VEJLEDNING TIL BEDØMMELSESUDVALG vedrørende ansættelse af videnskabeligt personale ved ASB HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET MARTS 2010 1
INDHOLD 1. Regelgrundlaget 2. Bedømmelses formål 3. Bedømmelsesudvalgets opgaver 4. Bedømmelsens form og indhold - stillingskategorier 5. Bedømmelsesprocessens afslutning BILAG Bilag 1. Bilag 2. Bekendtgørelse om ansættelse af videnskabeligt personale ved universiteter (ansættelsesbekendtgørelsen). BEK nr. 284 af 25/04/2008. Notat om stillingsstruktur 2007 for videnskabeligt personale ved universiteter af 13. juni 2007 & ASBs supplerende retningslinjer af 14. maj 2009. 2
1. REGELGRUNDLAGET Grundlaget for ansættelsesproceduren er Bekendtgørelse om ansættelse af videnskabeligt personale ved universiteter (ansættelsesbekendtgørelsen), hvor man kan finde gældende regler for opslag, sammensætning af bedømmelsesudvalg m.v. Se bilag 1. Kvalifikationskrav og stillingsindhold vedrørende de enkelte stillingstyper fremgår af Personalestyrelsens cirkulære om Stillingsstruktur for videnskabeligt personale ved universiteter af 13. juni 2007. ASB har lavet en række supplerende retningslinjer til stillingsstrukturen, som angiver de særlige supplerende kriterier og krav, som ASB stiller til videnskabelige medarbejdere på ASB. Se bilag 2. 2. BEDØMMELSENS FORMÅL Det er bedømmelsesudvalgets opgave at tage stilling til, hvilke ansøgere der anses for at være kvalificerede i forskningsmæssig og undervisningsmæssig henseende samt i relation til de øvrige kvalifikationskrav, der er angivet i stillingsopslaget. Bedømmelsen skal udgøre et fyldestgørende grundlag for dekanens videre arbejde frem til ansættelsen af den bedst kvalificerede ansøger. Bedømmelsesudvalget har ikke til opgave at indstille, hvem af de kvalificerede ansøgere, der bør ansættes i stillingen, ligesom udvalget ikke må prioritere ansøgerne i forhold til hinanden. 3. BEDØMMELSESUDVALGETS OPGAVER Formanden for bedømmelsesudvalget er udpeget af den pågældende institutleder med godkendelse fra dekanen. Formandens opgave er at sikre, at udvalget udarbejder en bedømmelse, som opfylder den funktion og de krav, som følger af denne vejledning. Formanden for bedømmelsesudvalget har ansvaret for bedømmelsesudvalgets arbejde, og for at den fastsatte frist for aflevering af bedømmelsen overholdes. Dekanen kan (via HR) efter anmodning i særlige tilfælde forlænge fristen for aflevering. Det påhviler hvert enkelt udvalgsmedlem at gøre sig bekendt med alt foreliggende materiale, således at samtlige ansøgere bliver bedømt af samtlige udvalgsmedlemmer. Udvalgsmedlemmerne skal i fællesskab udarbejde den faglige bedømmelse, dog således at udkast kan udarbejdes af de enkelte medlemmer efter en aftalt arbejdsfordeling. I tilfælde af meningsforskelle mellem udvalgets medlemmer skal det klart fremgå af bedømmelsen, hvem der anser den enkelte ansøger for kvalificeret henholdsvis ikke kvalificeret, og de enkelte standpunkter skal da begrundes særskilt. Udvalget bør ved den endelige udformning af bedømmelsen fjerne redaktionelle og sproglige ujævnheder, der måtte følge af arbejdsdelingen i udvalget. Ansøgernes identitet er fortrolig. De enkelte ansøgere får således ikke oplysninger om, hvem de øvrige ansøgere til stillingen er. Ansøgerne bliver kun orienteret om bedømmelsesudvalgets sammensætning. 3
Der må ikke være kontakt mellem bedømmelsesudvalgets medlemmer og de enkelte ansøgere i forhold, som vedrører bedømmelsen. Eventuel kontakt mellem ansøger og bedømmelsesudvalg skal gå gennem den relevante kontaktperson i HR-afdelingen. Alene formanden, medlemmerne og eventuelt en sekretær kan deltage i bedømmelsesudvalgets arbejde, og alle er pålagt tavshedspligt. 4. BEDØMMELSENS FORM OG INDHOLD Bedømmelsen vil typisk bestå af tre dele: 1. Indledning 2. Bedømmelse af hver enkelt ansøger 3. Konklusion og underskrifter AD. 1 INDLEDNING Indledningen skal indeholde generelle oplysninger og skal kunne sendes til alle ansøgerne, hvorfor den ikke må indeholde ansøgernes navne eller andre personoplysninger. Indledningen kan indeholde følgende: 1) Oplysning om bedømmelsesudvalgets sammensætning angivet ved medlemmernes navn og titel. 2) Den faglige del af stillingsopslaget og ansøgningsfristen (evt. blot overskrift på opslag og henvisning til opslag). 3) Oplysning om antallet af ansøgere samt eventuel oplysning om, hvorvidt nogle af ansøgerne efterfølgende har trukket deres ansøgning tilbage. 4) Bedømmelsesudvalget kan fremsætte sine generelle overvejelser om f.eks. behandlingen af det forelagte materiale og præcisering af bedømmelseskriterier ud fra stillingsopslaget, stillingsstrukturen og ASBs supplerende retningslinjer. AD. 2 BEDØMMELSE AF HVER ENKELT ANSØGER Bedømmelsen af hver enkelt ansøger udfærdiges på et selvstændigt stykke papir/selvstændig elektronisk side, således at hver bedømmelse kan blive sendt til ansøgerne til orientering uden risiko for, at ansøgerne ser hinandens bedømmelser. Den individuelle bedømmelse kan indeholde: 1) Præsentation af ansøgeren ved relevante uddrag fra CV Præsentationen skal indeholde ansøgerens navn, fødselsår og nationalitet. Akademiske eksaminer og grader med oplysning om tidspunkt og sted skal altid angives. Endvidere kan relevante ansættelser og/eller stipendieperioder efter erhvervelse af kandidatgraden anføres. På tilsvarende vis kan ansættelser før erhvervelse af kandidatgraden anføres, såfremt de er relevante i forbindelse med den søgte stilling. Endelig kan andre former for relevant videreuddannelse, studieophold og lignende faglige aktiviteter nævnes her. 4
2) Bedømmelse af videnskabelige kvalifikationer Tankegangen bag ASBs supplerende retningslinjer til stillingsstrukturen er, at videnskabelig originalitet og kvalitet er vigtige bedømmelsesparametre. Bedømmelsesudvalget bør vurdere den enkelte ansøger på baggrund af de påberåbte publikationer, og lægge særlig vægt på originalitet og kvalitet såvel som videnskabelig og metodisk stringens. Ved vurdering af publikationer med flere forfattere indgår ansøgers arbejde i bedømmelsen med den vægt, som ansøgerens andel og arbejdets beskaffenhed tilsiger jf. medforfattererklæringer. Bedømmelsesudvalget bør naturligvis tage stilling til, om ansøgerens faglige profil er relevant i forhold til stillingsopslaget. Der henvises i øvrigt til ASBs supplerende retningslinjer. 3) Bedømmelse af undervisningsmæssige kvalifikationer Bedømmelsesudvalget bedømmer ansøgerens undervisningsmæssige kvalifikationer ud fra den indsendte undervisningsdokumentation. På ASB lægges der vægt på, at især ansøgere til lektorater og professorater har gode og veldokumenterede undervisningskvalifikationer som nærmere specificeret i ASBs supplerende retningslinjer. Bedømmelsesudvalget bør endvidere vurdere de undervisningsmæssige kvalifikationer under henvisning til stillingsopslaget. 4) Bedømmelse af andre kvalifikationer Andre kvalifikationer kan eksempelvis være internationale poster, medlemskaber af kommissioner, faglige tillidshverv samt administrative kvalifikationer. Bedømmelsesudvalget bør i deres vurdering henvise til såvel ASBs supplerende retningslinjer som til stillingsopslaget. 5) Bedømmelse af øvrige kvalifikationer (angivet i det konkrete stillingsopslag) Bedømmelsen af øvrige faglige kvalifikationer, der er angivet i stillingsopslaget, foretager bedømmelsesudvalget på grundlag af ansøgerens dokumenterede/bekræftede oplysninger herom. 6) Konkluderende helhedsvurdering af ansøgeren med angivelse af, om bedømmelsesudvalget finder ansøgeren kvalificeret til stillingen eller ej Den konkluderende helhedsvurdering af ansøgeren bør indeholde en opsummering af de foretagne vurderinger af ansøgerens kvalifikationer i relation til den aktuelle stilling. I forbindelse med helhedsvurderingen skal bedømmelsesudvalget motivere og begrunde sin udtalelse om, hvorvidt ansøgeren findes kvalificeret eller ikke-kvalificeret til stillingen. Bedømmelsesudvalgets udtalelse om, hvorvidt en ansøger er kvalificeret eller ej, skal være éntydig og ubetinget. Udvalget må ikke foretage en graduering af kvalifikationsbedømmelsen, dog kan udvalget anvende udtryk som endnu ikke kvalificeret eller ikke på det foreliggende grundlag kvalificeret. Er der ikke enighed blandt udvalgets medlemmer, skal det klart fremgå, hvem der anser ansøgeren for kvalificeret henholdsvis ikke-kvalificeret, og de enkeltes standpunkter skal da begrundes særskilt. 5
Under helhedsvurderingen skal bedømmelsesudvalget være opmærksom på de i opslaget anførte kvalifikationskrav samt stillingsstrukturens og ASBs supplerende retningslinjers kvalifikationskrav til de enkelte stillingskategorier jf. bilag 2. AD. 3 KONKLUSION Bedømmelsen afsluttes med en konklusion, hvor henholdsvis kvalificerede og ikkekvalificerede ansøgere kan anføres foruden bedømmelsesudvalgets eventuelle bemærkninger vedrørende bedømmelsen. Alle bedømmelsesudvalgets medlemmer underskriver konklusionen, eller blot formanden på vegne af (og efter bemyndigelse fra) de øvrige udvalgsmedlemmer. 5. BEDØMMELSESPROCESSENS AFSLUTNING Formanden for bedømmelsesudvalget sender den færdige bedømmelse til den relevante HRkontaktperson, som påser at de formelle krav er opfyldt. Herefter sender HR-kontaktpersonen bedømmelsen til godkendelse hos dekanen og til orientering til institutlederen. Hvis bedømmelsen ikke opfylder de formelle kriterier eller ikke udgør et tilfredsstillende beslutningsgrundlag for dekanen, sender HR-kontaktpersonen bedømmelsen tilbage til formanden for bedømmelsesudvalget til supplering eller omarbejdelse. Når bedømmelsen er godkendt, sender HR-kontaktpersonen til hver enkelt ansøger den del af bedømmelsen, som vedrører den pågældende inklusiv indledningen. Før der træffes beslutning om ansættelse, kan institutlederen indkalde en eller flere ansøgere til samtale og/eller prøveforelæsning. Institutlederen indstiller den ønskede ansøger til dekanen, som træffer beslutning om ansættelse. En ansøger kan kun ansættes, hvis et flertal af bedømmelsesudvalgets medlemmer har anset vedkommende for at være fagligt kvalificeret til stillingen. Dekanen kan beslutte ikke at besætte stillingen. De øvrige ansøgere, som ikke tilbydes ansættelse, modtager et afslagsbrev fra HR-afdelingen. Hvis en stilling bliver ledig inden for seks måneder efter besættelse, kan dekanen beslutte at ansætte en anden af de ansøgere, som enten hele bedømmelsesudvalgets eller et flertal heraf tidligere fandt kvalificeret. Efter bedømmelsesprocessen er afsluttet, modtager bedømmelsesudvalget automatisk et honorar for deres deltagelse. 6
BILAG 1 Bekendtgørelse om ansættelse af videnskabeligt personale ved universiteter (ansættelsesbekendtgørelsen) I medfør af 29, stk. 3, i lov om universiteter (universitetsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1368 af 7. december 2007, fastsættes: Formål 1. Formålet med bekendtgørelsen er at fastlægge overordnede rammer for ansættelse af videnskabelige medarbejdere samt at give universiteterne mulighed for at udvikle og tilpasse de administrative regler for ansættelse til behovene på de enkelte fagområder og i de enkelte ansættelsessituationer. Anvendelsesområde 2. Bekendtgørelsen finder anvendelse ved ansættelse af medarbejdere i stillinger omfattet af stillingsstrukturen for videnskabeligt personale ved universiteter. Stk. 2. Ved besættelse af kliniske professorater og lektorater anvendes bekendtgørelsen med de modifikationer, der følger af særlige aftaler. Stk. 3. Universitetet fastsætter supplerende interne regler til bekendtgørelsen. Opslag 3. Stillinger på professor- og lektorniveau opslås internationalt, medmindre særlige forhold af faglig karakter gør sig gældende, jf. dog 8-10. Bedømmelse 4. Ved besættelse af stillinger på professor- og lektorniveau, ved besættelsen af en stilling som seniorrådgiver samt ved bedømmelse af varigt ansattes overgang fra en stilling på adjunktniveau til en stilling på lektorniveau nedsætter rektor et bedømmelsesudvalg, som består af en formand og to eller fire medlemmer, jf. dog 9 og 10. Stk. 2. Rektor udpeger formanden og medlemmerne, samt fastsætter en frist for afgivelse af udvalgets bedømmelse. Flertallet af medlemmerne skal være udefrakommende, for eksempel fra udlandet, medmindre særlige forhold af faglig karakter gør sig gældende. Stk. 3. Ved besættelse af øvrige stillinger nedsætter rektor et bedømmelsesudvalg eller udpeger en eller flere sagkyndige personer, som skal foretage en samlet faglig bedømmelse af ansøgerne. Stk. 4. Medlemmer af bedømmelsesudvalg og øvrige sagkyndige personer skal være sagkyndige inden for stillingens område på et niveau, der mindst svarer til det, der forudsættes for stillingen, dog ikke under lektorniveau. 5. Bedømmelsesudvalget eller de sagkyndige personer tager stilling til, om ansøgerne besidder de faglige kvalifikationer inden for forskning, undervisning, formidling m.v., som er forudsat i stillingsstrukturen, og herudover opfylder de øvrige faglige kvalifikationskrav, der er angivet i opslaget. Der afgives en ikke-prioriteret, begrundet og skriftlig bedømmelse af ansøgernes faglige kvalifikationer til rektor. Hvis der er meningsforskelle mellem udvalgets medlemmer, skal dette fremgå af bedømmelsen. Stk. 2. Alene formanden, medlemmerne og eventuelt en sekretær kan deltage i bedømmelsesudvalgets arbejde. 6. Universitetet kan fastsætte generelle regler for dokumentation af ansøgernes kvalifikationer, herunder regler for omfanget af det materiale, som ansøgerne kan få inddraget i bedømmelsen. Ansættelse 7. Rektors beslutning om ansættelse træffes normalt senest seks måneder efter ansøgningsfristens udløb. Søgekomité/kaldelse 8. Rektor kan nedsætte en komité, som har til opgave at afsøge markedet for kandidater til en stilling på professor- eller lektorniveau. Viser denne søgning, at der er en særligt kvalificeret kandidat til stillingen, og finder et bedømmelsesudvalg 7
nedsat efter reglerne i 4, stk. 1, kandidaten klart bedre kvalificeret end andre, der kunne komme i betragtning ved et normalt opslag, kan rektor beslutte at tilbyde kandidaten ansættelse uden opslag. Ansættelse for eksterne midler 9. Hvis fonde eller råd under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling eller ikke-statslige bevillingsgivere har stillet mindst halvdelen af midlerne til rådighed for ansættelse af en person, som bevillingsgiverne har udpeget, kan rektor ansætte denne uden opslag, men efter en positiv faglig bedømmelse, jf. 4, stk. 3. Ansættelse og genansættelse for mindre end et år 10. Tidsbegrænset ansættelse for en periode på op til et år for udenlandske ansatte på professor- eller lektorniveau dog op til to år og genansættelse i op til et år kan finde sted uden opslag, forudsat at den pågældende bedømmes fagligt kvalificeret til stillingen, jf. 4, stk. 3. Overstiger den samlede ansættelsesperiode inklusive genansættelse to år for udenlandske ansatte på professor- eller lektorniveau dog tre år skal stillingen slås op, og der skal foretages en faglig bedømmelse, jf. 4, stk. 1. Ikrafttræden og overgangsbestemmelser 11. Bekendtgørelsen træder i kraft den 30. april 2008 og har virkning for stillinger, der opslås og besættes efter dette tidspunkt. Igangværende ansættelser færdigbehandles efter de hidtil gældende regler. Stk. 2. Ved denne bekendtgørelses ikrafttræden ophæves bekendtgørelse om ansættelse af videnskabeligt personale ved universiteter (ansættelsesbekendtgørelsen) nr. 92 af 15. februar 2008. Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, den 25. april 2008 Helge Sander / Zacharias Balslev-Clausen 8
BILAG 2 Notat om stillingsstruktur 2007 for videnskabeligt personale ved universiteter af 13. juni 2007 & ASBs supplerende retningslinjer af 14. maj 2009. Generelle bemærkninger Stillingsstrukturen skaber rammerne for stillingerne. Ledelsen på universitetet fastlægger det konkrete stillingsindhold og præciserer arbejdsopgaverne i det enkelte stillingsopslag. De nærmere bestemmelser om opslag og bedømmelse er fastsat i den til enhver tid gældende bekendtgørelse om ansættelse af lærere og videnskabelige medarbejdere ved universiteter (ansættelsesbekendtgørelsen). Opmærksomheden henledes i øvrigt på lov om tidsbegrænset ansættelse, hvis formål blandt andet er at fastsætte rammer, der skal forhindre misbrug hidrørende fra flere på hinanden følgende tidsbegrænsede ansættelsesforhold. Af loven følger blandt andet, at for ansatte, der er beskæftiget med undervisnings- og forskningsvirksomhed, gælder, at fornyelse af flere på hinanden følgende tidsbegrænsede ansættelsesforhold højst kan ske to gange, jf. lovens 5, stk. 2. Efterfølgende ansættelse i en ny stillingskategori er ikke en fornyelse omfattet af loven. Ved fravær på grund af barsels- eller adoptionsorlov samt længerevarende sygdom forlænges de i notatet fastsatte maksimale grænser for den samlede ansættelsestid svarende til fraværsperiodens længde. Revisionen af stillingsstrukturen Revisionen af stillingsstrukturen er sket inden for rammerne af Universitetsloven. Stillingsstrukturen forudsættes derfor udmøntet i overensstemmelser med lovens bestemmelser, herunder blandt andet bestemmelserne vedrørende forskernes ytrings- og forskningsfrihed Det fremgår således af Universitetslovens 2, stk. 2, at universitet har forskningsfrihed og skal værne om denne og om videnskabsetik. Det fremgår derudover af 17, stk. 2, at institutlederen kan pålægge medarbejdere at løse bestemte opgaver. I den tid, hvor de videnskabelige medarbejdere ikke er pålagt sådanne opgaver, forsker frit inden for universitetets forskningsstrategiske rammer. Af lovbemærkningerne fremgår det endvidere, at den enkelte forsker har forskningsfrihed inden for sit faglige ansættelsesområde med de forpligtelser, der følger af et ansættelsesforhold. Den enkelte forsker har således frihed til at vælge metode, fremgangsmåde og emne inden for universitetets forskningsstrategiske rammer, som fastlagt i udviklingskontrakten. Institutlederen kan i kraft af sin instruktionsbeføjelse pålægge den enkelte forsker at løse bestemte opgaver, men den enkelte forsker kan, hvor den pågældende ikke er pålagt sådanne opgaver, forske frit inden for universitetets forskningsstrategiske rammer. Det fremgår endelig af Universitetslovens 2, stk. 3, at universiteterne som centrale viden- og kulturinstitutioner skal udveksle viden og kompetencer med det omgivende samfund og tilskynde medarbejderne til at deltage i den offentlige debat. 9
Notatets opbygning Ved revisionen er opbygningen af notat om stillingsstrukturen ændret, så de stillinger, der kan anvendes inden for hele universitetsområdet, fremover er inddelt efter niveau. Stillingerne er inddelt i følgende niveauer: 1. Stillinger under adjunktniveau 2. Stillinger på adjunktniveau 3. Stillinger på lektorniveau 4. Stillinger på professorniveau Desuden rummer stillingsstrukturen et antal øvrige stillingskategorier, som kan anvendes inden for afgrænsede områder. Hovedstillinger Hovedstillingerne er fremover adjunkt/forsker/post doc., lektor/seniorforsker, professor med særlige opgaver og professor. Hovedstillingerne udgør et sammenhængende karriereforløb. Universitetets kerneopgaver er at drive forskning og give forskningsbaseret undervisning indtil højeste internationale niveau. Derfor omfatter hovedstillingerne både forskning herunder forpligtelse til publicering og videnskabelig formidling og forskningsbaseret undervisning. Universitetet kan desuden udføre forskningsbaseret myndighedsbetjening, herunder rådgivning, myndighedsopgaver, udviklingsarbejde, formidling og driftsopgaver. I den forbindelse kan universiteterne ved ansættelse i stillingsvarianterne forsker og seniorforsker i visse tilfælde og i begrænset omfang fravige kravet om, at stillinger skal indeholde undervisningsopgaver. Dette kan ske for forskere fra sektorforskningsinstitutioner eller erhvervslivet, der ikke har erfaring med undervisning, men som besidder andre relevante kompetencer. Desuden kan man i begrænset omfang på særlige områder, f.eks. museer, biblioteker og retsmedicinske områder, lade undervisningsopgaverne helt eller delvist erstatte med andre faglige opgaver, der ophviler tjenestestedet. Universitetets ledelse på alle niveauer har ansvaret for, at der er sammenhæng mellem den forskning, der udføres, og de uddannelser universitetet tilbyder. Ligeledes er universitetsledelsen ansvarlig for, at balancen mellem forskning og undervisning bliver opretholdt, således at universitetet til stadighed er i stand til at dække behovet for forskningsbaseret undervisning og dermed opfylde sin forpligtigelse til at drive forskning og give forskningsbaseret uddannelse indtil højeste internationale niveau. Integration af sektorforskningen ved universiteter Stillinger ved sektorforskningsinstitutioner, som er integreret ved universiteter, skal fremover besættes efter universiteternes stillingsstruktur. I den forbindelse er sektorforskningsstillingerne forsker, projektforsker, seniorforsker, projektseniorforsker og forskningsprofessor integreret i de universitære stillinger adjunkt, lektor og professor. Samtidig er stillingen som post doc. integreret i adjunktstillingen. De nye brede stillinger som adjunkt/forsker/post doc. og lektor/seniorforsker kan udmøntes i de varianter, som beskrives i stillingsstrukturen. For stillinger på lektorniveau vil det sige som lektor eller seniorforsker. For stillinger på adjunktniveau vil det sige som adjunkt, forsker eller post doc. Den ansattes stillingsbetegnelse afhænger af, hvilken variant af en samlet stilling, som den pågældende er ansat i. Overgang fra en variant af en stilling til en anden kan ske som følge af en ændring af arbejdsopgaverne, som disse er fordelt af lederen af den pågældende enhed. Det henstilles, at ændringer i sammensætningen af en ansats arbejdsopgaver drøftes mellem den ansatte og dennes leder. Ligeledes bør der ved overgang fra en stillingsvariant til anden tages hensyn til, at den 10
ansatte bør sikres en opgavesammensætning, som muliggør fortsat faglig udvikling. Overgang fra en variant af en stilling til en anden kræver ikke opslag af stillingen. For så vidt angår lov om tidsbegrænset ansættelse betragtes stillingsvarianterne som en samlet stilling. Integration af kliniske stillinger i den ordinære stillingsstruktur I forbindelse med revisionen er den kliniske stillingsstruktur delvist integreret i den ordinære stillingsstruktur. Det forudsættes fortsat, at stillinger på det kliniske område er tæt forbundet med patientbehandling. Det forudsættes således normalt, at en ansat i en klinisk stilling sideløbende har en stilling med patientbehandling. F.eks. forudsætter en medicinsk stilling typisk ansættelse på et hospital, der varetager undervisning, eller at den ansatte driver almen praksis. Beskrivelse af de enkelte stillinger 1 1. Stillinger under adjunktniveau 1.1. Ph.d.-stipendiat (Ph.D. Fellow) Stillingen som ph.d.-stipendiat er en tidsbegrænset uddannelsesstilling. Ansættelse sker i henhold til protokollat til overenskomst for akademikere i staten. Der kan ansættes ph.d.-stipendiater på det kliniske område. 1.2. Videnskabelig assistent (Research Assistant) Stillingen som videnskabelig assistent er en tidsbegrænset videnskabelig stilling. Hovedopgaverne er forskning og/eller undervisning. En mindre del af arbejdstiden kan anvendes til faglig udvikling samt varetagelse af andre opgaver. Ansættelse sker for en periode af indtil tre år. Genansættelse udover tre år kan ikke finde sted. Ved udløbet af ansættelsesperioden fratræder den videnskabelige assistent uden yderligere varsel. Kvalifikationskravet er kandidatniveau. ASBs supplerende retningslinjer for stillingen som videnskabelig assistent Fordelingen af opgaver aftales i forbindelse med ansættelsen 1.3. Undervisningsassistent (Assistant Lecturer) Stillingen som undervisningsassistent er en deltidsstilling med henblik på selvstændig varetagelse af undervisningsopgaver normalt af elementær karakter eller undervisning, der supplerer undervisning 1 Kvalifikationskravene til de enkelte stillinger vil være de samme pr. tidsenhed, dvs. at der i vurderingen af kvalifikationer og produktion tages hensyn til anciennitet, barsel, sygdom og lignende. 11
varetaget på adjunkt-, lektor- eller professorniveau. Undervisningsassistenten varetager undervisning inden for faget efter institutionens bestemmelse. Undervisningsassistenten skal have særlig tilladelse til at fungere som eksaminator. Stillingerne besættes for en periode på indtil tre år. Genansættelse kan finde sted i det omfang, at det er i overensstemmelse med lov om tidsbegrænset ansættelse, jf. ovenfor. Det konkrete timetal mv. fastsættes for hvert semester inden for de aftalte rammer herfor. Kvalifikationskravet er kandidatniveau. ASBs supplerende retningslinjer for stillingen som undervisningsassistent Supplerende retningslinjer vil blive tilføjet. 1.4. Ekstern lektor (Part-time Lecturer) Stillingen som ekstern lektor er en deltidsstilling, hvis hovedindhold er varetagelse af kvalificerede undervisningsopgaver. Formålet med det eksterne lektorat er at give mulighed for ansættelse af undervisere med relevant praksiserfaring eller særlige kvalifikationer på højt niveau. Den eksterne lektor skal selvstændigt tilrettelægge og gennemføre undervisningsforløb efter institutionens bestemmelse, herunder også give forelæsninger og gennemføre eksaminer og andre evalueringer. Der er mulighed for både varig og tidsbegrænset ansættelse. Det konkrete timetal og evt. eksamensdeltagelse mv. fastsættes for hvert enkelt semester inden for de rammer, som er aftalt herfor. Kvalifikationskravet er kandidatniveau samt yderligere kvalifikationer på højt niveau, f.eks. særlige specialer, kundskaber eller praksiserfaring opnået gennem ansættelse inden for fagets praksisområde. Undervisningsmæssige kvalifikationer indgår i bedømmelsesgrundlaget. ASBs supplerende retningslinjer for stillingen som ekstern lektor Supplerende retningslinjer vil blive tilføjet. 2. Stillinger på adjunktniveau 2.1 Stillingen som adjunkt/forsker/post doc. Ansættelse som adjunkt/forsker/post doc. forudsætter videnskabelige kvalifikationer på ph.d.- niveau. En stilling som adjunkt/forsker/post doc. kan besættes tidsbegrænset for en periode på op til fire år dog op til fem år for så vidt angår det kliniske område eller tidsubegrænset, hvor den ansatte efter maksimalt 4 år overgår til en stilling som lektor/seniorforsker/seniorrådgiver. Overgang forudsætter, at den ansatte efter aftale med universitetet indstilles til bedømmelse og bedømmes kvalificeret. 12
Bedømmelsen af ansatte, som er ansat tidsubegrænset, finder normalt sted inden for det sidste halve år af ansættelsen. Ansatte, som har merit fra tidligere ansættelser inden for et relevant område, kan indstille sig til tidligere bedømmelse. Der kan maksimalt ske bedømmelse to gange. Undlader den ansatte at anmode om at få sine kvalifikationer bedømt inden for 4 år, eller er anden bedømmelse ikke positiv, skal ansættelsesmyndigheden umiddelbart iværksætte en afskedigelse efter de overenskomstmæssige regler. Universitetet bestemmer, om en stilling opslås tidsbegrænset, eller tidsubegrænset. Universitetet og en ansat, som er tidsbegrænset ansat, kan under ansættelsen aftale overgang til tidsubegrænset ansættelse. Overgangen kræver ikke opslag af stillingen. Genansættelse af en ansat, som er tidsbegrænset ansat, kan finde sted, men man kan maksimalt være ansat på adjunktniveau i 8 år, heraf maksimalt 6 år som tidsbegrænset ansat ved samme institution. Efter 6 år som tidsbegrænset ansat ved samme institution fratræder den ansatte uden yderligere varsel, medmindre der opnås tidsubegrænset ansættelse. Det forudsættes, at den ansatte oplyser om tidligere ansættelsesforhold. Det skal ved opslaget af en stilling fremgå, om der er tale om en tidsbegrænset eller tidsubegrænset ansættelse. Både tidsbegrænsede og tidsubegrænsede stillinger skal besættes på normal vis efter ansættelsesbekendtgørelsens regler herom, herunder reglerne om opslag og bedømmelse. En ansat i en stilling som adjunkt/forsker/post doc. kan bære stillingsbetegnelsen adjunkt, forsker eller post doc. Stillingsbetegnelsen afhænger af, hvilken af nedenstående varianter af den samlede stilling, som den ansatte er ansat i. Stillingen som adjunkt/forsker/post doc. er som udgangspunkt en fuldtidsstilling, men der kan også ske ansættelse på deltid. A. Adjunkt (Assistant Professor) Adjunkturet er en videreuddannelsesstilling, hvor hovedopgaverne er forskning (herunder forpligtelse til publicering/videnskabelig formidling) og forskningsbaseret undervisning (med tilhørende eksamensforpligtelser). Stillingen kan foruden forskning og forskningsbaseret undervisning omfatte vidensudveksling med samfundet. Hertil kan i begrænset omfang komme varetagelse af andre opgaver. Universitetet fastlægger den nærmere fordeling mellem de forskellige opgaver. Vægtningen mellem de forskellige opgaver kan variere over tid, men der skal sikres en balance, som gør, at adjunkten kan kvalificere sig inden for de for stillingen relevante områder (typisk forskning og undervisning). Der gives supervision og mulighed for pædagogisk opkvalificering med henblik på en skriftlig vurdering af adjunktens undervisningsmæssige kvalifikationer. På det kliniske område besættes et adjunktur, der kan bære betegnelsen klinisk adjunktur, normalt i tilknytning til en stilling med patientbehandling. Ved ansættelse som adjunkt gives merit for tidligere ansættelse som post doc. inden for et relevant område. ASBs supplerende retningslinjer for ansættelse i stillingen som adjunkt Stillingen som adjunkt opslås nationalt og internationalt normalt for en tidsbegrænset periode på 3 år. Arbejdsopgaverne omfatter forskning og undervisning. I adjunktperioden gennemføres et adjunktpædagogikum. Adjunkter vil som udgangspunkt ikke blive pålagt større administrative opgaver. Minimumskravet til ansættelse som adjunkt er en ph.d. grad fra et anerkendt universitet. 13
B. Post doc. (Postdoc) Post doc.-stillingen er en tidsbegrænset videnskabelig stilling. Stillingsindholdet vil normalt overvejende være forskning. Hertil kommer undervisning i et vist omfang. Desuden kan i begrænset omfang komme varetagelse af andre opgaver. Universitetet fastlægger den nærmere fordeling mellem de forskellige opgaver. Vægtningen mellem de forskellige opgaver kan variere over tid. I stillingen indgår ikke pædagogisk opkvalificering. Ansættelse som post doc. kan derfor ikke alene kvalificere til ansættelse som lektor/seniorforsker. ASBs supplerende retningslinjer for ansættelse i en stilling som post.doc. Stillingen som post.doc opslås normalt nationalt og internationalt for en tidsbegrænset periode på normalt 3 år med mulighed for forlængelse i op til maksimalt 4 år i alt. Arbejdsopgaverne er overvejende forskning. Hertil kommer undervisning i mindre omfang. Post.docs vil som udgangspunkt ikke blive pålagt større administrative opgaver. Post.docs tilbydes adjunktpædagogikum for at sikre, at de har mulighed for at kvalificere sig til en lektorstilling. C. Forsker (Researcher) Forskerstillingen er en videreuddannelsesstilling, hvor hovedopgaverne er forskning (herunder forpligtelse til publicering/videnskabelig formidling) og forskningsbaseret myndighedsbetjening. Hertil kommer undervisning i et vist omfang. Desuden kan i begrænset omfang komme varetagelse af andre opgaver. Universitetet kan i særlige tilfælde og i begrænset omfang fravige kravet om, at stillingen skal indeholde undervisningsopgaver. Universitetet fastlægger den nærmere fordeling mellem de forskellige opgaver. Vægtningen mellem de forskellige opgaver kan variere over tid, men der skal sikres en balance, som gør, at forskeren kan kvalificere sig inden for de for stillingen relevante områder (typisk forskning, forskningsbaseret myndighedsbetjening og undervisning). Der gives supervision og mulighed for pædagogisk opkvalificering med henblik på en skriftlig vurdering af forskerens undervisningsmæssige kvalifikationer. Ved ansættelse som adjunkt gives merit for tidligere ansættelse som post.doc. inden for et relevant område. ASBs supplerende retningslinjer Stillingskategorien anvendes p.t. ikke på ASB. 14
3. Stillinger på lektorniveau 3.1. Stillingen som lektor/seniorforsker En ansøger til en stilling som lektor/seniorforsker bedømmes på de kvalifikationer, der stilles krav om i stillingsopslaget. Ansættelse som lektor/seniorforsker forudsætter forskningsmæssige kvalifikationer på det niveau, der kan opnås på grundlag af en tilfredsstillende gennemført ansættelsesperiode som adjunkt/forsker/post.doc., men vil også kunne opnås på anden måde. Det forudsættes, at ansøgere har modtaget supervision og pædagogisk opkvalificering og har modtaget en positiv skriftlig vurdering af sine undervisningsmæssige kvalifikationer. Ved ansættelse kan der også stilles andre kvalifikationskrav f.eks. i forhold til viden- og teknologioverførsel samt f.eks. patentering og samarbejde med eksterne parter. En stilling som lektor/seniorforsker besættes normalt tidsubegrænset, men kan også besættes tidsbegrænset, f.eks. ved ansættelse af gæstelektorer eller i forbindelse med særlige projekter. En ansat i en stilling som lektor/seniorforsker kan bære stillingsbetegnelsen lektor eller seniorforsker. Stillingsbetegnelsen afhænger af, hvilken af nedenstående varianter af den samlede stilling, som den ansatte er ansat i. Stillingen som lektor/seniorforsker er som udgangspunkt en fuldtidsstilling, men der kan også ske ansættelse på deltid. A. Lektor (Associate Professor) Lektoratet er en stilling, hvor hovedopgaverne er forskning (herunder forpligtelse til publicering/videnskabelig formidling) og forskningsbaseret undervisning (med tilhørende eksamensforpligtelser). Stillingen kan foruden forskning og forskningsbaseret undervisning omfatte videnudveksling med samfundet herunder deltagelse i den offentlige debat. Hertil kan komme varetagelse af forskningsledelse, vejledning og supervision af adjunkter og forskere samt fagligt bedømmelsesarbejde. Universitetet fastlægger den nærmere fordeling mellem de forskellige opgaver. Vægtningen mellem de forskellige opgaver kan variere over tid. På det kliniske område besættes et lektorat, der kan bære betegnelsen klinisk lektorat, normalt i tilknytning til en stilling med patientbehandling. Hvis der er tale om en lægelig stilling forudsættes det, at stillingen fordrer speciallægeuddannelse eller tilsvarende kvalifikationer. ASBs supplerende retningslinjer for ansættelse i en stilling som lektor Stillingen som lektor opslås nationalt og internationalt. Minimumskravene til ansættelse som lektor er: Forskning: Publicering i internationalt anerkendte tidsskrifter eller andre internationalt anerkendte publikationsoutlets med referee system eller anden anerkendt fagfællebedømmelse. Det er kvaliteten af produktionen snarere end antallet af publikationer, der er afgørende. Dog vil 3 artikler i internationalt anerkendte peer-reviewed journals eller 3 bidrag i andre internationalt anerkendte outlets med referee system eller anden anerkendt fagfællebedømmelse normalt være påkrævet. 2 2 Når den endelige nationale database/autoritetsliste over anerkendte publikationsoutlets foreligger, skal denne indarbejdes i kravene til publicering. 15
Det forventes at ansøger også indenfor de seneste år er aktivt publicerende på internationalt niveau. Ikke alle publikationerne skal nødvendigvis foreligge i udgivet form, når adjunktperioden slutter, men de bør som minimum være accepteret til publicering. Det vil være naturligt, at en eller flere af publikationerne bygger på eller er en bearbejdning af ph.d.-afhandlingen, men ansøger skal sandsynliggøre, at dennes forskning i adjunkt-perioden har udviklet sig udover ph.d.-afhandlingen. Ansøger skal have demonstreret evne til at samarbejde og bidrage til udviklingen af et forskningsmiljø. Ansøger skal have opbygget internationale relationer gennem deltagelse i internationale konferencer, netværk og/eller ved at engagere sig i andre typer samarbejde på tværs af nationale grænser. Undervisning: Ansøger skal have gode undervisningskvalifikationer. Ansøgers undervisningsmæssige kvalifikationer evalueres som minimum gennem en prøveforelæsning. Ved gode undervisningskvalifikationer forstås, at ansøger er i besiddelse af flere af nedenstående kvalifikationer: Gode formidlingsevner Evner til at perspektivere det faglige indhold i forhold til teorier, praksis og øvrige fag Bevidst og systematisk motivation af sammenhænge mellem det faglige indhold og de anvendte undervisnings- og evalueringsformer Engagement og evne til at motivere studerende til læring Vilje og evne til at gå i dialog med studerende med henblik på løbende evaluering af undervisningen Lyst og evne til faglig og metodisk nytænkning Evner til at variere, udvikle og anvende forskellige undervisningsformer Evne til at undervise og skabe læring på forskellige faglige niveauer Lyst og evne til udvikling og styrkelse af den internationale dimension i uddannelserne ved ASB Ansøger skal have gennemført et adjunktpædagogikum. I de tilfælde, hvor ansøger ikke har gennemført et adjunktpædagogikum, skal adjunktpædagogikum gennemføres i ansættelsens første år. Ansøger skal have demonstreret evne til selv eller i samarbejde med andre at bidrage til den faglige og pædagogiske udvikling af et fag eller en uddannelse. 16
Dialog: Det forventes, at ansøger har demonstreret evne til at formidle til erhvervsliv og samfund. Administrative opgaver: Det kræves ikke, at ansøger har haft egentlige administrative opgaver, men det vil være meriterende, hvis ansøger har været med til at arrangere fx konferencer og temadage både for forskersamfundet, i undervisningssammenhæng og i formidlingsøjemed. B. Seniorforsker (Senior researcher) Seniorforskerstillingen er en stilling, hvor hovedopgaverne er forskning (herunder forpligtelse til publicering/videnskabelig formidling) og forskningsbaseret myndighedsbetjening. Hertil kommer undervisning i et vist omfang. Desuden kan komme varetagelse af forskningsledelse, vejledning og supervision af adjunkter og forskere samt fagligt bedømmelsesarbejde. Universitetet kan i særlige tilfælde og i begrænset omfang fravige kravet om, at stillingen skal indeholde undervisningsopgaver. Universitetet fastlægger den nærmere fordeling mellem de forskellige opgaver. Vægtningen mellem de forskellige opgaver kan variere over tid. ASBs supplerende retningslinjer Denne stillingskategori anvendes ikke på ASB 4. Stillinger på professor-niveau 4.1. Professor (Professor) Professoratet er en stilling, hvor hovedopgaverne er forskning (herunder forpligtelse til publicering/videnskabelig formidling) og forskningsbaseret undervisning (med tilhørende eksamensforpligtelser). Hertil kan komme forskningsbaseret myndighedsbetjening. Opgaverne kan desuden bestå af videnudveksling med samfundet herunder deltagelse i den offentlige debat. Hertil kan endvidere komme varetagelse af forskningsledelse, vejledning og supervision af adjunkter og forskere samt fagligt bedømmelsesarbejde. Universitetet fastlægger den nærmere fordeling mellem de forskellige opgaver. Vægtningen mellem de forskellige opgaver kan variere over tid. På det kliniske område besættes et professorat, der kan bære betegnelsen klinisk professorat, normalt i tilknytning til en overlægestilling. Hvis der er tale om en lægelig stilling forudsættes det således, at stillingen fordrer speciallægeuddannelse eller tilsvarende kvalifikationer. En ansøger til et professorat bedømmes på de kvalifikationer, der stilles krav om i stillingsopslaget, dog skal der kunne dokumenteres en høj grad af original videnskabelig produktion på internationalt niveau. Det skal herved dokumenteres, at ansøgeren har udviklet fagområdet. Endvidere skal der lægges vægt på en vurdering af vedkommendes evne til at varetage forskningsledelse og evt. 17
andre ledelsesfunktioner, f.eks. i relation til universitetets eksterne samarbejde. Ved ansættelse kan der også stilles andre kvalifikationskrav f.eks. i forhold til viden- og teknologioverførsel samt f.eks. patentering og samarbejde med eksterne parter. ASBs supplerende retningslinjer for ansættelse i en stilling som professor (lønramme 37) Stillingen som professor opslås nationalt og internationalt og besættes normalt tidsubegrænset, men kan også besættes tidsbegrænset. Minimumskravene til ansættelse som professor er: Forskning: Publicering i internationalt anerkendte tidsskrifter eller andre internationalt anerkendte publikationsoutlets med referee system eller anden anerkendt fagfællebedømmelse. Det er kvaliteten af produktionen snarere end antallet af publikationer, der er afgørende. Det forventes at der blandt publikationerne er publikationer i de mest anerkendte publikationsoutlets indenfor det relevante fagområde samt at ansøger også indenfor de seneste år er aktivt publicerende på internationalt niveau. 3 Ansøger skal have demonstreret evne til at samarbejde og bidrage til udviklingen af et forskningsmiljø. Ansøger skal have opbygget internationale relationer gennem deltagelse i internationale konferencer, netværk og ved at engagere sig i andre typer samarbejde på tværs af nationale grænser. Ansøger skal have demonstreret særlige evner for forskningsledelse Ansøger skal som hovedansøger eller medansøger have modtaget eksterne bevillinger. Ansøger skal have deltaget i bedømmelse af forskning fx som medlem af bedømmelsesudvalg eller som referee eller redaktør ved videnskabelige tidsskrifter eller forlag. Undervisning: Ansøger skal have gode undervisningskvalifikationer. Ansøgers undervisningsmæssige kvalifikationer evalueres som minimum gennem en prøveforelæsning. Ved gode undervisningskvalifikationer forstås, at ansøger er i besiddelse af flere af nedenstående kvalifikationer: 3 Når den endelige nationale database/autoritetsliste over anerkendte publikationsoutlets foreligger, skal denne indarbejdes i kravene til publicering. 18
Gode formidlingsevner Evner til at perspektivere det faglige indhold i forhold til teorier, praksis og øvrige fag Bevidst og systematisk motivation af sammenhænge mellem det faglige indhold og de anvendte undervisnings- og evalueringsformer Engagement og evne til at motivere studerende til læring Vilje og evne til at gå i dialog med studerende med henblik på løbende evaluering af undervisningen Lyst og evne til faglig og metodisk nytænkning Evner til at variere, udvikle og anvende forskellige undervisningsformer Evne til at undervise og skabe læring på forskellige faglige niveauer Lyst og evne til udvikling og styrkelse af den internationale dimension i uddannelserne ved ASB. Ansøger skal have en bred undervisningserfaring (fx indenfor forskellige uddannelsesniveauer og undervisningsmetoder). Ansøger skal have demonstreret evne til selv eller i samarbejde med andre at bidrage til den faglige og pædagogiske udvikling af fag eller en uddannelse. Ansøger skal have erfaring med undervisningsledelse og uddannelseskoordination. Dialog: Ansøger skal have demonstreret gode evner til at formidle til erhvervsliv og samfund. Ved dialog forstås en aktivitet, hvorigennem egen eller andres forskning formidles til grupper uden for forskersamfundet, typisk til erhvervslivet, men også til studerende eller samfundet som sådan. Eksempler på sådanne aktiviteter kunne være kronikker, interview, foredrag i virksomheder, efterog videreuddannelsesaktiviteter under ASB Executive, alumneaktiviteter, (bidrag til) lærebøger eller andre forskningsformidlende publikationer Administration: Ansøger skal have demonstreret evne og vilje til at varetage administrative opgaver som fx forskningsledelse, institutledelse, studieledelse, medlemskab af råd, nævn og udvalg. 19
4.2 Professor med særlige opgaver (Professor with Special Responsibilities) Professor med særlige opgaver indebærer en tidsbegrænset varetagelse af funktionsbestemte opgaver samt opgaver i øvrigt, som er knyttet til professorstillinger. De funktionsbestemte opgaver kan have en varighed på tre til fem år. Der er mulighed for forlængelse, således at den samlede ansættelse udgør op til 8 år. Stillingerne oprettes normalt med henblik på ansættelse af særligt talentfulde, gerne yngre, forskere til at udvikle et perspektivrigt fagområde på internationalt niveau. Stillingen skal ligge inden for et af universitetets kerneområder, et satsningsområde eller et område, hvor der er et særligt behov for høj faglig kompetence som led i opbygningen af et nyt forsknings- eller uddannelsesfelt. Fordelingen mellem de forskellige arbejdsopgaver kan for den enkelte stillingsindehaver variere over tid, idet der dog skal lægges vægt på varetagelse af en eller flere af de særlige funktionsbestemte opgaver. Professoren kan i sin ansættelse have til opgave at varetage forskningsledelse. Ved periodens udløb bortfalder de særlige funktionsbestemte opgaver, og den pågældende overgår til en stilling som lektor ved universitetet. På det kliniske område overgår den pågældende til et klinisk lektorat for så vidt angår den del af ansættelsen, som er knyttet til et universitet. Kvalifikationskravene svarer til kravene i ordinære professorstillinger, idet det dog skal iagttages, at der skal lægges vægt på, at ansøgeren har potentiale til at videreudvikle fagområdet og har dokumenteret original videnskabelig produktion på internationalt niveau. Der skal samtidig lægges speciel vægt på en vurdering af vedkommendes mulighed for varetagelse af den eller de særlige funktionsbestemte opgaver, der er knyttet til den konkrete stilling. På det kliniske område besættes en stilling som professor med særlige opgaver normalt i tilknytning til en overlægestilling. Hvis der er tale om en lægelig stilling forudsættes det således, at stillingen fordrer speciallægeuddannelse eller tilsvarende kvalifikationer. ASBs supplerende retningslinjer for ansættelse i stillingen som professor med særlige opgaver Stillingen som professor med særlige opgaver opslås nationalt og internationalt. Kvalifikationskravene til stillingen som professor MSO svarer til kravene i ordinære professorstillinger. Imidlertid anvendes stillingen som professor MSO primært til ansættelse af særligt talentfulde, yngre forskere, hvorfor man ikke kan forvente helt det samme omfang af ansøgers videnskabelige produktion. Til gengæld vil der blive lagt tilsvarende vægt på ansøgers forskningspotentiale og ansøgers evne til at varetage de i opslaget nævnte særlige opgaver. Minimumskravene til ansættelse som professor er: Forskning: Publicering i internationalt anerkendte tidsskrifter eller andre internationalt anerkendte publikationsoutlets med referee system eller anden anerkendt fagfællebedømmelse. Det er kvaliteten af produktionen snarere end antallet af publikationer, der er afgørende. 20
Det forventes at der blandt publikationerne er publikationer i de mest anerkendte publikationsoutlets indenfor det relevante fagområde samt at ansøger også indenfor de seneste år er aktivt publicerende på internationalt niveau. 4 Ansøger skal have demonstreret evne til at samarbejde og bidrage til udviklingen af et forskningsmiljø. Ansøger skal have opbygget internationale relationer gennem deltagelse i internationale konferencer, netværk og ved at engagere sig i andre typer samarbejde på tværs af nationale grænser. Ansøger skal have demonstreret evner for forskningsledelse Ansøger skal som hovedansøger eller medansøger have modtaget eksterne bevillinger. Ansøger skal have deltaget i bedømmelse af forskning fx som medlem af bedømmelsesudvalg eller som referee eller redaktør ved videnskabelige tidsskrifter eller forlag. Undervisning: Ansøger skal have gode undervisningskvalifikationer. Ansøgers undervisningsmæssige kvalifikationer evalueres som minimum gennem en prøveforelæsning. Ved gode undervisningskvalifikationer forstås, at ansøger er i besiddelse af flere af nedenstående kvalifikationer: Gode formidlingsevner Evner til at perspektivere det faglige indhold i forhold til teorier, praksis og øvrige fag Bevidst og systematisk motivation af sammenhænge mellem det faglige indhold og de anvendte undervisnings- og evalueringsformer Engagement og evne til at motivere studerende til læring Vilje og evne til at gå i dialog med studerende med henblik på løbende evaluering af undervisningen Lyst og evne til faglig og metodisk nytænkning Evner til at variere, udvikle og anvende forskellige undervisningsformer Evne til at undervise og skabe læring på forskellige faglige niveauer Lyst og evne til udvikling og styrkelse af den internationale dimension i uddannelserne ved ASB. 4 Når den endelige nationale database/autoritetsliste over anerkendte publikationsoutlets foreligger, skal denne indarbejdes i kravene til publicering. 21
Ansøger skal have en bred undervisningserfaring (fx indenfor forskellige uddannelsesniveauer og undervisningsmetoder) Ansøger skal have demonstreret evne til selv eller i samarbejde med andre at bidrage til den faglige og pædagogiske udvikling af et fag eller en uddannelse. Ansøger skal have erfaring med undervisningsledelse og undervisningskoordination. Dialog: Ansøger skal have demonstreret gode evner til at formidle til erhvervsliv og samfund Ved dialog forstås en aktivitet, hvorigennem egen eller andres forskning formidles til grupper uden for forskersamfundet, typisk til erhvervslivet, men også til studerende eller samfundet som sådan. Eksempler på sådanne aktiviteter kunne være kronikker, interview, foredrag i virksomheder, efterog videreuddannelsesaktiviteter under CEE, alumneaktiviteter, (bidrag til) lærebøger eller andre forskningsformidlende publikationer Administration: Ansøger skal have demonstreret evne og vilje til at varetage administrative opgaver som fx forskningsledelse, institutledelse, studieledelse, medlemskab af råd, nævn og udvalg 5. Særlige stillinger 5.1. Seniorrådgiver (Senior Advisor) Seniorrådgiver er en stilling, hvor hovedopgaverne er forskningsbaseret myndighedsbetjening og formidling af forskningsresultater til myndigheder, erhvervslivet og samfundet i øvrigt. Hertil kommer en forpligtelse til at holde sig ajour på et bredt videnskabsområde og udføre analyser af fagligt brede problemstillinger samt formidle disse på en videnskabeligt forsvarlig måde. Stillingen kan desuden omfatte varetagelse af undervisning samt forskningsopgaver. Universitetet fastlægger den nærmere fordeling mellem de forskellige opgaver. Vægtningen mellem de forskellige opgaver kan variere over tid. En ansøger til en stilling som seniorrådgiver bedømmes på de kvalifikationer, der stilles krav om i stillingsopslaget. Ansættelse som seniorforsker forudsætter forskningsmæssige kvalifikationer på det niveau, der kan opnås på grundlag af en tilfredsstillende gennemført ansættelsesperiode som adjunkt/forsker/post doc., men vil også kunne opnås på anden måde. Ved ansættelse kan der også stilles andre kvalifikationskrav, f.eks. at ansøgeren selvstændigt har gennemført betydelige rådgivnings- og formidlingsopgaver til myndigheder, erhvervsliv eller samfundet i øvrigt. ASBs supplerende retningslinjer Denne stillingskategori anvendes ikke på ASB 22