Europe Direct er en service, der har til formål at hjælpe med at besvare Deres spørgsmål om Den Europæiske Union. Frikaldsnummer (*):

Lille Floragade

Denne publikation udgives af Generaldirektoratet for Miljø. Den findes også på GD for Miljøs hjemmeside for unge og miljøet : http ://ec.europa.eu/environment/youth/index_da.html Manuskript : Benoît Coppée Illustrationer : Nicolas Viot Produktion : European Service Network Europe Direct er en service, der har til formål at hjælpe med at besvare Deres spørgsmål om Den Europæiske Union Frikaldsnummer (*): 00 800 6 7 8 9 10 11 (*) Nogle mobiloperatører tillader ikke opkald til 00 800-numre eller tager betaling for sådanne opkald. Yderligere oplysninger om EU fås på internet via Europa-serveren (http ://ec.europa.eu). Bibliografiske data findes bagest i denne publikation. Luxembourg : Kontoret for De Europæiske Fællesskabers Officielle Publikationer, 2009 ISBN 978-92-79-11958-3 doi 10.2779/24650 De Europæiske Fællesskaber, 2009 Eftertryk tilladt med kildeangivelse. Printed in Belgium TRYKT PÅ GENBRUGSPAPIR, SOM HAR FÅET TILDELT EU-MILJØMÆRKET FOR GRAFISK PAPIR (HTTP://EC.EUROPA.EU/ECOLABEL)

Tom viser sin veninde Flora rundt i sin by, Dankøbing. Hun ankom i går morges fra sin solbeskinnede ø, den blå ø. I dag er det gråvejr i byen. Det er en dag uden sol. En kedelig dag. En lidt trist dag. - Jeg havde forestillet mig din by anderledes! siger Flora gennem sit orange tørklæde, som hun har bundet fast om næsen. Her lugter ikke så godt Tom rynker brynene. - Det må du undskylde, siger Tom. Denne gade hedder Morgenfruegade men der er alt for mange biler 1

Midt i Morgenfruegade holder alle de mange biler stille. De starter en hornkoncert. Dyyyyt! Bååååååt! Dyyyyyt! Flora holder sig for ørene. Hun har aldrig hørt så meget larm før. Pludselig får hun øje på Lilli, den lille ræv, der sidder bag gitret ind til parken. - Se dér, Tom! Jeg har fået øje på Lilli! Hun venter på os derovre med sine små ræveunger! Lad os løbe over til hende! Tom griber Flora i hånden. - Stands, Flora! Vi er nødt til at gå over gaden i fodgængerovergangen! 2

Men pludselig taber chaufføren af en rød bil, der sidder fast i køen, tålmodigheden. Han speeder op, så dækkene hviner, bilen styrter frem og kommer op på fortovet. Det er hr. Jensen, der sidder bag rattet. Han er den mest utålmodige chauffør i hele Dankøbing. Bilen rammer Flora på armen. Sidespejlet bliver viklet ind i vores venindes hvide kjole, så hun bliver svinget helt rundt. Hun falder om. Tom udstøder et forskrækket skrig. Lilli stiller sig beskyttende foran sine små unger. 3

Flora er såret. Ved skulderen trænger små dråber blod ud gennem den hvide kjole. Hendes øjne er lukkede. Hr. Jensen kommer hurtigt ud af bilen. Han er helt ude af sig selv. - Åh, nej, hvad har jeg dog gjort?! Hvad har jeg dog gjort?! Tom rører blidt ved sin venindes kind. Flora åbner øjnene. - Det skal nok gå, siger han sagte. Lilli og hendes små ræveunger er kommet over gaden. - Lilli, råber Tom, løb hen efter fru Pedersen, sygeplejersken! Så finder jeg hr. Hansen, Dankøbings politibetjent! Han er nødt til at komme og få sat orden på dette forfærdelige kaos! 4

Hr. Jensen skjuler ansigtet i hænderne. - Hvad har jeg dog gjort?! Men hvad har jeg dog gjort?! Flora vil rejse sig op, men Tom presser hende ned igen. - Lig stille, Flora! Det er bedst for dig! Lillis fire små ræveunger sidder rundt omkring Floras hoved. De giver hende den blødeste pude. Tom giver Floras hånd et lille klem for at holde modet oppe på hende. 5

6

Morgenfruegade er en barsk gade. Bilerne bliver ved med at tude og dytte. Nogle af de utålmodige bag rattet ruller vinduet ned. De skælder højlydt ud. En vred mand råber: - Sig mig, er denne trafikprop ikke snart færdig? Hvem ejer den grønne bil foran mig? Kør nu! Hurtigere! Jeg kommer for sent! - Dyyyyt! Bååååååt! Dyyyyt! svarer alle bilerne. Et vredt glimt lyser op i Toms øjne. - Flora, jeg kan ikke efterlade dig her! Er der ikke nogen, der kan hjælpe mig med at finde hr. Hansen?! Ved disse ord springer Uldtot, den kvikkeste af de små ræveunger, op. Den slikker Toms hånd. - Fint, jeg har forstået, smiler Tom. Vil du hente hr. Hansen? Så løb bare! Af sted med dig! Flora skærer ansigt. Tom siger bekymret: - Gør det meget ondt? Flora ryster tappert på hovedet. Men det er på høje tid, at fru Pedersen kommer. Floras kjole bliver rødere og rødere ved skulderen. 7

Tom tørrer Flora over panden med det orangefarvede tørklæde. Hun smiler. Et stykke væk kan man høre en dyb stemme. Den lyder vred. Det er hr. Hansen. Uldtot løber ved siden af ham. - Det er på høje tid, at jeg får skabt orden på dette kaos, tordner hr. Hansen. En chauffør speeder kraftigt op. Vroom! Vroom! Vroom! Vroooooom! Hr. Hansen tager den strenge mine på. Han siger til manden bag rattet: - Sig mig lige, kan du ikke være lidt mere tålmodig! Hver gang din bil siger «Vroom! Vroom! Vroom! Vroooooom», forurener den til ingen verdens nytte! Denne forurening ender som en boble rundt om jorden! Den forhindrer varmen i at slippe væk fra jorden! Det er en af grundene til, at vores planet er ved at blive alt for varm! 8

Hr. Jensen har sat sig ind i sin bil. - Hvad har jeg dog gjort?! Men hvad har jeg dog Tom bliver irriteret og siger til hr. Jensen: - Det ville måske være en bedre idé, hvis du fortæller alle disse utålmodige mennesker, at forureningen har en stor del af ansvaret for overophedningen af vores planet! I stedet for at sidde der og klynke... 9

Hr. Jensen smiler. - Det var sørme en god idé, så vil jeg også føle, at jeg gør lidt nytte... Hr. Jensen går hen til de andre biler, der holder stille. Han henvender sig til chaufføren i en blå bil. Det er Annas mor. - Sig mig, er du klar over, hvad der sker, når din bil siger «Vroom! Vroom! Vroom! Vroom! Vroooooom!», så forurener 10

Tom smiler. Anna stiger ud af bilen med sin cello. Hun er meget vred. - Altså, jeg vil hellere GÅ til min spilletime! Hvis alle de her «Vroom! Vroom! Vroom! Vroooooom!» er så skadelige for jorden, så så går jeg altså, mor! Der er heller ikke så langt. Der er kun to kænguruhop derhen! Det kan da slet ikke betale sig at tage bilen! Det er der slet ikke nogen grund til! Men så stemmer bilerne i Morgenfruegade igen i med deres koncert. Dyyyyt! Bååååååt! Dyyyyyt! Anna råber: - Det er jo jer selv, der er trafikproppen! I dytter af jer selv! Hvor er I altså dumme! 11

Anna tager celloen på ryggen. Hun smutter ud og ind mellem bilerne. Med bestemte skridt går hun hen mod Dankøbings musikakademi. Hendes mor følger efter hende. - Anna, kom tilbage! Kom ind i bilen! - Nej, svarer Anna. Jeg vil aldrig mere tage til akademiet i bil! Vi bor jo ikke ret langt væk! For øvrigt GÅR alle mine venner derhen! Jeg er så misundelig på dem! De kan alle sammen fortælle spændende historier fra deres gåtur! De har det sjovt! Og for øvrigt er det sundt at gå! Hoppetihip! Hoppetihop! - Anna, kom tilbage! - Nej! Jeg vil aldrig mere køre i bil til akademiet! 12

Åh! Der kommer Lilli! Hun følges med Dankøbings borgmester og en ung kvinde. - Der kommer sygeplejersken, råber Tom. Fru Pedersen knæler ned ved siden af Flora. Hun knapper blidt knapperne i den hvide kjole op. Borgmesteren ser bekymret til. Tom rynker brynene. Flora klemmer sin vens hånd meget hårdt. 13

Fru Pedersen smiler. - Din skade er ikke så alvorlig, min søde ven! Et plaster, en lille forbinding, og det eneste, der er tilbage om et par dage, er et ubehageligt minde! - Pyh ha, udbryder borgmesteren lettet og tørrer sveden af panden. Flora, jeg er ulykkelig over at give dig et så dårligt indtryk af vores by Tom retter sig op. Midt i symfonien af dyyyyt! bååååååt! vender han sig om mod borgmesteren. - Det kan ikke blive ved på denne måde! Der må gøres noget! Den smalle Morgenfruegade er alt for larmende, alt for farlig, alt for grå, alt for 14

- Du har helt ret, Tom, svarer borgmesteren. Efter denne ulykke er jeg nødt til at træffe en beslutning. Jeg kunne godt tænkte mig at Nej, jeg beslutter at Ja, jeg beslutter simpelthen at lukke Morgenfruegade for al trafik! Rosa smiler. - Sikken god idé, siger den lille pige. Åh nej, min hvide kjole er fyldt med blodpletter, og den er også meget snavset. - Det er bilernes udstødningsgas siger fru Pedersen. 15

Noget tid senere En varm sol skinner ned over Dankøbing. Borgmesteren har ikke spildt tiden. Han har holdt sit løfte. Morgenfruegade er blevet lavet helt om. Borgmesteren holder tale for beboerne. - Kære medborgere! Det er mig en stor glæde at kunne indvie denne nye gade! En ny gade, hvor bilerne ikke længere er velkomne! Naturligvis er busser og biler nødvendige naturligvis benytter vi os af alle disse transportformer men vi må ikke glemme alle fordelene ved ro og stilhed, ren luft, gåture, sikkerhed osv. Og her i dag vil jeg gerne takke to personer 16

Borgmesteren lægger en hånd på hr. Jensens skulder. - Hr. Jensen har tilbudt at lave en rute gennem byen for at lære Dankøbings børn at færdes sikkert i byen! Helt sikkert! Alle klapper ad hr. Jensen. Han er helt rørt. - Og jeg vil også takke vores veninde Flora for hendes store mod Alle klapper højt. Borgmesteren går hen til et klæde, der skjuler den nye gades navn. - Derfor har jeg besluttet, at vores nye gade skal hedde Lille Floragade! 17

18 Alle Dankøbings borgere klapper begejstret. Men så lægger borgmesteren en finger på læben og tysser. Stilheden sænker sig over Lille Floragade. En fin, yndefuld og let musik stiger, stiger, stiger op mod himlen. Åh! Det er Anna! Det er Anna og hendes cello! Hvor det lyder smukt! Hvor var det en god idé at bede Anna spille til indvielsen af Lille Floragade! Sikken dejlig musik! Lidt længere væk træner børnene allerede på den nye rute. De lærer færdselsreglerne. Under hr. Jensens opmærksomme, venlige blik.

Jeg er meget glad for at lære jer færdselsreglerne på den måde kan jeg råde bod på det, jeg har gjort Flora går hen til hr. Jensen. - Jeg er snart helt rask igen, hr. Jensen jeg er meget glad for at møde dig her. Jeg synes, at du gør et flot stykke arbejde 19

Tom går hen til Flora. - Flora, i morgen skal du tilbage til din ø. Jeg vil gerne give dig denne smukke blomst. For at fortælle dig, at jeg En fugl flyver hen over Lille Floragade. Den fløjter højt af glæde. Man kan ikke høre, hvad Tom siger til Flora. Men det gør nok ikke heller ikke noget. - I lige måde, Tom, jeg Igen fløjter fuglen lystigt. - I morgen tager jeg med dig ned til havnen. Vi går derned. Din sejlbåd venter på dig. Den sejler dig tilbage til den blå ø. På vejen derned vil vi fortælle mange andre smukke historier. 20

Europa-Kommissionen Lille Floragade Luxembourg : Kontoret for De Europæiske Fællesskabers Officielle Publikationer 2009 20 s. 16,2 x 22,9 cm ISBN 978-92-79-11958-3 doi 10.2779/24650 Denne publikation kan fås gratis så længe lager haves ved henvendelse til følgende adresse : Europa-Kommissionen Generaldirektoratet for Miljø Info Center (BU9-0/11) B-1049 Bruxelles http ://bookshop.eu/

KH-78-09-679-DA-C