Kirkerne i Vipperød SDR. ASMINDRUP GRANDLØSE ÅGERUP. september oktober november 2017

Relaterede dokumenter
Kirkerne i Vipperød SDR. ASMINDRUP GRANDLØSE ÅGERUP. juni juli august 2015

Frivillig ved Viby sogn. Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab Kulturelle oplevelser

Frivillig ved Viby sogn Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab

Kirkerne i Vipperød SDR. ASMINDRUP GRANDLØSE ÅGERUP. september oktober november 2015

TAGENSBO KIRKES NYHEDSBREV

Kirkerne i Vipperød. Vi lader kirkegårdene blomstre SDR. ASMINDRUP GRANDLØSE ÅGERUP. juni juli august 2016

Kirkerne i Vipperød. Påsken i Vipperøds kirker - et drama i fem akter SDR. ASMINDRUP GRANDLØSE ÅGERUP. marts april maj 2017

Kirkerne i Vipperød. Sophie Juel bliver ny præst i Vipperød

Forår 2019 Arrangeret af Bramming Sogns Menighedsråd

Hjerk-Harre Kirkeblad Juni August 2019

VESTER HASSING KIRKE. til tro, håb og kærlighed

Interviews og observationer fra MOT-sammen Da du startede i MOT-sammen, havde du så aftalt at tage af sted sammen med andre?

Prædiken den 25. september 2016 kl i Næsby Kirke ved Marie Holm 18. søndag efter trinitatis, 2. tekstrække

Kirkerne i Vipperød SDR. ASMINDRUP GRANDLØSE ÅGERUP. september oktober november 2014

Indbydelse til vi spiser sammen

SOGNEBLADET. Karrebæk * Fodby Kirker

KIRKEKONTAKT HOPTRUP SOGN

Mini-konfirmand i Lillerød Kirke. Kom og se og vær med...

Malling Kirke og Sognegård

KvongPosten November 2018

Kirkerne i Vipperød. Sdr. Asmindrup Kirke får nyt liv SDR. ASMINDRUP GRANDLØSE ÅGERUP. december januar februar

Kirkenyt for Tingsted sogn september oktober november 2014

KOMMENDE ARRANGEMENTER

Kirkenyt juli og august 2014

Nyhedsbrev. august september oktober

Høsttanker og nye begyndelser.

KIRKEBLAD Enderslev-Vråby-Himlingøje

Henrik. September 2008 Side 3

NYHEDSBREV for resten af august En ny begyndelse

Kirkerne i Vipperød. marts april maj Påskegudstjenester for enhver smag - se bagsiden. Sogneindsamling for Folkekirkens Nødhjælp 8.

Kirkerne i Vipperød SDR. ASMINDRUP GRANDLØSE ÅGERUP. september oktober november 2018

NYHEDSBREV OKTOBER 2014

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

SKT. KNUDS KIRKE. Velkommen i Domkirken

Kirkerne i Vipperød SDR. ASMINDRUP GRANDLØSE ÅGERUP. december januar februar

juli august september

Prædiken m.v. fra Familie-høstgudstjenesten 18.s. efter trinitatis 2016

CRD: Carl Rosenberg-Desroses LS: Lise Steffensen BF: Birgitte Fabritius de Tengnagel

Marts i Tagensbo Kirke

15 s e Trin. 28.sept Hinge Kirke kl Vinderslev kirke kl Høstgudstjeneste.

En sommerfuglekristen

SOCIALDEMOKRATERNE. med motorvej mod vest - så det gavner hele kommunen Stem: Niels Therkildsen. Har du fået en fiks eller fed idé?

Asnæs Kirke 80 ÅRGANG NR.4 SEPTEMBER - OKTOBER - NOVEMBER 2014

Lysglimt. Himmelev gl. Præstegård

Tro og ritualer i Folkekirken

BAUNEPOSTEN. April & maj

Godt Nyt. månedsblad fra Roskilde Frikirke

KvongPosten November 2017

GRUPPE 1: BØNNER GRUPPE 2: SALMER

Det sker hver uge: Baptistkirken Pandrup-Birkelse

KIRKEKONTAKT HOPTRUP SOGN

Program for efteråret 2015

Sdr. Nærå. Juni Juli August Valgmenighed

LUTHERSTAFET 2017 SEKS SPÆNDENDE AFTENER I ÅRHUS NORDRE PROVSTI ELEV EGÅ HJORTSHØJ ELSTED LYSTRUP SKÆRING

Program for legestuen ved Fredens Kirke

Rosenbladet Juni - juli 2015

ØLSMAGNING, FOREDRAG, FILM, KONCERT, GUDSTJENESTE FEJRING AF REFORMATIONSJUBILÆET VED GJELLERUP KIRKE

Torslunde Sogn & Kirke

Kirkenyt for Tingsted kirke december 2015 samt januar og februar Og lyset skinner i mørket, og mørket fik ikke bugt med det. (Joh.

KOMMENDE ARRANGEMENTER

Program for foråret 2017

Hjerk-Harre Kirkeblad December 2017-Februar 2018

Husk at vi de 4 søndage i juli har fælles gudstjenester med Baptistkirken på Vindingevej 32.

Kirkeblad. Øsby og Aarø Kirker. Juni - Juli - August - September Oktober - November

Se årets konfirmander Skal kirken ledes af glade amatører? 2011 i tal og tegninger Pinse i det grønne Hotdogs i lange baner

KIRKENYT PADESØ SOGN. Padesø Kirke en sommerdag. 13. årgang Sommeren 2011 Nr. 3

17. søndag efter trinitatis, høstgudstjeneste, 2016

Kære forældre! Hej SFO. Hej Minu ser. Fredag den 29. juni 2012

Jeg har også været i kirke: Konfirmandens navn: Telefonnummer: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst:

Kvaglund Kirke VISION MISSION VÆRDIER I ET LIVSFORVANDLENDE FÆLLESSKAB

Konfirmand i Mølholm kirke

.EN MANDAG EFTERMIDDAG MED 0/1 KL. OG JAKOB I KREATIV

September i Tagensbo Kirke

Sognebladet. Juni - Juli - August Konfirmander på tur.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

CRD: Carl Rosenberg-Desroses LS: Lise Steffensen BF: Birgitte Fabritius de Tengnagel

FRISTEDET. Dumpen 5A, st Viborg. Tlf

CRD: Carl Rosenberg-Desroses PS: Poul Steenberg AS: Asser Skude JF: Jóannis Fonsdal LCR:Lise Christina Rasmussen

Carl Nielsen

Kirkerne i Vipperød SDR. ASMINDRUP GRANDLØSE ÅGERUP. december januar februar

kirkebladet for hvidovre sogn

Nyhedsbrev november december Kære forældre.

SOGNEBLADET. Karrebæk * Fodby Kirker

En fantastisk sommer er snart forbi

Allehelgen. Salmevalg. 732: Dybt hælder året 571: Den store hvide flok 551: Der er en vej, som vi alle går alene 729: Nu falmer skoven

På stjernetæpper lyseblå skal glade vi til kirke gå. Halleluja, halleluja!

19.s.e.trin. II 2016, Ølgod 9.00, Bejsnap

Lis holder ferie i følgende perioder i juni og juli: Ferie i uge 27 og 28 Lis er på stævne i uge 29

Program for efteråret 2014 Start: mandag Slut: fredag

nyt God sommer! 40. årgang Nr Juni - Juli - August

Kom og lyt Kirkeblad for Egernsund sogn juni til august 2006

Kom og lyt. Kirkeblad for Egernsund sogn september til november

Kirkenyt maj og juni 2015

KIRKENYT PADESØ SOGN. Et vindue i Padesø Kirke. 15. årgang Sommeren 2013 Nr. 3

Krejbjerg - Nyt September 2015

OSTEN P FALKE tober 2017 Figur 1

Æ AVIS HUSAVIS LEOS PLEJECENTER

36. årgang Nr. 11 September - oktober - november Goddag og farvel

Nr. 3. August årgang. S O G N E T. Meddelelsesblad for Vigerslev Sogn

Transkript:

Kirkerne i Vipperød september oktober november 2017 GRANDLØSE ÅGERUP SDR. ASMINDRUP

Jesus bragte os en revolution Luther en reformation Kærlighedsfundamentalister det er, hvad vi er i folkekirken! Sognepræsterne skriver: Fundamentalism det var budskabet, som vi alle mødte på Ahlgade i Holbæk denne sommer i Jens Galschiøts store kunstværk. Fundamentalisme er en vertikal tro. Gud sidder oppe i himlen på sin trone og regerer og dømmer og vi hernede har hans love og regler, som vi skal underkaste os. Men det er ikke det, kristendommen står for. Vores symbol er korset, som har både en vertikal og en horisontal bjælke. I Jesus har Gud forladt sin trone i himlen og er kommet i øjenhøjde med os mennesker. Jesus var en revolution i det syn, vi har på Gud. Han er nu her hos os i den ånd, Jesus kom med, og som efter hans død på korset er til stede iblandt os i det, vi kalder Helligånden. Gud vil gerne, at vi giver ham en trone i vores hjerter. Gud er kærlighed, hedder det i bibelen. Og vi skal altså leve i kærlighedens ånd. Den katolske kirke i middelalderen var en vertikal kirke. Som havde magten i samfundet og som ønskede magten over alle menneskers sjæle. Det var denne magt, som Luther ville gøre op med. Han erkendte, at Jesus var kommet for at frisætte mennesket. Giv kejseren, hvad kejserens er og Gud, hvad Guds er! sagde han. Ved at give Gud - og dermed kærligheden - magten over vores hjerter, bliver vi frie for alle verdslige magter. Forstået på den måde, at kejseren i sidste ende også er et menneske, som skal stå til ansvar overfor Gud. I folkekirken kan det ske for os alle, at vi en dag knæler sammen ved alteret ved siden af dronningen. Ved at skelne mellem det verdslige og det åndelige regimente, holdt Luther fast på, at vi naturligvis skal overholde alle gældende love og regler i samfundet. Men ved at give Gud magten i det indre menneske, bliver vi frie til at tage magten over os selv. Til frejdigt at gå ud i livet. Uden angst for verdslige magter. Uden angst for, at det ydre menneske en dag skal dø. For det indre menneske har sit liv med og hos Gud. Evigt liv. Med denne befriende tro, kan vi leve ganske horisontalt i denne verden, i dette éne liv, som vi har her på jorden. Efter reformationen blev dens befrielse formørket ved, at kirken i de lutherske lande fik verdslig magt igen. Den enevældige konge i Danmark krævede f.eks., at alle skulle døbes. Det kæmper folkekirken med indtil i dag på den måde, at mange danskere ser på folkekirken, som om den stadigvæk er vertikal, fundamentalistisk på en måde. Vi skal tro på alle mulige utrolige ting, som bliver nævnt i trosbekendelsen og på, at verden er opstået på seks dage. Men vi tror ikke på bogstaver, som fundamentalister gør. Vi tror på Kristus - kærlighedens evige kraft midt iblandt os og i alle menneskers hjerter. Alt kommer an på, at vi giver den plads! Det er det, enhver af vores gudstjenester går ud på. Velkommen! Hjertelig hilsen Detlef von Holst Find os på www.kirkerneivipperød.dk - og på Facebook: www.facebook.com/kirkerneivipperoed 2

REFORMATION FOR BØRN Ordet og sværdet sommerkirke for børn - om middelalder, Luther og reformation Tak Vipperød, Tveje Merløse og Skt. Nikolai sogne har i juni sammen afholdt sommerkirke for børn for 6. år i træk. Dagene var arrangeret af de 3 kirkers kirkeog kulturmedarbejdere; Caroline Højland, Marianne Olsen, Al Bøwig Larsen og Sabine Krohn Mansdotter samt provstimedarbejder Jóannes Holm og organist Hanne Nebeling. Steen Nehrkorn og Lisbeth Thomsen var dagenes fantastiske præster. I har gjort et kæmpe arbejde, som gør en stor forskel for alle involverede. Jeg vil på vegne af frivillige fra de 3 sogne sige: Tak til alle de dejlige børn, tak til forældrene, som lod os låne børnene. Tak for dejlige aktiviteter, og gode samtaler med børn. Tak for sangene. Tak for samarbejdet, hyggen, glæden og oplevelsen. Tak til provstiet for økonomisk hjælp. Tak fordi vi fik lov at være med Det har været 4 dage, som jeg aldrig vil glemme! Mange tusind tak Bodil Kirk Sørensen, Vipperød menighedsråd Sigurd Barrett i Skt. Nikolai Kirke - 22. september, kl. 16.30 Fredag den 22. september er der endnu en mulighed for at høre om Luther og reformation i børnehøjde, når Sigurd Barrett besøger Skt. Nikolai Kirke i Holbæk med sit nye show Alt om Luther på 60 minutter. Sigurd Barrett og tøjdyret Snapper er klar med en helt ny koncertrække for hele familien. Hvem var Luther? Hvem var Hans Tausen? Og hvad betyder reformationen for os i dag? Arrangementet er et samarbejde mellem kirkerne i Holbæk Provsti og det er gratis at deltage. KOM OG SYNG MED SIGURD BARRETT! Går du i 2. 8. klasse og vil du være med i koret, når Sigurd Barrett besøger Holbæk, så kig forbi vores hjemmeside og læs mere.

GUDSTJENESTENER OG ARRANGEMENTER Vi byder på en række spændende arrangementer i Vipperød Sogn: Høstgudstjeneste og æblefest i Grandløse Kirke 24. september, kl. 10.00 I år ligger høstgudstjenesten i de smukke rammer i og omkring Grandløse Kirke. Efter gudstjenesten er der kirkekaffe og æblekage. Derudover vil der være mulighed for at presse æbler fra både haven i Grandløse samt fra egen have til most. Medbring selv æbler og flasker. Vi vil have lidt ekstra flasker i baghånden, som kan købes til en fin pris, hvis man skulle få mere most end forventet. Reformationsgudstjeneste - 29. oktober, kl. 10.00 i Ågerup Kirke Festgudstjeneste, som er Kirkenes i Vipperøds officielle fejring af Reformationsåret 2017. Året 2017 er kåret til reformationsår, fordi det muligvis - var d. 31. oktober 1517, at Martin Luther hamrede sine 95 teser imod afladshandlen op på kirkedøren i Wittenberg og startede reformationen. Og det er altså 500 år siden i år. I Roskilde Stift er søndag den 29. oktober, valgt som dagen, hvor alle stiftets kirker (så vidt muligt) fejrer reformationen. Det vil vi selvfølgelig gerne være med til i Vipperød! Derfor bliver højmessen denne dag en særlig hyldest til reformationen, både i musik og ord. 4 Syng dansk-aften - 2. november, kl. 19.00 Vi benytter den officielle landsdækkende Syng dansk uge i uge 44 til en ganske uofficiel fejring af reformationsåret, når vi inviterer til sangaften i sognegården. Her synger vi gammelt og nyt fra højskolesangbogen og så vil der være kaffe og lagkagebord. Hvis man har lyst til at bidrage med en lagkage, så kontakt gerne kirkekontoret på kirkekontoret@kirkevip.dk eller 5918 2007. Allehelgensdag - 5. november, kl. 15 og 17 Den første søndag i november mindes vi vore kære, som vi har mistet. I gudstjenesterne på dagen læser vi alle de menneskers navne, som vi har taget afsked med i løbet af det sidste år fra én af sognets kirker eller fra en anden kirke, hvis afdøde boede her i vores sogn. Vi tænder lys for dem, som et tegn på, at det er vores tro, at de nu er i Guds hænder for evigt. Vi holder gudstjeneste i både Grandløse Kirke kl. 15.00 og Ågerup Kirke kl. 17.00. Begge tjenester er ved Sophie Juel og Detlef von Holst. Domkirketur for børn og bedsteforældre - 16. oktober, kl. 11 Tag dit barnebarn i hånden og kom med, når vi mandag i efterårsferien tager på udflugt til Roskilde Domkirke. Vi mødes i sognegården kl. 11.00 og kører i samlet flok med bus til Roskilde. Vi finder først et sted at nyde de medbragte madpakker og går herefter til Roskilde Domkirke, hvor vi skal på rundvisning i kirkens smukke og spændende rum. Vi slutter af med kaffe, kage og saft mens vi sammen fordøjer alle indtrykkene. Vi er retur i Vipperød ca. kl. 16.00. Har du et barn, som gerne vil med, men mangler en bedste, så kontakt os på sabine@kirkevip.dk eller 5918 2007, så vil vi gerne være behjælpelige med at finde en reservebedste eller en anden løsning. Tilmelding til ovenstående mailadresse senest den 2. oktober.

Film og fællesspisning for børn! - 11/9 (børn over 7 år) og 25/9 (børn over 11 år) I efteråret indbyder vi til to hyggelige eftermiddage med film, kreative aktiviteter og spisning. Vi mødes i sognegården kl. 14.15, hvor vi - efter en lille optakt - ser film og spiser frugt og popcorn. Efterfølgende laver vi forskellige kreative aktiviteter, der knytter sig til filmens tema og afslutter med fællesspisning og siger tak for i dag kl. 18.30. Mandag den 11. september er for børn under 11 år. Her ser vi filmen: Den lille prins Mandag den 25. september er for børn over 11 år. Her ser vi filmen: Løven, heksen og garderobeskabet Man kan sagtens deltage, selvom man skulle kende filmen i forvejen. Tilmelding til sabine@kirkevip.dk senest en uge før husk telefonnummer på mor og far. Gudstjenesterække om de kristne værdier I efteråret vil der være en række på syv gudstjenester, som fokuserer på de kristne værdier. De første er afholdt, når du læser dette blad, men du kan læse de næste fire gudstjensters emner på oversigten her: 10/9: Kristendommen går ud på, at mennesker lærer at elske deres næste 17/9: Kristendommen går ud på, at mennesker har fokus på at være taknemmelig 15/10: Kristendommen går ud på, at mennesker bygger deres liv på sandheden 19/11: Kristendommen går ud på, at mennesker bygger deres liv på frimodighed Alle gudstjenester i rækken er ved Detlef von Holst. Alle mennesker er noget værd Kirkens Korshær protesterer, når mennesker, der lever på kanten af samfundet, bliver overset og overhørt. Når deres værdi som menneske gøres til et spørgsmål om arbejdsevne og indtægt. Og når vores medmennesker må sove på gaden, og børn må gå sultne i skole. Derfor holder vi landsindsamling den 26. november 2017. Sammen samler vi ind til det fælles arbejde med hjemløse, fattige og udsatte mennesker i Danmark. I over 100 år har Kirkens Korshær, som en del af folkekirkens diakonale arbejde, hjulpet mennesker i nød. På vores varmestuer og herberger tilbyder vi omsorg, et trygt sted at sove og et måltid mad. Ensomme, misbrugere og psykisk sårbare mennesker kan få støtte og rådgivning. Udsatte børn og unge kan få varmt tøj og en skolemadpakke. Kirkens Korshær hjælper, fordi vi mener, at alle mennesker er noget værd. Du kan være med til at hjælpe! Vi samler ind i Holbæk og omegn herunder Vipperød - fra Varmestuen, Klosterstræde 5 og fra genbrugscentret på Tåstrup Møllevej 17. Meld dig som indsamler hos Korshærsleder Rasmus Hansen, tlf. 23262179 eller mail: rasmus.hansen@kirkenskorshaer.dk eller på hjemmesiden: www.danmarkmodfattigdom.dk. Foto: Massimo Fiorentino 5

Kirkerne i Vipperød september oktober november 2017 Gudstjenester & aktiviteter SEPTEMBER 2017 Søndag d. 3. september 12. søndag efter trinitatis Ågerup kl. 10.00 - SJ Tirsdag d. 5. september TirsdagsUdflugt kl. 13.00 17.00 Roskilde Domkirke og sognegård Søndag d. 10. september 13. søndag efter trinitatis Grandløse kl. 10.00 - DH Tirsdag d. 12. september Sange til tiden v. Finn Erik Larsen Onsdag d. 13. september gudstjeneste nedefra: Er Gud en person? Vipperød Sognegård kl. 17.30 DH Søndag d. 17. september 14. søndag efter trinitatis Ågerup kl. 10.00 - DH Tirsdag d. 19. september Reformation, skole og dannelse v. Morten Finch-Jensen Søndag d. 24. september 15. søndag efter trinitatis OKTOBER 2017 Søndag d. 1. oktober 16. søndag efter trinitatis Ågerup kl. 10.00 - SJ Tirsdag d. 3. oktober Billeder fra sommerens udflugter v. Poul Kahr Søndag d. 8. oktober 17. søndag efter trinitatis Mandag d. 16. oktober Domkirketur bor børn og bedsteforældre. (Se omtale) Tirsdag d. 17. oktober CaféHygge Søndag d. 22. oktober 19. søndag efter trinitatis Grandløse kl. 10.00 - SJ Tirsdag d. 24. oktober NOVEMBER 2017 Torsdag d. 2. november Syng dansk-aften (Se omtale) Søndag d. 5. november Allehelgen Grandløse kl. 15.00 DH/SJ Ågerup kl. 17.00 DH/SJ (Se omtale) Tirsdag d. 7. november

Høstgudstjeneste i Grandløse kl. 10.00 SJ (Se omtale) Tirsdag d. 26. september TirsdagsAndagt kl. 14.00 - SJ KIRKEBIL: Hvis du er forhindret i selv at komme til kirke, er du altid velkommen til at bestille en kirkebil, som henter dig på adressen, og efter gudstjenesten bliver du kørt hjem igen. Du skal blot ringe til Vipperød Bustrafik på 59 18 20 18 senest formiddagen før. EN KOP KIRKEKAFFE... kan du forvente at blive budt på i kirkedøren de fleste søndage. Kirkekaffen brygges af et hold frivillige. Har du lyst til at være med på holdet, så giv et praj til en af præsterne. Grandløse kl. 10.00 SJ Tirsdag d. 10. oktober Højmessens dele v. Sophie Juel og Detlef von Holst Søndag d. 15. oktober 18. søndag efter trinitatis Ågerup kl. 10.00 - DH Luther og kvinderne v. Eva Holmegård Larsen Søndag d. 29. oktober 20. søndag efter trinitatis Reformationsgudstjeneste i Ågerup kl. 10 SJ (Se omtale) Tirsdag d. 31. oktober TirsdagsAndagt kl. 14.00 - DH Fra Vipperød til Hillerød v. sognepræst Anne Boye Søndag d. 12. november 22. søndag efter trinitatis Grandløse kl. 10.00 SJ Tirsdag d. 14. november Frans af Assisi og Claras liv v. Mariann Liv Thomsen Søndag d. 19. november 23. søndag efter trinitatis Ågerup kl. 10.00 - DH Tirsdag d. 21. november CaféHygge Onsdag d. 22. november gudstjeneste nedefra: Skal man tro på alt, som står i bibelen? Vipperød Sognegård kl. 17.30 DH Søndag d. 26. november Sidste søndag i kirkeåret Grandløse kl. 10.00 - SJ Tirsdag d. 28. november TirsdagsAndagt kl. 14.00 - SJ MENIGHEDSRÅDSMØDER Menighedsrådsmøder er offentlige og dermed åbne for alle, der har lyst til at høre, hvad menighedsrådet arbejder med. Møderne holdes i Vipperød Sognegård på følgende datoer, kl. 18.45: 5/9, 11/10 og 23/11 Referater fra afholdte menighedsrådsmøder samt regnskab og budget ligger på vores hjemmeside. SJ = Sophie Juel - DH = Detlef von Holst Hvis der ikke står angivet andet, foregår det i Vipperød Sognegård, Asmindrupvej 52, 4390 Vipperød FASTE AKTIVITETER I SOGNEGÅRDEN Hattedamer: Mandag kl. 10-12 Tumlingeleg i sognegården: 2. lørdag i måneden, kl. 10.00 : Tirsdag kl. 14-15.30 Babysalmesang sutter og salmer: Onsdag kl. 10-11.30. Madklub: 1. søndag i måneden, kl. 18.00 www.kirkerneivipperød.dk

Menighedsrådsformanden skriver: Nej, denne gang er det kassereren, der skriver! Det skyldes, at formand Bjørn Amgild har valgt at forlade menighedsrådet ved udgangen af sommeren. Bjørn Amgild og hans kone Linda har solgt deres hus på Ågerupvej og skal fremover bo i Odsherred. Hjælpepræsten I forbindelse med projektet i Sdr. Asmindrup kirke er det blevet mig, der har fået den store ære og spændende opgave, som det er at bære kirken videre ind i en ny æra. Samtidig med dette, skal jeg bistå præsterne i Vipperød med kirkelige handlinger (dåb, vielser og bisættelser/begravelser) i travle perioder fra den 1. juli 2017 - og jeg ser meget frem til begge dele. Jeg hedder Line Krogsgaard Olesen, er 43 år og har siden 1. september 2007 været ansat i Sdr. Jernløse og Søstrup sogne. Jeg bor sammen med min familie i Sdr. Jernløse: min mand Thomas og dine, mine og vores unger. Sidst på stamtræet kom tvillingerne Lise og Anders i 2013, som vi har sammen, og så har vi tre store: Laura, Gustav og Nanna, så vi favner bredt! 8 På menighedsrådets ordinære møde den 8. august 2017 skal rådet derfor konstituere sig på ny. Ligeledes skal de udvalgsposter, som er ledige efter Bjørn, besættes. Samtidig vil der indtræde en suppleant i rådet. I skrivende stund har mødet ikke være afholdt og den nye sammensætning kan derfor ikke fremgå her. Konstitueringen vil dog fremgå af hjemmesiden, så snart den er på plads. Bjørn Amgild har været en meget aktiv formand. Han har altid været parat til et møde, og til at tale om tingene. Man har kunnet ringe til ham på alle tider af døgnet og har altid fået en venlig og imødekommende stemme i røret. Og så han er manden, der arbejder på at finde løsninger. Han har brændt for revitaliseringsprojektet i Sdr. Asmindrup Kirke, som er finansieret af A. P. Møller og Hustrus fond, og jeg ville ønske, at Bjørn kunne følge dette projekt til dørs. Bjørn har fulgt op på alle de mange opgaver, der er landet på hans bord, sørget for at de blev ekspederet eller videregivet til den/de, der skulle løse opgaverne. Der har ikke været meget tid til Bjørns private arbejde. Fra menighedsrådet skal der lyde en varm tak til Bjørn Amgild og vi ønsker ham alt muligt godt i fremtiden. Margit Motzfeldt Som sagt, så glæder jeg mig meget til at komme i gang med arbejdet både de kirkelige kerneydelser og de mere alternative opgaver, som Sdr. Asmindrup vil repræsentere, når den står færdig. Jeg holder meget af at forrette de festlige dåb og vielser, men sætter i høj grad også pris på at få lov til at hjælpe mennesker i det allersværeste! Samtidig synes jeg, at det er inspirerende og sjovt at udvikle gudstjenesten på en ny måde, en mere moderne måde, der rammer ind i fleres liv, både med form, indhold og tidspunkt. Derfor byder denne nye konstellation på alt det, jeg holder af, ved præstearbejdet. Men det varer et godt stykke tid, før Sdr. Asmindrup står klar, så i første omgang bliver det mig I møder, ind i mellem, når I står over for det glædelige, det festlige og det sørgelige. Mange hilsener, Line.

Sdr. Asmindrup Kirke - Stedet, hvor fortid og fremtid mødes Som de fleste nok har bemærket er Sdr. Asmindrup Kirke taget midlertidigt ud af drift. Det skete ved en festlig gudstjeneste den 23. april i år. Kirken skal restaureres og til det formål har A.P. Møller Fonden bevilget 9,6 mio. kr. Restaureringen sker med andre ord ikke for kirkeskattemidler, men med en gavmild donation fra A.P. Møller Fonden. Når Fonden har bevilget et så stort beløb, er det fordi det ikke er en hel almindelig kirkerenovering. Menighedsrådet har gennem ca. 2 år samarbejdet med sognets præster og den kendte arkitekt og kgl. bygningsinspektør Poul Schülein, med henblik på at gentænke kirken helt fra bunden. Projektet hedder Revitalisering af Sdr. Asmindrup Kirke. Oversat til mere mundret dansk betyder det noget i retning af nyt liv til Sdr. Asmindrup Kirke. Formålet er, at den indvendige del af kirken på en gang bringes tilbage til et mere oprindeligt udseende, samtidig med, at den bliver moderne udstyret med mobilt inventar, som kan stilles op alt efter, hvad den skal anvendes til gudstjeneste, koncert, aftensang, dåb, vielse, bisættelse eller liturgisk laboratorium. Noget af det gamle inventar bliver dog i kirken som dekoration, fx altertavlen og prædikestolen. Hele formålet er, at præst og menighed skal mødes i øjenhøjde og dialog. Projektet, der er godkendt af både provsti og stift, er i gang og forventes at vare frem til og med marts 2018. Du kan følge projektet på sognets hjemmeside, hvor der med jævne mellemrum vil blive lagt billeder og statusbeskrivelser ind. Arbejdet er i gang Siden kirken blev taget ud af drift har arkitekterne været i gang med at måle op og ingeniørerne arbejder med, hvordan der kan etableres et helt nyt jordvarmeanlæg til opvarmning af kirken. I uge 25 blev kirkens orgel taget ned. Det skal restaureres og sættes op i Frydendal Kirke. Menighedsrådet har overdraget det til Skamstrup Frydendal Menighedsråd mod at de selv sørgede for, at det blev taget ned, restaureret og genopsat i Frydendal Kirke. Ikke blot Sdr. Asmindrup kirke, men også orglet får dermed nyt liv. Lige før sommerferien mødtes menighedsrådet med møbeldesigner Nicolai de Gier, hvor rådet blev præsenteret for, hvordan de nye kirkebænke kan designes. I den kommende tid vil råd og arkitekt være i tæt dialog for at finde de bedste, smukkeste og mest praktiske løsninger på de udfor - dringer et så stort kirkerenoveringsprojekt giver anledning til. 9

AKTIVITETER I SOGNEGÅRDEN Der sker en masse i sognegården for både de mindste, de største og alle dem midt i mellem. Hattedamer - Hver mandag, kl. 10.00 Den 7. august startede Hattedamerne deres 4. sæson med håndarbejde, hygge og kaffe. 6-7 glade og hyggelige damer mødes hver mandag formiddag og bruger et par timer på at strikke til hjemløse, flygtninge og børn og hvem, der ellers kan få glæde af en varm hue eller et par strømper. Konceptet er enkelt. Vi bruger det garn, vi har og prøver at få det til at strække til f.eks. en barnebluse eller et halstørklæde. Vores to alderspræsidenter er særdeles gode til at bruge selv meget små garnrester til de fineste tæpper i dominostrik. En teknik, der ikke er svær, men kræver stor tålmodighed og ikke mindst tid til at hæfte ender. Andre strikker de fineste små trøjer og veste. Vi griner meget, og det har inspireret til særdeles henrivende bamser og tøjdyr. De to timer går hurtigt, vi udveksler opskrifter og gode historier. Snakken går ganske let også om lidt tungere emner når bare vi har pinde i hænderne. Ikke alle kan strikke lige meget, men det er ikke vigtigt. Det vigtige er, at vi alle er glade for at møde op og deltage i samværet. Og vi kan sagtes være flere! Vi får doneret garnet af sognebørn, der har noget til overs. Og vi kan godt bruge mere. Navnet Hattedamerne er en henvisning til borgerskabets damer, der i industrialiseringens storhedstid brugte tid og kræfter på at hjælpe de hurtigt voksende byers mange fattige med mad, aflagt tøj og gode råd om både hygiejne og et dadelfrit liv. Disse damer gik med store hatte for at vise, hvilken samfundsgruppe de tilhørte og som beskyttelse mod både sol og snavs. Mange af disse damer havde et stort hjerte og mente det virkelig godt, men deres indsigt og forståelse for de fattiges vilkår havde måske nogle mangler. De blev hurtigt ilde set, fordi de også forsøgte at opdrage de mennesker, de gerne ville hjælpe, hvilket ikke faldt i god jord. Tilnavnet Hattedamerne var ikke pænt ment, snarere nedsættende. Vi bruger alligevel navnet, det minder os om ikke at være alt for selvhøjtidelige. Wini Maj Bjørneboe Olesen Juleværksted i sognegården - 23/11, 30/11, 7/12 og 14/12 Vi inviterer igen i år alle skolebørn i sognet til at komme og hjælpe med at få pyntet vores store flotte juletræ i sognegården. Alle torsdage i ugerne 47 til 50 er der nemlig kreativt juleværksted i sognegården. Vi mødes kl. 14.00, kl. 15.30 er forældre-kaffen klar og kl. 16.00 pakker vi sammen i fællesskab. Vi klipper, klistrer, folder, syr og synger en sang eller salme. Hver gang arbejder vi ud fra et tema, som både vil være rammen om en lille snak og om de ting, som vi laver. Var du med sidste år, vil du kunne genkende noget, mens andet vil være nyt. Er der forældre, bedsteforældre eller andre voksne, der synes det kunne være hyggeligt at være med, så giv et praj der er altid brug for ekstra hænderne, når stjernerne driller og de svære hjerter skal flettes! Tilmelding til sabine@kirkevip.dk senest 15. november 10

For de mindste og deres forældre - babysalmesang og tumlingeleg. Kirkerne i Vipperød er også for de allermindste. Hver onsdag året rundt med enkelte undtagelser er der babysalmesang for børn og forældre på barsel. Det kræver ingen særlige forudsætninger at være med - og du er velkommen, så snart du og dit barn er parate. Vi synger ca. 30 minutter, hvorefter legetøjet kommer frem til børnene og kaffen/teen til de voksne. Når barslen er ovre er det heldigvis ikke slut én gang om måneden er Stephanie og Line nemlig klar med tumlingeleg. Den anden lørdag i hver måned, kl. 10.00 mødes man i underetagen i sognegården og konceptet er det samme som til babysalmesang. Der begyndes med et lille program på ca. 30 minutter - tilpasset aldersgruppen på 1-3 år - hvorefter børnene kan få leget og de voksne snakket. Der serveres altid lidt frugt og grønt samt kaffe og te. Du kan følge begge dele på deres facebook: Babysalmesang: www.facebook.com/sutterogsalmer/ Tumlingeleg: www.facebook.com/tumlingeleg/ Madklub for voksne Madklubben er tilbage fra sommerferie søndag den 3. september. Vi mødes som sædvanlig kl. 18.00 i sognegården til et par hyggelige timer med god mad, vin og samvær. Det koster 50 kr. at spise med, og man tilmelder sig senest fredagen før på madklubben@kirkevip.dk. Madklubben mødes den første søndag i hver måned og vi skiftes til at lave mad til hinanden. Der er plads til flere ved bordet, så kom og vær med! HER KAN DU FINDE OS: Vipperød Sognegård, Asmindrupvej 52, 4390 Vipperød - tlf. 59 18 20 07 - kirkekontoret@kirkevip.dk Kontorleder: Finn Pilgaard Beyer 59 18 20 07 beyer@kirkevip.dk Kirke- og kulturmedarbejder: Sabine Krohn Mansdotter 59 18 20 07 sabine@kirkevip.dk og præsterne: Sognepræst Sophie Juel, tlf. 29 68 27 50 sophie@kirkevip.dk mandag er fridag. Sognepræst og provst Detlef von Holst, Ågerupvej 66, 4390 Vipperød 59 18 20 36 detlef@kirkevip.dk fredag er fridag. Kirkelig vejledning Oplysning om kirkelige handlinger: dåb, bryllup, begravelse - og om registrering: fx fødselsanmeldelse, navneændring og udstedelse af attester - kan du finde på vores hjemmeside www.kirkerneivipperød.dk eller få ved henvendelse til kirkekontoret. Mobil betaling i forbindelige med kollekt ved gudstjenesterne. Donationer overføres ved hjælp af MobilePay til mobilnummer 23 42 10 40. www.kirkerneivipperød.dk 11

Tirsdags-Arrangementer Tirsdag d. 5/9 kl. 13.00 17.00 TirsdagsUdflugt til Roskilde Domkirke. 13.00 Afgang fra Vipperød Sognegård 13.45 ankomst til sognehuset i Roskilde Domsogn 14.00 Vi hører om, hvordan det er at være et domsogn, ser lokaliteterne ved administationsleder Lars Bang Pedersen 14.45 Vi drikker kaffe med kage til 15.15 Et kort besøg i kirken, så folk ser, hvor en domsognsmenighed fejrer gudstjeneste 17.00 Vipperød Sognegård Tilmelding til turen senest ved TirsdagsAndagten 29. august. Der køres i bus og private biler. Tirsdag d. 12/9 kl. 14.00 16.00 Sange til tiden v. Finn Erik Larsen Septembers himmel er så blå og andre sange og salmer fra Højskolesangbogen og også fra den nye salmebog - 100 salmer. Tirsdag d. 19/9 kl. 14.00 16.00 Reformation, skole og dannelse v. Morten Finch-Jensen Reformationen satte skole og dannelse på dagsordenen. Efter 1536 skulle hele befolkningen oplæres i den kristne børnelærdom, som var at finde i Luthers lille katekismus, og fremtiden præster og lærere skulle uddannes i latinskolerne og på universitetet. At kunne sin katekismus var forudsætningen for at kunne komme til alters og få en voksens rettigheder, og i 1736 blev konfirmationen obligatorisk. Bortset fra latinskoler, var oprettelsen af skoler ikke en sag for staten før 1700-tallet. Rundt om i landet var der derfor stor forskel på, hvor mange år børn gik i skole, og hvordan skoledagen foregik. Tirsdag d. 3/10 kl. 14.00 15.30 Billeder fra sommerens udflugter. v. Poul Kahr Vi skal se billeder fra aftenturene Ud i det blå til Søstrup og Brorfelde og eftermiddagsudflugten til Roskilde. For de der deltog, bliver det et gensyn og var du ikke med, skal du se, hvad du gik glip af. Tirsdag d. 10/10 kl. 14.00 16.00 Højmessens dele. v. Sophie Juel og Detlef von Holst Vi har tidligere haft emnet på programmet, men da Camilla Cedermann rejste blev det udsat på ubestemt tid. Nu prøver vi igen at få vores sognepræsters svar på, hvorfor højmessen fejres, som det sker hos os i Vipperød Sogn. Tirsdag d. 24/10 kl. 14.00 16.00 Luther og kvinderne v. sognepræst Eva Holmegård Larsen, Nødebo. Det er de lutherske kirker, der har åbnet døren for kvindelige præster. Vi følger sporene i Luthers teologi og tanker, der banede vejen for ordination af de første kvindelige præster. Tirsdag d. 7/11 kl. 14.00 16.00 Fra jordiske til himmelske forsikringer v. sognepræst Anne Boye Fra at være opvokset på et husmandssted på en markvej, hvor rugen var blå, et sted mellem ingen ting og al ting hvor det at tage gummistøvlerne på for at gå ud i forældrenes solbærmarker og inspicerer om der er gal- eller spindemider var den naturligste ting i verden, til at forholde sig til at blive en fremmed på egnen, med kjole og krave på - er hvad denne eftermiddag kommer til at handle om, når hospitals- og sognepræst Anne Boye fra Nordsjællands Hospital Hillerød og Præstevang Kirke, netop opvokset her på egnen, denne eftermiddag, i ord og billeder, tager afsæt i gennem erindringer, oplevelser og erfaringer. Tirsdag d. 14/11 kl. 14.00 16.00 Frans af Assisi og Claras liv v. Mariann Liv Thomsen Mariann Liv Thomsen vil fortælle om Frans af Assisi og Claras spændende liv og virke som munk og nonne i Assisi. De grundlagde franciskanerordenen og clarisseordenen.