Akkreditering. Bygningskonstruktøruddannelsen ved Vitus Bering DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Akkreditering Bygningskonstruktøruddannelsen ved Vitus Bering DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Akkreditering Bygningskonstruktøruddannelsen ved Vitus Bering 2004 Indstilling i forbindelse med akkrediteringen af bygningskonstruktøruddannelsen DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Indhold Indstilling 2004 Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Vester Kopi Eftertryk med kildeangivelse er tilladt Bemærk: Danmarks Evalueringsinstitut sætter komma efter Dansk Sprognævns anbefalinger. ISBN 87-7958-192-7 1 Indledning 3 1.1 Indstillingens indhold 3 1.2 Organisering 3 2 Indstilling 5 3 Vurdering af kriterieopfyldelsen 7 3.1 Profil, formål og målsætninger (kriterium 1-4) 7 3.2 Struktur og indhold (kriterium 5-24) 9 3.3 Internationalisering (kriterium 25) 14 3.4 Organisation, miljø og faciliteter (kriterium 26-29) 15 3.5 Undervisere (kriterium 30-33) 16 3.6 Studerende (kriterium 34) 17 3.7 Eksamener og prøver (kriterium 35-39) 18 3.8 Kvalitetssikring (kriterium 40) 19

1 Indledning 1.1 Indstillingens indhold Denne indstilling er EVA s bidrag til Undervisningsministeriets beslutningsgrundlag vedrørende fortsat godkendelse af tildeling af professionsbachelortitlen. Der er foretaget en samlet vurdering af bygningskonstruktøruddannelsen på Vitus Bering i forhold til de kriterier der er fastlagt for professionsbacheloruddannelserne. Vurderingen er foretaget på baggrund af institutionens redegørelse og dokumentation for opfyldelse af professionsbachelorkriterierne. Desuden er informationer og indtryk fra EVA s besøg på institutionen indgået i vurderingen. Dokumentationsindsamlingen er principielt afsluttet efter besøget på institutionen. Efterfølgende er der i nogle tilfælde medtaget dokumentation som er formuleret før besøgsdagen, mens dokumentation som er formuleret efter besøget, ikke er kommet i betragtning. Efter besøget kan der således være sket ændringer på institutionen som ikke indgår i vurderingsgrundlaget for denne akkreditering. For fremtidige akkrediteringer vil dokumentation fremsendt efter besøget ikke komme i betragtning uanset tidspunktet for formulering. Det skal bemærkes at kriterierne ikke vægter lige, og at indstillingen er foretaget på baggrund af en samlet vurdering af uddannelsesinstitutionen i forhold til professionsbachelorkriterierne. De områder i professionsbachelorkriterierne der vægter mere i vurderingen, vedrører bl.a. forhold som forskningstilknytning, praktik og undervisernes kvalifikationer. For at understøtte den samlede vurdering indeholder indstillingen en systematisk vurdering af de enkelte kriterier der ligger til grund for akkrediteringen. Gennemgangen af det enkelte kriterium indeholder en vurdering af om kriteriet er opfyldt, delvist opfyldt eller ikke opfyldt. I den forbindelse angives i hvert tilfælde den skriftlige dokumentation der ligger til grund for vurderingen. Som hovedregel henvises kun til en eller enkelte dokumentationskilder for hvert kriterium, også selvom institutionen i sin redegørelse henviser til flere kilder for opfyldelse af samme kriterium. Som retningslinje henvises til den dokumentation der ligger tættest på regelgrundlaget for uddannelsen, dvs. uddannelsesbekendtgørelse, studieordning osv. i nævnte rækkefølge. Besøgene nævnes eksplicit i de tilfælde hvor det skønnes nødvendigt at uddybe vurderingsgrundlaget for et kriterium. Den viden der blev indsamlet under besøgene, er dog indgået i vurderingen af alle relevante kriterier. I de tilfælde hvor kriteriet er delvist eller ikke opfyldt, er der angivet en begrundelse herfor. I enkelte tilfælde gælder dette også hvor kriteriet er opfyldt. 1.2 Organisering I forbindelse med akkrediteringen har EVA nedsat en faglig ekspertgruppe der har haft ansvaret for at vurdere de kriterier der forudsætter en fagspecifik indsigt. Ekspertgruppens medlemmer er: Arkitekt MAA Otto Käszner, selvstændigt arkitektfirma Cand.psych. og MBA Hans Jørgen Knudsen, regionschef og lektor ved Danmarks Erhvervspædagogiske Læreruddannelse. EVA har haft det metodiske og praktiske ansvar for akkrediteringen og har desuden også haft et selvstændigt ansvar for at vurdere de kriterier der relaterer sig til rammer og procedurer for uddannelsen. EVA s projektgruppe består af evalueringskonsulenterne Tommy Hansen og Anette Dørge Jessen. Indstilling 3

Indstilling 4

2 Indstilling Ud fra en samlet vurdering af bygningskonstruktøruddannelsen ved Vitus Bering i forhold til professionsbachelorkriterierne indstilles det at Vitus Bering får en betinget godkendelse til fortsat at tildele studerende på uddannelsen titlen som professionsbachelor. Nedenstående betingelser skal være opfyldt og dokumenteret over for Danmarks Evalueringsinstitut senest to år fra en dato fastsat af Undervisningsministeriet. Det er EVA s vurdering at uddannelsen overvejende tilgodeser professionsbachelorkriterierne, men en indstilling om endelig godkendelse forudsætter: at skolen i forbindelse med næstkommende revision af studieordningen reviderer formuleringen af uddannelsens målsætning således at det eksplicit fremgår at uddannelsen giver forudsætninger for videreuddannelse (kriterium 1). at uddannelsen inddrager forskningsmetode og videnskabsteori i undervisningen (kriterium 15). at skolen sikrer at erfaringerne fra praktik inddrages i undervisningen (kriterium 17). at uddannelsens praktik udvides til mindst 20 uger svarende til 30 ECTS-point (kriterium 18). at skolen iværksætter initiativer der sikrer at der i højere grad sker en udveksling af viden mellem praktikstedet og uddannelsen, fx ved at udvide formatet for den skriftlige tilbagemelding fra praktikstedet eller ved at gennemføre opfølgningsaktiviteter der styrker tilbagemelding fra praktiksted til uddannelsen (kriterium 21). at skolen udarbejder retningslinjer for plan og indholdsbeskrivelse for praktikken (kriterium 22). at skolen sikrer at en betydelig større del af underviserne har formelle faglige kvalifikationer der ligger over afgangsniveauet for uddannelsen (kriterium 31). Indstilling 5

Indstilling 6

3 Vurdering af kriterieopfyldelsen 3.1 Profil, formål og målsætninger (kriterium 1-4) Kriterium 1: Der skal være formuleret et formål for uddannelsen. Formålet skal være formuleret under hensyntagen til to principper: 1) at de studerende erhverver sig et grundlag for at udøve erhvervsfunktioner og at fungere selvstændigt inden for det eller de professions- eller erhvervsområder som uddannelsen retter sig imod, og 2) at de studerende skal erhverve sig forudsætninger for videreuddannelse, herunder gennem masteruddannelser og særlige kandidatuddannelser. Kriteriet er delvist opfyldt. Dokumentation: Bekendtgørelse om bygningskonstruktøruddannelsen, BEK nr. 682 af 11.07.2001 (herefter omtalt som uddannelsesbekendtgørelsen) kapitel 1, 1, Studieordning for bygningskonstruktøruddannelsen med afstigning til byggetekniker AK og kort- og landmålingstekniker AK (revideret juni 2004), kapitel 2, afsnit 2.1 Begrundelse: Uddannelsens formål er ikke formuleret under hensyntagen til begge principper. Det beskrevne formål relaterer sig alene til det første princip vedrørende erhvervsudøvelse. Det andet princip vedrørende forudsætninger for videreuddannelse er ikke ekspliciteret i uddannelsens formål. Det fremgår imidlertid af skolens samarbejdsaftale med Aalborg Universitet (AAU) fra oktober 2001 at de to institutioner i praksis arbejder på at opnå merit for uddannelsen. Naturlige overbygningsuddannelser i Danmark er, ifølge skolen, Master i Technology Management der udbydes på AAU, og Master i Brand der udbydes på Danmark Tekniske Universitet (DTU). Som led i skolens internationale aktiviteter deltager skolen i et EU-projekt (Leonardo-projekt/EUREMAC) om udvikling af masteruddannelser inden for Project Management, Construction Management og Facilities Management. Skolen må i forbindelse med næstkommende revision af studieordningen revidere formuleringen af uddannelsens målsætning så det eksplicit fremgår at uddannelsen giver forudsætninger for videreuddannelse. Desuden må skolen, for at realisere formålet, arbejde på at opnå meritaftaler med både AAU og DTU og relevante udenlandske universiteter. Uddannelsens mål er på tilfredsstillende vis gjort offentligt tilgængeligt i uddannelsens bekendtgørelse, rammestudieordning for de fem bygningskonstruktørskoler og skolens egen studieordning. Kriterium 2: I forlængelse af formålet skal uddannelsens faglige profil være beskrevet. Det skal være klart hvad der udgør de centrale og fundamentale dele/fag der danner uddannelsens identitet (kernefaglighed), og hvad der udgør supplerende fagområder der i højere grad kan betragtes som støttefag, tilvalg eller specialiseringer. Dokumentation: studieordningen kapitel 3, afsnit 3.3 (obligatoriske del) og afsnit 3.4 (valgdelen), studieorienteringer for 1.-7. semester. Indstilling 7

Kriterium 3: Uddannelsens formål skal være operationaliseret i målsætninger som er på et tilstrækkeligt præcist niveau til at disse kan lægges til grund for en vurdering/evaluering. Dokumentation: studieorienteringer 1.-7. semester hvor der er angivet mål for hvert semester. Kriterium 4: Uddannelsesinstitutionen skal have viden om hvorvidt målsætningerne nås. Dokumentation: aftagerundersøgelsen Medarbejdere i bygge- og anlægssektoren med videregående teknisk uddannelse ved Dansk Byggeri, brugertilfredshedsundersøgelse 2004 for Bygge- og Anlægsdivisionen Vitus Bering, censorindberetninger. Indstilling 8

3.2 Struktur og indhold (kriterium 5-24) Kriterium 5: Uddannelsens struktur skal være i overensstemmelse med gældende regler og retningslinjer. Det betyder blandt andet at uddannelsen er mellem tre og fire år svarende til 180 og 240 ECTSpoint (European Credit Transfer System). Dokumentation: uddannelsesbekendtgørelsen kapitel 1, 2. Kriterium 6: Uddannelsen skal omfatte både teori og praktik i en kombination således at der udveksles værdier og kundskaber mellem uddannelsen og professionen/erhvervslivet, og således at centrale tendenser i professionen/erhvervslivet nemt og hurtigt inddrages i uddannelsen. Dokumentation: studieordningen kapitel 3 ( Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse ) og kapitel 8 ( Praktik ). Kriterium 7: Uddannelsen skal indeholde et bachelorprojekt der er en større selvstændig opgave, og som har et omfang svarende til mindst 10 ECTS-point. Projektet gennemføres således at den studerende tilegner sig særlig indsigt i et afgrænset emne/område/problem der er centralt i forhold til professionen, og som ligger inden for den faglige profil. Dokumentation: studieordningen kapitel 3, afsnit 3.6 ( Valgdelens specialeforløb og deres mål ), studieorientering for 7. semester (valgfrit speciale). Kriterium 8: It skal indgå i undervisningen både som redskab, pædagogisk metode og som et middel til informationsformidling. Dokumentation: redegørelsen, projektrapport vedrørende UNIKT-projektet, bilaget Software i EDB-lokalerne. Kriterium 9: Uddannelsen skal sikres nem og hurtig inddragelse af viden om forskning og forskningsresultater inden for uddannelsens fagområde blandt andet gennem samarbejde med universiteter og/eller sektorforskningsinstitutioner. Dokumentation: samarbejdsaftale med AAU fra oktober 2001 om bl.a. 1) meritaftale, 2) rekvisition af undervisning fra Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultets institutter på lige fod med andre fakulteter på AAU, 3) gæstelektorstillinger for undervisere ved Vitus Bering om deltagelse i undervisning, forskning og faglig udvikling, 4) efteruddannelsesnetværk inden for udvalgte områder herunder formidling af nye forskningsresultater for undervisere på Vitus Bering, 5) gæsteforelæsninger, 6) deltagelse i efter-/videreuddannelsesuge under Livslang Uddannelse, 7) videreuddannelse af undervisere på Vitus Bering (kandidat- og masteruddannelser), 8) pædagogiske kurser, 9) fælles forsknings- og udviklingsprojekter, 10) adgang til AAU s universitets- Indstilling 9

biblioteks forskningsdatabase; samarbejdsaftaler med udenlandske universiteter; projektdokument for ECOBUILD (Leonardo-projekt). Begrundelse: Skolen lever op til kriteriet idet der foreligger dokumentation for at skolen har indgået samarbejdsaftale med AAU og en række udenlandske universiteter. Af besøget fremgik det at der konkret er fulgt op på en række af punkterne i aftalen med AAU. Det gælder deltagelse i fælles forsknings- og udviklingsprojekter, videreuddannelse for undervisere på Vitus Bering samt brug af gæsteforelæsere fra AAU. Ud over samarbejdsaftalen med AAU har skolen et formaliseret samarbejde med en række udenlandske universiteter om udvikling og implementering af forskningsresultater vedr. miljøvenlig projektering (Leonardo-projekt/ECOBUILD). Kriterium 10: Den faglige profil skal understøttes af obligatoriske uddannelseselementer. Dokumentation: studieordningen kapitel 3, afsnit 3.3 (obligatoriske del), studieorienteringer for 1.-6. semester (den obligatoriske del). Kriterium 11: Som supplement til uddannelsens obligatoriske uddannelseselementer skal der i det omfang det er relevant, være valgfrie fag der giver mulighed for forskellig profilering af uddannelsen, ligesom de tjener til udvikling blandt de studerende. Dokumentation: studieordningen kapitel 3, afsnit 3.6 (valgdelen), studieorientering for 7. semester (valgdelen). Kriterium 12: Undervisningens vidensgrundlag skal inddrage resultater af såvel dansk som international forskning samt forsøgs- og udviklingsarbejder. Dokumentation: Inddragelse af resultater af dansk forskning: lærebogs- og kompendieliste for bygningskonstruktøruddannelsen (juli 2004). Primære kildehenvisninger er SBI-anvisninger fra By og Byg og BPS-publikationer.. Inddragelse af resultater af international forskning: revideret studieorientering for 5. semester fra august 2004. Inddragelse af resultater af forsøgs- og udviklingsarbejder : projektbeskrivelse for BygSolprojektet, projektbeskrivelse for UNIKT-projektet, projektbeskrivelse for Problembaseret Læring, pædagogiske lærervejledninger 1.- 6. semester. Begrundelse: Kriteriet er opfyldt idet der foreligger dokumentation for at danske såvel som internationale forskningsresultater samt forsøgs- og udviklingsarbejder indgår i undervisningen. Resultater af dansk forskning indgår som en kontinuerlig del af uddannelsen (jf. lærebogs- og kompendieliste). Resultater fra international forskning indgår i mere begrænset omfang og er relateret til skolens deltagelse i konkrete projekter. Et eksempel herpå er Leonardo-projektet ECOBUILD der har udløst et kursus på 5. semester om selektiv nedsivning og genanvendelse af materialer (jf. revideret studieorientering for 5. semester). Resultater fra forsøgs- og udviklingsarbejder indgår også i meget forskelligt omfang og med forskelligt sigte. BygSol-projektet har haft en afsmittende effekt på de studerendes valg af projektemner. UNIKT-projektet fra 2002 om udvikling af nye it-kompetencer i netbaseret skolesamarbejde har haft stor betydning for kvaliteten af den udlagte undervisning til Aarhus tekni- Indstilling 10

ske Skole. Udviklingsprojektet Problembaseret Læring fra 2000 anvendes direkte i undervisningen på alle semestre (jf. pædagogiske lærervejledninger fra 1.-6.semester). Kriterium 13: Ved tilrettelæggelse af uddannelsen, herunder praktikken, skal der anvendes undervisnings- og arbejdsformer der udvikler den studerendes selvstændighed, samarbejdsevne og refleksion. Dokumentation: pædagogiske lærervejledninger 1.-6. semester. Kriterium 14: Undervisningsformerne (herunder undervisnings- og praktikbaserede læringsformer) skal kombineres således at de sikrer realiseringen af uddannelsens formål og målsætninger. Dokumentation: pædagogiske lærervejledninger 1.-6. semester. Kriterium 15: Forskningsmetode og videnskabsteori skal inddrages i uddannelsen således at de studerende får mulighed for at følge og anvende forsknings- og udviklingsarbejde inden for fagområdet. Kriteriet er ikke opfyldt. Begrundelse: Der inddrages ikke forskningsmetode og videnskabsteori i uddannelsen. Skolen begrunder dette med at skolen ikke er en forskningsinstitution med forskningsforpligtelse. Skolen må fremover inddrage forskningsmetode og videnskabsteori i undervisningen. Kriterium 16: I undervisningen skal der inddrages resultater af nationale og internationale forsknings-, forsøgs- og udviklingsarbejder fra områder der er relevante for professionen og egnede til eksemplarisk at bidrage til at udvikle og anvende ny professionel viden. Dokumentation: Nationale forsknings-, forsøgs- og udviklingsarbejder: projektbeskrivelse for BygSol-projektet, projektrapport for UNIKT, projektrapport for Problembaseret Læring, projektbeskrivelse det digitale byggeri Internationale forsknings-, forsøgs- og udviklingsarbejder: projektdokument for Leonardoprojektet ECOBUILD, projektdokument for Leonardo-projektet EUREMAC. Kriterium 17: I undervisningen skal de studerendes erfaringer fra praktikforløb inddrages. Kriteriet er ikke opfyldt. Dokumentation: vedlagte eksempler på specialerapport og bachelorprojekt. Begrundelse: Kriteriet er ikke opfyldt idet erfaringerne fra praktik ikke indgår i undervisningen. Praktikkens tilbageløb til uddannelsen er begrænset til den studerendes valg af emner til specialerapport og bachelorprojekt på 7. semester. Skolen har ikke praksis for at afholde fællesmøder med de studerende der har afsluttet et praktikforløb, så der kan ske en spredning af erfaringer blandt de studerende og mellem studerende og undervisere. Afrapporteringen fra praktikforløbet er alene et anliggende mellem den studerende og skolens praktikkoordinator. Erfaringerne bliver derfor individualiserede og udnyttes alene af Indstilling 11

den enkelte studerende. Skolen må derfor sikre at erfaringerne fra praktik inddrages i undervisningen og spredes til resten af uddannelsen. Kriterium 18: Der skal indgå praktik i uddannelsen svarende til mindst 30 ECTS-point. Kriteriet er ikke opfyldt. Dokumentation: uddannelsesbekendtgørelsen kapitel 1, 2, stk. 6. Begrundelse: Det fremgår af uddannelsesbekendtgørelsen at praktikken er 10 uger hvilket svarer til 15 ECTS-point. Praktikken må udvides til mindst 20 uger svarende til mindst 30 ECTSpoint. Kriterium 19: Praktikken skal tilrettelægges med udgangspunkt i den enkelte professions erhvervsforhold og kompetencebehov sådan at den i kombination med uddannelsens øvrige dele bidrager til at de studerende udvikler professionel kompetence. Praktikken tilrettelægges med en progression mod det selvstændigt udøvende. Dokumentation: uddannelsesbekendtgørelsen kapitel 2, 4, stk. 3, og studieordningen kapitel 8 ( Praktik ), studieorientering 6. semester side 16. Kriterium 20: Praktikken skal tilrettelægges således at der sikres sammenhæng mellem erfaringsdannelse og teoridannelse. Dokumentation: fælles brochure for de fem bygningskonstruktørskoler Information om praktik side 2 ( Fakta om praktikordningen ): en virksomhed kan godkendes som praktiksted, når arbejdsopgaverne i firmaet er af en sådan art, at de kan varetages af en bygningskonstruktør. Kriterium 21: Praktikken skal føre til udveksling af viden, færdigheder og værdier mellem uddannelse og profession/erhvervsliv. Kriteriet er delvist opfyldt. Dokumentation: Retningslinier for praktikrapport Begrundelse: Der er dokumentation for at der sker en videnoverførsel fra praktiksted til den studerende i form af Retningslinier for praktikrapport og skema til brug for evaluering af praktikrapporten. Desuden afholdes en fælles evaluering for de studerende midtvejs i forløbet. Der foreligger imidlertid ikke dokumentation for at praktikken fører til udveksling af viden fra skolen og erhvervslivet/professionen. Skolen har i redegørelsen vedlagt eksempler på tilbagemeldinger fra praktiksteder, men disse er ikke fyldestgørende dokumentation for at denne udveksling finder sted. Skolen må derfor iværksætte initiativer der sikrer en højere grad af udveksling af viden mellem praktikstedet og uddannelsen. Dette kunne fx ske ved at udvide formatet for den skriftlige tilbagemelding fra praktikstederne eller ved at gennemføre opfølgningsaktiviteter der styrker tilbagemeldingen fra praktiksted til uddannelsen. Indstilling 12

Kriterium 22: Der skal være defineret og beskrevet mål med praktikken, og disse skal være udmøntet i en plan og en indholdsbeskrivelse for praktikken. Kriteriet er delvist opfyldt. Dokumentation: fælles brochure for de fem bygningskonstruktørskoler Information om praktik side 3 Praktikantens forventninger og opgaver, praktikkontrakt og studieorientering 6. semester side 19. Begrundelse: Kriteriet er kun delvist opfyldt idet der kun foreligger skriftlig dokumentation for praktikkens mål (jf. Information om praktik og studeorientering 6. semester). Der foreligger ikke en tilstrækkeligt udmøntet plan og indholdsbeskrivelse for praktikken. Praktikkontrakten er ikke fyldestgørende i den sammenhæng. Skolen må derfor udarbejde retningslinjer for plan og indholdsbeskrivelse for praktikken. Kriterium 23: Der skal foretages evaluering af de studerende i praktikforløbet på baggrund af eksplicitte og kendte kriterier og procedurer. Dokumentation: Retningslinier for praktikrapport og evalueringsskema. Kriterium 24: Der skal være åbenhed omkring og eksplicitte standarder for hvilke krav der stilles til en praktikvejleder/-instruktør og til et praktiksted. Dokumentation: fælles brochure for de fem bygningskonstruktørskoler Information om praktik side 3 ( Virksomhedens forventninger og opgaver ), praktikkontrakt og studieorientering 6. semester. Indstilling 13

3.3 Internationalisering (kriterium 25) Kriterium 25: Institutionen skal fremme udveksling af studerende gennem samarbejde med udenlandske uddannelsesinstitutioner i et omfang der er i overensstemmelse med uddannelsens formål og målsætninger. Dokumentation: oversigt over studentermobilitet, oversigt over internationale studerende. Indstilling 14

3.4 Organisation, miljø og faciliteter (kriterium 26-29) Kriterium 26: Det faglige og administrative ansvar for uddannelsen skal være placeret klart og entydigt. Dokumentation: organigram for Vitus Bering, funktionsbeskrivelser for uddannelseschef og uddannelsesleder. Kriterium 27: Uddannelsens ressourcegrundlag skal være tilstrækkeligt til at gennemføre og opretholde de nødvendige uddannelsesaktiviteter. Dokumentation: økonomisk redegørelse. Kriterium 28: Der skal være en eksplicit strategi for hvordan eksisterende faciliteter udnyttes for at fremme uddannelsens målsætninger. Dokumentation: økonomisk redegørelse. Kriterium 29: Der skal være formuleret målsætninger og retningslinjer for studievejledning. Dokumentation: strategi for studievejledning, funktionsbeskrivelse for studievejledere. Indstilling 15

3.5 Undervisere (kriterium 30-33) Kriterium 30: Der skal være formuleret målsætninger for den ønskelige sammensætning af undervisergruppens uddannelses- og erfaringsbaggrund. Dokumentation: uddannelsens institutionsgrundlag, afsnit 1.1 Kriterium 31: Underviserne ved uddannelsen skal samlet set have et kvalifikationsniveau der ligger højere end afgangsniveauet for uddannelsen. Ved kvalifikationsniveau forstås ud over pædagogisk kompetence dokumenteret teoretisk, faglig og/eller professionsmæssig kompetence. Kriteriet er ikke opfyldt. Dokumentation: oversigt over undervisere på bygningskonstruktøruddannelsen, Vitus Bering. Begrundelse: Ud fra en samlet vurdering af undervisernes faglige baggrund er kriteriet ikke opfyldt. Kun 17 ud af skolens 60 undervisere har en uddannelsesmæssig baggrund der ligger højere end afgangsniveauet for uddannelsen (kandidat/masterniveau). Skolen må fremover sikre at en betydelig større del af underviserne har formelle faglige kvalifikationer der ligger over afgangsniveauet for uddannelsen. Kriterium 32: Hvis ikke en betydelig del af underviserne har formelle kvalifikationer der ligger højere end afgangsniveauet for uddannelsen (det vil sige uddannelser på master-, kandidat- eller ph.d.- niveau), skal der være igangsat initiativer med henblik på at flere undervisere kan erhverve sådanne kvalifikationer. Dokumentation: skemaet Oplysninger til vurdering af efter- og videreuddannelse af undervisere. Heraf fremgår det at tre undervisere har fået en masteruddannelse under deres ansættelse på Vitus Bering, og fire andre er i færd med at færdiggøre en masteruddannelse. Af redegørelsen fremgår det at der har været et krav om at alle nye undervisere ansat efter august 2000 skulle gennemføre et pædagogisk grundkursus (100 timer) afholdt af IPN (dokumentation: kursusbeskrivelse). Denne praksis er fra august 2004 afløst af et adjunktforløb for nye undervisere der strækker sig over 2 ½ år og er på ca. 250 timer. Forløbet udbydes af IPN og gennemføres i samarbejde med AAU (dokumentation: skriftligt oplæg fra IPN om adjunktuddannelsen). Kriterium 33: Uddannelsen skal have defineret forsøgs- og udviklingsarbejde i relation til erhvervslivet/professionen og have tilknyttet undervisere der deltager i sådanne aktiviteter. Dokumentation: Projektbeskrivelse for BygSol, projektbeskrivelse for Det digitale byggeri ( It på byggepladsen ). Indstilling 16

3.6 Studerende (kriterium 34) Kriterium 34: Der skal være formuleret begrundede kriterier for optagelse på uddannelsen. Dokumentation: uddannelsesbekendtgørelsen 41 og kvalitetskriterier for optagelse af ansøgere til konstruktøruddannelsen. Indstilling 17

3.7 Eksamener og prøver (kriterium 35-39) Kriterium 35: Bachelorprojektet skal afrapporteres skriftligt og bedømmes desuden ved en mundtlig prøve. Der gives en samlet karakter for det skriftlige bachelorprojekt og den mundtlige præstation ved prøven. Prøven er individuel. Dokumentation: uddannelsesbekendtgørelsen kapitel 4, 8, studieordningen afsnit 3.4, studieorientering 7. semester Kriterium 36: De studerende skal bedømmes individuelt også når der er tale om gruppeeksamen. Dog kan én ekstern prøve aflægges som gruppeprøve med fælles bedømmelse. Dokumentation: eksamensbekendtgørelsen. Kriterium 37: Prøveformerne skal være begrundet i uddannelsens formål. Dokumentation: studieordningen kapitel 6 ( Eksamen og bedømmelse ). Kriterium 38: Mindst 1/3 af en uddannelse skal dokumenteres ved eksterne prøver. De eksterne prøver skal dække uddannelsens væsentlige områder. Ved eksterne prøver forstås prøver som bedømmes af eksaminator(er) og af en eller flere censorer der er beskikket af Undervisningsministeriet. Dokumentation: eksamensbekendtgørelsen, studieordningen kapitel 6, censorfortegnelse. Kriterium 39: Eksamensbeviset skal give et fyldestgørende billede af de studerendes kvalifikationer og skal indeholde karakterer, angivelse af fag/fagelementernes størrelse med ECTS og et diploma supplement. Dokumentation: eksempel på eksamensbevis og et diploma supplement Indstilling 18

3.8 Kvalitetssikring (kriterium 40) Kriterium 40: Institutioner der udbyder professionsbacheloruddannelser, skal løbende foretage kvalitetsvurderinger og -udvikling af uddannelsen/uddannelserne. Dokumentation: evalueringsskema for semesterevaluering (systematiske evalueringer), aftagerundersøgelse Medarbejdere i bygge- og anlægssektoren med videregående teknisk uddannelse (Dansk Byggeri), brugertilfredshedsundersøgelse 2004 for Bygge- og Anlægsdivisionen Vitus Bering. Begrundelse: Kriteriet er opfyldt idet der foreligger dokumentation for at der foretages systematiske evalueringer, og at der i forlængelse af disse iværksættes opfølgning. Indstilling 19