension udbetales ikke efter 1. januar 2014. Bidragspligtig statspension Den bidragspligtige alderspension udbetales fra pensionsalderen, som er 66 år, og fremefter til en forsikringstager, som opfylder PRSI-bidragsbetingelserne. Pensionsalderen stiger til 67 i 2012 og til 68 i 2028. Du kan få udbetalt pensionen, selv om du fortsætter med at arbejde. Den kan dog ikke udbetales sammen med den midlertidige alderspension. Der skal ansøges om bidragspligtig alderspension inden for 3 måneder før pensionsalderen på en blanket, som kan fås på det lokale socialsikringskontor eller på postkontoret. PRSI-bidragsbetingelserne er følgende: være blevet forsikret, før du fyldte 56 år have indbetalt mindst 520 bidrag til fastsatte sats have indbetalt eller fået godskrevet et årligt gennemsnit på mindst 10 ugers bidrag fra 1953 (eller fra det tidspunkt, hvor du fik et arbejde, der er omfattet af forsikringsordningen) og frem til udgangen af det skatteår, der går forud for det år, hvor du fylder 66 år. Et årligt gennemsnit på 10 ugers bidrag til den fulde sats berettiger dig til den laveste bidragspligtige statspension. En person, der modtager invalidepension, vil automatisk få udbetalt pension efter ordningen for den bidragspligtige alderspension fra det fyldte 66. år. Juli 2012 13
En person, der opsiger en lønnet beskæftigelse for at tage sig af et barn på under 12 år eller en invalid person, kan ved beregningen af det årlige gennemsnitlige antal PRSI-bidrag udelade op til 20 år, hvor den pågældende har udført dette arbejde. Ikke-bidragspligtig statspension Personer, der er fyldt 66 år, og som ikke har ret til den bidragspligtige statspension, kan være berettiget til den ikke-bidragspligtige statspension (state pension (noncontributory)), hvis de opfylder bopæls²- og indtægtskravene. Hvad dækker ordningen? Den midlertidige statspension udgør højst 230,30 EUR om ugen. Hvis det gennemsnitlige antal bidragsuger, der er registreret på årsbasis, ligger mellem 24 og 48, udbetales der en nedsat pension. Den bidragspligtige statspension udgør også højst 230,30 EUR om ugen. Hvis det gennemsnitlige antal bidragsuger, der er registreret på årsbasis, ligger mellem 10 og 48, udbetales der en nedsat pension. Der udbetales tillæg for voksne og børn, som opfylderkravene. Pensionister, der bor alene, får et tilskud på 7,70 EUR om ugen. Hvordan får du adgang til aldersydelser? Midlertidig statspension Du skal ansøge om midlertidig statspension (transition state pension) inden for de 3 måneder, der går forud for din 65-års-fødselsdag, eller senest 3 måneder efter, at du er holdt op med at arbejde, hvis dette sker efter, at du er fyldt 65 år. Ansøgningsblanketten kan fås på det lokale socialsikringskontor og på postkontorerne. Pensionen inkl. forsørgertillæg for voksne og børn indsættes på en bankkonto (electronic fund transfer EFT) eller overføres til et postkontor (electronic information transfer EIT). EIT-betalinger sker ved hjælp af et magnetkort på et angivet postkontor. Bidragspligtig statspension Der skal ansøges om bidragspligtig statspension (contributory state pension) inden for tre måneder før pensionsalderen på en blanket, der fås på det lokale socialsikringskontor eller på posthuset. Pensionen inkl. forsørgertillæg for voksne og børn indsættes på en bankkonto eller overføres til et postkontor (electronic information transfer EIT). EIT-betalinger sker ved hjælp af et magnetkort på et angivet postkontor. Juli 2012 14
Kapitel VII: Efterladteydelser Hvornår har du ret til efterladteydelser? Bidragspligtig pension til enker, enkemænd og registrerede partnere Alle arbejdstagere og lærlinge, der er fyldt 16 år, og alle selvstændige erhvervsdrivende er med få undtagelser forsikringspligtige. Efterlevende og fraskilte ægtefæller, der ikke har giftet sig igen eller lever i ægteskabslignende forhold, har ret til ydelser. Efterlevende partnere og samlevere har ikke ret til ydelser. Den bidragspligtige pension til enker, enkemænd og registrerede partnere udbetales til en enke, en enkemand eller en efterlevende, uanset alder, hvis bidragsbetingelserne er opfyldt enten på grundlag af den afdøde ægtefælles forsikring eller på grundlag af den pågældendes egen forsikring. PRSI-bidragsbetingelserne er følgende: der skal være indbetalt mindst 156 PRSI-bidrag på det tidspunkt, hvor ægtefællen dør eller når pensionsalderen, og der skal enten være indbetalt eller godskrevet PRSI-bidrag i gennemsnitligt mindst 39 uger i løbet af de tre eller fem skatteår før ægtefællens død eller før det tidspunkt, hvor den pågældende nåede pensionsalderen for at få udbetalt den laveste pension skal der være indbetalt eller godskrevet PRSIbidrag i gennemsnitligt mindst 24 uger pr. år mellem det tidspunkt, hvor den pågældende begyndte at arbejde, og udløbet af skatteåret, før han døde eller nåede pensionsalderen. For at opnå højeste pension skal der være indbetalt eller godskrevet PRSI-bidrag i gennemsnitligt mindst 48 uger pr. år. Ydelser ved dødsfald Begravelseshjælp kan udbetales, når en af følgende personer dør: når en forsikret dør en forsikret persons ægtefælle enken, enkemanden eller den registrerede partner efter en forsikret person en forsikret persons barn under 18 år en voksen, der forsørges af en bidragsbetalende pensionist, herunder personer, der opfylder betingelserne, men som modtager en anden socialsikringsydelse, f.eks. omsorgstillæg et barn, der opfylder betingelserne et forældreløst barn eller en person, der har ret til bidragspligtig børnepension (guardian's payment (contributory)). Når en voksen dør, kan der udbetales begravelseshjælp på grundlag af de PRSIbidrag, som afdøde eller den afdødes ægtefælle har indbetalt. Når et barn dør, udbetales der begravelseshjælp, hvis enten en af forældrene eller den person, som barnet normalt bor hos, opfylder PRSI-bidragsbetingelserne. Begravelseshjælpen er 850 EUR Juli 2012 15
Udbetaling af ydelser og pensioner efter et dødsfald Hvis en person, der modtog ugentlige ydelser, dør, kan udbetalingerne på visse betingelser udbetales i 6 uger efter dødsfaldet. Denne mulighed findes ligeledes, når en person, der modtog forsørgertillæg eller børnetillæg og opfyldte betingelserne, dør. Hvis de ugentlige ydelser endvidere omfatter et forsørgertillæg for en person, der opfylder betingelserne og som ikke udbetales, fordi den afdøde persons ægtefælle allerede selv modtager ydelser udbetales ægtefællens ydelser fortsat i en periode på 6 uger efter dødsfaldet. Udbetalingerne i 6 uger efter dødsfaldet omfatter ligeledes: ydelse for eneforsørgere (one parent family payment) til et barn, der blev forsørget af den afdøde plejeydelse og omsorgstillæg (carer's benefit og carer's allowance), når den person, der blev plejet, ikke var ægtefælle til den person, som varetog plejen. Hvad dækker ordningen? Bidragspligtig pension til enker, enkemænd og registrerede partnere Den bidragspligtige pension til enker, enkemænd og registrerede partnere udbetales, så længe modtageren forbliver enke eller enkemand og ikke lever i et ægteskabslignende forhold. Pensionens størrelse afhænger af den efterlevende ægtefælles eller fraskilte ægtefælles alder: under 66 år: over 66 år: 193,50 EUR pr. uge 230,30 EUR pr. uge. Efterladte, der bor alene, får et tilskud på 7,70 EUR om ugen. Der ydes et tillæg på 29,80 EUR pr. uge for hvert barn, der opfylder betingelserne, under 18 år (eller under 22 år, hvis barnet er fuldtidsstuderende). Tillægget kan kombineres med familieydelser. Personer, der har mistet deres ægtefælle og ikke er berettiget til den bidragspligtige pension til enker, enkemænd og registrerede partnere, kan tilkendes den ikkebidragspligtige pension til enker, enkemænd og registrerede partnere, hvis de har sædvanligt opholdssted i Irland og opfylder indtægtskravene. Børnepension Et barn, der har mistet begge forældre, er berettiget til en bidragspligtig børnepension (guardian's payment (contributory)) på 161,00 EUR om ugen, hvis barnet er under 18 år (eller under 22 år og fuldtidsstuderende), og en af forældrene eller en stedfar eller stedmor har haft forsikringspligtig beskæftigelse og indbetalt bidrag i 26 uger. Forældreløse, der ikke er berettiget til den bidragspligtige børnepension, kan tilkendes en ikke-bidragspligtig børnepension (guardian's payment (contributory)), hvis de opfylder bopæls- og indtægtskravene. Juli 2012 16
Andre ydelser Andre ydelser omfatter en engangsydelse til den efterlevende forsørger på 6 000 EUR, hvis den efterladte forsørger mindst et barn. Hvordan får du adgang til efterladteydelser? Der skal ansøges om pension senest 3 måneder efter ægtefællens død på en blanket, som kan fås på det lokale socialsikringskontor eller på posthuset. Pensionen inkl. forsørgertillæg for børn, der opfylder betingelserne, indsættes på en bankkonto eller overføres til et postkontor (electronic information transfer EIT). EITbetalinger sker ved hjælp af et magnetkort på et angivet postkontor. Du kan søge om begravelseshjælp inden for 12 måneder efter dødsfaldet på en blanket, der fås på det lokale socialsikringskontor. Yderligere oplysninger fås hos socialministeriet Juli 2012 17
Kapitel VIII: Ydelser ved arbejdsulykker og erhvervssygdomme Hvornår har du ret til ydelser ved arbejdsulykker og erhvervssygdomme? Lønmodtagere og visse lærlinge er forsikringspligtige. Det er ikke muligt at tegne en frivillig forsikring. Arbejdsskadeydelser (Occupational Injuries Benefits) udbetales til forsikringstagere, som kommer til skade under udøvelsen af deres beskæftigelse, eller som rammes af visse erhvervssygdomme. Forsikringen dækker ulykker, der indtræffer på vej til og fra arbejde. 56 sygdomme er opført på listen over erhvervssygdomme. Der stilles ingen særlige betingelser for opnåelse af ydelser ved arbejdsulykker. I forbindelse med visse erhvervssygdomme (døvhed, tuberkulose og pneumokoniose) skal man have været udsat for risikoen i et bestemt tidsrum. Ydelserne omfatter dagpenge ved arbejdsskade (Injury Benefit), invaliditetserstatning (Disablement Benefit), tillæg for fuldstændigt tab af erhvervsevne (Unemployability Supplement), lægehjælp (Medical Care) og efterladteydelser (Death Benefits). Dagpenge ved arbejdsskade (Injury Benefit) Hvad dækker ordningen? Dagpenge ved arbejdsskade Du kan få udbetalt dagpenge ved arbejdsskade (injury benefit), når du er uarbejdsdygtig. Dagpengene udbetales fra den fjerde dag, hvor du er uarbejdsdygtig, og i højst 26 uger fra ulykkesdagen eller fra erhvervssygdommens indtræden. Hvis du stadigvæk er uarbejdsdygtig efter de 26 uger, har du ret til invaliditetsydelse. Invaliditetsydelse Invaliditetserstatning udbetales, hvis du som følge af en arbejdsulykke eller erhvervssygdom er fysisk eller psykisk handicappet, også selv om du ikke er blevet uarbejdsdygtig. Tillægget for fuldstændigt tab af erhvervsevne (Incapacity Supplement) udbetales til personer, der får udbetalt invaliditetserstatning, er varigt uarbejdsdygtige som følge af en arbejdsulykke eller en erhvervssygdom, og som ikke har ret til sygedagpenge (Illness Benefit). Lægebehandling Arbejdsskadeordningen dækker udgifterne til visse former for lægehjælp ud over de udgifter, der allerede betales af sundhedsstyrelsen eller gennem behandlingstilskuddet (treatment benefit). Juli 2012 18
Efterladteydelser Der kan udbetales efterladteydelser, når en forsikringstager dør som følge af en arbejdsulykke eller erhvervssygdom. Ydelserne kan også udbetales til den/de efterladte efter en person, som ved sin død modtog invalidepension, fordi han/hun var mindst 50 % invalid, uanset dødsårsagen. Efterladteydelserne omfatter: pension til enker, enkemænd og registrerede partnere børnepension forældrepension begravelseshjælp. Hvordan får du adgang til ydelser ved arbejdsulykker og erhvervssygdomme? Hvis du kommer til skade ved en arbejdsulykke, skal din arbejdsgiver underrettes. Du skal sende en uarbejdsdygtighedsattest, som kan fås hos de fleste læger, til socialministeriet. Der skal indsendes en attest hver uge, så længe du er uarbejdsdygtig. Dagpengene, som omfatter tillæg for voksne og børn, der opfylder betingelserne, udbetales normalt fra den fjerde dag, hvor du er uarbejdsdygtig. De udbetales hver uge pr. check, der sendes med posten, eller via bankoverførsel. Hvis du ikke søger om invaliditetsydelsen inden for tre måneder, kan du miste en del af den. Hvis du modtager lægehjælp som følge af en arbejdsulykke eller erhvervssygdom, skal socialministeriet underrettes herom senest seks uger efter behandlingens start. Du skal ansøge om efterladteydelser senest tre måneder efter dødsfaldet på en blanket, der fås hos socialministeriet. I modsat fald kan du miste retten til ydelser. Juli 2012 19
Kapitel IX: Familieydelser Hvornår har du ret til familieydelser? Der findes følgende familieydelser: børnetilskud husstandstillæg ydelse til eneforsørgere. Der kan gælde særlige betingelser for opnåelse af disse ydelser. Se "Hvad dækker ordningen" nedenfor. Med hensyn til børnepensioner (guardian's payment (contributory) og guardian's payment (non-contributory)) henvises til afsnittet om efterladte. Tilskud til hjemmepleje (domiciliary care allowance) er nærmere beskrevet i afsnittet om langtidspleje. Hvad dækker ordningen? Børnetilskud Børnetilskud, som ikke afhænger af forsikring eller indtægt, udbetales for hvert barn under 16 år. Aldersgrænsen forlænges til 17 år, hvis barnet er under fuldtidsuddannelse eller er handicappet. Betingelsen om sædvanligt opholdssted gælder for børnetilskud. Børnetilskuddet udbetales til barnets mor eller stedmor, men kan også udbetales til barnets far eller stedfar, hvis det bor hos og forsørges af denne. Børnetilskuddet udbetales hver måned, og beløbet afhænger af antallet af søskende. Husstandstillæg Husstandstillægget (family income supplement FIS) er en ugentlig skattefri ydelse, som udbetales til familier, herunder eneforsørgere, der er lavtlønnede. For at være berettiget skal du: være arbejdstager med fuldtidsarbejde og arbejde mindst 19 timer om ugen eller mindst 38 timer på to uger og have mindst et barn, som er støtteberettiget og almindeligvis bor hos og forsørges af dig, og have en indtægt, der ikke overstiger det fastsatte loft. Fuldtidsarbejde betyder, at dit ansættelsesforhold forventes at være af mindst 3 måneders varighed. Løst arbejde som f.eks. sæsonarbejde eller deltagelse i statsstøttede ordninger (Government Sponsored Schemes) tæller ikke som fuldtidsarbejde. Juli 2012 20
Husstandstillægget udgør 60 % af forskellen mellem familiens indkomst (før PRSI og indkomstskat) og den indkomstgrænse, der gælder for en familie af den pågældende størrelse. Ydelser til eneforsørgere Ydelser til eneforsørgere (One-Parent Family Payment) udbetales til mænd og kvinder, der forsørger et barn uden støtte fra en partner. Du kan anmode om denne ydelse: dit yngste barn er 12 eller derunder du er enlig, enke/enkemand, ægtefælle til en indsat, separeret eller skilt, eller dit ægteskab er blevet annulleret, og du ikke længere bor sammen med din tidligere ægtefælle Du er berettiget til denne ydelse, hvis du er hovedansvarlig for pasningen af mindst et barn, og dette barn bor hos dig, du ikke bor sammen med nogen (lever i et ægteskabslignende forhold med en partner), du har en arbejdsindtægt på 425 EUR pr. uge eller derunder, dine midler ikke overstiger et vist niveau, og du opfylder den almindelige bopælsbetingelse. Hvordan får du adgang til familieydelser? Ansøgninger om familieydelser skal som hovedregel indgives til de lokale socialsikringskontorer. Der gøres opmærksom på, at børnetilskuddet udbetales hver måned og ydes fra den første dag i måneden efter den måned, hvor barnet er født eller tager bopæl i Irland. Ansøgningen skal normalt indgives af barnets forælder senest tre måneder efter denne dato på en blanket, der fås på det lokale socialsikringskontor. Juli 2012 21
Kapitel X: Arbejdsløshed Hvornår har du ret til arbejdsløshedsunderstøttelse? Der udbetales arbejdsløshedsunderstøttelse (Unemployment Benefit) hver uge til forsikrede, der er arbejdsløse. For at være berettiget til arbejdsløshedsunderstøttelse skal du: opfylde PRSI-bidragsbetingelserne være arbejdsløs og stå til rådighed for arbejdsmarkedet aktivt søge beskæftigelse og være over 16 og under 65 år. Selvstændige erhvervsdrivende, tjenestemænd og offentligt ansatte, der blev ansat før april 1995, og personer, der tjener mindre end 38 EUR om ugen, indbetaler ikke PRSI-bidrag, som giver ret til ydelser. Arbejdsløshedshjælpen (jobseeker's allowance) udbetales på næsten samme vilkår. Den er imidlertid indtægts- og bopælsbestemt. Der er desuden ingen karenstid. Modtageren skal være fyldt 18 år. Du kan under visse omstændigheder miste retten til arbejdsløshedsunderstøttelse og arbejdsløshedshjælp i en periode, f.eks. hvis du selv var skyld i, at du mistede dit arbejde, eller hvis du ikke accepterer et tilbud om passende beskæftigelse. Der er indført en bonusordning for at tilskynde jobsøgende til at engagere sig i den nationale handlingsplan for beskæftigelse (NEAP) og andre aktiveringsforanstaltninger. Afskedigelsesgodtgørelser De fleste forsikringstagere er omfattet af ordningen for ydelser til arbejdstagere, der er blevet arbejdsløse på grund af virksomhedslukning eller personaleindskrænkning (Redundancy Payment Scheme), som administreres af ministeriet for social beskyttelse (Department of Social Protection). En forsikret, som mister sit arbejde på grund af virksomhedslukning eller personaleindskrænkning, vil, forudsat at visse krav er opfyldt, modtage et engangsbeløb. Beløbets størrelse afhænger af, hvor længe den pågældende har været beskæftiget hos den arbejdsgiver, som har afskediget ham, hans alder og lønnens størrelse på afskedigelsestidspunktet. Ved arbejdsløs i denne forbindelse forstås en person, der afskediges som følge af hel eller delvis lukning af hans arbejdsplads, eller den omstændighed, at arbejdsgiveren ikke længere har brug for så mange arbejdstagere med hans kvalifikationer. Det skal dog bemærkes, at retten til godtgørelse efter denne ordning afhænger af, hvor længe den pågældende har været beskæftiget hos en arbejdsgiver i Irland, og ikke af antallet af indbetalte bidrag. EU-bestemmelserne om sammenlægning af forsikringsperioder finder ikke anvendelse på denne ordning. Hvis en person får udbetalt et engangsbeløb, der overstiger 50 000 EUR, kan han miste retten til arbejdsløshedsunderstøttelse i op til 9 uger. Dette tab af rettigheder finder ikke anvendelse, når den pågældende er fyldt 55 år. Juli 2012 22
Hvad dækker ordningen? Arbejdsløshedsunderstøttelsen og arbejdsløshedshjælpen udbetales normalt fra den fjerde dag, du er arbejdsløs. Hvis du imidlertid allerede har ansøgt om sygedagpenge eller arbejdsløshedshjælp inden for de foregående 13 uger, kan der udbetales understøttelse fra den første dag, du er arbejdsløs. Hvis du modtager arbejdsløshedsunderstøttelse, umiddelbart før du søger om arbejdsløshedshjælp, er der ingen venteperiode. Der kan som regel udbetales arbejdsløshedsunderstøttelse i 312 dage. Har du indbetalt bidrag i mindre end 260 uger, siden du blev forsikret, er der dog kun tale om 234 dage. Du kan dog modtage understøttelse, indtil du når pensionsalderen, såfremt du stadig opfylder betingelserne herfor. Arbejdsløshedshjælpen udbetales på ubestemt tid, indtil du fylder 66 år. Arbejdsløshedsunderstøttelsen og arbejdsløshedshjælpen udgør et fast beløb på 188 EUR om ugen. Arbejdsløshedshjælpen er lavere, hvis man er under 24 år. Du kan søge om et tillæg for voksne og børn, der opfylder betingelserne. Der findes en række andre tilskud, bl.a. til tilskud under det sociale bistandssystem, f.eks. tilskud til husleje og betaling af renter på realkreditlån (rent and mortgage interest supplements) og tilskud til dækning af ekstraordinære og tvingende behov (exceptional and urgent needs payments), samt brændselstilskud (fuel allowance) til personer, der modtager arbejdsløshedshjælp. Hvordan får du adgang til arbejdsløshedsunderstøttelse? Du skal ansøge om understøttelse den første dag, du er arbejdsløs. Du skal ansøge om understøttelse på det lokale socialsikringskontor. Du kan ansøge skriftligt, hvis du bor mere end 10 km (seks miles) fra socialsikringskontoret. I forbindelse med vurderingen af, om du er berettiget til understøttelse, vil socialsikringskontoret kunne forlange en årsopgørelse (formular P 60). Arbejdsløshedsunderstøttelsen udbetales en gang om ugen bagud og sendes pr. check eller anvisning, der kan hæves på alle posthuse. Juli 2012 23
Kapitel XI: Forsørgelseshjælp Hvornår har du ret til forsørgelseshjælp? Hvis du har bopæl i Irland, og du ikke har indbetalt tilstrækkelige bidrag til at få ret til en socialsikringsydelse, eller din ret er bortfaldet, kan du stadig være berettiget til en ikke-bidragspligtig ydelse. Der findes desuden en række behovsbestemte ikke-bidragspligtige ordninger rettet mod mindrebemidlede. Disse ordninger giver også adgang til supplerende kontantydelser og er mere anvendt i Irland end de almindelige ikke-bidragspligtige mindsteydelser. Der er tale om følgende ordninger: arbejdsløshedshjælp (jobseeker's allowance) invaliditetsydelse (disability allowance) til handicappede mellem 16 og 66 år blindepension (blind pension) til blinde og svagtseende mellem 18 og 66 år ydelse til aleneforsørgere (one-parent family payment) til enlige forældre hjælp til landmænd (Farm Assist), der gives til trængte landmænd mellem 18 og 66 år ikke-bidragspligtig pension til enker, enkemænd og registrerede partnere (widow's, widower's and surviving civil partner's (non-contributory) pension) ikke bidragdspligtig statspension (state pension (non-contributory)) Du er berettiget til ydelser, hvis det vurderes, at din indtægt (og din ægtefælles eller partners indtægt) ligger under en vis grænse. Visse former for indkomst og formue indgår ikke i trangsvurderingen. Du skal ligeledes anses for at have sædvanligt opholdssted i Irland. Betingelsen om sædvanligt opholdssted betyder, at du, hvis du ønsker at modtage en af ovennævnte sociale sikringsydelser og ansøger herom, skal fremlægge bevis for, at du har sædvanligt opholdssted i Irland, eller i det mindste i det geografiske område, der omfatter Det Forenede Kongerige, øerne i Den Engelske Kanal eller Isle of Man (Common Travel Area of the UK, the Channel Islands or the Isle of Man), og har haft det i en længerevarende uafbrudt periode. Ministeriet tager hensyn til følgende, når det skal afgøre, om du har sædvanligt opholdssted: hvilket land du er mest knyttet til hvor længe og fast du har opholdt dig i Irland eller andre dele af Common Travel Area hvor længe du har været væk fra Irland og hvorfor din eventuelle beskæftigelse og tidligere beskæftigelser dine planer om at bo i Republikken Irland i fremtiden og dokumentation herfor. Personer, hvis midler ikke er tilstrækkelige til at opfylde deres behov, sikres almindelige ikke-bidragspligtige mindsteydelser i form af supplerende faste kontantydelser gennem det sociale bistandssystem (supplementary welfare allowance scheme). Juli 2012 24
Hvad dækker ordningen? Alle ikke-bidragspligtige ydelser samt tillæg for ægtefælle/partner og børn udbetales fuldt ud, når det vurderes, at en person ingen midler har. Når den pågældende råder over midler, nedsættes ydelserne med et beløb, der svarer til disse midler. Der findes tillæg til invaliditetsydelsen, statspensionen og blindepensionen, heriblandt tilskud til enlige, fri transport og eltilskud, betalt tv-licens og tilskud til leje af telefon. Alle ordninger gælder på ubestemt tid, så længe betingelserne er opfyldt. Der ydes desuden bolig- og varmetilskud: ordningen for huslejetilskud (rent supplement scheme) gør det muligt at yde kortvarig støtte til personer, der bor i lejeboliger, hvis midler er utilstrækkelige til at dække boligudgifterne, og som ikke har andre steder at bo. Støtten afhænger af lejeboligens placering og familiens størrelse ordningen for tilskud til betaling af renter på realkreditlån (mortgage interest supplement scheme) gør det muligt at yde kortvarig støtte til personer, der ejer deres egen bolig. Støtten afhænger af rentebeløbet brændselstilskud (fuel allowance). Personer, der kun lever af ikke-bidragspligtige mindsteydelser, har ret til alle sundhedsydelser. Hvordan får du adgang til forsørgelseshjælp? Der skal søges om alle ydelser. Trangsvurderingen foretages på baggrund af oplysningerne i ansøgningen. Vurderingen vil som regel også omfatte en samtale med en socialinspektør i socialministeriet. Juli 2012 25
Kapitel XII: Langtidspleje Hvornår har du ret til langtidspleje? Mens der i Irland ikke er et eget system for langtidspleje, er der flere forskellige ordninger og tilskud, der yder støtte til mennesker, der har behov for langtidspleje. Støtteordningen til plejehjem giver finansiel støtte til udgifterne til langtidspleje på et plejehjem. Ansøgerne til støtten skal gennem en vurdering af deres plejebehov og finansielle situation for at afgøre a) om langtidspleje på et plejehjem er den bedste løsning, og b) hvad de har råd til at bidrage med til udgifterne til deres pleje. Enhver der er vurderet til at have behov for langtidspleje på et plejehjem, har adgang til ordningen, uanset alder. Det er dog vigtigt at plejehjemspladsen kan tilbyde det, som den pågældende person har behov for. Der findes hjemmeplejepakker for personer, som har behov for moderat eller omfattende hjælp i hjemmet. Pakkerne er især rettet mod ældre, der bor i eget hjem, men risikerer at skulle på plejehjem efter en sygehusindlæggelse. Omsorgstilskud Omsorgstilskud (Carer s Benefit) er ydelser, der udbetales til forsikrede personer, som for nylig har forladt arbejdsmarkedet for at tage sig af familiemedlemmer, der har behov for fuldtidspleje. Ydelsen udbetales til forsikrede arbejdstagere, der plejer en person, i mindst seks uger og højst to år. Plejeydelsen er ikke indtægtsafhængig. For at være berettiget til disse ydelser skal arbejdstageren og den/de person(er), som han tager sig af, opfylde de betingelser, der er opstillet nedenfor. Den forsikrede arbejdstager, der anmoder om omsorgstilskud skal: være fyldt 18 år have haft lønnet beskæftigelse i mindst otte uger i løbet af de foregående 26 uger opfylde kravene til PRSI-bidrag afbryde sit arbejde (der strakte sig over mindst 16 timer om ugen eller 32 timer på 14 dage) for at tage sig af en person på fuld tid ikke udøve lønnet beskæftigelse eller selvstændig erhvervsvirksomhed uden for huset i mere end 15 timer om ugen ikke være indlagt på et sygehus eller bo på et rekreationshjem eller en lignende institution. Den eller de personer, som den forsikrede arbejdstager tager sig af, skal: have en lidelse, der kræver pleje og hjælp på fuld tid (der kræves en lægeerklæring) ikke normalt bo på et hospital, et plejehjem eller nogen anden tilsvarende institution. Juli 2012 26
Tilskud til personlig hjælper Tilskud til personlig hjælper (constant attendance allowance) tildeles personer, der modtager invaliditetsydelse, og som er så svært handicappede, at de kræver hjælp af andre i mindst seks måneder. Der er intet krav om en minimumsforsikringsperiode. Ydelsen er ikke indkomstafhængig. Tillæg til hjemmepleje Disse ydelser (Domiciliary Care Allowance) udbetales for børn på mellem 0 og 16 år, som bor hjemme og har behov for pleje og bistand i et omfang, der i betydelig grad overstiger, hvad et barn på samme alder normalt har behov for. Der er intet krav om en minimumsforsikringsperiode. Ydelsen udbetales efter en trangsvurdering, der baseres på barnets egne midler. Omsorgstillæg Omsorgstillægget (carer's allowance) udbetales til personer, som bor i Irland, er fyldt 18 år og hjælper syge eller invalide over 16 år eller børn, for hvem der udbetales tilskud til pasning i hjemmet. Der er intet krav om en minimumsforsikringsperiode. Omsorgstillægget udbetales efter en trangsvurdering, der baseres på den personlige hjælpers egne midler. Plejetillæg Plejetillægget (respite care grant) er et årligt tillæg, som udbetales til fuldtidshjælpere, der er fyldt 16 år og tager sig af visse personer, som har behov for pleje og hjælp på fuld tid. Der er intet krav om en minimumsforsikringsperiode. Hvad dækker ordningen? Hjemmeplejepakkerne udgør et supplement til de almindelige ydelser, som personer, der bor i eget hjem, har adgang til. Der er ikke fastsat grænser for ydelsernes varighed. Plejehjemsordningen dækker en del af udgifterne til ophold på visse offentlige og almennyttige plejehjem og godkendte private plejehjem. Der foretages en økonomisk vurdering for at fastlægge egenbetalingen. Støtten udbetales, så længe man opholder sig på et plejehjem og stadig er berettiget til støtte på grundlag af den økonomiske vurdering. Plejeydelsen består af en personlig godtgørelse og et supplerende beløb for hvert barn, der forsørges af hjælperen. De udbetales i højst 2 år. En forsikret arbejdstager kan anmode om disse ydelser i en uafbrudt periode eller i flere afgrænsede perioder, som i alt ikke må overstige den varighed, som personen har ret til. Hvis hjælperen tager sig af flere personer, kan den personlige godtgørelse forhøjes med 50 %. Juli 2012 27
Ydelsen indsættes hver uge direkte på en bankkonto eller en konto i et realkreditinstitut, dog ikke en hypotekkonto. Plejeydelser, omsorgstillæg, tilskud til personlig hjælper, tilskud til pasning i hjemmet og plejetillæg udbetales direkte til hjælperen, og beløbet afhænger ikke af plejebehovet. De konkrete beløb kan ses i MISSOC-tabellerne, tabel XII "Long-term Care", "Cash benefit, Amount". Hvordan får du adgang til langtidspleje? På baggrund af en uafhængig evaluering af hjemmeplejepakkerne, som sundheds- og børneministeriet fremlagde i december 2009, arbejder sundhedsstyrelsen nu på en række initiativer, der skal iværksættes i løbet af 2011. De fokuserer på at sikre en mere ensartet adgang til og levering af hjemmeplejeydelser for at opfylde de ældres behov bedst muligt og på at optimere brugen af ressourcer. Under plejehjemsordningen vurderes plejebehovet af en eller flere personer, der efter sundhedsstyrelsens opfattelse er tilstrækkeligt kvalificerede til at foretage denne vurdering og udarbejde en rapport herom. Personer, der søger om plejeydelse, omsorgstillæg, tilskud til personlig hjælper og plejetillæg, skal fremsende oplysninger fra plejemodtagerens læge om den pleje, der er behov for. Disse oplysninger gennemgås af ministeriets sociale lægeekspert. Juli 2012 28