Vandforsyningsplan 2004-2015 PLANDEL

Vandforsyningsplan 2004-2015 PLANDEL Århus Kommune Århus Kommunale Værker Magistratens 5. Afdeling

Forfatter og udgiver Rapport titel Redaktion Grafisk design Århus Kommune Magistratens 5. Afdeling Århus Kommunale Værker Bautavej 1 8210 Århus V Århus Kommune Vandforsyningsplan 2004-2015 Plandel Århus Kommune ved Århus Kommunale Værker i samarbejde med Watertech a/s Jens Drivsholm, Stadsarkitektens Kontor

Forord Århus Kommunes Vandforsyningsplan 2004-2015 er udarbejdet af Århus Kommune, Magistratens 5. Afdeling i samarbejde med de almene vandforsyninger i kommunen, Magistratens 2. Afdeling og koordineret med Århus Amt og embedslægen. Watertech a/s har været tilknyttet som ekstern konsulent. Vandforsyningsplanen er opdelt i følgende: Del 1 Vandforsyningsplanens plandel Del 2 Vandforsyningsplanens forudsætningsdel Plandelen er det udadvendte dokument, som sammenfattende redegør for planens forudsætninger, Byrådets generelle politik på vandforsyningsområdet og beslutninger til realisering i planperioden. Plandelen kan læses selvstændigt uden at have den mere teoretiske forudsætningsdel. Forudsætningsdelen er den teknisk-faglige del af vandforsyningsplanen, som beskriver eksisterende forhold samt prognoser for det fremtidige vandforbrug. Som baggrund for planarbejde og statusredegørelse er udarbejdet en teknisk registrering af alle kommunens almene værker. Registreringsmaterialet indgår som bilag til forudsætningsdelen. I Århus Kommune er der generelt nok og godt grundvand til at dække det nuværende og fremtidige behov. En vigtig forudsætning er dog at være opmærksom på de trusler der er mod grundvandet og tage hånd om dem. De væsentligste problemstillinger for vandforsyningen i Århus Kommune er knyttet til forurening af grundvandet og herunder det forhold, at en række ejendomme i det åbne land med egen vandforsyning ikke har en acceptabel vandkvalitet. Vandressourcerne i Århus Kommune er truet af forskellige typer forurening afhængig af indvindingsstedets beliggenhed i forhold til byområder, landbrugsarealer mv. samt den geologiske beskyttelse. Forurening med pesticider er et problem i en del boringer i dele af kommunen. Ord mærket med en stjerne (ord ) er uddybet i ordlisten bagest i hæftet. Forslag til vandforsyningsplan i offentlig høring Vandforsyningsplanen skal gennemgå nedenstående godkendelsesprocedure, som indledes med en høringsperiode forud for vedtagelse i Byrådet: Byrådet godkender indstilling om offentlig høring. Forslaget fremlægges for offentligheden til gennemsyn i 1 måned. Eventuelle indsigelser til planen behandles Byrådet godkender herefter planen Planen offentliggøres og fremsendes til Århus Amt til orientering 3 Vandforsyningsplan 2004-2015

Indhold Indledning 7 Overordnede målsætninger 8 Rammer for planlægningen 10 Lovgrundlaget 10 Amtets planlægning 10 Kortlægning og beskyttelse af grundvandet 12 Råstofindvinding 12 Spildevandsrensning 12 Vådområder 16 Byvækst og byudvikling 16 Kommunens planlægning 16 Kommuneplan 16 Spildevandsplan 18 EU s Vandrammedirektiv 18 Eksisterende forhold 19 Vandværker og struktur 19 Grundvand og indvinding 19 Grundvandskvalitet 19 Grundvandets sårbarhed og beskyttelse 23 Enkeltindvindere 28 Vandværksanlæg 28 Kapacitet og forsyningsevne 28 Anlæggenes kvalitet 29 Vandkvalitet 29 Vandforbrug og distribution 31 Nuværende vandforbrug 31 Vandtab og umålt forbrug 31 Ledningsanlæg 32 Forsyningssikkerhed 32 Vandleverance over kommunegrænsen 33 Fremtidigt vandforbrug 33 Prognosegrundlag 33 Prognose for vandforbrug 33 Forsyningskrav 35 4 Vandforsyningsplan 2004-2015

Forsyningsplan 36 Planens udgangspunkt 36 Planens kategorisering af vandværker 37 Planen for de kommunale værker 37 Planen for de private vandværker nordlig gruppe 41 Egå Vandværk 41 Gl. Hjortshøj Vandværk 41 Hjorthøj St. By s Vandværk 42 Hårup Vandværk 42 Krajbjerg Vandværk 42 Todbjerg Vandværk 43 Mejlby Vandværk 43 Løgten Vandværk 43 Segalt Vandværk 44 Skødstrup Vandværk 44 Studstrup Strand Vandværk 45 Investerings- og tidsfølgeplan 56 Supplerende grundvandsundersøgelser 56 Indsatsplanlægning 56 Grundvandsbeskyttelse 56 Ledningsanlæg 56 Ordliste 58 Planen for de private vandværker vestlig gruppe 46 Sabro Vandværk 46 Harlev-Framlev Vandforsyning 46 Lillering Vandværk 47 Hørslev Vandværk 47 Kvottrup Vandværk 48 Lyngby Vandværk 48 Mundelstrup St. By s Vandværk 48 Tåstrup Vandværk 49 Hasselager-Kolt Vandværk 49 Stavtrup Vandværk 50 Ormslev Vandværk 50 Planen for de private vandværker sydlig gruppe 51 Solbjerg Vandværk 51 Ask Store Vandværk 51 Astrup Vandværk 52 Fastrup Mark Vandværk 52 Onsted-Kanne Vandværk 52 Hvilsted Vandværk 53 Løjenkær Vandværk 53 Malling Vandværk 53 Mårslet Vandværk 54 Testrup Vandværk 54 Fulden Vandværk 55 5 Vandforsyningsplan 2004-2015

6 Vandforsyningsplan 2004-2015

Indledning Udnyttelsesgraden af grundvandet i Århus Amt Vandløb Tilladelser til andre anlæg Markvandingstilladelser Vandværkstilladelser 1 mi0. m 3 Drikkevandet i Århus Kommune er generelt af god kvalitet, men rent drikkevand baseret på naturligt grundvand er ikke længere en selvfølge. Der kræves en øget indsats for at bevare den gode drikkevandskvalitet. Der er 33 private almene vandværker i Århus Kommune, og Århus Kommunale Værker har 10 almene vandværker. Grundvandsressourcen er under pres flere steder i kommunen, hvor det ser ud til, at der indvindes mere grundvand, end der dannes. Hermed sænkes grundvandsstanden, og vandkvaliteten kan forringes. Drikkevandet fra 13 private almene vandværker har jævnlige mindre overskridelser af de gældende lovkrav vedrørende vandkvalitet. Der er typisk tale om for høje indhold af jern, mangan og aggressivt kuldioxid. Disse stoffer er ikke sundhedsskadelige, men kan give anledning til eksempelvis belægninger i vandrørene og misfarvning af vandet. Vandværkerne skal løse disse problemer ved en forbedring af vandbehandlingen på vandværkerne. Vandværksanlæggene og vandledningsnettet er generelt i god stand, og hygiejnen er i orden, men enkelte vandværker skal i gang med forbedrende foranstaltninger. En stor del af de private vandværker har en dårlig forsyningssikkerhed. Disse vandværker skal sikres mulighed for nødforsyning fra andre vandværker, så der kan opnås sikker vandforsyning til alle borgere i Århus Kommune. Århus Amt har det overordnede ansvar for regionens vandressourcer og fastlægger de overordnede rammer for, hvordan de beskyttes. Århus Kommunes Vandforsyningsplan 2004-2015 er udarbejdet inden for disse rammer og med det formål at sikre, at kommunens borgere også i fremtiden kan forsynes med nok og godt drikkevand. Den tidligere vandforsyningsplan for Århus Kommune er udarbejdet i 1989. Det centrale tema ved udarbejdelse af vandforsyningsplanen var fastlæggelse af vandværkernes forsyningsområder, således at alle borgere i kommunen kunne få vand fra et alment vandværk. Der er stadig behov for at sikre forsyning af ejendomme i det åbne land. Ca. 30% af ejendommene med egen brønd eller boring har en uacceptabel vandkvalitet. I denne nye plan er der fortsat fokus på forsyningsgrænser mellem vandværkerne. Herudover tager planen fat omkring de problemer, vandværkerne har med at indvinde grundvand af god kvalitet. Planen lægger endvidere op til større grad af samarbejde mellem vandværker, og, i det omfang vandværkerne ønsker det, sammenlægning af vandværker. Der skal passes godt på drikkevandet. Det er vores vigtigste levnedsmiddel, og Århus Kommune vil forsat sikre borgerne adgang til rent og godt drikkevand. 7 Vandforsyningsplan 2004-2015

Overordnede målsætninge Målsætningerne er formuleret inden for rammerne af Regionplan 2001 og i overensstemmelse med kommunens øvrige planer, herunder miljøhandlingsplanen og Århus Kommune i det 21. århundrede. Efterfølgende beskrives retningslinier udarbejdet på baggrund af de overordnede målsætninger. Århus Kommunes overordnede målsætninger for vandforsyning Alle borgere i Århus Kommune skal have mulighed for stabil vandforsyning med tilstrækkelige mængder drikkevand af god kvalitet. Drikkevandsforsyningen i Århus Kommune skal være baseret på rent grundvand, der kun skal gennemgå en normal vandbehandling. Vandforsyningsplanen understøtter en decentral indvindings- og forsyningsstruktur. Århus Kommune ønsker, at brugen af pesticider minimeres. Århus Kommune ønsker, at vandforbruget begrænses til det nødvendige, således at drikkevandskvaliteten og forsyningssikkerheden sikres, samt at naturhensyn tilgodeses i de områder, hvor vandet indvindes Drikkevandsforsyning i Århus Kommune Drikkevandsforsyningen skal være baseret på rent grundvand og en normal vandbehandling. Indvinding bør så vidt muligt ske fra velbeskyttede grundvandsmagasiner /et sikkert indvindingsområde. Indførelse af udvidet rensning for pesticider og andre miljøfremmede stoffer ses kun som en ekstraordinær og mulig midlertidig løsning på akutte problemer. Rensningen bør således altid følges op af forebyggende arbejde, der skal sikre, at vandforsyningen på sigt kan baseres på uforurenet grundvand. Sikker vandforsyning til alle Alle borgere i Århus Kommune har mulighed for at blive tilsluttet et alment vandværk. Vandforsyningerne skal være opbygget med passende forsyningssikkerhed og forbindelsesledninger mellem vandværkerne, således at vandværkerne er robuste over for uheld, og forsyning hurtigt kan retableres. Vandplanudvalget i Århus Kommune skal således sikre udbygning af forbindelsesledninger vandværkerne i mellem. I samme regi kan indgås aftaler om justering af forsyningsgrænser mellem vandværkerne i kommunen. Kommunen vil ikke arbejde for etablering af anlæg til genbrug af regnvand i husinstallationer (regnvandsanlæg ) grundet fare for tilbagestrømning i vandforsyningsnettet. Vandværkerne skal have ajourførte beredskabsplaner, som beskriver vandforsyningernes beredskab i tilfælde af akut forurening/svigtende vandkvalitet fra boringer og i ledningsnettet mv. herunder orientering af forbrugere. Vandværkerne i Århus Kommune skal have et beredskab i tilfælde af terror. Beskyttelse af grundvandsressourcen Århus Kommune vil arbejde for, at der som udgangspunkt ikke sker udlæg af nye byvækstområder i kildepladszoner, i områder med sårbare særlige drikkevandsinteresser eller i lokale sårbare vigtige områder med drikkevandsinteresser. I kildepladszoner, i områder med sårbare særlige drikkevandsinteresser eller i lokale sårbare vigtige områder med drikkevandsinteresser vil kommunen være særlig opmærksomme på miljøkravene. For eksempel oplagring af tanke, forurenet jord, flydende olier og kemikalier. I øvrigt i miljøsagsbehandling, lokalplanlægning med videre lade forsigtighedsprincippet vægte tungt og i tvivlstilfælde vælge den forsigtige løsning. 8 Vandforsyningsplan 2004-2015

r Århus Kommune ønsker, at amtet gennemfører en supplerende udpegning af indsatsområder til vandværkerne Mejlby, Hårup, Hvilsted, Onsted-Kanne, Løjenkær og Ask Store vandværker. Disse vandværker indgår i den fremtidige vandforsyningsstruktur i Århus Kommune og ligger idag ikke i et indsatsområde. Borgerne i Århus Kommune skal via kampagner opfordres til ikke at anvende pesticider. På alle kommunalt ejede landbrugsarealer er der et generelt forbud mod anvendelse af pesticider. For andre kommunalt ejede arealer, kan der anvendes pesticider, hvis arealet ligger uden for områder med drikkevandsinteresser. Ved udarbejdelse af lokalplaner i områder med særlige drikkevandsinteresser og i områder ved vandværkers kildeplads vil kommunen sikre, at der udfærdiges deklarationer mod brug af pesticider. Århus Kommune vil arbejde for, at nye områder til skov, natur og rekreative formål koordineres med sikring af grundvandet. Af hensyn til bl.a. grundvandsdannelsen tilstræbes at tagvand nedsives. Ved tilslutning af enkeltindvindingsanlæg til almen vandforsyning, vil den eksisterende brønd eller boring blive sløjfet af Århus Kommune. Der vil ikke blive givet tilladelse til at anvende vand fra eksisterende indvindingsboring eller brønd til havevanding efter tilslutning til alment vandværk. Erhvervsvirksomheder, herunder landbrug, kan få tilladelse til at anvende vand fra eksisterende indvindingsboring eller brønd til produktionsformål efter tilslutning til alment vandværk. Dette kræver en ny tilladelse til vandindvinding. Ved vurdering af tilladelse til sådan vandforsyning skal der tages hensyn til de almene vandværkers interesser. Vandforsyninger i Århus Kommune og Vandplanudvalget Århus Kommune vil arbejde for, at det eksisterende tekniske og økonomiske samarbejde i Vandplanudvalget mellem kommunens vandværker styrkes og udbygges. Vandværkerne opfordres til at indgå samarbejde omkring indvinding og beskyttelse af grundvandet samt administrative og driftsmæssige opgaver. Vandværkerne skal informere forbrugerne om vandkvaliteten. Kommunen vil som tilsynsmyndighed sikre, at vandværkerne varetager kravet om information i henhold til drikkevandsbekendtgørelsens krav. Vandværkerne skal hvert år indsende takstbladet til godkendelse hos kommunen. Takstbladet vedlægges budget og årsregnskab. Kommunen har i samarbejde med de almene vandværker sikret og vil fastholde, at Århus Kommunale Værker og (hovedparten af) de almene, private vandværker har ensartede vilkår for tilslutning. Der er udarbejdet regulativer for de almene, private vandværker og Århus Kommunale Værker baseret på normregulativer for vandforsyninger i Danmark. For de almene, private vandværker er regulativet godkendt af Århus Byråd i 2003. For Århus Kommunale Værker forventes regulativet endeligt godkendt af Miljøstyrelsen i 2004. Vandforbrug Forbrugerne skal opfordres til at spare på vandet, så det gennemsnitlige vandforbrug til husholdning ikke overstiger 41 m3/pers./år. Kommunen vil gøre en indsats for at begrænse forbruget i kommunens institutioner, skoler og øvrige ejendomme. Vandværkerne skal via systematisk lækageopsporing og udbedring af lækager holde lækagetabet under 550 m3/km/år. Kommunen vil anbefale, at vand, der ikke har drikkevandskvalitet, kan anvendes som procesvand i erhvervsvirksomheder. Tilladelse vil ske på baggrund af en individuel og konkret vurdering. I forbindelse med vurderinger skal der tages hensyn til de almene vandværkers interesser. 9 Vandforsyningsplan 2004-2015

Rammer for planlægningen angive ledningsnettet for de almene anlæg, herunder eventuelt forbindelsesledninger mellem anlæggene og opstille tidsfølge for etablering og udbygning af almene vandforsyningsanlæg, herunder ledningsnettet. Amtets planlægning Kommunens planlægning af vandindvinding og -forsyning sker inden for de rammer, som er afstukket i statens lovgivning og udformet i amtets regionplanlægning. Desuden er vandforsyningsplanen udarbejdet indenfor rammerne af kommunens egen planlægning, for eksempel kommuneplan, miljøhandlingsplan og spildevandsplan. Lovgrundlaget Vandforsyningsplanens indhold er lovbestemt. Ifølge vandforsyningsloven skal en kommunal vandforsyningsplan: angive og lokalisere forventede behov for vand, redegøre for placering, ydeevne og kvalitet af de almene vandforsyningsanlæg, angive hvilke områder, der skal forsynes fra almene anlæg og hvilke, der skal forsynes fra indvindingsanlæg på enkelte ejendomme eller fra andre ikke almene anlæg, angive de bestående vandforsyningsanlæg, der indgår i den fremtidige vandforsyning, deres beliggenhed og udformning af nye, almene vandforsyningsanlæg, beskrive nuværende og fremtidige forsyningsområder for de almene vandforsyninger, redegøre for tilførsel af vand udefra eller levering af vand til forbrug udenfor kommunen, Det overordnede ansvar for vandressourcerne i Århus Amt ligger hos amtet. De aktuelle rammer for Århus Kommunes vandforsyningsplanlægning er formuleret i Regionplan 2001 samt i amtets øvrige planlægning. Regionplanen er bindende for amtet og kommunernes planlægning og administration. Regionplanen giver endvidere de overordnede planrammer mht. fremtidig by- og industriudvikling, udvikling af trafikanlæg, ferie- og fritidsanlæg samt anvendelsen af det åbne land. Problemstillinger omkring forureningspåvirkning af grundvandsressourcen har medført en række tiltag i den amtslige vandressourceplanlægning, som har betydning for planlægningen af vandforsyningen i Århus Kommune. Det handler især om udpegning af områder med særlige drikkevandsinteresser, nitratfølsomme indvindingsområder og indsatsområder. For indsatsområderne skal amtet udarbejde planer for grundvandsbeskyttelsen. Amtets langsigtede målsætninger for vand: Overflade- og grundvand skal beskyttes mod påvirkning af menneskelig aktivitet. Det gælder såvel mængde som kvalitet. Indvinding af grundvand til drikkevandsformål har 1. prioritet i forhold til alle andre anvendelser. Amtets langsigtede målsætninger for grundvand: Grundvandet i amtet skal beskyttes mod forurening. Alle forbrugere af drikkevand skal sikres en stabil forsyning med tilstrækkelige mængder af drikkevand af god kvalitet. Drikkevandsforsyningen skal baseres på grundvand, der kun har gennemgået en simpel vandbehandling. 10 Vandforsyningsplan 2004-2015

Den eksisterende, decentrale vandforsyningsstruktur skal så vidt muligt bevares. Indvindingen af grundvand skal begrænses til det nødvendige. Ifølge amtets planlægning vil den amtslige indsats med hensyn til kortlægning og grundvandsbeskyttelse i forhold til de enkelte vandværkers indvindinger og oplande afhænge af, om anlæggenes fremtidige betydning er nøje beskrevet og vurderet i en ajourført vandforsyningsplan. Århus Amts retningslinier for drikkevandsforsyning og anden vandforsyning fremgår af efterfølgende 2 tekstbokse. Amtets retningslinier for drikkevandsforsyning: Det reneste grundvand skal normalt forbeholdes til formål, der kræver drikkevandskvalitet, og det skal tilstræbes, at indvindingen af grundvand begrænses til det nødvendige. Inden for de udpegede områder med særlige drikkevandsinteresser og områder med drikkevandsinteresser prioriteres indvinding til drikkevandsforsyning normalt over anden anvendelse af grundvandet. Ved lokalisering af vandindvindinger til drikkevandsforsyning skal der i størst muligt omfang tages hensyn til vandløbenes vandføring, vandstanden i søer, enge og moser samt til behovet for vandindvinding til andre formål. I tilrettelæggelsen af drikkevandsforsyningen skal kommunerne sikre, at den enkelte forbruger overalt kan tilbydes drikkevand fra et alment vandværk med vandindvindingsopland inden for et område med særlige drikkevandsinteresser eller inden for et andet område, hvor grundvandet er velbeskyttet og af god kvalitet. Dette gælder dog kun i det omfang, det er økonomisk forsvarligt set i forhold til bl.a. den forsyningssikkerhed, der opnås, det antal forbrugere, der sikres, og mulighederne for på anden måde at forsyne de pågældende forbrugere med drikkevand. Nye boringer til almen vandforsyning skal så vidt muligt placeres opstrøms mulige forureningskilder, som f.eks. byområder og affaldsdepoter. Indvindingen af grundvand skal tilrettelægges således, at grundvandskvaliteten ikke forringes. Amtets retningslinier for anden vandforsyning: Indvinding af grundvand til andet end drikkevandsformål kan normalt tillades, ligesom eksisterende tilladelser til grundvandsindvinding normalt forlænges. Tilladelse gives eller forlænges dog kun, hvis indvindingen kan ske i overensstemmelse med de begrænsninger, der følger af henholdsvis hensynet til naturinteresser, jf. nedenstående, og hensynet til drikkevandsforsyningen, jf. retningslinien om drikkevandsforsyning. Indvinding af grundvand til formål, der ikke forudsætter vand af drikkevandskvalitet, skal tilstræbes at ske fra grundvandsforekomster, der er uegnede til drikkevandsforsyning. Det skal samtidig tilstræbes, at indvindingen begrænses til den nødvendige mængde. Vand fra afværgeoppumpninger (vand der oppumpes for beskyttelse af drikkevandsboringer) kan efter konkret vurdering tillades benyttet til formål, der ikke forudsætter rent vand. Indvindingen af grundvand til andet end drikkevandsformål skal tilrettelægges således, at påvirkningen af vandløb, søer, enge og moser bliver mindst mulig. Ved vandløb, søer, enge og moser med A-målsætning tillades vandindvinding til andet end drikkevandsformål normalt kun, hvis indvindingen kan ske uden påvirkning af naturtypens dyre- og planteliv, der måtte følge af ændringer af vandføring/ vandstand i den pågældende naturtype. Ved vandløb, søer, enge og moser med B-målsætning tillades vandindvinding til andet end drikkevandsformål normalt kun, hvis indvindingen kun medfører uvæsentlige ændringer af naturtypens dyre- og planteliv, der måtte følge af ændringer af vandføring/vandstand i den pågældende naturtype. Indvindingen af grundvand til andet end drikkevandsformål skal tilrettelægges således, at grundvandskvaliteten generelt ikke forringes. 11 Vandforsyningsplan 2004-2015

Kortlægning og beskyttelse af grundvandet Særlige drikkevandsområder Århus Amt har i Regionplan 2001 inddelt amtet i områder med: særlige drikkevandsinteresser drikkevandsinteresser begrænsede drikkevandsinteresser I henhold til Regionplanen skal grundvandet i områder med særlige drikkevandsinteresser i særlig grad beskyttes mod forurening, mens forureningspåvirkning af grundvandet undtagelsesvis kan tillades i områder med begrænsede drikkevandsinteresser. Områder med særlige drikkevandsinteresser omfatter primært indvindingsoplandene til de større vandforsyninger og oplandet til større grundvandsmagasiner, som kun udnyttes i mindre omfang, men som kan få regional betydning for den fremtidige vandforsyning. Størstedelen af Århus Kommune er udlagt som område med særlige drikkevandsinteresser. Områder med drikkevandsinteresser er områder, hvor der findes grundvand af god kvalitet og som overvejende er af betydning for den lokale drikkevandsforsyning. Områder med begrænsede drikkevandsinteresser er dels områder, hvor der ikke kan indvindes grundvand af betydning, dels områder, der må antages at være belastet med forurening (f.eks. den centrale del af Århus). Følsomme vandindvindingsområder nitratfølsomme områder Århus Amt har i Regionplan 2001 udpeget nitrat følsomme vandindvindingsområder. De nitratfølsomme indvindingsområder udpeges indenfor følgende områder: områder med særlige drikkevandsinteresser. indvindingsoplande til vandværker, der ligger udenfor områder med særlige drikkevandsinteresser, og som er nitratpåvirkede eller har en ringe geologisk beskyttelse overfor nitrat. De nitratfølsomme områder er potentielt sårbare overfor nedsivning fra jordoverfladen. En mindre del af Århus Kommune er udpeget som nitratfølsomme områder. De nitratfølsomme områder ses specielt i den vestlige del af kommunen. Ved etablering af nye eller større udvidelser af eksisterende, intensive husdyrbrug, inden for de udpegede nitratfølsomme vandindvindingsområder, skal der udvises særlig opmærksomhed over for risikoen for forurening af grundvandet med nitrat. Indsatsplanområder Århus Amt har i Regionplan 2001 udpeget en række indsatsområder, hvor der skal gøres en særlig indsats for at beskytte grundvandet. Beskyttelsen af grundvandet skal jf. de statslige udmeldinger til regionplanrevisionen målrettes mod områder med særlige drikkevandsinteresser. For hvert indsatsområde udarbejder amtet i samarbejde med bl.a. kommunerne og vandværkerne en Indsatsplan, som beskriver indsatsen for beskyttelse af grundvandet. Indsatsplanlægningen i Århus Amt er opdelt i 64 områder, som er prioriteret tidsmæssigt af amtet på baggrund af indvindingsinteresser, naturlig grundvandsbeskyttelse, grundvandskvalitet, arealanvendelse og forureningskilder. En stor del af Århus Kommune er omfattet af indsatsområder. I alt ca. 12 indsatsområder ligger helt eller delvist i Århus Kommune. Amtet har endnu ikke udarbejdet de indsatsplaner, som omfatter Århus Kommune. Århus Kommunale Værkers lokale beskyttelsesplaner for værkerne ved Kasted, Stautrup, Åbo og Beder vil indgå i amtets indsatsplaner. Råstofindvinding I henhold til Regionplanen for Århus Amt er der kun et enkelt større indvindingsområde for sand, sten og grus nord for Spørring i Århus Kommune. Amtet lægger vægt på, at råstofindvinding ikke må medføre forurening af grundvandet. I områder med drikkevandsinteresser, skal der tages hensyn til beskyttelse af grundvandet. Amtet tilstræber, at der i områder med særlige drikkevandsinteresser efterbehandles til formål, der sikrer, at der ikke sker øget forurening af grundvandet. Spildevandsrensning Nedsivning af spildevand kan udgøre en forureningstrussel mod grundvandet. Regionplan 2001 udpeger de områder, hvor der skal ske en forbedret rensning i 12 Vandforsyningsplan 2004-2015

Balle Mejlby Lindå Spørring Hårup Vorre Løgten Bendstrup Brandstrup Todderup Grøttrup Hesselballe Skødstrup Studstrup Kankbølle Trige Elsted Svinbo Hjortshøj Elev Ølsted Skæring Lystrup Lisbjerg Egå Fårup Sabro Kvottrup Skejby Kasted Geding Vejlby Mundelstrup Risskov Tilst Brendstrup Borum True Hasle Christiansbjerg Framlev Brabrand Årslev Åby Lillering Harlev Gl. Harlev Skibby Ormslev Viby Stavtrup Tåstrup Åbo Ormslev St. Højbjerg Kolt Holme Skåde Hasselager Jegstrup Storhøj Tranbjerg Ingerslev Hørret Mårslet Langballe Områder med drikkevandsinteresser Fulden Område med særlig Ravnholt Testrup Beder Tiset Fløjstrup Mustrup Solbjerg Onsted Område med Ajstrup Astrup Lillenor Ajstrup Strand Ask Tulstrup Storenor Synnedrup Løjenkær Område med begrænset drikkevandsinteresse Malling Fastrup drikkevandsinteresse drikkevandsinteresse Byområde Sø Vandløb Motorvej Hvilsted Overordnet trafikvej Stor trafikvej 13 Vandforsyningsplan 2004-2015

Højbjerg Skåde Holme Viby Åby Tranbjerg Kolt Stavtrup Mårslet Solbjerg Malling Beder Harlev Framlev Brabrand Tilst Kvottrup Geding Fårup Mundelstrup Sabro Hasle Christiansbjerg Vejlby Risskov Egå Skejby Lisbjerg Kasted Brendstrup Ølsted Trige Elev Elsted Lystrup Hjortshøj Skæring Studstrup Løgten Skødstrup Hårup Bendstrup Grøttrup Kankbølle Hesselballe Brandstrup Vorre Balle Lindå Todderup Mejlby Spørring Borum True Ormslev Ormslev St. Åbo Skibby Jegstrup Ingerslev Ravnholt Storhøj Hørret Tiset Testrup Mustrup Langballe Ajstrup Lillenor Storenor Ajstrup Strand Fløjstrup Synnedrup Tulstrup Ask Hvilsted Onsted Fastrup Hasselager Årslev Svinbo Lillering Tåstrup Gl. Harlev Fulden Astrup Løjenkær Nitratfølsomme områder Byområde Sø Vandløb Motorvej Overordnet trafikvej Stor trafikvej Nitratfølsomme områder 14 Vandforsyningsplan 2004-2015

Mejlby Vandværk Mejlby Vandværk Hårup Vandværk Elsted Hårup Vandværk - Pumpestation Todbjerg Vandværk Skødstrup Vandværk Skødstrup Skødstrup Vandværk - Pumpestation Krajbjerg Vandværk Segalt Vandværk Løgten Vandværk Skødstrupværket Studstrup Strand Vandværk Truelsbjerg Truelsbjergværket Egå Vandværk Elstedværket Gl. Hjortshøj Vandværk Hjortshøj St. By's Vandværk Sabro Vandværk Kvottrup Vandværk Kastedværket Kasted Mundelstrup St. By's Vandværk Lyngby Lyngbyværket Lyngby Vandværk Hørslev Vandværk Lillering Vandværk Harlev - Framlev Vandforsyning Lillering Harlev - Framlev Vandforsyning Vandværk - Pumpestation Åbo Åboværket Tåstrup Vandværk Storskoven Stavtrupværket Ormslev Vandværk Stavtrup Vandværk Ormslev Vandværk - Pumpestation Vibyværket Stavtrup Hasselager - Kolt Vandværk Hasselager - Kolt Vandværk Hasselager - Kolt Vandværk Østerby Østerbyværket Testrup Vandværk Mårslet Vandværk Beder Bederværket Fulden Vandværk Ravnholt-Tiset Fastrup Mark's Vandværk Solbjerg Vandværk Astrup Vandværk Ask Store Vandværk Onsted og Kanne Vandværk Løjenkær Vandværk Onsted og Kanne Vandværk Hvilsted Vandværk Malling Vandværk Vandværkers placering i de lokale beskyttelsesplanområder Kommunale vandværker Private vandværker Byområde Sø Vandløb Motorvej Overordnet trafikvej Stor trafikvej 15 Vandforsyningsplan 2004-2015

det åbne land. I henhold til Regionplan 2001 kan spildevand fra enligt beliggende ejendomme i det åbne land normalt nedsives, medmindre det er i strid med grundvandsinteresserne. Bortskaffelse af større mængder spildevand ved nedsivning eller udsprøjtning kan normalt ikke tillades, medmindre det med rimelig sikkerhed sandsynliggøres, at grundvandet ikke vil blive forurenet, eller at grundvandets kvalitet i området i forvejen er uegnet til drikkevandsforsyning. Vådområder Målsætninger for vådområder (vandløb, søer og kystvande) fremgår af Regionplanen. Der vurderes ikke at være konflikt mellem vandindvindingen i Århus Kommune og de fastsatte målsætninger. Ved nye indvindingstilladelser er det amtet, som vurderer, om disse er i konflikt med målsætninger for vådområder. Byvækst og byudvikling Byområder kan udgøre en forureningstrussel mod grundvandet. I henhold til Regionplan 2001 skal planlægning af byudvikling ske under hensyntagen til bl.a. grundvandsinteresserne. Det fremgår endvidere, at virksomheder og anlæg skal indrettes og drives på en måde, så grundvandet beskyttes mod forurening. Virksomheder og anlæg med nedsivningsrisiko må ikke etableres i områder med særlige drikkevandsinteresser, medmindre en konkret vurdering viser, at den pågældende virksomhed eller det pågældende anlæg indrettes og drives på en måde, så der ikke er risiko for forurening af grundvandet. Kommunens planlægning Århus Kommunes overordnede udvikling fastlægges i kommuneplanen og detailreguleres i lokalplanerne. Kommuneplan Af kommuneplanen fremgår den forventede byudvikling med hensyn til etablering af nye erhvervs- og boligområder samt omdannelse af eksisterende områder. Sammenholdt med befolkningsprognosen for Århus Kommune danner dette grundlag for fastlæggelse af forsyningsområder og fremtidigt vandforbrug. Sikring af rent drikkevand er vigtig. Kommuneplanen angiver derfor, at der skal tages hensyn til sikring af grundvandsinteresserne ved byudvikling og fremtidig anvendelse af arealer i Århus Kommune. Kommuneplanen har helt overvejende taget udgangspunkt i ønsket om at kunne friholde de særligt sårbare eller vigtige drikkevandsområder for ny byvækst. Kommuneplanen og grundvandet: Større nye byområder skal som udgangspunkt placeres med hensyntagen til de naturmæssige interesser og grundvandsressourcer. Som udgangspunkt må der ikke ske udlæg af nye byvækstområder i kildepladszoner, i områder med sårbare særlige drikkevandsinteresser eller i lokale sårbare vigtige områder med drikkevandsinteresser. 16 Vandforsyningsplan 2004-2015

Spørring Mejlby Lindå Balle Trige Hårup Todderup Elsted Bendstrup Hjortshøj Brandstrup Hesselballe Grøttrup Vorre Kankbølle Skødstrup Løgten Studstrup Svinbo Ølsted Elev Lystrup Skæring Lisbjerg Sabro Kvottrup Fårup Geding Mundelstrup Kasted Skejby Vejlby Egå Borum Tilst Brendstrup Risskov True Hasle Christiansbjerg Framlev Brabrand Lillering Harlev Årslev Åby Tåstrup Gl. Harlev Skibby Ormslev Stavtrup Viby Åbo Ormslev St. Højbjerg Kolt Hasselager Holme Skåde Ingerslev Jegstrup Tranbjerg Storhøj Hørret Mårslet Langballe Fulden Hvilsted Fastrup Onsted Solbjerg Tiset Astrup Ravnholt Testrup Mustrup Ask Tulstrup Løjenkær Beder Fløjstrup Malling Ajstrup Lillenor Ajstrup Strand Storenor Synnedrup Områder udlagt til byvækst, byudvikling og erhvervs- og industriudvikling Kommuneplanlagt byområde Lokalplanlagt byområde Kommuneplanlagt erhvervsråde Lokalplanlagt erhvervsråde Byområde Sø Vandløb Motorvej Overordnet trafikvej Stor trafikvej 17 Vandforsyningsplan 2004-2015

Såfremt andre samfundsmæssige hensyn taler for en anden prioritering, skal der i forbindelse med lokalplanlægningen (eller eventuelt via en VVM-undersøgelse) fastlægges præcise retningslinier og vilkår for arealets disponering og udnyttelse, således at der tages de nødvendige hensyn til grundvandet. Skov, natur og rekreative områder, hvor der eksempelvis ikke anvendes pesticider, bidrager effektivt til at minimere faren for forurening af grundvand. Århus Kommune kan tilbyde yderligere rekreative muligheder ved at placere nye skove tæt på de bynære områder samtidigt med, at disse nye skovarealer så vidt muligt skal medvirke til at beskytte sårbare grundvandsressourcer. Arealreservationer til eventuel etablering af losseplads ved Studstrup og Malling opretholdes indtil videre. Der er ikke grundvandsinteresser i de to områder. Spildevandsplan Århus Kommunes godkendte Spildevandsplan dækker perioden 2002-2006. I forhold til vandforsyning er det specielt spildevandsplanens udpegning af områder til nedsivning af spildevand, som er af betydning. I Århus Kommune er der ca. 4.100 ejendomme, som ikke er tilsluttet offentlig kloak. Spildevandet fra ejendommene bliver i stedet renset i en hustank med afløb til vandløb, søer eller nedsiver i jorden. Enkelte opsamler spildevandet i en lukket tank. Små 2.000 ejendomme skal foretage en forbedret rensning for at overholde vandkvalitetskravene (jf. amtets Vandkvalitetsplan 2001). Kommunen har gennemført en undersøgelse, der sandsynliggør, hvor der er mulighed for nedsivning. I kortlægningen er der taget hensyn til jordbunds- og grundvandsforhold samt beskyttelseszoner i forhold til grundvandsindvinding. Spildevandsplanen og grundvandet: Med hjemmel i miljøbeskyttelsesloven er der fastsat en 300 meter beskyttelseszone omkring boringer med drikkevandsforsyning. Inden for beskyttelseszonen må der normalt ikke etableres spildevandsnedsivning. I samlede bebyggelser kan nedsivning være vanskelig at gennemføre. Her skal der ske en konkret vurdering. Som et alternativ kan spildevandsrensningen eventuelt ske i minirenseanlæg. I enkelte bysamfund sker der en egentlig kloakering. EU s Vandrammedirektiv Fra år 2000 har man med EU s Vandrammedirektiv fået nye rammer for vandforvaltningen i Danmark og det øvrige Europa. Et af direktivets bærende principper er, at planlægningen og forvaltningen af alle vandområder skal baseres på, at vandsystemerne er sammenhængende enheder, der rækker fra vandløbenes spæde start til deres udløb i havet. For Danmark betyder det især, at der skal etableres samarbejder på tværs af de eksisterende regionale grænser, hvor det hidtil har været de enkelte amter og kommuner, der hver især varetog planlægning og forvaltning af vandmiljøet. Målet er, at der i 2015 skal være opnået en god tilstand for alt overfladevand og alt grundvand. Vandrammedirektivet definerer målet som en kun mindre afvigelse fra den i princippet uberørte tilstand. Også for grundvandet skal indsatsen mod forureningen styrkes, fordi de fleste danske vandløb er grundvandsfødte, men naturligvis også fordi grundvandet i Danmark er den altdominerende kilde til drikkevand. Et af målene i vandrammedirektivet er at nedbringe behovet for rensning af drikkevand, hvilket er i god overensstemmelse med de principper, som hidtil har været styrende for den danske politik på drikkevandsområdet. Således vil EU s Vandrammedirektiv nu og i fremtiden få indflydelse på vandforsyning i Danmark og dermed også i Århus Kommune. Fra den spredte bebyggelse bør spildevandsafledningen ske ved nedsivning, såfremt det ikke strider mod grundvandsinteresser. 18 Vandforsyningsplan 2004-2015

Eksisterende forhold Afsnittet er en sammenfatning af statusbeskrivelsen i forudsætningsdelen, som der henvises til for uddybende oplysninger. Vandværker og struktur Vandforsyningen i Århus Kommune har en dcecentral struktur baseret på 33 private almene vandværker, Århus Kommunale Værker (10 vandværker) samt ca. 270 anlæg (brønde og boringer), der forsyner enkeltejendomme og ca. 100 anlæg til markvanding, industri mv. Der har tidligere været flere vandværker i Århus Kommune. I løbet af de seneste 10 år er 4 kommunale vandværker og 9 private almene vandværker blevet lukket. Århus Kommunale Værker varetager ca. 85% af den totale vandforsyning. Omkring 12% af forsyningen varetages af private vandværker og de resterende ca. 3% sker fra private enkeltindvindingsanlæg. De private vandværker er opdelt i 3 grupper (nord, vest og syd). Grundvand og indvinding Grundvandet i undergrunden findes ikke jævnt fordelt i Århus Kommune. Der er store forskelle i hvilken dybde grundvandsmagasinerne er placeret, og hvor meget vand de kan levere. Grundvandsmagasinerne, som vandværkerne i Århus Kommune henter vand fra, består af sand og grus. Af speciel interesse er de dybe grundvandsmagasiner i såkaldte begravede dale, hvorfra størstedelen af grundvandet i Århus Kommune indvindes. Grundvandet strømmer naturligt fra de højtliggende områder i kommunen mod de større vandløb og mod havet. Af vandløbene er det Århus Å, Giber Å og Egåen, som har den største indflydelse på grundvandets strømningsbillede. Vandværkernes indvinding påvirker grundvandets strømning, og flere steder har indvindingen medført en kraftig sænkning af grundvandsstanden. Grundvandet dannes ved nedsivning af regnvand gennem jordlagene til grundvandsmagasinerne. Grundvandsdannelsen indenfor Århus Kommune beregnes bl.a. ved hjælp af edb-baserede grundvandsmodeller hos Århus Amt baseret på viden om de geologiske og hydrologiske forhold. Århus Amt har beregnet, at der i de særlige drikkevandsområder generelt sker en næsten fuldstændig udnyttelse af den dannede grundvandsressource i Århus Kommune til vandindvinding. Kun i den nordlige del af kommunen er der fortsat mulighed for øget vandindvinding. Grundvandsressourcen ved flere af vandværkerne i kommunen bærer præg af overpumpning. Dette gælder nogle af de kommunale værkers kildepladser, men også kildepladserne ved nogle af de private vandværker, specielt i den vestlige del af kommunen. Overpumpning medfører sænkning af grundvandsstanden, hvilket kan resultere i en forringet grundvandskvalitet i form af forøget indhold af arsen, jern, sulfat mv. Grundvandskvalitet Den naturlige grundvandskvalitet i Århus Kommune er varierende, men generelt god. Grundvandskvalitet er dog påvirket i negativ retning af: Naturligt forekommende stoffer som nitrat, sulfat, fluorid, natriumklorid (kogesalt) og arsen. Miljøfremmede stoffer som eksempelvis nedbrydningsprodukter fra pesticider. De miljøfremmede stoffer skyldes forurening fra jordoverfladen. Vandkvaliteten er imidlertid ikke påvirket i en sådan grad, at vandværkerne har problemer med at overholde kravene til drikkevandskvalitet. De mest påvirkede boringer er lukket. De aktuelle problemer med grundvandskvaliteten er primært knyttet til forurening af grundvandet med pesticider samt lokalt naturligt forekommende arsen. For ejendomme med egen brønd eller boring er nitrat udover pesticider også et problem. Pesticider Pesticider er en gruppe kemikalier, som har været anvendt og stadig anvendes til at bekæmpe ukrudt, svampe og skadedyr. Stofferne er indenfor de seneste 40-50 år fortrinsvist blevet anvendt i landbruget og i juletræs- og frugtplantager, men også i private haver/ på private ejendomme samt på offentlige arealer, hvor ukrudt har været uønsket. 19 Vandforsyningsplan 2004-2015

Mejlby Vandværk Mejlby Vandværk Hårup Vandværk Hårup Vandværk - Pumpestation Skødstrup Vandværk Krajbjerg Vandværk Segalt Vandværk Løgten Vandværk Skødstrupværket Todbjerg Vandværk Skødstrup Vandværk - Pumpestation Studstrup Strand Vandværk Egå Vandværk Gl. Hjortshøj Vandværk Hjortshøj St. By's Vandværk Truelsbjergværket Elstedværket Sabro Vandværk Kvottrup Vandværk Kastedværket Mundelstrup St. By's Vandværk Lyngbyværket Lyngby Vandværk Hørslev Vandværk Lillering Vandværk Harlev - Framlev Vandforsyning Lillering Harlev - Framlev Vandforsyning Vandværk Pumpestation Stavtrupværket Åboværket Tåstrup Vandværk Ormslev Vandværk Stavtrup Vandværk Ormslev Vandværk - Pumpestation Vibyværket Hasselager - Kolt Vandværk Hasselager - Kolt Vandværk Hasselager - Kolt Vandværk Østerbyværket Fulden Vandværk Testrup Vandværk Mårslet Vandværk Bederværket Malling Vandværk Fastrup Mark's Vandværk Solbjerg Vandværk Astrup Vandværk Ask Store Vandværk Onsted og Kanne Vandværk Løjenkær Vandværk Onsted og Kanne Vandværk Hvilsted Vandværk Kommunale og private vandværkers inddeling i geografisk grupper Kommunale vandværker Private vandværker nordlig gruppe sydlig gruppe vestlig gruppe Byområde Sø Vandløb Motorvej Overordnet trafikvej Stor trafikvej 20 Vandforsyningsplan 2004-2015

Sydvest Nordøst Begravet dal Begravet dal Begravet dal Forenklet geologisk snit gennem Århus Kommune Kvartært sand og ler Tertiært glimmersand og glimmerler Fedt tertiær ler Kalk Det hyppigst fundne stof i såvel Århus Kommune som hele Danmark, er BAM (2,6-dichlorbenzamid). Det er i dag forbudt at anvende produkter, der kan medføre forurening med BAM. Pesticidrester er uønskede i grundvand og drikkevand, og flere boringer er blevet nedlagt på grund af fund af pesticider. I Århus Kommune er der konstateret påvirkning med BAM eller andre pesticider ved 12 vandværker, heraf 4 kommunale vandværker. Der er ikke overskridelse af BAM eller andre pesticider i drikkevandet i Århus Kommune. Arsen Miljøstyrelsen har ved den seneste ændring af drikkevandskravene skærpet grænseværdien for arsen i drikkevand. Grænseværdien er ændret fra 50 g/l til 10 g/l i dag (ved afgang fra vandværket må der kun være 5 g/l). Arsen forekommer naturligt i grundvandet, men skal af sundhedsmæssige hensyn holdes på et lavt niveau. Specielt i den vestlige del af kommunen ses boringer med indhold af arsen. Arsenindholdet nedbringes i vandværksfiltre. Nitrat Forhøjet indhold af nitrat i grundvandet skyldes primært landbrugets brug af kvælstof på markerne. Nitratpåvirket grundvand findes i terrænnære grundvandsmagasiner. Generelt synes det dybtliggende grundvand i Århus Kommune at være velbeskyttet overfor nitratpåvirkning. Vandværkerne har efterhånden opgivet at indvinde vand fra de terrænnære grundvandsmagasiner og i stedet etableret boringer i de dybe og mere beskyttede magasiner. Nitratpåvirkningen er derfor primært et problem for de mange ejendomme med egen brønd eller boring, som typisk indvinder fra terrænnære grundvandsmagasiner. Trusler mod grundvandskvaliteten Trusler mod grundvandskvaliteten drejer sig både om tidligere tiders forurening og om risikoen for fremtidig forurening. I Århus Kommune foregår der en løbende oprensning af forurenede grunde, hvor der er konstateret forurening af ældre dato. Denne indsats varetages primært af Århus Amt, men også af private bygherrer. De fleste andre aktiviteter til beskyttelse af grundvan- 21 Vandforsyningsplan 2004-2015

Spørring Mejlby Lindå Balle Trige Hårup Todderup Elsted Bendstrup Hjortshøj Brandstrup Hesselballe Grøttrup Vorre Kankbølle Skødstrup Løgten Studstrup Svinbo Ølsted Elev Lystrup Skæring Lisbjerg Sabro Kvottrup Fårup Geding Mundelstrup Kasted Skejby Vejlby Egå Borum Tilst Brendstrup Risskov True Hasle Christiansbjerg Framlev Årslev Brabrand Åby Lillering Harlev Tåstrup Gl. Harlev Skibby Ormslev Stavtrup Viby Ormslev St. Åbo Højbjerg Kolt Hasselager Holme Skåde Ingerslev Jegstrup Tranbjerg Storhøj Hørret Mårslet Langballe Fulden Hvilsted Fastrup Onsted Solbjerg Tiset Astrup Ravnholt Testrup Mustrup Ask Tulstrup Løjenkær Beder Fløjstrup Malling Ajstrup Lillenor Ajstrup Strand Storenor Synnedrup Kortlagte begravede dale og vandindvindingsboringer i Århus Kommune Kortlagte begravede dale Privat vandindvindingsboring AKV's indvindingsboring Byområde Sø Vandløb Motorvej Overordnet trafikvej Stor trafikvej 22 Vandforsyningsplan 2004-2015

Beregnet grundvandsdannelse i Århus Amt (mm/år) 400 Meget stor 200 100 50 Stor Moderat Lille Vandløbsopland det gennemføres for at forhindre, at forurening sker nu og fremover, og har dermed en forebyggende karakter. Truslerne mod grundvandskvaliteten opdeles i: Forurening, der kommer fra jordoverfladen som følge af menneskelig aktivitet. Høje indhold af naturligt forekommende stoffer i grundvandet, der fremkommer som følge af de geologiske forhold og overudnyttelse af grundvandsressourcen. I Århus Kommune er der primært tale om forurening fra menneskelig aktivitet. Indvindingen i byområder er især truet af forurening fra forurenede grunde (MTBE, spild af olie og organiske opløsningsmidler), nedbrydningsprodukter fra ukrudtsbekæmpelsesmidler og udsivning fra utætte kloakker. Århus Kommunale Værker har de seneste år nedlagt 4 ældre vandværker med kildepladser i byområder. I landområder er det primært landbrugets og gartneriernes håndtering af pesticider samt nedsivning af spildevand fra husholdninger, der kan udgøre en trussel mod grundvandet. Landbrugets anvendelse af kvælstof er primært en trussel mod vandkvaliteten i de mange private brønde og boringer. Grundvandets sårbarhed og beskyttelse I områder, hvor grundvandet er sårbart overfor forurening fra overfladen, kan grundvandet beskyttes ved at regulere arealanvendelsen på de arealer, hvor grundvandet til vandværkerne dannes. Regulering kan omfatte ændring af dyrkningsforholdene eller restriktioner i forhold til arealernes anvendelse (eksempelvis begrænsninger i forhold til by- og erhvervsudvikling). Det er vigtigt at kende grundvandsressourcens sårbarhed. Hvorvidt grundvand kan betegnes som sårbart eller velbeskyttet afhænger primært af egenskaberne ved de jordlag, som det nydannede grundvand passerer på sin vej fra jordoverfladen til selve grundvandsmagasinet, samt den tid det tager vandet at passere jordlagene. Jo længere tids kontakt med jordlagene, jo større mulighed er der for fjernelse og nedbrydning af forurenende stoffer. Lertykkelsen over grundvandsmagasinernex anvendes ofte som en generel parameter for grundvandets naturlige beskyttelse overfor nedsivning fra jordoverfladen. En lille lertykkelse angiver de mest sårbare områder, mens en stor lertykkelse angiver de mindst sårbare områder. Overordnet set er grundvandet mest sårbart i den nordvestlige, vestlige og sydvestlige del af kommunen. 23 Vandforsyningsplan 2004-2015

Spørring Mejlby Lindå Balle Trige Todbjerg Vandværk Hårup Todbjerg Hårup Vandværk Bendstrup Brandstrup Hesselballe Grøttrup Gl. Hjortshøj Vandværk Elsted Hjortshøj Vorre Skødstrup Kankbølle Løgten Studstrup Svinbo Ølsted Elev Lystrup Skæring Lisbjerg Sabro Kvottrup Vandværk Kvottrup Fårup Kastedværket Geding Kasted Mundelstrup Skejby Vejlby Egå Borum Tilst Brendstrup Risskov True Hasle Christiansbjerg Framlev Årslev Brabrand Åby Lillering Harlev Skibby Gl. Harlev Ormslev Tåstrup Åboværket Tåstrup Vandværk Åbo Ormslev St. Stavtrup Viby Vibyværket Højbjerg Kolt Hasselager Holme Skåde Ingerslev Jegstrup Tranbjerg Storhøj Hørret Hvilsted Fastrup Onsted Tiset Solbjerg Solbjerg Vandværk Astrup Ravnholt Testrup Ask Mustrup Mårslet Ask Store Vandværk Tulstrup Løjenkær Langballe Mårslet Vandværk Beder Malling Fulden Bederværket Synnedrup Fløjstrup Ajstrup Lillenor Storenor Ajstrup Strand Vandværker hvor der er konstateret påvirkning af grundvandet med pesticider Privat Kommunal Byområde Sø Vandløb Motorvej Overordnet trafikvej Stor trafikvej 24 Vandforsyningsplan 2004-2015

Spørring Mejlby Lindå Balle Trige Hårup Todderup Elsted Bendstrup Hesselballe Grøttrup Hjortshøj Brandstrup Vorre Kankbølle Skødstrup Løgten Studstrup Svinbo Ølsted Elev Lystrup Skæring Lisbjerg Sabro Kvottrup Fårup Geding Mundelstrup Kasted Skejby Vejlby Egå Borum Tilst Brendstrup Risskov True Hasle Christiansbjerg Framlev Årslev Brabrand Åby Lillering Harlev Skibby Tåstrup Gl. Harlev Ormslev Stavtrup Viby Åbo Ormslev St. Højbjerg Kolt Fastrup Onsted Hvilsted Ingerslev Solbjerg Hasselager Jegstrup Tiset Astrup Ravnholt Tranbjerg Testrup Mustrup Ask Tulstrup Løjenkær Holme Skåde Storhøj Hørret Langballe Mårslet Beder Malling Fulden Fløjstrup Ajstrup Lillenor Ajstrup Strand Storenor Synnedrup Arsenindhold i vandværksog overvågningsboringer i perioden 1987-2003 - g/liter >20 15-20 10-15 7-10 5-7 3-5 2-3 1-2 0-1 Byområde Sø Vandløb Motorvej Overordnet trafikvej Stor trafikvej 25 Vandforsyningsplan 2004-2015

Spørring Mejlby Lindå Balle Hårup Vorre Løgten Trige Todderup Elsted Bendstrup Hjortshøj Brandstrup Hesselballe Grøttrup Skødstrup Kankbølle Studstrup Svinbo Ølsted Elev Lystrup Skæring Lisbjerg Sabro Kvottrup Fårup Geding Mundelstrup Kasted Skejby Vejlby Egå Borum Tilst Brendstrup Risskov True Hasle Christiansbjerg Framlev Årslev Brabrand Åby Lillering Harlev Skibby Tåstrup Gl. Harlev Ormslev Stavtrup Viby Åbo Ormslev St. Højbjerg Kolt Hasselager Jegstrup Tranbjerg Holme Storhøj Skåde Nitratindhold i vandværksog overvågningsboringer i perioden 1947-2003 - mg/liter Fastrup Onsted Hvilsted Ingerslev Solbjerg Tiset Astrup Ravnholt Testrup Mustrup Ask Tulstrup Løjenkær Mårslet Hørret Langballe Beder Malling Fulden Synnedrup Fløjstrup Ajstrup Lillenor Storenor Ajstrup Strand >50 35-50 25-35 20-25 15-20 10-15 5-10 2-5 0-2 Byområde Sø Vandløb Motorvej Overordnet trafikvej Stor trafikvej 26 Vandforsyningsplan 2004-2015

Grundvandets naturlige beskyttelse Den samlede lertykkelse inden for de øverste 30 m: under 15 m over 15 m Byområde Sø Vandløb Motorvej Overordnet trafikvej Stor trafikvej 27 Vandforsyningsplan 2004-2015

hed og dels tekniske forhold omkring indvindingen. Undersøgelser af 600 boringer på landsplan viser, at over halvdelen af de private brønde og boringer på landsplan kan være forurenet med pesticider. De private brønde og boringer i Århus Kommune er ikke undersøgt for indhold af pesticider, men det må forventes, at erfaringerne fra landsplan til dels kan overføres til Århus Kommune. Vandværksanlæg Alle vandværker er i forundersøgelserne til vandforsyningsplanens udarbejdelse nøje gennemgået og vurderet. Kapacitet og forsyningsevne Århus Amt arbejder i perioden 2003-2012 med indsatsplaner for beskyttelse af grundvandet i Århus Kommune. Planerne udarbejdes i samarbejde med kommunens vandværker. Planerne vil beskrive den konkrete indsats til beskyttelse af grundvandet i Århus Kommune. Århus Kommunale Værker har indtil videre udarbejdet lokale beskyttelsesplaner for grundvandet i Kasted, Stautrup, Åbo og Beder. For de private vandværkers vedkommende er der i regi af Vandplanudvalget (VPU) udarbejdet overordnede vurderinger af de grundvandsdannende oplande herunder en sårbarhedsvurdering. Generelt har vandværker tilstrækkelig kapacitet til at klare vandbehovet. Der er fem private og et kommunalt vandværk, som har behov for en justering af kapaciteten for at klare det behov, der kan forudses i planperioden. Alternativt kan der være behov for at ændre forsyningsgrænserne for herved at udnytte kapaciteten på nabovandværker. Vandværkernes kapaciteter er meget forskellige. Den totale forsyningskapacitet i kommunen er cirka 100.000 m3/døgn, heraf står de kommunale værker for cirka 75%, svarende til cirka 75.000 m3/døgn. De 11 største private vandværker Egå, Harlev-Framlev, Hasselager-Kolt, Hårup, Løgten, Malling, Mårslet, Sabro, Skødstrup, Solbjerg og Stautrup står for cirka 18% af forsyningskapaciteten ved de private vandværker og kan sammenlagt levere cirka 18.000 m3/døgn. Enkeltindvindere Udenfor kommunens bymæssige bebyggelser findes 266 private brønde og boringer. Cirka 30% af disse overholder ikke kravene til drikkevandskvaliteten. Den dårlige kvalitet skyldes dels grundvandets beskaffen- 28 Vandforsyningsplan 2004-2015