VÆKSTREGULERING I FRØGRÆS

Relaterede dokumenter
AARHUS UNIVERSITET 12 JANUAR, 2010 UDBYTTEOPTIMERING I FRØGRÆS BIRTE BOELT DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET. græsfrø

planteværn Vejledning i

Vejen til et godt resultat i 2015

Tidlig vækstregulering med Moddus Start. Erfaringer Martin Clausen, Senior Field Expert, Syngenta

Skal vi altid vækstregulere i korn?

Resultater fra spørgeundersøgelsen i Temprano alm rajgræs høst 2015

KHL 30 januar Hans Maegaard Hansen

Vækstregulering i vinterhvede 2016?

Caryx. Mere energi til din raps. Ready-to-grow

Nyt fra Landsforsøgene Brian Kure Hansen

Kvælstof til vinterraps, kan vi gøre det smartere? Af Planteavlskonsulent: Søren Lykkegaard Hansen

Koldkærgaard 22. Oktober 2015 Marian Damsgaard Thorsted VÆKSTREGULERING EFTER BEHOV I KORN OG VINTERRAPS

VÆRDIFULD BESTØVNING I FRØAVLEN

Overfrodig hvede og raps:

Fokus på ukrudt i frøgræs - udfordringer og resultater

Landmandstræf 2019 DEKALB

DLG VækstForum Program: Vækstregulering. Nyhed: Moddus Start Skadedyrsbekæmpelse. Karate / Plenum. Henrik Ryberg Tel:

NYHED. Nye muligheder for tidlig vækstregulering med Moddus Start

...for mere udbytte. Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige

FRØMARKEN I DET TIDLIGE FORÅR V/ KENNETH SVENSSON

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk

ProduktionsDATA og FrøavlsFORSØG 2007/2008

VINTERRAPS. Irene Skovby Rasmussen, VKST

Hvorfor og hvordan skal jeg vækstregulere mine afgrøder i 2016? Michael Rose, FMC

Udbyttepotentiale i raps. Planteavlsdag januar Ditte Clausen

DYRKNINGSVEJLEDNING BELFRY

Mere gødning mere lejesæd?

rønv1 NR.196 ~ OKTOBER 1998

IPM i frøavlen, efterår 2014: Svampe- og skadedyrsbekæmpelse i frøgræs og kløver. Landskonsulent Ghita Cordsen Nielsen,

Planteværn i frøgræs vækstregulering og ukrudt i relation til rensesvind m.m.

Efterafgrøder - virkning og anvendelse

Produktionsdata og Frøavlsforsøg

ProduktionsDATA og FrøavlsFORSØG 2017/2018

Produktionsdata og Frøavlsforsøg

Erfaringer fra 2011 og. strategier for planteværn 2012

VINTERRUG. Sorter. hybridsorter. Alle de afprøvede sorters udbytter, opdelt på øerne, Jylland og hele landet, fremgår af tabel 2.

SIKKER RAPSDYRKNING. Hvordan sikrer vi høje udbytter i rapsavlen?

Rødsvingel. Dyrkningsvejledning

Kornstrategi Enkle og effektive løsninger mod græs- og bredbladet ukrudt i korn. Seriøst planteværn

Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø

HVORDAN GIK HVEDEKAMPEN?

Cuadro 25 EC og Rubric

Gødningsaktuelt. Gødskningsstrategi for vinterhvede. Gødskning af frøgræs. YaraVita Brassitrel Pro. Gødskning af vårsæd. Gødskning af vinterrug

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs

Produktionsdata og FrøavlsForsøg 2013/2014

Status på vinternedbør og N-prognose Optimal gødskning af flotte og kraftige vintersædsmarker

Bakkesvingel. Dyrkningsvejledning

Bekæmpelse af bladsygdomme i majs Lise Nistrup Jørgensen, Helene Saltoft Kristjansen & Anders Almskou-Dahlgaard

Agropro Stefan Fick Caspersen

HØJERE KVÆLSTOFKVOTER Sådan blev den ekstra kvælstofkvote anvendt og udnyttet i Lars Skovgaard Larsen, Gefion,

+ 6 tons pr hektar i vinterraps - det er inden for rækkevide

4 danske landmænd JAGTER VERDENSREKORDEN I RAPS 17/ 42/ 38/ STOR forskel. på firmaernes kornafregning

Resultater med bekæmpelse af tidsler og blandede rodukrudstbestande

Gødningsaktuelt. Følg kvælstofoptaget i vinterhvede med Yara N- målinger. Startgødskning til majs. YaraVita Gramitrel. Tid til Brassitrel Pro

Transkript:

VÆKSTREGULERING I FRØGRÆS

RØDSVINGEL, MAXIMA 1. ÅRS: EFFEKT AF FORÅRSTILDELING AF KVÆLSTOF 40 kg N/ha 80 kg N/ha 120 kg N/ha Frøudbytte (kg/ha) 2500 2000 1500 1000 500 b a a b a a 0 50 kg N/ha 70 kg N/ha Kvælstoftildeling efterår

RØDSVINGEL, MAXIMA 1 ÅRS: ANTAL FERTILE SKUD CONTRA FRØUDBYTTE 2500 Frøudbytte (kg/ha) 2000 1500 1000 500 0 0 500 1000 1500 2000 2500 3000 3500 4000 4500 5000 Fertile skud/m 2

RØDSVINGEL, MAXIMA 2. ÅRS: EFFEKT AF FORÅRSTILDELING AF KVÆLSTOF (NS) Frøudbytte (kg/ha) 2000 1500 1000 500 0 60 kg N/ha 90 kg N/ha 120 kg N/ha 150 kg N/ha Kvælstoftildeling forår

RØDSVINGEL, MAXIMA 1. OG 2. ÅRS: ANTAL FERTILE SKUD CONTRA FRØUDBYTTE Frøudbytte (kg/ha) 3000 2500 2000 1500 1000 500 0 0 1000 2000 3000 4000 5000 6000 7000 8000 Fertile skud/m 2

MARKERNES BEHANDLING Vækstregulering: 0,8 l/ha Moddus S den 21/4-15 + 0,8 l/ha Moddus M den 15/5-15 i begge forsøg Lejesæd (0=helt opretstående, 100=helt liggende): 1. års marken: Blomstring 6, høst 16 2. års marken: Blomstring 61, høst 60

RØDSVINGEL, MAXIMA 1. OG 2. ÅRS: BLOMSTRING UFULDSTÆNDIG I 2. ÅRS De allerførste blomster var fremme den 10/6-15, frøstanden var udspilet med ingen blomstring indtil fredag den 19/6. Mandag den 22/6 var der masser af støvdragere på jorden og kun meget lidt blomstring i den efterfølgende uge.

RØDSVINGEL: LEJESÆD VED BLOMSTRING OG FRØUDBYTTE Lejesæd ved blomstring resulterer i manglende bestøvning dvs. færre frø dannes og frøene får en lavere frøvægt

VÆKSTREGULERING I RØDSVINGEL Merudbytte for vækstregulering 200 450 kg frø/ha Behandlingstidspunkt fra stadie BBCH 31-33 til BBCH 53-57 Optimal effekt ved behandling, når afgrøden er i god vækst Vækstregulering afkorter og styrker strået Mindre tilbøjelighed til lejesæd Bedre bestøvning En forudsætning for positiv effekt af øget kvælstoftildeling forår er at afgrøden holdes fri for lejesæd! 9

- MERE END REDUKTION AF LEJESÆD Vækstregulering øger antallet af høstede frø Vækstregulering øger frøvægten Flere skud bidrager til frøudbyttet Flere frøanlæg udnyttes Bedre rodudvikling? Måske ikke så aktuelt i en flerårig frøgræsafgrøde 10

HVORNÅR SKAL DER VÆKSTREGULERES?

REPRODUKTIVE VÆKSTPUNKTER Ses hos engrapgræs og rødsvingel ved afslutning af primærinduktion (midt vinter), men i almindelig rajgræs først om foråret. Bemærk: Antal småaks og antal blomster fastlægges allerede hér

HVORNÅR SKAL VÆKSTREGULERING FORETAGES? Ved vækststadie BBCH 31-33 eller snarest derefter, hvor der er optimale vækstforhold Jo tidligere, jo mindre biomasse bedre effekt Under gunstige forhold kan strålængden reduceres med ca. 20 cm Vælg middel/aktivstof i relation til temperatur og afgrødens vækst Det er svært at forestille sig en situation, hvor man ikke skal vækstregulere rødsvingel! 13

FRØUDBYTTE I RØDSVINGEL, MAXIMA 2006-08 EFFEKT AF VÆKSTREGULERING MED MODDUS - DOSERING OG TIDSPUNKT Frøudbytte (kg/ha) 2500 2000 1500 1000 500 0 BBCH 31-33 BBCH 49-51 BBCH 53-57 Ubehandlet 0,4 l/ha 0,8 l/ha 1,2 l/ha 1,6 l/ha Effekt mere afhængig af gode vækstforhold end af afgrødens udviklingstrin MEN: Når rødsvingel først er gået hårdt i leje får stænglerne ikke opret vækst igen DERFOR bør vækstregulering udføres ved BBCH 31-33 eller snarest derefter, hvor vækstforholdene er optimale 14

EN ELLER FLERE SPRØJTNINGER? Afhænger af de aktuelle vækstforhold og temperament Dosering afstemmes i relation til mængden af biomasse Det er svært at forestille sig en situation, hvor man ikke skal vækstregulere rødsvingel!

Rajgræs er vanskeligere.. Risiko for spild contra øget tilvækst Potentielt spild ved 60% tørstof Frøvægt kan øges med 17% Per Steen, 1983 Flakkebjerg netforsøg

FORSØGSRESULTATER PÅ WWW.FRØFORSKNING.DK

RESULTATER FRA TEMADAG VÆKSTREGULERING 18