rønv1 NR.196 ~ OKTOBER 1998
|
|
|
- Edith Holst
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 rønv1 NR.196 ~ OKTOBER 1998 MARKBRUG Frøavl af Chrysanthemum. Foto: Henning Villadsen - okseøje og Chrysanthemum coronarium - urtechrysanthemum er som frø forholdsvis store eksportvarer i Danmark. Særligt urtechrysanthemum eksporteres til Fjernøsten, hvor bladene anvendes som grønsag. Frø af okseøje avles ofte i farveblandinger bestående af blomster i gule, hvide og røde nuancer. Hos urtechrysanthemum er blomsterne gule eller hvidgule. Denne Grøn Viden er en generel dyrkningsvejledning for Chrysanthemum, med speciel vægt på kvælstofniveauet til okseøje og fosfor/kalium niveauet til urtechrysanthemum. Lise C. Deleuran og Birte Boelt, Afdeling for Plantebiologi, Forskningscenter Flakkebjerg Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning
2 grønviden Frøavl af Chrysanthemum Forsøgsbetingelser Forsøgene blev udført i cementrammer (1 m2) med jord i 1 m's dybde. Jordtypen var fin, sandblandet lermu ld med ca. 10% ler (JB 6). Kvælstofgødning blev tilført i form af ka lkammonsalpeter. Rækkeafstanden var på 40 cm og sådybden var ca. 1 cm. Ved høst blev afgrøderne klippet af ved roden og herefter vejret i lærredsposer, hvorved yderligere frøspi ld blev undgået. Afgrøderne blev tærsket og renset på forsøgsmaskiner. Udsæden blev leveret af VIKIMA SEED NS, og spi ringsanalyserne er foretaget af L. DÆHN FELDT NS. Forsøg med For at undersøge kvælstof behovet hos C. carinatum blev der i årene udført forsøg med stigende kvælstofmængde, tildelt ved såning og/eller begyndende blomstring, se forsøgsplanen i ta bel 2. Der blev anvendt 0,5 g udsæd/m2 (svarende til 5 kg/ha). Sådato, kvælstoftildelingstidspunkt og høstdato fremgår af tabel 1. Sen kvælstoftildeling var ved begyndende blomstring. Forsøget fra 1992 blev kaseret på grund af for ringe fremspiring. Resultater for Frøudbytterne i de enkelte år samt det gennemsnitlige frøudbytte er vist i tabel 2. Som gennemsnit af de 3 forsøgsår var frøudbyttet højere i behandling 3-7 end behandling 1 (O kg N/ha). Selv om tildel ing af 20 kg N/ha (behandling 2) øgede frøudbyttet i forhold til 0 kg/ha (behandling 1 ), var denne forskel ikke statistisk sikker. Der var ingen forskel mellem behandlingerne 2-7. Det dårligste frøudbytte blev høstet i 1991, hvor juni var kold med usædvan ligt få solskinstimer. Chrysan~hemum carinatum - okseøje. Foto: H. Rasmussen I 1993 var frøudbyttet højere, men med en noget lavere frøvægt end i både 1991 og 1994, se figur 1. Ustadigt vejr fra juni og frem til høst bevirkede, at afgrøden afmodnede dårl igt, hvilket påvirkede frøvægten. I 1994 var fremspiringsperioden mild og bortset fra en noget tør juli måned, var der gode vækstbetingelser frem til høst. Hverken plantehøjde eller frøvægten var påvirket af de enkelte behandlinger. Spireevnen blev positivt påvirket af en høj kvælstoftildeling (60 kg N/ha) og af den sene kvælstoftildeling. Frøvægt (mg) 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 2,79 1,9 2,93 Tabel 1. Sådato, kvælstoftildelingstidspunkt og høstdato for Forsøgsår Såtid 24. april 14. ap ril 18. april N v/såni ng 23. april 15. april 21. april N v/beg. blomstring 1. juli 8. juni 24. juni Høst 27. sept. 8. sept. 24. aug ust 1,0 0, Figur 1. Frøvægt af Chrysanthemum carinatum for 1997, 7993 og Gennemsnit af 7 behandlinger. 2 MARKBRUG ti NR. 196
3 Tabel 2. Frøudbytte (kg/ha) samt gns. frøudbytte (kg/ha) (11 % vand og 100% renhed) og spireevne (%) for. Behand ling Frø udbytte 1991 Frøud- Frø ud- Frøud- sp irebytte bytte bytte evne gns. 3 år 1: 0 kg N/ha 2: 20 kg N/ha v/såning 3: 40 kg N/ha 4: 60 kg N/ha v/såni ng 5: 20 kg N/ha v/beg. blomstring 6: 40 kg N/ha v/beg. blomstring 7: 20 kg N/ha v/såning + 20 kg N/ha v/beg. blomstri ng. Gns. LSD 0.95 Forsøg med Chrysanthemum coronanum En anden forsøgsrække med forskellige PK-niveauer til C. coronarium sorten Garland blev udført i årene Der blev her anvendt 40 kg P/ha i ingen, hel eller dobbelt dosering i kombination med 100 kg K/ha i ingen, hel eller dobbelt dosering, se forsøgsplanen i tabel 4. Af C. coronarium blev der anvendt 0,3 g udsæd/m 2 (svarende til 3 kg/ha). Sådato, gødningstildelingstidspunkter og høst dato fremgår af tabel 3. ' , , , , , , ,3 % % (1089) (65,6) 20 1 Fosfor blev tildelt som superfosfat (7,8%), hvor 1 P = 40 kg P/ ha og kalium som kaliumklorid (49%), hvor 1 K = 100 kg K/ha. I 1996 blev der tilført kalk og spagnum (7 I/ ramme) til rammerne i størrelsesordnen 4 kg kalk/1000 I spagnum. Begge dele blev indarbejdet i jorden. Chrysanthemum coronarium - urtechrysanthemum. Forsøgsjorden stammer fra et fastliggende gødningsforsøg med store forskelle i P- og K-niveauer i jorden, men uden egentlige forskelle i reaktionstallet (Rt). Forsøget fra 1995 blev kasseret på grund af for ringe fremspiring. Resultater for Chrysanthemum coronanum Frøudbytterne i de enkelte år samt det gennemsnitlige frøudbytte er vist i tabel 4. Hvor der ikke var tilført enten P eller K (behandling 4 og 5) ses som gennemsnit af de 5 forsøgsåret lavere udbytte end hos kontrolbehandlingen (behandling 1 ). Tabel 3. Sådato, næringsstoftildelingstidspunkt og høstdato for Chrysanthemum coronarium Så dato 21. april 13. ap ril 18. april 17. apri l 6. maj PK-gødning 27. marts 22. marts 21. april 24. apri l 25. juni N-gødning 22. april 15. april 21. april 24. apri l 7. maj Høst 7. aug. 26. aug.* 16.aug. 23. aug. 8. sept. * Led 1-4. Led 5 er høstet den 8. september. MARKBRUG 'A' NR
4 grønviden Tabel 4. Frøudbytte (kg/ha) for 7 992, 7 993, 7 994, 7 996, 7 9.~ 7, det gns. frøudbytte (kg/ha) (1 7 % vand og 7 00% renhed), højde (cm) og spireevne (%) samt jordbundsanalyser reaktionstal (Rt), fosfortal (Ft) og kalital (Kt) for Chrysanthemum coronarium. Behand- Frø ud- Frøud- Frø udling bytte bytte bytte Frø ud- Frø udbytte bytte Gennemsnit 5 år Frøudb. Højde spireevne Rt Ft Kt 1. lp lk ,1 59,2 6,7 9,9 11,6 2. 1P 2K ,0 61,4 6,8 10,2 26,3 3. 2P 1 K ,3 65,0 6,6 13,7 11, P OK , 0 60,0 6,8 10,3 3,9 5. OP 1 K ,2 60,0 6,7 3,9 13,7 gns LSD P = 40 kg P/ha 1 K = 100 kg K/ha Ft Kt Lavt M iddel Højt Under Over 8 Under Over 11 Der var ingen udbytteforskel mellem behandling 1 og 3, men derimod var der forskel mellem behandling 1 og 2. Det laveste udbytte blev høstet, hvor der var tilført dobbelt mængde kalium. Behandlingerne 2, 4 og 5 kunne udbyttemæssigt ikke adskilles. De højeste frøudbytter blev høstet i 1993 og 1996, hvor frøvægten også var høj, se figur 2. Plantehøjden var lavest ved behandlingerne uden P eller K, se tabel 4, men de enkelte behandlinger havde ingen indflydelse på frøvægten. Spireevnen blev positivt påvirket af den ekstra tildeling af P, hvorimod der ikke kunne påvises forskel i spireevnen som følge af mangel på enten P eller K (behandling 4 og 5). Frøvægt (mg) 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 2,22 2,27 1, , 13 Figur 2. Frøvægt af Chrysanthemum coronarium for forsøgsårene 1992, 1993, 1994, 1996 og 1997, gennemsnit af 5 behandlinger 1, MARKBRUG 'fl NR
5 grønviden Jordbundsanalyser Hvert år i oktober efter høst blev der udtaget jordprøver til analysering. De gennemsnitlige resultater er vist i tabel 4. Den dobbelte mængde K i behandling 2 ses tydeligt af Kttallene og har en negativ effekt på frøudbyttet. Ligeledes ses betydeligt lavere Kt og Ft, hvor der ikke har været tildelt henholdsvis kalium og fosfor, behandling 4 og 5. Lave Kt og Ft værdier i kombination med manglende tilførsel af de pågældende næringsstoffer har en negativ effekt på frøudbyttet. Kon klusion og anbefalinger C. carinatum I overensstemmelse med eksisterende dyrkningsvejledninger for C. carinatum tildeles kg N/ha. Høje frøudbytter opnås ved tildeling af kg N/ha ved såning. Spireevnen forbedres ved tildeling af 60 kg N/ha ved såning eller en total tildeling af 40 kg N/ha, delt mellem såning og begyndende blomstring (20 kg N/ha + 20 kg N/ha). I kolde og fugtige år opnås intet merudbytte ved tildeling af kvælstof (40 kg N/ha) udelukkende ved begyndende blomstring. Dette vil blot bidrage til uønsket vegetativ vækst og behandlingen anbefales derfor ikke. Frø af henholdsvis C. carinatum og C. coronarium. Skala til venstre på billederne angiver målestoksforhold i mm. Foto: Henny Rasmussen. C. coronarium I overensstemmelse med eksisterende dyrkningsvejledninger for C. coronarium tilføres P og K gødning i størrelsesordnen kg P/ha og kg K/ha. Ekstra tildeling af K, med høje kt-værdier til følge, kan have en negativ indflydelse på frøudbyttet. Ekstra tildeling af P har ingen indflydelse på frøudbyttet, men har en positiv indflydelse på frøets spireevne. Ved manglende tilførsel af enten P eller K fås reducerede frøudbytter. 5 MARKBRUG 0 NR. 196
6 Grøn Viden indeholder resultater og erfari n ger fra Danmarks JordbrugsForskning. Grøn Viden udkommer i en husdyr-, en markbrugs- og en havebrugsserie, der alle henvender sig til konsulenter og interesserede Jordbrugere i videste betydn ing. Abonnement kan tegnes hos Danmarks JordbrugsForskning, Forskningscenter Foulum, Postboks 50, 8830 TJele. Tlf Prisen for 1998: Markbrugs- og husdyrbrugsserien kr 200 og havebrugsserien kr Adresseændringer meddeles særskilt for de 3 serier til postvæsenet. Redaktør: Danmarks JordbrugsForskning ISSN Bestøvning Afstand mellem sorter Frøvægt Højde, C. carinatum C. coronarium Overvejende selvbestøvning Delvis fremmedbestøvning 800 m Ca. 2,8 mg cm 1200 m 1,8-2, 0 mg Ca. 150 cm Dyrkning af C hrysanthemum Af hensyn til faren for knoldbægersvamp bør chrysanthemum ikke indgå i et sædskifte, hvor der tidligere har været dyrket korsblomstrede afgrøder, såsom vinter- eller vårraps, sennep eller radise. Arealer med forekomst af gul okseøje bør ikke anvendes. De anvendte arealer ska l være veldrænede. Lavtliggende, humusjorde bør undgås på grund af for kraftig vegetativ udvikl ing. Bedst udbytte opnås på gode lermuldede jorde. Såning Chrysanthemum ska l sås ca. 15. april. Vær opmærksom på, at hård nattefrost kan skade afgrøden. Da chrysanthemum er følsom over for dyb såning, bør sådybden være ca. 1 cm. Rækkeafstanden bør være 50 cm. Der anbefales en udsædsmængde på 5 kg/ha for C. carinatum og for C. coronarium anvendes ca. 3 kg/ha. Gødskning Chrysanthemum er kun i stand til at udnytte begrænsede mængder kvælstofgødning. For kraftige kvælstoftildelinger medfører en ø get vækstperiode og uønsket vegetativ vækst. Det anbefales derfor at tilføre kg N/ha t il C. coronarium og kg N/ha til C. carinatum. Mængderne varieres efter det pågældende års kvælstofprognose og den pågældende lokalitet. Der anbefa les en tilførsel af 20 kg P/ha og kg K/ha. Renholdelse og skadedyr Area ler med chrysanthemum renholdes ved radrensninger efter behov. Ønskes kemisk renholdelse, bør man kontakte sin frøavlskonsulent. Trips kan hæmme udviklingen af afgrøden li ge efter fremspiring. Konstateres angreb af trips, kan de bekæmpes med et pyrethroid. I fugtige år angribes chrysanthemumblomsterne ofte af gråskimmel. Her bør foretages forebyggende sprøjtninger - i samråd med frøavlskonsulenten. Høst Høst af chrysanthemum foretages i august-september. C. coronarium skårlægges når hovedparten af frøhovederne er gulbrune/brune og tærskes efter ca. 14 dages vejring. C. carinatum er meget spi ldsom, hvis afgrøden er for moden. Skårlægning bør foretages så snart frøene er løse i midterblomsten. Frøene er flade og lette, hvorfor luftmængden på mejetærskeren skal reduceres betydeligt. Dette medfører en stor råvaremængde. En m 3 vejer kg og en normal råvare fylder m 3 /ha. Chrysanthemum coronarium - urtechrysanthemum. 6 MARKBRUG 0 NR. 196
Risikovurdering af goldfodsyge i hvede
Markbrug nr. 273 Marts 23 Risikovurdering af goldfodsyge i hvede Lise Nistrup Jørgensen & Camilla Møller, Danmarks JordbrugsForskning Ghita Cordsen Nielsen, Landbrugets Rådgivningscenter Ministeriet for
Grøn Viden. Kvælstofgødskning af kløvergræsmarker. Karen Søegaard. Markbrug nr. 304 December 2004
Grøn Viden Kvælstofgødskning af kløvergræsmarker Karen Søegaard 2 Kvælstof til kløvergræs har været i fokus et stykke tid. Det skyldes diskussionen om, hvor meget merudbytte man egentlig opnår for det
Supplement til BBCH skala for korn (vintersæd) i de tidlige stadier
Markbrug nr. 263 Oktober 2002 Supplement til BBCH skala for korn (vintersæd) i de tidlige stadier Kamilla Jentoft Fertin, Afdeling for Plantebeskyttelse, Forskningscenter Flakkebjerg Ministeriet for Fødevarer,
Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs
Grøn Viden Markbrug nr. 3 November 24 Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs Elly M. Hansen, Jørgen Eriksen og Finn P. Vinther $ANMARKS *ORDBRUGS&ORSKNING Markbrug nr. 3 November
FØJOenyt http://www.foejo.dk/enyt2/enyt/jun05/fosfor.html Page 1 of 3 Juni 2005 nr. 3 Artikler i dette nummer Cikorierødder forbedrer smag og lugt i økologisk svinekød Efterafgrøder har ringe effekt på
Frøproduktion af efter- og grøngødningsafgrøder
Frøproduktion af efter- og grøngødningsafgrøder Birte Boelt & René Gislum Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter Flakkebjerg Anvendelse af efter- og grøngødningsafgrøder Gennem de seneste 10-15 år
Resultater fra spørgeundersøgelsen i Temprano alm rajgræs høst 2015
Resultater fra spørgeundersøgelsen i Temprano alm rajgræs høst 15 Udarbejdet af Niels Holmgaard, jordbrugsteknolog studerende, maj 16. Praktikant ved DSV Frø Danmark A/S. Hermed præsenteres resultaterne
Grøn Viden. Forsøg med dyrkning efter Maria Thuns Såkalender. Det Jordbrugs vid enskabelig e Fakul t et. Lise C. Deleuran og Ulla Andersen
Grøn Viden Forsøg med dyrkning efter Maria Thuns Såkalender Lise C. Deleuran og Ulla Andersen Det Jordbrugs vid enskabelig e Fakul t et DJF m arkbrug nr. 329 September 2 8 Markbrug nr. 329 September 28
Modellen beregner et kalkbehov i kg pr. ha ud fra følgende oplysninger (inputlag):
Kalkmodel Beregningsmodellen for kalk er udviklet af Landbrugets Rådgivningscenter. Modellen beregner et kalkbehov i kg pr. ha ud fra følgende oplysninger (inputlag): Pos. Rt Pos. Jb Positionsbestemt reaktionstal.
VÆKSTREGULERING I FRØGRÆS
VÆKSTREGULERING I FRØGRÆS RØDSVINGEL, MAXIMA 1. ÅRS: EFFEKT AF FORÅRSTILDELING AF KVÆLSTOF 40 kg N/ha 80 kg N/ha 120 kg N/ha Frøudbytte (kg/ha) 2500 2000 1500 1000 500 b a a b a a 0 50 kg N/ha 70 kg N/ha
Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet
Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende
Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt
Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Der er i 2016 gennemført demonstrationer med afprøvning af forskellige gødningsstrateger i kløvergræs med forskellige typer af husdyrgødning
Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs
Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Korn til foder og konsum Havre Vårbyg Vårhvede Vårtriticale Rug Vintertriticale Vinterhvede (Spelt, emmer,
Gødskning af stivelseskartofler. Kasper K. Jensen SAGRO kartofler
Gødskning af stivelseskartofler Kasper K. Jensen SAGRO kartofler Gødskning af stivelseskartofler Det handler om balance Minimumsloven Kvælstof Væsentlig bestanddel (protein, klorofyl) Afgørende for knoldudbyttet
Spinat til frøavl. Markplan/sædskifte. Etablering
Side 1 af 5 Spinat til frøavl Frø af spinat anvendes til udsæd i haver og på større arealer til produktion til friskvaremarkedet eller til konservesindustrien. Størstedelen af den danske frøproduktion
Forbedret gødskningspraksis i grønsagsproduktionen - Startgødskning i såløg uden spiringsskader
Status 28 Forbedret gødskningspraksis i grønsagsproduktionen - Startgødskning i såløg uden spiringsskader Projektperiode: 1-1-28-31-12-28 Finansiering: GAU (Promilleafgiftsfonden) og DFFE (Demonstrationsprojekter)
Hestebønne. Markplan/sædskifte. Etablering
Side 1 af 5 Hestebønne Der findes hestebønnesorter til både vår- og efterårssåning. Denne dyrkningsvejledning omhandler kun vårsåede hestebønner. Hestebønne dyrkes normalt til foderbrug. Afgrøden anvendes
Industrihamp. Etablering
Side 1 af 6 Industrihamp Interessen for hamp og hampedyrkning er stor mange steder i Europa. Det skyldes ikke mindst, at hamp har et stort udbyttepotentiale og mange anvendelsesmuligheder, som der er et
Timothe til frøavl. Etablering
Side 1 af 5 Timothe til frøavl Timothe er en varig græsart, der indgår i varige græsmarksblandinger og i nogle blandinger til kortvarig benyttelse. Timothe er meget vinterfast og tåler fugtige jordbundsforhold.
Danske forskere tester sædskifter
Danske forskere tester sædskifter Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard, Danmarks Jordbrugsforskning Siden 1997 har fire forskellige sædskifter med forskellige andele af korn været
Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn
Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Fordelingen og antal af planter i marken kan have betydning for planternes vækst. Nye forsøg har vist, at en høj afgrødetæthed
Hundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering
Side 1 af 5 Hundegræs til frø Formålet med dyrkning af hundegræs er et stort frøudbytte med en høj spireprocent, og frø som er fri for ukrudt. Hundegræs er langsom i udvikling i udlægsåret, hvorimod den
HVIDKLØVER - NEDVISNING OG DIREKTE HØST
7. februar 2013 HVIDKLØVER - NEDVISNING OG DIREKTE HØST BIRTE BOELT INSTITUT FOR AGROØKOLOGI KLØVER Hvidkløver - høstmetoder Indledende forsøg i 1996, 2007 og 2008 Bevilling fra Frøafgiftsfonden 2010-12
Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen
Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Hvordan adskiller afgrødevalget hos økologer sig fra det konventionelle? 2...
Status på vinternedbør og N-prognose Optimal gødskning af flotte og kraftige vintersædsmarker
Agenda Status på vinternedbør og N-prognose Optimal gødskning af flotte og kraftige vintersædsmarker Vintersæd, vinterraps og frøgræs Hvordan gøder vi bedst vårsæd? Hvor lang er vi med de målrettede efterafgrøder
Ukrudtets udvikling i de økologiske sædskifteforsøg.
Ukrudtets udvikling i de økologiske sædskifteforsøg. Af Seniorforsker Ilse A. Rasmussen http://www.agrsci.dk/content/view/full/1554, Afd. for Plantebeskyttelse, og Seniorforsker Margrethe Askegaard http://www.agrsci.dk/content/view/full/298,
DYRKNINGSVEJLEDNING BELFRY
DYRKNINGSVEJLEDNING BELFRY TM BELFRY STØRRE UDBYTTE, MINDRE STRESS Hyvido hybrid vinterbygsorter adskiller sig på en række områder rent dyrkningsteknisk fra linjesorter. Det drejer sig specielt om såtid,
Grundlæggende gødningslære. Asbjørn Nyholt Hortonom Mobil:
Grundlæggende gødningslære Asbjørn Nyholt Hortonom Mobil: 4020 9613 www.nyholt.dk Urin-plet Under 130 kg gødning /ha giver ofte leopardpletter Leopard-pletter Spredning til kant Gødning det stærkeste værktøj!
Strandsvingel til frøavl
Side 1 af 5 Strandsvingel til frøavl Markplan/sædskifte Til frøavl lykkes strandsvingel bedst på gode lermuldede jorder og svære lerjorder, men den kan også dyrkes på lidt lettere jorder. Vanding kan medvirke
Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle
Markbrug nr. 283 September 2003 Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle Peter Sørensen, Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø, Danmarks JordbrugsForskning Ministeriet for Fødevarer,
Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl
Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl Jørgen E. Olesen 1, Margrethe Askegaard 1 og Ilse A. Rasmussen 2 1 Afd. for Plantevækst og Jord, og 2 Afd. for Plantebeskyttelse, Danmarks JordbrugsForskning
LÆRER-VEJLEDNING. Så-vejledning i skolehaven
Så-vejledning i skolehaven Haver til Mavers vejledning til såning i skolehaven Haver til Mavers så-vejledning er skrevet til eleverne og består af enkeltstående instruktionsark for en række udvalgte afgrøder,
GØDSKNING OG VÆKSTREGULERING
GØDSKNING OG VÆKSTREGULERING Indeholder uddrag fra SEGES Per Skodborg Nielsen, planterådgiver UDFASNING AF UNDERGØDSKNING RÅPROTEIN I KORN 1998-2015 MERVÆRDI AF 1 % MERE PROTEIN Kr. pr. 100 kg Soya Hvedepris,kr.
VÆRDIFULD BESTØVNING I FRØAVLEN
VÆRDIFULD BESTØVNING I FRØAVLEN BIRTE BOELT, SVEND TVEDEN-NYBORG & PER KRYGER VERDENS KLØVERFRØ PRODUKTION Oregon Rødkløver, hvidkløver og lucerne EU-27 (Danmark, Frankrig, Tjekkiet) Hvidkløver, rødkløver,
Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION
Forskningscenter for Økologisk Jordbrug Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION Økologisk jordbrug er afhængig af et frugtbart samspil mellem jord, afgrøder og husdyr. Sammensætningen af sædskiftet er
AARHUS UNIVERSITET 12 JANUAR, 2010 UDBYTTEOPTIMERING I FRØGRÆS BIRTE BOELT DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET. græsfrø
12 JANUAR, 2010 AARHUS DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET græsfrø Udbyttepotentiale Etablering Frøanlæg (frøstængler og blomster) Udnyttelse Frøsætning Realisering Frøvægt og begrænsning af spild Konklusion
Hestebønner og vores erfaringer indtil nu bilag udvikles løbende.
Hestebønner og vores erfaringer indtil nu bilag udvikles løbende. Den 31. maj 2017 Vårhestebønne er som udgangspunkt valgt, da de tilgængelige vinterhestebønnesorter ikke er vinterfaste nok. Hestebønne
Effekt af bredspredte og nedharvede faste gødninger samt placerede flydende gødninger fra Yara på udbytte og kvalitet i sukkerroer
307-2015 Annual Report Effekt af bredspredte og nedharvede faste gødninger samt placerede flydende gødninger fra Yara på udbytte og kvalitet i sukkerroer The effect of broadcasted and incorporated solid
Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug
Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug Ilse A. Rasmussen Afd. for Plantebeskyttelse og Skadedyr Forskningscenter Flakkebjerg Danmarks JordbrugsForskning Frøukrudt Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Afgrøde/ ukrudt
dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk
dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium
Vejret i vækståret september 2002 august 2003
Markbrug nr. 287 2003 Markbrug nr. 287 December 2003 Vejret i vækståret september 2002 august 2003 Birgit Sørensen og Iver Thysen, Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø Ministeriet for Fødevarer, Landbrug
Fosfor det er noget vi mangler
Fosfor det er noget vi mangler Et makronæringsstof, der opfører sig som et mikronæringsstof Livsvigtig for alle levende organismer Fosforregler Fosforregulering har erstattet arealkrav til husdyr Fosforloftet
Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt
Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Den gunstige effekt af kløvergræs i sædskiftet afhænger meget etableringen kløvergræsset, og det kommer bl.a. an på valg af efterafgrøder og gødskningsstrategi
Oversigt over Landsforsøgene 2014
Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent
https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste...
Side 1 af 5 Du er her: LandbrugsInfo > Økologi > Planteavl - økologi > Ukrudt > Nyt dyrkningssystem til effektiv ukrudtsbekæmpelse og optimeret dyrkning af Oprettet: 20-04-2015 Nyt dyrkningssystem til
Spindhør. Etablering. Blomstrende hørmark Foto: Bodil E. Pallesen, AgroTech
Side 1 af 5 Spindhør Spindhør dyrkes først og fremmest for at udnytte fibrene til tekstilprodukter. Blår fra tekstilproduktionen kan også indgå i en række industrielle anvendelser, såsom isolering, papir
VINTERRAPS. Irene Skovby Rasmussen, VKST
VINTERRAPS Irene Skovby Rasmussen, VKST Vinterraps i foråret 2018 Status i rapsmarkerne? Gødskning hvordan fordeler vi gødningen? Ukrudt opfølgende behandlinger Vækstregulering kan det betale sig? Skadedyr
Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002
Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002 070400808 Alternativt koncept til nedfældning af svinegylle i vinterhvede Til Oversigt Landscentret, Planteavl Udkærsvej 15, Skejby 8200 Århus N. Forsøgsplanen
Delt gødning. Split-application of fertilizer. 302-2009 Annual Report. Otto Nielsen. [email protected] +45 54 69 14 40
2-09 Annual Report Delt gødning Split-application of fertilizer Otto Nielsen [email protected] +45 54 69 NBR Nordic Beet Research Foundation (Fond) Højbygårdvej, DK-49 Holeby Borgeby Slottsväg
Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt
Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt Jan Baunsgaard Pedersen, BJ-Agro Høje udbytter I melkartofler der får du som regel det udbytte du fortjener Udbyttet afhænger af en lang række faktorer. Jo flere
Oversigt over Landsforsøgene 2014
Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent
Roerne en fantastisk miljøafgrøde? Kristoffer Piil, SEGES
Roerne en fantastisk miljøafgrøde? Kristoffer Piil, SEGES Roer kvælstofudvaskning og klimaaftryk Forsøg med måling af udvaskning sådan virker sugeceller Udvaskning fra roer i forhold til andre afgrøder
Nr 10 Såtider og udsædsmængder i vinterhv. Nr 2 Vinterbygsorter. Nr 1 Kvælstofeffekten af svinegylle til vinterraps før såning
Nr 10 Såtider og udsædsmængder i vinterhv Nr 2 Vinterbygsorter Nr 1 Kvælstofeffekten af svinegylle til vinterraps før såning 0 250 meter Djursland Landboforening Planter og Natur Føllevej 5, Følle, 8410
Hvor sultne er de Østdanske jorde - hvad er potentialet i større udbytte i jagten på et nyt udbytteløft?
Hvor sultne er de Østdanske jorde - hvad er potentialet i større udbytte i jagten på et nyt udbytteløft? Andreas Østergaard, agronom, DLG Øst Gevinster i jagten på et nyt udbytterløft Stort set alle undergødsker
Græsrodsforskning. -mekanisk tidselbekæmpelse i rækkesået vårbyg med radrensning og klipning af tidseltoppe. Stenalt Land- og Skovbrug,
Græsrodsforskning -mekanisk tidselbekæmpelse i rækkesået vårbyg med radrensning og klipning af tidseltoppe. Stenalt Land- og Skovbrug, i samarbejde med Kronjysk Landboforening og Direktoratet for FødevareErhverv
Gødningsaktuelt. Gødskningsstrategi for vinterhvede. Gødskning af frøgræs. YaraVita Brassitrel Pro. Gødskning af vårsæd. Gødskning af vinterrug
Gødningsaktuelt Nr. 2 marts 2014 1. årgang www.yara.dk Gødskningsstrategi for vinterhvede Den tidlige vækststart giver en lang vækstsæson, det øger gevinsten ved delt gødskning. Gødskning af frøgræs Som
Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg
Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg Vårbyg har givet gode udbytter i sædskifteforsøget i 2007, hvorimod vinterhveden har skuffet Af Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard,
Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning
Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Hvidkløver er en flerårig bælgplante, der formerer sig ved krybende rodslående stængler. Hvidkløverens blomster er samlet i et hoved
B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber
B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber Projektets formål: At få økologiske landmænd til at udnytte efterafgrøders potentiale maksimalt for at få: * en bedre økonomi i økologisk
Udbyttepotentiale i raps. Planteavlsdag januar Ditte Clausen
Udbyttepotentiale i raps Planteavlsdag januar 2019 Ditte Clausen Flotte og kraftige marker Fantastisk udgangspunkt før vinter Potentiale i vinterraps DEKALBs sorter har genetik til 9-10 tons pr/ha hvorfor
Gødningslære A. Faglærer Karin Juul Hesselsøe
Faglærer Karin Juul Hesselsøe Gødningslære er enkelt Gødningslære er enkelt For lidt Gødningslære er enkelt Alt for meget Det kan være svært at finde balancen Planter består mest af sukkerstoffer Kulhydrater
Vårraps. Markplan/sædskifte. Etablering
Side 1 af 7 Vårraps Formålet med dyrkning af raps er et stort frøudbytte, med et højt udbytte af olie og protein og med et lavt indhold af glucosinolat og erucasyre. Under danske forhold høstes typisk
Havre. Markplan/sædskifte. Etablering. Dyrkning af havre kan flere formål: produktion af foderkorn produktion af grynhavre dæksæd for udlæg
Side 1 af 6 Havre Dyrkning af havre kan flere formål: produktion af foderkorn produktion af grynhavre dæksæd for udlæg Foto: Jens Tønnesen Markplan/sædskifte Havre kan dyrkes på alle jordtyper. Ved dyrkning
Dyrkning af hestebønner i 2017 sådan! v. Casper Andersen
Dyrkning af hestebønner i 2017 sådan! v. Casper Andersen Indhold Jordtype og forfrugt Plantetal P og K? Sortsvalg Ukrudtsbekæmpelse Svampe Skadedyr Disciplin med sprøjten! Jordtype og forfrugt 4 foregående
Ital. rajgræs Hybrid rajgræs
Ital. rajgræs Hybrid rajgræs Dyrkningsvejledning Italiensk rajgræs og hybrid rajgræs Italiensk rajgræs er en tidlig og kraftigt voksende græsart. Den har lavere persistens og er mindre vinterfast end alm.
Elefantgræs. Markplan/sædskifte. Etablering. Elefantgræs (Miscanthus) kan anvendes til en række formål såsom:
Side 1 af 5 Elefantgræs Elefantgræs (Miscanthus) kan anvendes til en række formål såsom: Råmateriale til produktion af plader til f.eks. bilindustrien Tækkemateriale Vækstmedium (som spaghnumerstatning)
Opsamling på dyrkningserfaringer ved økologisk rapsdyrkning.
Opsamling på dyrkningserfaringer ved økologisk rapsdyrkning. Resultater af interviews og planteanalyser i 2015 og 2016 I efteråret 2015 er der etableret 18 økologiske vinterrapsmarker, hvorfra der er indsamlet
Effekt og eftervirkning af efterafgrøder
Effekt og eftervirkning af efterafgrøder Elly Møller Hansen og Ingrid K. Thomsen Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø Forskningscenter Foulum A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige
Salg af handelsgødning i Danmark 2013/2014
Salg af handelsgødning i Danmark 2013/2014 Juni 2015 SALG AF HANDELSGØDNING I DANMARK 2013/2014 Kolofon Salg af handelsgødning i Danmark 2013/2014 Denne vejledning er udarbejdet af Ministeriet for Fødevarer,
DYRKNINGSVEJLEDNING FOR GRØNNE ÆRTER 2011
DYRKNINGSVEJLEDNING FOR GRØNNE ÆRTER 2011 JORDBEHANDLING Betingelsen for en god og ensartet fremspiring og dermed et godt udbytte er et godt såbed. Når jorden er tjenlig, fældes og jævnes den, skal den
Gødningsanbefalinger i nobilisklippegrønt. Claus Jerram Christensen, Dansk Juletræsdyrkerforening Lars Bo Pedersen, Skov & Landskab, KU-LIFE
Gødningsanbefalinger i nobilisklippegrønt Claus Jerram Christensen, Dansk Juletræsdyrkerforening Lars Bo Pedersen, Skov & Landskab, KU-LIFE Baggrund Adskillige ældre undersøgelser Udelukkende grenkransgrene
Økologisk alm. rajgræs Dyrkningsvejledning
Økologisk alm. rajgræs Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Alm. rajgræs er en tuegræs og en flerårig plante, som anvendes i blandinger til slæt og afgræsning. Alm. rajgræs er den mest anvendte
ÆRTER FØR FREMSPIRING EFTER FREMSPIRING
Ukrudtsbekæmpelse - generelt i bønner & ærter Bønner og ærter er mere følsomme overfor ukrudtsmidler end korn og raps. Der er færre alternativer til bekæmpelse af ukrudt. Færre alternativer i bønner sammenlignet
